Konsulentaftale
Konsulentaftale
mellem
MedCom
og
[Konsulentfirma]
angående
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Indhold
1 Konsulentaftalen 3
2 Opgavebeskrivelsen 3
3 Udførelse af Konsulentopgaven 4
4 Kontaktpersoner 5
5 Budget og betaling mv. 5
6 Rettigheder til Frembragt Materiale 6
7 MedComs Materiale 7
8 Fortrolighed 7
9 Ansvar og forsikring 8
10 Lovvalg og værneting 8
11 Aftalen 8
12 Bilag 9
13 Underskrifter 9
1. Konsulentaftalen
1.1 MedCom, Forskerparken 00, 0000 Xxxxxx M, CVR nr. 26919991, (herefter ”MedCom”) og [Konsulentfirmaets navn, CVR nr. og adresse] (herefter ”Leverandøren”) (i fællesskab ”Parterne”) har indgået denne aftale (”Aftalen”) om Leverandørens udførelse af en konsulentopgave vedrørende evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering (”Konsulentopgaven”) for MedCom på Aftalens vilkår.
1.2 MedCom har tildelt Aftalen til Leverandøren efter annoncering i henhold til Xxxxxxxxxxxx (afsnit II). Offentliggørelse af opgaven skete bl.a. på xxxxx.xx den 14. november 2014.
2. Opgavebeskrivelse
2.1 Konsulentopgavens indhold, kravene til Leverandørens ydelser og leverancer samt omfanget af MedComs medvirken er nærmere beskrevet i den kravspecifikation, som indgår i Aftalen som bilag 1 (”Kravspecifikationen”). Som del af sit tilbud har Leverandøren afgivet en løsningsbeskrivelse, som indgår i Aftalen som bilag 2 med de senere ændringer, som er indarbejdet i forbindelse med Parternes forhandling om
tilbuddet (”Løsningsbeskrivelsen”).
2.2 Leverandørens ydelser og leverancer skal opfylde Kravspecifikationen og Løsningsbeskrivelsen, og det anførte i Løsningsbeskrivelsen kan ikke medføre, at Leverandøren ikke skal opfylde Kravspecifikationen, med undtagelse af opfyldelse af de enkelte krav, som Leverandøren udtrykkeligt har taget forbehold over for i forbeholdslisten i bilag 3.
2.3 Leverandørens bemanding og en tidsplan for Konsulentopgaven fremgår af Løsningsbeskrivelsen.
2.4 Leverandøren har i Løsningsbeskrivelsen oplyst MedCom om eventuelle uklarheder i Kravspecifikationens formulering eller andre særlige forhold af betydning for Leverandørens udførelse af Konsulentopgaven, som Leverandøren blev opmærksom på i forbindelse med udarbejdelse af Løsningsbeskrivelsen og Parternes forhandlinger om tilbuddet.
2.5 MedCom er til enhver tid berettiget til at begrænse omfanget af Konsulentopgaven ved skriftlig meddelelse til Leverandøren.
2.6 I tilfælde af MedComs begrænsning af Konsulentopgaven i henhold til punkt 2.5, er Leverandøren berettiget til at fakturere MedCom efter faktisk medgået tid og for udlæg vedrørende den del af en bortfaldet ydelse eller leverance, der er udført, respektive afholdt, på tidspunktet for Leverandørens modtagelse af MedComs meddelelse om begrænsning af Konsulentopgaven. MedCom har ret til at modtage alt materiale
vedrørende den bortfaldne ydelse eller leverance, som Leverandøren har frembragt i den tid, som Leverandøren fakturerer MedCom, jf. punkt 6.
3. Udførelse af Konsulentopgaven
3.1 Leverandøren er ansvarlig for udførelse af Konsulentopgaven i overensstemmelse med Aftalen, alene under forudsætning af MedComs medvirken som angivet i bilag 1 og tidsplanen.
3.2 Standarden for Leverandørens ydelser og leverancer er ”best practice”.
3.3 Parterne er enige om, at det er af væsentlig betydning for MedCom, at Leverandørens ydelser og leverancer er rettidige.
3.4 Leverandøren skal foretage alle nødvendige og rimelige tiltag og stille alle nødvendige og rimelige bemandingsmæssige og andre ressourcer til rådighed for den korrekte udførelse af Konsulentopgaven i overensstemmelse med Aftalen.
3.5 Uanset Kravspecifikationen og Løsningsbeskrivelsen omfatter Leverandørens ydelser samtlige ydelser, som er nødvendige for at præstere de beskrevne ydelser og leverancer i overensstemmelse med MedComs rimelige forventninger på baggrund af Aftalen og omstændighederne i øvrigt.
3.6 Hvis Leverandøren bliver opmærksom på forhold, der kan forsinke leverancerne eller forrykke grundlaget for Konsulentopgaven, skal Leverandøren straks skriftligt underrette MedCom herom sammen med et forslag til imødegåelse eller begrænsning heraf.
3.7 Leverandøren skal anvende den bemanding, der fremgår af Løsningsbeskrivelsen, og Leverandøren må ikke ændre heri uden MedComs skriftlige samtykke. En afløser skal have mindste samme kvalifikationer og erfaring, som den udskiftede. Leverandøren skal afholde eventuelle ekstraomkostninger forbundet med ændringer i bemandingen og udskiftningen må ikke påføre MedCom omkostninger. MedCom skal således eksempelvis ikke betale for, at en afløser opnår indsigt i Konsulentopgaven svarende til det niveau, som den udskiftede person har.
3.8 Leverandøren skal efter MedComs anmodning udskifte en eller flere af Leverandørens konsulenter, såfremt MedComs anmodning er sagligt og rimeligt begrundet.
3.9 Leverandøren må kun anvende underleverandører til Konsulentopgavens udførelse, hvis det fremgår af Løsningsbeskrivelsen, eller MedCom senere giver skriftligt samtykke hertil. Leverandøren er i forhold til MedCom ansvarlig for underleverandørers ydelser og leverancer samt misligholdelse i forhold til MedCom ganske som Leverandøren er ansvarlig for egne ydelser og leverancer.
3.10 Parternes møder om Konsulentopgaven skal finde sted på MedComs adresse, med mindre Parterne aftaler andet og i henhold til MedComs medvirken der nærmere er beskrevet i den kravspecifikation, som indgår i Aftalen som bilag 1
(”Kravspecifikationen”).
3.11 Leverandøren skal månedligt redegøre for fremdriften i Konsulentopgaven efter nærmere aftale med MedComs Kontraktperson og i øvrigt i overensstemmelse med dennes rimelige anmodninger, herunder indkaldelser til møder.
3.12 Konsulentopgaven er afsluttet, når MedCom skriftligt har godkendt Leverandørens ydelser og leverancer. MedCom skal straks tage stilling til en godkendelse efter modtagelse af Leverandørens leverancer i overensstemmelse med Aftalen og Leverandørens meddelelse om, at Konsulentopgaven er afsluttet.
4. Kontaktpersoner
4.1 Hver af Parterne har udpeget en person, der på sine vegne med bindende virkning er bemyndiget til at disponere i forhold vedrørende Aftalen og Konsulentopgaven (”Kontaktpersoner”). Kontaktpersonernes navne og kontaktdetaljer fremgår af punkt 4.3 og 4.4. Udskiftning af Kontaktpersoner skal straks meddeles skriftligt til den anden Part.
4.2 Parternes meddelelse og underretning om forhold vedrørende Konsulentopgaven afgives mellem Kontaktpersonerne.
4.3 MedCom har udpeget Xxxxxx Xxxx Xxxxxx, e-mail adresse: xxx@xxxxxx.xx; tlf: 00 00 00 00.
4.4 Konsulenten har udpeget [navn og kontaktdetaljer].
5. Budget og betaling mv.
5.1 Konsulentopgaven skal udføres inden for rammerne af det budget, som fremgår af Løsningsbeskrivelsen. Budgettet medtager samtlige betalinger, som Leverandøren er berettiget til for udførelse af Konsulentopgaven i overensstemmelse med Aftalen.
5.2 MedCom er kun forpligtet til at betale Leverandøren beløb, der overstiger budgettet, hvis MedCom skriftligt accepterer det. Poster i budgettet udgør budgetmaksimum for den enkelte udgift, som kun kan overskrides med MedComs skriftlige samtykke, der dog skal gives med mindre væsentlige grunde taler imod.
5.3 Konsulenthonorar faktureres efter medgået tid og de aftalte timesatser. Transporttid vederlægges ikke. Transport mellem de af MedCom fastsatte udførelsessteder veder-
lægges dog efter udlæg og faktureres med beløb svarende til den faktiske afholdte udgift og efter fradrag af eventuelle rabatter eller den økonomiske værdi af en anden fordel end rabat, som Leverandøren måtte have opnået fra tredjemand i forbindelse med afholdelse af udlæg. Leverandøren skal på MedComs anmodning forevise dokumentation for medgået tid og udlæg i form af tidsregistrering og bilag.
Tidsregistrering skal angive person, dato, tidsrum, og aktivitet.
5.4 Leverandøren kan fakturere honorar og udlæg bagud efter opfyldelse af de enkelte milepæle angivet i betalingsplanen i Løsningsbeskrivelsen og inden for budgettets rammer. Fakturaer skal udformes i overensstemmelse med budgettets udgiftsposter. Honorar skal specificeres med navn, timeantal og timesats.
5.5 Faktura skal sendes elektronisk til MedCom med anvendelse af EAN nr. 5798002472264.
5.6 Betalingsfristen er løbende måned plus 30 dage regnet fra MedComs modtagelse af korrekt faktura, dog tidligst regnet fra Leverandørens korrekte opfyldelse af den milepæl, som i henhold til betalingsplanen berettiger Leverandøren til betaling af det fakturerede beløb. Ved forsinket betaling betales rente efter rentelovens bestemmelser.
5.7 Uanset punkt 5.6 er MedCom berettiget til at tilbageholde betaling af et beløb på indtil 10% af budgetsummen, indtil Konsulentopgaven er afsluttet, jf. punkt 3.9. Tilbageholdelse kan ske i forbindelse med enhver betaling med 10 % af det fakturerede beløb.
6. Rettigheder til Frembragt Materiale
6.1 MedCom erhverver ophavsret til materiale, herunder bearbejdelser af MedComs Materiale, jf. punkt 7, som Leverandøren har frembragt i forbindelse med udførelsen af Konsulentopgaven, herunder tekst, grafiske fremstillinger og billeder i enhver form, format og elektronisk version, (herefter ”Frembragt Materiale”), og der gælder ingen begrænsninger for MedComs anvendelse af sin ophavsret til Frembragt Materiale, herunder med hensyn til medie for offentliggørelse, inklusive ethvert elektronisk medie i Danmark og udlandet.
6.2 Leverandøren er uden undtagelse uberettiget til at benytte Frembragt Materiale i anden sammenhæng. Leverandøren er dog berettiget til i anden sammenhæng at udnytte den generelle erfaring, som Leverandøren opnår ved udførelse af Konsulentopgaven.
6.3 Leverandøren skal overgive alt Frembragt Materiale til MedCom forud for Konsulentopgavens afslutning i den form og det format, der fremgår af Kravspecifikationen.
6.4 Leverandøren er uden undtagelse uberettiget til at holde Frembragt Materiale tilbage fra MedCom uanset årsag.
6.5 Leverandøren garanterer, at MedCom ikke krænker tredjemands ret ved anvendelse af Xxxxxxxxx Materiale i overensstemmelse med de i henhold til punkt 6.1 erhvervede rettigheder.
7. MedComs Materiale
7.1 Materiale, som MedCom overlader til Leverandøren i forbindelse med
Konsulentopgaven i enhver form, format og elektronisk version (”MedComs Materiale”), forbliver MedComs ejendom, og Leverandøren erhverver ingen rettigheder til MedComs Materiale. Leverandøren er uden undtagelse forpligtet til at tilbagelevere alt MedComs Materiale til MedCom og destruere samtlige kopier, som Leverandøren har fremstillet heraf, ved MedComs skriftlige anmodning og i øvrigt på eget initiativ i forbindelse med Konsulentopgavens afslutning.
7.2 Leverandøren er uden undtagelse uberettiget til at holde MedComs Materiale tilbage fra MedCom uanset årsag.
8. Fortrolighed
8.1 Leverandøren skal behandle som fortrolige alle oplysninger om MedCom, MedComs virksomhed og Konsulentopgaven, som Leverandøren erfarer forud for, under eller i forbindelse med Konsulentopgaven, herunder men ikke begrænset til Aftalen, MedComs Materiale og Frembragt Materiale (”Fortrolige Oplysninger”).
8.2 Fortrolige Oplysninger omfatter ikke oplysninger, som er eller bliver offentligt tilgængelige, med mindre den offentlige tilgængelighed skyldes en krænkelse af fortrolighedsforpligtelser fra Leverandørens, dennes ansattes eller underleverandørers side.
8.3 Leverandøren skal hemmeligholde Fortrolige Oplysninger og træffe rimelige foranstaltninger til sikring heraf.
8.4 Leverandørens ansatte må kun gives adgang til Fortrolige Oplysninger, når den ansatte har brug herfor i forbindelse med deltagelse i Konsulentopgavens udførelse. Fortrolighedsforpligtelserne skal indskærpes over for ansatte, der gives adgang til Fortrolige Oplysninger.
8.5 Leverandøren er uberettiget til at videregive Fortrolige Oplysninger til tredjemand uden MedComs skriftlige samtykke. Samtykke kan betinges af vilkår om tredjemands afgivelse af en fortrolighedserklæring.
8.6 Videregivelse af Fortrolige Oplysninger kan ske til underleverandører, jf. punkt 3.8, på betingelse af, at underleverandøren tiltræder punkt 8 i Aftalen.
8.7 Leverandøren er uberettiget til at udtale sig offentligt om Konsulentopgaven.
8.8 For MedCom gælder offentlighedslovens regler om aktindsigt.
9. Ansvar og forsikring
9.1 Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler for opfyldelsen af Aftalen.
9.2 Parternes ansvar er begrænset til direkte tab, og erstatningspligten omfatter derfor ikke indirekte tab som f. eks. tabt omsætning eller fortjeneste og følgeskader, og erstatningspligten er beløbsmæssigt begrænset den budgettere betaling til (med eventuelle ændringer), jf. punkt 5. Leverandørens garantiansvar i henhold til punkt 6.5 er dog ikke omfattet den beløbsmæssige begrænsning, og garantikrav medregnes ikke ved opgørelse af Levarandørens erstatningspligt i forhold den beløbsmæssige begrænsning af Leverandørens erstatningspligt.
9.3 MedComs forudgående eller efterfølgende godkendelse af forslag, tiltag, materiale mv. fritager ikke Leverandøren for ansvar. Leverandøren er dog ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af krav, skade eller tab, der udspringer af en risiko, som Leverandøren klart har gjort MedCom skiftligt opmærksom på forud for MedComs godkendelse.
9.4 Leverandøren skal under Konsulentopgavens varighed være dækket af en erhvervsansvarsforsikring, som dækker rådgiveransvar med en dækning på mindst en millioner kr. Leverandøren skal efter MedComs anmodning forevise dokumentation for ovennævnte forsikring..
10. Lovvalg og værneting
10.1 Dansk ret gælder for Aftalen og Parternes mellemværende.
10.2 Parterne vedtager MedComs hjemting som værneting for retssager om Aftalen, herunder tvister om Aftalens indgåelse, gyldighed, fortolkning og opfyldelse.
11. Aftalen
11.1 Aftalen træder i kraft ved underskrivelsen, og ophører ved Parternes opfyldelse af deres respektive forpligtelser, med mindre Aftalen forinden er bragt til ophør efter bestemmelsen i punkterne 2.5 eller 11.2.
11.2 I tilfælde af væsentlig misligholdelse kan den forurettede Part ophæve Aftalen efter dansk rets almindelige regler.
11.3 Bilag udgør en integreret del af Aftalen.
11.4 Ændring af Aftalen kan kun ske med Parternes skriftlige tiltrædelse.
11.5 Punkterne 6 (Frembragt Materiale), 7 (MedComs Materiale), 8 (Fortrolighed), 9 (Ansvar og forsikring), 10 (Lovvalg og værneting) samt 11.5 (overlevende bestemmelser) gælder uden tidsbegrænsning og uanset årsagen til Aftalens ophør.
11.6 Aftalen træder i kraft med underskrivelsen.
11.7 Aftalen underskrives i to eksemplarer, hvoraf hver Part modtager et eksemplar.
12. Bilag
Bilag 1: Kravspecifikation
Bilag 2: Løsningsbeskrivelse
Bilag 3: Konsulentens liste med forbehold
13. Underskrifter
For MedCom: For [konsulentfirmaets navn]:
Den Den