Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og Livschancer

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og Livschancer

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed.

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Uddannelse og Livschancer

Delaftalen gælder fra - til:

1. januar 2022 – 31. december 2025

Delaftalens parter:

• Familieafdelingen

• Nymarkskolen

• Tved Skole

• Ørkildskolen

• Vestre Skole

• Juniorklubberne/Værestedet

• Interkulturelt Team

• Sundhedsplejen

• Dagtilbudsområdet

• UU Sydfyn

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde.

Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats.

Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde.

Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline bolig- område/ målgruppe	Evt. anden baseline	Base- line år	Datakilde
Flere børn skal i dagtilbud	Andel af 1-5-årige i dagtilbud	88,8 %	79,5 %	2019	LBF Boligsociale Data
Stigende karakterer i dansk og matematik i 9. klasse	Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9. klasse	4,5	6,8 %	2019	LBF Boligsociale Data
Flere unger tager en uddannelse efter grundskolen	Andelen af unge 18-29-årige, som har grundskolen som højest gennemførte uddannelse, og som ikke er i gang med uddannelse	42,8 %	18,5 %	2020	LBF Boligsociale Data
Stigende fremmøde i skolen	Gennemsnitlige andel samlet fraværsdage (ulovligt fravær og sygdom)	6,2%	4,26 %	2018/ 2019	Svendborg Kommune
Styrket sproglig udvikling for børn i dagtilbud	Andelen af børn i 3-årsalderen, hor den sproglige vurdering ligger inde for normalområdet	50	75	2020	Svendborg Kommune
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:
Nøddeknækker Trivselsrådgivning Forældrenetværk Læringstilbud Lommepenge- og fritidsjob – Udvikling og job i boligområderne

Fritidsmentor*

Familiekurser – videreudvikling af HippHopp-samarbejdet*

*gennemføres i det omfang, der kan findes finansiering til dem.

Medarbejderressourcer for indsatsområdet:

Projektchef, Xxxxx Xxxxxxxxx Nøddeknækker, Xxxxxxxx Xxxxx Beboerkonsulent, Xxxxx Xxxx Studentermedhjælper, Xxxxx Xxxxxx

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

I delaftalen for Uddannelse og livschancer tages der udgangspunkt i 3 tværgående temaer, som også er centrale temaer i forhold til den kommunale indsats i boligområderne, nemlig:

1. Trivsel

2. Læring

3. Fællesskab

Alle tre temaer supplerer den vedtagne strategi i Svendborg Kommune med henblik på at understøtte et Mangfoldigt Læringsmiljø for alle børn og unge i dagtilbud og folkeskolen. Et mangfoldigt

læringsmiljø er defineret som ”børns ret til et favnende dagtilbuds- og skoleliv, der har fokus på den enkeltes potentiale og progression samt trivsel, læring, udvikling og dannelse”. Derudover er formålet med strategien at understøtte udviklingen af mangfoldige læringsmiljøer og den enkeltes deltagelse i fællesskabet.

Aktiviteterne under den boligsociale helhedsplan retter sig både mod børnene i den tid, hvor de ikke er i dagtilbud eller skole, deres forældre, som de vigtigste mennesker i børnenes liv, og samarbejdspartner for de professionelle fagpersoner i dagtilbud og skole i børnenes liv.

Der vil være fokus på at støtte op omkring familierne med henblik på at styrke læringsmiljøet i hjemmet, familiens samlede trivsel og forældrenes forudsætninger for at støtte deres børn i at udvikle sig fagligt og socialt. Nøddeknækkerfunktionen for sårbare og udsatte familier, Trivselsrådgivningen, Forældre-netværk og Familiekurser retter sig eksplicit mod dette og ofte i tæt samspil med øvrige indsatser under den boligsociale helhedsplan som f.eks. den økonomiske rådgivning (delaftale for kriminalitetsforebyggelse) og mentornetværket (delaftale for beskæftigelse).

Derudover vil de boligsociale aktiviteter også supplere den særlige kommunale indsats i forhold til at

nedbringe problematisk skolefravær, som ofte blot er en af flere problematikker i de familier, som bor i boligområderne. Trivselsrådgivningen bliver for fagfolk og forældre én indgangsvinkel til

helhedsplanen med et særligt fokus på forhold i familiens samlede situation og generelle trivsel, som ikke kan løses eller løftes i skoleregi.

I forhold til børnene er der fokus på, at de boligsociale aktiviteter tilbyder dem supplerende læringsarenaer og adgang til fællesskaber, hvor de kan udvikle deres personlige, sociale og faglige færdigheder, få succesoplevelser og få styrket deres selvtillid og motivation i forhold skole, uddannelse og deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet. Det sker gennem aktiviteterne Læringscaféer, Lommepenge-og Fritidsjob og Fritidsmentor. Derudover supplerer aktiviteterne den kommunale indsats i forhold til at styrke børn og unges mentale sundhed.

I et lidt bredere perspektiv supplerer aktiviteter den kommunale forebyggende indsats, som varetages af blandt andet Sundhedsplejen og Familieafdelingen i forhold til sårbare og udsatte familier ved at styrke deres netværk og gøre disse mere selvhjulpne, aktive og deltagende og uden behov for foranstaltninger. Desuden supplerer aktiviteterne den særlige kommunale indsats i forhold til beboere, som har anden etnisk baggrund end dansk. Behovet for støtte til integrationsprocessen - herunder konstruktivt samspil med skoler, dagtilbud, familieafdeling med videre - strækker sig ofte langt ud over den officielle integrationsperiode i kommunalt regi.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Denne delaftale kan revideres efter indstilling fra det boligsociale sekretariat og styre/følgegruppen til den boligsociale bestyrelse.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Boligsocial Trivselsrådgivning

Formål:

Formålet er at skabe én indgangsvinkel for fagfolk og forældre til aktiviteterne under boligsociale helhedsplan med henblik på at styrke brobygningen mellem de kommunale indsatser, forældrene i boligområderne og den boligsociale helhedsplan. På lidt længere sigt er det formålet at nedbringe skolefravær og styrke trivslen hos børn, unge og deres forældre.

Aktivitetens bidrag til det overordnede strategiske mål – Der skal ske et faglig løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate og flere gennemfører en uddannelse:

Xxxxxx en styrket trivsel hos børn, unge og deres forældre styrkes overskuddet hos barnet eller den unge til at koncentrere sig om de faglige ting i skolen, og forældrene får større mulighed for at være nærværende og støttende forældre og være initiativtager til aktiviteter i familien, som understøtter deres børns positive udvikling socialt og fagligt.

Målgruppe(r):

Målgruppen er familier i boligområderne.

Mange af familierne befinder sig i en sårbar eller udsat position, der kan være kendetegnet ved et eller flere af følgende forhold:

• Forældrene har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

• Forældrene har ikke uddannelse udover grundskolen.

• Forældrene og/eller børnene er ikke aktive medborgere, deltager ikke i idrætsaktiviteter eller foreningsaktiviteter.

• Forældrene er på overførselsindkomst og har svært ved at overskue den økonomiske situation. De har ofte en meget dårlig økonomi.

• Forældre og/eller børnene er ensomme og socialt isolerede eller har alene netværksrelationer til andre med samme etniske baggrund. Det gælder især for enlige forsørgere.

• Forældrene kan have svært ved at overskue breve fra kommunen og andre myndigheder.

• Forældrene og/eller børnene har psykiske eller sociale udfordringer (f.eks. PTSD, ADHD, social angst, ensomhed).

• Børnene har ustabilt fremmøde i dagtilbud eller skolen og viser tegn på mistrivsel.

• Enlige forældre – typisk mødre – har været eller er udsat for social kontrol, de har ofte dysfunktionelle og voldelige forhold i bagagen.

Der er i alt ca. 469 husstande med børn og heraf er 221 med en enlig forsørger. Der bor i alt ca. 805 børn, hvoraf de 468 svarende til 58,1 % har flygtninge – og indvandrerbaggrund.

Indhold og praksis:

Trivselsrådgivningen fungerer, som én samlet indgangsvinkel til den boligsociale helhedsplan for kommunale frontmedarbejdere og fagpersoner særligt i skolerne, dagtilbud, sundhedsplejen, familieafdelingen, Interkulturelt team, PPR, SSP og andre fagpersoner. De kan henvende sig og henvise familier til den boligsociale trivselsrådgiver, hvis de bliver opmærksom på forhold i en familie, som har betydning for familiens trivsel, og som ligger udenfor eget fagområde og kerneopgave Det kan f.eks. være ensomhed, social isolation, manglende overskud fysisk og psykisk, dårlig økonomi, manglende deltagelse i

fritidsaktiviteter, naboklager, kontakt til forskellige myndigheder, sygemelding, manglende

beskæftigelse, udfordringer i forhold til uddannelsesforløb og lignende. Derudover kan fagpersoner henvise, når de har haft familier i forløb, og disse skal afsluttes, men det fortsat vurderes, at der er behov for at understøtte familien i en eller anden grad. Det kan f.eks. være familier, som afslutter integrationsforløb, sundhedsplejeforløb, forløb med familiekonsulent eller har været tilknyttet Nøddeknækkeren.

Forældrene kan ligeledes selv henvende sig til trivselsrådgivningen, ligesom trivselsrådgivningen vil henvende sig bredt til alle familier i boligområderne.

Forældrene tilbydes en samtale efter behov med henblik på at lære dem at kende, afdække deres samlede situation og sammen med dem finde ud af deres behov og ønsker. Alt efter børnenes alder og familiens situation kan disse inddrages i samtalen. Med udgangspunkt i afdækningen præsenteres familien for de mulige og relevante tilbud fortrinsvis i regi af den boligsociale helhedsplan. Det kan også være andre relevante tilbud i kommunalt regi eller foreningsregi. Der vil være fokus på at sikre en god brobygning til de øvrige tilbud. Der udarbejdes et skema sammen med forældrene, som opsummerer de drøftede temaer, forslag til deltagelse i tilbud/aktiviteter og evtuelle aftaler. Det er forældrene selv, som afgør, hvad der kan og skal sættes i værk.

I særlige tilfælde med skolebørn med begyndende problematisk skolefravær eller problematisk skolefravær kan skolernes fraværsteam bede trivselsrådgiveren om at deltage i netværksmøder under forudsætning af tilsagn fra familien med henblik på at finde løsninger og afdække muligheder i forhold til at understøtte familiens samlede situation og dermed styrke forældrenes overskud i forhold til samarbejdet med skolerne.

Ansvars- og rollefordeling:

Der etableres en trivselsrådgivningsfunktion, forankret i den boligsociale helhedsplan, der varetages af en beboerkonsulent, og som indgår som en del af den åbne beboerrådgivning (jf. delaftale om kriminalitetsforebyggelsen). Der udarbejdes et særligt informationsmateriale til fagpersoner og forældre.

Trivselsrådgivningen varetages i tæt samarbejde med Nøddeknækkeren med særligt henblik på at sikre den relevante brobygning ind i familieafdelingen og vurdering af, om en familie skal tilbydes et forløb hos Nøddeknækkeren.

Der samarbejdes bredt med de relevante kommunale afdelinger og skoler, som har ansvar for at medvirke til at brobygge til trivselsrådgivningen, samt har ansvaret for at vurdere, hvornår der er behov for at bede trivselsrådgiveren om at deltage i netværksmøder og lignende. De kommunale samarbejdspartnere har ansvaret for at informere trivselsrådgivningen om relevante tilbud i kommunalt regi.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Nøddeknækker – Case Manager for sårbare og udsatte familier

Formål:

Case-manager/ Nøddeknækkeren skal bidrage til en helhedsorienteret og koordineret tværfaglig indsats. Formålet er, at sårbare familier bliver mere selvhjulpne i forhold til at handle og agere i egen tilværelse, herunder at kunne forstå og overskue, hvor de kan få støtte i det kommunale system og andre steder, samt til at overskue og tage imod den igangsatte støtte for sårbare og udsatte børnefamilier.

Aktivitetens bidrag til det overordnede strategiske mål – Der skal ske et faglig løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate og flere gennemfører en uddannelse:

Nøddeknækkeren er med sin helhedsorienterede indsats i forhold til familien og alle relevante problematikker med til at understøtte børnenes trivsel såvel hjemme som i dagtilbud og skole. Forældrene får større overskud og bliver understøttet i, hvordan de kan støtte op omkring deres børns skolegang og udvikling.

Målgruppe(r):

Målgruppen er familier, som befinder sig i en sårbar eller udsat position, og som kan være kendetegnet ved et eller flere af følgende forhold:

• Forældrene har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

• Forældrene har ikke uddannelse udover grundskolen.

• Forældrene og/eller børnene er ikke aktive medborgere, deltager ikke i idrætsaktiviteter eller foreningsaktiviteter.

• Forældrene er på overførselsindkomst og har svært ved at overskue den økonomiske situation. De har ofte en meget dårlig økonomi.

• Forældre og/eller børnene er ensomme og socialt isolerede eller har alene netværksrelationer til andre med samme etniske baggrund. Det gælder især for enlige forsørgere.

• Forældrene kan have svært ved at overskue breve fra kommunen og andre myndigheder.

• Forældrene og/eller børnene har psykiske eller sociale udfordringer (fx PTSD, ADHD, social angst, ensomhed).

• Børnene har ustabilt fremmøde i dagtilbud eller skolen og viser tegn på mistrivsel.

• Enlige forældre – typisk mødre – har været eller er udsat for social kontrol, de har ofte dysfunktionelle og voldelige forhold i bagagen.

Der er i alt ca. 469 husstande med børn og heraf er 221 med en enlig forsørger. Der bor i alt ca. 805 børn, hvoraf de 468 svarende til 58,1 % har flygtninge – og indvandrerbaggrund.

Indhold og praksis:

Familier bosiddende i boligområderne kan blive tilknyttet Nøddeknækkeren i op til 12 måneder. Nøddeknækkeren møder typisk familien i hjemmet, på sit kontor i den boligsociale helhedsplan og går med familien til møder f.eks. med læge, jobcenter, skole, dagtilbud socialafdeling etc. alt efter problematik og udfordring.

Sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, sagsbehandlere, beboerkonsulenter kan henvise familier til at blive tilknyttet Nøddeknækkeren. Familier kan også selv anmode om at blive tilknyttet. Der afholdes et indledende møde med henviser, familie og Nøddeknækker, hvor årsag til henvisning fremlægges, familien fortæller selv om sin situation, og Nøddeknækkeren fortæller om, hvad tilbuddet går ud på. Herefter skal familien give tilsagn om, at de ønsker at tage imod tilbuddet.

Når Nøddeknækkeren sammen med familien har afdækket familiens nærmere forhold, indkaldes der til et netværksmøde. Netværksmødet skal bidrage til, at der sker en helhedsorienteret og koordineret indsats i familien, så målet for den samlede indsats er synligt for både familien og de fagpersoner, der er tilknyttet familien. Sideløbende med den tværfaglige indsats i familien, vil Nøddeknækkeren støtte og guide familien til at kunne overskue og håndtere egen situation, herunder at kunne orientere sig og skabe overblik over støttemuligheder i kommunalt og frivilligt regi, så familien på sigt kan blive mere selvhjulpen. Tillige vil Nøddeknækkeren støtte familien i at orientere sig om og indgå i de nye tiltag, som den boligsociale helhedsplan indeholder.

I forløbet med Nøddeknækkeren, vil der løbende blive afholdt netværksmøder med henblik på at sikre en tæt koordinering i og omkring familien, så den samlede indsats målrettes familiens aktuelle behov for støtte. Tillige vil der under hele forløbet være et særligt fokus på mulig inddragelse af familiens private netværk. Hvis der er mulige ressourcer i familiens private netværk, der kan bidrage til at understøtte familiens udvikling eller byde ind med praktisk hjælp til familien, kan netværket aktivt inddrages gennem metoden familierådslagning.

Case-manageren / Nøddeknækkeren vil med sin deltagelse i helhedsplanen understøtte:

• at den tværfaglige indsats og samarbejde omkring den enkelte familie styrkes og videreudvikles. Blandt andet via afholdelse af fast koordinerende netværksmøder med alle relevante parter, som familien er i kontakt med.

• at der kommer et fokus på, hvordan barnets trivsel og faglige udvikling i skolen yderligere kan styrkes og understøttes fra både familiens side og de professionelle omkring barnet.

• at de pågældende børnefamilier guides, får kendskab til samt kan indgå i og drage nytte af de øvrige mere gruppebaserede aktivitetstilbud i helhedsplanen.

• at de pågældende børnefamilier henvises til og får en hurtig og fleksibel økonomisk rådgivning – også med henblik på at forebygge boligudsættelser.

• at familiernes private netværk inddrages i processen blandt andet via afholdelse af familierådslagninger og netværksmøder ved afslutning af case- manager/Nøddeknækker forløbet for den enkelte familie.

• at familiernes aktive medborgerskab styrkes via deltagelse i øvrige aktiviteter og foreninger.

Ansvars- og rollefordeling:

Nøddeknækkeren er ansat i Familieafdelingen i Svendborg Kommune, som har det overordnede faglige og personalemæssige ansvar for funktionen. Nøddeknækkeren indgår i det boligsociale team, deltager i møder, udviklingsseminarer med videre og har sit kontor sammen med de øvrige boligsociale medarbejdere.

Nøddeknækkeren har sammen med de øvrige boligsociale medarbejdere et særligt ansvar for at sikre sammenhæng med og brobygning til og fra de øvrige indsatser under den boligsociale helhedsplan. To gange årligt eller efter behov afholdes møde med deltagelse af leder for Familieafdelingen, teamleder for Nøddeknækkeren, den boligsociale projektchef, samt Nøddeknækkeren og beboerkonsulenterne med henblik på fælles at evaluere indsatsen, drøfte tilpasninger og eventuelt nye tiltag.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Forældrenetværk

Formål:

Formålet er at støtte forældre, fortrinsvis enlige mødre, i at få et styrket og større netværk og fællesskab i boligområderne med andre forældre med henblik på, at de bliver mindre ensomme og kommer ud af social isolation. Gennem netværksaktiviteterne er det formålet at

støtte deltagerne i få mere overskud i hverdagen i samværet med deres børn og redskaber til

støtte deres børns trivsel, skolegang og fritidsliv. Derudover er det formålet at skabe et trygt forum, hvor det er muligt at drøfte og gå i dialog om temaer, som er relevante for forældrenes samlede situation og trivsel.

Aktivitetens bidrag til det overordnede strategiske mål – Der skal ske et faglig løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate og flere gennemfører en uddannelse:

Aktiviteten bidrager til, at forældrene får større overskud i hverdagen i forhold til deres børn og indsigt i, hvordan de kan støtte deres børn i forhold til deres skolegang.

Målgruppe(r):

Forældre, fortrinsvis enlige mødre.

Der er i alt ca. 469 husstande med børn og heraf er 221 med en enlig forsørger. Der bor i alt ca. 805 børn, hvoraf de 468 svarende til 58,1 % har flygtninge – og indvandrerbaggrund.

Mange af de enlige mødre er ofte meget udsatte og sårbare. Ofte har de også en dårlig økonomi og flere komplekse problemstillinger både personligt og socialt. En del har tidligere været i dysfunktionelle eller voldelige forhold. Mange er ensomme, socialt isolerede og udsat for social kontrol.

Der er i denne gruppe desuden en del mødre, som er flyttet til Svendborg fra andre kommuner for at komme på afstand af eksmand og familie.

Indhold og praksis:

Der arbejdes med forløb over 10-16 gange af 2½ - 3 timers varighed. Gruppen mødes hver anden uge sammen med deres børn. Efter disse 16 gange er det målet, at mødrene på eget initiativ kører netværksgruppen videre enten for alle kvinder eller i mindre grupper. Dette vil blive understøttet fra den boligsociale helhedsplan.

Forløbet vil være en blanding af oplæg/dialog/praktiske øvelser og samvær/leg med børn. Hver anden gang planlægges der i samarbejde med kvinderne et tema, og der arrangeres børnepasning. Og hver anden gang lægges der op til leg, hygge og udflugter for mødre og børn sammen. Alle mødegange afsluttes med fællesspisning.

Temaerne kan f.eks. være: sundhed, kost, børns udvikling, sprog, teenagere, de kommunale systemer, ligestilling med videre, kommunikation, konflikthåndtering, støtte til skolebørn, mad på budget etc. Der trækkes på erfaringerne fra Bydelsmor og HippHopp.

Der arbejdes løbende på, at gruppen bliver et selvstændigt netværk og i stigende grad selv overtager planlægningen og faciliteringen af netværksgruppen.

Derudover arbejdes der i netværksgruppen med brobygning til andre tilbud og muligheder under den boligsociale helhedsplan, samt i kommunalt regi og foreningslivet.

Hver netværksgruppe sammensættes af 6–10 kvinder med børn. Antallet af deltagere afhænger også af antallet af børn. Der kan være op til 15 børn i hver netværksgruppe. Der sammensættes grupper med mødre på tværs af boligafdelingerne, men med geografisk nærhed, så de også efter endt forløb har mulighed for at mødes.

Forløbene indledes med en fælles udflugt for mødrene og deres børn, hvor de får en fælles oplevelse og mulighed for at møde hinanden og være sammen uden for boligområdet.

Ligeledes afsluttes den formelle del af forløbet med en udflugt arrangeret af kvinderne selv.

Med udgangspunkt i erfaringer fra Klub Mand (Boligsocial helhedsplan 2018-2021) og ovennævnte vil der blive opstartet en eller flere netværksgrupper for fædre med fokus på, at de kommer til at spille en større og mere aktiv rolle i forhold til deres børns trivsel, skolegang og fritidsliv.

Forankring: Netværksgrupperne forankres hos deltagerne, som selvstændigt kan køre dem videre.

Ansvars- og rollefordeling:

Den boligsociale helhedsplan er hovedansvarlig for aktiviteten: Tilrettelæggelse af forløbet, facilitering af netværksmøder, kontakt til samarbejdsparterer, information og kommunikation.

Der samarbejdes især med familieafdelingen, sundhedsplejen, interkulturelt team og dagtilbud om rekruttering af deltagere til netværksgrupperne. Det kan også være en kommunal medarbejder, som er tovholder på en eller flere af netværksgrupperne.

Interkulturelt team medvirker på netværksmøderne ca. 2 gange årligt med oplæg om sprogstimulering og læringsmiljøet i hjemmet.

Derudover bidrager de kommunale samarbejdspartnere med undervisere og oplægsholdere og relevant sparring i forhold til relevante temaer og særlige problematikker.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Læringscaféer og læringstilbud

Formål:

Formålet er at videreudvikle og afprøve initiativer, som forener understøttelse af sprogforståelse og læring hos skolebørn med socialt fællesskab og oplevelser med henblik på at styrke børnenes faglige kompetencer, trivsel, motivation og selvtillid i forhold til at deltage aktivt i deres almindelige skolegang.

Aktivitetens bidrag til det overordnede strategiske mål – Der skal ske et faglig løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate, og flere gennemfører en uddannelse:

Læringscaféerne og de supplerende læringstilbud bidrager til, at flere børn og unge får en fornemmelse af mestring og succesoplevelser i forhold til skolen både fagligt og socialt. Det bidrager til at styrke deres motivation for at deltage aktivt i skoledagen, møde stabilt frem og fortsætte med uddannelse efter grundskolen.

Målgruppe(r):

Målgruppe er børn fra 0.–9. klasse, fortrinsvis børn til og med mellemtrinnet (6. klasse). Der bor i alt ca. 370 bør og unge i alderen 7-17 år.

Mange børn i målgruppen har anden etnisk baggrund end dansk, og en del er ikke født i Danmark. Forældrene taler i mange tilfælde begrænset dansk og har ikke erfaring med det danske uddannelsessystem. Samlet set udgør denne gruppe 59,4% af alle børn og unge i alderen 0–17 år.

Derudover kommer en del børn fra sårbare eller udsatte familier, de bor alene med en forsørger med videre jf. ovenstående aktivitetsbeskrivelser.

Indhold og praksis:

Læringscaféer:

• Læringscafé hver uge i henholdsvis Skovparken, Munkevænget og Jægermarken med deltagelse af 10-15 børn pr. gang.

• Rekruttering, screening og tilmelding af børn til læringscaféerne.

• Beskrivelse og videreudvikling af koncept, indhold og værdigrundlag for læringscaféerne i samarbejde med de frivillige.

• Tilrettelæggelse af forløb af 4-5 måneders varighed.

• Planlægning af sociale aktiviteter og oplevelser i tilknytning til læringscaféerne, som styrker børnenes omverdensbevidsthed.

• Rekruttering og uddannelse/oplæring af frivillige, samt opfølgning med disse.

Øvrige læringstilbud:

• Der vil være fokus på at afprøve og tilbyde øvrige velafprøvede forløb, som understøtter læring hos børn og unge særligt med fokus på dansk og matematik. Det

kan være Mod På Matematik eller Makkerlæsning. I det omfang, det er muligt, vil de indgå i læringscaféerne.

Ansvars- og rollefordeling:

Læringscaféerne gennemføres i samarbejde med Den Frie Lærerskole i Ollerup, som uddanner lærere til de frie skoler, og som er en stærk lokal ressource.

Der oprettes ét til to studiejob for en studerende fra Den Frie Lærerskole, som tovholder for læringscaféerne. Tovholderen har ansvar for rekruttering af frivillige, vagtplan, indkøb, praktiske ting mv. Sammen med de øvrige frivillige planlægger tovholderen læringscaféerne, hvor der er mulighed for, at de studerende kan trække på og afprøve deres faglige viden fra uddannelsen i praksis. Der er desuden koblet en koordinator på fra den boligsociale helhedsplan, som har ansvaret for lokaler, annoncering, børneattester, opfølgning og dialog med frivilliggruppen.

Den Frie Lærerskole hjælper med kontakt til de studerende og herunder annoncering, deltagelse i undervisning med videre. Desuden bidrager Den Frie Lærerskole med den fortsatte idéudvikling af aktiviteten.

Fysisk er aktiviteten forankret i den boligsociale helhedsplans lokaler. Dog med undtagelse af Skovparken, hvor læringscaféen vil blive forankret i Værestedet for børn og unge fra 9–18 år.

Xxxxxxxx har desuden et ansvar i forhold til at henvise børn til tilbuddene.

Interkulturelt team er tilknyttet aktiviteten med særligt henblik på faglig sparring i forhold til understøttelse af sproglig- og begrebsmæssig udvikling hos tosprogede børn og rekruttering af deltagere fra denne målgruppe.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Fritidsjob- og lommepengejob – udvikling og job i boligområderne

Formål:

Formålet med aktiviteten er at have tilbud til de unge fra boligområderne, som har brug for

”fritidsjobtræning” med henblik på, at de kan varetage et fritidsjob på ordinære vilkår, samt at udvikle og afprøve nye tiltag, veje og samarbejder i forhold til at få flere unge i gang med lommepenge- og fritidsjob allerede fra de er 12 år.

Aktivitetens bidrag til det overordnede strategiske mål – Der skal ske et faglig løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate og flere gennemfører en uddannelse:

Indsatsen understøtter, at flere unge får et aktivt fritidsliv, gennemfører ungdomsuddannelse og videregående uddannelse efter folkeskolen. Det styrker deres selvtillid, motivation, ansvarlighed og trivsel i forhold til skole og uddannelse. Desuden får de erfaring med at indgå i et forpligtigende arbejdsfællesskab.

Målgruppe(r):

Den primære målgruppe er sårbare, udsatte og ikke-uddannelsesparate unge i aldersgruppen 12–17 år, som er kendetegnet ved, at de ikke har vist sig i stand til at finde eller fastholde et fritidsjob over en periode på minimum 3 måneder. Det kan også være unge, hvor familien er relativt nyankommen til Danmark, og hvor forældrene kun har meget lidt eller ingen erfaring på det danske arbejdsmarked. Fokus vil dog især være på de 12-14-årige.

Der er ca. 200 unge i målgruppen

Indhold og praksis:

• Oprettelse af små job i boligområderne efter aftale med ejendomspersonale, nærliggende institutioner eller Aktive Boligområder i Svendborg (Sekretariatet) om opgaver knyttet til den boligsociale helhedsplan.

• De små job fungerer som træningsbane for unge, der har behov for dette, inden de kan indgå i et fritidsjob på ordinære vilkår.

• Jobbet er maksimalt 3 timer pr. uge, og den unge kan være ansat i op til 6 måneder og undtagelsesvist op til et år. Herefter støttes den unge i at overgå til et fritidsjob på ordinære vilkår.

• Træning og vejledning af den unge i jobansøgning, udarbejdelse af CV, jobsamtale.

• Inddragelse af de unges forældre med henblik på, at de støtter op omkring deres barns fritidsjob, aftaler med videre. Løbende opfølgning og mentorstøtte.

Udviklingsindsatsen:

• Research og kortlægning af afprøvede og veldokumenterede lommepenge- og fritidsjobindsatser i Danmark, som kan overføres til den lokale kontekst.

• Dialog med skoler, klubber med videre, som har daglig kontakt til de unge, samt eksterne partnere, erhvervsliv med videre som kan indgå i et samarbejde.

• Afdækning af lokale behov, udfordringer og muligheder særligt i forhold til den unge målgruppe.

• Udvikling, innovation og afprøvning af konkrete indsatser.

Indsatsen kan forankres hos boligselskaberne eller andre samarbejdspartnere.

Ansvars- og rollefordeling:

De unge ansættes på ordinære vilkår i samarbejde med boligselskaberne og Fritidsjobindsatsen, som forventes forankret i UU Sydfyn fra 1. januar 2022. Fritidsjobambassadøren har kontakt til de unge via Nymarkskolen og screener mulige kandidater. Hun klæder de unge på til jobbet, hjælper med kontakten til familien og er løbende i dialog med driften i boligselskaberne.

Boligselskaberne eller samarbejdspartner planlægger arbejdet og stiller en medarbejder til rådighed, som den unge kan arbejde sammen med og lære af.

Den boligsociale helhedsplan har ansvaret for, at de overordnede aftaler om samarbejde er på plads og fungerer efter hensigten.

Værestedet i Skovparken vil indgå som samarbejdspartner i aktiviteten. Den konkrete rolle- og ansvarsfordeling vil variere alt efter indsatsen.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Fritidsmentor

Formål:

Formålet er, at flere børn og unge får en aktiv og meningsfuld fritid, hvor de oplever deres ressourcer blive sat i spil og styrket.

Aktivitetens bidrag til det overordnede strategiske mål – Der skal ske et faglig løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate og flere gennemfører en uddannelse:

Et aktivt fritidsliv er med til at styrke trivslen for det enkelte barn og understøtte udviklingen af sociale og personlige tilværelseskompetencer, hvilket er helt centralt i forhold til at være skoleparat og senere gennemføre en uddannelse.

Målgruppe(r):

Den primære målgruppe er børn i alderen 8–14 år, som er eller har været tilknyttet Nøddeknækkeren (jf. ovenstående beskrivelse af målgruppe for Nøddeknækkeren.) En del børn i målgruppen vil være fra hjem med en enlig forsørger og mindre søskende, så der ikke er mulighed for at følge barnet til fritidsinteresser eller lektiehjælp. Børnene har ikke selv kapacitet til at opsøge fritidstilbud, og de har brug for en voksen følgeven, der kan understøtte og opmuntre, og sidenhen forankre barnet til/i en mere aktiv fritid.

Der bor i alt ca. 230 børn i aldersgruppen.

Indhold og praksis:

• Afklaring af ønsker og behov hos barnet og forældre.

• Rekruttering, screening og uddannelse af mentorer.

• Matchmøde med deltagelse af Nøddeknækker, barn, forældre og mentor, hvor de lærer hinanden lidt at kende, snakker om ønsker, mål og forventninger til forløbet. Der laves en mentorkontrakt.

• Efterfølgende møder foregår i hjemmet eller nærområdet efter aftale.

• Forløb af 6 måneders varighed med mulighed for forlængelse. Den første måned er en prøvemåned for barnet.

• Med støtte fra sin mentor præsenteres barnet for en eller flere fritidsaktiviteter og starter op på en udvalgt aktivitet.

• Mentorstøtte til selve barnets deltagelse i aktiviteten og de praktisk forhold omkring transport og lignende. Herunder sparring med både barn og forældre om, hvordan de selv kan få det til at fungere, når mentorforløbet afsluttes.

• Løbende opfølgning på alle børn, deres forældre og mentorer.

• Hvert mentorforløb har en konto, som dækker udgifter til træningstøj til barnet (aftale med Sporten a/s), sociale aktiviteter og evt. andre udgifter. Derudover hjælper koordinator med at søge fritidspas og andet, hvis det er nødvendigt.

• Afslutningssamtaler med diplomoverrækkelse og medalje til barnet.

Ansvars- og rollefordeling:

Aktiviteten er forankret i den boligsociale helhedsplan, hvor det også indgår som et tilbud under Mentornetværk Svendborg (jf. delaftale for beskæftigelse). Nøddeknækkeren rekrutterer familier, deltager i det første møde mellem mentor, barnet og familien samt er kontaktperson for barn og familie gennem hele forløbet. Koordinator i den boligsociale helhedsplan varetager øvrige opgaver såsom rekruttering, screening og uddannelse af mentorer, opfølgning på mentorer, kommunikation med videre.

Aktiviteten gennemføres i tæt samarbejde med Kultur og Fritid/Bevæg Dig For Livet, som er ansvarlig for kontakt til foreningslivet med henblik på at informere om indsatsen og rekruttere mentorer fra foreningerne.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Familiekurser – videreudvikling af HippHopp-samarbejdet

Formål:

Formålet er at understøtte forældrene i at involvere sig i deres børns liv i højere grad og give dem redskaber og træning i at understøtte deres børns almindelige udvikling, trivsel, sproglige, faglige sociale udvikling, samt overgang til skolen fra dagtilbud.

Aktivitetens bidrag til det overordnede strategiske mål – Der skal ske et faglig løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate og flere gennemfører en uddannelse:

Indsatsen bidrager til at styrke læringsmiljøet i hjemmet og giver forældrene redskaber, indsigt, viden og støtte til at kunne fremme dette således, at både forældre og børn bliver mere skoleparate og får en bedre start på skolelivet.

Målgruppe(r):

Målgruppe er forældre til børn i 5-6-årsalderen, som forventes at starte i skole det næstkommende år. Der er ca. 335 børn i alderen 0-6 år og anslået 95 børn i aldersgruppen.

Den primære målgruppe er forældre til børn, hvor børnene ikke er skoleparate eller forældre vurderes at have udfordringer i forhold til at kunne støtte op omkring deres børns skolegang. Mange af disse vil have anden etnisk baggrund end dansk.

Indhold og praksis:

Med udgangspunkt i erfaringerne fra samarbejdet om HippHopp-forløb med udvalgte daginstitutioner udvikles, planlægges, og gennemføres kortere eller længerevarende forældre- forløb som forældrene deltager i fortrinsvis sammen med deres børn.

Centralt i HippHopp-programmet:

• Overordnet fokus på temaerne; sprog, motorik, problemløsningsevner og udtryksformer. Gennem programmets øvelser udvikler børnene et alderssvarende sprog, de får en bedre fin- og grov motorik, og de lærer kulturelle udtryksformer som for eksempel litteratur, spil og lege at kende.

• Programmet følger en fast struktur over 30 uger i barnets sidste år i børnehaven. Programmets 30 uger er delt op i 3 faser på hver 10 uger, hvor barn og forældre skal beskæftige sig med et nyt emne hver uge. Når forældre og barn har været gennem 10 emner første gang, møder de emnerne igen, men på et nyt niveau, som bygger videre på det foregående.

• I HippHopp introduceres forældrene til de materialer, som de skal arbejde med sammen med deres barn gennem hjemmebesøg og netværksaktiviteter.

• Hjemmebesøgene varetages af koordinator og guider og finder sted hos familien. På hjemmebesøget fortæller guiden om den kommende uges aktiviteter og viser forældrene, hvordan de skal gennemføre de forskellige aktiviteter og anvende materialerne.

• Netværksmøderne skal give forældrene viden om og forståelse for generelle forhold med betydning for børns udvikling samt give konkrete ideer og inspiration til aktiviteter, som forældrene efterfølgende kan lave sammen med deres børn.

Ansvars- og rollefordeling:

Forløbene udvikles og gennemføres i samarbejde med dagtilbudsområdet og Interkulturelt team i Svendborg Kommune, som vil have det primære ansvar for at rekruttere deltagere til forløbene, samt evt. guider blandt det pædagogiske personale.

Den boligsociale helhedsplan har ansvaret for lokaler, materialer, aftaler med oplægsholdere, fondsansøgninger med videre.