RETTEN I SØNDERBORG DOM

RETTEN I SØNDERBORG DOM

afsagt den 11. maj 2021

Sag BS-5422/2017-SON

Mandatar Fagligt Fælles Forbund for (advokat Xxxxx Xxxxxx)

mod

JMM Group Equipment A/S (tidl. Johs. Xxxxxxx Maskinfabrik A/S) (advokat Xxxxx Xxxxxx)

Denne afgørelse er truffet af dommer Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 11. december 2017 og vedrører, hvorvidt arbejdsgiveren har pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med en arbejdsulykke den 13. juli 2015.

Sagsøgeren, , har fremsat påstand om, at JMM Group Equip-

ment A/S (tidl. Johs. Xxxxxxx Maskinfabrik A/S) skal betale 279.510,61 kr. med procesrente fra den 11. december 2017.

Påstanden er opgjort sådan:

Tabt arbejdsfortjeneste 204.610,61 kr.

Svie- og smertegodtgørelse 75.000,00 kr.

I alt 279.510,61 kr.

Sagsøgte, JMM Group Equipment A/S (tidl. Johs. Xxxxxxx Maskinfabrik A/S), har fremsat påstand om frifindelse. Subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at den 13. juli 2015 blev sygemeldt efter en episode på arbejdspladsen hos sagsøgte, som han har beskrevet således, at han blev ramt af en kædekasse i hovedet under arbejde med en svingkran.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har efterfølgende fastsat det varige mén som følge af ulykken til 8 procent for nakkegener og kognitive gener, og Anke- styrelsen har den 3. august 2018 fastsat det varige erhvervsevnetab til 30 pro- cent.

Retslægerådet har afgivet erklæring den 17. august 2020. Af erklæringen frem- går:

”…

Spørgsmål A:

Retslægerådet bedes oplyse, hvilke smerter og gener sagsøger angiver at opleve i tiden umiddelbart efter den 13. juli 2015. Der henvises bl.a. til skadestuejour- nal af 13. juli 2015 fra Kolding Sygehus(sagsøgers bilag 8).

I henhold til bilag 8 klagede sagsøger over hovedpine, kvalme og nak- kesmerter i højre side af nakken. Der var ingen synlige følger efter sla- get, ingen ømhed i nakkemuskulatur eller nakkehvirvelsøjle.

Spørgsmål B:

Der ønskes redegjort for, hvilke forhold der blev konstateret ved røntgenunder- søgelse af sagsøgers nakke den 21. oktober 2015. Der henvises til journalnotat af samme dato fra Røntgen og Skanning, Sygehus Sønderjylland (sagsøgers bi- lag 10, s. 3).

Der er ikke udført røntgenundersøgelse i 2015, men derimod en MR- skanning af nakken. Denne viste lette degenerative forandringer. Ingen følger efter traumer. Der konstateres som bifund diskusforandringer i de øvre torakale diski.

Spørgsmål C:

Retslægerådet bedes foretage en vurdering af, hvorvidt det af sagsøger beskrev- ne hændelsesforløb er egnet til at forvolde en skade som den konstaterede. Der

henvises til sagsøgers sagsfremstilling i stævningen af 11. december 2017 (s. 2).

Retslægerådet bedes angive, hvad der taler henholdsvis for og imod, at det be- skrevne hændelsesforløb af egnet til at forvolde en skade, som den konstaterede

Den beskrevne traumemekanisme er ikke egnet til at fremkalde foran- dringer i brysthvirvelsøjlen (thorakal). Retslægerådet beskriver de thorakale forandringer som diskusprotrusioner/prolapser. Både protru- sioner og prolapser er led i degenerativ rygsygdom og kun yderst sjæl- dent følge efter traume. Der er ikke i skadestuenotatet 2015 nævnt kla- ger fra brysthvirvelsøjlen. Et slag mod hovedet er egnet til at give de i svar på spørgsmål A nævnte symptomer.

Spørgsmål D:

Hertil ønskes det oplyst, hvorvidt der er de fornødne akut-/strakssymptomer for at antage, at der er årsagssammenhæng mellem det af sagsøger forklarede hæn- delsesforløb og den konstaterede skade. Der henvises igen til skadestuejournal af 13. juli 2015 fra Kolding Sygehus (sagsøgers bilag 8). Om muligt bedes sandsynligheden for årsagssammenhæng anført som mindre sandsynlig, sand- synlig eller overvejende sandsynlig.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål C.

Spørgsmål E:

Der ønskes redegjort for, hvilke forhold der blev konstateret ved røntgenunder- søgelse af sagsøgers ryg den 1. marts 2012. Der henvises til journalnotat af samme dato fra Røntgen og Skanning, Sygehus Sønderjylland (sagsøgers bilag 10, s. 2).

Det ønskes hertil oplyst, hvorvidt der kan være en sammenhæng mellem svag ryg, herunder scoloiose, og nakkesmerter. Særligt henvises der til, at sagsøger forud for røntgenundersøgelsen i 2012 gentagne gange har klaget over rygpro- blemer. Der henvises her til journalnotater af 11. november 2005, 13. august 2008, 2. februar 2012, 29. februar 2012 (sagsøgers bilag 14).

Det ønskes desuden oplyst om de i 2012 konstaterede forhold afviger fra de for- hold/symptomer/gener sagsøger angiver at opleve i tiden efter den 13. juli 2015 og i givet bedes Retslægerådet nærmere redegøre herfor.

Røntgenundersøgelsen i 2012 viste en skævhed i brysthvirvelsøjlen (to- rakal skoliose). Undersøgelsen var foranlediget af smerter i brystrygsøj- len. Skoliose medfører ikke nakkesmerter.

Spørgsmål 1:

Retslægerådet bedes udtale, hvorvidt ulykken den 13. juli 2015, har forårsaget nakke-smerter, hovedpine og udstrålende smerter til sagsøgers højre arm samt kognitive/affektive gener i form af abnorm træthed og føleforstyrrelser?

Retslægerådet anmodes om at angive, hvad der taler for henholdsvis imod, at ulykken har udløst disse gener.

Traumet er af en sådan karakter, at det har påført sagsøger et hoved- traume, der kan have medført en hjernerystelse, som kan medføre ho- vedpine og kognitive gener. Formentlig har traumet også medført en distorsion af nakken medførende nakkesmerter. Der er ingen forandrin- ger, der kan forklare udstrålende smerter til højre arm. Der henvises endvidere til besvarelsen på spørgsmål C og D.

Spørgsmål 2:

Retslægerådet anmodes om at udtale, hvorvidt der er lægeligt belæg for, at sagsøger i tiden op til ulykken den 13. juli 2015, led af nakkesmerter, hovedpi- ne og udstrålende smerter til sagsøgers højre arm, samt kognitive/affektive ge- ner i form af abnorm træthed og føleforstyrrelser?

Nej. Der er ikke lægefagligt belæg for, at sagsøger i tiden op til ulykke- stilfældet den 13. juli 2015 led af nakkesmerter, hovedpine og udstrålen- de smerter til sagsøgers højre arm, samt kognitive/affektive gener i form af abnorm træthed og føleforstyrrelser.

Spørgsmål 3:

Såfremt der svares nej til spørgsmål 2, anmodes Retslægerådet om at udtale, hvorvidt der er lægeligt belæg for at udtale, at sagsøger uden ulykken ville få nakkesmerter, hovedpine og udstrålende smerter til højre arm samt kogniti- ve/affektive gener i form af abnorm træthed og føleforstyrrelser i perioden 13. juli 2015, og frem til den 19. februar 2017.

Spørgsmålet er hypotetisk og lader sig i det konkrete tilfælde ikke be- svare.

Spørgsmål 4:

Retslægerådet anmodes om at udtale, hvorvidt de prolapser i brystryggen, som der nævnes i Ankestyrelsens afgørelse af 3. august 2018, side 5, er forårsaget af ulykken?

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.

Spørgsmål 5:

Såfremt prolapserne ikke er forårsaget af ulykken, anmodes Retslægerådet om at vurdere, hvorvidt sådanne prolapserne altid vil give gener, herunder om der er lægeligt belæg for, at prolapserne uden ulykken ville have givet Ig- lemose gener i perioden fra ulykken den 13. juli 2015 til 20. februar 2017?

Prolapser kan sagtens forefindes uden at de giver klager, men det er sandsynligt, at forandringerne i sagsøgers brysthvirvelsøjle har været tilstede før ulykkestilfældet og været årsag til klager fra brysthvirvelsøj- len, som dokumenteret i 2012.

Spørgsmål 6:

Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?

Nej.

…”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af , , , og .

har forklaret, at han har været ansat hos Xxxx. Xxxxxxx Maskin- fabrik A/S), hvor han arbejdede i hal 4 ved en save-boremaskine og lavede hul- ler i jernbjælker. Som hjælpemiddel havde han en svingkran til at løfte jernem- nerne. Xxxxxxxxxxx var til rådighed ved hans arbejdsstation. Det var en fast ar- bejdsstation, som han delte med andre kolleger, da de kørte i 2-holds skift.

Han kom til skade den 13. juli 2015, da han var ved at løfte en jernbjælke. Kæ- dekassen faldt ned og ramte ham i hovedet. Han kiggede ned for at holde øje med emnet, da han blev ramt. Han skulle flytte jernbjælken fra et rullebånd til en palle. Man betjente svingkranen med 2 knapper, der hejste op og ned. Når emnet var i luften, kunne man flytte det manuelt.

Foreholdt ekstraktens side 264 forklarede han, at fotoet viser kranen. Han nåede kun at løfte emnet op og ikke at flytte det. Kædekassen er en afskærmning mon- teret lige under kranen. Da han fik den i hovedet, sundede han sig et øjeblik og gik derefter til tillidsmanden og fortalte ham, hvad der var sket. gik med over til arbejdsstationen og kiggede på det. kiggede

mest på kædekassen på gulvet. Han fik det selv dårligere.

samlede den op og konstaterede, at palen ikke sad i kassen. Han satte den op igen og satte som split en nøglering i fra hans eget nøglebundt. Palen lå ved siden af kædekassen, og han satte nøgleringen i som split.

Han sagde til

, at han ikke havde det godt, og

sagde, han skulle tage

hjem, hvorefter han forlod arbejdspladsen og tog hjem. På vejen hjem kontakte- de han sin mor, der sagde, hun ville tage hjem, så han kunne komme på ska- destuen. Da han kom hjem, kørte hun ham på skadestuen.

Efter kædekassen havde ramt ham, mødte han en truckfører på vejen over til

, som han fortalte om det. Der var ingen fra ledelsen til stede, da der var sommerferie, og der var derfor ikke mange på arbejdspladsen.

Han har ikke brugt kranen forkert eller anderledes, end han var instrueret i. Han har aldrig fået at vide, han brugte kranen forkert. Han har ikke fjernet splitten i palen. Han vil tro kædekassen sad i 3 meters højde. Han er 1,79 høj.

Han kan ikke se nogen grund til, at nogen skulle have fjernet splitten.

Efter han havde været på skadestuen, var han sygemeldt i 3 dage. Derefter hav- de han ferie. Han skulle rejse på ferie med hans far, og det gjorde han. Efter feri- en genoptog han arbejdet. Det gik ikke særlig godt. Han havde ondt, og han føl- te ikke, han kunne løfte noget. Han lavede ikke andet end at sove og gå på ar- bejde.

Han blev sygemeldt igen den 11. november 2015. Han arbejde delvist i perio- den. Det var hårdt, men han tvang sig til at have flere timer end, han egentlig kunne. Han arbejdede ikke med sine sædvanlige opgaver. Han stod i stedet og afrettede små metalemner uden tunge løft. Han kørte også truck.

Han blev på et tidspunkt opsagt af arbejdsgiveren. Han husker ikke, om han fik at vide, hvorfor han blev afskediget.

Han har kendskab til, at kædekasser tidligere er faldet ned. En tysk kollega var på et tidspunkt blevet ramt på skulderen af en kædekasse. Han fortalte ham, at en anden kollega også havde været tæt på at blive ramt af en kædekasse, der faldt ned.

Adspurgt af advokat Xxxxxx og forholdt ekstraktens side 264, foto, forklarede han, at det viser kranen og arbejdsstationen. Han stod ved siden af rullebåndet, da de sket. Betjeningen af kranen sker via er en fjernbetjening med ledning. Ek- strakten side 265 viser sådan et betjeningsaggregat. Den aflange grå kasse er kædekassen. Den samler kæde op, så den ikke hænger og dingler. Den har in- gen løftefunktion. Den er lavet af hård plast.

Da han betjente kranen, stod han med betjeningspanelet i hånden og kiggede på emnet. Han stod ikke under emnet, men lidt ved siden af. Han vil tro, splitten er gået i stykker. Kædekassen faldt lodret ned, men taljen kører ud. Han stod ved kæden, som han lige havde sat fast i emnet og trykkede på en knap. Kæden

var ca. 30-40 cm foran ham. Han stod og kiggede ned. Han vil tro, han havde hovedet lige under kædekassen. Højden på fotoet på ekstrakten side 264 er den samme, som da ulykken skete.

Han havde ikke fået instrukser i at bruge kranen. Han havde brugt den i 2,5 år. Han kunne regne ud, hvordan den skulle bruges, da der var pile på. Ved ansæt- telsen fik han vist maskinen af en kollega som sidemandsoplæring. Han var tryg ved at bruge kranen. Hans nærmeste chef var . Han var ikke til stede den dag, ulykken skete. Når han var til stede, var han dagligt nede ved ham. Han fortalte om arbejdsopgaverne, og han spurgte, hvordan det gik.

Xxxxxxxxxx havde en vægt på ca. 5-10 kg. Det fortalte han sygeplejersken på skadestuen. Han var ikke sikker på dens vægt, da han aldrig har haft den i hån- den.

Han var sygemeldt 3 dage efter ulykken, og han tog på ferie efter 1 eller 2 dage på arbejde. Ferien var planlagt, og han og hans far tog en uge til Samos i Grækenland. De slappede af ved poolen og stranden og fik noget godt at spise. Det var ikke en ”aktiv ferie”.

Adspurgt af advokat Xxxxxx forklarede han, at emnet var placeret lige foran ham. Han havde fæstnet kranen på emnet. Kæden var ca. en armslængde foran ham.

Adspurgt af advokat Xxxxxx forklarede han, at han blev ramt på toppen af ho- vedet. Kædekassen er lavet med et hul i toppen. Kæden kører ikke op i bunden af kassen, der er placeret forskudt i forhold til kædens lodrette bane.

har forklaret, at han er direktør i JMM Group Equipment. I 2015 var han CFO i koncernen JMM Group, som Johs. Xxxxxxx Maskinfabrik var en del af. Fabrikken er underleverandør af navnlig metalstumper og levere meget til vindmølleindustrien.

Han blev bekendt med, at der var anmeldt en arbejdsskade, og han hørte gan- ske kort, hvad sagen gik ud på, men det var ikke hans arbejdsområde. Han holdt ferie på ulykkestidspunktet, og han hørte først om det, da han kom tilba- ge fra ferie. Skadesanmeldelsen kom fra hans afdeling, da HR sorterede under ham. Episoden gav kun anledning til en orientering og ikke yderligere.

Johs. Xxxxxxx Maskinfabrik blev solgt 1.1. 2018 til Damgård Metal i Hasselager, der overtog navnet. De omdøbte derfor selskabet til JMM Group, og de har ikke mere at gøre med den daglige drift i Xxxx Xxxxxxx Maskinfabrik. Han var fortsat CFO og CO i JMM Group Equipment og resten af koncernen.

De har gjort, hvad de kunne for at finde referater fra sikkerhedsmøder mv. De har været i arkiverne, men det er overleveret til Xxxx Xxxxxxx Maskinfabrik i 1.1. 2018. Hans tilbagemelding har været, at en del af materialet er gået tabt.

har forklaret, at han kender fra arbejdspladsen Jo-

hs. Møllers Maskinfabrik. De var kolleger, men ansat i forskellige afdelinger. Han har kendskab til, at han i 2015 kom til skade.

kom hen til ham på arbejdspladsen og fortalte, at han havde fået en kæ- dekasse i nakken. De talte om det, og han gik ned og så på det. Det var ikke hans sikkerhedsområdet. Virksomheden var opdelt i 3 sikkerhedsafdelinger. s afdeling hørte til svejseafdelingen under sikkerhedsrepræsentanten

, men det var i sommerferieperioden, og var der

ikke.

De konstaterede, at kædekassen var røget ned fra kranen og havde ramt ham i nakken. Den lå på gulvet i arbejdsområdet. havde ondt i hovedet og i nakken, og de talte om, at han skulle tage til læge eller på skadestuen. Umiddel- bart var ikke besvimet eller noget. Han havde fået et ordentligt slag. Han undersøgte ikke med det samme, hvorfor kædekassen var faldet ned. De skulle have fat i driftschefen. Xxxxxx var lige blevet godkendt. Driftschefen gik i gang med at finde ud af, om kranen var godkendt eller ej. Kædekassen blev liggende på maskinen. Han forsøgte ikke at reparere den dag.

Efterfølgende var der en værkfører, der påmonterede kædekassen sammen med vidnet. Han gjorde det efter forskrifterne og satte splitten i og låste den af. Han mener, der var en kollega med til at gøre det. Kædekassen vejede ca. 5-7 kg. og en mand kan godt løfte den.

Han konstaterede at kædekassen var faldet ned, fordi splitten ikke havde været låst ordentligt af, og palen havde arbejdet sig ud. Splitten manglede. Ellers kan palen ikke ryge ud. Beslaget og akslen fejlede ikke noget. Han havde en split med. De havde masser af splitter på arbejdspladsen. Han mener i hvert fald, at de anvendte en split.

Foreholdt sagsøgerens forklaring om, at der blev anvendt en nøglering som split, forklarede han, at det er muligt, de anvendte en kraftig nøglering som split.

Der var en kollega med, der afløste . Det var vidnet, der reparerede den,

fordi maskinen skulle køre. Han husker ikke hvorfor. Der var ikke andre, der havde taget initiativ til det. Det var muligt, at værkføreren var på ferie, da det foregik i uge 28.

Han talte med ledelsen ved driftschefen finde ud af, hvornår kranen var blevet

om det, og de forsøgte at godkendt. De kunne ikke rigtig hitte

rundt i sikkerhedsrapporterne, og hvilke der hørte til de enkelte kraner. Kraner- ne var ikke nummererede. Der var ikke tvivl om, hvilken kran, der var tale om.

Han ved ikke, om gjorde noget for at få kranen autoriseret repare-

ret. eller værkføreren vidste godt, at det var vidnet, der reparerede

kædekassen. Han fortalte

, at

havde fået en kædekasse i ho-

vedet, og at kranen lige var godkendt af Danløft eller af en anden virksomhed. Han ved ikke, om kædekassen senere blev repareret. Han gik selv på ferie kort efter og kom først tilbage efter 3 uger.

Han har hørt om, at en stor kædekasse var røget ned året før, fordi man havde brugt kranen forkert. Normalt faldt kædekasserne ikke ned. Han mener, de havde s ulykke oppe på deres sikkerhedsmøde efterfølgende.

Xxxxxx havde korrespondance med og 3F efterfølgende. Der må være et

referat fra sikkerhedsmødet. Vidnet var sikkerhedsrepræsentant, og han var til- lidsmand for 3F for , og derfor rettede henvendelse til ham.

Han mener, at ke, om

tog til læge eller ville gøre noget ved det. Han husker ik- tog hjem efter ulykken. Han sendte ham ikke hjem. De talte om,

at det var en god ide at få det undersøgt ved lægen eller skadestuen.

Adspurgt af advokat Xxxxxx forklarede han, at han efter ulykken kom ned til og så arbejdsområdet. Kædekassen lå på arbejdsbordet, som han husker

det. fortalte, at han havde stået og arbejdet og afgrattede emner. Han stod ind over bordet og fik kædekassen i nakken. Man bruger boremaskinen til at udføre opgaven. Han sagde ikke, han havde betjent kranen, men at han hav- de fået kædekassen i nakken. Xxxxxx styres med en fjernbetjening. Der er strøm på den hele tiden. Den bar præg af, at den blev brugt. Alle svingkraner kørte den dag.

Han tog kontakt til en person, men han er usikker på, om det var værkføreren, han talte med. Efterfølgende gik han til sin arbejdsstation. Han mødte ind da- gen efter. Han husker ikke, hvornår han satte kædekassen på. Det var muligvis dagen efter, fordi maskinen skulle køre. Han husker ikke, hvem der sagde til ham, at kranen skulle køre. Men der var i hvert fald nogen, der sagde det til ham. De var et par stykker om at sætte den op. Han husker ikke, om det var medarbejderen, der sagde det til ham. Der var to værkførere den gang. Han hu- sker ikke, om de var på ferie. Han husker ikke, om var gået på fe- rie. Men plejer at tage på ferie tidligt. Han mener dog, at han talte med

, men han husker ikke, om det var lige efter, det var sket eller, efter at han kom tilbage fra ferie. Han gik selv på 3 ugers ferie fra uge 30. Det er mu-

ligt, at han først talte med efter, han selv kom tilbage fra ferie. Re-

parationen af kædekassen blev i hvert fald foretaget før, han gik på ferie. Han husker ikke, om det var eller , han talte med. De var begge værkføre- re.

Xxxxxxxxxx var lavet af noget specielt plastik, som kæden kører ind i og lægger sig i. Det er en plastikkasse, der bliver holdt fast af en pal med en split. Den er monteret i et beslag i metal. Det var den samme kædekasse, han genmonterede. Den var ikke i stykker. Kædekassen hang i en højde omkring 2.30 til 2.40 cm fra gulvet. Han har ikke målt det. Han kunne nå den med en trappestige. Kæden kørte op ved siden af kædekassen og blev ført ind i kædekassen.

Vidnet har et serviceringskursus gennem smedemesterforeningen til traverse- kraner og svingkraner, men han havde ikke en aftale med virksomheden om at lave service på kranerne. Han havde taget kurset omkring et år før ulykken. Han vidste derfor, hvad han lavede. Som arbejdsmiljørepræsentant gik han og tog kæder fra, når grejet var for slidt. Det respekterede ledelsen. Det var en ek- stra kontrol i forhold til de årlige service- og godkendelsesrutiner, der blev fore- taget af en 3. part.

Han har ikke oplevet generelle problemer med kranerne i virksomheden. Han startede i virksomheden i december 2000. I 2015 havde han 15 års erfaring med at male og sandblæse.

Adspurgt af advokat Xxxxxx forklarede han, at det var en fast rutine at kassere slidte dele. Medarbejderne skulle ikke selv tjekke, om kædekasserne var slidte. Det var mere sliddele, de kasserede. De smed delene i en balje, og så kunne ser- vicemontøren vurdere, om det kunne bruges eller skulle smides ud.

Forevist ekstraktens side 264 forklarede han, at det viser s arbejdsplads

og svingkranen. Kædekassen lå på bordet under kranen, da han kom til stedet.

Efter

hentede ham, opfattede han

som forskrækket og rystet

over hændelsen.

har forklaret, at han i 2015 var ansat på Johs. Xxxxxxx Maskinfabrik som fabrikschef. De producerede ståldele til vindmølleindustrien og andre. Han havde været fabrikschef siden 2004.

Efter salget af virksomheden i 2018 er han blevet direktør i virksomheden med nye ejere og nyt cvr-nr. I 2015 var de ca. 60 medarbejdere. Produktionen var på en lokation, men fordelt i flere haller på i alt 9.000 kvm. Der var 4 ens haller og 2 forarbejdningshaller samt 1 koldhal og 3 sammenbyggede haller. I hallerne var der loftskraner og taversekraner, og loftskraner ved de enkelte arbejdsstationer. De havde en aftale med om at foretage lovpligtige eftersyn en

gang om året. De kører en eftersynsproces. Hvis der var graverende fejl ved en kran, lavede de det eller lukkede kranen ned. De kom også med anbefalinger ved mindre alvorlige ting.

Han fik kendskab til ulykken i sommeren 2015. Det var formentlig i midten af august og i hvert fald efter sommerferien. Enten kom eller sikkerhedsre- præsentanten og fortalte det. Han hørte det fra enten eller Flemm- ing , der sagde, der var sket noget. De laver normalt en skadesanmeldelse af en arbejdsskade. De får typisk en tilbagemelding fra arbejdstilsynet, der som re- gel gerne vil komme og besigtige stedet. Han mener ikke, de fik besøg fra ar- bejdstilsynet i denne sag.

Han fik forklaret, at en split var faldet ud og en kasse var faldet ned og havde ramt på skulderen. Han var ude og se på arbejdsstationen, men da sad kædekassen, som den skulle. Han havde fået at vide, at splitten måtte være fal- det ud af palen, der måtte være faldet ud, og kædekassen derfor var faldet ned. Kædekassen hang over en fungerende maskine.

De undrede sig over, at den var faldet ned. Han husker ikke, om de talte om, hvem der havde hængt kassen op igen.

meldte sig syg en måneds tid efter vidnet hørte om det. blev der-

efter ansat som fleks-medarbejder med skånebehov. Det kørte i 8-9 måneder. Derefter stoppede samarbejdet. Han husker ikke, om det var dem eller , der stoppede det.

Kædekasser er typisk lavet af plastik, men han husker ikke den konkrete. De kan være lavet af stål. Foreholdt ekstraktens side 264, foto, forklarede han, at han genkender arbejdsstationen og kædekassen. Han ved ikke, hvad kædekas- sen vejer. Den konkrete indeholder ca. 4 meter kæde. Hvis den falder ned, bli- ver kæden hængende. Den oprullede del af kæden vil blive i kassen og falde med ned, mens en del af kæden bliver hængende. Den vil derfor være tungere, hvis den rammer skulderen, end hvis den rammer benet, på grund af kædens vægt og længde. Hvis det man har anhugget i er i bordhøjde, så er der mindre kæde i kassen.

Xxxxxxxxxx var slidt, men den bar ikke præg af, at den havde været faldet ned. Han mindes, at servicemanden havde sagt, den skulle skiftets på et tidspunkt, og det mener han, den blev ½ år senere ved næste serviceeftersyn.

De havde haft en anden episode, hvor dagholdet klagede over, at en kædekasse var blevet ødelagt på natholdet. En medarbejder havde fået ødelagt den, fordi han ikke havde betjent kranen ordentligt.

Han har ikke tidligere oplevet at kædekasser er faldet ned, fordi palen er røget ud. Han kender ikke den eksakte konstruktion, da kædekassen sider højt.

I 2015 var sikkerhedsorganisationen bygget op med ham som formand og 2 sik- kerhedsrepræsentanter og de 2 værkførere. De havde også tavlemøder med me- darbejderne hver anden uge i de to haller på skift. De har altid sagt, at medar- bejderen var 100 % ansvarlig for sikkerheden og ved problemer kunne gå til ar- bejdslederen, og derefter til sikkerhedsrepræsentanten, og derefter til vidnet, og hvis det utænkelige skete, at der ikke blev taget hånd om det, så til arbejdstilsy- net, men det ville han ikke have, at de gjorde som det første. Systemet fungere- de i 2015.

Adspurgt af advokat Xxxxxx forklarede han, at der blev talt om servicerapporter efter ulykken. De skulle have fat i . Han mener, de fandt nogle servicerapporter, men ikke alle. Det var i et onlinesystem. Han husker ikke, hvad der stod i dem.

Foreholdt ekstraktens side 220, servicerapport 2015, forklarede han, at det er en servicerapport. Han husker ikke, om den konkrete vedrører s kran, men det ser rigtigt ud. Det er anført, at kædekassen var defekt og skulle skiftes ved anførslen ”bør skiftes”, og derfor ikke skiftes med det samme. Han ved ikke, hvorfor den burde skiftes. Da ulykken skete, var servicerapporten udarbejdet.

Foreholdt ekstraktens side 219, tilsvarende rapport 2016, hvoraf fremgår, at kæ- dekassen fortsat var defekt og burde skiftes, forklarede han, at han ikke husker, hvornår den blev skiftet.

Om den tidligere hændelse forklarede han, at han ikke husker, om kædekassen faldt ned, eller om det var påpeget, den var i stykker.

Foreholdt ekstraktens side 217, brev af 1. november 2016, forklarede han, at han ikke husker brevet, men kan se, han skrev det. Medarbejderen var lidt voldsom. Han husker, han havde fat i og sagde til ham, at det ikke nyt- tede noget, at han anvendte tingene forkert. Skadesanmeldelser blev normalt la- vet via bogholderiet. Han husker ikke, om det var ham, der tog initiativ til det. Han har heller ikke set skadesanmeldelsen i denne sag. var ansat på kontoret og stod for lønninger og andet administrativt.

Han mener, han talte med om, hvad der var sket. Hans holdning var

nok, at det var lidt mistænkeligt. Der var ikke sket noget, og kassen var sat op igen. Han tænkte, den ville have været mere defekt, hvis den var faldet på gul- vet. Foreholdt s forklaring om, at han satte kædekassen op igen, for- klarede han, at så måtte det jo passe. Han undrede sig over, at han først fik det at vide efter sommerferien. er normalt meget opmærksom og på-

passelig som sikkerhedsrepræsentant. Hvis han ikke var der, ville en medarbej- der kunne gå til en værkfører eller lignende. De er ikke væk alle sammen på samme tid, selvom der var sommerferie. Han ville have forventet, at en værkfø- rer havde fået det at vide, hvis vidnet selv havde været på ferie. Han husker ik- ke, om han selv holdt ferie den 13. juli 2015.

Efter ulykken kontrollerede de, at der var pal og split i. Han ved ikke, om han selv gjorde det, men han har formentlig bedt en værkfører om at sørge for, at det blev kontrolleret. Der blev ikke gjort andre tiltag for at sikre, at kædekasser ikke faldt ned.

Foreholdt ekstraktens side 221-222, sygefravær, forklarede han, at det giver an- ledning til at anse skaden for alvorlig. Der blev ikke iværksat yderligere tiltag efter, han hørte om ulykken efter sommerferien. Sygdommen startede 11.11. Han mener at arbejdede rimelig normalt i august, september og det me- ste af oktober.

Xxxxxxxxxx faldt ikke ned, fordi den var defekt. Da han så den, sad palen og splitten i igen. ”Defekt” kan xxxxxx xxxxx xxxx. Hvis den er farlig, så lukker de den. Det er en hensigt med, at man skal gøre det. Defekten havde ikke noget at gøre med, at den faldt ned. Han ved ikke, hvad en ”kædeendebolt” er. Han tror ikke, at en sikkerhedsrepræsentant ville have sat en farlig kædekasse op igen.

Adspurgt af advokat Xxxxxx og forholdt rapporterne om, at kædekassen var de- fekt, forklarede han, at kædekassen skal opmagasinere kæden, når kranen er kørt op. Den har ingen løftefunktion. Det er kun afskærmning. En defekt kæde- kasse kan betyde, at den er slidt, fordi kæden slider på kassen. De har haft en- kelte eksempler, hvor de revner rundt om bolten. Han ved ikke, hvad en kæde- endebolt er.

Han husker ikke de nærmere omstændigheder om den tidligere episode. anvendte en svingkran af en lidt større type, formentlig 500 kg. Den tidli-

gere episode omhandlede en mindre kran på nok 250 kg.

har forklaret, at han har været ansat hos siden

1983. Han er uddannet elektromekaniker og startede som montør og servicere- de kraner. Han er blevet servicechef efter, at han i 20 år har serviceret kraner.

I 2015 havde et samarbejde med sagsøgte om at servicere kraner

og løfteudstyr. De lavede lovpligtige eftersyn og service. De har stadig et sam- arbejde og har haft det i mange år. Han har tidligere selv kørt lovpligtige efter- syn. Ved eftersynet gennemgås kranen. Man skal måle kæden igennem. Man tjekker, om der er olie på, og om bolte, kabler og andet er, som det skal være.

Tidligere blev rapporterne lavet på papir, men nu foregår det hele online, hvor kunden kan hente deres rapporter.

Hvis de konstaterer, der noget galt med en kran har de ingen lovmæssig myn- dighed, men de tager en snak med kunden. Hvis det er noget helt grelt, kan de bede dem standse brugen, men de har ikke myndighed til at forlange det. Hvis man opdager noget med en kran, der er farligt, ville de aldrig forlade kranen. De ville tage kontakt med kunden og fortælle, hvad der var galt.

Foreholdt ekstraktens side 135 og side 220 forklarede han, at det er skemaet i papirform. Denne er taget på en stor kran, hvor man udfylder alle punkter. Om punkt 4.2 kæde/kædeendebolt forklarede han, at en kædeendebolt er den bolt, der samler kæden i toppen. Om side 220, bemærkninger pkt. 4.2 ” kædekasse defekt bør skiftes” forklarede han, at kædekassen ikke har noget med kædeen- debolten at gøre. Kædekassen har ikke løftemæssig funktion. Den holder bare kæden, så den ikke slasker ned. Bemærkningen kan dække over, hvis den er af plastik, at den er skæv, eller hvis den er af presenning, at der er slidt hul i den. Den skal holde et år til næste eftersyn, og de laver bemærkninger. Hvis kæde- kassen ikke sad fast, ville de ikke skrive bør skiftes, men skal skiftes, og de ville tage en dialog med kunden. Den kan sidde fast med en bolt gennem nogle øre, eller med almindelig bolt med en skive og en split.

Foreholdt ekstraktens side 264 forklarede han, at han det ligner en type kran, hvor kædekassen sider med en bolt, en skive og en split. Det har ikke med kæ- deendebolten at gøre. Hvis bolten manglede ved et eftersyn, ville man sætte den fast igen. Det ville normalt blive efterset ved et eftersyn. De har et sortiment af splitter med i bilen. Den ville de reparere eller udskifte med det samme. Han har ikke oplevet, at en split manglede.

Han mener, de har skiftet den konkrete kædekasse, men han husker ikke, hvor- når. Han husker kun rapporten og ikke personligt at de har været ude at skifte den.

Adspurgt af advokat Xxxxxx forklarede han, at det ikke var ham, der udførte serviceeftersynet. Hans forklaring er afgivet på baggrund af hans generelle vi- den.

Foreholdt ekstraktens side 220, pkt. 4.2 og bemærkningen, forklarede han, at der ikke er et felt, der hedder kædekasse. Derfor ligger det under pkt. 4.2. Han mener, der har været en udskiftning af kædekassen, og at der ligger en rapport om det.

Foreholdt ekstraktens side 219, tilsvarende rapport 20. juni 2016, forklarede han, at han ikke husker, om udskiftningen er sket før eller efter 2016.

Han har ikke i sin tid oplevet, at en split kan arbejde sig ud. Man tjekker ved ef- tersynet, at splitten er, som den skal være. Hvis man har haft kædekassen pillet af, vil man typisk sætte en ny split på, da den ikke altid kan rettes ud.

Han mener, der har været en rapport om udskiftning af kædekassen, som er sendt til advokaten. Men han kan huske forkert.

Adspurgt af advokat Xxxxxx forklarede han, at kædekassen ligner hård plastik. Han vil tro, at den vejer omkring 500 gram. Den vejer i hvert fald ikke 5-10 kg.

Adspurgt af advokat Xxxxxx forklarede han, at kædekassen med kæde vejer mere en 500 gram, men vægten kommer an på kæden. Hvis kædekassen falder ned, vil den overskydende del af kæden falde med ned. Kæden i en 500 kg kran vejer skønsmæssigt ca. 0,5 kg pr. meter.

Adspurgt af advokat Xxxxxx og foreholdt ekstraktens side 264 forklarede han, at når kranen er i den position, er der kun lidt kæde tilbage i kædekassen. Typisk kan en kæde nå jorden. Der er 3,5 meter fra gulv til skinne. Der vil nok være en meter kæde i kassen. Kæden kan være 7 meter, hvis den er dobbelt. Hvis der er brugt 2 meter kæde, vil der da være 5 meter kæde i kassen. Denne kæde er en- keltstrenget og formentlig kun 3,5 meter lang, og der vil derfor kun være ca. 1,5 meter kæde i kædekassen, når kæden er i den foreviste position.

Parternes synspunkter

har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

ANBRINGENDER:

Ad. ansvarsgrundlag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig over for i anledning af skaden.

Det gøres derudover gældende, at de anvendte tekniske hjælpemidler ikke var indrettet eller blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvar- ligt, jf. normen i arbejdsmiljølovens § 45, idet der af servicerapporter dateret 3 uger forud for ulykken fremgik, at kædekassen i hal 4 var de- fekt og burde udskiftes. Det var i hal 4 arbejdede.

Det gøres gældende, at det er en skærpet omstændighed, at der forud for ulykken blev udsat for var en lignende ulykke, hvor en tysk kollega fik en nedfalden kædekasse ned over sig, jf. bilag

20.

Sagsøgte burde have truffet foranstaltninger til at imødekomme lignen- de problemer i fremtiden ved at undersøge de resterende svingkraner og udbedre konstaterede fejl og mangler.

Sagsøgte som arbejdsgiver bedømmes efter en streng culpavurdering ved maskindefekter.

Sagsøgte kunne have undgået at ulykken var indtruffet, hvis der var fulgt op på de servicerapporter der blev udført.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har haft tilstrækkelig styr på sik- kerheden i virksomheden, særligt i lyset af, at der tilsyneladende ikke kan identificeres de kraner der blev serviceret (også dem som var repa- rationskrævende), hvormed det må antages at blive særdeles svært at udbedre de fejl og defekter der måtte opstå. Der henvises til korrespon- dance fremlagt i bilag B.

Såfremt sagsøgte fastholder, at ”nogen bevidst har fjernet splitten”, jf. duplik, gøres det tillige gældende, at sagsøgte skal ifalde ansvar efter Danske Lov 3-19-2, idet sagsøgte hæfter for sin ansattes handlinger. Sagsøger noterer sig i den forbindelse, at der ikke er angivet et motiv for at nogen bevidst skulle fjerne splitten eller, i øvrigt angivet, hvilken ”forkert brug” der kunne medføre at kædekassen kunne falde ned i hovedet medarbejderne.

er ikke bekendt med, hvilke situationer der kan føre til at kædekassen kan falde ned i hovedet på ham, han har hellere modta- get instruktion eller advarsel herom, og udførte i øvrigt ikke ulykkesda- gen sine arbejdsopgaver anderledes end han havde gjort i årene forud for ulykken.

Ad. Årsagssammenhæng:

Det gøres gældende, at som følge af arbejdsskaden den 13. juli 2015 lider af ulykkesrelaterede gener i form af nakkesmer- ter, hovedpine mm. Det gøres gældende, at disse ulykkesrelaterede ge- ner er årsag til at han måtte sygemelde sig og underlægges lægelig be- handling

Det gøres videre gældende, at:

Retslægerådet ikke finder lægefagligt belæg for at antage, at Ig- lemose forud for ulykken havde nakkesmerter, hovedpine og kvalme.

Retslægerådet finder, at ulykken er egnet til at give hovedpine, kvalme og nakkesmerter.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen har vurderet, at s nakke- og kognitive gener er en arbejdsskade. Det er

en forudsætning for, at en ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade, at der er sket en personskade, og at der er årsagssammenhæng, jf. U2014.452H. Det er endvidere den sikrede ( ), der har bevisbyrden for disse forhold – som i denne sag er løftet, jf. arbejdsska- desikringsloven § 5 og § arbejdsskadesikringsloven § 6.

Ankestyrelsen vurderer, at de ulykkesrelaterede gener har medført et erhvervsevnetab på 30 procent.

Det gøres samlet set gældende, at der med overvejende sandsynlighed er påvist årsagssammenhæng mellem ulykken og s ef- terfølgende sygdom.

…”

JMM Group Equipment A/S (tidl. Johs. Xxxxxxx Maskinfabrik A/S) har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

2. Anbringender

Det bestrides overordnet, at sagsøgers tilskadekomst den 13. juli 2015 kan henføres til fejl eller forsømmelser fra sagsøgtes side eller til nogen for hvem sagsøgte hæfter.

Xxxxxxxx har indleveret stævning den 11. december 2017. Første gang sagsøgers fagforening rettede henvendelse til sagsøgte med krav var angiveligt i maj 2017. Denne sene fremsættelse af krav og efterfølgende indlevering af stævning i forhold til tidspunktet for hændelsen indebæ- rer, at der gælder en særlig forpligtelse for sagsøger til at dokumentere de omstændigheder, der bebrejdes sagsøgte, og som sagsøger mener er uforsvarlige. Det bestrides, at sagsøger har løftet denne bevisbyrde.

2.1 Ansvarsgrundlag

Det gøres gældende, at sagsøger ikke med fornøden styrke har doku- menteret, eller blot sandsynliggjort, hvad der skete den 13. juli 2015, herunder de mulige årsager til, at kædekassen angiveligt kunne falde ned.

Den omstændighed, at skaden først er anmeldt som en arbejdsskade den 11. august 2015 (bilag 6) understøtter, at sagsøger ikke før dette tidspunkt gjorde sagsøgte opmærksom på, at der skulle være sket en skade.

Hertil kommer, at sagsøger har forsømt at sikre sig bevis i form af foto- dokumentation af den påståede defekt ved kranen og den faldende kæ- dekasse, ligesom der ikke hos sagsøgte kan findes nogen registrering af en reparation i overensstemmelse hermed.

Idet sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at der påhviler sagsøgte et ansvar eller de faktiske omstændigheder, som sådant ansvar skulle støt- tes på, er der derfor ikke grundlag for at pålægge sagsøgte at betale er- statning.

***

Såfremt retten finder det godtgjort, at der er indtrådt en hændelse som påstået af sagsøger, bestrides det, at sagsøger har dokumenteret, at de anvendte tekniske hjælpemidler ikke var indrettet eller blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Servicerapportens (bilag 5) anmærkning om ”defekt kædekasse” vil ty- pisk henvise til revner i kassen, som er opstået ved forkert brug af kra- nen, eller slidhuller fra kæden og ikke til den pal, som holder kædekas- sen på plads. Det er ikke med servicerapporten dokumenteret, at der var et væsentligt – endsige for denne sag relevant – problem med kæde- kassen, som skulle afhjælpes.

Hvis en kran i forbindelse med et servicetjek vurderes at udgøre en risi- ko for skader, vil servicefirmaet straks lukke kranen ned, udbedre for- holdet eller indskærpe over for kranejeren, at udbedring skal ske straks. Dette skete ikke efter udførelsen af service i juni 2015. Mindre service- anmærkninger, som ikke indebærer en risiko for skade, vil blive udbed- ret ved lejlighed.

Servicerapporten udgør således ikke dokumentation for sagsøgers an- bringende om uforsvarlig indretning af tekniske hjælpemidler, ligesom det i øvrigt ikke er dokumenteret, at servicerapporten af 24. juni 2015 vedrører den kran, som nærværende sag omhandler.

Sagsøgte har på fuld forsvarlig vis – via en professionel tredjepart – ført tilsyn med kranerne. Den omstændighed, at sagsøgte flere år senere ik- ke er i stand til at finde oplysninger om kædetalje på en ikke nærmere

beskrevet kran, kan ikke tages til indtægt for, at sikkerheden på arbejds- pladsen ikke har været i orden.

Det bemærkes, at den rapport, som blev sendt til den rapport, som er fremlagt som bilag 5.

A/S, er

Sagsøgte er fortsat af den opfattelse, at en split/bolt kan falde ud, hvis kranen bruges forkert, eller hvis nogen bevidst har fjernet splitten. Det bestrides som udokumenteret, at en split/bolt er faldet ud, og sagsøgte kan ikke redegøre for, hvordan det angiveligt skulle være sket.

Om hændelsen et par måneder før sagsøgers tilskadekomst, hvor en medarbejder havde haft hensynsløs omgang med kranen, hvorefter en tysk medarbejder blev ramt af en faldende kædekasse på skulderen uden skade til følge, skal det nævnes, at der ikke her var tale om, at en bolt/split havde arbejdet sig ud. Xxxxxxxxxx faldt ned efter gentagen forkert brug, hvor der var blevet stødt til kædekassen, som til sidst gav efter og faldt ned.

Den medarbejder, som var skyld i hændelsen, fik en skriftlig advarsel (bilag 20, side 1-2).

Hændelsen med den tyske medarbejder kan således ikke tages til ind- tægt for, at sagsøgtes kraner/kædekasser generelt udgjorde en risiko for personskade. Tværtimod viser sagsøgtes håndtering af hændelsen, at sådanne tilfælde blev taget alvorligt, og at der blev iværksat foranstalt- ninger til at undgå lignende tilfælde i fremtiden.

Det er ikke godtgjort, at en af sagsøgers kollegaer havde fjernet splitten eller lignende, og der er derfor ikke grundlag for et ansvar efter Danske Lov 3-19-2. Det er slet ikke godtgjort, at splitten overhovedet mangle- de/var knækket, eller at palen havde arbejdet sig ud.

Den omstændighed, at der hos sagsøgte ikke kan findes dokumentation for reparation af kædekassen efter en hændelse den 13. juli 2015, må ta- ges til indtægt for, at der ikke var noget at reparere.

2.2 Årsagssammenhæng

Det gøres gældende, at sagsøgers uarbejdsdygtighed med lige så stor sandsynlighed kan tilskrives gener/smerter i brystryggen.

Retslægerådet har ved besvarelsen af spørgsmål C oplyst:

”Den beskrevne traumemekanisme er ikke egnet til at fremkaldeforandrin- ger i brysthvirvelsøjlen (thorakal). Retslægerådet beskriver de thorakale forandringer som diskusprotrusioner/prolapser. Både protrusioner og pro- lapser er led i degenerativ rygsygdom og kun yderst sjældent følge efter traume. ”

Sagsøgers erhvervshindrende gener i form af hovedpine, kvalme, nak- kesmerter og brystrygsmerter kan dermed ikke i det hele tilskrives en hændelse, som beskrevet af sagsøger.

Den omstændighed, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankesty- relsen ud fra den lempede bevisbyrderegel i arbejdsskadesikringslo- vens 12, stk. 2, har vurderet, at sagsøgers gener kan henføres til en hæn- delse som beskrevet (fordi der er betydeligt symptomoverlap), udgør ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere årsagssammenhæng i nær- værende sag vedrørende ansvar efter erstatningsansvarsloven.

Sagsøger bærer bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem det opgjorte krav og de påberåbte gener. Denne bevisbyrde er ikke løf- tet.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

har forklaret, at han under udførelse af arbejde med en sving- kran i sagsøgtes virksomhed den 13. juli 2015 pludselig blev ramt af en kæde- kasse, der faldt ned fra kranen, og at han kort efter henvendte sig til kollegaen og arbejdsmiljørepræsentanten , samt at han samme dag henvendte sig på skadestuen og blev kortvarigt sygemeldt som følge af ulykken.

s forklaring om hændelsesforløbet understøttes af s

forklaring, og af skadestuejournalen fra Kolding Sygehus samme dag, og retten lægger til grund, at ulykken indtraf som beskrevet.

har anslået vægten af kædekassen til 5-10 kg.

har forklaret, at vægten formentlig er ca. 0,5 kg. med tillæg af vægten af den del af kæden, der måtte falde med ned. Den eksakte kædekasse og kæde er ikke blevet nærmere undersøgt til brug for sagen, og retten finder, at det efter bevis- førelsen ikke er grundlag for at fastslå, at kædekassen eller omstændighederne ved ulykken afviger væsentligt fra beskrivelsen i skadestuejournalen, der er lagt til grund ved Retslægerådets besvarelse.

Retten bemærker, at den manglende dokumentation af virksomhedens under- søgelse af kranen og sene anmeldelse af skaden som en arbejdsskade må anta- ges at bero på, at ulykken indtraf i en ferieperiode, og at dette, henset til at

e straks henvendte sig til en sikkerhedsrepræsentant på arbejds- pladsen og efterfølgende blev sygemeldt, ikke bevismæssigt kan lægges skade- lidte til last.

Det fremgår af den seneste servicerapport vedrørende kranen forud for ulyk- ken, at kædekassen blev beskrevet som defekt, uden at det efter bevisførelsen med sikkerhed har kunnet fastslås, hvori defekten bestod.

Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at antage, at har

fejlbetjent kranen eller udvist anden form for egen skyld, og ulykken må karak- teriseres som forårsaget af en maskindefekt forårsaget af, at kædekassen var de- fekt enten som beskrevet i servicerapporten eller ved, at splitten i palen, der sik- rede fastgørelsen af kædekassen, har været fjernet af en person ansat i virksom- heden. Virksomheden er som arbejdsgiver ansvarlig for sikkerheden på arbejds- pladsen og herunder for at sikre tekniske hjælpemidler og maskiner bedst mu- ligt, og om nødvendigt indstille brugen af disse indtil de nødvendige tiltag er foretaget, hvilket ikke er sket. Retten finder på denne baggrund, at sagsøgte som arbejdsgiver er ansvarlig for de skader, som herved måtte opstå.

Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1 lægger retten til grund, at

es gener i form af nakkesmerter og hovedpine og efterfølgende sy- gemelding er forårsaget af skaderne han pådrog sig ved ulykken, og at han ikke led af disse forud for ulykken.

Herefter, og da opgørelsen af kravet ikke er størrelsesmæssigt bestridt, tages s påstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr. inkl. moms og af retsafgift med 7.020 kr., i alt

47.020 kr. er ikke momsregistreret.

T H I K E NDE S F O R R E T :

JMM Group Equipment A/S (tidl. Johs. Xxxxxxx Maskinfabrik A/S) skal til

e betale 279.510,61 kr. med tillæg af procesrente fra den 11. decem-

ber 2017.

JMM Group Equipment A/S (tidl. Johs. Xxxxxxx Maskinfabrik A/S) skal til e betale sagsomkostninger med 47.020 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.