KLF Marjus Dam 29.11.2021
KLF Xxxxxx Xxx 29.11.2021
Oversættelse til dansk ved Xxxxxx Xxx af overenskomst imellem det færøske Sundhedsministerium (HMR Heilsumálaráðið) )og KLF Kommunulæknafelag Føroya .
Oversættelse:
Sáttmáli Overenskomst
Denne overenskomst, der er lavet imellem Heilsumálaráðið (det færøske sundhedsministerium) og Kommunulæknafelag Føroya (KLF eller det regionale færøske PLO), er gældende for alle alle kommunelægestillinger på Færøerne.
§1 Kommunelægen har pligt til at passe alt almindeligt praksisarbejde i sit lægedistrikt,efter overenskomst imellem KLF og MSF (Sammenslutningen af Færøske Sygekasser).
Stk 2. Kommunelægen har pligt til at passe vagter i en vagtordning, og for dette bliver der honoreret efter overenskomsten imellem KLF og MFS
Stk 3. Kommunelægen kan yde anden lægetjeneste, som det offentlige foreskriver ved lov og/eller bekendtgørelse. For hver eneste offentlig opgave, skal der laves aftale mellem KLF og den offentlige institution vedrørende arbejdet, samt honorering for dette.
Stk 4. kommunelægen har mulighed for at bytte sit kommunelægestilling med anden kommunelæge, efter forhandlinger imellem KLF og Heilsumálaráðið (HMR). For hvert enkelt stillingsskift , skal der gøres klare arbejdsbeskrivelser for begge kommunelægestillinger.
§ 2. Lægen skal være til at kontakte, da han har vagt, efter overenskomst imellem KLF og MFS Stk. 2.Lægen er forpligtiget til at oplyse sine patienter, om bortrejse i almindelig arbejdstid, samt at oplyse hvem der passer patienterne i dette tidsrum.
Ansættelse og opsigelse af kommunelæge
§ 3. Da en kommunelægestilling skal ansættes, skal stillingen slås op i mindst et skandinavisk lægetidsskrift, so KLF har godkendt. Ansøgningstidsfristen skal være mindst 14 dage efter at stillingen er slået op.
Stk 2. For hvert lægedistrikt skal der være særlig stillingsbeskrivelse, som KLF har godkendt. Stk3. Et ansættelsesbrev, der henviser til denne overenskomst, bliver underskrevet af kommunelægen samt sundhedsministeren for Færøerne. Begge parter får et underskrevet ansættelsesbrev.
Stk 4. Kommunelægen kan opsige sin stilling med 3 måneders varsel.
Stk 5. Sundhedsministeren for Færøerne kan med gyldig grund opsige kommunelægen efter de regler der er gældende i §2. Stk 2 i lov om offentlig ansatte (starvsmenn). Før Sundhedsministeren beslutter at opsige en kommunelæge, skal opsigelsen forelægges KLF og kommunelægen til udtalelse. Fristen for udtalelse er 14 dage.
§ 4. Om kommunelægen er syg eller har andet lovligt forfald op til 14 dage, passer nabolægen/er dennes arbejde efter overenskomsten imellem MFS og KLF. Om kommunelægen er fraværende i mere end 14 dage ansætter sundhedsministeren en vikar for kommunelægen.
Stk2. Om kommunelæger er borte som nævnt i stk 1 eller p.gr.a barsel, har kommunelægen ret til grundhonoras som nævnt i § 5.
Stk 3. Lægen har ret til ferie som nævnt i ferieloven uden at være forpligtiget til at ansætte en ferieafløser. Lægen er dog forpligtiget til at vise en eventuel ferieafløser arbejdsforholdene. Om nødvendigt ansætter lægen en medhjælp til vikaren, og bliver denne aflønnet af Sundhedsministeriet.
Stk 4. Om der er for få ansøgere som ferievikarer , har Sundhedsministeriet ret til at prioritere ansættelser af ferievikarer , så de områder der har færrest læger får ferievikar.
Honorering af kommunelæger i faste stillinger
§ 5. Den færøske landskasse udbetaler et grundhonorar til hver kommunelæge efter aftale mellem KLF og HMR .Grundhonoraret er pr 1 oktober 2007, kr 14.564,71 om måneden. 1. januar 2009 stiger grundhonoraret med 1800 kr om måneden. Grundhonoraret bliver reguleret svarende til lønnen hos de offentlige tjenestemænd . For tidsrummet 2007 – 2009 er stigningen 3% om året, hver 1 oktober.
Stk 2. Grundhonoraret kan være forskelligt fra lægedistrikt til lægedistrikt, størrelsen af denne skal aftales mellem KLF og HMR, og skal være godkendt af Finansministeriet i hvert enkelt tilfælde
Stk. 3. Om en kommunelægestilling er vakant, eller bliver dette distrikt ikki passet p.gr.a bortrejse, som er nævnt i §§ 4 og 9, bliver grundhonoraret for vedkommende stilling betalt til den eller de kommunelæger, som aftale bliver indgået med om at passe stillingen .
Honorering af vikarer
§ 6. Grundhonoraret til vikarer i vakante stillinger bortfalder fra 1. November 2008.
Vikarer i ikke besatte stillinger får en garanteret mindstebetaling , efter at alle honorarer er medregnet. Opgørelse bliver laver for tidsrummet vikaren har arbejdet. For tidsrummet på indtil 3 måneder er mindstebeløbet 20.000.00 kr om ugen. For tidsrummet mere end 3 måneder, er mindstebeløbet 15.000.00 kr om ugen
Stk 2. HMR afholder lønudgifter til personale i konsultationen hos vikarer i ikke besatte stillinger.
Pension
§ 7. Kommunelæger i fast stilling får efterløn af grundhonoraret (grundhonoraret er pensionsgivende). Fra 1 juli 2008 er efterlønnen 5%. Fra 1. Oktober 2009 stiger efterlønnen
fra 5% til 8 %. Fra 1 oktober 2010 stiger efterlønnen fra 8% til 10 %. Eterlønnen bliver indbetelt til godkendt pensionsselskab f.eks Lægerner Pensionskasse eller Føroya Lívstrygging.
Seniorordning
§ 8. Der udbetales et bonusbeløb til kommunelæger i fast stilling, der forlader arbejde ved 67 års alder eller efter at de er blevet 70 år. Kravet er dog, at kommunelægen har været i fast kommunelægestilling i kommunelægeordningen på Færøerne i mindst 10 år, heraf 4 år sammenhængende, før vedkommende forlader stillingen. Bonusbetaling ved fyldt 67 år er ½ års grundhonorar. Bonusbetaling når vedkommende er fyldt 70 år er 1 års grundhonorar. Bonusbetaling bliver kun udbetalt engang til en kommunelæge.
Stk 2. Kommunelæger 55 år og ældre i fast kommunelægestilling, har mulighed for at få 2 friuger om året med 10.000.00 kr om ugen i seniortillæg, foruden grundhonoraret, gældende fra 1 jan 2009. I 2008 kan kommunelæge at tage en friuge. Ikke benyttede friuger i et kalenderår bortfalder.
Efteruddannelse/orlov
§ 9. HMR (Sundhedsministeriet) erkender behovet hos kommunelæger at deltage i relevante efteruddannelses kursuser, som KLF har godkendt.
Stk 2. HMR betaler kursusudgifter, rejseudgifter og ophold hos kommunelæger, der er i fast stilling. Dette beløb er højst 15.000,00 kr årligt gældende fra 1. Januar 2009. Beløbet bliver regnet som grundbeløb og bliver reguleret med samme procentsats som sygekassehonorarerne.
Stk 3. Kommunelæger har mulighed for at lægge sammen beløbene i §9 stk.2 i 2 år. Efter 2 år bortfalder første års beløb. HMR har ret til at sætte en øvre grænse for hvor mange kommunelæger der tager på efteruddannelse et år, for at sikre at de financielle rammer bliver overholdt.
Stk 4. Kommunelæger har ret til orlov uden honorar, når dette ikke påvirker kommunelægeordningen ellers. Xxxxx kan bevilges op til 1 år. HMR er forpligtiget til at holde stillingen klar til kommunelægen, når orlov ophører. Efter 5 års sammenhængende ansættelse, har kommunelægen ret til orlov i 3 måneder uden at mindste grundhonoraret. Dette betinger dog, at orlov bliver benyttet til at øge sine faglige færdigheder eller til at udføre forskningsarbejde inden for almen praksis. Lægen har i denne forbindelse ingen forpligtelse til at ansætte vikar. Han har dog pligt til at vise en eventuel vikar hvordan arbejdsforholdene er. Denne ret til orlov kan ikke opsamles til længerevarende orlov, hvis muligheden ikke benyttes indenfor en 5 årig periode.
Tvister
§ 10. Tvister vedrørende denne overenskomst skal forelægges en opmandret, der er bemandet med 1 medlem fra KLF og et medlem fra HMR. Begge parter vælger en neutral tredje person, som helst skal være en jurist. Hvis parterne ikke bliver enige om den tredje person, vælger sorenskriveren denne.
Ikrafttræden
$ 11. Denne overenskomst mellem Heilsumálaráðið og Kommunulæknafelag Føroya er lavet i to eksemplarer. Overenskomsten træder ikraft 1. Juli 2008 og er gældende i 3 år fra ikrafttræden, d.v.s. til 30 juni 2011. Begge parter kan opsige overenskomsten med 3 måneders frist, dog tidligst opsiges til 1 juli 2011
Tórshavn 23/10-2008
KLF Xxxxxxxxxxxxxxx
Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxx, landstyresmand
Xxxx Xxxxx Xxxxxx sundhedsdirektør