Udmøntning af satspuljen for 2017-2020
Udmøntning af satspuljen for 2017-2020
Delaftale for social- og indenrigsområdet
Aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Indholdsfortegnelse
Aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2017-2020 4
Oversigt over Aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2017-2020 9
1. Stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet 10
2. Aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser mv 13
3. Udsatte og sårbare børn og unge 15
3a. Xxxxx til investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge 15
3c. Støtte til børn og unge ved erstatningssager 18
3d. Landsforeningen Spædbarnsdød 19
3e. Børnerådets Børneportal 20
3f. FBU - ForældreLANDSforeningen 21
3g. Bisidning til børn i Statsforvaltningen 22
3h. Adoption med samtykke som vej til opvækst i trygge rammer 24
4. Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland 26
5. Samlet indsats mod vold i nære relationer 32
5a. Ambulante behandlingstilbud til personer udsat for vold i nære relationer 32
5b. National enhed mod vold i nære relationer 34
5c. Ambulante behandlingstilbud til voldsudøvere 37
6. Indsats på prostitutionsområdet 38
7. Indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen 39
8. Styrket indsats særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen 41
9. Forebyggelse og bekæmpelse af mobning 42
10. Mestring af skoledag og hverdagsliv hos elever med autisme og ADHD samt deres klassekammerater 44 11. Styrket indsats mod menneskehandel 46
13. Dansk database om børns udvikling og trivsel 52
14. Metodeværktøj til evaluering af satspuljen 54
15. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv 55
16. Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte 56
17. Transportordning for blinde og svagsynede 58
18. Hjælpemidler til personer med handicap ved stemmeafgivningen 59
19. Driftstilskud til eksisterende indsatser 61
19d. Forhøjelse af driftstilskud til LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 65
19e. Tilskud til Københavns Kommunes indsats for hjemløse 66
19f. Landsforeningen af Væresteder 67
20. Rådet for Socialt Udsatte 68
21. Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) 70
22. Videreførelse af BPA-rådgivning 71
23. Dækning af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed 73
24. Forankringsstøtte til indsatser i frivillige organisationer 74
24a. Forankringsstøtte til Symfoniens projekt: ”Tidlig opsporing og indsats hos børn og unge med en spiseforstyrrelse – Koordinerende Mobilt Team” 74
24b. Forankringsstøtte til Red Barnets projekt: ”Jeg er, jeg har, jeg kan – udvikling af socialt udsatte børns redskaber til at mestre eget liv” 75
4. november 2016
Aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2017-2020
Regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Ven- stre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 4. november 2016 indgået aftale om ud- møntning af satspuljen for 2017 på social- og indenrigsområdet.
Aftalen indeholder blandt andet en række større, strategiske udviklingsinitiativer, en revision af servicelovens voksenbestemmelser samt midler til videreførelse og styrkelse af eksisterende sociale indsatser.
I hovedtræk er aftalens initiativer:
Stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at sikre, at indsatser for gruppen af udsatte voksne i end- nu højere grad kommer til at gøre en reel forskel. Initiativet skal skabe en øget social mobilitet, hvor flere udsatte voksne med sociale problemer og/eller psykiske funktionsnedsættelser får en social indsats, der hjælper dem med deres sociale problemer, og gør dem i stand til at mestre en større del af deres eget liv.
Med programmet kommer der fokus på lovende praksis i kommunerne for at sikre udvikling og udbredelse af omkostningseffektive metoder, der reelt efterspørges i det kommunale, sociale arbejde. Initiativet lægger dermed vægt på en stærkere understøttelse i alle faser af kommunernes egne udviklingsprojekter, og gør det muligt at opspore kommunale udviklingsprojekter, så de kan afprøves i en større skala for at sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag for en eventuel udbredelse. Udviklingen af nye indsatser kan også indebære, at indsatsen leveres af frivillige eller selvejende organisationer. Samtidig lægger initiativet op til at investere i udbredelsen af veldokumenterede metoder. Her vil programmet understøtte den kommunale omstillingsfase og medfinansiere eventuelle initialomkostninger, der kan være en barriere for, at veldokumenterede, om- kostningseffektive metoder bliver en del af den kommunale sociale praksis. Omkostningseffektive metoder vil på sigt give kommunerne mulighed for at frigøre midler til nye indsatser. Der afsættes 58,3 mio. kr. i 2017, 58,6 mio. kr. i 2018, 64,7 mio. kr. i 2019 og 67,4 mio. kr. i 2020 og frem til initiativet. Det nærmere indhold for årets program aftales i satspuljekredsen. For 2017 aftales indholdet primo 2017, men det er allerede nu af- talt, at der vil være fokus på efterværnsindsatser, der gør udsatte unge i stand til at klare sig bedre i voksen- livet.
Aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til regelændringerne i aftalen om servicelovens voksenbe- stemmelser. Med aftalen sikres enklere regler, fokus på sammenhængende og tidlig hjælp, mulighed for at tage sin kendte ledsager med på ferie og styrket retssikkerhed for borgerne. Der er udarbejdet særskilt afta- letekst om revision af servicelovens voksenbestemmelser. Der afsættes i alt 35,5 mio. kr. i perioden 2018- 2020.
Udsatte og sårbare børn og unge
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke indsatsen over for sårbare og udsatte børn og unge. Der skal sættes ind, før børn bliver til ”sociale sager” - både for at forhindre, at problemerne vokser sig større, men også for at undgå stigmatisering og medicinering af børn og unge. Hvis det skal lykkes at give sårbare og udsatte børn og unge de bedste muligheder for et godt liv, er det afgørende at få mere viden om virkningen af de lovende indsatser, der iværksættes i kommunerne, og få udbredt de virkningsfulde indsat- ser. Derfor tages de første skridt mod et udviklings- og investeringsprogram for sårbare og udsatte børn og unge. Satspuljepartierne er enige om at afsætte en økonomisk ramme på 183,8 mio. kr. til at understøtte en mere vidensbaseret social indsats gennem udvikling, afprøvning, udbredelse og forankring af virksomme metoder og lovende praksis på børneområdet. Den konkrete udmøntning af rammen forhandles efterfølgen- de. Derudover har satspuljepartierne afsat midler til Headspace, Børns Vilkår til bisidning til børn ved erstat- ningssager og skilsmissesager, Landsforeningen Spædbarnsdød, Børnerådets Børneportal og FBU Foræl- dreLANDSforeningen. Der afsættes i alt 237,0 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Adoption med samtykke som vej til opvækst i trygge rammer
Satspuljepartierne er enige om, at det er vigtigt at sikre børn en opvækst i trygge familierammer. Derfor er det vigtigt, at kommunerne altid overvejer, hvordan det bedst kan ske. En mulighed er, at barnet adopteres med samtykke ind i en ny familie, hvis det er den bedste løsning for barnet. Det kan imidlertid kræve en kul- turændring i kommunerne at tage de svære samtaler med forældrene. Derfor afsættes i alt 1,0 mio. kr. i peri- oden 2017-2020, som en del af Udsatte og sårbare unge, til, at Ankestyrelsens læringsteam kan rådgive kommuner om mulighederne for adoption med samtykke, herunder adoption hvor der fortsat er kendskab til og kontakt med de biologiske forældre. Partierne er enige om i de kommende år at se nærmere på området.
Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland
Med initiativet sættes der både ind med en målrettet støtte til udsatte grønlændere i Danmark og en under- støttelse af Selvstyrets indsats over for udsatte børn og unge i Grønland. Støtten til udsatte grønlændere i Danmark består dels af en videreførelse og udbredelse af gode erfaringer fra tidligere indsatser for udsatte grønlændere, dels af afprøvning af nye metoder i indsatsen med det formål, at målgruppen i højere grad profiterer af den hjælp og støtte, som de modtager. Indsatsen i Grønland har til formål at bistå og understøtte Selvstyrets indsats over for udsatte børn og unge i Grønland i forhold til de områder, hvor der er særligt be- hov. Der afsættes i alt 46,4 mio. kr. i perioden 2017-2020, heraf 36,4 mio. kr. til støtte til udsatte grønlændere i Danmark og 10,0 mio. kr. til understøttelse af det Grønlands Selvstyre.
Samlet indsats mod vold i nære relationer
Satspuljepartierne er enige om behovet for at styrke indsatsen for personer, der udsættes for vold i nære relationer. Der sættes derfor bredt ind med en række initiativer, som skal sikre en samlet og helhedsoriente- ret indsats, som bl.a. ligger i forlængelse af handlingsplanen på voldsområdet. Aftalen indebærer, at der afsættes midler til styrkelse af de eksisterende ambulante behandlingstilbud til personer, der lever med vold i nære relationer. Herudover afsættes midler til en national enhed mod vold i nære relationer, som skal drive den nationale hotline og juridiske rådgivning til voldsudsatte kvinder og mænd mv., og som skal stå for vi- densindsamling og formidling om vold i nære relationer til relevante aktører på voldsområdet samt drive ef- terværnsaktiviteter med psykologhjælp i form af sociale netværk til voldsudsatte og deres børn og en central oversigt over pladser på krisecentre. I alt afsættes 65,6 mio. kr. i perioden 2017-2020. Satspuljepartierne har drøftet mænd i krise og er enige om at drøfte området nærmere på baggrund af evalueringen af det nuvæ- rende pilotprojekt om botilbud og rådgivning til voldsudsatte mænd i regi af handlingsplanen om vold i nære relationer. Evalueringen forventes færdig primo 2019.
Indsats på prostitutionsområdet
Når mennesker ønsker at forlade prostitution, har de ofte behov for hjælp og støtte fra personer med indsigt i prostitutionsmiljøet, de kan opnå et særligt tillidsforhold til. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte i alt 7,0 mio. kr. til en pulje, som relevante NGO’er kan søge til bistand, rådgivning og støtte til mennesker, som er på vej ud af prostitution. Puljen udmøntes i 2017.
Indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Der afsættes midler til en permanent finansiering af den eksisterende indsats på de tre Centre for Seksuelt Misbrugte, og der iværksættes en undersøgelse af indsatsen på senfølgeområdet. Derudover afsættes mid- ler til at sikre målrettede tilbud særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.
Der afsættes i alt 45,4 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Forebyggelse og bekæmpelse af mobning
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en kommunikationsindsats for at udbrede og skabe ejer- skab til det nye mobbesyn, en indsats for kompetenceudvikling af fagpersonale samt lovgivningsændringer, der sikrer, at uddannelsessteder i højere grad aktivt forebygger og griber ind over for mobning. Der afsættes i alt 42,8 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Mestring af skoledag og hverdagsliv for elever med autisme og ADHD samt deres klassekammerater Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til forsøgsindsatser, der skal styrke elever med autisme og ADHD samt deres klassekammeraters sociale kompetencer og relationer. Der igangsættes forsøg med ind-
satser fortrinsvis rettet mod elever i indskolingen (0.-3. klassetrin). Indsatserne vil primært have et forebyg- gende/foregribende sigte. Der afsættes i alt 18,7 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Styrket indsats mod menneskehandel
Satspuljepartierne er enige om, at menneskehandel er en grov krænkelse af menneskerettighederne og af den enkeltes ret til at bestemme over eget liv og egen krop. Der sættes derfor ind med indsatser, som skal bekæmpe menneskehandel og medvirke til, at bagmænd retsforfølges og straffes. En informationsindsats, der er rettet mod bl.a. mulige ofre for menneskehandel, og NGO’er skal øge fokus på retsforfølgelse af bag- mænd. Desuden iværksættes en styrket opsøgende indsats rettet mod mulige mindreårige ofre for menne- skehandel i asylsystemet i regi af Røde Kors, og det opsøgende arbejde over for potentielle ofre for menne- skehandel i Region Syddanmark styrkes i regi af Pro Vest. Der afsættes i alt 9,4 mio. kr. i perioden 2017- 2020.
Stærkere forældreskab
Der afsættes midler til projektet ’Stærkere Forældreskab’, som iværksættes af Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift. Projektets målgruppe er forældre til børn i alderen 0-17 år, og som er samlevende, eller som har afbrudt parforholdet, og som af hensyn til børnenes opvækst har brug for hjælp til et godt forældreskab. Hjælpen ydes af civilsamfundet og tager afsæt i forskningsbaserede, anerkendte metoder. Der afsættes i alt 5,9 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Transportordning for blinde og svagsynede
Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 40,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til etablering af en pulje til støtte til transport for blinde og svagsynede. Det skal afsøges, om puljen kan etableres i regi af Dansk Blin- desamfund. Såfremt der ikke er mulighed herfor, drøfter partierne en fornyet udmøntning af midlerne på handicapområdet.
Hjælpemidler til personer med handicap ved stemmeafgivningen
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at sikre, at det bliver lettere for personer med et handicap at foretage stemmeafgivningen ved egen hjælp, dvs. uden hjælp fra en personligt udpeget hjælper eller myndighedspersoner. Der afsættes i alt 2,1 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Dansk database om børns udvikling og trivsel
Initiativet etablerer en database om børns udvikling og trivsel (BUT) med henblik på at styrke arbejdet med effektmålinger af sociale indsatser rettet mod børn og unge i Danmark. Databasen gør det muligt at studere effekterne af en lang række sociale indsatser løbende gennem de berørte børns opvækst, ungdomsliv og tidlige voksenliv. Der afsættes 2,2 mio. kr. i 2017 og 2,2 mio. kr. i 2020.
Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.
Der afsættes 20,0 mio. kr. i 2017 til en udviklingspulje, der støtter nye indsatser på socialområdet. Indsatser- ne udvikles og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører med henblik på at skabe bedre vilkår for socialt udsatte grupper. Målgruppen for forslaget omfatter alle socialt udsatte grupper og borgere i risiko for social marginalisering, som har gavn af de frivillige aktørers indsatser.
Borgerstyrede budgetter til socialt udsatte
Der afsættes i alt 10,0 mio. kr. i perioden 2017-2019 til et forsøg med at understøtte socialt udsatte borgeres selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet gennem brug af borgerstyrede budgetter kombineret med en social støtte fra kommunen.
Rådet for Socialt Udsatte
Der afsættes i alt 8,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til forlængelse af Rådets udviklings- og aktivitetsbevilling. Derudover afsættes i alt 3,2 mio. kr. i perioden 2017-2020 til en særlig indsats for at fremme og understøtte kommunernes arbejde med at etablere og forankre lokale udsatteråd samt øvrige initiativer, der har til formål at styrke kommunernes inddragelse af udsatte borgere.
Metodeværktøj til evaluering af satspuljen
Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2017 til udvikling af et metodeværktøj, der kan danne grundlaget for tværgående evalueringer af satspuljen. Værktøjet skal give mulighed for at vurdere satspuljens samlede anvendelse på tværs af ministerområder.
Satspuljepartierne er endvidere enige om at afsætte driftstilskud til følgende eksisterende indsatser:
• RådgivningsDanmark
Der afsættes i alt 7,5 mio. kr. i perioden 2017-2019.
• Café Exit
Der afsættes i alt 10,5 mio. kr. i perioden 2017-2020.
• Gadejuristen
Der afsættes i alt 20,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til den fortsatte drift og udbredelse af Gadejuri- stens aktiviteter.
• Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser
Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til at sikre videreførelsen af aktiviteter, som Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser har overtaget fra PS Landsforeningen.
• Tilskud til Københavns Kommunes indsats for hjemløse
Der afsættes i alt 20,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til at understøtte, at Københavns Kommune over en fireårig periode kan forankre den indsats på hjemløseområdet, der i dag ydes med et særtil- skud.
• Landsforeningen af VæreSteder
Der afsættes i alt 2,0 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Derudover er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til at sikre videreførelsen af en række initiativer:
• Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI)
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til XXXX’x fortsatte virke og dermed at sikre, at der udbydes idrætstilbud til socialt udsatte borgere. Der afsættes i alt 8,8 mio. kr. i perioden 2017-2020.
• Videreførelse af BPA-rådgivning
Der afsættes i alt 2,4 mio. kr. i perioden 2017-2018 til videreførelse og evaluering af den eksisteren- de BPA-rådgivning (Borgerstyret Personlig Assistance).
• Dækning af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed
Der afsættes 4,0 mio. kr. i 2017 til videreførelse af initiativet.
• Forankringsstøtte til Symfoniens projekt
Der afsættes i alt 1,2 mio. kr. til forankringsstøtte i perioden 2017-2018 til Symfoniens projekt: ”Tidlig opsporing og indsats hos børn og unge med en spiseforstyrrelse – Koordinerende Mobilt Team”
• Forankringsstøtte til Red Barnets projekt
Der afsættes i alt 1,2 mio. kr. til forankringsstøtte i perioden 2017-2018 til Red Barnets projekt ”Jeg er, jeg har, jeg kan – udvikling af socialt udsatte børns redskaber til at mestre eget liv”.
Opfølgning på aftalen
Den samlede aftale har til formål at styrke indsatsen på socialområdet. En væsentlig forudsætning for dette er, at resultaterne fra enkelte initiativer opsamles og systematiseres med henblik på, at gode og effektfulde indsatser kan implementeres i praksis. Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive
orienteret om status for fremdriften af de enkelte projekter, ligesom der vil ske en løbende orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige ændringer i de enkelte projekter.
Oversigt over Aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2017-2020
Nr. | Mio. kr., 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
1 | Stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet | 58,3 | 58,6 | 64,7 | 67,4 | 249,0 |
2 | Aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser mv. | - | 13,6 | 12,2 | 9,7 | 35,5 |
3 | Udsatte og sårbare børn og unge, herunder: | 81,1 | 59,9 | 46,5 | 49,5 | 237,0 |
3a | - Ramme til investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge | 67,8 | 46,5 | 33,1 | 36,4 | 183,8 |
3b | - Headspace | 7,5 | 7,5 | 7,5 | 7,5 | 30,0 |
3c | - Støtte til børn og unge ved erstatningssager | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 2,4 |
3d | - Landsforeningen Spædbarnsdød | 1,2 | 1,2 | 1,2 | 1,2 | 4,8 |
3e | - Børnerådets Børneportal | 0,5 | 0,5 | 0,5 | - | 1,5 |
3f | - FBU ForældreLANDSforeningen | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 8,0 |
3g | - Bisidning til børn i Statsforvaltningen | 1,3 | 1,3 | 1,4 | 1,5 | 5,5 |
3h | - Adoption med samtykke som vej til opvækst i trygge rammer | 0,2 | 0,3 | 0,2 | 0,3 | 1,0 |
4 | Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland | 24,8 | 8,1 | 8,8 | 4,7 | 46,4 |
5 | Samlet indsats mod vold i nære relationer, herunder: | 24,7 | 13,6 | 17,4 | 9,9 | 65,6 |
5a | - Ambulante behandlingstilbud til personer udsat for vold i nære relationer | 16,1 | - | - | - | 16,1 |
5b | - National enhed mod vold i nære relationer | 6,7 | 9,9 | 9,9 | 9,9 | 36,4 |
5c | - Ambulante behandlingstilbud til voldsudøvere | 1,9 | 3,7 | 7,5 | - | 13,1 |
6 | Indsats på prostitutionsområdet | 7,0 | - | - | - | 7,0 |
7 | Indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen | - | 5,5 | 10,5 | 15,4 | 31,4 |
8 | Styrket indsats særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndom- men | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 14,0 |
9 | Forebyggelse og bekæmpelse af mobning | 13,7 | 9,7 | 9,7 | 9,7 | 42,8 |
10 | Mestring af skoledag og hverdagsliv for elever med autisme og ADHD samt deres klassekammerater | 10,4 | 2,7 | 4,8 | 0,8 | 18,7 |
11 | Styrket indsats mod menneskehandel | 5,6 | 3,3 | 0,2 | 0,3 | 9,4 |
12 | Stærkere forældreskab | 1,5 | 1,5 | 1,4 | 1,5 | 5,9 |
13 | Dansk database om børns udvikling og trivsel | 2,2 | - | - | 2,2 | 4,4 |
14 | Metodeværktøj til evaluering af satspuljen | 1,5 | - | - | - | 1,5 |
15 | Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv. | 20,0 | - | - | - | 20,0 |
16 | Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte | 9,7 | 0,1 | 0,2 | - | 10,0 |
17 | Transportordning for blinde og svagsynede | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 40,0 |
18 | Hjælpemidler til personer med handicap ved stemmeafgivningen | 0,6 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 2,1 |
19 | Driftstilskud til eksisterende indsatser, herunder: | 15,5 | 17,0 | 17,0 | 14,5 | 64,0 |
19a | - RådgivningsDanmark | 2,5 | 2,5 | 2,5 | - | 7,5 |
19b | - Café Exit | 1,5 | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 10,5 |
19c | - Gadejuristen | 5,0 | 5,0 | 5,0 | 5,0 | 20,0 |
19d | - Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 4,0 |
19e | - Tilskud til Københavns Kommunes indsats for hjemløse | 5,0 | 5,0 | 5,0 | 5,0 | 20,0 |
19f | - Landsforeningen af VæreSteder | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 2,0 |
20 | Rådet for Socialt Udsatte | 2,8 | 2,8 | 2,8 | 2,8 | 11,2 |
21 | Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) | 2,2 | 2,2 | 2,2 | 2,2 | 8,8 |
22 | Videreførelse af BPA-rådgivning | 1,2 | 1,2 | - | - | 2,4 |
23 | Dækning af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed | 4,0 | - | - | - | 4,0 |
24 | Forankringsstøtte til indsatser i frivillige organisationer | 1,0 | 1,4 | - | - | 2,4 |
25 | Administration | 3,2 | 2,1 | 2,2 | 2,3 | 9,8 |
Aftale i alt | 304,5 | 217,3 | 214,6 | 206,9 | 943,3 |
1. Stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet
1 | Titel | Stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram på voksen- området |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Kommuner og Socialstyrelsen mv. |
4 | Forslagets formål | Gruppen af udsatte voksne udgør ca. 65.000 personer i Danmark, og der bruges ca. 29,6 mia. kr. på det samlede voksenområde (inkl. voksne med handicap). Alligevel er der for få borgere, der i dag får en indsats, der gør en reel forskel. Det skyldes dels, at der mangler viden om de indsatser, der leveres, og dels, at for mange indsatser, der faktisk gør en forskel, ikke kommer ud at virke i kommunerne. Der er derfor behov for at sikre, at gode og virksomme metoder og indsatser på voksenområdet kan blive en integreret del af det kommunale socialarbejde og implementeres inden for rammerne af det kommunale serviceniveau. Samtidig er der et ønske fra kommunerne om i højere grad at kunne inddrage og understøtte indsatser, der er udviklet lokalt i kommunerne, og få skabt sikker viden om, hvorvidt de gør en forskel for borgerne, og om omkostningerne ved indsatsen står mål med resultaterne. Der er derfor behov for at prioritere udviklingen og dokumentationen af nye metoder, så de socialfaglige redskaber i højere grad kommer til at bygge på faglig viden og den kommunale virkelighed, herunder at sikre en bedre kobling til forskning, der er foran- kret i den fagprofessionelle praksis. Og der er behov for at investere i den kommunale omstilling, så de socialfaglige indsatser i højere grad bliver udbredt i den kommunale socialfaglige indsats og kommer ud og gør en forskel for borgerne. Det skal sikre, at den socialfaglige indsats løftes bredt blandt mange kommuner, så der leveres en stærkere indsats for de socialt udsatte grupper. Derfor igangsættes et udviklings- og investeringsprogram for voksne med sociale problemer og/eller psykiske funktionsnedsættelser, som har behov for støtte efter serviceloven. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der arbejdes ud fra den erkendelse, at mange udsatte borgere har en flerhed af so- ciale problemer og går på tværs af de sociale målgrupper. Konkret betyder det, at fx en opdeling mellem borgere med stofmisbrug og borgere med psykiske lidelser ikke er hensigtsmæssig for at sikre virksomme indsatser for de mange borgere med samti- dige sociale problemer. Initiativet vil understøtte en mere vidensbaseret social indsats gennem udvikling, afprøvning, udbredelse og forankring af virksomme metoder og lovende praksis på voksenområdet. Det sker ud fra en erkendelse af særligt fire problemstillinger. For det første har tilrettelæggelsen af forsøg på socialområdet ikke i tilstrækkelig grad gjort det muligt at få solid viden om effekterne, og derfor skal der etableres nye krav til metodeudvikling. For det andet har der i udviklingen af nye metoder været for lidt fokus på lovende praksis i kommunerne og en forståelse for den kommunale efter- spørgsel. Derfor skal der mere fokus herpå for at sikre udvikling af metoder, der reelt efterspørges i det kommunale, sociale arbejde. For det tredje er for få virksomme metoder blevet udbredt til flere kommuner, og derfor skal den kommunale omstilling understøttes bedre. Denne udvikling vil også blive styrket af, at der vil være mere fokus på den kommunale efterspørgsel i udviklingen af metoder og indsatser. Og for det fjerde har mange metoder ikke været realiserbare inden for rammerne af det kommunale serviceniveau, og derfor skal der fokus på omkostningseffektive løsnin- ger. Dette vil ske gennem tre spor, jf. også bilag 3: |
• Et spor for inddragelse af lovende praksis, metodeudvikling og dokumentati- on heraf samt afprøvning af virksomme og omkostningseffektive indsatser med det formål at sikre, at metodeudviklingen fokuseres på indsatser, der kan implementeres inden for rammerne af det kommunale serviceniveau, og som sikrer en stærkere understøttelse i alle faser af kommunernes egne ud- viklingsprojekter, samt gør det muligt at opspore kommunale udviklingspro- jekter, så de kan afprøves i en større skala for at sikre et tilstrækkeligt vi- densgrundlag for en eventuel udbredelse. • Et spor for investering i udbredelse og forankring af virksomme og omkost- ningseffektive metoder, så metoder, der virker, også forankres i flere kom- muner efter forsøgsperioden. Herunder indgår, at der skal sikres lettilgænge- lig og aktuel viden om metoder, der virker i praksis. • Et spor for investering i gode data, der understøtter viden om, hvad der vir- ker, samt en generel monitorering af metoder, der afprøves og udbredes. Indsatsområderne udvælges på baggrund af Socialpolitisk Redegørelse, andre rele- vante videnskilder og oplæg fra en arbejdsgruppe bestående af bl.a. kommunale repræsentanter og kerneaktører på socialområdet som fx repræsentanter fra medar- bejderne på socialområdet og uddannelses- og forskningssektoren. Aktørerne inddra- ges løbende i udviklingen og udbredelsen af virksomme metoder og kan således påvirke den fremadrettede udvikling. Inddragelsen skal ligeledes sikre en tæt kobling mellem uddannelse af nye medarbejdere til socialområdet og det konkrete sociale arbejde ude i kommunerne, hvormed arbejdsgruppen også kommer til at bygge bro mellem teori og praksis. Endvidere kan yderligere aktører inviteres undervejs, hvis der er indsatser og metoder, der kræver inddragelse fra andre sektorer som fx civilsam- fund eller erhvervsliv. Arbejdsgruppens indstilling ligger til grund for den endelige prioritering af konkrete indsatser, der foretages af social- og indenrigsministeren efter dialog med satspuljeordførerne. Det forventes, at der årligt igangsættes 2-3 metoder i metodeudviklingssporet, samt at disse metoder vil have en nogenlunde ens volumen. Der lægges samtidig op til, at de midler, der udmøntes under det foreslåede udvik- lings- og investeringsprogram, kommer til at følge principperne i Social- og Indenrigs- ministeriets kommende strategi for udvikling, modning og udbredelse af metoder. Strategien udarbejdes i efteråret 2016, og den forventes færdig omkring årsskiftet. Strategien skal blandt andet sikre, at de projekter, der gennemføres, er velforberedte, at metoderne er relevante og bæredygtige i en kommunal virkelighed, samt at der sikres en systematisk erfaringsopsamling. Strategien vil blive præsenteret for satspuljekredsen i begyndelsen af 2017 for at sikre opbakning til, at midlerne udmøntes efter principperne i strategien. Med de nye prin- cipper vil satspuljeordførerne blive præsenteret for oplæg til indsatsområderne for 2017. I udviklings- og investeringsprogrammet for 2017 vil der bl.a. indgå oplæg på indsatser i form af efterværn, der gør udsatte unge i stand til at klare sig bedre i vok- senlivet. Effekten af efterværn afprøves systematisk i en række kommuner. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Succeskriteriet er en øget social mobilitet, hvor flere udsatte voksne med sociale problemer og/eller psykiske funktionsnedsættelser får en social indsats, der hjælper dem væk fra udkanten af samfundet, og gør dem i stand til at kunne mestre en større del af deres eget liv. |
7 | Evaluering og op- følgning | Der vil løbende blive fulgt op på, om rådgivningen fra Socialstyrelsen matcher kom- munernes behov, og om det i højere grad lykkes at få udbredt og forankret virksomme |
metoder i kommunerne. | ||
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Projektet finansieres via en omlægning af to permanente satspuljebevillinger § 15.74.10.20. Fremrykningspuljen samt § 15.75.26.40. Social indsats over for stofmis- brugere. Når den nye strategi for udvikling, modning og udbredelse af metoder præsenteres for satspuljeordførerne, vil indsatsområderne for 2017 ligeledes blive præsenteret for satspuljeordførerne. |
9 | Varighed og imple- mentering | Der er tale om et permanent program |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 58,3 | 58,6 | 64,7 | 67,4 | 249,0 |
2. Aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser mv.
1 | Titel | Aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser mv. |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Kommunerne, Ankestyrelsen og Socialstyrelsen |
4 | Forslagets formål | Formålet med revisionen af servicelovens voksenbestemmelser er at tilpasse regler- ne, så de i højere grad end i dag skal hjælpe borgeren til positiv udvikling og hjælp til selvhjælp. Det sker blandt andet ved at sætte øget fokus på tidlige, helhedsorientere- de og sammenhængende indsatser. Desuden vil servicelovens voksenbestemmelser på en række områder blive regelfor- enklet og afbureaukratiseret, så reglerne bliver så ubureaukratiske som muligt til gavn for både borgere og kommuner. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | De overordnede elementer i aftalen om servicelovens voksenbestemmelser Aftalen foreslås at indeholde følgende elementer, som vil blive nærmere beskrevet i en konkret aftaletekst: • Ændringer i servicelovens formålsbestemmelser • Understøttese af en tidlig, forebyggende indsats - Udvidelse og tydeliggørelse af kommunernes mulighed for at sætte ind med tidlige forebyggende indsatser - Udbygget samarbejde med civilsamfundet - Mulighed for tildeling af hjælpemidler og forbrugsgoder i en kortere tidsbe- grænset periode - Mulighed for oprettelse og drift af sociale akuttilbud • Regelforenkling og afbureaukratisering - Forenkling af reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder, herunder brug af tro- og loveerklæringer - Ændringer/afbureaukratisering af regler om bilstøtte - Forenkling af merudgiftsydelsen - Fastsættelse af nationale takster for ophold i botilbud efter §§ 109 og 110 • Mulighed for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse, herunder en evaluering af ordningen • Øvrige forslag (hjælperordninger og data) - Justering af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og bor- gerstyret personlig assistance (BPA) - En samlet databekendtgørelse med henblik på at tilvejebringe et bedre data- grundlag på det sociale område • Retssikkerhed (varsling og klageadgang efter §§ 109 og 110) - Indførelse af et krav om varsling i forbindelse med visse typer af afgørelser - Klageadgang vedrørende tilbudslederens afgørelser i henhold til §§ 109 (kvindekrisecentre) og 110 (forsorgshjem mv.) • Ikrafttræden og overgangsperiode Økonomiske konsekvenser af aftalen om servicelovens voksenbestemmelser Langt hovedparten af elementerne i aftalen forventes at være udgiftsneutrale for både staten og kommunerne. Dog forventes forslagene om forenkling af merudgiftsreglerne og indførelse af varsling og klageadgang efter §§ 109 og 110 at medføre både kom- munale merudgifter og merudgifter for Ankestyrelsen, mens ændring af bilstøttereg- |
lerne forventes at medføre varige mindreudgifter for kommunerne. Hertil kommer en forventet udgift i Socialstyrelsen til finansiering af udarbejdelse af en evaluering af ordningen om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse. Samlet set vil der være et finan- sieringsbehov fra år 2018 og frem, hvor lovændringerne forventes at træde i kraft. Der afsættes således 0,0 mio. kr. i 2017, 13,6 mio. kr. i 2018, 12,2 mio. kr. i 2019 og, 9,7 mio. kr. i 2020 med en faldende profil indtil fuldt indfaset i 2026, hvor der afsættes 1,5 mio. kr. årligt til finansiering af de samlede udgifter som følge af aftalen om ser- vicelovens voksenbestemmelser. Det skal bemærkes, at profilen er faldende, fordi ændringerne i bilstøttereglerne vil medføre stigende mindreudgifter i kommunerne, frem til ændringerne er fuldt indfaset i 2026. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | At de aftalte justeringer af servicelovens voksenbestemmelser gennemføres i lovgiv- ningen samt afspejles i den kommunale administration af reglerne. |
7 | Evaluering og op- følgning | I 2019 udarbejdes en evaluering af ordningen om tilkøb af socialpædagogisk ledsa- gelse med henblik på at følge, om ordningen administreres i overensstemmelse med ordningens formål. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | De forventede lovændringer vil være varige. Evalueringen af ordningen om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse vil blive udarbejdet i løbet af år 2019. |
10 | Evt. efterregulering | Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen. |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 0,0 | 13,6 | 12,2 | 9,7 | 35,5 |
Heraf lovforslag | 0,0 | 13,6 | 11,2 | 9,7 | 34,5 |
Tid | Aktivitet |
4. kvartal 2016 | Indgåelse af politisk aftale om servicelovens voksenbestem- melser |
Feb. 2017 | Fremsættelse af lovforslag |
1. januar 2018 | Lovens ikrafttrædelsestidspunkt |
2019 | Evaluering af reglerne om tilkøb af socialpædagogisk ledsagel- se |
3. Udsatte og sårbare børn og unge
3a. Xxxxx til investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge
1 | Titel | Ramme til investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Det aftales som led i efterfølgende forhandlinger om anvendelsen af den afsatte ram- me. |
4 | Forslagets formål | Formålet er at understøtte en virkningsfuld indsats over for udsatte og sårbare børn og unge. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Vejen til at sikre udsatte og sårbare børn og unge bedre muligheder i voksenlivet er at understøtte kommunerne i at gribe tingene anderledes an og anvende flere virknings- fulde indsatser. Der skal sættes ind, før børn bliver til ”sociale sager” for at forhindre, at problemerne vokser sig større, for at forebygge, at medicinering af børn bliver nød- vendig, og for at undgå at stigmatisere børn og unge. Disse børn og unge kan have brug for hjælp og støtte fra mange forskellige steder for at styrke deres robusthed – fx sundhedsvæsenet, PPR, det sociale system og skolen, fordi de står med meget for- skellige udfordringer. Mange kommuner yder en målrettet indsats over for udsatte og sårbare børn og unge, eksempelvis Herlev Kommune, som har styrket sin tidlige rådgivning, blandt andet i regi af PPR. Det er vigtigt at få dokumenteret de positive effekter af kommunernes lovende praksis, indsatser, organiseringsformer mv., så andre kommuner kan lære af dem, og virksomme tilgange udbredes til flere udsatte børn og unge. Det eksisterende Metodeudbredelsesprogram på børneområdet, som har 10 mio. kr. årligt i varig finansiering, understøtter udbredelsen af eksisterende forskningsbasere- de virksomme indsatser. Forudsætningen for en mere virkningsfuld socialpolitik er, at der i højere grad også udvikles, afprøves og forankres virksomme metoder og loven- de praksis på børneområdet. Der afsættes en samlet ramme på 183,8 mio. kr. i 2017-2020 til initiativer målrettet udsatte og sårbare børn og unge, som er første skridt på vejen mod et udviklings- og investeringsprogram på børneområdet. De midler, der afsættes, skal ses i sammen- hæng med den varige bevilling på 10 mio. kr. årligt til Metodeudbredelsesprogrammet. Udmøntningen af rammen forhandles efterfølgende i satspuljekredsen. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Det aftales som led i forhandlingerne om anvendelsen af den afsatte ramme. |
7 | Evaluering og op- følgning | Det aftales som led i forhandlingerne om anvendelsen af den afsatte ramme. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Det aftales som led i forhandlingerne om anvendelsen af den afsatte ramme. |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen har fire års varighed i perioden 2017-2020. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 67,8 | 46,5 | 33,1 | 36,4 | 183,8 |
3b. Headspace
1 | Titel | Headspace |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Headspace |
4 | Forslagets formål | Forslagets formål er at yde driftsstøtte til Headspaces åbne rådgivningstilbud for unge i alderen 12-25 år samt yde støtte til åbning af nye centre. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Headspace er et åbent, anonymt og gratis rådgivningstilbud for unge i alderen 12-25 år. Headspace rådgiver de unge om f.eks. konflikter med familien, samt om angst, ensomhed, xxxx selvværd mv. Endvidere hjælper Headspace de unge med at finde frem til den rigtige hjælp fx ved at tage kontakt til kommunen, opsøge læge mv. De frivillige i Headspace tilbyder desuden udgående rådgivning på skoler, fritidsklub- ber, skoler og uddannelsesinstitutioner. Der findes aktuelt ti Headspace centre, som drives i samarbejde med centrenes be- liggenhedskommuner. Headspace finansieres i dag dels af beliggenhedskommuner- ne, dels af midler fra fonde, private virksomheder mv. Der afsættes 7,5 mio. kr. årligt til Headspace til driftsstøtte samt til åbning af nye cen- tre i årene i 2017-2020. Støtten vil muliggøre landsdækkende udbredelse af Headspace. |
6 | Forslagets succes- kriterier | At Headspace driver rådgivningstilbud, som er tilgængelige for børn og unge i alderen 12-25 år i hele landet. Centrene etableres i samarbejde med beliggenhedskommu- nerne og eventuelt andre lokale samarbejdsparter. |
7 | Evaluering og op- følgning | Headspace skal årligt rapportere om gennemførelse af de planlagte aktiviteter via regnskabs- og rapportaflæggelse i forhold til bevillingens formål til Socialstyrelsen. Desuden vil den model for økonomisk evaluering af sociale indsatser, som er under udarbejdelse i regi af Socialstyrelsen som led i satspuljeaftalen for 2016, kunne an- vendes til at vurdere de økonomiske konsekvenser af Headspace. Modelværktøjet forventes klar til udbredelse ultimo 2017. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes løbende som en årlig bevilling til Headspace i årene 2017-2020. |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet er fireårigt (2017-2020). I 2020 kan der som led i satspuljeforhandlingerne gøres status på baggrund af foreliggende erfaringer og samfundsøkonomiske bereg- ninger. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 7,5 | 7,5 | 7,5 | 7,5 | 30,0 |
3c. Støtte til børn og unge ved erstatningssager
1 | Titel | Støtte til børn og unge ved erstatningssager |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Børns Vilkår |
4 | Forslagets formål | Forslagets formål er at sikre, at børn og unge kan få støtte i forbindelse med, at de fører, eller ønsker at føre, en erstatningssag mod deres kommune om behandlingen af deres børnesag. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Børns Vilkårs modtager i forvejen 5,3 mio. kr. årligt i varige midler til at yde bisidning til børn og unge i sociale sager. Der afsættes 0,6 mio. kr. årligt i årene 2017-2020 til, at Børns Vilkår også kan give støtte og bisidning til børn og unge, der ønsker at anlægge erstatningssag mod deres kommune. Initiativet forlænger den mulighed for støtte og bisidning, som har indgået i projektet ”Støtte til børn ved erstatningssager”, som Xxxxx Xxxxxx har modtaget støtte til fra satspuljen for 2013-2016. Forslagets målgruppe er børn og unge, der har eller har haft en børnesag i kommu- nen, og for hvem det kan være relevant at rejse en erstatningssag ved domstolene mod kommunen. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Børns Vilkår yder støtte til de børn og unge, der ønsker at anlægge en erstatningssag. |
7 | Evaluering og op- følgning | Børns Vilkår skal årligt dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter via regnskabs- og rapportaflæggelse i forhold til bevillingens formål til Socialstyrelsen. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes løbende som en årlig bevilling til Børns Vilkår i årene 2017- 2020. |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet er fireårigt (2017-2020). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 2,4 |
3d. Landsforeningen Spædbarnsdød
1 | Titel | Landsforeningen Spædbarnsdød |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Landsforeningen Spædbarnsdød |
4 | Forslagets formål | Formålet er at sikre rådgivning og støtte til forældre, der har mistet et barn under graviditeten, under fødslen eller i barnets første leveår, samt deres pårørende. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der ydes driftsstøtte til at sikre, at Landsforeningen Spædbarnsdøds rådgivnings- og støtteaktiviteter i projektperioden kan tilbydes alle forældre i målgruppen. Landsforeningen Spædbarnsdød er en forening, der tilbyder rådgivning og samtale-, undervisnings- og gruppeforløb til forældre, der har mistet et spædbarn, samt deres pårørende. Rådgivningen og støtten ydes både i forbindelse med dødsfaldet og ved senere graviditet/fødsel. Foreningen Spædbarnsdød modtager aktuelt 1,8 mio. kr. årligt i varig driftsstøtte til foreningens aktiviteter. |
6 | Forslagets succes- kriterier | At sikre, at Landsforeningen Spædbarnsdød kan yde rådgivning og støtte til forældre, der har mistet et spædbarn, samt deres pårørende. |
7 | Evaluering og op- følgning | Landsforeningen Spædbarnsdød skal årligt dokumentere gennemførelse af de plan- lagte aktiviteter via regnskabs- og rapportaflæggelse i forhold til bevillingens formål til Socialstyrelsen. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes løbende som en årlig driftsbevilling til Landsforeningen Spæd- barnsdød i 2017-2020. |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet er fireårigt (2017-2020). |
10 | Efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 1,2 | 1,2 | 1,2 | 1,2 | 4,8 |
3e. Børnerådets Børneportal
1 | Titel | Børnerådets Børneportal |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Børnerådet |
4 | Forslagets formål | Formålet med initiativet er at styrke kendskabet blandt børn og unge til børn og unges rettigheder og til Børneportalen. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Børneportalen giver børn konkret viden om rettigheder og information om rådgiv- ningstilbud og klagemuligheder. Med henblik på at styrke kendskabet blandt børn og unge til børns rettigheder og til Børneportalen tilføres Børnerådet midler til bl.a. mål- gruppeorienterede kampagner om børns rettigheder og videreudvikling af siden. Mid- lerne kan endvidere bruges på en medarbejder og materialeudvikling. Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2017-2019 til Børnerådet til videreudvikling af Børneportalen. |
6 | Forslagets succes- kriterier | At flere børn kender til deres rettigheder, samt at flere børn i målgruppen kender Bør- neportalen. |
7 | Evaluering og op- følgning | Initiativet evalueres ikke. Børnerådet samler op på erfaringerne. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes løbende som en årlig bevilling til Børnerådet i årene 2017-2019. |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet er treårigt (2017-2019). Udviklingsprojektet forankres inden for den eksiste- rende permanente bevilling til Børneportalens drift på 0,2 mio. kr. årligt og Børnerå- dets øvrige driftsbevilling. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,0 | 1,5 |
3f. FBU - ForældreLANDSforeningen
1 | Titel | FBU - ForældreLANDSforeningen |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | FBU - ForældreLANDSforeningen |
4 | Forslagets formål | Formålet er at sikre rådgivning og støtte til forældre til børn og unge, der har behov for særlig støtte efter serviceloven. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der ydes driftsstøtte til FBU - ForældreLANDSforeningens rådgivnings- og støtteakti- viteter. FBU er en landsdækkende, frivillig forening, som har til formål at samle, støtte og rådgive forældre, hvis børn og unge modtager særlig støtte efter serviceloven, herun- der anbringelse uden for hjemmet. Foreningen driver blandt andet FBU – LINIEN, der er en landsdækkende, åben og anonym telefonrådgivning til forældre, pårørende mv. Rådgivningen varetages af socialrådgivere og erfarne frivillige støttepersoner. Foreningen afholder desuden forældrekurser, temadage samt samtalegrupper og netværksskabende aktiviteter, bl.a. i regi af FBU – Forældrestøtte. Der afsættes 2,0 mio. kr. årligt i årene 2017-2020. Det bemærkes, at FBU – Foræl- drestøtte i Herning desuden modtager 1,0 mio. kr. årligt i varig driftsstøtte. |
6 | Forslagets succes- kriterier | At sikre, at FBU-ForældreLANDSforeningen kan yde rådgivning og støtte til forældre til børn og unge, som har behov for særlig støtte efter serviceloven og herunder støtte i regi af FBU – Forældrestøtte. |
7 | Evaluering og op- følgning | FBU – ForældreLANDSforeningen skal årligt dokumentere gennemførelse af de plan- lagte aktiviteter via regnskabs- og rapportaflæggelse i forhold til bevillingens formål til Socialstyrelsen. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes løbende som en årlig driftsbevilling til FBU - ForældreLANDS- foreningen i årene 2017-2020. |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet er fireårigt (2017-2020). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 8,0 |
3g. Bisidning til børn i Statsforvaltningen
1 | Titel | Bisidning til børn i Statsforvaltningen |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Børns Vilkår |
4 | Forslagets formål | Hvert 3. barn i Danmark oplever i løbet af barndommen, at deres familie xxxxxx op. Undersøgelser viser, at børn i brudte familier gennem hele livet er mere udsatte end andre børn. Uanset at børnene i forbindelse med samlivsbrud ofte er omdrejnings- punktet for forældrenes konflikt og en sag i Statsforvaltningen, er inddragelsen af børnene og den direkte varetagelse af deres behov fra myndighedernes side relativt begrænset. Den direkte inddragelse af barnet omfatter i dag bl.a. børnesamtaler i Statsforvaltningen. Forskellige undersøgelser, bl.a. en undersøgelse fra Børnerådet om børns møde med Statsforvaltningen, viser, at børn gerne vil inddrages, og at de gerne vil give deres mening til kende. Samtidig er det ikke sjældent anført, at børnene kan føle sig klemt i de voksnes konflikt og derfor føle sig utrygge ved at skulle deltage i en samtale, og at de mangler viden om forløbet. Xxxxx Xxxxxx gennemfører i 2015-2016 i samarbejde med Egmont Fonden og Stats- forvaltningen et projekt med bisidning til børn, der skal til børnesamtale i Statsforvalt- ningen. Initiativet indebærer en videreførelse af dette projekt. Initiativets formål er at forbedre støtten til barnet og styrke barnets stemme i situationer, hvor forældrene har brudt med hinanden. En evaluering af det igangværende projekt viser, at bisidning gør barnets stemme tydeligere under en børnesamtale, og at bisidning er særligt værdifuld i de meget konfliktfyldte skilsmisser. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Børn, der indkaldes til samtale i Statsforvaltningen, tilbydes med initiativet en neutral og professionel bisidder, som kan deltage i samtalen, sådan at der skabes bedre mulighed for at imødekomme barnets behov. Bisidderen skal således klæde barnet godt på til samtalen og understøtte barnets stemme uden at udfordre barnets udsagn. Bisidder har ikke et ansvar for eller indflydelse på sagens forløb, ligesom bisidderen ikke taler med barnets forældre. Før samtalen taler bisidderen med barnet om, hvorfor der skal være en børnesamtale, og hjælper barnet med at forberede sig på samtalen. Under samtalen fungerer bisid- deren som en støtte for barnet, hvis barnet går i stå eller glemmer nogle af de ting, barnet har forberedt at sige. Efter samtalen kan barnet mødes med bisidderen og tale om samtalen. Barnet kan også tale med bisidderen, når sagen er afgjort. Udover selve bisidningen omfatter initiativet den nødvendige sparring og supervision mv. til bisidderne, vidensformidling samt samarbejdsmøder mellem bisidderne og Statsforvaltningen. Målgruppen for initiativet er børn på ca. 7 år og derover, som indkaldes til en samtale i Statsforvaltningen. Dvs. at målgruppen er børn i de mest konfliktfyldte skilsmisser. Initiativet vil omfatte 150 børn i 2017 stigende til 200 børn i 2020 og frem. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Initiativet skal styrke barnets stemme. For det enkelte barn vil tilbuddet om en neutral og professionel bisidder kunne bidrage til at skabe klarhed om forløbet og støtte og betrygge barnet i at fremkomme med sine ønsker under en børnesamtale. |
Den forventede effekt på systemniveau er, at initiativet vil øge fokus på barnet i pro- cessen og dermed understøtte en udvikling, hvor barnet sættes i centrum allerede i processen og ikke først i de afgørelser eller aftaler, der skal skabe rammerne for bar- nets kontakt med begge forældre og løse uenigheden mellem dem. | ||
7 | Evaluering og op- følgning | Der foretages ikke særskilt evaluering af initiativet, men videreførelsen af projektet skal ses i sammenhæng med udviklingen af ”Ét system for skilsmissefamiler”, jf. punkt 9. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes løbende som en årlig bevilling til Børns Vilkår. |
9 | Varighed og imple- mentering | Der er tale om en varig bevilling. Initiativet skal ses i sammenhæng med regeringens udspil på skilsmisseområdet ”Ét system for skilsmissefamilier”. Der indledes forhandlinger om udspillet i januar 2017. Med udspillet lægges der op til en reform af den familieretlige struktur, der skal sikre, at myndighedsarbejdet og sagsbehandlingen er tidssvarende, enkel og effektiv. Re- formen lægger op til en énstrenget myndighedsstruktur med afsæt i børnenes og familiernes behov. Der vil i den forbindelse ske en særskilt belysning af barnets place- ring i systemet med henblik på at afdække muligheder for i højere grad at drage om- sorg for barnet i processen. Resultaterne af dette arbejde vil således kunne have betydning for den fremtidige udformning af bisidning. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 1,3 | 1,3 | 1,4 | 1,5 | 5,5 |
3h. Adoption med samtykke som vej til opvækst i trygge rammer
1 | Titel | Adoption med samtykke som vej til opvækst i trygge rammer |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Ankestyrelsen og VISO |
4 | Forslagets formål | At udbrede kendskabet til adoption som en vej til stabilitet og kontinuitet i et barneliv. Med forslaget er der fokus på at styrke sagsbehandlingen og rådgivningen i sager, hvor adoption med samtykke kan komme på tale gennem direkte dialog om konkrete sager, problemstillinger og udfordringer. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Muligheden for at hjælpe et barn eller en ung gennem adoption som et alternativ til en langvarig anbringelse uden for hjemmet anvendes kun i yderst begrænset omfang. En adoption giver mere stabilitet og kontinuitet for barnet, end en anbringelse, herun- der en videreført anbringelse. Ved en adoption bliver barnet en rigtig del af familien, uden at leve med utrygheden ved mulig genbehandling, jævnlige sagsbehandlersam- taler osv. Derfor er det vigtigt at kommunerne altid overvejer, om adoption er den bedste løsning af hensyn til barnet. Det kan imidlertid kræve en kulturændring i kom- munerne. Lovgivningen åbner for, at barnet efter en adoption fortsat kan have kendskab til og kontakt med de biologiske forældre eller andre nære familiemedlemmer. Kommuner- ne skal klædes bedre på til også at bringe dette ind i samtalen med forældrene, når spørgsmålet om adoption drøftes. Der iværksættes læringsteambesøg fra Ankestyrelsen i kommunerne med deltagelse af VISO med henblik på at udbrede kendskabet til adoption som en mulighed. Drøftel- serne og sparringen sker med henblik på dels at udbrede de lovgivningsmæssige rammer og dels for at sætte kommunerne i stand til bedre at håndtere de svære sam- taler med forældrene, og de dilemmaer, der opstår i den forbindelse. Besøgene tager afsæt i konkrete sager, hvor adoption er sket eller har været overve- jet, og sker under Ankestyrelsens ledelse. Ankestyrelsen har i den forbindelse en faciliterende rolle men kan med sin sagkundskab inden for både det sociale område samt adoptionsområdet bidrage til at identificere de relevante udfordringer. Ankesty- relsen vil i den forbindelse kunne deltage med adoptionsrådgivere, der kan bistå med erfaringer og viden om adoption, herunder spørgsmål om tilknytning og vigtigheden af kendskab til oprindelig slægt. Det vil samtidig kunne give udbytte at invitere relevante nøglemedarbejdere fra nabo- kommuner med til læringsteambesøget med henblik på at udbrede kendskabet til den konkrete anvendelse af adoption. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Den forventede effekt er via konkrete sagsgennemgange at identificere udfordringer ved sagsbehandlingen og at opnå relevant sparring herom. Det forventes tillige, at kommunerne vil føle sig bedre klædt på til også at inddrage muligheden for adoption i sagsbehandlingen. Endelig forventes en yderligere styrkelse af VISOs rådgivning på adoptionsområdet til gavn for alle landets kommuner. |
7 | Evaluering og op- følgning | Der foretages ikke særskilt evaluering af initiativet, der kan ses som et implemente- ringsinitiativ. Erfaringerne vil indgå i det løbende fokus ministeriet har på området. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Læringsteamsbesøgene sker med afsæt i konkrete sager om adoption, eller sager hvor kommunen har overvejet adoption. Med initiativet forventes det, at der vil kunne gennemføres 6 forløb årligt. |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet løber over fire år, og implementeres af Ankestyrelsen. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 0,2 | 0,3 | 0,2 | 0,3 | 1,0 |
4. Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland
1 | Titel | Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grøn- land |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark Kommuner, De Grønlandske Huse og øvrige frivillige organisationer og private aktø- rer. Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt udsatte børn og unge i Grønland Socialstyrelsen og evt. Ankestyrelsen. |
4 | Forslagets formål | Initiativet består samlet af to led. Det ene fokuserer på at give effektiv støtte til udsatte grønlændere i Danmark, mens det andet har til formål at understøtte selvstyrets ind- sats over for udsatte børn og unge i Grønland. Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark Det er erfaringen fra Strategien for udsatte grønlændere i Danmark (2013-2016), at det er lykkedes at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundsaktører om udsatte grønlændere, men at målgruppen fortsat i ringe grad får gavn af kommuner- nes sociale tilbud. På den baggrund lægges op til en indsats i fire spor. Det første initiativ, overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark, skal udvikle og afprøve en metode, som gør det muligt at etablere og fastholde en længe- revarende kontakt til udsatte grønlændere, så målgruppen i højere grad profiterer af den sociale indsats, kommunerne yder. Det andet initiativ er en fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlæn- dere i Danmark (2013-2016), der skal fastholde udviklingen på området i de tidligere fem strategikommuner samt udbrede viden og erfaringer til yderligere 5-10 kommuner og en række private organisationer. Initiativet supplerer afprøvningen af overgangs- og peer-støtte, der vurderes at være en metode, som strategien har vist behov for. Det tredje initiativ er en videreførelse af støtten til inklusionsindsatsen i De Grønland- ske Huse i 2018 og 2019. De midler til De Grønlandske Huse, der er afsat i 2016 i regi af satspuljeaftalen for 2016, kan finansiere en inklusionsindsats i De Grønlandske Huse til og med 2017. Det fjerde initiativ er en fortsat sikring af specialiserede tilbud fra frivillige organisatio- ner og private aktører målrettet udsatte grønlænderes særlige behov. Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt udsatte børn og unge i Grønland Grønland har en række udfordringer på det sociale område, herunder på området for udsatte børn og unge, og den grønlandske børnetalsmand har rapporteret om stærkt bekymrende forhold for børn i dele af Grønland. Børnetalsmanden har fx påpeget, at der er store andele af børn, der vokser op med overgreb, vold og alkohol, og at den nuværende indsats over for disse børn er utilstrækkelig. Der er et meget stort ønske både i den grønlandske befolkning og i det grønlandske selvstyre om at få gjort noget ved de store udfordringer, og der er derfor igangsat en lang række initiativer i Grønland, ligesom der planlægges grundlæggende lovændrin- ger på området med den ny børnelov. Imidlertid er der en række forhold i Grønland, som gør implementeringsudfordringerne endnu større end i Danmark, blandt andet på grund af de store geografiske afstande i |
Grønland, et forholdsvis lille befolkningsgrundlag og mangel på uddannede medar- bejdere. På den baggrund foreslås et initiativ, der består af to faser, og som har til formål at bistå og understøtte selvstyrets indsats over for udsatte børn og unge i Grønland i forhold til de områder, hvor der er særligt behov. | ||
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark Initiativet Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark kombinerer peer-støtte, hvor en borger med grønlandsk baggrund fungerer som støtteperson for en udsat grønlænder, og Critical Time Intervention-metoden (CTI), hvor en koordine- rende, gennemgående kommunal støtteperson yder en intensiv, tidsbegrænset ind- sats i en kritisk overgangsfase. Det vurderes, at kombinationen af CTI og peer-støtte kan imødekomme to væsentlige udfordringer: Dels i forhold til fastholdelse i sociale forløb og dels i forhold til kultur- og sprogbarrierer. Det forventes, at to-fire kommuner eller kommunepartnerskaber vil modtage støtte fra en ansøgningspulje. Der afsættes ca. 18,6 mio. kr. til initiativet, herunder 15,2 mio. kr. til ansøgningspuljen. Initiativet Fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlændere i Dan- mark omfatter faglige netværk for de fem strategikommuner og de private samar- bejdsorganisationer, som deltog i den eksisterende strategi. Deltagerkredsen i de faglige netværk udvides med en række nye kommuner og organisationer. Derudover gives processtøtte til de private samarbejdsorganisationer i kommunerne, der laves metodebeskrivelser af lovende praksis og relevante indsatser for målgruppen, og hjemmesiden fra strategien (xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx) videreføres. Formålet med initiativet er at understøtte det fortsatte arbejde på området og udbrede de positive erfaringer fra strategien til flere kommuner og organisationer. En sådan fortsættelse og udbredelse af strategien, suppleret af metodeafprøvningen af overgangs- og peer- støtte, vurderes at opfylde det nuværende udviklingsbehov over for målgruppen i kommunerne og de frivillige organisationer. Der afsættes ca. 4,8 mio. kr. til initiativet. Inklusionsindsatsen i De Grønlandske Huse skal videreføre De Grønlandske Huses opsøgende inklusionsindsats over for nytilkomne grønlændere i landets fire største byer (Aalborg, Aarhus, København og Odense), hvor en stor del af udsatte grønlæn- dere i Danmark bor. Midlerne fordeles ligeligt mellem de fire huse i 2018 og 2019 på baggrund af indsendte projektbeskrivelser. Der afsættes ca. 8,0 mio. kr. til initiativet. Øvrige Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. i 2017 til frivillige organisationer og private aktører, der varetager specialiserede tilbud målrettet udsatte grønlændere. Det kan fx være tilbud til udsatte grønlandske kvinder, der har særlige udfordringer med at blive en del af det danske samfund, eller tilbud og behandling, der foregår på grønlandsk. Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt udsatte børn og unge i Grønland Der afsættes i alt ca. 10,0 mio. kr. til initiativet, der består samlet af to faser: Fase 1. Det er afgørende for den samlede indsats, at man tidligt i processen får identificeret de områder, hvor Grønland har størst udfordringer, så man i samarbejde med selvsty- ret sikrer, at der sættes ind, hvor behovet er størst. Således er det vigtigt for den sam- lede indsats, at der ud over et godt lovgivningsmæssigt grundlag bl.a. både er den nødvendige tilbudsvifte, de nødvendige kompetencer hos de udøvende medarbejde- re, og de rigtige understøttende initiativer. Første fase af initiativet er derfor, at Social- styrelsen med bistand fra Ankestyrelsen og i samarbejde med selvstyret indlednings- vist laver en grundig analyse af socialområdet i Grønland. Parallelt til gennemførelse af analysen påbegyndes en bistand til udvikling af tilsynet |
med de sociale tilbud og plejefamilier i Grønland, som fortsætter i fase 2. Selvstyret har i 2016 etableret en tilsynsenhed, som skal føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier i Grønland. Selvstyret har konkret udtrykt ønske om bistand til udar- bejdelse af koncepter for godkendelse og tilsyn med de sociale tilbud og plejefamilier. Derudover kan påbegyndes uddannelsesaktiviteter fx vedr. forebyggelse af overgreb mv., som fortsætter i fase 2. Fase 2. Når den indledende analyse er afsluttet, og problemstillingerne er identificeret, udar- bejdes en udviklingsplan, der peger på relevante indsatsområder, som Socialstyrelsen og Ankestyrelsen kan bidrage til i form af sparring, undervisning inden for forskellige temaer. Det kan fx være: • Hjælp til forebyggelse af overgreb • Hjælp til håndtering af underretninger • Uddannelse af medarbejdere • Hjælp til udvikling af tilsynet med de sociale tilbud i Grønland • Udarbejdelse af koncepter for sagsgennemgange • Hjælp til udvikling af den faglige ledelse • Udbredelse og forankring af socialfaglige metoder fx Signs of Safety og Inte- grated Childrens System (ICS) Selvstyret har udtrykt ønske om bistand til udarbejdelse af koncept for tilsynet med sagsbehandlingen i kommunerne, som det er ved at skærpe. Der kan derfor – på baggrund af analysen og med inspiration fra det koncept, der anvendes i forbindelse med Ankestyrelsens sagsgennemgang i forbindelse med Task Force-forløb – gives bistand til selvstyret med henblik på at udvikle et lignende koncept i en grønlandsk kontekst. Bistanden til udvikling af tilsynet med de sociale tilbud og plejefamilier i Grønland, som blev påbegyndt i fase 1 fortsætter i fase 2. Da Grønland endvidere har mangel på uddannet arbejdskraft til at løse de opgaver, der er på området, foreslås det endvidere, at der i fase to kan arbejdes med kortere- varende kurser, som kan imødekomme et mere akut behov i praksisfeltet. Kurserne kan enten foregå i Grønland eller som ”højskoler” i Danmark. Der kan for eksempel tænkes i korterevarende kurser i: • Forebyggelse af overgreb i institutioner mv. • God sagsbehandling • Samarbejde mellem politi, kommuner og sundhedsvæsen • Tilsyn med tilbud og plejefamilier • Inddragende metoder Samtidig kan et sådant initiativ indeholde finansiering af støtte til, at de grønlandske kommuner kan trække på bistand fra VISO, fx i form af tematiserede gruppesager, såfremt selvstyret ønsker det. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark Det forventes, at 120-150 udsatte grønlændere vil blive omfattet af indsatsen, og at 65-80 pct. af de borgere, som får den kombinerede CTI og peer-støtte, vil kunne opnå og fastholde en længevarende (9 mdr.) kontakt til det kommunale hjælpesystem og derved opnå bedre resultater af den generelle sociale indsats, kommunerne tilbyder. Fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark Det forventes, at 5-10 nye kommuner og ca. syv nye private organisationer vil deltage |
i de faglige netværk sammen med de tidligere fem strategikommuner og de private samarbejdsorganisationer deri. Der ydes særskilt processtøtte til ca. 15 organisatio- ner, som skal understøtte de private tilbud til målgruppen og samarbejdet med offent- lige myndigheder. Inklusionsindsatsen i De Grønlandske Huse Initiativet skal medvirke til at yde en mere opsøgende, intensiv og systematisk støtte til nytilkomne grønlændere og til husenes brugere i form af hjælp til håndtering af sproglige, uddannelsesmæssige og kulturelle udfordringer i mødet med det danske system. Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt udsatte børn og unge i Grønland Det forventes, at initiativets socialfaglige, juridiske og implementeringsfaglige bistand kan være med til at styrke og understøtte det grønlandske selvstyre i det store arbej- de, de er i gang med, herunder også understøtte selvstyrets implementering af den nye børnelov, der er under udarbejdelse, samt øvrige initiativer, der er iværksat af selvstyret i Grønland. | |||||
7 | Evaluering og op- følgning | Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark Der foretages en evaluering af metodernes implementering og resultater. Endvidere skal indsatsens økonomiske omkostninger belyses. Fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark Der foretages ikke en evaluering af initiativet. Inklusionsindsatsen i De Grønlandske Huse Der foretages ikke en evaluering af initiativet. Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt udsatte børn og unge i Grønland Der foretages ikke en evaluering af initiativet. | |||
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark Tidsplan for Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark samt an- søgningspulje til frivillige foreninger og private aktører til sikring af specialiserede tilbud. Tid Aktivitet 1.-2. kvartal 2017 Ansøgningspuljer udmeldes. Faglig følgegruppe nedsættes. 3.-4. kvartal 2017 Indgåelse af aftale med evaluator. Ansøgningspuljer udmøntes. 4. kvartal 2017 Opstartsmøde på tværs af kommuner afholdes. Opstartsmøde med projektlederne i de private organi- sationer afholdes. Ultimo 2020 Afsluttende møde på tværs af kommuner afholdes. Ultimo 2020 Evaluering offentliggøres. Tidsplan, Fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark | |||
Tid | Aktivitet | ||||
1.-2. kvartal 2017 | De faglige netværk etableres og igangsættes. | ||||
Tidsplan, Inklusionsindsatsen i De Grønlandske Huse Tid Aktivitet 1. kvartal 2018 Tilskudsbreve udsendes til De Grønlandske Huse. 1. kvartal 2019 Tilskudsbreve udsendes til De Grønlandske Huse. Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt udsatte børn og unge i Grønland Tidsplan Tid Aktivitet 1. kvartal 2017- Koordinering og planlægning af analysearbejde i 1. kvartal 2018 samarbejde med det grønlandske selvstyre. Analyse. Udarbejdelse af udviklingsplan. Udviklingsaktivitet vedr. tilsyn med tilbud og plejefamilier samt opstart af uddannelsesaktiviteter mv. 1.kvartal 2018- Udviklingsaktivitet vedr. tilsyn med tilbud og plejefami- 4.kvartal 2018 lier (del 2). 2. kvartal 2018 - Gennemførelse af øvrige udviklingsaktiviteter. 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020 Afsluttende dialog med det grønlandske selvstyre. | ||
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark Initiativet løber over fire år. Strategien for udsatte grønlændere i Danmark udløb i marts 2016, og samarbejdet er nu overgået til almindelig drift blandt de involverede kommuner. Såfremt den kombinerede CTI- og peer-støtte viser sig virksom over for målgruppen, vurderes det sandsynligt, at initiativet forankres kommunalt, fordi: • Der er stor efterspørgsel fra både kommuner og De Grønlandske Huse efter virksomme metoder, der kan forbedre fastholdelsen af målgruppen i sociale forløb, og flere kommuner har udvist interesse i at deltage i udviklingen af nye indsatser, herunder misbrugsbehandling på grønlandsk, inklusionsforløb til nytilflyttere og arbejdsnetværk omkring socialt udsatte. • Der forventes for kommunerne at være en økonomisk gevinst forbundet med forankringen af initiativet. De mange afbrudte sociale forløb medfører et res- sourcespild for kommunerne, og derfor vil en virksom metode, der forebyg- ger afbrydelser og tilbagefald blandt målgruppen, være økonomisk attraktiv. Der stilles desuden krav til deltagende kommuner om, at de står til rådighed i forbin- delse med en eventuel efterfølgende udbredelse til andre kommuner. Fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark Initiativet løber over fire år. Det er erfaringen fra den nuværende strategi, at kommu- nerne ønsker at samarbejde og udveksle viden om indsatser til gavn for den forholds- vis lille målgruppe af udsatte grønlændere i Danmark. Desuden har en række kom- muner, der ikke deltog i strategien, vist interesse i at benytte erfaringerne i deres egen indsats. Inden en afprøvning af overgangs- og peerstøtte er der sparsom, solid viden om virksomme metoder, hvorfor det vurderes mest hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt at understøtte, at kommunerne deler faglig viden og erfarin- ger i forlængelse af Grønlænderstrategien. |
Inklusionsindsatsen i De Grønlandske Huse Bevillingen løber i to år. Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt udsatte børn og unge i Grønland Initiativet løber over fire år. Dette vil muliggøre iværksættelsen af de foreslåede initia- tiver. Afhængigt af, hvad analysen afdækker, er der behov for en vis fleksibilitet i ind- satsen i fase 2, så midlerne kan målrettes de områder, hvor det giver bedst mening at sætte ind med støtte. | ||
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 24,8 | 8,1 | 8,8 | 4,7 | 46,4 |
Støtte til udsatte grønlæn- dere i Danmark | 22,6 | 5,8 | 5,8 | 2,2 | 36,4 |
Understøttelse af det grøn- landske selvstyre på områ- det for socialt udsatte børn og unge i Grønland | 2,2 | 2,3 | 3,0 | 2,5 | 10,0 |
5. Samlet indsats mod vold i nære relationer
5a. Ambulante behandlingstilbud til personer udsat for vold i nære relationer
1 | Titel | Ambulante behandlingstilbud til personer udsat for vold i nære relationer |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Mødrehjælpen, Socialstyrelsen |
4 | Forslagets formål | På den baggrund foreslås det at styrke den ambulante rådgivning til personer udsat for vold i nære relationer gennem en videreførelse og udbredelse af Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge”, som har leveret gode og dokumenterede resultater. Formålet er dels at sikre hjælp til den gruppe af voldsudsatte, som i dag ikke er i kon- takt med et krisecenter, dels at medvirke til at forebygge, at et krisecenterophold bliver nødvendigt. Det er endvidere et formål med projektet at se nærmere på mulighederne for at juste- re refusionsreglerne på voldsområdet med henblik på at forankre ambulant rådgivning i kommunalt regi. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der er tale om en videreførelse og større geografisk udbredelse af Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge”. Hertil kommer, at målgruppen for Mødrehjælpens projekt udvides, så der kommer et større fokus på gruppen af mere udsatte voldsram- te, som traditionelt fylder mere på kvindekrisecentre sammenlignet med ambulante behandlingstilbud. Initiativet indebærer endvidere, at der iværksættes en omkostningsanalyse af ambu- lant rådgivning til personer udsat for vold i nære relationer. Såfremt omkostningsana- lysen indikerer, at der er tale om en samfundsøkonomisk gevinst forbundet med am- bulant rådgivning, skal resultaterne danne grundlag for en eventuel justering af refusi- onsreglerne på voldsområdet. Dette sker med henblik på at skabe bedre incitamenter for kommunerne til at arbejde forebyggende på voldsområdet og herigennem opnå en bedre udnyttelse af de ressourcer, der bruges på voldsområdet i dag. |
6 | Forslagets succes- kriterier | • Flere personer udsat for vold i nære relationer kommer tættere på arbejdsmarke- det. • Antallet af ophold på kvindekrisecentre mindskes, herunder at færre voldsudsatte personer har behov for gentagne krisecenterophold. |
7 | Evaluering og op- følgning | Med henblik på videnopbygning på voldsområdet skal der indberettes CPR- oplysninger2 på de deltagende personer til Social- og Indenrigsministeriet. Der skal ligeledes registreres og indberettes start- og sluttidspunkt for behandlingsforløb. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Der afsættes 15,8 mio. kr. til udvidelse af Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge”. Der afsættes 0,3 mio. kr. til omkostningsanalysen. Omkostningsanalysen udarbejdes af Socialstyrelsen. |
1 Eksempelvis viser Xxxxxxxx evaluering af krisecentertilbuddene fra 2015, at der er en negativ sammenhæng mellem beskæftigelse og krisecenterophold.
2 Såfremt der kan opnås samtykke fra den voldsudsatte om at oplyse CPR-nummer.
Tidsplan Tid Aktivitet 1. kvartal 2017 Socialstyrelsen sender tilsagn til Mødrehjælpen om bevilling. 1.-4. kvartal 2017 Omkostningsanalyse af ambulant rådgivning til perso- ner udsat for vold i nære relationer. 1. kvartal 2018 Vurdering af muligheder for at justere refusionsregler- ne på området foreligger. | ||
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er etårig og udbetales over en projektperiode på tre år. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 16,1 | - | - | - | 16,1 |
5b. National enhed mod vold i nære relationer
1 | Titel | National enhed mod vold i nære relationer |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling |
3 | Tilskudsmodtager | Udbudstager (forventeligt en NGO), Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Socialstyrelsen |
4 | Forslagets formål | Formålet med initiativet er at etablere en national enhed mod vold i nære relationer, som bl.a. skal stå for: 1. videreførelse af den nationale hotline og juridiske rådgivning samt plads- oversigt for kvindekrisecentre samt for tilbud til voldsudsatte mænd 2. vidensindsamling og formidling om vold i nære relationer til relevante aktører på voldsområdet, herunder krisecentre, ambulante tilbud, mandecentre samt kommuner. 3. støtte til efterværnsaktiviteter til voldsudsatte mænd og kvinder samt børn i form af sociale netværksgrupper, med deltagelse af en psykolog, samt hjælp for den voldsudsatte til at etablere nye sociale netværk Opgaven gøres til genstand for et udbud for perioden 2017-2020. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Videreførelse af den nationale hotline og juridiske rådgivning samt pladsoversigt for kvindekrisecentre samt for tilbud til voldsudsatte mænd3 Der har siden 2002 i regi af de nationale handlingsplaner på voldsområdet været et telefonnummer til hotlinen (00 00 00 00), som staten ejer. Målgruppen for hotlinen og rådgivningen vil udover voldsudsatte kvinder omfatte unge udsat for kærestevold, mænd udsat for partnervold, voldsudøvere, stalking-udsatte, vold i samkønnede for- hold, pårørende til voldsudsatte, fagpersoner mv. Den nationale hotline skal være døgnåben, og det vil være et krav, at den bliver be- tjent af medarbejdere med en socialfaglig baggrund og solid viden om vold i nære relationer. Xxxxxxxx skal både kunne rådgive voldsudsatte i akutkrise samt voldsudsat- te, som ønsker henvisninger til andre relevante tilbud, hvor den enkelte kan få målret- tet hjælp og støtte, herunder til plads på landets kvindekrisecentre. Hotlinen skal kun- ne tilbyde tolkehjælp i de tilfælde, hvor de voldsudsatte ikke taler dansk. Den juridiske rådgivning skal tilbyde landsdækkende, juridisk rådgivning til både kvin- der og mænd udsat for vold i nære relationer og til fagfolk, der arbejder med disse grupper. Rådgivningen omfatter alle juridiske problemstillinger, der berører de volds- udsatte, og rådgivningen skal kunne håndtere både enkelthenvendelser og et rådgiv- ningsforløb på flere samtaler. Herudover får enheden til opgave at etablere en pladsoversigt over antallet af ledige pladser på landets kvindekrisecentre samt tilbud til voldsudsatte mænd. Vidensindsamling, vidensformidling og udvikling af voldsområdet: Enheden skal gennem dialog med aktørerne på området indsamle viden og gode erfaringer fra det praksisnære arbejde hos fx tilbud til voldsudsatte mænd og kvinder med lovende praksis, ambulante tilbud og kommunale tilbud til målgruppen. Videns- indsamlingen skal ske med henblik på at øge erfaringsudvekslingen mellem tilbud på voldsområdet Enheden skal kommunikere den indsamlede viden til relevante faglige aktører. Ek- sempler på formidlingsaktiviteter, som enheden kan stå for, er afholdelse af dialog- |
3 Kontrakten til Odense Krisecenter om varetagelse af hotline skal søges forlænget. Perioden uden juridisk rådgivning forlænges.
møder og inspirationsdage for centrale aktører mv. Enheden skal desuden være en stemme i den offentlige debat på voldsområdet og ligestillingsområdet. Enheden skal således komme med forslag til, hvordan viden på voldsområdet kan forbedres, samt identificere nye udviklingsområder, som kan bidra- ge til nye socialpolitiske tiltag på området. Efterværnsaktiviteter til voldsudsatte mænd og kvinder samt børn i form af sociale netværksgrupper, samt hjælp for den voldsudsatte til at etablere nye sociale netværk Enheden får til opgave at etablere efterværnsindsatser i form af sociale netværks- grupper for voldsudsatte samt deres børn. Netværksgrupperne skal hjælpe den voldsudsatte til at bearbejde voldsoplevelsen og få skabt et bedre fundament til at komme videre med et liv uden vold. Netværksgrupperne skal have deltagelse af en psykolog. Hertil skal der i regi af de sociale netværk være målrettede aktiviteter for de voldsudsatte, som har behov for støtte til at etablere et nyt socialt netværk eksempel- vis, fordi den voldsudsatte er blevet udstødt af det tidligere netværk. Indsatsen skal varetages af frivillige, som matches med den voldsudsatte person. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | • Personer, der er udsat for vold i familien og i nære relationer, oplever, at de kan henvende sig et sted, der yder dem støtte og vejledning og juridisk bistand i en akut faretruende situation. • Voldsudsatte kvinder og mænd kan akut henvises til et krisecenter eller anden hjælp. • Øget koordination og erfaringsudveksling blandt centrale aktører på voldsområ- det. • Voldsudsatte, der modtager efterværnsindsatsen, støttes til at etablere et liv uden vold. |
7 | Evaluering og op- følgning | Leverandøren til enheden skal monitorere og dokumentere indsatserne, hotlinen, juridisk rådgivning og efterværn. Leverandøren indgår kontrakt med en ekstern evalu- ator og afsætte midler hertil i deres budget. For den nationale hotline og juridiske rådgivning skal leverandøren sikre, at der som minimum indsamles data vedrørende henvenderens køn, hvem henvenderen er (voldsudsat/pårørende/fagperson), relation til voldsudøver, voldsudøvers køn, hvilket tilbud den voldsudsatte hjælpes videre til, antal henvendelser i alt (både unikke og gengangere). Der afholdes statusmøder mv. med leverandøren med udgangspunkt i dennes afrap- portering og data. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan Udbuddet udarbejdes af Socialstyrelsen og skal godkendes af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Socialstyrelsen modtager 0,7 mio. kr. til udbud og op- følgning samt 0,2 mio. kr. årligt til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til opfølgning. |
9 | Varighed og imple- mentering | Der afsættes midler i perioden 2017-2020. |
Tid | Aktivitet |
2. kvartal 2017 | Igangsættelse af udbudsforretning og indgåelse af kontrakt med leverandør. |
2017-2020 | Løbende statusmøder, opfølgning på data mv. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 6,7 | 9,9 | 9,9 | 9,9 | 36,4 |
5c. Ambulante behandlingstilbud til voldsudøvere
1 | Titel | Ambulante behandlingstilbud til voldsudøvere |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Dialog Mod Vold |
4 | Forslagets formål | Forslaget har til formål at videreføre Dialog Mod Volds behandlingstilbud til voldsudø- vere. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Dialog Mod Vold har tidligere modtaget satspuljemidler til deres behandlingstilbud til voldsudøvere senest med satspuljeaftalen for 2016. Behandlingstilbuddene har tidli- gere vist gode resultater for målgruppen, og forslaget indebærer på den baggrund en videreførelse af den eksisterende indsats med fuld finansiering til projektet. Den primære målgruppe er personer, som udøver fysisk eller psykisk vold mod deres partner. Derudover er målgruppen for initiativet den voldsudsatte partner, idet målet med behandlingen bl.a. er, at volden skal ophøre. |
6 | Forslagets succes- kriterier | • Nedbringe antallet af voldsofre. • Nedbringe antallet af ofre for gentagen vold. • Mindske forekomsten af grov vold. |
7 | Evaluering og op- følgning | Med henblik på vidensopbygning på voldsområdet skal der indberettes CPR- oplysninger4 på de deltagende personer til Social- og Indenrigsministeriet. Der skal ligeledes registreres og indberettes start- og sluttidspunkt for behandlingsforløb. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Der afsættes samlet 13,1 mio. kr. til Dialog Mod Volds behandlingstilbud til voldsudø- vere. |
9 | Varighed og imple- mentering | Der afsættes midler i perioden 2017-2019. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 1,9 | 3,7 | 7,5 | - | 13,1 |
Tidsplan | Aktivitet |
1. kvartal 2017 | Socialstyrelsen sender tilsagn til Dialog Mod Vold om bevilling. |
4 Såfremt der kan opnås samtykke fra den voldsudøveren om at oplyse CPR-nummer.
Tid | Aktivitet |
1.-2. kvartal 2017 | Ansøgningspuljen udmeldes. |
3. kvartal 2017 | Ansøgningspuljen udmøntes. |
6. Indsats på prostitutionsområdet
1 | Titel | Indsats på prostitutionsområdet |
2 | Forslagsstiller | |
3 | Tilskudsmodtager | Private foreninger og organisationer |
4 | Forslagets formål | Når mennesker ønsker at forlade eller er i gang med at forlade prostitution, har de ofte behov for hjælp og støtte fra personer med indsigt i prostitutionsmiljøet, som de kan opnå et særligt tillidsforhold til. Med dette initiativ afsættes midler til støtte og rådgiv- ning til borgere i prostitution, som ønsker eller er i gang med at forlade prostitutions- miljøet, med det formål at sikre dem mulighed for få støtte i overgangen til et liv uden prostitution. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der findes i dag en række private foreninger og organisationer med særlig viden om borgere i prostitution, som har erfaringer med at opnå kontakt og opbygge et særligt tillidsforhold til den enkelte. Der afsættes derfor midler til en pulje, som kan søges til bistand, rådgivning og støtte til mennesker, som ønsker eller er i gang med at forlade prostitutionsmiljøet. Initiativet indebærer, at borgere i prostitution kan få den nødvendige støtte og rådgiv- ning af personer, som de har tillid til, når de ønsker at forlade prostitutionsmiljøet. Der skal i indsatsen blandt andet være fokus på psykosocial hjælp og støtte til perso- ner, som ønsker at forlade prostitution, herunder også hjælp til håndtering af eventuel- le øvrige sociale problemstillinger såsom misbrugsproblemer eller senfølgeskader efter seksuelle overgreb i barndommen. Indsatsen kan også bestå af rådgivning om fx gæld, øvrige støttemuligheder mv. |
6 | Forslagets succes- kriterier | • Flere personer, der ønsker at forlade prostitution, får hjælp og støtte hertil • Øget livskvalitet for målgruppen |
7 | Evaluering og op- følgning | Initiativet evalueres ikke. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Midlerne udmøntes som en ansøgningspulje i 2017. Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet er toårigt (2017-2018). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 7,0 | - | - | - | 7,0 |
7. Indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
1 | Titel | Indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | CSM Øst, CSM Midt-Nord, CSM Syd |
4 | Forslagets formål | Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen er ikke kendetegnet ved en bestemt diagnose eller symptom, men kan føre til en række psykiske og sociale problemer i voksenlivet. Det kan betyde et kompliceret forløb for den enkelte med er behov for hjælp fra både det sociale system og fra psykiatrien. Der blev med satspuljeaftalen for 2016-2019 afsat 47 mio. kr. til de tre regionale sen- følgecentre CSM Øst, CSM Syd og CSM Midt-Nord, som i dag varetager en stor del af opgaven med at tilbyde hjælp til senfølgeramte. Med dette initiativ afsættes perma- nente midler til senfølgeområdet med det formål at sikre, at der eksisterer en speciali- seret og landsdækkende indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle over- greb i barndommen. Indsatsen på senfølgecentrene er ikke i dag knyttet op på eller koordineret med de øvrige indsatser for målgruppen, der er i henholdsvis kommuner og regioner. Det er vigtigt, at der er en klar opgavefordeling mellem den indsats, som varetages over for senfølgeramte i regi af det psykiatriske system, senfølgecentrene og den kommunale sociale indsats. Initiativet indebærer derfor endvidere, at der igangsættes en under- søgelse, som skal afdække, hvordan indsatsen i senfølgecentrene kan spille sammen med de øvrige indsatser i regi af sundhedssystemet og det sociale system med hen- blik på en mere helhedsorienteret indsats for gruppen. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Den ene del af initiativet indebærer en videreførelse af den eksisterende indsats på senfølgecentrene med fuld finansiering. Der forudsættes derfor samme aktiviteter i senfølgecentrene som hidtil. Socialstyrelsens støtte til senfølgecentrene, som blev aftalt med satspuljeaftalen for 2016, fastholdes for at målrette senfølgecentrenes tilbud til målgruppen og skabe sammenhæng til øvrige tilbud i kommunalt og regionalt regi. Den anden del af initiativet indebærer iværksættelse af en undersøgelse af indsatsen på senfølgeområdet. Der foreligger i dag ikke et samlet overblik over indsatserne til senfølgeramte. Socialstyrelsen har dog i 2011 foretaget en undersøgelse af kommu- nernes beredskab til voksne borgere med senfølger af seksuelle overgreb i barn- dommen. Hertil kommer, at der også foregår en indsats til målgruppen i regi af den regionale psykiatri. En ny undersøgelse skal derfor blandt andet afdække: • hvilken indsats der gives til senfølgeramte i henholdsvis det regionale og det kommunale system, og hvordan snitfladerne er til indsatsen i senfølgecen- trene. • hvilke rammer der fremadrettet kan opstilles, for indsatsen i senfølgecentre- ne, så det sikres, at indsatsen er koordineret med de øvrige tilbud, der er til målgruppen. • hvordan et særskilt fokus på mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan understøttes i centrenes arbejde. Undersøgelsen udføres af Social- og Indenrigsministeriet med inddragelse af relevan- te ministerier, repræsentanter for kommuner og regioner samt faglige repræsentanter fra eksempelvis senfølgecentrene, psykiatrien samt eventuelle øvrige relevante inte- ressenter. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Initiativets konkrete mål for senfølgecentrene er at tilbyde målgruppen en sammen- hængende og helhedsorienteret rådgivnings- og behandlingsindsats med henblik på at: • forbedre målgruppens aktuelle livssituation i forhold til at reducere de fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger af overgrebene • forbedre målgruppens muligheder for at opnå og fastholde arbejdsmarkeds- tilknytning • bryde uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre i forhold til familie- og so- cialliv. |
7 | Evaluering og op- følgning | På baggrund af den udarbejdede undersøgelse formulerer Social- og Indenrigsmini- steriet et oplæg til, hvordan der kan sikres et samspil mellem indsatsen i senfølgecen- trene og de øvrige tilbud til målgruppen. Oplægget skal drøftes med satspuljepartierne med henblik på at fastsætte rammer for indsatsen i senfølgecentrene fremadrettet. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Midlerne udmøntes som permanent driftsstøtte til de enkelte senfølgecentre. Der er med satspuljeaftalen 2016 afsat midler til de tre regionale senfølgecentre i 2016, 2017, 2018 og 2019, med aftrapning af støtte i 2018 og 2019. Denne bevilling supple- rer den tidligere bevilling fra satspuljeaftalen for 2016, således at bevillingen ikke aftrappes fra 2018. Alle midlerne udmøntes med udgangspunkt i satspuljeaftalen 2017. Fordelingen tager udgangspunkt i fordelingen mellem senfølgecentrene i 2016, såle- des at der afsættes 4,6 mio. kr. til CSM Syd, 4,7 mio. kr. til CSM-Midt-Nord og 6,1 mio. kr. til CSM Øst i 2020 og frem. Socialstyrelsen udmønter primo 2017 midlerne til CSM Øst, CSM Syd samt CSM Midt-Nord. Undersøgelsens resultater fremlægges for ordførerne primo 2018. |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er permanent, men eventuelle overskydende midler som følge af den endelige løsning tilbageføres til satspuljen. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | - | 5,5 | 10,5 | 15,4 | 31,4 |
8. Styrket indsats særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
1 | Titel | Styrket indsats særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Kvisten - Center for Personer Udsat for Seksuelle Overgreb |
4 | Forslagets formål | Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen er ofte et tabubelagt område. Dette gælder særligt for mænd. Således fremgår det af Socialstyrelsens rapportering fra senfølgecentrene fra 2014, at forholdsvis få af rådgivningerne og behandlingsforløbe- ne var til mænd. Formålet med forslaget er derfor at sikre, at der er målrettede og særskilte tilbud til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Xxxxxxx, som tilbyder hjælp til personer, der har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, har gode erfaringer med at hjælpe mænd med senfølger. Kvisten har bl.a. igangsat en opsøgende indsats, som har øget antallet af henvendelser fra mænd markant. Kvisten har desuden dannet en brugergruppe af mænd, som er frivillige ambassadører hos Kvisten Viborg. Der afsættes 3,5 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 til Kvisten med henblik på at støtte de eksisterende tilbud til mænd, som har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, samt udbrede indsatsen målrettet mænd til flere byer. Midlerne afsættes både til aktiviteter forbundet med opsporing af målgruppen samt til behandling. |
6 | Forslagets succes- kriterier | • Øget bevågenhed om senfølger efter seksuelle overgreb blandt mænd. • Flere mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen indgår i rådgivnings/terapiforløb. • At indsatsen målrettet mænd udbredes til flere byer. |
7 | Evaluering og op- følgning | Initiativet evalueres ikke. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes som en årlig driftsbevilling til Kvisten. |
9 | Varighed og imple- mentering | Der afsættes midler i perioden 2017-2020. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 14,0 |
9. Forebyggelse og bekæmpelse af mobning
1 | Titel | Forebyggelse og bekæmpelse af mobning |
2 | Forslagsstiller | Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling |
3 | Tilskudsmodtager | Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og kommuner |
4 | Forslagets formål | Indsatsen mod mobning har til formål at styrke trivslen og faglighed hos det enkelte barn og den enkelte unge og dermed forebygge socialt udsathed. På folkeskoleområdet viser trivselsmålingen, at andelen af elever, der angiver at have oplevet mobning, er faldet fra 25 pct. i 2015 til 20 pct. i 2016, hvilket svarer til, at hver femte elev har oplevet mobning. Endvidere viser en undersøgelse fra Red Barnet og Skole og Forældre (2015), at 36 pct. af de adspurgte folkeskoler ikke har den lovplig- tige antimobbestrategi, samt at 6 pct. af skolebestyrelsesformændene har oplyst, at de ikke ved, om deres skole har en antimobbestrategi. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har i et samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet – bistået med faglig sparring fra Xxxx Xxxxxx – lanceret en fælles aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning på 0-18-års- området i Danmark. Centralt i aktionsplanen står det fællesskabsorienterede mobbe- syn, som peger på, at mobning er hele fællesskabets problem og ikke alene kan hæg- tes op på enkelte individer. Som opfølgning på aktionsplanen lægges der op til, at lovgivningen på området skal styrkes, og at der skal gennemføres en større informationsindsats. Styrket lovgivning vedr. mobning Tiltaget skal sikre tydeligere lovgivning i forhold til at forebygge mobning. Dette drejer sig om følgende: 1. Krav til alle grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner om en antimobbe- strategi, herunder mod digital mobning. I dag er det alene et krav i folkeskolen og på de kommunale internationale grundskoler. 2. Krav om handlingsplan indenfor 14 dage ved konkrete tilfælde af mobning. Endvidere får elever og forældre i kommunale grundskoler indbringelsesadgang over manglende håndtering af mobning til kommunalbestyrelsen. I initiativet indgår ikke finansiering af en klageinstans ved DCUM. Endvidere oprettes et forsøg med mediering af mobbesager. Øvrige initiativer og aktiviteter til forebyggelse af mobning Der er behov for en generel udbredning af det nye mobbesyn, så det bliver alment kendt af elever, skolens personale og forældre mv., at mobning ikke er knyttet op på den enkelte, men er hele fællesskabets ansvar. Det er gennemgående i aktionspla- nen, at det nye mobbesyn skal udbredes generelt. Derfor vil MBUL iværksætte: • En større kommunikationsindsats/informationskampagne, der har til formål at udbrede og skabe ejerskab til det nye mobbesyn i dagtilbud, på uddannelsesinsti- tutionerne og i samfundet generelt. Dette kan bl.a. ske via etableringen af et am- bassadørkorps mod mobning, en større event med fokus på fællesskab blandt børn og unge og formidling af konkrete redskaber til at sige fra/stoppe mobnin- gen. • En målrettet indsats i forhold til information og kompetenceudvikling af fagperso- nale i dagtilbud og på uddannelsesinstitutionerne. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Indsatserne mod mobning skal føre til, at færre – og på sigt ingen – elever oplever mobning. |
7 | Evaluering og op- følgning | Effekten af indsatsen mod mobning følges gennem resultaterne fra den nationale trivselsmåling. Derudover skal den nye instans løbende indsamle data om skoler og institutionernes arbejde med antimobbestrategier og handleplaner. Der gennemføres en evaluering efteråret 2017 om kendskabet til kampagnen og aktionsplanen, og om det har haft en effekt i forhold til tilgangen til mobning på skoler og uddannelsesinstitutioner. Evalue- ringen forestås af et eksternt konsulentbureau. Endvidere gennemføres en evaluering af medieringsindsatsen samtidigt. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Lovændringer er permanente. Øvrige initiativer er midlertidige. |
10 | Evt. efterregulering | Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen. |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 13,7 | 9,7 | 9,7 | 9,7 | 42,8 |
Heraf lovforslag | 8,7 | 8,7 | 8,7 | 8,7 | 34,8 |
Tid | Aktivitet |
1. kvartal 2017 | Fremsættelse af lovforslag. Igangsættelse af øvrige initiativer og aktiviteter. |
2. kvartal 2017 | Implementering af øvrige initiativer og aktiviteter. |
3. kvartal 2017 | Ikrafttrædelse af lovforslag. Etablering af forsøg med medieringsmulighed. Implementering af øvrige initiativer og aktiviteter. |
4. kvartal 2017 | Afslutning af øvrige initiativer og aktiviteter. |
10. Mestring af skoledag og hverdagsliv hos elever med autisme og ADHD samt deres klas- sekammerater
1 | Titel | Mestring af skoledag og hverdagsliv hos elever med autisme og ADHD samt deres klassekammerater |
2 | Forslagsstiller | Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling |
3 | Tilskudsmodtager | Skoler i kommuner, der ansøger om at være med i forsøgene, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og eksterne leverandører |
4 | Forslagets formål | Projektet har til formål at styrke evnen til at mestre skoledagen blandt elever med autismespektrumforstyrrelser, ADHD og lignende vanskeligheder. Det vil konkret ske ved at styrke disse elevers samt deres klassekammeraters sociale kompetencer og relationer. Flere internationale forskningsprojekter har haft succes med netop denne tilgang til en bedre skoledag for målgruppen. Målet er, at indsatsen understøtter opbygning af venskaber, skaber bedre trivsel og giver mindre mobning.. Det sker bl.a. fordi: • Det er vigtigt, at der sættes fokus på en tidlig forebyggende indsats i grundsko- len for at understøtte, at børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. ADHD og lignende vanskeligheder på sigt kan gennemføre en ungdomsud- dannelse og have gode forudsætninger for at mestre et godt voksenliv. • De unge kan have behov for støtte til at finde socialt fodfæste i både skole- og uddannelsesmiljøet, og til at bevare deres motivation. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Forskningsresultater peger på, at skolen er afgørende for at sikre en positiv adfærds- støtte, og at det er afgørende, at lærere og pædagoger har de nødvendige kompeten- cer, redskaber og metoder til at søge inkluderende løsninger på konflikter og proble- matisk adfærd. På baggrund af international forskning udvikles forløb rettet mod ele- ver med ADHD, autisme og lignende vanskeligheder, som kan understøtte elevernes læring, trivsel, venskaber og på længere sigt forebygge kriminalitet og understøtte muligheden for videre uddannelse. Udvikling af forløbene vil ligeledes bygge på erfa- ringer fra nyere danske forsøg, hvor indsatserne også viser positive resultater for klassekammeraterne. Forsøgsindsatserne rettes fortrinsvis mod elever i indskolingen (0.-3. klassetrin) og vil have et forebyggende/foregribende sigte. Tidligere forskningsresultater giver endvide- re følgende pejlemærker for succes: a) Hvis indsatsen gives i den sædvanlige klasse, er effekten større. b) De sociale færdigheder skal trænes daglig, være målrettet specifikke vanske- ligheder og implementeres korrekt. Der kan med fordel udarbejdes en konkret plan for det enkelte barn. c) Træning af sociale færdigheder for elever under faglige aktiviteter har en posi- tiv effekt på disse. d) Interventioner, hvor klassekammeraterne undervises i, hvordan der kan op- bygges venskaber og sociale relationer, styrker fx børn med autismes sociale deltagelse. e) Det kan have en positiv effekt, hvis klassekammeraterne er orienterede om elevens specifikke vanskeligheder inden elevens start i almenklassen. Projektet inddeles i tre faser: • Udviklings- og konsolideringsfase, hvor forløbene udvikles og pilotafprøves. Fasen skal sikre, at der opnås et indgående og konkret kendskab til, hvordan forløbene kan udfoldes. Derudover igangsættes udvikling af vidensopsamling, |
informationsmaterialer og evaluering. • Opkvalificerings- og forsøgsfase. Denne fase består af opkvalificering af res- sourcepersoner enten på skolerne eller i kommunerne, som skal varetage sel- ve forsøgsindsatserne. Derudover består fasen også i gennemførelse af selve forsøgsindsatserne, hvor ressourcepersoner i samarbejde med pædagogiske medarbejdere på skolen tilrettelægger, gennemfører og følger op på forløbene om eleverne. Forløbene bør strække sig over 30-40 uger pba. udenlandske er- faringer. • Videnspredningsfase. I denne fase udbredes resultater/forløb til interesserede kommuner og skoler. I denne fase betales de opkvalificerende elementer af forsøget, mens kommuner og skoler skal stå for udgifterne i forhold til den kon- krete forankring på skolen. Denne fase er afhængig af, at forsøgene viser posi- tive effekter i forhold til de deltagende elever. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | • Det forventes, at projektet direkte vil have en effekt på cirka 400 elever med autismespektrumforstyrrelser eller ADHD og deres klassekammerater. • Der vil i evalueringen blive lagt vægt på, om indsatserne har positive effekter for både eleverne med autisme, ADHD og lignende vanskeligheder samt deres klassekammerater, da tidligere lignende forsøg har vist positive effekter for klassekammeraterne. |
7 | Evaluering og op- følgning | Forsøgsindsatserne vil blive tilrettelagt, så der opnås høj generaliserbar viden om indsatsernes effekt på elevernes læring og trivsel, samt viden om, hvordan indsatser- ne virker i praksis. Der vil både indgå kvantitative og kvalitative dataindsamlinger. Der afsættes i alt 3,3 mio. kr. til evaluering af forsøget. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Ekspertgruppen for inklusionseftersynet i folkeskolen anbefaler, at kommuner og skoler i højere grad arbejder forebyggende og foregribende. Initiativet kan ses som understøttende til disse ambitioner. Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet forløber over fire år og forankres i projektperioden i Styrelsen for Undervis- ning og Kvalitet (MBUL). Det forventes, at den omfattende opkvalificeringsindsats af ressourcepersoner i eller omkring skolerne kan understøtte, at forsøgsindsatserne efterfølgende kan forankres og spredes til andre kommuner og skoler. Der indgår en spredningsfase i projektet, der vil have fokus på at få kommunerne til at videreføre mestringsforløbene, men med delvis egen medfinansiering. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 10,4 | 2,7 | 4,8 | 0,8 | 18,7 |
Tid | Aktivitet |
1. og 2. kvartal 2017 | Gennemførelse af udviklings- og konsolideringsfase. |
2. halvår 2017 | Kommunal tilmelding (af skoler og ressourcepersoner) til forsøg. |
1. halvår 2018 | Gennemførelse af opkvalificeringsforløb. |
2. halvår 2018 og 1. halvår 2019 | Gennemførelse af forsøg. |
2. halvår 2019 | Spredningsfase påbegyndes (vil afhænge af resultater fra forsøg). |
11. Styrket indsats mod menneskehandel
1 | Titel | Styrket indsats mod menneskehandel – indsats over for mindreårige i asylsy- stemet og oplysningsindsats om at vidne og retsforfølgelse så flere bagmænd straffes |
2 | Forslagsstiller | Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling |
3 | Tilskudsmodtager | Dansk Røde Kors, Pro Vest, Center mod Menneskehandel og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling |
4 | Forslagets formål | Menneskehandel er en grov krænkelse af menneskerettighederne og af den enkeltes ret til at bestemme over eget liv og krop. Det er vigtigt, at der vedvarende arbejdes på, at bagmændene retsforfølges, og at indsatsen løbende udvikles i takt med nye ten- denser i organiseringen af menneskehandel. Der iværksættes derfor: En informationsindsats, der øger fokus på retsforfølgelse af bagmænd gennem bl.a. oplysningsmateriale rettet mod mulige ofre for menneskehandel og NGO’er samt en kampagne om menneskehandlens bagmænd. En styrket opsøgende indsats rettet mod mulige mindreårige ofre for menneskehan- del. Der følges dermed op på en international tendens inden for bekæmpelse af menneskehandel. Styrket opsøgende arbejde i regi af Pro Vest med henblik på at identificere, støtte og rådgive potentielle ofre og ofre for menneskehandel inden for prostitution, tvangsarbejde, kriminalitet mv. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | En informationsindsats, der øger fokus på retsforfølgelse af bagmænd gennem bl.a. oplysningsmateriale rettet mod mulige ofre for menneskehandel og NGO’er, samt en kampagne om menneskehandlens bagmænd Et helt centralt led i bekæmpelse af menneskehandel er, at bagmændene retsforføl- ges og straffes. Det kræver blandt andet, at ofrene står frem og vidner mod deres bagmænd, og at ofre og NGO’er har viden om, hvad det vil sige at vidne i en retssag. I Danmark er der relativt få ofre, der vælger at vidne mod deres bagmænd, og få bagmænd, der bliver dømt. Det gælder ikke mindst, hvis man sammenligner antallet af vurderede ofre handlet til fx prostitution med antallet af bagmænd, der dømmes for menneskehandel til prostitution. I dag er ofrene ofte tilbageholdende med at vidne, dels fordi de fra deres hjemlande har en indbygget mistillid til myndigheder og retssystemet, dels fordi de ikke er klar over, hvad det indebærer at vidne, hvilken beskyttelse de kan opnå mv. Ofre for men- neskehandel og de NGO’er, der arbejder med ofrene, har således ikke tilstrækkelig viden om fx, hvilke rettigheder og tilbud der er før og under en retssag. En oplysnings- indsats formodes at kunne medvirke til, at flere ofre vælger at vidne mod deres bag- mænd. Der udarbejdes derfor informationsmateriale målrettet henholdsvis ofre og NGO’er, som på udvalgte relevante sprog beskriver vigtigheden af, at bagmænd retsforfølges, ofrenes rettigheder og de tilbud, som ofrene kan gøre brug af under en retssag. Som en del af materialet vil der kunne udvikles små film mv. Informationsmaterialet målret- tes så vidt muligt forskellige målgrupper, fx ofre handlet til prostitution, tvangsarbejde eller tiggeri. Materialet distribueres til ofre for menneskehandel af de relevante NGO’er, organisationer, Center mod Menneskehandel (CMM) mv. Der udarbejdes særkilt materiale til NGO’erne, så de får den nødvendige viden om det danske retssystem og de tilbud, som stilles til rådighed for ofre, der vidner, så de kan understøtte ofrene i at vidne mod deres bagmænd. Et vigtigt element i forhold til retsforfølgelse af bagmænd er offentlighedens kendskab |
til problemstillingen. Som led i at sætte menneskehandel på dagsordenen i befolknin- gen og bidrage til fokus på retsforfølgelse af bagmænd lanceres en mindre kampagne i samarbejde med relevante aktører, som sætter fokus på menneskehandlens bag- mænd. Kampagnen vil følge op på den tidligere kampagne ”Ud med bagmændene”, som blev lanceret i 2011. Styrket indsats målrettet mindreårige ofre for menneskehandel Med flygtningestrømmen kommer et stigende antal mindreårige til Danmark. Røde Kors har således i 2015 modtaget historisk mange uledsagede mindreårige på asyl- centrene. Det er vigtigt at have fokus på, at der kan være menneskehandel i asylsy- stemet, så bagmændene ikke opererer gennem asylsystemet, og der er indikationer på, at særligt mindreårige rekrutteres af menneskehandlerne via asylsystemet med henblik på tvungen prostitution, tyveri eller betleri. De unge forsvinder fra centrene, ligesom de handles mellem de europæiske lande til forskellige tvungne kriminalitets- former eller prostitution. Selvom tallene ikke er direkte sammenlignelige, identificeres der relativt få mindreåri- ge ofre for menneskehandel i Danmark sammenlignet med vores nordiske nabolande. Det lave antal identificerede kan skyldes, at de ikke findes, men det kan også skyldes, at de relevante fagpersoner ikke har tilstrækkeligt fokus på problemet. Flertallet af de mindreårige, som myndighederne har vurderet ofre for menneskehan- del i Danmark, er asylansøgere, og det antages, at der kan være flere at opspore på asylcentre for de uledsagede mindreårige. Der gennemføres et fire-årigt forsøg med opsøgende screeningsarbejde målrettet mindreårige i asylsystemet. Projektet vil gennem en målrettet, fokuseret indsats screene uledsagede mindreårige for indikatorer for menneskehandel på de af Røde Kors drevne asylcentre for uledsagede mindreårige. Målet er at identificere mindreåri- ge ofre for menneskehandel med henblik på at få retsforfulgt bagmænd, der groft udnytter mindreårige. Projektet afprøves på de af Røde Kors drevne asylcentre. Projektet skal uddanne en række fagpersoner i indikatorer på menneskehandel og screening af mindreårige. Der udvikles endvidere undervisningsmateriale målrettet de udvalgte faggrupper i regi af CMM. Styrket opsøgende arbejde i regi af Pro Vest til ofre og mulige ofre for menne- skehandel til prostitution, tvangsarbejde, kriminalitet mv. Handlingsplanerne mod menneskehandel har traditionelt inddraget NGO’er i det op- søgende og støttende arbejde over for ofre for menneskehandel. I forbindelse med Handlingsplanen for 2015-18 blev indsatsen nedskaleret, hvilket bl.a. resulterede i, at Provest ikke længere fik tilskud under handlingsplanen. I oktober 2015 blev indsatsen i Pro Vest eksternt evalueret. Evalueringen viste, at Pro Vest yder et godt social- og sundhedsfagligt arbejde over for udenlandske prostituerede og anbefalede, at indsat- sen i højere grad bør centreres om at identificere ofre for menneskehandel gennem brug af screeningsmetoder, hvor fokus rettes mod bekymringsklinikker. Minister for børn, undervisning og ligestilling valgte inden for egen rammer med akt- stykke nr. 23 af 26. november 2015, at tildele Pro Vest et tilskud på i alt kr. 3 mio. kr. til opsøgende arbejde over for potentielle ofre for menneskehandel blandt udenland- ske klinikprostituerede i Region Syddanmark gennem en systematisk screening og fokusering på bekymringskliniker. Tilskuddet udmøntes efter aftale med Pro Vest i perioden på cirka 2 år.. Bevillingen til Pro Vest er således dels mindre end tidligere og udløber ca. et år, før den samlede handlingsplan udløber. |
Der lægges op til, at der afsættes midler til det opsøgende arbejde i Pro Vest, så tilskuddet til Pro Vest dels hæves til 2,2 mio. kr. i 2017, og dels at der ydes tilskud på 2,2 mio. kr. i 2018, så tilskuddet til Pro Vest følger handlingsplanen mod menneske- handel. Med den styrkede indsats lægges der op til, at Pro Vest fx varetager nedenstående opgaver i Region Syddanmark frem til 31. december 2018: • Kontakten og støtten til potentielt handlede kvinder i prostitution gennem anven- delse af screeningsmetoder og fokus på bekymringsklinikker, så flest mulige ofre identificeres • Forsøg med kontaktetablering til escort og privat diskretområdet på baggrund af tidligere erfaringer og i samarbejde med øvrige aktører på området. • Opsøgende arbejde i forhold til ofre og potentielle ofre handlet til tvangsarbejde, kriminalitet samt mindreårige ofre.’ • Sundhedsklinik der retter sig mod mulige ofre for menneskehandel | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | Den styrkede indsats i forhold til mindreårige på asylcentre skal medvirke til, at bag- mænd, der udnytter asylsystemet til handel til prostitution og kriminalitet, stoppes, og at der opnås mere viden om handelsmønstrene med henblik på at bekæmpe menne- skehandel. Formålet med informationsmaterialet om muligheder, rettigheder og tilbud til ofre for menneskehandel, som vidner mod deres bagmænd, er at få flere ofre til at vidne mod deres bagmænd, og at flere bagmænd retsforfølges og straffes. Kampagnen om menneskehandlens bagmænd skal øge opmærksomheden om menneskehandel i befolkningen, og om at bagmændene skal retsforfølges og straffes. Formålet med det styrkede opsøgende indsats i regi af Pro Vest er, at fleste mulige potentielle og ofre for menneskehandel identificeres og får støtte, rådgivning og vej- ledning. |
7 | Evaluering og op- følgning | Der gennemføres en ekstern evaluering af indsatsen målrettet mindreårige ofre. Xxx- xxxxxxxxx, som foretages af en ekstern part, skal følge projektet over de fire år, ind- samle statistik og samle op på resultaterne. Udviklingen i antallet af tiltalte og dømte bagmænd vil løbende blive fulgt. Ved satspuljeforhandlingerne i 2017 drøftes den fremtidige indsats til bekæmpelse af menneskehandel efter udløbet af den nuværende handlingsplan for 2015-18. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan Tid Aktivitet 1. kvartal 2017 Projekttilskud udmeldes til Dansk Røde Kors. Tilskud til Pro Vest. 2. og 3. kvartal 2017 Undervisningsmateriale udvikles, undervisning igang- sættes og foregår løbende i projektperioden. Tilbudsindhentning og indgåelse af kontrakt om evalu- ering. 3.-4. kvartal 2017 Informationsindsatsudvikles og udbydes. 1.-4. kvartal 2018 Informationsindsats lanceres og promoveres mv. 4. kvartal 2020 Evalueringen foreligger. |
9 | Varighed og imple- mentering | Projektet er et pilotprojekt, der udvikles og afprøves på udvalgte asylcentre, og som evt. kan udbredes til de øvrige asylcentre og sikrede institutioner, hvis der ses en god effekt af indsatsen efter afprøvningsperioden. Evalueringen vil i denne forbindelse |
bidrage med anvendelig statistik og resultater. | ||
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 5,6 | 3,3 | 0,2 | 0,3 | 9,4 |
12. Stærkere Forældreskab
1 | Titel | Stærkere Forældreskab |
2 | Forslagsstiller | Kirkeministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift |
4 | Forslagets formål | Xxxxxxxx af børn, der er ensomme og skrøbelige samt dårlige til relationer, stiger år for år. Børnene er et spejl af forholdene i hjemmet. Skal forældrenes evner forbedres af hensyn til kommende generationers trivsel og leveforhold, skal der ydes konkret hjælp hertil i hverdagen. Med ’Stærkere Forældreskab’ ydes hjælpen af civilsamfundet. Projektets målgruppe er forældre til børn i alderen 0-17 år, som er samlevende, eller som har afbrudt parforholdet, og som af hensyn til børnenes opvækst har brug for hjælp til et godt forældreskab. Der skeles ikke til religiøs tilknytning eller økonomisk formåen. Alle, der ønsker hjælp, skal kunne få den. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Projektet tager afsæt i forskningsbaserede, anerkendte metoder (PREP, KIFF og ’Partjek’), men adskiller sig ved gennem frivillig indsats at bygge bro fra kurser og samtaler med professionelle til dagligdagen i hjemmet, hvor nye rutiner og adfærd skal indarbejdes.400 forældre deltager i initiativet fordelt på sogne i 8-10 provstier – samlet i to geografiske klynger i landet. |
6 | Forslagets succes- kriterier | • Efter kursusforløb bidrager indsatsen i hjemmet til at sikre, at ny viden i prak- sis i væsentlig højere grad omsættes til tilsigtede forandringer i parforholdet / forældreskabet i hverdagen. Langtidseffekten dokumenteres ved før- og ef- termålinger samt ved at sammenligne med undersøgelser om PREP, KIFF og Partjek uden bistand i hjemmet. • Investeringen i parforholdet via kurser vil have større effekt og nytteværdi, jf. ovenfor. • Bidrage til åbenhed og debat om parforholdets / forældreskabets helt afgø- rende betydning for det gode liv i hjemmet – for børns gode opvækst. • Antallet af børn/unge, der er ensomme, skrøbelige og dårlige til relationer, nedbringes. |
7 | Evaluering og op- følgning | Der vil blive foretaget evaluering – såvel løbende som afslutningsvis – af ’Stærkere Forældreskab’. Der vil i særlig grad i evalueringen blive fokuseret på brobygningen fra kursus til dagligdag i hjemmet, og hvordan den nye viden og læring kan fastholdes i dagligdagen. Der vil blive indhentet både kvantitative og kvalitative data fra forældre, frivillige og medarbejdere i projektet. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | ’Stærkere Forældreskab’ supplerer og forstærker indsatsen i hjemmet, der tilbydes via Folkekirkens Familiestøtte, hvor frivillige hjælper forældrene til at blive bedre til at håndtere børnenes opvækst. Stærkere Forældreskab tilbydes de forældre / parfor- hold, der i en kortere periode har brug for professionel hjælp via kvalificerede kurser som PREP, KIFF og Partjek. |
Tidsplan Tid Aktivitet 2017-2020 Udviklingsprojektet iværksættes og løber til udgangen af 2020. 2017- Forældre med større udfordringer i parforholdet / forældreskabet tilbydes en kortere, intensiv indsats via kurser med efterfølgende bistand i hverdagen 2018-19 Midtvejsrapport. Udbredelse påbegyndes 2020 Endelig evaluering. Udbredelse til alle menighedsråd / provstier. | ||
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er fireårig. ’Stærkere Forældreskab’ integreres i Folkekirkens Familie- støtte. En prioriteringsdebat i det enkelte menighedsråd/provstiudvalg afgør, om til- buddet efter udviklingsperioden skal tilbydes med eller uden brugerbetaling. Efter udviklingsperioden skal projektet opskaleres til brug i hele landet som et åbent tilbud til alle 1.750 menighedsråd og 100 provstiudvalg. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 1,5 | 1,5 | 1,4 | 1,5 | 5,9 |
13. Dansk database om børns udvikling og trivsel
1 | Titel | Dansk database om børns udvikling og trivsel |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Det Nationale Forskningscenter for velfærd - SFI |
4 | Forslagets formål | Formålet med initiativet er at etablere en database om børns udvikling og trivsel (BUT) med henblik på at styrke arbejdet med effektmålinger af sociale indsatser rettet mod børn og unge i Danmark. Databasen gør det muligt at studere effekterne af en lang række sociale indsatser løbende gennem de berørte børns opvækst, ungdomsliv og tidlige voksenliv. Databasen er en baselinemåling, som gør det muligt på et senere tidspunkt at måle effekterne af en social indsats. Databasen bidrager med oplysninger om børns trivsel, udvikling samt centrale hændelser forud for en eventuel social indsats, som kan være af betydning, for at en social indsats på et senere tidspunkt træder i kraft. Dette de- sign muliggør avancerede effektmålinger af sociale indsatser rettet mod børn og un- ge. I dag findes ingen baseline-målinger om udsatte børns udvikling, som kan danne udgangspunkt for sammenligninger hen over livet. Med databasen vil mulighederne for at vurdere effekterne af tidlige forebyggende indsatser i børns liv dermed blive forbedret. Det gælder bl.a. i forhold til skolegang og gennemført uddannelse. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Den etablerede database vil bestå af tre børneårgange i alderen 2, 3 og 4 år ved (første) interviewtidspunkt. Stikprøven skal have en tilstrækkelig størrelse, som tilla- der, at der kan spores forholdsvis små effekter (dvs. ca. 30.000 børn). Dataindsamlingen gennemføres for første gang i 2017 og gentages i 2020. Herefter vil Social- og Indenrigsministeriet i samarbejde med SFI vurdere databasen, herunder hvorvidt der er anledning til at fortsætte dataindsamlingerne på længere sigt. Databasen kan danne udgangspunkt for effektmålinger af indsatser om alt fra meget specialiserede indsatser som anbringelser og forebyggende foranstaltninger, over lidt bredere indsatser, som retter sig mod alle børn og unge fx tiltag til dagtilbud og skole- området. Databasen leverer data på børn både før og efter en eventuel anbringelse eller modtagelse af forebyggende foranstaltninger. Midlerne vil blive anvendt til udvik- ling af spørgsmål til børn, indsamling af svarene på spørgsmålene fra de 30.000 børn samt formidling. Flere analyser om børns udvikling og trivsel kan danne udgangspunkt for udvikling af forslag til en forbedret indsats på børneområdet. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Med initiativet forbedres datagrundlaget på socialområdet, hvilket er et vigtigt bidrag til at studere effekterne af en lang række sociale indsatser. På sigt kan det være rele- vant at undersøge, hvorvidt databasen skal udvides ved at gentage undersøgelserne, når børnene bliver ældre. Analyser, undersøgelser og anbefalinger baseret på data indsamlet af SFI bidrager med et vidensgrundlag og input til udvikling af socialpolitikken. |
7 | Evaluering og op- følgning | Projektet genererer data om børns udvikling og trivsel. Databasen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, og materialet vil kunne anvendes til analyser i SFI, Soci- al- og Indenrigsministeriet og forskningsprojekter. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan Tid Aktivitet 1. – 2. kvartal 2017 Udvikling af spørgeskema 3. – 4. kvartal 2017 Dataindsamling og analysearbejde 1. – 2. kvartal 2020 Udvikling af spørgeskema til anden runde 3. – 4. kvartal 2020 Dataindsamling og analysearbejde |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er fireårig. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 2,2 | - | - | 2,2 | 4,4 |
14. Metodeværktøj til evaluering af satspuljen
1 | Titel | Metodeværktøj til evaluering af satspuljen |
2 | Forslagsstiller | Finansministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Finansministeriet (til brug for udbud) |
4 | Forslagets formål | Statsrevisorerne fandt i deres beretning nr. 17/2014 om satspuljen, at det ikke var tilfredsstillende, at ministerierne ikke har indsamlet mere overordnet og tværgående viden om anvendelsen af den samlede satspulje, herunder om formålet med satspul- jen samlet set bliver indfriet. Formålet med forslaget er at følge op på statsrevisorer- nes kritik og udarbejde et metodeværktøj til evaluering af satspuljen. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der afsættes 1,5 mio. kr. til udvikling af et metodeværktøj, der kan danne grundlaget for tværgående evalueringer af satspuljen. Værktøjet skal give mulighed for at vurdere satspuljens samlede anvendelse på tværs af ministerområder. Arbejdet gennemføres af Finansministeriet med involvering af de berørte ministerier og ekstern konsulentbistand i 2017. |
6 | Forslagets succes- kriterier | At der udarbejdes et fagligt solidt metodeværktøj til tværgående evaluering af satspul- jen, der gør det muligt at dokumentere den samlede anvendelse af puljen. |
7 | Evaluering og op- følgning | Metodeværktøjet udarbejdes i 2017. Det er forventningen, at en evaluering kan fore- lægges forligspartierne i foråret 2018. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Arbejdet gennemføres i 2017. |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er etårig. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 1,5 | - | - | - | 1,5 |
Tid | Aktivitet |
2. kvartal 2017 | Ansøgningspuljen udmeldes. |
3. kvartal 2017 | Ansøgningspuljen udmøntes. |
15. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.
1 | Titel | Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv. |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører, som udfører sociale indsat- ser blandt socialt udsatte grupper og borgere i risiko for social marginalisering. |
4 | Forslagets formål | Formålet med udviklingspuljen er at støtte nye indsatser på socialområdet, som udvik- les og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører, med henblik på at skabe bedre vilkår for socialt udsatte grupper. Det er ansøgningspuljens mål, gennem støtte til konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle, NGO’er, frivillige organisationer og private aktører har i forhold til udvikling og afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til at skabe en bedre social indsats blandt socialt ud- satte grupper og borgere i risiko for social marginalisering. Målgruppen for forslaget omfatter alle socialt udsatte grupper og borgere i risiko for social marginalisering, som har gavn af de frivillige aktørers indsatser. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Udviklingsstøtten udmøntes gennem en ansøgningspulje i 2017, hvor der kan gives støtte i op til fire år. Der kan gives støtte til udvikling af nye indsatser, videreudvikling af eksisterende indsatser og afprøvning af eksisterende indsatser til nye målgrupper. |
6 | Forslagets succes- kriterier | At sikre udvikling af indsatserne forankret i de frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører med henblik på at skabe bedre vilkår for socialt udsatte grupper. |
7 | Evaluering og op- følgning | Projekterne skal løbende i projektperioden dokumentere gennemførelse af de planlag- te aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen har et års varighed, men støtten til projekter kan gives i op til fire år. En forudsætning for støtte er, at der på ansøgningstidspunktet er en realistisk foran- kringsplan ved bevillingens udløb. |
10 | Efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 20,0 | - | - | - | 20,0 |
16. Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte
1 | Titel | Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Kommuner og Socialstyrelsen |
4 | Forslagets formål | Formålet med initiativet er at understøtte socialt udsatte borgeres selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet gennem brug af borgerstyrede budgetter kombineret med en social støtte fra kommunen. Det borgerstyrede budget indebærer, at borgeren får sit eget budget på i alt op til 50.000 kr., som borgeren selv definerer, hvad skal anvendes til. Det borgerstyrede budget skal understøtte realiseringen af borgerens egne målsætninger for deres tilvæ- relse og livsforløb. Initiativet sætter borgerens eget behov og liv i centrum ved, at vedkommende selv kan vælge hvilke aktiviteter, de har behov for til at opnå deres personlige mål og ønsker. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Med dette initiativ gennemføres en ordning for socialt udsatte borgere i 3-4 kommuner om borgerstyrede budgetter. Der afsættes i alt 10 mio. kr. til initiativet, heraf 9,5 mio. kr. til en ansøgningspulje til kommuner, der ønsker at gennemføre forsøgsordninger med borgerstyrede budgetter til socialt udsatte. Hovedelementet i forslaget er, at den enkelte socialt udsatte borger, der deltager i initiativet får en trækningsret på et budget på op til 50.000 kr., som vedkommende herefter kan råde over og anvende efter eget ønske til forskellige aktiviteter og andre mindre udgifter i en periode på 12 måneder. Det er op til den enkelte at definere, hvilke mål og ønsker vedkommende har for det sit livsforløb. Målsætningerne vil na- turligvis variere fra person til person, men kan eksempelvis være ønsket om et bedre helbred, at få og bevare en bolig, at få et job eller komme i uddannelse, at genoptage kontakten med familie og venner, at nedtrappe et misbrug. Det vil ligeledes være op til den enkelte at definere netop hvilke tiltag, der vil kunne hjælpe vedkommende videre i forhold til konkrete problemstillinger og ønsker. Tiltagene kan eksempelvis omhandle udgifter til personlig hygiejne (frisør, tandlæge eller lignende), transportudgifter, udgif- ter forbundet med sociale aktiviteter, uddannelse, sport eller mindre udgifter til indret- ning af bolig. I forbindelse med det borgerstyrede budget tilknyttes borgeren en medarbejder fra kommunen, der skal støtte og hjælpe borgeren i processen. Der vil være tale om et periodebestemt forløb på 12 måneder, hvor medarbejderen vil kunne hjælpe borgeren videre og understøtte den proces, der igangsættes med muligheden for at disponere over det borgerstyrede budget. Medarbejderen skal samtidig understøtte borgeren i forhold til eksempelvis kontakt til øvrige sociale myndigheder, frivillige organisationer og lignende. Der afsættes op til 45.000 kr. i lønkroner til hvert af de individuelle støtte- forløb. Det borgerstyrede budget og den tilknyttede medarbejder skal være en ekstra hjælp til borgeren, og det må ikke erstatte tilbud til borgeren, som kommunen er forpligtet til at levere efter reglerne i lov om social service og øvrige relevante lovgivninger. Såfremt borgeren allerede modtager lignende støttetilbud fra kommunen, skal støtten til det borgerstyrede budget tænkes sammen med disse. Lovgrundlag Det er vurderingen, at en gennemførelse af forslaget kan nødvendiggøre lovændrin- ger på såvel social-, beskæftigelses- og skatteområdet. |
Social- og Indenrigsministeriets område Der er ikke efter servicelovens regler en hjemmel til kontante tilskud, som det foreslås i initiativet. Initiativet gennemføres ved, at social- og indenrigsministeren efter ansøg- ning fra de deltagende kommunalbestyrelser godkender initiativet som et forsøg efter servicelovens § 184. Det bemærkes, at forslaget vil kræve lovændringer på Skatteministeriet og Beskæfti- gelsesministeriets områder. | ||
6 | Forslagets succes- kriterier | • Med initiativet gennemføres i 3-4 kommuner en forsøgsordning med borgerstyre- de budgetter, hvor i alt ca. 100 borgere modtager et borgerstyret budget til en værdi af op til 50.000 kr. • Der gennemføres et periodebestemt støtteforløb på 12 måneder for de ca. 100 borgere, der modtager et borgerstyret budget. • De deltagende borgere oplever, at de har øget selvbestemmelse i forhold til at definere egne udfordringer og mål. • De deltagende borgere oplever, at de har højnet deres livskvalitet. |
7 | Evaluering og op- følgning | Det er Socialstyrelsen, der er ansvarlig for at initiativet evalueres. Der afsættes i alt 500.000 kr. i 2017-2019 til Socialstyrelsen til at understøtte kommunernes indførelse af ordningen og evalueringen. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet er treårigt (2017-2019). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 9,7 | 0,1 | 0,2 | - | 10,0 |
Tid | Aktivitet |
3. kvartal 2017 | Ansøgningspulje udmeldes |
4. kvartal 2017 | Ansøgningspulje udmøntes |
4, kvartal 2017 – 1. kvartal 2019 | Kommuner implementerer indsatsen |
3.- 4. kvartal 2019 | Erfaringsopsamling foreligger |
17. Transportordning for blinde og svagsynede
1 | Titel | Transportordning for blinde og svagsynede |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Afklares. |
4 | Forslagets formål | Etablering af en pulje til støtte til transport for blinde og svagsynede. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der afsættes en pulje til støtte for transport for blinde og svagsynede. Det skal afsø- ges, om puljen kan etableres i regi af Dansk Blindesamfund. Såfremt der ikke er mulighed herfor, drøfter partierne en fornyet udmøntning af mid- lerne på handicapområdet. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Afklares. |
7 | Evaluering og op- følgning | Afklares. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Der afsættes en ramme på 10,0 mio. kr. årligt i årene 2017-2020. |
9 | Varighed og imple- mentering | Xxxxxxxxxxx gives over fire år. |
10 | Evt. efterregulering | Afklares. |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 40,0 |
18. Hjælpemidler til personer med handicap ved stemmeafgivningen
1 | Titel | Hjælpemidler til personer med handicap ved stemmeafgivningen |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Kommuner |
4 | Forslagets formål | Formålet med forslaget er at sikre, at der ved stemmeafgivning stilles hjælpemidler til rådighed til personer med handicap. Med forslaget vil det således blive lettere for personer med et handicap at foretage stemmeafgivningen ved egen hjælp, dvs. uden hjælp fra en personligt udpeget hjælper eller myndighedspersoner. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Forslaget er en del af opfølgningen på B 32 om ’Forslag til folketingsbeslutning om ændring af valglovene, så personer med handicap gives mulighed for at stemme med den hjælp, de selv ønsker’, der i april 2016 blev vedtaget af et enigt Folketing. Rege- ringen skal med B 32 bl.a. fremsætte et lovforslag om, at der ved valghandlinger skal stilles hjælpemidler til rådighed til brug for stemmeafgivningen. Udmøntningen heraf vil ske ved indførelse af en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren, der admi- nistrativt kan fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Lovforslaget, der indeholder denne bemyndigelse, fremsættes oktober I 2016. Bemyndigelsen i lovforslaget skal udnyttes ved en bekendtgørelse i 2017, således at denne får virkning for det kommunale og regionale valg i 2017, der er det næste plan- lagte valg. Der vil i bekendtgørelsen kunne stilles krav om, at der ved samme valg- handling skal stilles nogle hjælpemidler til rådighed på samtlige afstemningssteder (knap 1.400), at der skal stilles nogle hjælpemidler til rådighed på enkelte afstem- ningssteder (da vælgere med handicap eller nedsat førlighed kan overføres til et an- det afstemningssted), og at nogle hjælpemidler skal indgå i en forsøgsordning på få afstemningssteder. Det er pt. forventningen, at bekendtgørelsen vil stille krav om, at følgende hjælpemid- ler skal stilles til rådighed ved kommende valghandlinger: • Standluppe (forstørrer teksten på stemmesedlen) • Sorte filtpenne (gør afkrydsningen tydeligere) • Overlægningsplader (plade med punktskrift og huller, der lægges over stemmesedlen, således at blinde og svagsynede kan sætte krydset selv – kan alene anvendes ved folkeafstemninger, hvor man kun kan sætte et kryds ved ”Ja” eller ”Nej”) • Hæve-/sænkeborde (kan indstilles i højden, og skal gerne have fri benplads og være så dybt, at en kørestolsbruger kan placere sig hensigtsmæssigt) • CCTV + borde (forstørrelsesapparat, hvor stemmesedlen lægges på en flyt- bar plade, og teksten på stemmesedlen kan aflæses på en skærm – forstør- relse og kontrast kan reguleres) • LED-lamper (regulerer lysstyrke og lysfarve) |
6 | Forslagets succes- kriterier | Forslaget skal gøre det lettere for personer med et handicap at foretage stemmeaf- givningen ved egen hjælp, dvs. ved brug af de hjælpemidler, der stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, og dermed uden hjælp fra en personligt udpeget hjælper eller myndighedspersoner. |
7 | Evaluering og op- følgning | Social- og Indenrigsministeriet vil løbende følge udviklingen på dette område ved inddragelse af relevante organisationer på handicapområdet samt ved indhentelse af erfaringer fra andre lande. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft i 3. kvartal 2017 og vil finde anvendelse på valghandlinger, der finder sted herefter. |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er permanent gældende fra 2017. |
10 | Evt. efterregulering | Bekendtgørelsens økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om en regulering af trækket på satspuljen. |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 0,6 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 2,1 |
- Heraf bekendtgørelse | 0,6 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 2,1 |
19. Driftstilskud til eksisterende indsatser 19a. RådgivningsDanmark
1 | Titel | RådgivningsDanmark |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | RådgivningsDanmark |
4 | Forslagets formål | Borgere i en udsat livssituation har behov for støtte og rådgivning af høj kvalitet, også når det leveres af frivillige. Flere civilsamfundsorganisationer er i den forbindelse gået sammen om at sikre et akkrediteringssystem, der skal sikre en høj kvalitet i den frivil- lige rådgivning. Akkrediteringsmodellen er grundlaget i foreningen RådgivningsDanmark, der arbejder for at sikre fælles kvalitetsstandarder for de frivillige rådgivningstilbud og en synlig mærkning af de organisationer, der lever op til standarderne. Foreningen består af 31 organisationer, og sekretariatsbetjenes af Socialt Udviklingscenter (SUS) i etable- ringsfasen. RådgivningsDanmark er med til at sætte nye kvalitetsstandarder i den frivillige rådgiv- ning og er klar med en mærkning, der gør, at borgere kan se, hvorvidt en rådgivnings- institution lever op til kvalitetsstandarderne. Det skal være med til at sikre, at den frivillige sociale rådgivning kan bidrage positivt til fremtidens velfærdssamfund og tilbyde gratis, kvalificeret og pålidelig rådgivning til de borgere, der har behov for en ekstra hånd fra civilsamfundet. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Det danske samfund er bygget op om engagerede borgere, der har været med til at udvikle vores velfærdssamfund. Civilsamfundet har gang på gang vist, at det kan og vil spille en rolle i de problemstillinger, som vi som samfund har stået og står overfor. Frivillige og civilsamfundet kan noget andet end det, som ’Systemdanmark’ kan tilby- de. Frivillige borgere møder hinanden i øjenhøjde, og for de frivillige er det engage- mentet og ønsket om at gøre noget for og med hinanden, der er drivkraften. Det giver tillid og tryghed. I den ånd leverer civilsamfundsorganisationer hver eneste dag gratis rådgivning til mennesker i en sårbar livssituation. Rådgivningen spænder fra menneskelige samta- ler til egentlig terapi. Og rådgivningen foregår online, på telefon og ved et egentlig fremmøde, og mange steder foretages rådgivningen af frivillige borgere. RådgivningsDanmark har udviklet et akkrediteringssystem med en kvalitetsmodel, som medlemmerne kan opnå akkreditering efter, som man kender det fra hospitals- området. Det skal give brugerne sikkerhed for, at de kan have tillid til det sted, hvor de søger efter hjælp. Og det bidrager samlet set til et kvalitetsløft af den frivillige rådgiv- ning, fordi organisationerne får et redskab, som understøtter den løbende kvalitetsud- vikling. Det er med til at sikre gode rammebetingelser for den frivillige indsats og bi- drager til, at den frivillige sektor i højere grad indgår som en del af den generelle soci- alpolitiske indsats over for borgere, der er i en sårbar situation. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Succeskriteriet er at sikre et kvalitetsløft af den frivillige rådgivning blandt civilsam- fundsorganisationerne. |
7 | Evaluering og op- følgning | RådgivningsDanmark følger op på, hvorvidt der sikres et kvalitetsløft af den frivillige rådgivning over for borgere i en sårbar livssituation. Der stilles krav om, at RådgivningsDanmark udarbejder både en udviklings- og foran- |
kringsplan, og at der løbende afrapporteres på status for udviklings- og forankrings- planen. RådgivningsDanmark udarbejder en slutevaluering i 2019. | ||
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | RådgivningsDanmark har i etableringsfasen været finansieret af en privat fond, der dog udløber i 2017. I den næste fase, hvor RådgivningsDanmark skal konsolidere sig selv, er der behov for ny støtte. Støtten skal understøtte et højt kompetenceniveau hos de auditorer, der varetager akkrediteringen af medlemsorganisationerne samt opstart og etablering af et selvstændigt sekretariat. Udmøntning Midlerne udmøntes som en årlig bevilling til RådgivningsDanmark. Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er treårig (2017-2019). På sigt skal RådgivningsDanmarks medlemsorga- nisationer selv bidrage til økonomien blandt andet gennem kontingent og gebyr for akkreditering. Det forventes, at der kommer stigende indtægter fra akkrediteringen, efterhånden som flere organisationer melder sig ind, og allerede opnåede akkredite- ringer skal fornyes. RådgivningsDanmark arbejder efter at udvikle en model med gradueret kontingent efter en fordelingsnøgle, hvor de større organisationer også bidrager med de fleste midler. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 2,5 | 2,5 | 2,5 | - | 7,5 |
Tid | Aktivitet |
2017 | Etablering af selvstændigt sekretariat. |
2018-2019 | Konsolidering af RådgivningsDanmark og udvikling af ny økonomisk bæredygtig model. |
19b. Café Exit
1 | Titel | Café Exit |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Café Exit |
4 | Forslagets formål | Efter endt afsoning har mange tidligere fanger problemer med beskæftigelse, mang- lende netværk, manglende bolig, ringe forsørgelsesgrundlag og ofte stor gæld til det offentlige. Formålet med initiativet er at give en midlertidig driftsstøtte til Café Exit med henblik på at opretholde foreningens aktiviteter over for nuværende og tidligere ind- satte. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Café Exit er en landsdækkende forening, som støtter tidligere og nuværende indsatte i overgangen fra fængsel til løsladelse. Foreningen blev oprettet i 2007 på initiativ af fængselspræster i Vestre Fængsel, repræsentanter fra Fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel og Apostelkirken med henblik på at udføre et kirkeligt socialt arbejde blandt indsatte, ex-indsatte og deres pårørende. Café Exit har afdelinger i København, Odense og Aarhus, hvor ansatte i samarbejde med ca. 150 frivillige tilbyder en række indsatser for målgruppen i form af beskæfti- gelsesrettede rådgivnings- og mentorforløb, terapi, gældsrådgivning og sociale og kulturelle aktiviteter. Derudover afholder Café Exit træffetider og kulturelle aktiviteter i fængsler samt kriminalpræventive foredrag. Med initiativet sikres Café Exit en midlertidig driftsstøtte, med henblik på at opretholde foreningens aktiviteter over for nuværende og tidligere indsatte og deres pårørende i perioden 2017-2020. Driftsstøtten gives med henblik på, at Café Exit kan fortsætte det nuværende aktivitetsniveau samtidig med, at der afsøges muligheder for forankring uden for satspuljeregi. Behovet for den fulde driftsstøtte på 3,0 mio. kr. vurderes først at være aktuelt fra 2018 og frem, hvorfor der afsættes 1,5 mio. kr. i 2017. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Initiativet sikrer, at Café Exit kan videreføre deres nuværende aktivitetsniveau i perio- den 2017-2020. |
7 | Evaluering og op- følgning | Der foretages ikke evaluering. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes som en årlig driftsbevilling til Café Exit. |
9 | Varighed og imple- mentering | Der afsættes midler i perioden 2017-2020. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 1,5 | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 10,5 |
19c. Gadejuristen
1 | Titel | Støtte til drift og udbredelse af Gadejuristens arbejde |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Gadejuristen |
4 | Forslagets formål | Formålet er at sikre den fortsatte drift og udbredelse af Gadejuristens aktiviteter, såle- des at organisationen fortsat kan oplyse om rettigheder, yde retshjælp og rådgive flere socialt udsatte borgere med stofmisbrugsproblemer. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Gadejuristen er en privat organisation, der yder udgående retshjælp og andre former for støtte til og for udsatte mennesker. Organisationen udfører bl.a. opsøgende gade- arbejde fra en ladcykel. Gadejuristens primære målgruppe er borgere med et aktuelt eller tidligere stofbrug, der også kan have andre sociale problemer. Gadejuristen har frem til udgangen af 2016 modtaget et årligt tilskud på 1,2 mio. kr. årligt fra Københavns Kommune. Herudover har Gadejuristen siden 2012 modtaget en fast bevilling fra Justitsministeriet på 2,0 mio. kr. i 2012 og 2,5 mio. kr. årligt fra 2013 til opsøgende retshjælp på gadeplan. Der afsættes 20,0 mio. kr. over de næste fire år til at sikre driften af Gadejuristen og til udbredelsen af organisationens arbejde til andre byer for en særligt sårbar gruppe borgere. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Bevillingen skal sikre driften og udbredelsen af Gadejuristens arbejde til andre byer frem mod 2020. |
7 | Evaluering og op- følgning | Gadejuristen skal årligt dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter via regnskabs- og rapportaflæggelse i forhold til bevillingens formål til Socialstyrelsen. Der stilles krav om, at Gadejuristen registrerer antallet af borgere, som modtager retshjælp fra organisationen, udarbejder plan for og dokumenterer udbredelsen af organisationens aktiviteter til andre byer. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes løbende som en årlig bevilling til Gadejuristen i perioden 2017- 2020. |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet er fireårigt (2017-2020). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 5,0 | 5,0 | 5,0 | 5,0 | 20,0 |
19d. Forhøjelse af driftstilskud til LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvska- de
1 | Titel | Forhøjelse af driftstilskud til LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade |
4 | Forslagets formål | Formålet er at sikre videreførelsen af aktiviteter, som LMS har overtaget fra PS Landsforeningen, pårørende til spiseforstyrrede. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der afsættes 1,0 mio. kr. årligt i varig driftsstøtte til, at LMS kan fortsætte de aktivite- ter, som PS Landsforeningen i forbindelse med nedlæggelse har overdraget til LMS. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Succeskriteriet er, at LMS har finansiering til og dermed lykkes med at videreføre de af PS Landsforeningens tidligere aktiviteter, der er forudsat videreført i regi af LMS. |
7 | Evaluering og op- følgning | LMS skal årligt dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter via regnskabs- og rapportaflæggelse i forhold til bevillingens formål til Socialstyrelsen. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes som en årlig driftsbevilling til LMS. |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er permanent. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 4,0 |
19e. Tilskud til Københavns Kommunes indsats for hjemløse
1 | Titel | Tilskud til Københavns Kommune indsats for hjemløse |
2 | Forslagsstiller | - |
3 | Tilskudsmodtager | Københavns Kommune |
4 | Forslagets formål | Formålet er at sikre, at Københavns Kommune i en fireårig periode modtager tilskud til deres indsats for hjemløse borgere på § 110 boformer (herberger og forsorgshjem), i skæve boliger og i form af bostøtte. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der afsættes 5 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 til Københavns Kommunes indsats på hjemløseområdet. Københavns Kommune kan prioritere midlerne til § 110 tilbud (herberger og forsorgshjem), til støtte i skæve boliger og til bostøtte til hjemløse bor- gere, der har brug herfor i overgangen til egen bolig. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Formålet er at understøtte, at Københavns Kommune over en fireårig periode kan forankre den indsats på hjemløseområdet, der i dag ydes med et særtilskud. Det bemærkes, at kommunerne allerede i dag er forpligtede til efter serviceloven at tilbyde bostøtte og socialpædagogisk bistand til borgere med særlige sociale problemer. |
7 | Evaluering og op- følgning | Initiativet evalueres ikke. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes løbende som en årlig driftsbevilling til Københavns Kommune. Københavns Kommune prioriterer selv midlerne inden for formålet. |
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet er fireårigt (2017-2020). Det forudsættes, at Københavns Kommune i den fireårige periode sikrer egen forankring af den indsats, der i dag ydes med særtilskud på hjemløseområdet. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 5,0 | 5,0 | 5,0 | 5,0 | 20,0 |
19f. Landsforeningen af Væresteder
1 | Titel | Forhøjet driftstilskud til Landsforeningen af Væresteder |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Landsforeningen af Væresteder (LVS) |
4 | Forslagets formål | Formålet er at bidrage til LVS’ samlede økonomiske ramme for foreningens aktiviteter. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt fra 2017-2020 til en forhøjelse af FL § 15.75.73.77, hvormed LVS opnår et samlet driftstilskud på 2,2 mio. kr. årligt (2017-pl) i perioden. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Et forhøjet driftstilskud i perioden 2017-2020 skal bidrage til LVS’ muligheder for at bistå landets væresteder med faglig sparring, herunder i form af rådgivningsaktiviteter mv. |
7 | Evaluering og op- følgning | Initiativet evalueres ikke. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Bevillingen udmøntes løbende som en årlig driftsbevilling til LVS. |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er fireårig (2017-2020). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 2,0 |
20. Rådet for Socialt Udsatte
1 | Titel | Rådet for Socialt Udsatte |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Rådet for Socialt Udsatte |
4 | Forslagets formål | Mange udsatte grupper har ikke muligheder for eller ressourcerne til at deltage i den offentlige debat og i demokratiske fora. Formålet med udviklings- og aktivitetsbevillin- gen er at understøtte Rådet for Socialt Udsattes rolle som talerør for udsatte grupper i samfundet. En forlængelse af bevillingen giver Rådet mulighed for at igangsætte undersøgelser, analyser og lignende, der belyser socialt udsatte gruppers liv og livs- vilkår samt formidling af denne viden til såvel målgruppen, øvrige interessenter på området, som beslutningstagere og den brede offentlighed. Rådet bidrager på denne vis til dagsordenen om at sikre en vidensbaseret socialpoli- tik, og udviklings- og aktivitetsbevillingen medvirker til, at Rådet for Socialt Udsatte kan fastholde det vidensbaserede arbejde. Rådet får desuden til opgave i en afgrænset periode at fremme og understøtte kom- munernes arbejde med at etablere og forankre lokale udsatteråd og øvrige initiativer, der skal medvirke til, at kommunerne i højere grad inddrager og etablerer dialog med udsatte borgere med henblik på at kvalificere den kommunale indsats over for udsatte borgere generelt. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Den eksisterende udviklings- og aktivitetsbevilling til Rådet for Socialt Udsatte udløber med udgangen af 2016. Dette initiativ forlænger den eksisterende udviklings- og akti- vitetsbevilling på 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020. Den foreslåede udviklings- og aktivitetsbevilling skal ses som et supplement til Rådets faste finanslovsbevilling på 4,1 mio. kr. Rådet for Socialt Udsatte skal på baggrund af udviklings- og aktivitetsbevillingen komme med forslag til en forbedret indsats over for udsatte grupper i samfundet og fungere som talerør for socialt udsatte. Samtidig skal Rådet for Socialt Udsatte på baggrund af udviklings- og aktivitetsbevillingen gennemføre aktiviteter såsom afhol- delse af arrangementer for brugere og interessenter, dialogmøder, høringer, konfe- rencer mv. samt styrke og udvikle bruger- og interessentinddragelsen på området til fremme for bedre indsatser for målgruppen. Endvidere afsættes i perioden 2017- 2020 årligt 800.000 kr. til en særlig indsats for at fremme og understøtte kommunernes arbejde med at etablere og forankre lokale udsatteråd samt øvrige initiativer, der har til formål at styrke kommunernes inddragel- se af udsatte borgere. |
6 | Forslagets succes- kriterier | - |
7 | Evaluering og op- følgning | Der foretages ikke nogen evaluering. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Midlerne udmøntes som årlig bevilling til Rådet for Socialt Udsatte. |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er af fire års varighed (2017 – 2020). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 2,8 | 2,8 | 2,8 | 2,8 | 11,2 |
21. Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI)
1 | Titel | Driftstilskud til Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) |
2 | Forslagsstiller | Kulturministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) |
4 | Forslagets formål | Satspuljebevilling til Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) skal medvir- ke til at sikre IDVI’s fortsatte virke og dermed sikre, at der udbydes idrætstilbud til socialt udsatte borgere. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) giver gennem idrætsklubber og foreninger på væresteder, bosteder og behandlingssteder samt afholdelse af regiona- le og nationale idrætsstævner socialt udsatte mennesker mulighed for at dyrke idræt og motion med ligesindede. Forslaget medvirker til at sikre IDVI’s fortsatte virke. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Succeskriteriet er, at der bliver udbudt idrætstilbud til socialt udsatte personer, herun- der at IDVI som organisation kan fortsætte sit virke. |
7 | Evaluering og op- følgning | Slots- og Kulturstyrelsen indhenter regnskab og afrapportering fra IDVI. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Midlerne tildeles IDVI en gang årligt af Slots- og Kulturstyrelsen. |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er fireårig. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 2,2 | 2,2 | 2,2 | 2,2 | 8,8 |
22. Videreførelse af BPA-rådgivning
1 | Titel | Videreførelse af BPA-rådgivning | |||
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet | |||
3 | Tilskudsmodtager | Eksterne leverandører | |||
4 | Forslagets formål | Med initiativet foreslås en videreførelse og evaluering af den eksisterende BPA- rådgivning, der giver mulighed for, at modtagere af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) kan få vejledning og information om juridiske og faglige spørgsmål, der knytter sig til funktionen som arbejdsgiver og arbejdsleder for de hjælpere, som borgeren ansætter. | |||
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Videreførelse af den eksisterende rådgivningsfunktion på samme vilkår i 2017 og 2018 Det foreslås, at der afsættes 0,8 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til drift af den eksiste- rende rådgivningsfunktion fordelt på konsulenttimer til rådgivning og vejledning ved telefoniske, skriftlige og personlige borgerhenvendelser, projektledelse, årsstatistik samt konsulent- og administrationsomkostninger til nyhedsbrev mv. Evaluering af den eksisterende rådgivningsfunktion i 2017/2018 Det foreslås, at der afsættes 0,4 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til en evaluering af den eksisterende rådgivningsfunktion med henblik på at afdække fordele og ulemper ved rådgivningen, og hvilke muligheder der er for en varig forankringsmodel efter 2018. | |||
6 | Forslagets succes- kriterier | Det ene succeskriterium er, at muligheden for borgere med ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og BPA for at få rådgivning og vejledning i arbejds- retlige spørgsmål opretholdes. Det andet succeskriterium er, at det bliver afdækket, om og i hvilket omfang der er behov for en varig forankring af rådgivningsfunktionen. | |||
7 | Evaluering og op- følgning | Til belysning af brugen af rådgivningsfunktionen udarbejdes der aktuelt årsstatistik over henvendelser om rådgivning og vejledning hos udbudstager. Kooperationen (nuværende udbudstager) oplyser, at de har knapt 500 henvendelser om året, og at der er en stigning i antallet af nye brugere af rådgivningsfunktionen. Til sammenlig- ning er der ca. 2.000 borgere, der modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller BPA. Årsstatistikken foreslås opretholdt. Det vurderes desuden, at en evaluering af den eksisterende rådgivningsfunktion vil kunne bidrage med viden, der kan anvendes i forbindelse med vurdering af, hvilke behov der vil kunne være for en rådgivningsfunktion fremadrettet (efter 2018) og muli- ge forankringsmodeller. Fokusområder for en evaluering kunne bl.a. være en belys- ning af det hidtidige udbytte af den nuværende rådgivningsfunktion på borgerniveau og en vurdering af, om indholdet af den nuværende rådgivning har været dækkende. | |||
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Tidsplan | |||
Tid | Aktivitet | ||||
1.– 3. kvartal 2016 | Forlængelse af kontrakt med nuværende leverandør af BPA- rådgivning til og med 2. kvartal 2017 samt udbud af BPA- rådgivning for perioden 3. kvartal 2017 – 4. kvartal 2018. I forlængelse heraf leverandør- og kontraktstyring til og med 4. kvartal 2018. Udbud samt indgåelse af kontrakt om evaluering af BPA- rådgivning. | ||||
2. kvartal 2018 | Formidling af evalueringsresultater. | ||||
9 | Varighed og imple- mentering | Initiativet forløber i 2017 og 2018. Som led i initiativets videreførelse i disse to år fore- slås en evaluering, der bl.a. skal belyse mulige forankringsmuligheder fra 2019 og frem, jf. også punkt 5 og 7. | |||
10 | Evt. efterregulering | - | |||
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 1,2 | 1,2 | - | - | 2,4 |
2017 | Aktivitet |
2. kvartal | Ansøgningsfrist. |
3. kvartal | Tilsagn. |
23. Dækning af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed
1 | Titel | Dækning af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed (forhøjelse af pulje) |
2 | Forslagsstiller | Kulturministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Folkeoplysende foreninger eller kommunalbestyrelser og landsdækkende organisati- oner, som kan søge samlet på vegne af konkrete lokalforeninger. |
4 | Forslagets formål | For mange mennesker med handicap er deltagelse i folkeoplysende voksenundervis- ning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde en mulighed for livslang læring og at mindske risikoen for isolation. En videreførelse af satspuljeinitiativet skal sikre, at handicappede fortsat kan få dæk- ket en del af de handicapbetingede merudgifter i forbindelse med deltagelsen i folke- oplysende aktiviteter. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Puljen yder tilskudt til følgende typer af udgifter: - befordring til/fra folkeoplysende aktivitet - handicapkompenserende hjælpemidler - tolkebistand til hørehæmmede - tilskud til hjælperudgifter Ansøgningen er en videreførelse af satspuljebevillingen til samme formål i perioden 2013-2016, hvor der skete en forhøjelse af den eksisterende bevilling. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Succeskriteriet er, at dækningsgraden i puljen kan øges, dvs. at ansøgningerne kan imødekommes med en højere dækning af de søgte udgifter. |
7 | Evaluering og op- følgning | Slots- og Kulturstyrelsen indhenter regnskab for afregningen af tilskuddet. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Puljen udmøntes 1 gang årligt af Slots- og Kulturstyrelsen. Tidsplan |
9 | Varighed og imple- mentering | Forslaget indebærer en forhøjelse af puljen i et år (2017) med 4,0 mio. kr., hvorefter den samlede pulje vil være på 7,9 mio. kr. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 4,0 | - | - | - | 4,0 |
24. Forankringsstøtte til indsatser i frivillige organisationer
24a. Forankringsstøtte til Symfoniens projekt: ”Tidlig opsporing og indsats hos børn og unge med en spiseforstyrrelse – Koordinerende Mobilt Team”
1 | Titel | Forankringsstøtte til Symfoniens projekt: ”Tidlig opsporing og indsats hos børn og unge med en spiseforstyrrelse – Koordinerende Mobilt Team” |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Symfonien |
4 | Forslagets formål | Forslagets formål er at sikre fortsat drift af Symfoniens projekt ”Tidlig opsporing og indsats hos børn og unge med en spiseforstyrrelse” i yderligere to år, mens projektet finder finansiering uden for satspuljen til fortsættelse af aktiviteterne. Symfonien har udarbejdet en realistisk plan for forankring, som indebærer afsøgning af mulighederne for henholdsvis: 1) Landsdækkende forankring med udarbejdelse af finansieringsplan, 2) fortsættelse af det nuværende projekt med udarbejdelse af finan- sieringsplan, og 3) projektets resultater tilbydes som konsulentydelse/samarbejds- partnerydelse for et antal kommuner finasieret via kommunerne selv eller via ansøg- ning om puljemidler. Det vurderes på den baggrund, at indsatsen har tilstrækkeligt potentiale for fremtidig forankring uden for satspuljen. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Projektet har som formål at yde tidlig hjælp og behandling til børn og unge med spise- forstyrrelse. Symfoniens indsats indeholder en behandlingsform, hvor børnene og deres familier modtager besøg fra behandlere tilrettelagt efter et behandlingsforløb. Projektets målgruppe er børn og unge mellem 8 og 17 år, som er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Midlertidig støtte til projektet sikrer, at de eksisterende og nye brugere kan anvende tilbuddet i 2017 og 2018. |
7 | Evaluering og op- følgning | Der stilles krav om, at Symfonien udarbejder en revideret forankringsplan og løbende indsender status for forankring med henblik på, at projektet har implementeret foran- kringsplanen efter bevillingsudløb i 2018. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Socialstyrelsen fremsender primo 2017 tilsagn til Symfonien om bevilling. Symfonien kan fortsætte projektet i to år. |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er toårig (2017-2018). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 0,6 | 0,6 | - | - | 1,2 |
24b. Forankringsstøtte til Red Barnets projekt: ”Jeg er, jeg har, jeg kan – udvikling af socialt udsatte børns redskaber til at mestre eget liv”
1 | Titel | Forankringsstøtte til Red Barnets projekt ”Jeg er, jeg har, jeg kan – udvikling af socialt udsatte børns redskaber til at mestre eget liv” |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Red Barnet |
4 | Forslagets formål | Forslagets formål er at sikre fortsat drift af Red Barnets projekt ”Jeg er, jeg har, jeg kan – udvikling af socialt udsatte børns redskaber til at mestre eget liv” i yderligere to år, mens projektet finder finansiering uden for satspuljen til fortsættelse af aktiviteter- ne. Red Barnet har udarbejdet en realistisk plan for forankring, som indebærer afsøgning af fundingmuligheder og finansieringsplaner i forhold til lokalt, regionalt og centralt niveau. Eksempelvis har Red Barnet fokus på partnerskaber mellem kommuner og Red Barnets lokalforeninger med det fælles mål at skabe helhedsorienterede indsat- ser for udsatte børn og deres forældre lokalt. Det vurderes på den baggrund, at ind- satsen har tilstrækkeligt potentiale for fremtidig forankring uden for satspuljen. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Red Barnets indsats indeholder styrkelse af børns modstands- og handlekraft gennem frivilligt socialt arbejde. Projektet har som formål at undersøge og afprøve, hvordan Child Resilience – metoder og aktiviteter fra Red Barnets internationale arbejde kan udvikles og overføres til frivilligt socialt arbejde i en dansk kontekst. Frivillige vil sam- men med børn og deres familier udføre særligt tilrettelagte forløb ud fra en evidens- baseret tilgang. Der tages blandt andet udgangspunkt i de allerede etablerede fami- lieklubber i Red Barnet. Projektets primære målgruppe er socialt udsatte børn tilknyttet Red Barnets frivillige sociale arbejde. Ofte er der tale om længerevarende og dermed belastende livssitua- tioner, der øger børnenes risiko for ikke at kunne udvikle sig positivt og trives. Der er tale om børn med dansk eller etnisk minoritetsbaggrund. Projektets sekundære mål- gruppe er børnenes forældre/familier. |
6 | Forslagets succes- kriterier | Midlertidig støtte til projektet sikrer, at de eksisterende og nye brugere kan anvende tilbuddet i 2017 og 2018. |
7 | Evaluering og op- følgning | Der stilles krav om, at Red Barnet udarbejder en revideret forankringsplan og løbende indsender status for forankring med henblik på, at projektet har implementeret foran- kringsplanen efter bevillingsudløb i 2018. |
8 | Udmøntning, inkl. tidsplan | Socialstyrelsen fremsender primo 2017 tilsagn til Red Barnet om bevilling. Red Barnet kan fortsætte projektet i to år. |
9 | Varighed og imple- mentering | Bevillingen er toårig (2017-2018). |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 0,8 | - | - | 1,2 |
5 Projektet modtager støtte til og med juni 2017. Projektet modtager således forankringsstøtte fra juli 2017.
25. Administration
1 | Titel | Administration |
2 | Forslagsstiller | Social- og Indenrigsministeriet |
3 | Tilskudsmodtager | Social- og Indenrigsministeriet |
4 | Forslagets formål | Formålet er at afsætte finansiering til det administrative arbejde, der er nødvendigt for at føre visse af de foreslåede initiativer ud i livet. Der er således en række administra- tionsomkostninger forbundet med at sørge for, at de midler, der afsættes til ansøg- ningspuljer kommer ud til de rigtige modtagere og anvendes som forudsat. |
5 | Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter | Midlerne anvendes til administration af de forudsatte ansøgningspuljer, der vedtages i forbindelse med øvrige initiativer. Administrationen forestås af Socialstyrelsens Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning samt fagkontorer. Administrationsudgifterne går til udarbejdelsen af det materielle hjemmelsgrundlag (bekendtgørelser og vejledninger), den tekniske opsætning af puljen, sagsbehandling af ansøgninger samt administrationen i forbindelse med udbetalinger, gennemgang af regnskaber, revision mv. Der foreslås afsat følgende: Mio. kr., 2017-pl 0000 0000 0000 0000 Til administration ifm. Stærkere social mobilitet – et udviklings- og 1,0 1,1 1,2 1,3 investeringsprogram på voksenområdet Til administration ifm. Udsatte og sårbare børn og unge 0,8 0,8 0,8 0,8 Til administration ifm. Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herun- 0,5 0,1 0,1 0,1 der udsatte børn og unge i Grønland Til administration ifm. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv. 0,4 0,1 0,1 0,1 Til administration ifm. Forsøg med personlige budgetter 0,3 - - - Til administration ifm. Indsats på prostitutionsområdet 0,2 - - - I alt 3,2 2,1 2,2 2,3 |
6 | Forslagets succes- kriterier | - |
7 | Evaluering og op- følgning | - |
8 | Udmøntning | Administrationsbidraget afsættes som særskilt bevilling med adgang til overførsel af midler til Socialstyrelsen. |
9 | Varighed og imple- mentering | Der afsættes en bevilling per ministerium med afløb over de kommende fire år (2017- 2020), som efterfølgende genforhandles ved hver ny satspuljeaftale, med henblik på at foretage marginale ændringer. |
10 | Evt. efterregulering | - |
Mio. kr. i 2017-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
Forslag i alt | 3,2 | 2,1 | 2,2 | 2,3 | 9,8 |
Bilag
Specifikation af ansøgningspuljer
4. Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland Ansøgningspulje 4a
Titel | Ansøgningspulje til afprøvning af CTI-metoden |
Økonomi | Der afsættes i alt 15,2 mio. kr. i 2017 i en ansøgningspulje. Projektperioden for de enkelte projekter er 2017-2020. |
Formål | Formålet er at udvikle og afprøve en metode, som gør det muligt at etablere og fastholde en længerevarende kontakt til udsatte grønlændere med henblik på, at målgruppen opnår en bedre effekt af den sociale indsats. Indsatsen kombinerer peer-støtte, hvor en borger med grønlandsk baggrund fungerer som støtteperson for en udsat grønlænder, og Critical Time Intervention meto- den (CTI), hvor en koordinerende, gennemgående kommunal støtteperson yder en intensiv, tidsbegrænset indsats i en kritisk overgangsfase. Da indsat- sen skal udvide og afprøve en metode i interesserede kommuner, udmøntes indsatsen gennem en ansøgningspulje, hvor kommunerne kan søge støtte til afprøvning af CTI i den kommunale forvaltning og til at kombinere CTI med peer-støtte i samarbejde med civilsamfundsorganisationer. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er alle landets kommuner. Kommuner kan eventuelt indgå samarbejde med andre kommuner for at opnå et tilstrækkeligt stort antal udsatte grønlændere i målgruppen. Det forventes, at 2-4 kommuner modtager støtte fra ansøgningspuljen. |
Målgruppe | Målgruppen er herboende, socialt udsatte grønlændere, herunder nytilflyttede grønlændere, med behov for en særlig og intensiv indsats i en begrænset periode. Det forventes, at 120-150 udsatte grønlændere i alt vil blive omfattet af indsat- sen i projektperioden, og at 65-80 pct. af de borgere, som får den kombinere- de CTI og peer-støtte, vil kunne opnå og fastholde en længevarende (9 mdr.) kontakt til det kommunale hjælpesystem. Ansøgere skal sandsynliggøre, at projektet vil opnå de forventede antal borge- re i projektet. Således er det et krav, at ansøgere efter en opstartsfase kan rekruttere så mange borgere, at der på et hvert tidspunkt i projektperioden er 10 borgere, der indgår i et CTI-forløb. |
Aktiviteter mv. | Ansøgningspuljen kan anvendes til delvis dækning af løn og andre udgifter forbundet med ansættelse af CTI-medarbejdere, projektledelse, supervision mv. |
Metoder | Der kan søges støtte til at udvikle og afprøve CTI-metoden i kommunale for- valtninger kombineret med peer-støtte i civilsamfundsorganisationer målrettet herboende udsatte grønlændere. |
Organisering | Det er et krav for at modtage støtte fra ansøgningspuljen, at kommunen indgår et samarbejde med en eller flere civilsamfundsorganisationer i Danmark, der har erfaringer med at være tovholdere for udsatte grønlændere. Samarbejdet skal understøtte, at CTI-metoden implementeret i kommunen kombineres med peer-støtte fra civilsamfundsorganisationer målrettet herboende grønlændere. Således er det et krav, at ansøger ved indsendelse af ansøgningen medsen- der samarbejdsaftale med en eller flere civilsamfundsorganisationer målrettet herboende grønlændere. Det er et krav for støtte, at ansøger beskriver, hvordan indsatsen organisato- risk placeres i kommunen, samt hvor ansvaret er forankret, og hvordan ansva- ret er fordelt i forhold til at sikre en god udvikling og afprøvning af metoden. |
Dokumentation | Der er et krav, at de støttede kommuner dokumenterer gennemførelse af de planlagte aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Der foretages en evaluering af metodernes implementering, virkning og ind- satsens effekt samt økonomiske omkostninger. Det er et krav, at kommunen forpligter sig til at bidrage til evalueringen. |
Forankring og videreud- vikling | Hvis evalueringen viser, at metoden har effekt over for målgruppen og har økonomiske gevinster, udarbejdes der formidlingsmateriale, så resultaterne kan videreformidles, og metoden efterfølgende forankres i kommuner. Det er et krav, at de deltagende kommuner står til rådighed med deres erfarin- ger i forbindelse med en eventuel udarbejdelse af formidlingsmaterialet og efterfølgende udbredelse til andre kommuner. |
Øvrige hensyn | - |
Ansøgningspulje 4b
Titel | Styrkelse af indsatsen for grønlændere (frivillige foreninger og private aktører) |
Økonomi | Der afsættes i alt 5,0 mio. kr. i 2017 til en ansøgningspulje. Projektperioden for de enkelte projekter er 12 måneder. |
Formål | Formålet er fortsat at sikre specialiserede tilbud fra frivillige foreninger og private aktører, som er målrettet udsatte grønlænderes særlige behov. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er frivillige foreninger og private aktører, der har erfaring med og varetager specialiserede tilbud målrettet udsatte grønlændere. |
Målgruppe | Målgruppen er herboende udsatte grønlændere. |
Aktiviteter mv. | Ansøgningspuljen kan anvendes til tilbud til udsatte grønlændere, herunder tilbud til fx udsatte grønlandske kvinder, der har særlige udfordringer med at blive en del af det danske samfund eller tilbud og behandling, der foregår på grønlandsk, fx specialiserede behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. Der kan ansøges om støtte til både drifts- og projektudgifter i relation til projek- tet. |
Metoder | Det er et krav, at ansøger beskriver indhold og metoder i den eksisterende indsats. Det er et krav, at ansøger beskriver målsætning(er) for den enkelte indsats. |
Organisering | Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan indsatsen organisatorisk indgår i forhold til ansøgers øvrige tilbud målrettet grønlændere. Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan brugerne rekrutteres til tilbuddet. |
Dokumentation | Der er et krav, at de støttede projekter dokumenterer gennemførelse af de planlagte aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. |
Forankring og videreud- vikling | Det er et krav, at ansøger beskriver muligheden for at forankre indsatsen i organisationen, når tilskudsperioden udløber. |
Øvrige hensyn | Xxxxxxxxxxx til private aktører skal gives inden for statsstøttereglerne. |
6. Indsats på prostitutionsområdet
Titel | Ansøgningspulje på prostitutionsområdet |
Økonomi | Der afsættes i alt 7,0 mio. kr. i 2017 til en ansøgningspulje. Projektperioden for de enkelte projekter er to-årig. |
Formål | Formålet er at støtte og rådgive borgere i prostitution, som ønsker eller er i gang med at forlade prostitutionsmiljøet med det formål at sikre dem mulighed for få støtte i overgangen til et liv uden prostitution. Der findes i dag en række private foreninger og organisationer med særlig viden om borgere i prostitution, som har erfaringer med at opnå kontakt og opbygge et særligt tillidsforhold til den enkelte. Der afsættes derfor midler til en ansøgningspulje, som kan søges til bistand, rådgivning og støtte til mennesker, som ønsker eller er i gang med at forlade prostitutionsmiljøet. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er private foreninger og organisationer. Det er et krav, at ansøgeren har en særlig viden om borgere i prostitution og har erfaringer med at opnå kontakt og opbygge et særligt tillidsforhold til den enkelte borger. Det forventes, at ca. 4-7 projekter vil modtage støtte fra ansøgningspuljen. |
Målgruppe | Målgruppen er borgere i prostitution, som ønsker eller er i gang med at forlade prostitutionsmiljøet. |
Aktiviteter mv. | Puljen kan anvendes til: 1. Psykosocial hjælp og støtte til borgere, som ønsker at forlade prostitution. 2. Hjælp til håndtering af eventuelle øvrige sociale problemstillinger, såsom misbrugsproblemer eller senfølgeskader efter seksuelle overgreb i barn- dommen. 3. Rådgivning om fx gæld, øvrige støttemuligheder mv. |
Metoder | Det er et krav, at ansøger beskriver målsætning(er) for indsatsen. |
Organisering | Det er et krav, at ansøger beskriver, om og hvordan indsatsen organisatorisk indgår i forhold til ansøgers øvrige tilbud målrettet borgere i prostitution. Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan brugerne rekrutteres til tilbud- det. |
Dokumentation | Det er et krav, at de støttede projekter dokumenterer gennemførelse af de planlagte aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. |
Forankring og videreud- vikling | Det er et krav, at ansøger beskriver muligheden for at forankre indsatsen, når tilskudsperioden udløber. |
Øvrige hensyn | - |
15. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.
Titel | Ansøgningspulje til frivillige organisationer, NGO’er og private aktører |
Økonomi | Der afsættes 20,0 mio. kr. i en ansøgningspulje i 2017. Projekterne, der mod- tager støtte fra ansøgningspuljen, kan vare op til fire år. |
Formål | Formålet med udviklingspuljen er at støtte nye indsatser på socialområdet, som udvikles og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører, med henblik på at skabe bedre vilkår for socialt udsatte grup- per. Det er ansøgningspuljens mål, gennem støtte til konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle, NGO’er, frivillige organisationer og private aktø- rer har i forhold til udvikling og afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til at skabe en bedre social indsats blandt socialt udsatte grupper og borgere i risiko for social marginalisering. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører. |
Målgruppe | Ansøgningspuljens målgruppe omfatter socialt udsatte grupper og borgere i risiko for social marginalisering, som har gavn af den indsats, frivillige organi- sationer, NGO’er og private aktører gennemfører. |
Aktiviteter mv. | Der kan i ansøgningspuljen søges om støtte til tre former for projekter: 1. Udvikling af nye indsatser. For at modtage støtte til denne type projekt skal der være tale om, at der udvikles en ny indsats, der ikke metodemæssigt har lighed med projekter, der tidligere er gennemført. 2. Videreudvikling af eksisterende indsatser. For at modtage støtte til denne type projekt skal der være tale om, at der forekommer en reel udvikling af indsatsen, der i projektet medvirker til at skabe positive forandringer for bor- gerne. 3. Afprøvning af eksisterende indsatser til nye målgrupper. |
Metoder | Det er et krav, at ansøger sandsynliggør, at der er et dokumenteret behov for indsatsen i projektet, og at behovet ikke er tilstrækkeligt dækket af eksisteren- de indsatser. |
Organisering | Det er et krav, at ansøger har en organisationskapacitet, som muliggør gen- nemførelse af projektet samt sikrer projektets kvalitet. Således skal ansøger sandsynliggøre, at ansøger kan leve op til de kvalitets-, dokumentations- og forankringsmæssige kriterier for ansøgningspuljen. På organisatorisk niveau lægges der vægt på, at projektet udvikler nye indsat- ser og/eller metoder, som på sigt kan integreres i de enkelte organisationers arbejde. |
Dokumentation | Projekterne skal løbende i projektperioden dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Der lægges vægt på, at projekterne har til hensigt at skabe varige positive forandringer for de borgere, der indgår i projekterne, og dokumentere projek- ternes resultater. |
Det er et krav, at projekterne bidrager til viden om området, om metoder på området og virkninger af disse, der vil kunne anvendes til udvikling af området. Således er det et krav, at projekterne har en dokumentationskapacitet, som muliggør indsamling og behandling af relevant data. | |
Forankring og videreud- vikling | Et projekt kan modtage udviklingsstøtte i op til fire år. Herefter påhviler det det enkelte projekt at sikre organisatorisk og økonomisk forankring af projektet. Det er et krav, at ansøger i ansøgningen beskriver en realistisk plan for foran- kring af projektets aktiviteter efter projektperiodens udløb. Projekterne skal inden projektperiodens udløb indsende en forankringsplan, hvor projekterne skal udarbejde en plan for den fremtidige organisatoriske og økonomiske forankring af projektet uden for satspulje-regi. |
Øvrige hensyn | - |
16. Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte
Titel | Ansøgningspuljen til personlige borgerstyrede budgetter til so- cialt udsatte |
Økonomi | Der afsættes i alt 9,5 mio. kr. til en ansøgningspulje, som udmøntes i 2017. Projektperioden for de enkelte projekter er 2017-2019. |
Formål | Formålet med initiativet er at understøtte socialt udsatte borgeres vej til rehabilitering og øget livskvalitet ved at give den enkelte borger et borgerstyret budget, kombineret med social støtte fra kommunen. Borgeren definerer selv, hvilke udfordringer og mål vedkommende har, og hvad budgettet skal bruges til. Midlerne skal understøtte reali- seringen af egne ønsker og målsætninger. |
Ansøgerkreds | Ansøgerkredsen er alle landets kommuner. Det forventes, at 3-4 kommuner modtager støtte fra ansøgningspul- jen. |
Målgruppe | Ansøgningspuljens målgruppe er socialt udsatte borgere. Målgruppen skal være mennesker, der er udsatte og har sociale pro- blemstillinger, fx hjemløshed eller stofmisbrug. Det kan også være en kombination af flere problemstillinger, men de må dog ikke være så komplekse, at målgruppen ikke kan forventes at drage nytte af initiati- vet med borgerstyrede budgetter. Det er op til kommunerne selv at afgrænse den konkrete målgruppe, der skal tilbydes det borgerstyrede budget. Det er et krav, at ansøger beskriver målgruppen i ansøgningen, herunder dens antal og afgræs- ning. Det forventes, at op til 100 socialt udsatte borgere vil blive omfattet af indsatsen i projektperioden. |
Aktiviteter mv. | Fra ansøgningspuljen kan der søges midler til dækning af udgifter forbundet med tildeling af et borgerstyret budget til en værdi af op til 50.000 kr. til den enkelte socialt udsatte borger, der deltager i ordnin- gen, som vedkommende herefter kan råde over og anvende efter eget ønske til forskellige aktiviteter og mindre udgifter. I forbindelse med tildelingen af råderetten over det borgerstyrede budget tilknyttes borgeren en medarbejder i kommunen, der i forløbet skal støtte og hjælpe borgeren i processen. Kommunen tildeles op til 45.000 kr. i lønkroner pr. støtteforløb. |
Metoder | Det er et krav, at der vil være tale om et periodebestemt forløb på i alt 12 måneder, hvor medarbejderen hjælper borgeren videre og under- støtter den proces, der igangsættes med muligheden for at disponere over det borgerstyrede budget. Det er et krav, at det borgerstyrede budget og den tilknyttede medar- bejder ikke må erstatte øvrige tilbud til borgeren, som kommunen er forpligtet til at levere efter reglerne i lov om social service og anden relevant lovgivning. Der skal være tale om et initiativ, som ligger ud |
over de øvrige kommunale tilbud og indsatser. | |
Organisering | Det er et krav for at modtage støtte fra ansøgningspuljen, at ansøger beskriver, hvordan indsatsen organisatorisk placeres i kommunen, samt hvor ansvaret er forankret, og hvordan ansvaret er fordelt i for- hold til at sikre en god udvikling og afprøvning af metoden. Det er et krav, at kommunerne har truffet beslutning om deltagelse i projektet på ledelsesmæssigt niveau, og at det fremgår, at kommunen vil vægte og prioritere projektet med de rette medarbejderressourcer i hele projektperioden. Der stilles særlige krav til, at kommunerne redegør for, at det borgers- tyrede budget og den tilknyttede medarbejder skal være en ekstra hjælp til borgeren, og at det ikke må erstatte tilbud til borgeren, som kommunen er forpligtet til at levere efter reglerne i lov om social ser- vice og øvrige relevante lovgivninger. Såfremt borgeren allerede modtager lignende støttetilbud fra kommunen, er det et krav, at støt- ten til det borgerstyrede budget tænkes sammen med disse. Der lægges vægt på, at ansøger beskriver, hvordan kommunerne understøtter borgeren i forhold til eksempelvis kontakt til øvrige socia- le myndigheder, frivillige organisationer og lignende. Der lægges vægt på, at det beskrives i ansøgningen, hvordan den kommunale medarbejder knyttet til borgerstyrede budgetter sikrer sammenhæng med kommunens øvrige indsatser og de medarbejde- re, borgeren er tilknyttet. |
Dokumentation | Det er et krav, at de støttede kommuner dokumenterer gennemførel- sen af de planlagte aktiviteter og resultater heraf via regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen. Der foretages en mindre erfaringsopsamling af ordningen i de delta- gende kommuner. Det er et krav, at kommunen forpligter sig til at bidrage til erfaringsopsamlingen. |
Forankring og videreudvikling | Der er tale om en forsøgsperiode. |
Øvrige hensyn | - |