VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER
VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER
Landal Formidling ApS CVR-nr.: 28842392
Gl. Xxxxxx 00, 0000 Xxxxx xxxx@xxxxxx.xx
70 23 20 30
GENERELLE BETINGELSER
1. ANVENDELSE
1.1 Disse generelle vilkår og betingelser gælder for alle tilbud, reserveringer og aftaler vedrørende alle overnatningssteder og campingpladser og andre faciliteter, der udlejes af Landal GreenParks via Xxxxxx.xx eller vores danske Contact Center.
1.2 I disse generelle vilkår og betingelser henviser udtrykket ”lejer” og ”dig” til den person
er indgår aftale med Landal GreenParks vedrørende leje/brug af indkvartering og/eller campingplads og/eller andre faciliteter.
1.3 Aftaler, der afviger fra disse generelle vilkår og betingelser, er kun gyldige, hvis de foreligger skriftligt.
2. RESERVERINGER
2.1 Landal GreenParks behandler kun reserveringer fra personer, der er myndige, dvs. over 18 år. Reserveringer lavet af personer, der ikke er myndige, er derfor ikke gyldige.
2.1.1 Reservation af ferieboliger på vores danske parker arrangeres af Landal Formidling ApS – en virksomhed der fungerer som mellemled mellem dig og boligejeren. Alle andre tilbudte services under dit ophold på de danske ferieparker arrangeres af den relevante Landal driftsenhed.
2.2 Landal GreenParks forbeholder sig ret til uden begrundelse at afvise afvigende reserveringer, især grupper, eller at stille krav om særlige betingelser herfor.
2.3 Hvis Landal GreenParks behandler din reservering vil Landal GreenParks også sende dig en bekræftelsesfaktura senest 14 dage efter modtagelsen af reserveringen. Denne bør kontrolleres for fejl umiddelbart efter modtagelsen. Eventuelle fejl bedes straks meddelt til Landal GreenParks.
2.4 Hvis du ikke senest 14 dage efter reserveringen har modtaget en bekræftelsesfaktura, bedes du straks kontakte vores Contact Center, ellers mister du kravet på reserveringen.
2.5 Der indgås en aftale mellem dig og Landal GreenParks i det øjeblik du har modtaget en bekræftelse fra Landal GreenParks, se punkt 2.3.
2.6 Landal GreenParks fremsender korrespondance om reserveringer digitalt, medmindre det viser sig umuligt.
2.7 Ved reservering bekræfter du samtidigt at Landal GreenParks må sende dig oplysninger om dit ophold. Landal GreenParks må ikke sende dig yderligere markedsføring, medmindre du aktivt har tilmeldt dig dette. Se desuden vores persondatapolitik i afsnit 21.
2.8 Aftalen vedrører leje af indkvartering og/eller campingplads og/eller andre faciliteter, i den periode, der er nævnt i bekræftelsen.
2.9 Hvis lejeren eller dennes selskab bevidst opgiver forkerte, ufuldstændige eller ukorrekte personlige oplysninger, har Landal GreenParks ret til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. I sådanne tilfælde vil der ikke blive refunderet leje eller dele heraf.
3. FORTRYDELSESRET OG ÆNDRINGER I AFTALEN
3.1. Landal GreenParks påpeger, at reserveringer er juridisk bindende. Fortrydelsesretten
(refleksionsperiode) på 14 dage gælder ikke for aftaler, der indgås med Landal GreenParks. Derimod er der altid mulighed for opsigelse af aftalen jf. afsnit 4.
3.2 Hvis du efter aftalens indgåelse ønsker at lave ændringer i aftalen, er Landal GreenParks ikke forpligtet til at acceptere sådanne ændringer. Det er op til Landal GreenParks at afgøre, hvorvidt og i hvilket omfang disse ændringer kan accepteres. I tilfælde af at Landal GreenParks accepterer dine ændringer, kan Landal GreenParks opkræve dig for eventuelle omkostninger i forbindelse med ændringen.
3.3 Ændringer af ankomstdato og/eller beliggenhed er ikke tilladt senere end 28 dage før ankomst. Ved ændringer senere end 28 dage før ankomst gælder reglerne for afbestillingsbetingelserne som er nærmere beskrevet i punkt 4.
3.4 I det tilfælde at der efter aftalens indgåelse af mere end én indkvartering og/eller campingplads, ønskes en reducering i antallet af indkvarteringer og/eller campingpladser, gælder afbestillingsbetingelserne som beskrevet i punkt 4.
4. AFBESTILLINGSOMKOSTNINGER og AFBESTILLINGSSIKRING
4.1 Hvis en reservering afbestilles, pålægges der afbestillingsomkostninger, afhængigt af tidspunktet for afbestilling:
Ved afbestilling mere end 60 dage før ankomstdagen skal 20% af den samlede opholdspris betales. Ved afbestilling 59-31 dage før ankomstdagen betales 50% af den samlede opholdspris.
Ved afbestilling 30-8 dage før ankomstdagen betales 80% af den samlede opholdspris. Afbestiller man 7-1 dage før ankomstdagen betales 90% af den samlede opholdspris.
4.2 Hvis du ikke er ankommet inden for 24 timer efter den aftalte ankomstdato uden at give besked, betragtes dette som en afbestilling. I så fald skal hele det samlede beløb for opholdet betales.
4.3. Du kan tegne en afbestillingssikring, når du foretager en reservation. Dette gør det muligt at annullere reservationen pga. akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som rammer lejer, ægtefælle, børn, forældre eller søskende. Begrundelsen skal kunne dokumenteres ved lægeattest, som skal være Landal GreenParks i hænde senest 7 dage efter annulleringen. Prisen for afbestillingssikringen afhænger af opholdslængden.
5. REGRES
5.1 Det er ikke tilladt lejer og andre brugere at overdrage indkvarteringen og/eller campingpladsen til andre end de personer, der er nævnt i aftalen, medmindre andet er aftalt med Landal GreenParks.
5.2 Hvis lejer og Landal GreenParks aftaler, at lejer og/eller en eller flere brugere skal udskiftes forbliver lejer solidarisk ansvarlig overfor Landal GreenParks, hvad angår den resterende del af lejen, ændringsomkostningerne (se punkt 3.2) og eventuelle ekstraomkostninger som følge af udskiftningen og eventuelle afbestillingsomkostninger.
6. PRISER
6.1 Lejer skal betale Landal GreenParks den aftalte lejepris, som angivet i bekræftelsen og fakturaen for reserveringen.
6.2 Der kan ikke længere gøres brug af rabatter og/eller særlige tilbud, hvis bekræftelsen af reserveringen/fakturaen er sendt af Landal GreenParks.
6.3 Alle priser er inklusive moms.
6.4 Landal GreenParks har ret til at gennemføre og afregne prisstigninger, som Landal GreenParks ikke selv har nogen indflydelse på. Dette kan være tilpasninger af lovbestemmelser, herunder, men ikke
begrænset til, moms, turistskat, forsikringsskat.
7. RABATBETINGELSER
7.1. I nogle perioder er der tilbud eller rabat på ophold i bestemte perioder, eller bestemte ferieboliger. Rabatten vil altid være synlig ved reservering, mens rabat- eller tilbudsbetingelser altid vil være tilgængelige på den side, hvorigennem tilbuddet kan købes.
7.2 Det er ikke muligt at kombinere flere rabatter.
8. EKSTRA OMKOSTNINGER
8.1 Udover lejeprisen er lejer også forpligtet til at betale reserverings- og håndteringsomkostninger, leje af sengelinned og eventuel turistskat.
8.2 Turistafgiften fastsættes af den pågældende kommune, hvor indkvarteringen er beliggende. Lejeren skal til enhver tid betale den turistskat til Landal GreenParks, der af den pågældende kommune er fastsat og gældende.
8.3 Ved bookinger i xxxxxx i Danmark betaler lejeren også omkostninger til energiforsyning, dvs. vand, elektricitet og varme. Omkostningerne afregnes på grundlag af det faktiske forbrug i forbindelse med opholdet, eller en sæsonsats. Ved afslutningen af opholdet skal der afregnes omkostninger til parken i danske kroner på grundlag af de priser, der er fastsat af Landal GreenParks. Disse satser kan findes på Landal GreenParks hjemmeside
9. BETALING OG BETALINGSMULIGHEDER
9.1 Ved reservering skal der betales et depositum på 20% af den samlede pris. Betaling af depositum skal ske senest 5 dage efter datoen for bekræftelsen af/datoen for reserveringen fra Landal GreenParks. Ved reservering af en campingplads betales et depositum på 50% af det samlede beløb.
9.2 Det resterende beløb skal betales senest 30 dage før ankomstdatoen, som anført i reserveringsbekræftelsen.
9.3 Ved reservering mindre end 30 dage før ankomstdato, betales det samlede beløb for opholdet. Hvis det ved ankomsten til indkvarteringsstedet fremgår, at beløbet endnu ikke er fuldt krediteret Landal GreenParks bankkonto, skal du betale det resterende beløb på stedet. Ved manglende betaling, kan Landal GreenParks, i overensstemmelse med ovenstående, nægte dig ret til brug af indkvartering
og/eller campingpladsen og/eller en hvilken som helst anden facilitet. Hvis det senere fremgår at du har et tilgodehavende, men beløbet ved ankomst ikke er blevet krediteret dig fra Landal GreenParks bankkonto, vil der ske en tilbagebetaling af det for meget betalte.
9.4 I tilfælde af overskridelse af betalingsfristen fremsendes en betalingspåmindelse med mulighed for at betale det skyldige beløb. Ved fortsat misligholdelse af betaling, forbeholder Landal GreenParks sig retten til at opsige aftalen uden yderligere varsel. Landal GreenParks er berettiget til at opkræve afbestillingsomkostninger pr. feriebolig som beskrevet i § 4.
9.5 Landal GreenParks har altid ret til at afregne krav mod dig uanset hvilken størrelse med de beløb, som du allerede har indbetalt, uanset størrelse på beløbet.
9.6 Hos Landal GreenParks kan du betale på følgende måder og der tages ikke gebyr for betalingsmulighederne:
Betalingskort – Dankort, Visa, MasterCard, American Express MobilePay
Bankoverførsel – Danske Bank reg. nr. 3100 konto nr. 3100343029. Husk at oplyse reservationsnummer ved denne betalingsmulighed. Ved bankoverførsel er du ikke dækket af indsigelsesordningen.
10. ANKOMST OG AFREJSE
10.1 Den lejede indkvartering kan benyttes fra kl. 15.00 på ankomstdagen. På afrejsedagen skal indkvarteringen være forladt senest kl. 10.30. Dog gælder det for parker i Danmark at indkvarteringen skal være forladt senest kl. 10.00 på afrejsedagen, medmindre der tilkøbes sen check out, som er kl. 13. Gælder reserveringen en campingplads, kan du på ankomstdagen benytte din plads fra kl. 13.00 og på afrejsedagen skal pladsen være forladt senest kl. 12.00.
10.2 Hvis brugen af indkvarteringen og/eller campingpladsen og/eller anden facilitet slutter tidligere end den på bekræftelsen anførte afrejsedato, er lejer ikke berettiget til refusion af lejeprisen og/eller omkostninger fra Landal GreenParks. Dette gælder dog ikke, hvis du har tegnet en afbestillingssikring, jf. afsnit 4.3.
11. REGLEMENTER
11.1 Alle gæster skal overholde de regler, der er fastsat af Landal GreenParks for bl.a. parkernes faciliteter. Disse reglementer kan rekvireres i receptionen ved ankomsten.
11.2 I overensstemmelse med lokale regler er man forpligtet til at legitimere sig ved check-in. Hvis gæsterne ikke kan forevise legitimation, kan Landal GreenParks beslutte ikke at indkvartere gæsterne.
11.3 Hver indkvartering må kun bebos af det maksimale antal personer, der er anført på Landal GreenParks hjemmeside for den pågældende bolig.
11.4 Landal GreenParks forbeholder sig retten til at foretage ændringer af parken/boligen og åbningstider for parkens faciliteter. I tilfælde af ændringer, der vil have indflydelse på dit ophold, vil du blive kontaktet af Landal GreenParks og derved få mulighed for at om booke eller modtage en godtgørelse. For at sørge for den nødvendige vedligeholdelse skal du uden ret til kompensation tillade arbejde udført på din indkvartering eller andre faciliteter under dit ophold.
11.5 Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at stille telte op ved indkvarteringen.
11.6 Lejeren skal aflevere indkvarteringen i rengjort og ryddelig stand. Lad ikke snavset opvask stå, køkken og køleskab gøres rene, affaldspose smides i containeren og sengelinned aftages og lægges i gangen.
11.7 Lejeren skal efterlade campingpladsen ren. Efterlad ikke affald på stedet, men smid affaldsposerne i containeren.
11.8 Lejere og brugere er forpligtet til at leje sengelinned hos Landal GreenParks.
11.9 Ved overtrædelse af reglerne i disse generelle vilkår og betingelser, parkreglement, svømmebadsreglement og/eller manglende overholdelse af anvisninger fra personalet, har Landal GreenParks ret til at bortvise den/de pågældende personer fra parken med det samme uden ret til tilbagebetaling af hele eller dele af lejen.
11.10 Hvis parkens management har formodning om at der i en indkvartering foregår handlinger i strid med loven, den offentlige orden eller god skik, er parkens management bemyndiget til at skaffe sig adgang til indkvarteringen.
12. HUSDYR
12.1 Afhængigt af indkvarteringen/campingpladsen tillader Landal GreenParks at der medbringes et eller maksimalt to kæledyr. Ønsker du at medbringe kæledyr skal dette altid oplyses ved booking af indkvarteringen. Landal GreenParks opkræver et tillæg for kæledyr som bliver pålagt opholdsprisen. Landal GreenParks forbeholder sig retten til at nægte kæledyr adgang til parken, uden yderligere begrundelse.
12.2 Kæledyr har ikke adgang til vandfaciliteter, svømmebade, restauranter, indendørs faciliteter og andre offentlige faciliteter i parken, med mindre andet er angivet på stedet. Kæledyr skal holdes i snor uden for indkvarteringen. Anvisninger på stedet skal følges. Kæledyr må ikke være til ulejlighed for andre gæster.
12.3 Det anbefales at tage egen hundeseng med. Det er obligatorisk at hunde/katte er behandlet for lopper.
12.4 Mindre husdyr i bur er gratis men skal altid oplyses ved reserveringen.
12.5 Det er ikke tilladt for besøgende at medbringe kæledyr.
12.6 For transport af kæledyr til lande inden for EU gælder det, at de skal være i besiddelse af et pas i henhold til den europæiske lov herom. Dyrene skal være vaccineret mod rabies og identifikation ved hjælp af chip eller tatovering er obligatorisk. Du er selv ansvarlig for at have de korrekte rejsedokumenter, der er påkrævet til din destination.
13. BRUG AF INDKVARTERINGENS INVENTAR
13.1 Lejeren inklusiv ledsagere er i fællesskab ansvarlige for orden i og omkring den lejede indkvartering og generelt ved brug af faciliteter og udstyr i parken.
13.2 Lejeren inklusiv ledsagere er i fællesskab ansvarlige for skader, der under opholdet påføres inventar eller faciliteter. Eventuelle skader skal straks anmeldes til Landal GreenParks og betales med det samme, med mindre lejeren kan godtgøre at skaden ikke er forårsaget af lejeren selv eller ledsagere i dennes selskab.
14. INTERNETBRUG
14.1 Landal GreenParks tilbyder ved langt de fleste indkvarteringer mulighed for adgang til internettet via Wi-Fi-netværk eller via kabel.
14.2 Lejeren er ansvarlig for korrekt brug af internettet samt den nødvendige hardware/software, konfiguration samt sikkerhedsforanstaltninger for udstyr og styresystemer.
14.3 Landal GreenParks er ikke ansvarlige for skader, der er følge af brugen af internettet eller som følge af fejl på netværket.
14.4 Lejeren inklusiv ledsagere er forpligtet til at opføre sig ansvarligt og overholde de lovbestemte regler for brug af internettet. Lejeren inklusive ledsagere skal afholde sig fra adfærd, hvor andre internetbrugere bliver generet, eller hvor der påføres Landal GreenParks skader i ordets bredeste forstand. Lejeren inklusive ledsagere skal afholde sig fra at besøge internetsider, der har ulovlig karakter eller som ikke er i overensstemmelse med Landal GreenParks omdømme som udbyder af indkvartering.
14.5 Ved konstatering af eller formodning om gener fra tredjepart og/eller internetmisbrug, har Landal GreenParks ret til at blokere internetadgangen uden yderligere varsel.
14.6 Lejeren friholder Landal GreenParks mod krav fra tredjeparter for erstatning for skader som disse kunne forsøge at inddrive, for så vidt dette krav er baseret på internetbrug foretaget af lejeren eller en ledsager.
15. DEPOSITUM
15.1 Landal GreenParks kan eventuelt opkræve et depositum i starten af opholdet, hvis omstændighederne giver anledning til det (f.eks. ved grupper). Depositummet udgør kr. 500,- pr indkvartering.
15.2 Depositummet tjener til dækning af skade og/eller omkostninger der kan påføres Landal GreenParks, i tilfælde af at misligholdelse af forpligtelser fra lejerens inklusive ledsageres side.
15.3 I tilfælde af at et depositum ikke er betalt med det samme, er Landal GreenParks berettiget til at nægte lejer inklusive ledsagere adgang til og brug af indkvarteringen.
15.4 Hvis lejeren forbliver i restance med depositummet, er Landal GreenParks også berettiget til at annullere reserveringen med øjeblikkelig virkning.
15.5 Depositum eller en eventuel restance vil blive refunderet til lejer efter afregning af eventuelle skader på inventar/indkvartering og/eller andre omkostninger. Eventuelle yderligere krav på godtgørelse vil ikke blive annulleret af denne refusion.
15.6 I Danmark afregnes refusion altid i danske kroner. Landal GreenParks kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle negative valutaforskelle.
16. FORUDRESERVERING
16.1 Det er muligt at foretage en reservering for en periode hvor opholdspriserne endnu ikke er offentliggjort. I dette tilfælde betales et depositum på kr. 224,- pr. indkvartering ved forhåndsreserveringen. Det forud indbetalte beløb modregnes i den endelige afregning. Hvis en foreløbig reservering ikke omsættes til en endelig reservering, refunderes det forud indbetalte beløb.
17. FORCE MAJEURE OG ÆNDRINGER
17.1 I tilfælde af at Landal GreenParks midlertidigt ikke er i stand til at gennemføre aftalen helt eller delvist på grund af force majeure, kan Landal GreenParks sende et ændringsforslag til f.eks. anden indkvartering/anden periode. Dette forslag skal sendes senest 14 dage efter at Landal GreenParks er blevet opmærksom på, at det aftale ophold ikke kan gennemføres.
17.2 Force majeure eksisterer hvis aftalen ikke kan gennemføres helt eller delvist på grund af omstændigheder udenfor Landal GreenParks’ kontrol, herunder krigsfare, blokader, brand eller oversvømmelser.
17.3 Du er berettiget til at afvise ændringsforslaget. Hvis du afviser ændringsforslaget, skal du oplyse det inden for 14 dage efter modtagelsen af ændringsforslaget. I dette tilfælde har Landal GreenParks ret til at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. Du har derefter ret til fritagelse og/eller tilbagebetaling af den allerede betalte del af lejen. Landal GreenParks vil da ikke være forpligtet til at betale erstatning for eventuelle skader.
18. ANSVAR
18.1 Landal GreenParks påtager sig intet ansvar for tyveri, herunder tyveri fra indkvarteringen og faciliteternes skabe. Landal GreenParks har heller ikke ansvar for tab eller skade på ejendom eller personer som følge af ophold i en af vores parker, ved indkvartering eller ved brug af stedets faciliteter, med mindre der er tale om grov uagtsomhed fra Landal GreenParks side eller fra en af parkens medarbejdere.
18.2 Landal GreenParks er ikke ansvarlig for fejl ved services eller mangler ved ydet service fra tredjepart.
18.3 Lejer og dennes selskab er i fællesskab ansvarlig for alt tab og/eller skader der opstår ved brug af lejet indkvartering, campingplads eller andre ejendomme tilhørende Landal GreenParks, uanset om dette er en følge af handlinger eller udeladelser lavet af dig selv eller tredjepart der er i parken med din tilladelse.
18.4 Du friholder Landal GreenParks fra alle krav vedrørende skade på tredjepart, der er resultatet af handlinger eller udeladelser lavet af dig selv, andre brugere eller tredjepart, der er i parken med din tilladelse.
18.5 Ved ukorrekt brug af faciliteter eller hvis indkvartering ikke efterlades korrekt (herunder, men ikke begrænset til, at boligen efterlades i meget beskidt tilstand), kan det betyde ekstra omkostninger i forbindelse med opholdet, som skal betales udover den aftalte leje.
19. REKLAMATIONSRET OG KLAGEPROCEDURE
19.1 Købelovens regler gælder for varekøb, men ikke ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret. Men er du ikke tilfreds med ydelsen, har du naturligvis ret til at klage.
19.2 Enhver klage bør i første omgang indgives direkte til personalet på den park, hvor du opholder dig, så Landal GreenParks har mulighed for lokalt at tage sig af klagen.
Skulle du føle, at en klage trods parkpersonalets omhyggelige bestræbelser ikke er blevet behandlet tilfredsstillende, kan du sende en skriftlig klage på mail til xxxx@xxxxxx.xx, senest 30 dage efter du har forladt vores park. I klagen skal du informere om dit reservationsnummer, navn, adresse, datoerne for dit ophold, navnet på parken og nummeret på din feriebolig. Klagen vil derefter blive omhyggeligt behandlet.
Klager behandles inden for 14 dage fra datoen for modtagelsen. Hvis en klage har brug for længere behandlingstid, vil du modtage et svar inden for fristen på 14 dage, der bekræfter modtagelsen og angiver, hvornår du kan forvente et mere detaljeret svar.
Skulle dette heller ikke føre til en tilfredsstillende løsning, kan du efter din afrejse fra parken indsende din klage til forbrugerklagenævnet:
Center for Klageløsning Nævnenes Hus Toldboden 2
Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal: xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx
20. REJSEDOKUMENTER
20.1 Du er selv ansvarlig for at have de gyldige rejsedokumenter, der er påkrævet til din destination. Landal GreenParks påtager sig intet ansvar for de følger, der opstår af ikke at være i besiddelse af de korrekte rejsedokumenter.
21. PERSONDATAPOLITIK
21.1 Vi har brug for følgende personoplysninger, når du booker et ophold i Danmark: Xxxx, fødselsdato, adresse, telefonnummer og e-mail adresse.
21.2 Vi har brug for følgende personoplysninger, når du booker et ophold hos Landal GreenParks uden for Danmark:
Navn og fødselsdato på alle deltagere.
Navn, ID (kørekort/pas), fødselsdato, adresse, telefonnummer, e-mail adresse på dig der booker opholdet.
21.3 Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere ydelsen til dig.
21.4 Personoplysninger registreres hos Landal GreenParks ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
21.5 Vi samarbejder med en række virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
21.6 Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
21.7 Den dataansvarlige på Xxxxxx.xx er Landal GreenParks ApS.
Handelsbetingelserne er senest opdateret den 2. maj 2019. Med disse vilkår og betingelser ugyldiggøres alle tidligere publikationer.