Contract
1. Generelt
1.1 I disse Betingelser er ”Sælger” Essilor Danmark, og ”Køber” er det pågældende firma eller selskab med hvem Sælger har indgået aftale om at sælge Varerne, og ”Varerne” er de produkter, materialer eller serviceydelser, som disse Betingelser vedrører.
1.2 Al afgivelse af tilbud og bekræftelse på ordrer sker i henhold til disse Betingelser, der har forrang frem for og udelukker alle øvrige Betingelser, som Køber måtte have anført eller henvist til, og alle ordrer, der afgives af Køber anses for at være afgivet i henhold til disse Betingelser.
1.3 Ændringer i disse Betingelser anses for ugyldige medmindre ændringen er foretaget ved udtrykkelig skriftlig aftale mellem Køber og Sælger.
1.4 En af Køber afgivet ordre anses først for accepteret af Sælger, når Sælger har udstedt en skriftlig ordrebekræftelse eller (hvis forinden) Sælger har leveret Varerne til Køber.
1.5 Køber kan uden beregning annullere sin ordre på Varer inden for 30 minutter efter ordreafgivelsen.
1.6 Alle programmer forbliver Sælgers ejendom. Programmer, dokumentation og senere ændringer må ikke gøres tilgængelige for tredjemand uden Sælgers forudgående skriftlige samtykke og må hverken kopieres eller på anden måde mangfoldiggøres. Dette gælder også, hvis det er til Købers eget brug. En ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig brugsret medfølger programmer og tilknyttet dokumentation og senere ændringer til internt brug af de Varer, som de leverede programmer vedrører. Kildeprogrammer vil normalt ikke være tilgængelige. Disse vil kun blive udleveret ved forudgående særskilt skriftlig aftale.
1.7 I det omfang programmer, software, interfaces mm. leveres af eksterne leverandører, påtager Sælger sig ikke nogen form for garanti eller erstatningsansvar. Sælger forpligter sig til at rette de softwarefejl, der er til væsentlig gene for den foreskrevne anvendelse og vil i den forbindelse enten få installeret en forbedret softwareversion eller komme med angivelse af, hvordan den pågældende fejl kan elimineres eller virkningerne af fejlen undgås. Sælger kan ikke udstede nogen garanti for softwarens uafbrudte og fejlfrie funktion. Sælger kan ikke påtage sig erstatningsansvar for tab eller omdannelse af data, der skyldes programfejl, og er heller ikke ansvarlig for at genskabe data, som må være gået tabt i denne forbindelse, hvis det antages, at genskabelse er nødvendig.
1.8 Er en ordre fejlagtigt leveret dobbelt, krediteres Køber kun i de tilfælde, hvor den ekstra levering skyldes en fejl fra Sælgers side. I disse tilfælde skal Køber returnere begge følgesedler, som vedrører den samme ordre.
2. Varerne
2.1 Alle beskrivelser og illustrationer i Sælgers kataloger, prislister og reklamer, eller som på anden måde meddeles Køber, indgår ikke i købsaftalen men skal være vejledende, medmindre andet fremgår.
2.2 Køber fastsætter Varernes egnethed i forhold til deres beregnede anvendelse, og Køber må ikke henholde sig til erklæringer fra andre end Sælger.
2.3 Køber og Sælger har aftalt, at lov om tjenester i informationssamfundet herunder visse aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven) §§ 10 og 11, stk. 1, ikke skal finde anvendelse ved ordrer afgivet af Køber under disse Betingelser.
2.4 For hver bestilling bestræber vi os altid på at fremstille de mest kosmetisk appellerende og teknisk nøjagtige linser uden hensyntagen til prisen, medmindre der foreligger anden instruks.
2.5 Opthalmic-linser overholder bestemmelserne i 93/42/EØS direktivet vedrørende klasse 1 medicinsk udstyr (som implementeret ved lovbekendtgørelse 2016-02-15 nr. 139 om medicinsk udstyr), og tilhørende ISO standarder (EN ISO 8980 & EN ISO 14889).
2.6 Når Køber afgiver en ordre til Sælger, bekræfter Køber, at denne har verificeret, at der er overensstemmelse mellem Varerne/det medicinske udstyr og producentens retningslinjer.
3. Priser
3.1 Den pris, der betales for Varerne, fremgår af Sælgers prisliste, som gælder på den dag, hvor Sælger har bekræftet Købers ordre på Varerne.
3.2 Frem til afsendelsen af Varerne er Sælger til enhver tid berettiget til at ændre den pris, der skal betales for Varerne, med et for Sælger passende beløb, hvis dette skyldes stigning i Sælgers udgifter i forbindelse med levering af Varerne, hvad enten denne stigning skyldes en prisstigning på råstoffer, arbejdskraft, transport eller administrationsomkostninger eller lignende.
3.3 Sælger er berettiget til at opkræve ekstra gebyr for porto og emballering.
3.4 Sælger forbeholder sig ret til at opkræve gebyr for kopiering af fakturaer og rapporter.
4. Levering og risiko
4.1 Leveringsdatoerne bestræbes på at blive overholdt, men en fastsat leveringsdato skal betragtes som omtrentlig, og er ingen indeståelse for, at levering finder sted på den pågældende leveringsdag.
4.2 Forsinket levering er ingen gyldig grund til annullering eller afvisning af de leverede Varer, og Sælger er ikke erstatningsansvarlig for tab, herunder indirekte tab eller følgeskader, der skyldes forsinket levering.
4.3 Sælger er ikke erstatningsansvarlig for hverken forsinkelse eller manglende levering af Varerne, som skyldes omstændigheder, der ligger uden for Sælgers kontrol, som fx. force majeure, eksplosion, brand, oversvømmelse, krig, samfundsfjendtlige handlinger, ulykker, forsinket eller udebleven levering fra Sælgers leverandører, nedbrud eller maskinskade, strejke eller faglig konflikt, retslig kendelse eller dom, eller foranstaltninger foretaget af en statslig myndighed, og i tilfælde af en af ovenstående begivenheder forbeholder Sælger sig ret til at annullere eller indstille den pågældende levering helt eller delvist.
4.4 Hvis Varerne, eller nogle af Varerne, bliver beskadiget eller bortkommer, mens de er i fragtmandens varetægt, vil Sælger efter eget valg enten erstatte alle eller nogle af Varerne, eller refundere den pågældende udgift eller pris til dækning heraf.
4.5 Sælger er kun erstatningsansvarlig hvis antallet af de leverede Varer ikke er overensstemmende med det antal Varer der er angivet i ordreafgivelsen, såfremt Køber inden tredive dage fra fakturadato orienterer Sælger skriftligt herom.
4.6 Sælger er ikke erstatningsansvarlig for skade på Varerne eller tab af en del af et parti, medmindre følgesedlen er behørigt påtegnet, og Køber orienterer Sælger herom inden for otteogfyrre timer efter levering har fundet sted og bekræfter dette skriftligt inden for fem dage.
4.7 Risikoen for Varerne overgår til Køber ved levering.
5. Betaling
5.1 Betaling for Varerne skal ske med det fulde beløb uden fradrag eller modregning senest tredive dage efter udløb af den måned hvori levering finder sted.
5.2 Såfremt betalingsfristen ikke overholdes, er Sælger berettiget til at opkræve rente i henhold til renteloven (fastsat referencesats med et tillæg på 8 %) af al forfalden og udestående gæld til Sælger fra forfaldsdagen og indtil betaling har fundet sted, både før og efter en eventuel retskendelse. Intet heri berettiger dog Køber til at tilbageholde eller udskyde betaling af beløb, som tilkommer Sælger, efter den dato, på hvilken beløbet forfalder til betaling, eller til på anden måde at forringe eller påvirke Sælgers rettigheder i forbindelse med den pågældende manglende betaling.
5.3 Sælger kan til enhver tid kræve forudbetaling for leverancen.
5.4 Såfremt Køber ikke har betalt senest på forfaldsdagen eller
efter påkrav, forbeholder Sælger sig ret til uden præjudice for Sælgers misligholdelsesbeføjelser i øvrigt at hæve aftalen og/eller enhver anden aftale indgået mellem Køber og Sælger og/eller at tilbageholde yderligere leverancer indtil betaling er modtaget.
5.5 Enhver overskridelse af betalingsfristen betragtes som væsentlig misligholdelse.
5.6 Betaling anses først for modtaget, når beløbet står til fri disposition på Sælgers bankkonto.
6. Ejendomsforbehold
6.1 Sælger forbeholder sig ejendomsretten til Varerne, indtil Sælger har modtaget fuld betaling af samtlige forfaldne og udestående beløb fra Køber, herunder beløb i henhold til aftalen om levering af Varerne.
6.2 Ved misligholdelse fra Købers side er Sælger berettiget til at tilbagetage de af ejendomsforbeholdet omfattede varer, og Køber er forpligtiget til at udlevere de pågældende varer til Sælger.
6.3 Så længe Sælger har ejendomsretten til Varerne, skal Køber opbevare Varerne på vegne af Sælger, og Varerne skal holdes adskilt fra Købers øvrige varelager og være tydeligt mærket med angivelse af, at de tilhører Sælger.
6.4 Sælger er berettiget til at kræve betaling for Varerne, uanset at ejendomsretten til Varerne ikke måtte være overgået til Køber.
6.5 Køber er berettiget til at sælge de Varer, som tilhører Sælger, som led i sit normale forretningsforløb, forudsat at Varerne sælges til fuld markedsværdi, og at Køber modtager betaling for Varerne på Sælgers vegne og på anfordring betaler eller overdrager salgsindtægterne samt eventuelle krav, som Køber måtte have mod køberne af Varerne som følge af det pågældende salg, til Sælger (i det omfang beløbene tilkommer Sælger).
6.6 Såfremt Sælger er ude af stand til at afgøre, om bestemte Varer er de varer, i hvis henseende Købers besiddelsesret er ophørt, skal Køber anses for at have solgt alle varer af den slags, som Sælger har solgt til Køber, i samme rækkefølge, som de er blevet faktureret over for Køber.
7. Garanti
7.1 Såfremt der ved nærmere undersøgelse af Varerne konstateres materiale- eller fabrikationsfejl, påtager Sælger sig efter eget valg enten at ombytte Varerne eller at refundere købsprisen for Varerne til Køber, og Sælgers erstatningsansvar kan under ingen omstændigheder overstige omkostningerne forbundet med ombytning eller den pris, som Køber har betalt for Varerne.
7.2 Sælgers erstatningsansvar dækker udelukkende fejl eller
mangler, som fremkommer ved behørig anvendelse og under driftsforhold, som ikke er mere belastende, end hvad der er oplyst til Sælger, og dækker i særdeleshed ikke fejl eller mangler, der skyldes Købers forsømmelse eller fejlagtige anvendelse af Varerne eller almindelig slitage.
7.3 Køber skal give Sælger rimelig mulighed for at undersøge de defekte Varer, og Køber skal (efter Sælgers anmodning) returnere de pågældende Varer til Sælgers forretningssted, så undersøgelsen kan foretages der.
7.4 Varer, som er blevet returneret til og ombyttet eller erstattet af Sælger, tilhører Sælger.
7.5 Sælgers erstatningsansvar i henhold til denne bestemmelse skal træde i stedet for enhver garanti eller bestemmelse vedrørende Varernes egnethed til et bestemt formål, som fremgår af lovgivningen, og Sælger er ikke erstatningsansvarlig hverken inden eller uden for kontrakt for mangler eller skader ud over, hvad der fremgår af denne bestemmelse.
7.6 Reklamation over påståede fejl eller mangler hos Varerne skal fremsættes inden 30 dage fra levering og berettiger ikke Køber til at foretage tilbageholdelse eller modregning i skyldige betalinger til Sælger.
7.7 Ombytningsgaranti for Varilux. Sælger tilbyder gratis ombytning af alle typer Varilux glas i en periode på 90 dage fra datoen for ordrens afsendelse til Køber, såfremt slutkunden ikke kan vænne sig til denne glastype. Glassene kan efter kundens ønske og i overensstemmelse med ombytningsproceduren ombyttes til en anden type progressive glas eller flerstyrkeglas eller til to sæt enkeltstyrkeglas med samme styrke. Efter anmodning kan der udstedes et justeringsgarantibevis for Varilux glas til slutbrugeren. Ombytningsgarantien giver ikke Køber ret til at annullere købet af Varilux glassene. Køber skal varetage behandlingen af slutkundens oplysninger i sit eget IT- system samt forestå ombytningsprocessen af Varilux glassene for slutkunden.
8. Ophør
8.1 Såfremt Køber misligholder sine forpligtelser, herunder sine betalingsforpligtelser, i henhold til denne eller enhver anden aftale, eller såfremt Købers ejendom eller aktiver gøres til genstand for udlæg eller andre former for tvangsfuldbyrdelse, eller såfremt Køber indgår eller tilbyder at indgå aftale med sine kreditorer eller der gennemføres tvangsakkord, eller der indgives begæring eller afsiges kendelse mod Køber, eller der udpeges et beskikket tilsyn eller en kurator for samtlige eller enkelte af Købers aktiver, er Sælger i hvert enkelt tilfælde berettiget til at hæve denne aftale med omgående virkning samt at annullere enhver udestående ordre uden præjudice for Sælgers misligholdelsesbeføjelser i øvrigt.
8.2 Køber er ikke berettiget til at annullere aftalen uden
Sælgers samtykke, hvilket i så fald skal anses for at være givet på udtrykkelig betingelse af, at Køber skal friholde Sælger for ethvert tab, skade, krav eller søgsmål, der måtte opstå som følge deraf.
9. Øvrige bestemmelser
9.1 Den mellem Sælger og Køber indgåede aftale om levering af Varerne reguleres af dansk ret og fortolkes i overensstemmelse hermed. Tvister afgøres ved de danske domstole ved Sælgers hjemsted.
9.2 Såfremt Sælger måtte give henstand eller lignende til Køber, skal dette ikke påvirke eller forringe Sælgers rettigheder i forhold til Køber eller betragtes som et frafald af nærværende Betingelser.