Overordnet konklusion
Økonomiske rammer for det videre arbejde med budget 2021-2024
Overordnet konklusion
Den 5. maj 2020 blev der indgået aftale om reform af udligningssystemet. Ligesom der den 29. maj 2020 blev indgået aftale om kommunernes økonomi i 2021 med Økonomiaftale 2021.
Sammen med udviklingen i alders- og socioøkonomiske kriterier samt den forventede udvikling i den økonomiske vækst er udligningsreformen og økonomiaftalen blevet indarbejdet i KL’s tilskudsmodel.
På den baggrund har Frederikssund nu endeligt overblik over indtægtssiden (skatter, tilskud og udligning) i 2021 og frem.
Dette giver anledning til, at der er i 2021 er indarbejdet øgede nettoindtægter på 5,8 mio. kr. Mens der i 2022, 2023 og 2024 er indarbejdet nettoudgifter på henholdsvis 99,2 mio. kr., 28,8 mio. kr. og 139,5 mio. kr. i forhold til budgetoplæg fra 2020.
Ændringerne udgøres af korrektioner vedr. serviceudgifter, overførsler, anlægsudgifter, indtægter samt finansielle poster. Under anlægsudgifter er indarbejdet administrationens forslag til Investeringsplan 2021-2030 i forhold til budgetperioden 2021-2024.
Som konsekvens af disse indarbejdelser forventes der et akkumuleret kassetræk på 80 mio. kr. i perioden 2021-2024. Et kassetræk, der medfører en faldende likviditet.
Et forhold der bl.a. kommer til udtryk ved, at det strukturelle driftsoverskud, som skal finansiere anlæg, renter og afdrag, i 2023 og 2024 er på henholdsvis 131,9 mio. kr. og 119,9 mio. kr. Og med udgifter til renter og afdrag på 65-70 mio. kr. årligt vil der i 2023 og 2024 således som udgangspunkt være relativt få midler til rådighed til anlæg.
På den baggrund foreslås det, at der i den videre budgetproces arbejdes med et besparelsesmål på 19 mio. kr. i 2021 stigende til 50 mio. kr. i 2024 svarende til henholdsvis 0,9 og 2,3 pct. af serviceudgifterne. Herigennem sikres:
• Strukturel balance.
• Budgettering inden for nationale rammer.
• Efterlevelse af kommunens målsætning vedrørende likviditet.
Handlingskatalog
Med henblik på at tilvejebringe det foreslåede besparelsesmål er der udarbejdet et handlingskatalog, hvor der anvises bruttobesparelser på 43 mio. kr. i 2021, 70 mio. kr. i 2022, 81 mio. kr. i 2023 og 87 mio. kr. i 2024.
Hvad definerer de økonomiske rammer for det videre budgetarbejde?
De økonomiske rammer for det videre arbejde med budget 2021-2024 tager udgangspunkt i kommunens vedtagne økonomiske politik – og særligt følgende politiske
NOTAT
28. august 2020
Sagsbehandler
cshan
Sagsnr.
00.30.04-Ø00-93-
19
målsætninger:
1. Det strukturelle overskud skal finansiere anlæg, afdrag og renter
Det strukturelle overskud er udtryk for, hvordan balancen mellem kommunens nettodriftsindtægter og nettodriftsudgifter er. Målsætningen er, at det strukturelle overskud er tilstrækkeligt stort til at afholde anlægsudgifter, lån, afdrag, finansforskydninger og renteudgifter uden kassetræk.
Mål for indeværende byrådsperiode 2018-2021:
I byrådsperioden ønskes strukturel balance. Målet skal ses i sammenhæng med det faktiske anlægsbehov, den aktuelle kassebeholdnings størrelse samt eventuelle ekstraordinære finansieringsmuligheder. Målet om strukturel balance i byrådsperioden opnås ved reduktion af anlægsniveauet eller tilvejebringelse af øget råderum. Råderummet kan tilvejebringes ved reducerede udgifter eller øgede indtægter.
3. Tilvejebringelse af politisk råderum
Der skal hvert år tilvejebringes et råderum i budgettet, der giver mulighed for politisk prioritering. Råderummet skal fremkomme som en række konkrete tiltag eller projekter.
Mål for indeværende byrådsperiode 2018-2021:
For at sikre det politiske råderum ønsker Byrådet at have mulighed for at bruge alle økonomiske instrumenter, herunder også at træffe det politiske valg at sænke serviceniveauet for at prioritere anderledes. Der skal altid være fokus på, at kommunens indkøb og service udføres så effektivt som muligt, herunder skal markedsprøvning som redskab vurderes på relevante områder.
5. Likviditeten skal styrkes
Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne klare den daglige drift, og at have mulighed for at foretage tilpasninger i løbet af året. 100 mio. kr. svarer til ca. 2,8 pct. af de årlige brutto drifts- og anlægsudgifter, dvs. 10 dages drift.
Mål for indeværende byrådsperiode 2018-2021:
Frederikssund Kommunes kassebeholdning bør efter kassekreditreglen have en likviditetsmæssig kapacitet på minimum 100 mio. kr. Der er et politisk ønske om at styrke kommunens likviditet i perioden, stigende til 125 mio. kr. ved udgangen af 2022.
7. Budgetlægning i henhold til økonomiaftalerne
Budgettet udarbejdes i henhold til de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen, hvori den samlede ramme for kommunernes økonomi fastlægges. Økonomiaftalerne indgås under de betingelser, som Budgetloven lægger, hvilket bl.a. medfører, at regeringen kan indføre sanktioner, hvis kommunerne som helhed overskrider aftalernes rammer for service- og anlægsudgifter, samt skatteudskrivning.
Mål for indeværende byrådsperiode 2018-2021:
Frederikssund Kommune aktivt bidrager til overholdelse af de kommende økonomiaftaler, for at sikre, at kommunernes økonomi ikke belastes af eventuelle økonomiske sanktioner i perioden.
Med afsæt i ovenstående mål foreslås det, at budget 2021-2024 således skal sikre:
• Balance i kommunens økonomi set over perioden
o samtidig med, at det sikres, at kommunen med udgangen af 2022 har en kassebeholdning på minimum 125 mio. kr.
o samtidig med, at kommunen i budgetlægningen holder sig inden for de rammer, som de årlige økonomiaftaler udstikker.
Det økonomiske udgangspunkt
Udgangspunktet for det videre budgetarbejde udgøres af det korrigerede budget for 2021- 2024 – inklusiv tekniske korrektioner og foreløbige prioriteringer i arbejdet med Investeringsplan 2021-2030.
Tabel 1. Korrigeret budget pr. 26. august 2020 – inklusiv tekniske korrektioner og foreløbige prioriteringer i arbejdet med Investeringsplan 2021-2030.
1.000 kr. - = indtægt / + = udgift | Overslag 2021 | Overslag 2022 | Overslag 2023 | Overslag 2024 |
Skatter, tilskud og udligning | -3.203.997 | -3.253.852 | -3.301.433 | -3.372.261 |
Drift | 3.006.582 | 3.083.128 | 3.169.486 | 3.252.378 |
heraf serviceudgifter | 2.221.091 | 2.228.790 | 2.235.347 | 2.235.664 |
Strukturel driftsbalance | -197.415 | -170.724 | -131.947 | -119.883 |
Anlæg | 106.099 | 144.417 | 80.059 | 76.987 |
Bruttoanlægsudgifter | 163.515 | 144.417 | 80.059 | 76.987 |
Bruttoanlægsindtægter | -57.416 | - | - | - |
Resultat skattefinansieret område | -91.316 | -26.307 | -51.888 | -42.896 |
Forsyningsvirksomheder | -507 | -503 | -394 | -394 |
Finansielle poster | 64.428 | 99.103 | 65.329 | 65.318 |
Resultat | -27.395 | 72.293 | 13.047 | 22.028 |
I nedenstående tabel 2 udspecificeres de tekniske korrektioner nærmere.
Tabel 2. Tekniske korrektioner
1.000 kr. | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | I alt |
Serviceudgifter | 55.448 | 60.182 | 59.422 | 59.736 | 234.788 |
Implementeringspulje | 15.000 | 15.000 | 15.000 | 15.000 | 60.000 |
Demografi | 1.167 | 1.015 | 1.054 | 2.011 | 5.247 |
Ældreområdet | 17.874 | 17.874 | 17.874 | 17.874 | 71.496 |
Skoleområdet | -6.300 | - | - | - | -6.300 |
Voksenhandicapområdet | 5.500 | 5.500 | 5.500 | 5.500 | 22.000 |
Sundhedsområdet | 2.832 | 2.683 | 2.427 | 2.427 | 10.369 |
Genudbud - Vej og park | 2.343 | 2.343 | 2.343 | 2.343 | 9.372 |
IT - herunder monopolbrud | 4.503 | 3.558 | 3.573 | 3.586 | 15.220 |
Ny elev-dimensionering (sundhedsuddannelse) | 3.150 | 3.150 | 3.150 | 3.150 | 12.600 |
Ankestyrelsessag - dyr enkeltsag på Voksenhandicapområdet | 5.800 | 5.800 | 5.800 | 5.800 | 23.200 |
Lov- og cirkulæreprogram | 2.385 | 2.339 | 2.216 | 1.952 | 8.892 |
Diverse | 1.194 | 920 | 485 | 93 | 2.692 |
Overførelser mv. | 52.063 | 44.009 | 48.947 | 61.616 | 206.635 |
Førtidspension | - | 7.793 | 10.479 | 25.761 | 44.033 |
Ny ferielov | 5.955 | 1.895 | 4.347 | 5.166 | 17.363 |
Ny ordning vedr. særligt dyre enkeltsager | -17.717 | -17.717 | -17.717 | -17.717 | -70.868 |
Ankestyrelsessag - indtægter fra central refusionsoprdning | -3.200 | -3.200 | -3.200 | -3.200 | -12.800 |
Aktivitetsbestemt medfinansiering | 2.400 | 2.400 | 2.400 | 2.400 | 9.600 |
Overførelser og forsikrede ledige | 65.724 | 54.951 | 55.621 | 52.189 | 228.485 |
Lov- og cirkulæreprogram | -1.099 | -2.113 | -2.983 | -2.983 | -9.178 |
Anlæg | 3.527 | 42.476 | -21.660 | 76.987 | 101.330 |
Overførsel vedr. Vinge og fællesmagasin | 7.964 | - | - | - | 7.964 |
Overførsel vedr. indtægter fra Thorstedlund | -10.000 | - | - | - | -10.000 |
Anlægsudgifter - aktivitetsplads ved idræftsby | 6.000 | - | - | - | 6.000 |
Fondsindtægter - aktivietsplads ved idrætsby | -6.000 | - | - | - | -6.000 |
Ombygning af den tidligere skole (Kølholm) til dagsinstitution | 19.293 | - | - | - | 19.293 |
Opførelse af midlertidig pavillionløsning ved Kølholm | 2.857 | - | - | - | 2.857 |
Investeringsplan 2021-2030 - bruttoanlægsudgifter | 24.829 | 42.476 | -21.660 | -24.841 | 20.804 |
Investeringsplan 2021-2030 - bruttoanlægsindtægter | -7.100 | - | - | - | -7.100 |
Salg af byggeretter - Vinge | -34.316 | - | - | - | -34.316 |
Allerede besluttede anlægspuljer videreføres til 2024 | - | - | - | 101.828 | 101.828 |
heraf central anlægspulje til udmøntning | - | - | - | 71.500 | 71.500 |
heraf idræts- og facilitetspulje | - | - | - | 2.069 | 2.069 |
heraf energiinvesteringer | - | - | - | 3.795 | 3.795 |
heraf ejendomsrenovering | - | - | - | 12.206 | 12.206 |
heraf slidlagsarbejder | - | - | - | 11.445 | 11.445 |
heraf skift til hybrid/elbiler | - | - | - | 813 | 813 |
Skatter, tilskud og udligning KL's tilskudsmodel | -94.081 | -50.653 | -18.197 | -89.024 | -251.955 |
Indkomstskatter | 55.819 | 74.112 | 97.486 | 133.409 | 360.826 |
Skønnet vækst i indkomstskat fra 2023 til 2024 | - | - | - | -83.800 | -83.800 |
Vigende befolkning | 7.280 | 7.280 | 7.280 | 7.280 | 29.120 |
Selskabsskatter | -4.893 | -4.975 | - | - | -9.868 |
Grundskyld | 2.982 | 10.268 | 19.088 | 8.763 | 41.101 |
Tilskud og udligning | -155.269 | -137.338 | -142.051 | -154.676 | -589.334 |
Finansielle poster | 5.441 | 39.410 | 5.032 | 5.021 | 54.904 |
HMN Naturgas I/S - Frigivelse af deponerede midler | 2.639 | 2.639 | 2.639 | 2.639 | 10.556 |
Renter og afdrag på fremrykkede anlæg | 2.202 | 2.277 | 2.393 | 2.382 | 9.254 |
Grundkapitalindskud - Vinge | - | 34.494 | - | - | 34.494 |
Skønnet ekstraordinært afdrag | 600 | - | - | - | 600 |
Pris- og lønregulering | -28.161 | -36.223 | -44.707 | 25.200 | -83.891 |
I alt | -5.763 | 99.201 | 28.837 | 139.536 | 261.811 |
Set over perioden 2021-2024 medfører det korrigerede budget – inklusiv tekniske korrektioner – et kassetræk på 80 mio. kr. Der er altså ikke strukturel balance.
Samtidig giver det korrigerede budget anledning til følgende likviditetsprognose pr. 26. august 2020:
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
-
Realiseret likviditet (12 mdr. gennemsnit) Prognose pr. 26/8-20
Mål for gennemsnitlig likviditet i Økonomisk Politik (12 mdr. gennemsnit)
Graf 1. Likviditetsprognose pr. 26. august 2020 – inklusiv tekniske korrektioner og foreløbige prioriteringer i arbejdet med Investeringsplan 2021-2030.
jan-20 apr-20 jul-20 okt-20 jan-21 apr-21 jul-21 okt-21 jan-22 apr-22 jul-22 okt-22 jan-23 apr-23 jul-23 okt-23 jan-24 apr-24 jul-24
okt-24
Det ses, at likviditeten stiger frem til udgangen af 2020, hvorefter den holder sig nogenlunde konstant frem til medio 2022. Derefter ses et fald således, at Frederiksund med udgangen af 2024 har en likviditet på 134 mio. kr. Faldet fra medio 2022 og frem skyldes – som tidligere nævnt – at der ikke er strukturel balance i kommunens økonomi i perioden 2021-2024.
Dette skal ses i lyset af, at der er indarbejdet anlægsinvesteringer svarende til de foreløbige prioriteringer i arbejdet med Investeringsplan 2021-2030, hvilket betyder, at der fremrykkes investeringer til 2021 og 2022, hvor investeringsniveauet udgør henholdsvis 163,5 mio. kr. og 144,4 mio. kr. Et forhold, som har betydning for udviklingen af likvidteten på trods af, at der i hele perioden 2021-2030 budgetteres inden for den samlede anlægsramme på 1,033 mia. kr.
Investeringsniveauet i 2021 og 2022 er kun muligt – uden at kommunen ryger under likviditetsmålet i den økonomiske politik med udgangen af 2024 – fordi Frederiksund i hvert af de to år modtager 29,2 mio. kr. som bagudrettet kompensation vedrørende manglende uddannelsesoplysninger for udlændinge.
Serviceudgifter
Af tabel 1 fremgår det, at kommunen i 2021 forventer at afholde serviceudgifter på 2.221,1 mio. kr. Sammenholdes dette med Frederikssunds andel af den samlede serviceramme (inklusiv løftet på 1,5 mia. kr.) i 2021 på 2.202,5 mio. kr., ses det, at kommunen budgetlægger med 18,6 mio. kr. mere i 2021 end de nationale rammer tillader i forhold til serviceudgifter.
Skal målet om efterlevelse af de nationale rammer nås, er der således behov for reduktioner i størrelsesorden 19 mio. kr. i 2021. Ønskes der derudover et råderum til politiske prioriteringer, kræver det yderligere besparelser.
Anlægsudgifter
Der er i perioden 2021-2030 budgetlagt anlægsudgifter for 1.033,0 mio. kr., heraf 465,0 mio. kr. i 2021-2024. 353,8 mio. kr. er indbudgetterede anlægsprojekter budgetlagt fra budget 2020. Resterende 679,2 mio. kr. er de første foreløbige prioriteringer af anlægsprojekter fra Investeringsplan 2021-2030.
På baggrund af de første foreløbige prioriteringer af anlægsprojekter budgetlægges med et højere anlægsniveau først i perioden 2021-2024 med et årligt gennemsnitsniveau på 116,2 mio. kr.
I 2025-2030 budgetlægges 568,1 mio. kr. svarende til et gennemsnitsniveau på 94,7 mio. kr. årligt. Det strukturelle driftsoverskud er lavere i 2023 og frem, hvorfor et højere anlægsniveau i den sidste periode forudsætter effektiviseringer på driften.
I 2021 er der prioriteret bruttoanlæg for 163,5 mio. kr. Frederikssund Kommunes andel af anlægsrammen i Økonomiaftalen for 2021 mellem Regeringen og KL på 21,6 mia. kr. udgør 163,9 mio. kr. (på baggrund af kommunens bloktilskudsnøgle på 0,759 pct.).
Tabel 3. Anlægsudgifter og indtægter
2021 priser - alle tal i 1.000 kr. | Budget 2021 | Overslag 2022 | Overslag 2023 | Overslag 2024 | 2021- 2024 | 2025- 2030 | I alt |
Totale udgifter ‐ Skattefinansieret | 163.515 | 144.417 | 80.059 | 76.987 | 464.978 | 568.051 | 1.033.029 |
Heraf indbudgetterede anlægsprojekter fra budget 2020 | 81.225 | 30.085 | 30.207 | 30.328 | 171.845 | 181.968 | 353.813 |
Heraf Investeringsplans prioriteringer 2021‐2030 | 82.290 | 114.332 | 49.852 | 46.659 | 293.133 | 386.083 | 679.216 |
Totale indtægter ‐ Skattefinansieret | ‐57.416 | 0 | 0 | 0 | ‐57.416 | 0 | ‐57.416 |
Netto | 106.099 | 144.417 | 80.059 | 76.987 | 407.562 | 568.051 | 975.613 |
Xxxxxxx i bilaget med Investeringsplanen 2021-2031 ses den første foreløbige prioritering af anlægsprojekter. Det er således en specifikation af de ovenstående beløb på projekter.
Tallene kan afvige fra forslagene i efterfølgende beskrivelser i kataloget som følge af forslag til ændret periodisering mv.
Beløbene for de enkelte investeringsforslag indeholder ikke 3 pct. af anlægssummen til intern projektering, men er estimeret og indgår i de samlede udgifter. I 2021 er der således afsat 2,5 mio. kr. – og for den samlede periode 2021-2030 19,8 mio. kr. i alt.
Den endelige beslutning vedrørende en fremadrettet model for finansiering af personaleressourcer i forbindelse med gennemførelse af investeringsplanen tages i forbindelse med budget 2021, jf. sag 101 om Investeringsplan 2021-2030 på ØU’s møde den 22. april 2020.
Udgangspunkt for de videre forhandlinger
Sammenholdes kommunens målsætninger i den økonomiske politik med den konkrete økonomiske situation efter indarbejdelse af tekniske korrektioner foreslås det, at der i den videre budgetproces arbejdes efter en ambition om at tilvejebringe besparelser på 19 mio. kr. i 2021 stigende til 50 mio. kr. i 2024 svarende til henholdsvis 0,9 og 2,3 pct. af serviceudgifterne.
Realiseres et sådant mål, sikres følgende:
• Der sikres strukturel balance – samlet overskud på 59 mio. kr. i perioden 2021- 2024.
• Der budgetteres inden for nationale rammer.
Ønskes der derudover et råderum til politiske prioriteringer, kræver det yderligere besparelser.
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
-
Realiseret likviditet (12 mdr. gennemsnit) Prognose pr. 26/8-20
Mål for gennemsnitlig likviditet i Økonomisk Politik (12 mdr. gennemsnit)
jan-20 apr-20 jul-20 okt-20 jan-21 apr-21 jul-21 okt-21 jan-22 apr-22 jul-22 okt-22 jan-23 apr-23 jul-23 okt-23 jan-24 apr-24 jul-24
okt-24
Graf 2. Likviditetsprognose pr. 26. august. Inklusiv tekniske korrektioner, anlæg som foreløbigt prioriteret i Investeringsplan og besparelser.
Bilag 1. Nærmere redegørelse for elementer af de tekniske korrektioner
Indtægtssiden
Kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning er udregnet på baggrund af KL’s tilskudsmodel, der nu er ajourført med virkningerne af udligningsreformen, økonomiaftalen, nyeste udvikling i alder- og socioøkonomiske kriterier kommunerne i mellem samt vækstskøn – herunder konjunkturforventninger som følge af COVID-19 situationen.
De indarbejdede indtægter fra skatter, tilskud og udligning er således de endeligt gældende for 2021, såfremt kommunen vælger statsgaranti.
Udligningsreform
Isoleret set har udligningsreformen det resultat, at Frederikssund årligt modtager 3,9 mio. kr. mere i udligning. Hertil kommer, at finansieringstilskuddet blev gjort permanent, hvilket kommunen ikke havde budgetteret med. Dette medfører en årlig merindtægt på 11,7 mio. kr. Endelig modtager Frederikssund i 2021 og 2022 årligt 29,2 mio. kr. som bagudrettet kompensation vedrørende manglende uddannelsesoplysninger for udlændinge.
Økonomiaftale
Isoleret set betyder aftalen, at kommunernes serviceramme bliver opskrevet med i alt 1,5 mia. kr. svarende til 11,4 mio. kr. for Frederikssund i 2021 og frem. Samtidig bliver kommunernes anlægsramme øget med 2,5 mia. kr. i 2021, hvoraf kommunerne selv skal finansiere 1,2 mia. kr. Samlet set tilføres kommunerne således likviditet på 1,3 mia. kr. svarende til 9,9 mio. kr. for Frederikssund i 2021.
Udvikling i antallet af indbyggere
Indbyggerantallet i Frederiksund Kommune er pr. 31. december 2019 faldet med 364 i forhold til 31. december 2018. Dette forhold har betydning for såvel indtægts- (via statsgarantien) som udgiftssiden. Men der er tidligere blevet regnet med en netto- mindreindtægt på 20.000 kr. pr. borger. Anvendes denne, giver nedgangen i antallet af borgere anledning til mistede indtægter fra tilskud på netto 7,3 mio. kr. årligt.
Udgiftssiden
Ældreområdet
En budgetanalyse viser, at der i 2021 og frem forventes et årligt merforbrug på ældreområdet på 20,9 mio. kr. Merforbruget vedrører primært (19,6 mio. kr.) flere Frederikssund-borgere på det private plejecenter Lærkevej. De resterende 1,3 mio. kr. skyldes mellemkommunale refusioner, hvor især betalinger for borgere i andre kommuner vedrørende hjemmepleje er øget.
Efterfølgende har det vist sig, at merforbruget vedrørende Frederiksund-borgere på Lærkevej i 2021 og frem årligt forventes 4,4 mio. kr. mindre end prognosticeret i budgetanalysen.
Til gengæld forventes der et merforbrug i hjemmeplejen på 1,4 mio. kr. årligt i 2021 og frem. Et merforbrug, som kan henføres til flere visterede timer grundet øget plejebehov hos borgerne, og at der i højere grad visiteres til rehabiliteringsforløb.
Voksenhandicapområdet
En budgetanalyse viser, at der i 2021 og frem forventes et årligt merforbrug på voksenhandicapområdet på 5,5 mio. kr. Merforbruget vedrører primært krisecentre og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).
Sundhedsområdet
Frederikssund Kommune har – ligesom landets øvrige kommuner – oplevet et øget udgiftspres på vederlagsfri fysioterapi de senere år. I 2021 og frem forventes således et årligt merforbrug på 1,1 mio. kr. Det er regionerne, der visiterer til ydelsen, hvorfor den enkelte kommune ikke kan bremse udgiftsudviklingen.
Der opleves en opgaveligning fra regioner til kommuner vedrørende specialiserede genoptræningsforløb efter sygehusudskrivning (hjerneskader). Opgaveglidningen giver anledning til et forventet årligt merforbrug på 1,2 mio. kr.
Et vanskeligt rekrutteringsmarked for specialtandlæger betyder, at der forventes merudgifter i forbindelse med genbesættelse af ledig stilling. Dette skyldes, at det sandsynligvis kun vil være muligt at rekruttere en nyuddannet speciallæge, hvilket kræver en opnormering af antallet af timer generelt i tandreguleringen for at kompensere for den nyansattes manglende erfaring. Dette forventes at medføre merudgifter på 0,5 mio. kr. i 2021, 0,4 mio. kr. i 2022 og 0,1 mio. kr. i 2023 og 2024.
Ny elev-dimensionering (sundhedsuddannelse)
Som følge af dimensioneringsaftalen mellem regeringen, KL, Danske Regioner og FOA pr. februar 2019 skal kommunerne optage flere elever (sundhedshjælper samt social- og sundhedsassistent). For Frederiksund Kommune giver det anledning til en forventet årlig merudgift på 3,2 mio. kr.
Genudbud af Vej og park
Med virkning fra 1. maj 2020 trådte nyt udbud af Vej og park i kraft. Den direkte økonomiske effekt af den nye aftale er en merudgift på 2,3 mio. kr. (helårseffekt). En merudgift, der i 2020 håndteres inden for eksisterende rammer, hvilket muliggøres bl.a. af overført mindreforbrug fra 2019 på 0,9 mio. kr. Merudgiften vil imidlertid ikke på sigt kunne finansieres inden for områdets eksisterende rammer, uden at det vil forringe serviceniveauet.
IT-området – herunder monopolbrud
På IT-området er kommunerne – via sektorskrivelserne – blevet varslet om, at der vil komme merudgifter i 2020 og frem. Merudgiften i 2020 er håndteret. Merudgifterne i 2021 og frem kan derimod ikke håndteres inden for eksisterende rammer. Følgelig er der indarbejdet en budgetstigning på 4,5 mio. kr. i 2021 og 3,6 mio. kr. årligt i perioden 2022- 2024 i de tekniske korrektioner.
Ny ferielov
I forbindelse med overgang til samtidsafholdelse af ferie er der i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 en overgangsperiode, hvor optjent ferie indefryses til efterfølgende udbetaling, når de pågældende medarbejdere går på pension. Der er imidlertid netop blevet vedtaget en såkaldt sommerpakke i Folketinget, der betyder, at der vil blive udbetalt tre uges indefrosne feriepenge til oktober 2020. Dette forventes ikke at have nogen betydning for, hvordan kommunerne – herunder Frederikssund – skal håndtere ordningen rent budgetmæssigt.
For Frederikssund Kommune er indefrysningsbeløbet estimeret til 159 mio. kr., som kommunen af likviditetsmæssige årsager har valgt ikke at overføre til feriefonden. Kommunen skal derfor over de næste 40-50 år – med start fra 2021 – årligt betale et beløb til fonden, svarende til de medarbejdere med indefrosne feriemidler, der går på pension i de enkelte år. I forbindelse med disse udbetalinger skal betales en rente, for at kommunen i en periode har ”lånt” midlerne til de pågældende medarbejdere. Samlet set over perioden estimeres disse renteudgifter til en samlet udgift på 78 mio. kr.
Som udgangspunkt opereres med, at kommunen betaler til fonden i takt med, at medarbejdere med indefrosne midler går på pension over de næste 40-50 år, hvilket giver anledning til, at der indarbejdes budget hertil på 6 mio. kr., 1,9 mio. kr., 4,3 mio. kr. og 5,2 mio. kr. i henholdsvis 2021, 2022, 2023 og 2024 i de tekniske korrektioner.
Det kan løbende overvejes, om kommunen med fordel kan foretage ekstraordinære indfrielser med henblik på at reducere i rentebetalingerne – jo hurtigere indefrysningsbeløbet overføres til fonden jo færre rentebetalinger. Overvejelser, der til enhver tid skal ses i sammenhæng med kommunes likviditet.
Der er ikke tale om serviceudgifter. 9
Førtidspension
Der forventes en øget tilkendelsesfrekvens af førtidspensioner i forhold til de forudsætninger, der blev lagt til grund for budget 2020-2023. Der forventes først merudgifter i 2022 og frem. I 2022 forventes merudgiften at udgøre 7,8 mio. kr., mens den forventede merudgift i 2023 og 2024 udgør henholdsvis 10,5 mio. kr. og 25,8 mio. kr.
Særligt dyre enkeltsager
I forbindelse med udligningsreformen blev der vedtaget nye regler vedrørende refusionsordningen på særligt dyre enkeltsager i forhold til beløbsgrænser og regler for opgørelse af udgifter tilknyttet den enkelte sag, hvilket forventes at give anledning til merindtægter i Frederikssund på 17,7 mio. kr. årligt. Samtidig sker der en reduktion af bloktilskuddet på 15 mio. kr. årligt. Overskuddet i Frederikssund skyldes, at kommunen har relativt mange dyre enketsager.
Lov- og cirkulæreprogram
I samarbejde mellem områderne og Center for økonomi er der fortaget en konkret vurdering af lov- og cirkulæreprogrammet, hvilket medfører, at der vedrørende serviceudgifter budgetteres med udgifter på 2,4 mio. kr. i 2021, 2,4 mio. kr. i 2022, 2,2
mio. kr. i 2023 og 2 mio. kr. 2024.
I forhold til overførelsesudgifter giver lov- og cirkulæreprogrammet anledning til besparelser på 1,1 mio. kr. i 2021, 2,1 mio. kr. i 2022 samt 3 mio. kr. årligt i 2023 og 2024.
Ovenstående afspejles i kommunens bloktilskud.
Overførelsesudgifter og udgifter til forsikrede ledige
Som følge af COVID-19 situationen oplever Frederiksund – ligesom resten af landets kommuner – øgede udgifter til overførelsesudgifter og udgifter til forsikrede ledige. På den baggrund er kommunens bloktilskud øget med 69 mio. kr. i 2021, 59 mio. kr. i 2022, 57 mio. kr. i 2023 og 59 mio. kr. i 2024.
I den forbindelse er det vurderet, at det reelle udgiftstræk til overførelsesudgifter og forsikrede ledige udgør 64 mio. kr. i 2021, 53 mio. kr. i 2022, 53 mio. kr. i 2023 og 49 mio.
kr. i 2024.
Differencen mellem øget bloktilskud og reelt forbrug skyldes primært, at Frederikssund traditionelt har haft et relativt lavt udgiftsniveau i forholdt til forsikrede ledige. Et forhold, som medfører, at konverteringen af det særlige beskæftigelsestilskud til en integreret del af det generelle bloktilskud betyder, at kommunen alt andet lige overkompenseres.
Differencen budgetlægges til forventet midtvejsregulering i de kommende år.
Afgørelse i Ankestyrelsen
I henhold til afgørelse i Ankestyrelsen er Frederikssund betalingskommune vedrørende en dyr enkeltsag på voksenhandicapområdet. Dette medfører en årlig udgift på serviceudgifterne på 5,8 mio. kr. i 2021 og frem. Samtidig giver sagen anledning til årlige indtægter fra den centrale refusionsordning på 3,2 mio. kr. i 2021 og frem.
10