FRATRÆDELSESAFTALE
Aftalens parter
[Virksomheden]
[adresse]
CVR-nr. [indsæt]
(Herefter Selskabet)
og
[Direktør]
[adresse]
(Herefter Direktøren)
Baggrund og formål
Denne fratrædelsesaftale (”Fratrædelsesaftalen”) er indgået i forbindelse med, at Selskabet den [dato og årstal] (”Opsigelsesdatoen”) har opsagt Direktøren med [antal] måneders varsel i henhold til Direktørens kontrakt af [dato og årstal] (”Direktørkontrakten”) til fratrædelse den [dato og årstal] (”Fratrædelsesdatoen”). Begrundelsen for opsigelsen er [begrundelse].
Forhold i opsigelsesperioden
Direktøren fritstilles med virkning fra dags dato/[dato og årstal] (”Fritstillingsdatoen”) og skal således efter denne dato ikke stille sin arbejdskraft til rådighed for Selskabet i opsigelsesperioden.
Direktøren er i fritstillingsperioden berettiget til at søge og tage andet arbejde i såvel ikke-konkurrerende som konkurrerende virksomheder uden modregningsadgang for Selskabet. Direktøren er i fritstillingsperioden tillige berettiget til at starte selvstændig virksomhed uden modregningsadgang for Selskabet.
[Alternativt: Direktøren er i fritstillingsperioden berettiget til at søge og tage andet arbejde i ikke-konkurrerende virksomhed. Selskabet fraskriver sig retten til af foretage modregning i [indsæt antal måneder] af den samlede opsigelsesperiode.
Selskabet foranlediger Direktøren afmeldt ved Erhvervsstyrelsen senest på datoen for fritstilling.
[Alternativt]
Direktøren suspenderes i perioden fra [dato og årstal] til [dato og årstal]. Direktøren skal i suspensionsperioden ikke møde på arbejde dagligt men skal på hverdage i tidsrummet fra kl. 09.00 til 11.00 være telefonisk til rådighed for at besvare henvendelser og udføre eventuelle arbejdsopgaver for Selskabet.
Direktøren fritstilles senest [dato og årstal] (”Fritstillingsdatoen”) og skal således efter denne dato ikke stille sin arbejdskraft til rådighed for Selskabet i opsigelsesperioden.
Direktøren er i fritstillingsperioden berettiget til at søge og tage andet arbejde i såvel ikke-konkurrerende som konkurrerende virksomheder uden modregningsadgang for Selskabet. Direktøren er i fritstillingsperioden tillige berettiget til at starte selvstændig virksomhed uden modregningsadgang for Selskabet.
[Alternativt: Direktøren er i fritstillingsperioden berettiget til at søge og tage andet arbejde i ikke-konkurrerende virksomhed. Selskabet fraskriver sig retten til at foretage modregning i [indsæt antal måneder] af den samlede opsigelsesperiode.
Selskabet foranlediger Direktøren afmeldt ved Erhvervsstyrelsen senest på datoen for fritstilling.
Forsikringer
Direktøren er dækket af Selskabets direktionsansvarsforsikring i 12 måneder efter Fratrædelsesdatoen.
Ferie
Der afvikles ikke ferie i opsigelsesperioden, og ikke-afholdt ferie afregnes til Direktøren ved fratræden.
Der ydes økonomisk kompensation for ikke-afholdte feriefridage. Udbetalingen forfalder ved endelig fratrædelse.
Løn og pension
Direktøren oppebærer sin sædvanlige månedlige løn indtil Fratrædelsesdatoen. Direktøren vil dog blive lønreguleret i opsigelsesperioden på sædvanlig vis [dato] og i overensstemmelse med Selskabets retningslinjer herom.
Direktøren deltager i Selskabets pensionsordning, helbredsforsikring, sundhedsforsikring, gruppeliv mv. indtil ophøret af ansættelsesforholdet, i overensstemmelse med de hidtil gældende vilkår.
Løn og pension forfalder til sædvanlig forfaldstid den sidste hverdag i måneden.
Bonus
I forbindelse med fratrædelsen udbetales en forholdsmæssig andel af bonus for perioden [dato] – [dato], i alt [indsæt beløb] kr.
[Alternativt]
I forbindelse med fratrædelsen udbetales bonus i henhold til principperne i funktionærlovens § 17a.
Fri bil og fri telefon
Direktøren skal senest på Fratrædelsesdatoen aflevere mobiltelefon og den firmabil, der af Selskabet har været stillet til rådighed for Direktøren.
Direktøren kan vælge at aflevere mobiltelefon og/eller firmabilen inden Fratrædelsesdatoen mod Selskabets betaling af kompensation svarende til den skattemæssige værdi indtil udløbet af opsigelsesvarslet.
Direktøren har ret til at overtage telefonnummer [indsæt nummer] på Fratrædelsesdatoen.
Tilbagelevering af effekter
Senest på Fratrædelsesdatoen afleverer Direktøren følgende effekter, som tilhører Selskabet: bærbar computer, tablet m.m.
Evt. nøgler og adgangskort afleveres til Selskabet på Fritstillingsdatoen.
Konkurrence – og kundeklausul
Den i Direktørkontraktens pkt. [anfør punkt] anførte konkurrence- og kundeklausul bortfalder som følge af parternes indgåelse af denne Fratrædelsesaftale. Direktøren har ret til udbetaling af éngangskompensation i overensstemmelse med Direktørkontraktens punkt [anfør punkt] samt ansættelsesklausullovens § 10, stk. 2.
[Indsæt hvis klausulerne opretholdes] Den i Direktørkontraktens pkt. [anfør punkt] anførte konkurrence- og kundeklausul finder forsat anvendelse. Det er mellem parterne aftalt, at der ved konkurrerende virksomhed forstås [indsæt beskrivelse virksomhed/branche/produkter]. Selskabet betaler en kompensation i klausulperioden på [xx] % pr måned af Direktørens løn på fratrædelsestidspunktet.
[Alternativt] Det er aftalt at Direktøren kan tage ansættelse i konkurrerende virksomhed med undtagelse af [indsæt navn samt CVR på konkurrerende virksomheder].
Selskabet har, efter henvendelse fra Direktøren, pligt til inden 5 dage skriftligt at oplyse, om en eventuel ny ansættelse, vil være i strid med klausulen. Det er aftalt, at for sen eller manglende tilbagemelding inden for fristen sidestilles med en accept af, at den nye ansættelse ikke krænker klausulen.
Fratrædelsesgodtgørelse
I forbindelse med fratrædelsen betaler Selskabet fratrædelsesgodtgørelse i henhold til Direktørkontraktens punkt [anfør punkt] svarende til [indsæt antal måneder] måneders løn, i alt [indsæt beløb] kr.
Lønnen udgør den månedlige gage inklusive pension, bonus, provision, værdi af fri bil og telefon og øvrige faste løndele.
Det er aftalt, at Selskabet udbetaler en ekstraordinær fratrædelsesgodtgørelse svarende til [indsæt antal måneder] måneders løn, i alt [indsæt beløb] kr. Udbetalingen af godtgørelsen er uafhængig af, om Direktøren kontraopsiger sin stilling og fratræder på et tidligere tidspunkt. I det tilfælde forfalder godtgørelsen til betaling på det tidligere fratrædelsestidspunkt.
Afregning af ovenstående godtgørelser sker i henhold til ligningslovens § 7U, hvorefter et beløb på 8.000 kr. er skattefrit, mens resten beskattes i henhold til almindelig skattemæssig lovgivning.
Afgår Direktøren ved døden inden opsigelsesperiodens udløb, udbetales fratrædelsesgodtgørelsen til Direktørens ægtefælle/samlever, subsidiært til Direktørens børn.
Outplacement/psykologbistand/efteruddannelse
Selskabet betaler for outplacement og/eller et kursusforløb hos Ledernes Kompetencecenter til en værdi af [indsæt beløb] kr. med tillæg af moms, mod faktura udstedt direkte til Selskabet.
Direktøren kontakter selv Ledernes Kompetencecenter og aftaler vilkårene for forløbet.
Forløbet skal være igangsat senest på Fratrædelsesdatoen.
Kommunikation
Det aftales at [indsæt navn] ved orientering af kolleger og samarbejdspartnere skriver følgende:
Eksempel:
[Direktørens navn] har efter [antal] år hos[Selskabet navn] valgt at søge nye udfordringer…
Referencer
Det er mellem parterne aftalt, at Direktøren kan benytte [indsæt navn] som reference i forbindelse med jobsøgning.
Afsked
Det er mellem parterne aftalt, at Direktøren og [indsæt navn] indgår nærmere aftale om, hvorledes Direktøren tager afsked med kollegaer, medarbejdere m.fl.
Fortrolighed
Indholdet af nærværende Fratrædelsesaftale er fortroligt, og parterne omtaler hinanden loyalt over for tredjemand.
Fuld og endelig afgørelse
Nærværende Fratrædelsesaftale er indgået uden præjudice og til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav mellem parterne.
16. Tvistløsning
Hvis nærværende Fratrædelsesaftale giver anledning til tvist mellem parterne, forpligter parterne sig til at søge tvisten afklaret hurtigt, i mindelighed og i fællesskab.
Tvister kan søges bilagt ved mediation ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indgivelsen af anmodningen om mediation. Selskabet afholder samtlige udgifter til mediation og evt. garantistillelse, samt Direktørens og Selskabets udgifter til advokatbistand.
Mediationen indebærer ikke afkald på at bruge retsmidler som arrest og fogedforbud, og er ikke til hinder for, at en part anlægger en retssag ved domstolene i overensstemmelse med det anførte nedenfor eller indleder andre retslige skridt i anledning af den opståede tvist for at undgå retsfortabende passivitet eller forældelse.
Bliver tvisten ikke løst ved mediation inden 30 dage efter valg af mediator, er både Selskabet og Direktøren berettiget til at indbringe tvisten for de almindelige domstole.
[Voldgift
[Hvis voldgiftsklausul er aftalt, indskrives følgende i fratrædelsesaftalen]
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne Fratrædelsesaftale, skal søges bilagt ved mediation ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indgivelsen af anmodningen om mediation.
Hvis mediationen afsluttes, uden at tvisten er løst, skal tvisten afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.
Selskabet afholder samtlige udgifter til Voldgiftsretten og evt. garantistillelse, samt Direktørens og Selskabets udgifter til advokatbistand. Direktøren fritages for enhver form for udgifter til Voldgiftsretten og advokatbistand, ligesom Direktøren som følge heraf ikke stiller garanti. Såfremt Voldgiftsretten ikke vil respektere ovennævnte, føres tvisten i stedet ved de almindelige domstole.
Fuldbyrdelse
Hvis nærværende Fratrædelsesaftale ikke opfyldes, kan aftalen fuldbyrdes i henhold til retsplejelovens §478.
Underskrifter
[Sted og dato] [Sted og dato]
______________________ _______________________
For [Selskabet] [Direktøren]
6