Resultatkontrakt
Resultatkontrakt
2005 – 2008
Konkurrencestyrelsens resultatkontrakt for 2005 Indholdsfortegnelse
1. Vilkår 3
2. Mission 3
3. Vision og værdigrundlag 3
4. Strategiske udfordringer og effektmål 5
6. Styrelsesmål 10 Konkurrenceredegørelsen 2005 10 Konkurrencelovens § 2, stk. 5-henvendelser 10 Betalingsmiddelloven 11 Tilbudsloven 11 Brancher med konkurrenceproblemer 12 Internationalt arbejde 12 International Benchmark 13 Strategisk kompetenceudvikling 13 Kursusvirksomhed i udbudsret 14 Faktureringsregler på naturgasområdet 14 Sikring af prisgennemsigtighed på elområdet 15 Sikring af måledata i elmarkedet 15
7. Koncernmål 16 Ministerbetjening 16 Koncernprojekter 16 Administrative lettelser - AMVAB 17 Xxxx.xx 17 Enhedsomkostninger 18 Klare mål 18
8. Budgetmæssige forudsætninger 23
9. Formalia 25 Bilag 1. Enhedsomkostninger 26 Bilag 2. Scorebog 27
1. Vilkår
Konkurrencestyrelsen påser overholdelsen af lovgivningen på konkurrence-, ud- buds- og statsstøtteområdet. Styrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet, der af- gør alle væsentlige sager efter den danske konkurrencelov. Styrelsen betjener også Energitilsynet, der bl.a. kontrollerer priser og vilkår i energisektoren. Styrelsen va- retager desuden en række opgaver i samarbejde med EU-kommissionen.
Konkurrencestyrelsen påvirker erhvervslivets konkurrencevilkår gennem indgreb i erhvervslivets aftaler og adfærd ved godkendelse, forbud eller ændringer af fusio- ner, samt oplysning og vejledning. Styrelsen behandler anmeldelser, klager og fo- respørgsler fra virksomheder, myndigheder og advokater og tager sager op af egen drift. Styrelsen betjener økonomi- og erhvervsministeren og deltager i samarbejde med andre ministerier.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har udarbejdet et nyt organisationsgrundlag for koncernen, og styrelsen har i 2003 i overensstemmelse hermed også ændret organi- sationsgrundlag.
Koncernens mission:
Økonomi og Erhvervsministeriet skaber fremtidsrettede vækstvilkår for borger- ne og virksomheder i en stadig mere global verden.
Konkurrencestyrelsens mission:
Konkurrence fremmer velstand og fornyelse
I koncernens nye organisationsgrundlag er der formuleret en vision og et værdi- grundlag. Konkurrencestyrelsen har i 2003 udspecificeret, hvilken konkret betyd- ning visionen og værdigrundlaget har for styrelsen og dens arbejde, og hvordan styrelsen kan bidrage til opfyldelsen heraf.
Koncernens vision:
Vores vision er at opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark..
Konkurrencestyrelsens vision:
Konkurrencestyrelsen skal bidrage til en effektiv samfundsøkonomi, hvor kon- kurrence sikrer, at forbrugerne kan vælge varer og tjenesteydelser af høj kvali- tet i forhold til prisen, og hvor der er konkurrence om offentlige opgaver.
Styrelsen skal være en af de mest effektive, kompetente og serviceorienterede konkurrencemyndigheder i OECD.
Ved implementeringen af koncernens værdigrundlag er styrelsen kommet til føl- gende konkretisering:
Værdigrundlag:
• Vores resultater gør en forskel – vi sigter efter stadige forbedringer
• Vi viser handlekraft – vi er på forkant og prioriterer vores indsats
• Vi har fokus på kvalitet – vi analyserer dybtgående og formidler bredt
• Vi lytter til alle og tænker på tværs – vi taler med markedets aktører og gi- ver alle en fair behandling
• Vi skaber sammen en god arbejdsplads – vi værdsætter dialog og respekte-
rer hinandens forskelligheder
• Vi har internationalt perspektiv
4. Strategiske udfordringer og effektmål
Det indgår som et bærende element i regeringens vækststrategi, at danske virksom- heders konkurrenceevne skal forbedres, så der skabes grundlag for øget vækst. Konkurrencepolitikken bidrager på en lang række områder til øget økonomisk vækst. Konkurrence fremmer væksten, fordi virksomhederne tilskyndes til løbende effektiviseringer, fordi de tilskyndes til innovation og fornyelse, og fordi effektive virksomheder udkonkurrerer ineffektive virksomheder.
Det er overordnet målsætningen at styrke konkurrencen i både den private og den offentlige sektor, således at Danmark bliver placeret blandt de bedste OECD-lande. Det er nødvendigvis et langsigtet projekt, som ikke alene beror på effektive kon- kurrenceregler, men også på at styrke konkurrencekulturen i erhvervslivet. Konkret er det målet over en årrække at føre en så effektiv konkurrencepolitik, at det gen- nemsnitlige danske prisniveau svarer til det udenlandske gennemsnit og at halvere antallet af brancher med konkurrenceproblemer. Det er mål, som kræver en betyde- lig indsats på mange områder, og som derfor først forventes opfyldt i 2010.
I vækststrategien identificeres en række udfordringer og indsatsområder, hvor der er behov for en styrket indsats, hvis de konkurrencepolitiske målsætninger skal nås. Udfordringerne kan grupperes under overskrifterne konkurrencelov, håndhævelse og regulering, samt offentlig markedsadfærd, jf. nedenfor.
Konkurrencelov, håndhævelse og regulering
Implementeringen af de nye EU konkurrenceregler i den nye konkurrencelov bety- der, at Konkurrencestyrelsen i lang højere grad skal arbejde sammen med konkur- rencemyndighederne i de andre EU-lande, end det sker i dag. De nye EU-regler lægger således op til, at konkurrencesager så vidt muligt skal behandles decentralt i medlemslandene eller i samarbejde mellem disse. Konkurrencestyrelsen skal derfor i de næste år udvikle samarbejdet med EU og andre landes konkurrencemyndighe- der. Dette betyder endvidere, at styrelsen skal have opbygget indsigt i den måde, som virksomhederne samarbejder på internationalt, ligesom styrelsen skal følge med i EU-sager og i konkurrencesager i andre lande for at sikre konkurrencevilkå- rene for virksomheder i Danmark svarer til de andre lande. Konkurrencestyrelsen får samtidig en central rolle i at formidle de nye regler til de danske virksomheder.
Et langsigtet mål for styrelsen er, at den danske konkurrencekultur påvirkes i den rigtige retning. Påvirkning af en kultur er et lang og sejt træk, da kulturen indirekte afhænger af normer og sædvaner i samfundet. Påvirkning kan naturligvis ske gen- nem regulering og håndhævelse, men styrelsen lægger i lige så høj grad vægt på at indføre en konkurrencemæssig bevidsthed gennem dialog med erhvervslivet. Dette skal ske gennem generel oplysning og udmeldinger, men også gennem konkret dia- log i sager, der er problematiske, samt korrekte aftaler med virksomheder om frem- tidig adfærd på markedet.
Den nye konkurrencelov indeholder ligeledes en række nye muligheder for at sikre konkurrencen og styrke konkurrencekulturen i Danmark. Opgaven er derfor nu, at implementere den nye lovgivning i praksis. Det gælder både i forhold til det tættere samarbejde med de europæiske myndigheder, men også i forhold til de nye mulig-
heder for at kontrollere konkurrenceadfærden i Danmark. Det er bl.a. styrelsens in- tention, at kontrolvirksomheden administreres på en måde, der tager hensyn til virksomhedernes administrative byrder.
Styrelsen skal fortsat forbedre kvaliteten i konkurrencesagerne, jf. mål 15 nedenfor. Tidligere har hovedindsatsen været rettet mod at øge den juridiske kvalitet. Styrel- sens fokuserer i de næste år på at fastholde den juridiske kvalitet samtidig med, at kvaliteten og omfanget af økonomisk dokumentation, bl.a. mht. markedsafgræns- ninger og belysning af økonomiske virkninger, øges. Ligesom i andre lande lægger domstole og ankenævn således stigende vægt på økonomisk dokumentation i de sager, hvor konkurrencemyndighederne griber ind.
For at følge styrelsens udvikling i forhold til andre konkurrencemyndigheder, plan- lægges en ny benchmarkundersøgelse af styrelsen i samarbejde med de nordiske konkurrencemyndigheder, jf. mål 8. Til brug for måling af kvaliteten gennemfører Konkurrencestyrelsen ligeledes hvert efterår en brugerundersøgelse, som måler virksomheders, myndigheders og advokaters tilfredshed med styrelsens sagsbe- handling på konkurrence-, udbuds- og energiområdet, jf. mål 15.
I den forbindelse er det også vigtigt, at virksomheder og borgere opfatter Konkur- rencestyrelsen som en myndighed, som man uden administrativt bøvl let og pro- blemfrit kan kommunikere med. Styrelsen har fokus på administrative lettelser og deltager bl.a. i AMVAB-projektet, som har til formål at identificere alt lovgivning, som medfører administrative byrder. I forhold til behandling af sager i forbindelse med kontrolundersøgelser, er der ligeledes stillet konkrete mål op for sagsbehand- lingstiden i sådanne sager, jf. mål 15.
Endelig er det i forbindelse med håndhævelsen af central betydning, at Konkurren- cestyrelsen arbejder for at skabe offentlighed om konkurrencens betydning for både erhvervslivet og det offentlige. Det sker bl.a. ved god formidling af analyser og af- gørelser, jf. mål 1.
For at nå den overordnede konkurrencepolitiske målsætning er det vigtigt, at den offentlige regulering generelt er konkurrencefremmende. Konkurrencestyrelsen deltog i 2004 i projektet omkring konkurrencebegrænsende regulering, hvor en række konkurrencebegrænsende områder blev identificeret. Projektet viste, at det er en sej og langsommelig proces at ændre eller fjerne konkurrencebegrænsende regulering. Konkurrencestyrelsen vil i de kommende år i højere grad anvende mu- ligheden for at rette såkaldte § 2, stk. 5 henvendelser, jf. mål 2. Denne bestemmelse giver Konkurrencerådet mulighed for at henvende sig til den ansvarlige minister, hvis rådet kan konstatere, at der sker konkurrencebegrænsninger som følge af of- fentlig regulering. I henvendelsen kan rådet tillige fremkomme med forslag til at fremme konkurrencen på området. Den ansvarlige minister skal herefter, efter kon- sultation med Økonomi- og erhvervsministeren, give svar på, hvordan problemet vil blive håndteret.
Konkurrencestyrelsen administrerer også betalingsmiddelloven. Fra 1. januar 2005 åbnes der mulighed for gebyr ved brug af dankort i detailhandlen. Konkurrencesty-
relsen vil som tilsynsførende myndighed overvåge markedet tæt i forhold til fast- sættelsen af gebyrer, sikkerhed mv., jf. mål 3.
Offentlig markedsadfærd
Regeringens vækststrategi indeholder et øget fokus på konkurrence i den offentlige sektor. Vækststrategien sætter især fokus på øget anvendelse af udlicitering, mere konkurrence om produktionen af offentlige tjenesteydelser og frit valg mellem for- skellige ydelser på en række områder.
Øget konkurrence om at levere de offentlige ydelser er en væsentlig kilde til at skabe innovation, bedre ydelser og en effektiv anvendelse af samfundets ressour- cer. Samtidig kan konkurrence om at levere offentlige ydelser bidrage til, at der udvikles nye markeder med deraf følgende erhvervsdynamik.
For at nå målsætningen om øget konkurrence om offentlige opgaver er det vigtigt, at de rammer, der findes på området, er gode. Regeringens ambition er, at kvalite- ten af rammebetingelserne for konkurrence om offentlige ydelser skal være blandt de bedste i Europa.
Tilbudsloven afløste licitationsloven i 2001, og Håndværksrådet og de mindre en- treprenører har siden kritiseret den nye lov, fordi tilbudsgiverne angiveligt har fået større omkostninger til udregning af tilbud. Der er nu opnået enighed byggeriets parter om en skitse til en ændring af regelsættet, der kan begrænse ressourcefor- bruget på tilbudsgiversiden uden at begrænse konkurrencen unødigt. Opgaven er derfor nu, at bidrage til den kommende lovproces og udarbejde en ny bekendtgø- relse og vejledning inden den forventede lovændring træder i kraft, jf. mål 4.
I den kommende årrække år vil udbuds- og kontraktområdet ligeledes spille en væ- sentlig rolle i forbindelse med strukturreformens gennemførelse.
Når kommuner sammenlægges, og amterne nedlægges og nyetableres som regio- ner, opstår der løbende spørgsmål, dels om hvordan enhederne sikrer sig, at de op- fylder deres forpligtelser på udbudsområdet, dels om hvilke udbudsmetoder og kontraktformer der egner sig i situationen. Anvendelse af udbud er et vigtigt ele- ment hen imod yderligere konkurrence om offentlige opgaver samt indførelse af offentlig-privat samarbejde, jf. mål 5.
På den internationale front deltager styrelsen aktivt i det europæiske netværk, Pub- lic Procurement Network, der bl.a. bidrager til at afhjælpe danske virksomheders udbudsproblemer i udlandet. Endvidere vil styrelsen arbejde på at etablere en prak- tisk orienteret internetbaseret guide om centrale indkøbsorganisationer i EU for at styrke danske virksomheders muligheder for at deltage i udbud i andre lande, jf. mål 7.
Energiområdet
Konkurrencestyrelsen yder sekretariatsbetjening til Energitilsynet, som er en selv- stændig og uafhængig myndighed. Det langsigtede mål er at sikre lige adgang til energisektorens infrastruktur, så der dannes grundlag for en velfungerende konkur-
rence både i produktions og handelsleddene. De centre, der udgør Energitilsynets sekretariat, er administrativt en del af Konkurrencestyrelsen, og er derfor omfattet af denne kontrakt for så vidt angår målene om strategisk kompetenceudvikling, mi- nisterbetjening, administrative lettelser samt Xxxx.xx.
Effektmål for Konkurrencestyrelsen
Det er vanskeligt at opgøre effekten af Konkurrencestyrelsens indsats adskilt fra den samfundsøkonomiske udvikling i øvrigt. Virkningerne af styrelsens tiltag slår endvidere normalt ikke igennem fx på prisforholdene på kort sigt. Prisniveauet er dog stadig en af de indikatorer, der kan bruges til at afspejle konkurrenceintensite- ten, og det er således en del af styrelsens vision at sikre lave priser på varer og tje- nesteydelser af høj kvalitet. Ligeledes har styrelsen udviklet en metode til at identi- ficere brancher med konkurrenceproblemer, hvilket også indikerer konkurrenceni- veauet.
I regeringens vækststrategi og i Økonomi- og Erhvervsministeriets interne arbejds- program er et af målene, at antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal være halveret i 2010. Det er Konkurrencestyrelsen opfattelse af udviklingen i antal- let af disse brancher, sammen med udviklingen i prisforskellen til andre EU lande, kan tages som indikator for effekten af indsatsen på de ovennævnte områder.
00 0 200 2 2004 20 06 20 08 20
B r a n c h e r m e d k o n k u r r e n c e p r o b l e m e r
8 0
7 0
6 0
5 0
4 0
3 0
2 0
1 0
0
2 0 0 0
2 0 0 2
2 0 0 4
2 0 0 6
2 0 0 8
2 0 1 0
F o r b r u g e r p r i s e r i f . t . a n d r e E U l a n d e
7
6
5
4
3
2
1
0
2
10
-1
Antal
Forskel pct.
Styrelsen vil årligt opgøre status på disse indikatorer, således som det er vist i figu- rerne. Opgørelsen vil dog være behæftet med en vis usikkerhed (illustreret i figuren med den skraverede baggrund). I 2005 er det målet, at antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal være 5 pct. lavere end året før, jf. mål 6. På grund af ændringer i de statistiske opgørelsesmetoder fra Eurostat opgøres prisforskellen til de øvrige EU-lande nu til 6 pct., selvom de foreløbige prisstatistikker i øvrigt ikke viser afgørende ændringer fra året før. Målet for prisudviklingen er stadig, at de danske forbrugerpriser, renset for moms og afgifter, skal være på niveau med de øvrige, mest velstillede EU-lande i år 2010.
5. Oversigt over resultatmål
På baggrund af mission, vision og de strategiske udfordringer har styrelsen opstillet 18 mål for 2005.
Målene er opdelt i 12 styrelsesmål og 6 koncernmål som angivet i nedenstående oversigt.
Oversigt over resultatmål
Nr. Resultatmål
Styrelsesmål
Res- Vægt sourcer
1000 kr.
1 Konkurrenceredegørelsen 2005 | 1.872 | 10 |
2 Konkurrencelovens § 2, stk. 5-henvendelser | 266 | 10 |
3 Betalingsmiddelloven | 337 | 5 |
4 Tilbudsloven | 153 | 4 |
5 Brancher med konkurrenceproblemer | - | 5 |
6 Internationalt arbejde | 153 | 5 |
7 International benchmark | 74 | 7 |
8 Strategisk kompetenceudvikling | - | 4 |
9 Kursusvirksomhed i udbudsret | - | 2 |
10 Faktureringsregler på naturgasområdet | 209 | 2 |
11 Sikring af prisgennemsigtighed på elområdet | 349 | 2 |
12 Sikring af måledata i elmarkedet | 699 | 2 |
Koncernmål | ||
13 Ministerbetjening | 1.583 | 10 |
14 Koncernprojekter | - | 4 |
15 Administrative lettelser – AMVAB | - | 4 |
16 Xxxx.xx | - | 4 |
17 Enhedsomkostninger | 28.943 | 5 |
18 Klare mål | - | - |
18A + 18B | - | 5 |
18C | - | 3 |
18D+ 18E + 18F + 18G | - | 7 |
I alt | 34.638 | 100 |
Resultatkontrakten dækker ca. 37 % af styrelsens aktiviteter.
Konkurrenceredegørelse | 2003 | 2004 | 2005 |
Årsværk | 2,3 | 2,4 | 2,4 |
Direkte ressourcetræk x.xx. | 1.409 | 1.425 | 1.351 |
Generel ledelse og adm. x.xx. | 187 | 194 | 285 |
Hjælpefunktioner x.xx. | 234 | 234 | 236 |
Andel af samlet forbrug | 2,1pct. | 2,2pct. | 2,0pct. |
(Mål 1). Konkurrenceredegørelsen beskriver relevante og aktuelle konkurrencepolitiske problemstillinger i dansk og international sammenhæng. Der vælges em- ner af betydning for kvaliteten og forståelsen af kon- kurrencemyndighedens arbejde, samt teoretiske og praktiske problemkredse for erhvervslivets rammebe- tingelser. Den bidrager til at skabe offentlighed om konkurrencens betydning for erhvervspolitikken. Den
er samtidig et led i at højne det faglige niveau i styrelsen og medvirker til at ud- bygge relationerne til forskningsmiljøerne på læreanstalterne.
KR 2005 skal bl.a. indeholde:
• økonomiske nøgletal for konkurrenceintensitet
• mindst to kapitler, der belyser aktuelle konkurrencepolitiske problemer
• en årbogsdel, der omtaler sager afgjort af Konkurrencerådet og de vigtigste sa- ger på styrelsens andre områder.
I forbindelse med offentliggørelsen af Konkurrenceredegørelsen vil styrelsen udar- bejde en konkret pressestrategi for Konkurrenceredegørelsen, som bl.a. også invol- verer ministeren.
Målopfyldelsen vurderes i samarbejde med departementet på grundlag af en rede- gørelse udarbejdet af styrelsen.
Mål 1: At styrelsen og departementet vurderer, at Konkurrenceredegørelsen er af høj faglig kvalitet defineret ved, at brancheorganisationer, læreanstalter og an- dre ikke kommer med berettiget kritik, der påpeger væsentlige metodefejl eller faktuelle fejl, og at redegørelsen er af høj formidlingsmæssig kvalitet defineret ved en lix på maks. 50
Konkurrencelovens § 2, stk. 5-henvendelser
§2, stk. 5-henvendelser | 2005 |
Årsværk | 0,4 |
Direkte ressourcetræk x.xx. | 180 |
Generel ledelse og adm. x.xx. | 47 |
Hjælpefunktioner x.xx. | 39 |
Andel af samlet forbrug | 0,3pct. |
(Mål 2). For at få fokus på konkurrencebegrænsende regulering foreslås det at sætte mål for antallet af § 2, stk. 5-henvendelser og at styrke sam- arbejdet mellem styrelsen og departementet om disse sager. I efteråret 2003 anvendte styrelsen en del ressourcer på en henvendelse om Dansk Retursystem og lodsvæsenet. Den første sag må karakteriseres som en succes, bl.a. fordi det lykkedes at etablere en god dialog med Miljøstyrel- sen om sagen. Den anden sag kan karakteriseres som en delvis succes: Forsvarsministeriet er kun gået med til en begrænset liberalisering, har indvilget i at nedsætte et udvalg, der skal overveje yderligere liberalise-
ringer. Den tredje sag er en klar succes, idet styrelsen i efteråret har rettet henven- delse til Socialministeriet vedrørende reglerne for frit valg af leverandør af person-
lig pleje og praktisk hjælp. Socialministeriet har efterfølgende sendt et udkast til nyt lovforslag i høring, hvor bemærkningerne er indarbejdet.
Mål 2: Styrelsen vil i 2005 udarbejde tre § 2, stk. 5-henvendelser om offentlige konkurrencebegrænsninger. Inden henvendelsen skal styrelsen drøfte henven- delsen med den berørte myndighed, og i fornødent omfang fremkomme med al- ternative løsninger til at opnå reguleringens formål.
Betalingsmiddelloven | 2005 |
Årsværk | 0,5 |
Direkte ressourcetræk x.xx. | 228 |
Generel ledelse og adm. x.xx. | 60 |
Hjælpefunktioner x.xx. | 49 |
Andel af samlet forbrug | 0,4pct. |
(Mål 3). I forbindelse med indførelsen af gebyr på Dankortet fra 1. januar har styrelsen udarbejdet udkast til bekendtgørelser bl.a. om kapitalkæder, og om at forretningerne ikke må diskriminere mellem betalingsmidler, når de opkræver gebyrer. Begge disse regelsæt er af stor betydning for pengeinstitutterne og detailhandelen. Der har været ført forhandlinger med især Finansrådet og DHS, og især udformningen af reglen om ikke- diskrimination giver anledning til vanskeligheder.
I forbindelse med ændringen af betalingsmiddelloven, som skal gennem-
føres i foråret 2005 skal der udarbejdes en rapport om forholdene på betalings- kortmarkedet. Konkurrencestyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for ministe- ren i forbindelse med udarbejdelse af rapporten.
Mål 3: Konkurrencestyrelsen udarbejder en rapport om forholdene på betalings- kortmarkedet. Rapporten skal have en sådan kvalitet, så den kan indgå som en del af grundlaget for lovændringen, som skal gennemføres i foråret 2005.
Tilbudsloven | 2005 |
Årsværk | 0,2 |
Direkte ressourcetræk x.xx. | 104 |
Generel ledelse og adm. x.xx. | 27 |
Hjælpefunktioner x.xx. | 22 |
Andel af samlet forbrug | 0,2pct. |
(Mål 4). Håndværksrådet og de mindre entreprenører har siden Tilbuds- loven afløste Licitationsloven i 2001 kritiseret den nye lov, fordi tilbuds- giverne angiveligt har fået større omkostninger til udregning af tilbud. De mener også, at loven ikke giver tilstrækkelig beskyttelse af de mindre tilbudsgivere som modtræk mod de større muligheder, bygherrerne har fået, for at skabe konkurrence om opgaverne.
Hensigten med lovændringer var at styrke konkurrencen på den del af det offentli- ge bygge- og anlægsmarked, der ikke er omfattet af EU-udbudsdirektivet.
Konkurrencestyrelsen har gennemført en undersøgelse af lovens virkninger. Un- dersøgelsens resultat og udarbejdelsen af afrapporteringen til ministeriet har løben- de været drøftet i en følgegruppe med bred repræsentation af byggeriets parter. Undersøgelsen viste, at det gennemsnitlige antal underhåndsbud var steget til tre, hvor der tidligere var et loft på to. Til gengæld indhenter offentlige bygherrer ikke flere underhåndsbud end private, der er helt frit stillet (det gennemsnitlige antal underhåndsbud er for begge grupper ca. 3).
Departementet har sammen med styrelsen herefter gennemført en række forhand- linger med byggeriets parter med henblik på at finde en løsning, der kan begrænse ressourceforbruget på tilbudsgiversiden uden at begrænse konkurrencen unødigt.
Ministeren har besluttet at fremlægge forslag til ændring af loven. Konkurrencesty- relsen har udarbejdet et lovudkast med bemærkninger, der er sendt i høring med henblik på fremsættelse 15. december 2004.
Mål 4: Lovprocessen forankres i Konkurrencestyrelsen, der er ansvarlig for en fyldestgørende og rettidig besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, og som sikrer, at bekendtgørelse er klar til underskrift senest 2 uger før lovens ikrafttræden, og at der på det tidspunkt også er udarbejdet vejledning om emner, som byggeriets parter udtrykker behov for at få uddybet
Brancher med konkurrenceproblemer
(Mål 5). I Økonomi- og Erhvervsministeriets interne arbejdsprogram er der udpe- get forskellige konkrete handlinger og resultater, der skal bidrage til, at ministeriet tager endnu nogle skridt mod at realisere koncernens vision.
De faglige mål er delt op på 15 indsatsområder, der blev identificeret i Vækststra- tegien, og udgør derfor også næste skridt i den konkrete udmøntning heraf.
En effektiv konkurrence spiller en vigtig rolle for væksten. Det øger virksomheder- nes effektivitet, samtidig med at det bidrager til at presse virksomhederne til hele tiden at være innovative. derfor er det også sat som mål, at antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal halveres inden 2010. For at nå dette mål er der behov for en styrket indsats.
Mål 5: Antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal være mindst 5 pct. lavere i 2004/05 i forhold til 2003/04. Antallet er opgjort i Konkurrenceredegø- relsen 2005 i forhold til opgørelsen i Konkurrenceredegørelsen 2004.
2005 | |
Årsværk 2005 | 0,2 |
Direkte ressourcetræk x.xx. | 104 |
Generel ledelse og adm. x.xx. | 27 |
Hjælpefunktioner x.xx. | 22 |
Andel af samlet forbrug | 0,2pct. |
(Mål 6). For at styrke danske virksomheders (herunder SMV’ers) mu- ligheder for at deltage i udbud i andre lande udarbejder KS i 2005 en praktisk orienteret internetbaseret guide om centrale indkøbsorganisa- tioner i EU. Guiden skal indeholde information om de etablerede ind- købsorganisationerne, deres forretningsområder og de indkøbsmeto- der, der anvendes. Udformningen drøftes med Følgegruppen for Of- fentlige Udbud, hvor de væsentligste erhvervsorganisationer og SKI er repræsenteret.
Mål 6: Målet er, at en praktisk internetbaseret guide over de væsentligste centra- le indkøbsorganisationer i hvert EU-medlemsland er udarbejdet og offentliggjort på styrelsens hjemmeside senest den 1. oktober 2005. Guiden skal indeholde op- lysninger om den enkelte indkøbsorganisations forretningsområder samt hvilke
indkøbsmetoder, organisationen anvender, herunder information om mulighe- derne for at indsende elektroniske tilbud. Fra guiden skal der være etableret links til indkøbsorganisationernes egne hjemmesider
2005 | |
Årsværk 2005 | 0,1 |
Direkte ressourcetræk x.xx. | 50 |
Generel ledelse og adm. x.xx. | 13 |
Hjælpefunktioner x.xx. | 11 |
Andel af samlet forbrug | 0,1pct. |
(Mål 7). I 2003 gennemførte Konkurrencestyrelsen en benchmarking med de nordiske konkurrencemyndigheder, som dannede grundlag for en række konkrete forbedringer i styrelsens sagshåndtering.
I 2005 tager konkurrencestyrelsen initiativ til - og fungerer som se- kretariat for - et nyt fælles nordisk benchmarkprojekt.
Projektet tilrettelægges med udgangspunkt i erfaringerne fra den tidligere bench- markundersøgelse. Der foretages en spørgeskemaundersøgelse af udvalgte data fra de nordiske konkurrencemyndigheder, der skal anskueliggøre - og søge forklarin- ger på - hvor de enkelte konkurrencemyndigheder kan lære af hinanden.
Herefter undersøges det, hvorvidt og hvordan Konkurrencestyrelsen kan opnå til- svarende kompetencer på de områder, hvor en anden myndighed har særlig styrke.
Mål 7: KS fungerer i 2005 som sekretariat for et fælles nordisk resultatbench- markprojekt med deltagelse af mindst 2 lande ud over Danmark. Projektrappor- ten drøftes med konkurrencemyndighederne i de andre lande. Rapporten skal in- den udgang af 2005 danne grundlag for konkrete forslag til forbedringer.
Strategisk kompetenceudvikling
(Mål 8). Konkurrencestyrelsen har gennemført en kortlægning af alle medarbejder- nes kompetencer. Kortlægningen er sket i en proces, der involverede alle medar- bejdere og deres chefer. Kompetenceopgørelserne opdateres årligt. Centrene har tilsvarende vurderet, hvilke kompetencer, de ideelt skal råde over på 3-4 års sigt. Forskellen mellem de opgjorte og de ideelle kompetencer viser det aktuelle kompe- tencegab inden for relevante kompetencegrupper. På baggrund heraf opstilles en handlingsplan for den fremtidige kompetenceudvikling.
Der gennemføres løbende målinger af medarbejdernes kompetencer. I 2004 er der udarbejdet et kompetenceregnskab, som identificerer kompetencegab eller over- skud af kompetencer.
I 2004 var det et mål, at medarbejdernes kompetencer på 3 udvalgte områder skulle øges med 5 pct. i løbet af 2004. Kompetencerne var international kompetence, sproglige kompetence og kartelkompetence. I 2005 vurderer styrelsen, at der er be- hov for yderligere at styrke 3 kernekompetencer, nemlig engelskkompetencer, for- valtningsretlige kompetencer og EU-retlige kompetencer.
De tre kompetencer er udvalgt med baggrund i
• øget krav til kvaliteten i sagsbehandlingen og større, mere komplekse sa- ger, hvilket betyder at der er behov for øget fokus på forvaltningsretten
• ny konkurrencelov med mulighed for ønske om sagsbehandling på engelsk
• moderniseringspakken i EU, som har betydet øget parallelitet med EU- retten i danske afgørelser.
Mål 8: På de 3 udvalgte kernekompetencer (engelsk, forvaltningsret og EU-ret) skal kompetencerne øges med 5 pct. i 2005.
(Mål 9). Kendskab til udbudsreglerne spiller en stadig større rolle i den offentlige forvaltning. Det gælder både for ansatte i egentlige indkøbsfunktioner, for projekt- medarbejdere og på en række øvrige fagområder, hvor udbudsreglerne kan have betydning for forvaltningen af området. ØEM's medarbejdere har efterspurgt mål- rettet undervisning i udbudsreglerne og deres anvendelse i praksis. For at imøde- komme dette behov tilbyder Konkurrencestyrelsen 3 endagskurser tilrettelagt for medarbejdere i koncernen. Kurserne skal tage sigte på, at deltagerne får et grund- læggende kendskab til reglerne, der gør dem i stand til at identificere udbudsretlige problemstillinger i forbindelse med deres opgaver. På hvert kursus kan maksimalt deltage 50 personer.
Mål 9: Konkurrencestyrelsen tilbyder i 2005 3 heldagskurser om udbudsreglerne for ansatte i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Målet er, at den samlede evalue- ring af de afholdte kurser er mindst 3 på en skala fra 1-4
2005 | |
Årsværk | 0,3 |
Direkte ressourcetræk x.xx. | 136 |
Generel ledelse og adm. x.xx. | 38 |
Hjælpefunktioner x.xx. | 36 |
Andel af samlet forbrug | 0,7pct. |
Faktureringsregler på naturgasområdet
(Mål 10) For at sikre, at det netop liberaliserede naturgasmarked kan fungere effektivt, og for at sikre effektiv konkurrence og transparens, er det bl.a. nødvendigt at forbrugeren har mulighed for at kunne forstå og gennemskue, hvilke ydelser hans faktura består af/hvilke poster hans betaling dækker. Med de seneste ændringer af naturgasforsy- ningsloven (§ 42a, stk. 3 i lov nr. 494 af 9. juni 2004) skal Energitilsy- net nu fastsætte regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser.
For at løse denne opgave nedsættes en projektgruppe med brancherepræsentanter til udarbejdelse af en fast skabelon for udformning af naturgasregninger. Regnings- skabelonen skal sikre, at de enkelte regningsposter fremtræder adskilt, således at kunden let kan overskue, hvilke regningsposter der vedrører henholdsvis årsreg- ning og acontoregning. Projektgruppen skal også udarbejde en oversigt, der stan- dardiserer de udtryk, som fremover skal anvendes på forbrugerens naturgasregnin- ger.
Mål 10: Der optages forhandlinger med branchen med henblik på at udarbejde regler for fakturering, herunder etablering af standardiserede udtryk til brug for
faktureringen samt skabelon for rammer for de enkelte regningsposter. Reglerne godkendes af Energitilsynet inden årets udgang.
2005 | |
Årsværk | 0,5 |
Direkte ressourcetræk x.xx. | 226 |
Generel ledelse og adm. x.xx. | 63 |
Hjælpefunktioner x.xx. | 59 |
Andel af samlet forbrug | 1,1pct. |
Sikring af prisgennemsigtighed på elområdet
(Mål 11 For at det frie elmarked kan fungere effektivt, er det nødven- digt, at forbrugerne modtager gennemsigtige oplysninger om gælden- de priser, tariffer, rabatter og øvrige vilkår for levering af elektricitet og for ydelser fra net- og transmissionsvirksomheder. Som udgangs- punkt er det virksomhederne selv, der skal forestå offentliggørelsen af oplysningerne.
Med den seneste ændring af elforsyningsloven (§ 82, stk. 5, i L 494) skal Energitil- synet nu fastsætte regler for, hvordan virksomhederne skal informere om og give disse oplysninger til kunderne. Reglerne skal gælde for såvel kollektive elforsy- ningsvirksomheder samt handelsvirksomheder, herunder virksomheder med forsy- ningspligt. Fastsættelse af regler herom er et væsentligt element i aktiviteterne for at fremme prisgennemsigtighed og et bidrag til implementeringen af kravene i eldi- rektivets bilag A om, at forbrugerne skal modtage gennemsigtige prisoplysninger.
Mål 11: Der optages forhandlinger med elbranchens organisationer med henblik på fastsættelse af regler for, hvordan oplysninger om priser, tariffer, rabatter og vilkår for ellevering skal offentliggøres af elvirksomhederne. Reglerne godken- des af Energitilsynet senest 1. oktober 2005.
Sikring af måledata i elmarkedet
2005 | |
Årsværk | 0,3 |
Direkte ressourcetræk x.xx. | 626 |
Generel ledelse og adm. x.xx. | 38 |
Hjælpefunktioner x.xx. | 36 |
Andel af samlet forbrug | 2,3pct. |
(Mål 12). Dansk Landbrugs Elforsyning (DLE) opererer som elleveran- dør gennem NESA El på det liberaliserede elmarked. Siden markedsåb- ningen 1. januar 2003 har DLE oplevet en række problemer omkring fremsendelse af måledata fra en række netselskaber. Mange af de leve- rede data er fejlbehæftede, eller de er ikke blevet leveret inden for tids- fristen. På elmarkedets er der gjort en række tiltag for at forbedre situa- tionen. Til trods for disse initiativer er der dog fortsat problemer i frem- sendelsen af måledata.
Energitilsynet har derfor besluttet at gennemføre en uvildig konsulentundersøgelse af problematikken og har engageret Xxxxxxxx Xxxxxxx & Xxxxxx. Overordnet øn- sker tilsynet at få afdækket de aktuelle problemer omkring fejl i og manglende må- ledata til DLE, og på dette grundlag at få identificeret og siden iværksat nødvendi- ge tiltag for at forbedre situationen. Undersøgelsen skal fremkomme med anbefa- linger til løsninger på hhv. kort og langt sigt. De kortsigtede løsninger vil være til- tag, som hurtigt kan iværksættes på et operationelt plan. De langsigtede løsninger vil derimod være af mere strategisk karakter, og fx kræve lovgivningsmæssige ju- steringer eller ændringer i den markedsmæssige rollefordeling.
Mål 12: Undersøgelsesrapportens konklusioner og anbefalinger skal foreligge i anvendelig operativ form senest ultimo september 2005.
Ministerbetjening | 2003 | 2004 | 2005 |
Årsværk | 1,9 | 2,3 | 2,4 |
Direkte ressourcetræk x.xx. | 945 | 1.101 | 1.072 |
Generel ledelse og adm. x.xx. | 152 | 184 | 280 |
Hjælpefunktioner x.xx. | 190 | 221 | 231 |
Andel af samlet forbrug | 1,5pct. | 2,1pct. | 1,7pct. |
(Mål 13). Konkurrencestyrelsen har den direkte minister- betjening på styrelsens område. Bestillinger formidles som hidtil gennem departementet, og herudover har styrelsen ansvar for at komme med bidrag på eget initiativ.
Målet er, at styrelsens bidrag er kvalitets- og færdiggørel- sesmæssigt i orden, så der kun undtagelsesvist er behov for efterfølgende korrektion. Målet er kun opsat for direkte ministerbetjeningssager.
Ministerbetjening | 2001 | 2002 2003 2004* | 2005 mål | |
Direkte minister- betjeningssager | Direkte anv. Rettidige | 105 98 pct. 100 pct. | 61 66 18 99,3 pct. 95,5 pct. 94,4 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. | - 90 pct. 90 pct. |
* til og med nov. 2004
Mål 13: Såfremt styrelsen har 40 sager eller mere skal mindst 90 pct. af alle hen- vendelser vedrørende direkte ministerbetjening besvares til tiden og at mindst 90 pct. af sagerne er direkte anvendelige. Såfremt styrelsen har under 40 sager i 2005, må styrelsen maksimalt have 3 sager, som ikke er rettidig og maksimalt 3 sager, som ikke er direkte anvendelig.
(Mål 14). Styrelsen deltager pt. i seks koncernprojekter, som først afsluttes i foråret 2005. Heraf varetager styrelsen projektejerskabet i tre af projekterne. Det drejer sig om følgende tre projekter:
• Vækst i danske havne
• Udvikling af metode til benchmarking af offentlig markedsudsættelse
• Konkurrenceindikatorer på infrastrukturområdet
I foråret 2005 vil styrelsen endvidere deltage i yderligere tre koncernprojekter. I to tilfælde varetager styrelsen projektejerskabet. Det drejer sig om følgende to projek- ter:
• Mere konkurrence i den finansielle sektor
• Mere offentligt privat samspil
Mål 14: Konkurrencestyrelsen skal i 2005 gennemføre de i projektkontrakterne anførte milepæle og øvrige aftalte aktiviteter styrelsen er ansvarligt for, samt eventuelle justeringer heraf i kontraktperioden. Herunder skal tilknyttede tidsfri- ster overholdes. Dette gælder for alle ovenstående fem koncernprojekter.
Administrative lettelser - AMVAB
(Mål 15). For at kunne nå målet om inden 2010 at have reduceret de administrative byrder med op til 25 pct. på ØEMs område, er det nødvendigt, at alle ØEM- institutionerne bidrager med regelforenklinger, digitaliseringer, bedre kommunika- tion og service samt forebyggelse af byrder.
Når den såkaldte AMVAB-måling (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) er gennemført i marts 2005 vil der foreligge detaljeret op- gørelser af de administrative byrders størrelse og sammensætning på hele ØEMs område. AMVAB-resultaterne er et vigtigt redskab i forenklingsarbejdet, idet må- lingerne bidrager til at målrette og systematisere indsatsen.
Styrelsen skal arbejde hen imod AMVAB-resultaterne samt bidrage til den mere langsigtede handlingsplan vedrørende administrative lettelser i koncernen.
Mål 15A: Styrelsen skal bidrage aktivt til, at der inden 1. april 2005 foreligger en endelig AMVAB-måling med resultatanalyse, der angiver byrderne i forhold til ØEMs erhvervsrettede love og bekendtgørelser. AMVAB-rapporten sendes i høring blandt erhvervsorganisationerne i marts 2005.
Mål 15B: Inden 1. maj 2005 skal styrelsen fremlægge en plan over realiserbare initiativer og konkrete aktiviteter, som kan nedbringe de administrative byrder. Planen skal indeholde et mål for, hvor meget styrelsen skal nedbringe sin andel af de administrative byrder med. frem til 31. dec. 2005. I planen vil kunne med- tages de initiativer, som var i gang eller som blev igangsat i 2004. Planen skal godkendes i Task forcen for administrative lettelser og i koncernledelsen. Pla- nen forudsættes iværksat i 2005.
Mål 15C: Styrelsen skal inden 1. maj 2005 bidrage til og følge op på en samlet 2010-handlingsplan for ØEM-koncernen på adm.let-området indeholdende en plan for styrelsens indsatsområder i perioden frem til 2010. Bidraget skal god- kendes i Taskforcen for administrative lettelser.
(Mål 16). På det digitale område er der yderligere behov for at skærpe indsatsen, så Xxxx.xx får det indhold og den funktionalitet, der vil gøre portalen til et foretrukket værktøj for erhvervslivet.
Til at opnå dette formål skal koncernens styrelser bidrage til Xxxx.xx i 2005 på for- skellige områder.
Mål 16A: Alle styrelsens erhvervsrettede indberetningsblanketter, hvorpå der år- ligt er mere end 100 transaktioner, og som indenfor gældende lovgivning kan di- gitaliseres, skal være tilgængelige på Xxxx.xx og kunne indberettes via Xxxx.xx senest 1. juli 2005.
Mål 16B: Styrelsen skal senest 1. februar 2005 have udarbejdet en handlings- plan, der beskriver, hvordan styrelsen bidrager til opnåelse af ØEM- Koncernmålet om, at alle ØEM-indberetningsblanketter senest 1. juli 2005 er til- gængelige på Xxxx.xx.
Enhedsomkostninger og sagsbehandlingstid | 2003 | 2004 | 2005 |
Årsværk | 37,1 | 25,0 | 30,6 |
Direkte ressourcetræk x.xx. | 18.686 | 12.234 | 13.721 |
Generel ledelse og adm. x.xx. | 3.008 | 2.042 | 3.586 |
Hjælpefunktioner x.xx. | 3.760 | 2.459 | 2.963 |
Andel af samlet forbrug | 29,0pct. | 23,8pct. | 21,5pct. |
(Mål 17). Konkurrencestyrelsen har et ønske om at effek- tivisere i den daglige sagsbehandling. Effektiviseringen skal også omhandle ressourceforbruget på de forskellige sagstyper. Det er derfor målet at indenfor sagsområderne konkurrence, udbud reduceres enhedsomkostningerne med 2 pct. i 2005.
Mål 17A: Enhedsomkostningerne på konkurrencesager- ne skal reduceres med 2 %.
Mål 17B: Enhedsomkostningerne på udbudssagerne skal reduceres med 2 %.
(Mål 18) Styrelsen vil på det strategiske plan udarbejde en kunde- og interessent- strategi, som tager udgangspunkt i den kunde- og interessentstrategi, som der er udviklet på koncernniveau. Med baggrund i styrelsens nye kundebillede vil styrel- sen foretage en række interviews/dialog, med henblik på forbedring af kundehånd- tering, med kunderne. Interviewene skal bruges til at identificere hvilke faktorer, som er vigtige for kunderne og som styrelsen derfor fremover skal måle på. Dette arbejde skal føre frem til en række klare mål, som skal lægges på styrelsens hjem- meside pr. 1. januar 2006.
Mål 18A: Styrelsen vil i 2005 udarbejde en kunde- og interessentstrategi. Derud- over vil styrelsen klarlægge hvilke mål, der har kundernes overvågenhed og ud- arbejde forslag til nye klare mål for 2006.
18.B Kundetilfredshed, juridisk og økonomisk kompetence
Styrelsen gennemfører hvert år undersøgelser af kundernes tilfredshed med styrel- sens sagsbehandling, herunder tilfredshed med styrelsens juridiske og økonomiske kompetence. Undersøgelserne er gennemført af eksternt konsulentfirma, som tele- foninterviewer størsteparten af styrelsens kunder (virksomheder, myndigheder og advokater). I nedenstående tabel er angivet, hvor stor andel af besvarelserne, der var tilfredse eller meget tilfredse. Kun respondenter, der har taget stilling, er med- taget.
Kundetilfredshed Positive eller meget positive besvarelser, pct. | ||||||
2000 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | ||
Juridisk | Mål | 70 pct. | 73 pct. | 73 pct. | 73 pct. | 74 pct. |
kompetence | Resultat | 77 pct. | 81 pct. | 78 pct. | 77 pct. | -- |
Økonomisk | Mål | 65 pct. | 73 pct. | 73 pct. | 73 pct. | 74 pct. |
kompetence | Resultat | 83 pct. | 78 pct. | 68 pct. | 75 pct. | -- |
Note: I 2001 blev der gennemført en undersøgelse på koncernniveau, som imidlertid er vanskelig at sammenligne med styrelsens egen undersøgelse, hvorfor den er udeladt her.
Mål 18B: At kundetilfredsheden med styrelsens juridiske og økonomiske kompe- tence i 2005 er mindst 74 pct.
18.C Kvalitet i afgørelserne
Ved alle sager for Konkurrencerådet udarbejdes et notat i centeret for jura og ud- bud som led i den interne kvalitetskontrol. Hvor det skønnes nødvendigt, foretager ØA-gruppen (en særlig økonomisk analyseenhed) desuden kvalitetskontrol af den økonomiske del af sagsbehandlingen. Notaterne indgår i driftscentrernes sagsbe- handling og i drøftelserne ved konkurrencemødet.
Ankenævnskendelser Konkurrenceloven | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004* | 2005 mål |
Omstødte 1) TP PT | 5 | 11 | 5 | 4 | 2 | - |
Antal afgørelser i an- kenævnet | 16 | 23 | 13 | 15 | 9 | - |
Omstødelsespct. | 31 pct. | 48 pct. | 38 pct. | 27 pct. | 22 pct. | 40 pct. |
1)
P P Omstødte sager omfatter også hjemviste sager
* til og med 3. kvartal 2004.
Opstramningen af kvalitetskontrollen i sagsbehandlingen skal dels ses på baggrund af tilkendegivelser fra Konkurrenceankenævnet i sager, som omstødes; dels ses i lyset af, at sagerne over tid har ændret karakter. Udviklingen afspejler, at virksom- hedernes viden om konkurrenceloven er væsentlig større end for nogle år siden, og konsekvensen er derfor færre, men til gengæld væsentlig mere komplicerede sager.
Målingen af kvaliteten i afgørelserne bør afspejle dette forhold, ligesom målingen bør tage højde for, at den forventede ændring af konkurrenceloven vil skabe et be- hov for at fastslå praksis. Gennemsnittet for årene 2000-2004 har været 36 procent og med forventning om en stigning i antallet af omstødte sager, anses et mål på 40 procent for værende ambitiøst.
Mål 18C: At styrelsen og rådet i 2005 højst får omstødt 40 pct. af ankesagerne
Sagsbehandlingstid
Fra og med 1999 har styrelsen opgjort og haft mål for sagsbehandlingstiden på en række sagsområder, hvor styrelsen træffer afgørelser eller yder vejledning til eks- terne kunder. Styrelsen ønsker både af hensyn til de involverede parter og styrel- sens effektivitet, at sagerne behandles så hurtigt som muligt. Der er derfor sat re- sultatmål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på alle styrelsens væsentlige sagsområder.
De gennemsnitlige sagsbehandlingstider opgøres som bruttosagsbehandlingstid, dvs. den samlede tid (antal kalenderdage) fra første henvendelse til en afgørelse er meddelt sagsparterne. Herved medregnes også den tid, hvor parterne selv er an- svarlige for forsinkelse, eller hvor der ventes på udtalelse fra tredjemand.
18.D Sagsbehandlingstid for konkurrencesager
Målene for rådssager og styrelsessager sættes ikke ned på trods af at målene i 2004 er højere end det faktiske resultat. Dette skyldes, at styrelsen i 2005 får en række nye EU-sager på baggrund af den nye rådsforordning, samt sager i forbindelse med den nye konkurrencelov, som vil betyde en stigning i sagsbehandlingstiderne i for- hold til de nuværende sagsbehandlingstider. Bl.a. har det stor betydning for sags- behandlingstiden, at når sagen er færdig, så skal den i 3 ugers høring hos parterne, herefter i 30 dages høring i ECN-netværket, hvorefter den skal på formøde og 2 uger efter på rådsmøde. Dvs. når en sag er færdigbehandlet, så går der minimum 9 uger inden den afgøres i rådet.
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Konkurrencesager | 2000* | 2001* | 2002 | 2003 | 2004’ | 2005 mål | |
Antal måneder | |||||||
Rådssager | Mål | 15,6 | 14,5 | 18,0 | 17 | 17 | 17 |
Resultat | 11,9 | 6,6 | 10 | 10,2 | 12,0 | -- | |
Styrelses- | Mål | 5,0 | 4,8 | 16,0 | 15 | 12 | 10 |
Sager | Resultat | 3,3 | 5,5 | 7,7 | 5,6 | 4,7 | -- |
*
PT TP I sagsbehandlingstiden for rådssager i 2000-2001 indgår kun få sager (ca. 10 om året), idet overgangssagerne fra konkurrencelovsændringen 1. januar 1999 ikke tæller med. Disse sa- ger blev afviklet efter en særlig planlægning.
’Opgørelsen er til og med 3. kvartal 2004.
Mål 18D: For konkurrencesager, der behandles i Konkurrencerådet, må den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2005 højst være 17,0 måneder. Konkurren- cesager, der behandles som styrelsessager, må i 2005 højst have en gennemsnit- lig sagsbehandlingstid på 10,0 måneder
18.E Sagsbehandlingstid for udbudssager
I perioden 2000-2003 har sagsbehandlingstiden for udbudssager været meget kon- stant. Der er dog en lille stigning i 2004 pga. store opgaver i forbindelse med im- plementeringen af de nye udbudsdirektiver i dansk ret, som har betydet væsentlige arbejdsopgaver for styrelsen indenfor den normale ramme af ressourcer. Styrelsen vil dog fortsat i perioden 2005-2008 søge at reducere sagsbehandlingstiderne, men forventer i 2005 en stigning i sagsbehandlingstiderne pga. implementeringen af de nye EU-direktiver.
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Udbudssager | 2000 2001 | 2002 | 2003 | 2004* 2005 mål | ||
----- | antal | måneder | ----- | |||
Klagesager Mål | 2,4 | 3,0 | 4,0 | 4,0 | 4,0 | 5,0 |
Resultat | 2,6 | 2,1 | 2,5 | 1,7 | 4,1 | -- |
*til og med 3. kvartal 2003
Mål 18E: Udbudsklagesager må højest have en gennemsnitlig sagsbehandlings- tid i 2005 på 5,0 måneder.
18.F Sagsbehandlingstider for energisager
De nye gas- og eldirektiver fastsætter frister for behandling af klager over trans- missions- og distributionsselskaber på 2 måneder regnet fra modtagelse af klage, jf. gasdirektivets art. 25, nr. 5 og eldirektivets art. 23, nr.5. Perioden forlænges med 2 måneder, hvis klagen sendes i høring. Perioden kan – med klagers samtykke - for- længes yderligere. Direktivet er implementeret i dansk lov i 2004.
Oprettelsen af et særligt forbrugerklagenævn for enrgisager – ANE – vil fjerne et antal forbrugerklagesager fra Energitilsynet. Disse sager har typisk en kortere sagsbehandlingstid end tilsynssagerne, og det må derfor forventes, at den gennem- snitlige sagsbehandlingstid vil stige. Dette er baggrunden for, at målsætningerne for sagsbehandlingstider er sat op fra 2004 til 2005.
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid ger | energisa- | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004* | 2005 Mål |
----- antal måneder ----- | ||||||||
Energitilsynssager | Mål | -- | -- | -- | 8,0 | 8,0 | 7,0 | 10,0 |
Resultat | 9,0 | 8,9 | 3,8 | 8,9 | 5,8 | 9,3 | -- | |
Sekretariatssag | Mål | -- | -- | -- | 4,0 | 6,0 | 5,0 | 8,0 |
Resultat | 2,8 | 3,0 | 3,4 | 6,8 | 3,7 | 3,2 | -- | |
Direktivsager** | Mål | -- | -- | -- | -- | -- | 4,0 | 4,0 |
Resultat | -- | -- | -- | -- | -- | -- | -- | |
* Opgjort for 3. kvartal 2004. **For direktivsager, som ikke kommer i ekstern høring, er fristen på 2 mdr.
De gennemsnitlige sagsbehandlingstider opgøres som bruttosagsbehandlingstid, dvs. den samlede tid (antal kalenderdage) fra første henvendelse til en afgørelse er meddelt sagsparterne. Herved medregnes også den tid, hvor parterne selv er an- svarlige for forsinkelse, eller hvor der ventes på udtalelse fra tredjemand.
Mål 18F:
• For energisager, der behandles i Energitilsynet, må den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2005 højst være 10 måneder
• Energisager, der behandles som sekretariatssager, må i 2005 højst have
en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 8 måneder
• Energisager, som hører ind under de nye el- og gasdirektivers tidsfrister, må i 2004 højest have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 4 måne- der
18.G Kontrolundersøgelser
I forbindelse med efterbehandlingen af kontrolundersøgelser (dawn raids) har sty- relsen opstillet en række mål, som dels sikrer en højere kvalitet i afslutningen af sagerne, dels medvirker til en forbedret retssikkerhed for virksomhederne.
En kontrolundersøgelse kan omfatte flere virksomheder. Det indhentede materiale skal analyseres, og der skal holdes møder med alle parter, hvor indhentet materiale gennemgås. Mange af sagerne involverer besøg hos mange virksomheder og store sagsmængder, hvor alene det at få arrangeret og gennemført møder med alle invol- verede kan tage meget lang tid. Ikke desto mindre er det styrelsens mål at afgøre sagerne relativt hurtigt og i gennemsnit senest 6 mdr. efter en kontrolundersøgelse, såfremt sagen ikke oversendes til SØK.
2001 | 2002 | 2003 | 2004* | 2005 mål | |
Sagsbehandlingstid for sager efter kontrolundersøgelser | 8,2 mdr. | 11,5 mdr. | 6,6 mdr. | 9,6 mdr. | 12 mdr. |
* til og med 3. kvartal 2004
De sager, hvor der skrives anmeldelsesnotat til SØK, vil typisk være de tungere sa- ger, hvor der bruges tid på at indhente og analysere yderligere materiale fra virk- somhederne. Det er styrelsens mål, at der normalt højst går 12 måneder fra kon- trolundersøgelse til oversendelse til SØK (Statsadvokaten for Økonomisk Krimina- litet).
Mål 18G: Vedrørende sager, som opstår efter kontrolundersøgelser skal følgende kvalitetsmål gælde:
• Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid må ikke overstige 12 måneder.
8. Budgetmæssige forudsætninger
Indtægterne skyldes primært, at det som led i energireformen blev fastsat, at ener- givirksomhederne og dermed forbrugerne skal betale for sekretariatsbetjeningen af Energitilsynet. Tilsynsfunktionen er samtidig blevet udvidet i forhold til den tidli- gere energilovgivning.
FL økonomiske og personalemæssi- ge rammer | 2003 R | 2004 FL | 2005 FFL | 2006 B | 2007 B | 2008 B |
Nettoudgiftsbevilling mio. kr. | 62,9 | 59,9 | 62,2 | 61,9 | 60,8 | 59,6 |
Udgift mio. kr. | 87,4 | 86,7 | 94,4 | 94,1 | 93,0 | 91,3 |
Indtægt mio. kr. | 24,5 | 26,8 | 32,2 | 32,2 | 32,2 | 31,7 |
Årsværk | 134 | 128 | 132 | 130 | 128 | 125 |
Note: I forhold til antal årsværk i Finansloven er der sket en justering i tabellen nedenfor i nedadgående retning. Der er tale om en fejl i FFL 2005 og frem, som er korrigeret her med 8 årsværk.
Konkurrencestyrelsen er i 2005 blevet udvidet med 4 årsværk pga. ny konkurrence- lov samt ½ årsværk pga. overdragelse af dele af betalingsmiddelloven. Derudover har Energitilsynets sekretariat fået tilført 6 årsværk, idet der på baggrund af en række opgaver, der opstod i løbet af 2003, har der været behov for at tilføre sekre- tariatet yderligere ressourcer.
Som følge af overførelse af de civilretlige klager til det nyoprettede Ankenævnet på Energiområdet er tilsynsressourcerne i 2005 reduceret med 1 årsværk.
Samlet medfører det en stigning på 4 årsværk i FFL 2005 i stedet for et fald på 4 årsværk, som beskrevet i FL 2004.
I den efterfølgende tabel er angivet udviklingen i fordelingen af udgifter på hoved- formål, hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration.
Virksomhedsoversigt | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |
Hovedformål | |||||||||
1. Konkurrencefremme | 33,0 | 39,9 | 41,0 | 39,6 | 37,5 | 38,2 | 37,5 | 36,9 | 36,4 |
2. Offentlige udbud | 9,7 | 5,3 | 5,2 | 6,3 | 6,0 | 5,8 | 5,7 | 5,6 | 5,5 |
3. Energitilsynet | 14,4 | 16,9 | 18,6 | 17,0 | 17,2 | 19,9 | 19,9 | 19,9 | 19,4 |
4. Hjælpefunktioner | 23,7 | 16,0 | 13,0 | 12,8 | 12,5 | 13,8 | 14,1 | 13,9 | 13,6 |
5. Generel ledelse og adm. | 12,2 | 14,2 | 19,2 | 15,9 | 15,4 | 16,7 | 16,9 | 16,7 | 16,4 |
Ressourceandel (i pct.) | 13,1 | 15,4 | 19,8 | 17,4 | 17,4 | 17,7 | 18,0 | 18,0 | 18,0 |
I alt | 93,0 | 92,3 | 97,0 | 91,6 | 88,6 | 94,4 | 94,1 | 93,0 | 91,3 |
Bruttoudgifter 2005 fordelt på hovedformål
Generel ledelse og adm
18%
Konkurrence- fremme
40%
Hjælpefunk- tioner 15%
Energitilsynet
21%
Offentlige
udbud 6%
Resultatkontrakterne indgås mellem den enkelte styrelse og departementet. Resul- tatkontrakterne forhandles hvert år. Resultatkontrakterne er rullende 4-årige kon- trakter, hvor det første års resultatmål er bindende, mens de efterfølgende års resul- tatmål er sigtepunkter.
Resultatkontrakten kan genforhandles i løbet af kontraktåret, hvis eksterne faktorer
/ (større) begivenheder, som institutionen ikke kunne eller burde have forudset, gør, at et eller flere resultatmål ikke kan nås. Genforhandling bør kun ske ved ændringer i eksterne forhold primært politiske omprioriteringer. Fejlbudgettering, leverandør- svigt, leverancer fra 3. parter og manglende politisk stillingtagen kan ikke i sig selv føre til genforhandling.
Resultatkontrakterne er ikke retsligt bindende og fjerner ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gæl- dende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravi- gelse.
Resultatkontrakterne ændrer ikke det almindelige over-underordnelsesforhold mel- lem departement og styrelse.
Resultatkontrakterne skal generelt være i overensstemmelse med Finansministeri- ets regler og henstillinger for kontraktstyring.
Resultatopfyldelsen i forhold til resultatkontrakten skal rapporteres samtidigt med fremsendelse af bidrag til rammeredegørelse, herunder hvilke korrigerende hand- linger styrelsen vil iværksætte i forhold til at opfylde resultatkontrakten. Den ende- lige resultatopfyldelse i forhold til resultatkontrakten skal rapporteres i styrelsernes årsrapporter i overensstemmelse med Finansudvalgets aktstykke og Økonomisty- relsen og departementets vejledninger.
Styrelsernes direktører har ansvaret for overholdelse af resultatkontrakterne og eventuel genforhandling.
København den
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx
Departementschef Direktør
Enhedsomkostninger konkurrencesager | ||||
Enhedsom- kostninger | Inkl. fællesomkostninger | |||
År | 2003 R | 2004 B | 2005 B | |
Timer/sag | 131 | 128 | 125 | |
Indeks | 100 | 98 | 96 | |
Enhedsomkostninger udbudssager | ||||
Enhedsom- kostninger | Inkl. fællesomkostninger | |||
År | 2003 R | 2004 B | 2005 B | |
Timer/sag | 149 | 146 | 143 | |
Indeks | 100 | 98 | 96 | |
Enhedsomkostninger energi sekretariatssager | ||||
Enhedsom- kostninger | Inkl. fællesomkostninger | |||
År | 2003 R | 2004 B | 2005 B | |
Ti- mer/sag | 39 | 38 | 37 | |
Indeks | 100 | 98 | 96 | |
Scorebog | Ikke opfyldt | Xxxxxxx op- fyldt | Opfyldt | ||
Nr. Resultatmål 1 Konkurrence- redegørelsen 2005 2 Konkurrence- lovens § 2, stk. 5- henvendelser 3 Betalingsmid- delloven 4 Tilbudsloven 5 Brancher med konkurrence- problemer 6 Internationalt arbejde | Vægt | Budget | 0 point | 50 point | 100 point |
1000 kr. | |||||
10 | Ingen del- | 1 delmål op- | Begge del- | ||
mål opfyldt | fyldt | mål opfyldt | |||
1.872 | |||||
10 | Der er ikke | Der er fore- | Der er fore- | ||
foretaget | taget 1-2 | taget 3 hen- | |||
nogen hen- | henvendel- | vendelser | |||
266 | vendelser | ser | |||
5 | Rapporten er | Rapporten er | Kvaliteten af | ||
ikke udar- | udarbejdet, | rapporten | |||
bejdet | men kvalite- | vurderes til | |||
ten vurderes | 3-4 af depar- | ||||
til under 3 af | tementet på | ||||
departemen- | en skala fra | ||||
337 | tet | 1 til 4 | |||
4 | Bekendtgø- | Bekendtgø- | Bekendtgø- | ||
relsen og | relsen og | relsen ligger | |||
vejledningen | vejledningen | til under- | |||
er ikke ud- | er udarbej- | skrift 2 uger | |||
arbejdet | det, men | inden lovens | |||
bkg.en lig- | ikrafttrædel- | ||||
ger ikke klar | se og vej- | ||||
til under- | ledningen er | ||||
skrift 2 uger | udarbejdet | ||||
før lovens | |||||
ikrafttrædel- | |||||
153 | se | ||||
5 | Antallet er | Antallet er | Antallet er | ||
steget | 0-4,9 pct. | mindst 5 pct. | |||
- | lavere | lavere | |||
5 | Guiden er | Guiden er | Guiden er | ||
ikke udar- | udarbejdet | udarbejdet | |||
bejdet | inden årets | inden 1. ok- | |||
153 | udgang | tober |
Scorebog Ikke Delvist op- Opfyldt opfyldt fyldt | ||||||
Nr. | Resultatmål | Vægt | Budget 1000 kr. | 0 point | 50 point | 100 point |
7 | International | 7 | Rapporten er | Der er ikke | Der er udar- | |
benchmark | ikke udar- | udarbejdet | bejdet kon- | |||
bejdet | konkrete | krete forbed- | ||||
forbedrings- | ringsforslag | |||||
forslag | på baggrund | |||||
8 | Strategisk | 4 | 74 | Der er gns. | Der er gns. | af rapporten Der er gns. |
kompetence- | ikke sket en | sket en stig- | sket en stig- | |||
udvikling | - | stigning | ning på 0- 4,9 pct. | ning på 5 pct. | ||
9 | Kursusvirk- | 2 | Der er ikke | Kursuseva- | Kursuseva- | |
somhed i ud- | gennemført | lueringen er | lueringen er | |||
budsret | kurser eller | i gennemsnit | i gennemsnit | |||
evalueringen | mindst 2,5. | mindst 3. | ||||
er i gns. | ||||||
mindre end | ||||||
- | 2,5. | |||||
10 | Fakturerings- | Reglerne har | Reglerne har | Reglerne er | ||
regler på na- | ikke været | været fore- | godkendt af | |||
turgasområdet | 2 | 209 | forelagt til- | lagt tilsynet | tilsynet | |
synet | men er ikke | |||||
godkendt | ||||||
11 | Sikring af | 2 | Reglerne er | Reglerne | Reglerne | |
prisgennem- | ikke god- | godkendt 1. | godkendt 1. | |||
sigtighed på | kendt 1. de- | december | september | |||
elområdet | 349 | cember | ||||
12 | Sikring af må- | 2 | Undersøgel- | Undersøgel- | DLE ud- | |
ledata i elmar- | sesrapporten | sesrapporten | trykker til- | |||
kedet | foreligger | foreligger | fredshed | |||
ikke | inden 30. | med Energi- | ||||
september | tilsynets | |||||
699 | indsats | |||||
13 | Ministerbetje- | 10 | Ingen del- | 1 delmål op- | Begge del- | |
ning | 1.583 | mål opfyldt | fyldt | mål opfyldt | ||
14 | Koncernpro- | 4 | Målene er | Målene er | Målene er | |
jekter | opfyldt for | opfyldt for | opfyldt for | |||
0-1 projekter | 2-4 projekter | alle 5 pro- | ||||
- | jekter | |||||
15 | Administrative | 4 | Ingen del- | 1-2 delmål | Alle delmål | |
lettelser | - | mål opfyldt | opfyldt | opfyldt | ||
16 | Xxxx.xx | 4 | Ingen del- | 1 delmål op- | Begge del- | |
- | mål opfyldt | fyldt | mål opfyldt | |||
17 | Enhedsom- | 5 | Ingen del- | 1-2 delmål | Alle tre | |
kostninger | mål opfyldt | opfyldt | delmål op- | |||
28.943 | fyldt | |||||
18 | Klare mål | 5 | Ingen del- | 1 delmål op- | Begge del- | |
A+ | mål opfyldt | fyldt | mål opfyldt | |||
B | - | |||||
18 | Klare mål | 3 | Der omstø- | Der omstø- | Der omstø- | |
C | des over 45 | des mellem | des højest 40 | |||
- | pct. | 41 og 45 pct. | pct. | |||
18 | Klare mål | 7 | 0-1 delmål | 2-3 delmål | Alle 4 del- | |
D + | opfyldt | opfyldt | mål opfyldt | |||
E + | ||||||
F+ | ||||||
G | - |