Dokument fra Helios Auto ApS
Dokument fra Helios Auto ApS
Vedlagt ligger aftaledokumenter til elektronisk signering.
Helios Auto ApS har valgt at benytte GetAccept som værktøj til signering af databehandleraftaler, kontrakter, tilbud o.lign. Efter dokumentet er signeret elektronisk modtager du en kopi i en PDF-fil, hvor alle dokumenter er samlet med et signeringscertifikat i bunden.
Hvis du er interesseret i selv at sende dokumenter (f.eks. tilbud og billejekontrakter) fra Xxxxxx der signeres af afsender og modtager, er du velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen Helios Auto ApS
Helios Auto ApS Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, Xxx-xx. 00000000 Tlf x00 0000 0000 xxxxxxxxxx.xx
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Fingerprint: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8de25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
Side 1 af 4
Databehandleraftale
Mellem
Autohjørnet A/S
2021-11-10
Ovennævnte virksomhed - Kunden og
Helios Auto ApS
Der er dd. indgået følgende Databehandleraftale ("Aftalen") mellem:
(A) Ovennævnte virksomhed ved navn og Cvr nr. registreret hos Erhvervsstyrelsen ("Kunden"); og
(B) Helios Auto ApS, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx et selskab registreret under Cvr nr. 16984205 hos Erhvervsstyrelsen ("Leverandøren")
- Kunden og Leverandøren samlet benævnt "Parterne" og separat tillige en "Part" 1 AFTALENS OMFANG
1.1 Parterne har indgået en aftale – kaldet Databehandleraftale - effektiv fra juni 2020 vedrørende
Leverandørens levering af diverse ydelser og tjenester til Kunden. Denne Aftale er et tillæg til ”almindelige salgs –og leveringsbetingelser” for Helios og ”bestemmelserne i almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Helios” gælder i det omfang, at et spørgsmål ikke er reguleret i denne Aftale.
1.2 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden.
1.3 De personoplysninger, der behandles af Leverandøren, omfatter de formål med behandlingen, de kategorier af personoplysninger og de kategorier af registrerede personer, som er anført i Appendiks 1.
1.4 Ved "personoplysning" forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar, fysisk person, jf. artikel 4 (1) i Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 ("persondataforordningen"). Hvis der som led i opfyldelsen af Aftalen behandles andre fortrolige oplysninger end personoplysninger, f.eks. oplysninger som i medfør af lov om finansiel virksomhed anses for fortrolige, så omfatter enhver henvisning til "personoplysninger" også de øvrige fortrolige
oplysninger.
2 BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
2.1 Leverandøren er instrueret i alene at behandle personoplysningerne med det formål at varetage de i Appendiks 1 fastsatte databehandlingsopgaver. Leverandøren må ikke behandle eller anvende personoplysningerne til andre formål end angivet i instruksen, herunder overføre personoplysningerne til et tredjeland eller en international organisation, medmindre Leverandøren er forpligtet hertil efter EU-retten eller lovgivningen i en Medlemsstat, som Leverandøren er underlagt. I givet fald skal Leverandøren skriftligt underrette Kunden om denne juridiske forpligtelse, forinden behandlingen påbegyndes, medmindre pågældende lovgivning på baggrund af vigtige samfundsinteresser forbyder en sådan underretning.
2.2 Hvis Kunden i instruksen i Appendiks 1 eller konkret har givet tilladelse til en overførsel af personoplysninger til et tredjeland eller til internationale organisationer, påhviler det Leverandøren at sikre, at der foreligger et lovligt overførselsgrundlag, f.eks. EU-Kommissionens standardkontrakter til overførsel af personoplysninger til tredjelande.
2.3 Hvis Leverandøren skønner, at en instruktion fra Kunden er i strid med persondataforordningen eller databeskyttelsesbestemmelser i anden EU-ret eller i lovgivningen i en Medlemsstat, skal Leverandøren omgående, skriftligt orientere Kunden herom.
Helios Auto ApS Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, Xxx-xx. 00000000 Tlf x00 0000 0000 xxxxxxxxxx.xx
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Fingerprint: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8de25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
Side 2 af 4
3 KRAV TIL LEVERANDØREN
3.1 Leverandøren skal sikre, at de personer, der er autoriseret til at behandle personoplysningerne, har forpligtet sig til fortrolighed eller er underlagt en passende lovbestemt tavshedspligt.
3.2 Leverandøren skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at de behandlede personoplysninger
(i) hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller ændres,
(ii) videregives eller gøres tilgængelige uden autorisation eller
(iii) i øvrigt behandles i strid med lovgivningen, herunder persondataforordningen.
3.3 Leverandøren skal endvidere overholde de særlige krav til sikkerhedsforanstaltninger, der gælder for Kunden, jf. Appendiks 1 (hvis sådanne gælder), samt overholde de krav til sikkerhedsforanstaltninger, som direkte forpligter Leverandøren, herunder kravene til sikkerhedsforanstaltninger i det land, hvor Leverandøren er etableret, eller i det land hvor databehandlingen finder sted.
3.4 Fastsættelsen af de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger skal ske under hensyntagen til
(i) det aktuelle tekniske niveau,
(ii) omkostningerne ved implementeringen samt
(iii) behandlingens karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder.
3.5 Leverandøren skal på Kundens anmodning give Kunden alle nødvendige oplysninger til, at denne kan påse, at Leverandøren overholder sine forpligtelser under Aftalen, herunder at de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
3.6 På kundens anmodning, har Xxxxxx ret til for egen regning at udpege en uafhængig ekspert, som skal have adgang til Leverandørens fysiske faciliteter til behandling af personoplysninger samt modtage de nødvendige informationer til udførelse af undersøgelsen af, hvorvidt Leverandøren overholder sine forpligtelser under Aftalen, herunder sikre at alle nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet. Eksperten skal på Leverandørens anmodning underskrive en sædvanlig fortrolighedserklæring og behandle enhver information indhentet hos eller modtaget direkte fra Leverandøren fortroligt, og må alene dele informationen med Xxxxxx. Kundens ret til at udføre undersøgelser hos Leverandøren begrænses til højst én undersøgelse per kalenderår.
3.7 Leverandøren skal til myndigheder og Kundens eksterne rådgivere, herunder revisorer, give alle ønskede oplysninger i relation til udførelse af databehandlingsopgaven, i det omfang oplysningerne er nødvendige for deres opgavevaretagelse i medfør af EU-retten eller lovgivningen i en Medlemsstat.
3.8 Leverandøren skal give myndigheder, der efter EU-retten eller lovgivningen i en Medlemsstat har adgang til Kundens og Kundens leverandørers faciliteter, eller repræsentanter der optræder på myndighedernes vegne, adgang til Leverandørens fysiske faciliteter mod forevisning af behørig legitimation.
3.9 Leverandøren skal uden unødig forsinkelse efter at være blevet opmærksom herpå, skriftligt orientere Kunden om
(i) enhver anmodning fra en myndighed om videregivelse af personoplysninger omfattet af Aftalen, medmindre orientering af Kunden er forbudt i henhold til EU-retten eller lovgivningen i en medlemsstat,
(ii) enhver mistanke om, eller konstatering af, (a) brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet af Leverandøren under Aftalen, eller (b) enhver anden manglende overholdelse af Leverandørens forpligtelser efter punkt 3.2 og 3.3 eller
(iii) enhver anmodning om indsigt i personoplysningerne modtaget direkte fra den registrerede eller fra tredjemand.
3.10 Leverandøren skal straks assistere Xxxxxx med håndteringen af enhver anmodning fra en registreret under kapitel III i persondataforordningen, herunder anmodning om indsigt, berigtigelse, blokering eller sletning. Leverandøren skal ligeledes implementere passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at bistå Kunden med opfyldelse af Kundens forpligtelse til at besvare sådanne anmodninger.
3.11 Leverandøren skal assistere Xxxxxx med at overholde de øvrige forpligtelser, der måtte påhvile Kunden efter EU-retten eller lovgivningen i en medlemsstat, hvor Leverandørens assistance er forudsat, samt hvor Leverandørens assistance er nødvendig for, at Kunden kan overholde sine forpligtelser.
3.12 I Appendiks 1 har Leverandøren oplyst den fysiske placering af servere, servicecentre mv., som indgår i udførelse af databehandlingen. Leverandøren forpligter sig til at give skriftligt varsel til Kunden
Helios Auto ApS Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, Xxx-xx. 00000000 Tlf x00 0000 0000 xxxxxxxxxx.xx
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Fingerprint: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8de25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
Side 3 af 4
mindst 2 måneder forud for ændringer af den fysiske placering. Dette kræver ikke en formel ændring af Appendiks 1; forudgående skriftligt varsel via post eller e-mail er tilstrækkeligt.
4 UNDERLEVERANDØRER
4.1 Leverandøren må gøre brug af underleverandører. På tidspunktet for indgåelsen af Aftalen anvender Leverandøren de i Appendiks 2 anførte underleverandører. Leverandøren skal skriftligt underrette Kunden om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af underleverandører, senest 2 måneder inden brugen påbegyndes. Leverandøren skal forinden brug af en underleverandør indgå en skriftlig aftale med underleverandøren, hvori underleverandøren som minimum pålægges de samme forpligtelser, som Leverandøren har påtaget sig ved Aftalen, herunder pligten til at gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af, at behandlingen opfylder kravene i persondataforordningen.
4.2 Kunden har ret til at få udleveret en kopi af Leverandørens aftale med en underleverandør, for så vidt angår bestemmelser i nævnte aftale, som vedrører databeskyttelsesforpligtelser. Leverandøren hæfter over for Kunden for underleverandørens opfyldelse af sine databeskyttelsesforpligtelser. Det forhold, at Kunden har meddelt samtykke til Leverandørens aftaleindgåelse med en underleverandør er uden præjudice for Leverandørens pligt til at efterleve Aftalen.
5 FORTROLIGHED
5.1 Leverandøren skal holde personoplysningerne fortrolige.
5.2 Leverandøren må ikke formidle personoplysningerne til nogen eller tage kopi af personoplysningerne, medmindre dette er absolut nødvendigt til varetagelse af Leverandørens forpligtelser over for Kunden i henhold til Aftalen og forudsat, at den, til hvem personoplysningerne overlades, er bekendt med oplysningernes fortrolige karakter og har indvilget i at holde personoplysningerne fortrolige i overensstemmelse med Aftalen.
5.3 Hvis Leverandøren er en juridisk person, gælder bestemmelserne i Aftalen enhver af Leverandørens medarbejdere, og Leverandøren indestår for, at medarbejderne overholder Aftalen.
5.4 Leverandøren skal begrænse adgangen til personoplysningerne til de medarbejdere, for hvem det er nødvendigt at have adgang til personoplysninger for at kunne opfylde Leverandørens forpligtelser over for Kunden.
5.5 Leverandørens forpligtelser efter nærværende punkt 5 består uden tidsbegrænsning, og uanset om Parternes samarbejde i øvrigt måtte være ophørt.
5.6 Kunden skal behandle fortrolige oplysninger, som modtages fra Leverandøren, fortroligt og må ikke uberettiget udnytte eller videregive de fortrolige oplysninger.
6 ÆNDRINGER OG OVERDRAGELSER
6.1 Parterne kan til enhver tid aftale at ændre Aftalen. Ændringer skal være skriftlige.
7 VARIGHED OG OPHØR AF AFTALEN
7.1 Aftalen træder i kraft ved begge Parters underskrift og er gældende, indtil Databehandleraftalen opsiges eller ophæves af en af Parterne.
7.2 Uanset Aftalens formelle aftaleperiode skal Aftalen vedblive at gælde, så længe Leverandøren behandler de personoplysninger, som Kunden er dataansvarlig for.
7.3 I tilfælde af ophør af Aftalen, uanset det juridiske grundlag herfor, skal Leverandøren yde de fornødne overgangstjenesteydelser til Kunden. Leverandøren er forpligtet til loyalt og hurtigst muligt at medvirke til, at databehandlingen overgår til en anden leverandør eller tilbageføres til Kunden.
7.4 Leverandøren skal straks efter anmodning fra Kunden overføre eller slette personoplysninger, som Leverandøren behandler for Kunden, medmindre EU-retten eller lovgivningen i en Medlemsstat foreskriver opbevaring af personoplysningerne.
7.5 Leverandøren er under ingen omstændigheder berettiget til at betinge den fulde og ubegrænsede efterlevelse af Kundens instrukser af Kundens betaling af udestående fakturaer mv., og Leverandøren har ingen tilbageholdsret i personoplysningerne.
Helios Auto ApS Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, Xxx-xx. 00000000 Tlf x00 0000 0000 xxxxxxxxxx.xx
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Fingerprint: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8de25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
Side 4 af 4
8 FORRANG
8.1 I tilfælde af uoverensstemmelse mellem bestemmelserne i Aftalen og bestemmelserne i andre skriftlige eller mundtlige aftaler indgået mellem Parterne, skal bestemmelserne i Aftalen have forrang. Bestemmelserne i punkt 3 finder dog ikke anvendelse i det omfang, der er fastsat strengere forpligtelser for Leverandøren ved anden aftale mellem Partnerne. Herudover finder Aftalen ikke anvendelse, i det omfang der er fastsat strengere forpligtelser for Leverandøren og/eller underleverandører ved brug af Kommissionens standardkontrakter til overførsel af personoplysninger til tredjelande.
8.2 Der er ved Aftalen ikke taget stilling til Kundens honorering af Leverandøren for Leverandørens ydelser i medfør af Aftalen.
APPENDIKS 1
Dette Appendiks udgør Kundens instruks til Leverandøren i forbindelse med Leverandørens databehandling for Kunden og er en integreret del af Aftalen.
Behandlingen af personoplysninger
a) Formål og karakteren af databehandlingen
Helios Auto ApS opbevarer data for kunden med det formål, at kunden kan drive forretning. Til det formål er det som en del af programmet muligt at have kundens medarbejders data i systemet, samt kundens kunder.
b) Kategorier af registrerede personer
1) Kundens kunder er registreret med hvad der nødvendigt for at kunne fremsende information til kunden.
2) Kundens medarbejdere er registreret i systemet med persondata til brug for tidsregistrering.
c) Kategorier af personoplysninger
Ift. b) 1) Personoplysninger, der registreres er e-mailadresser, telefonnumre, registreringsnumre og adressebeskrivelse.
Ift. b) 2) Medarbejderdata, der registreres er adresse, ansættelsesdato og personnummer.
d) Lokation inklusive angivelse af land for behandlingen
1) Helios Auto ApS, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, Xxxxxxx
Helios Auto ApS Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, Xxx-xx. 00000000 Tlf x00 0000 0000 xxxxxxxxxx.xx
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Fingerprint: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8de25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
Privatlivspolitik
Helios Auto ApS prioriterer datasikkerhed og fortrolighed højt. Du kan her læse hvordan vi håndterer de oplysninger, vi kommer i besiddelse af, når du er kunde hos Helios Auto ApS, besøger vores hjemmeside og/eller i øvrigt anvender vores forskellige tjenester og funktioner.
1. Dataansvar
Helios Auto ApS er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Vores oplysninger er følgende:
Helios Auto ApS CVR-nr. 16984205
Xxxxxxxxxx 00
2700 Brønshøj
2. Helios Auto ApS som databehandler
I visse tilfælde er Helios Auto ApS databehandler på vegne af vores kunder, f.eks. hvis Helios Auto ApS administrerer en serverpark eller stiller en elektronisk platform til rådighed. I tilfælde hvor Xxxxxx Auto ApS er databehandler, handler Helios Auto ApS efter instruks fra den dataansvarlige og i henhold til en databehandleraftale. I disse tilfælde finder denne privatlivspolitik ikke anvendelse for behandlingen.
3. Formål med behandling og kategorier af personoplysninger
I forbindelse med leveringen af vores ydelser kan vi behandle følgende oplysninger om dig:
Softwareydelser:
Hvis du er kunde eller potentiel kunde hos Helios Auto ApS, behandler vi som udgangspunkt dine oplysninger for at kunne yde softwaremæssig rådgivning til dig.
Selskabsoplysninger er som udgangspunkt ikke er omfattet af databeskyttelsesforordningen, men vi kan dog efter omstændighederne behandle dine identitets-, kontakt- og professionelle oplysninger, herunder navn, e-mailadresse, telefonnummer og oplysninger om vores forretningsmæssige relation. Desuden kan vi behandle oplysninger om finansielle forhold, herunder betalingsoplysninger.
Retsgrundlaget for vores behandling er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
Afhængig af de konkrete omstændigheder kan vi behandle følsomme personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, og/eller oplysninger om strafbare forhold, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4.
Hvis vi ønsker at behandle dine oplysninger til andre formål (f.eks. til markedsføring), vil vi informere dig herom og som udgangspunkt indhente dit samtykke til denne behandling, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Vi bruger kun dine personoplysninger til markedsføringsmæssige formål, hvis du udtrykkeligt har givet dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Du har altid mulighed for at angive, at du fremover ikke ønsker at modtage flere e-mails eller andre oplysninger fra os.
Helios Auto ApS Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, Xxx-xx. 00000000 Tlf x00 0000 0000 xxxxxxxxxx.xx
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Fingerprint: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8de25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
Hvis du tilmelder dig et kursus i Helios, vil vi i den forbindelse behandle dine personoplysninger. Vi behandler dit navn, stilling, virksomhed, e-mailadresse, telefonnummer og adresse. Retsgrundlaget for vores behandling er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
Som en konsekvens af GDPR skal vi informere om, at dit værksted som modtager af personoplysninger via Autotaks/FORSI er dataansvarlig for behandlingen af oplysningerne i personretlig forstand. Værkstedet bør derfor behandle kundeoplysninger med omhu og ikke anvende oplysningerne udover, hvad der er nødvendigt for at fuldføre opgaven for forsikringsselskabet og forsikringstager. En videreanvendelse af oplysningerne kræver, at værkstedet har et lovligt behandlingsgrundlag efter databeskyttelsesforordningens artikel 6. Værkstederne er selv ansvarlige for eventuelt at sikre dette grundlag.
Vores hjemmeside:
Det er nødvendigt at du afgiver visse personoplysninger, for at du kan anvende vores hjemmesides funktioner. Det vil fremgå af formularerne, om afgivelse af personoplysningerne er obligatorisk eller valgfri. Hvis afgivelse af personoplysningerne er obligatorisk, vil det pågældende felt være markeret med en stjerne (*). Hvis du vælger ikke at afgive de pågældende personoplysninger, kan du muligvis ikke benytte den ønskede funktion. For eksempel har vi brug for dine kontaktoplysninger for at kunne besvare en henvendelse fra dig.
Vi bruger cookies på hjemmesiden.
4. Modtagere
I nogle tilfælde overlader vi dine personoplysninger til Helios Auto ApS’s samarbejdspartnere og leverandører, f.eks. reservedelsgrossister, it-leverandører eller markedsføringsbureauer. Disse samarbejdspartnere behandler alene personoplysningerne på Helios Auto ApS’s vegne og efter Helios Auto ApS’s instruks.
Vi kan også videregive dine oplysninger til eksterne tredjeparter, hvis vi bliver det pålagt, eller det er en del af den ydelse, vi leverer til dig. Det kan f.eks. være til politiet, SKAT, andre offentlige myndigheder, danske eller udenlandske domstole, voldgiftsretter, advokatvirksomheder samt eksterne samarbejdspartnere, f.eks. undervisere.
5. Tredjelande
Helios Auto ApS overfører ikke dine personoplysninger til tredjelande (lande uden for EU/EØS).
6. Sikkerhed
For så vidt angår beskyttelsen af dine personoplysninger, har vi en række interne procedurer og politikker, der sikrer, at vi lever op til vores sikkerhedsstandarder og således opfylder kravene om implementering af passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
7. Opbevaring og sletning
Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til at opfylde et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor. Lovregler, herunder i f.eks. bogførings-, hvidvask- og forældelsesloven, kan dog give os pligt eller ret til at opbevare dem i længere tid. Oplysningerne vil også kunne behandles og opbevares længere, hvis de er anonymiserede.
Helios Auto ApS Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, Xxx-xx. 00000000 Tlf x00 0000 0000 xxxxxxxxxx.xx
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Fingerprint: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8de25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
8. Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen. Derudover kan du gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger. Du har også ret til berigtigelse af dine personoplysninger eller til bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.
Hvis du beder om det, vil vi slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig, medmindre vi kan eller skal fortsætte behandlingen på et andet grundlag, f.eks. hvis behandlingen er nødvendig for at kunne fastlægge et retskrav, eller hvis det er nødvendigt for at besvare en henvendelse fra dig.
Du kan også under visse omstændigheder anmode om, at vi giver dig en kopi af dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.
Såfremt vi behandler dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at kontakte os (se nedenfor). Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi stoppe med at behandle dine personoplysninger, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte behandlingen eller opbevaringen af dine personoplysninger på andet grundlag – f.eks. i henhold til lovgivningen. Tilbagekaldelse af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket.
Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, er du til enhver tid velkommen til at kontakte os (se nedenfor).
Vi beder om, at du i forbindelse med henvendelser vedrørende dine rettigheder giver os tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan behandle din henvendelse, herunder dit fulde navn og din e-mailadresse, så vi kan identificere dig og svare på din anmodning. Vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt.
Hvis du er uenig i den måde, som vi behandler dine personoplysninger på, eller de formål, som vi behandler oplysningerne til, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også indgive en klage til:
Datatilsynet Borgergade 28, 5. sal
1300 København K
Telefon 00 00 00 00
9. Links til andre hjemmesider
På vores hjemmeside kan der være links til andre hjemmesider. Helios Auto ApS er ikke ansvarlig for indholdet af andre virksomheders hjemmesider eller for den praksis, de har i forbindelse med indsamling af personlige oplysninger.
Når du besøger andre hjemmesider, anbefaler vi, at du altid læser hjemmesidens politik om beskyttelse af personlige oplysninger og andre relevante politikker.
10. Xxxxxxxxx af privatlivspolitikken
Vi forbeholder os retten til at ændre vores privatlivspolitik hvis der kommer væsentlige ændringer i lovgivningen, nye tekniske løsninger eller for at forbedre hjemmesiden.
Helios Auto ApS Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, Xxx-xx. 00000000 Tlf x00 0000 0000 xxxxxxxxxx.xx
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Fingerprint: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8de25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
11. Kontakt
Skriv til xxxx@xxxxxxxxxx.xx hvis vi skal ændre eller slette personlige oplysninger, vi har registreret om dig, hvis du ikke ønsker at modtage flere meddelelser fra os, eller hvis du i øvrigt har spørgsmål til retningslinjerne i vores privatlivspolitik.
xxxxxxxxxx.xx
Helios Auto ApS Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, Xxx-xx. 00000000 Tlf x00 0000 0000
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Fingerprint: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8de25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
Abonnementsvilkår for anvendelse af Helios program leveret som SaaS af Helios Auto ApS.
Version 3-2019
Abonnementets varighed og fakturering
Abonnementet træder i kraft ved bestilling og har en bindingstid på 12 måneder beregnet fra igangsætningsdato. Første faktureringsperiode løber fra bestillingsdato til udgangen af første kalenderkvartal. Herefter faktureres kvartalsvis forud.
Abonnementets omfang og anvendelse
Abonnementet giver brugsret til økonomisystemet Helios samt valgte tillægsmoduler. Anvendelse af abonnementet gælder for den juridiske enhed, som har oprettet abonnementet, og abonnementet må ikke benyttes af eller til databehandling for andre. Ved misbrug opsiges aftalen uden varsel.
Betalingsbetingelser og fakturering
Abonnementet for Helios kan leveres som SaaS (”Software as a Service”) via grossisten, faktureres til grossisten, som så viderefakturerer til kunden. Abonnementet for Helios kan også leveres direkte til kunden fra Helios Auto ApS. I dette tilfælde vil Helios Auto ApS fakturere kunden direkte. Hardware, integrationsmoduler og konsulenttimer faktureres i begge tilfælde direkte til slutbrugeren. Kunden accepterer, at fakturaer og rykkere sendes pr. e-mail til kundens opgivne e-mailadresse eller på tilsvarende elektronisk måde.
Abonnementets ophør
Opsigelsestiden er 3 måneder fra udløb af indeværende kalenderkvartal. Opsigelse skal gives skriftligt pr. brev eller pr. e-mail (xxxx@xxxxxxxxxx.xx) før udløb af indeværende kalenderkvartal.
Abonnementsperioden udløber derefter i det efterfølgende kalenderkvartal. Aftalen kan ikke opsiges for en allerede tegnet abonnementsperiode. Efter 12 måneder kan abonnementet opsiges fra næstkommende kvartal. Abonnementet fornyes automatisk med yderligere et kalenderkvartal.
Misbruger kunden abonnementet eller benytter kunden applikationen i strid med aftalen, herunder vilkårene, eller på anden måde, som må anses som retsstridig, kan Helios Auto ApS ophæve og opsige aftalen uden varsel. Det er muligt at beholde 1 Helios bruger og 1 ASP adgang for opslag til historik ved opsigelse, men da til en hver tid gældende prisliste for dette.
1 af 3
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Fingerprint: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8de25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
Lagrede data i applikationen
Kunden ejer og kan frit disponere over data i applikationen. Opsiges abonnementet, har kunden mulighed til at eksportere kunde-, bil- og varelagerkartoteker, samt eksportere ønskede og tilgængelige rapporter mv. via de indbyggede udskrifter og regnearksfunktioner inden abonnementets ophør. Har kunden brug for hjælp til udlæsning af kunde-, bil- og varelagerkartoteker er vores support behjælpelig med udlæsning af disse, men da til en hver tid gældende pris for dette. Kundens data slettes tidligst 90 dage etter abonnementets ophør, og Helios Auto ApS og har ingen pligt til at opbevare data efter dette tidspunkt. Ejerskab af data går over til Helios Auto ApS ved manglende abonnementsbetaling.
Driftsstabilitet
Helios Auto ApS tilstræber højest mulig driftsstabilitet, men er uden ansvar for driftsforstyrrelser forårsaget af faktorer udenfor Helios Auto ApS’ kontrol. Herved forstås bl.a. strømsvigt, fejl på IT- udstyr, internetforbindelser, telekommunikationsforbindelser eller lignende. Helios Auto ApS tilstræber i alle tilfælde at genskabe normal drift så hurtigt som mulig.
Forebyggende vedligehold
For at kunne yde bedst mulig service er det nødvendigt periodisk at udbygge eller udskifte teknisk udstyr samt foretage softwareopdateringer mv. I den forbindelse kan det være nødvendigt midlertidigt at afbryde adgangen til systemet. Dette vil blive varslet så snart det er muligt, og afbrydelserne vil fortrinsvis foretages i tidsrummet kl. 21.00 - 06.00. Helios Auto ApS er uden ansvar for sådanne afbrydelser. Helios Auto ApS er forpligtet til løbende at foretage opdateringer og forbedringer af applikationen.
Rettigheder
Applikationen er ophavsretligt beskyttet og tilhører fuldt og helt Helios Auto ApS. Individuelt udarbejdede programmer tilhører ligeledes Helios Auto ApS, med mindre andet skriftlig er aftalt. Xxxxxx Auto ApS har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne aftale til et andet selskab.
Helios Auto ApS ansvar
Helios Auto ApS er, med de begrænsninger som fremgår nedenfor, ansvarlig efter dansk rets almindelige regler for tab, som skyldes fejl eller forsømmelse, men ikke for fejl i applikationen. Helios Auto ApS er ikke ansvarlig for driftstab, følgeskader eller andre indirekte tab, og ansvaret er beløbsmæssig begrænset til kundens betaling 12 måneder før det ansvarspådragende forholds indtrufne, dog i alle tilfælde maks. EUR. 1.000.
2 af 3
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Fingerprint: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8de25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
Tavshedspligt og datasikkerhed
Helios Auto ApS behandler kundens data efter denne instruks og i henhold til persondataforordningen, og således ikke til egne, uvedkommende formål. Helios Auto ApS har tavshedspligt om all information som Helios Auto ApS måtte komme i besiddelse af om kunden, og er ikke berettiget til at videregive denne information til tredjemand.
Helios Auto ApS har truffet de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsmæssige foranstaltninger mod, at oplysninger i systemet hændeligt eller ulovligt ødelægges, forspildes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.
Databehandlerens pligter
Databehandler skal behandle kundens persondata i henhold til persondataforordningen.
Databehandler er forpligtet til at stille nødvendige oplysninger til rådighed for den dataansvarlige når denne beder om det.
Databehandler kan tage særskilt betaling for denne ydelse, faktureret efter medgået tid.
Den dataansvarliges pligter
Den dataansvarlige har det hele og fulde ansvar for data som lægges i databehandlers system.
Den dataansvarlige skal sikre, at de personoplysninger som lægges i databehandlers system lovligt kan behandles af databehandler.
Tvister
Tvister om forståelsen, gennemførelsen eller ophør af denne aftale, og som ikke kan løses i mindelighed mellem parterne, skal afgøres ved voldgift ved det danske Voldgiftsinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg.
3 af 3
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Fingerprint: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8de25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
Signatur certifikat
Dokument navn:
Databehandleraftale Helios Auto ApS
Unikt dokument-id:
7091403e-5896-448c-bd3b-c9a9ce2829d1
Dokument fingeraftryk: d5d2fb59754dc34dde3434e96aa3bd45782617fc6d63b0046d6cc18bbfef35d8d e25c46e1dfa8d2c68b82d0fd4df55ee314eb4ce6608a23562d8e4f028bd4a38
Underskrivere
LJ
Xxxxxxx Xxxxxx
Autohjørnet A/S (30693264)
E-mail: xxxxxxx.xxxxxx@xxxxxxxxxxx.xxx
Enhed: Chrome 95.0 on Windows 10 (computer) IP-nummer: 95.166.161.141
IP Beliggenhed: Espergaerde, Capital Region, Denmark
MG
Xxxxxx Xxxxxxxx
Helios Auto ApS (16984205)
Enhed: Chrome 95.0 on Windows 8.1 (computer) IP-nummer: 62.242.33.185
IP Beliggenhed: Aarhus, Central Jutland, Denmark
Betroet tidsstempel: 2021-11-10 14:10:25 UTC
Verificeret med login
Betroet tidsstempel: 2021-11-10 14:05:30 UTC
Dette dokument blev udfyldt af alle parter den:
2021-11-10 14:10:25 UTC
Side 1 / 2
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Dette underskriftscertifikat understøtter alle underskrifter forbundet til dette dokument.
Revisions log
Betroet tidsstempel Begivenhed med indsamlede revisionsdata
2021-11-10 14:10:25 UTC Dokument blev underskrevet ved Xxxxxxx Xxxxxx
(xxxxxxx.xxxxxx@xxxxxxxxxxx.xxx)
Enhed: Chrome 95.0 on Windows 10 (computer)
IP-nummer: 95.166.161.141 - IP Beliggenhed: Espergaerde, Capital Region, Denmark
2021-11-10 14:07:45 UTC Dokument blev gennemlæst ved Xxxxxxx Xxxxxx
(xxxxxxx.xxxxxx@xxxxxxxxxxx.xxx)
Enhed: Chrome 95.0 on Windows 10 (computer)
IP-nummer: 95.166.161.141 - IP Beliggenhed: Espergaerde, Capital Region, Denmark
2021-11-10 14:06:44 UTC Dokument blev åbnet ved Xxxxxxx Xxxxxx (xxxxxxx.xxxxxx@xxxxxxxxxxx.xxx)
Enhed: Chrome 95.0 on Windows 10 (computer)
IP-nummer: 95.166.161.141 - IP Beliggenhed: Espergaerde, Capital Region, Denmark
2021-11-10 14:05:39 UTC Dokument blev sendt til Xxxxxxx Xxxxxx (xxxxxxx.xxxxxx@xxxxxxxxxxx.xxx)
Enhed: Chrome 95.0 on Windows 8.1 (computer)
IP-nummer: 62.242.33.185 - IP Beliggenhed: Aarhus, Central Jutland, Denmark
2021-11-10 14:05:36 UTC Dokument blev forseglet ved Xxxxxx Xxxxxxxx (xx@xxxxxxxxxx.xx)
Enhed: Chrome 95.0 on Windows 8.1 (computer)
IP-nummer: 62.242.33.185 - IP Beliggenhed: Aarhus, Central Jutland, Denmark
2021-11-10 14:05:30 UTC Dokument blev underskrevet ved Xxxxxx Xxxxxxxx (xx@xxxxxxxxxx.xx)
Enhed: Chrome 95.0 on Windows 8.1 (computer)
IP-nummer: 62.242.33.185 - IP Beliggenhed: Aarhus, Central Jutland, Denmark
2021-11-10 14:02:42 UTC Dokument blev skabt ved Xxxxxx Xxxxxxxx (xx@xxxxxxxxxx.xx)
Enhed: Chrome 95.0 on Windows 8.1 (computer)
IP-nummer: 62.242.33.185 - IP Beliggenhed: Aarhus, Central Jutland, Denmark
Side 2 / 2
Dette dokument er signeret med GetAccept digital signatur Technology.
Dette underskriftscertifikat understøtter alle underskrifter forbundet til dette dokument.