Aftaledokumenter

Aftaledokumenter

Som grundlag for aftaledokumenterne henvises til gældende regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger og fondens vejledning herom.

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder opfølgning på de fastsatte mål.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hver en tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler skal til hver en tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades på sagen i driftsstøttesystemet (xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx). Dokumenterne udarbejdes i de givne skabeloner på sagen.

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder

- Et budget

- En beredskabsplan

- En milepælsplan

Der skal tillige uploades et kommissorium for bestyrelsen (ingen skabelon).

Endvidere skal der udfyldes og uploades et indberetningsskema på sagen i driftsstøttesystemet. Dokumentet udarbejdes i den givne skabelon på sagen.

1. Kort om boligområdet

Der er tale om fire områder i Vejle med almennyttige boliger:

• Løget Høj (markeret med rødt på oversigtsfoto nedenfor)

• Møllevangen (markeret med blåt nedenfor)

• Vestbyen (markeret med gult nedenfor)

• Nørremarken (markeret med grønt nedenfor)

Ser man nærmere på de boligsociale data som fremgår af tabel 1 nedenfor, kan man se udviklingen fra 2014 til 2020, for både de nuværende områder Nørremarken og Løget Høj og for de to nye, Vestbyen og Møllevangen. Tabellen viser, at Møllevangen og Vestbyen udvikler sig i samme retning som Løget Høj og Nørremarken, når man ser på ghettokriterierne. Andelen af borgere med ikkevestlig baggrund har f.eks. rykket sig fra 20,1 % til 31,1 % i Møllevangen og fra 24,1 % til 37,9 % i Vestbyen. Andelen af borgere der står uden for arbejdsmarkedet i Vestbyen og i Møllevangen ligner også tallene i Løget Høj og i Finlandsparken. Endelig har andelen af borgere med kun grundskole også udviklet sig i en bekymrende retning fra 2014-2020. I Vestbyen er andelen steget fra 56,6 % til 62,3 %, i samme periode er andelen i Møllevangen steget fra 58,6 % til 60,5 %. I samme periode har tallene rykket sig i Løget Høj fra 72,1 % til 61,4 %, mens tallet for Finlandsparken har udviklet sig fra 79,2 % til 74,9 %. Det vurderes at kombineret udlejning i Løget Høj fra 2014-2017 er en væsentlig årsag til faldet.

Yderligere fremgår det af tabellen, at alle boligområderne i store træk ligner hinanden og ligger lavere, når man ser på den gennemsnitlige indkomst i områderne sammenlignet med gennemsnittet for Region Syddanmark.

Ser man på flyttemønstrene i Vejle Kommunes boligsociale monitoreringsværktøj, ses det, at beboere i høj grad flytter mellem disse fire områder. Når vi ser på flyttemønstrene specifikt, kan vi se, at beboere fra Løget Høj og fra Nørremarken bl.a. flytter til Møllevangen og til Vestbyen. Det er der flere årsager til. Ud over et ønske om at blive i Vejle, flytter beboere ofte internt inden for samme boligforening dels pga. pladsmangel eller fordi der er et ønske om at komme tættere på byen.

Tabel 1

(Kilde: LBF Beboerdata)

Udvidelsen med henholdsvis Vestbyen og Møllevangen, skal ses som et forebyggende tiltag. Dels kan man med baggrund i tabellerne se, at begge områder udvikler sig i en negativ retning, dels ønsker boligforeninger og Vejle Kommune, at fastholde den positive udvikling som byen overordnet set er i. Parterne ønsker med udvidelsen, at sætte en indsats i gang rettidigt, så udviklingen i de nye områder bremses, ud fra et fælles ønske om at fastholde Vejle som en by i balance.

De fire områder

Nørremarken, i den nordlige del af byen, inkluderer tre afdelinger, som alle består af nyere etagebyggeri:

• AAB afd. 29, Finlandsparken (markeret med blåt) – 541 lejemål

• ØsterBO afd. 18, Moldeparken (markeret med gult) – 380 lejemål

• Lejerbo afd. 140, Finlandsvej (markeret med grønt) – 162 lejemål

Vestbyen, som udgøres af fem AAB-afdelinger, der strækker sig fra omkring midtbyen til den vestlige udkant. Afdelingerne består af traditionelle og lidt ældre bolig-karreer:

• Afd. 1, Den Gamle Gård (markeret med grønt) – 290 lejemål

• Afd. 8, Vestbyparken (markeret med rødt) – 234 lejemål

• Afd. 12, Rubinparken (markeret med blåt) – 126 lejemål

• Afd. 15, Saxoparken (markeret med gult) – 243 lejemål

• Afd. 44, Den Gamle Have (markeret med lilla) – 331 lejemål

Møllevangen, i den sydvestlige del af byen, udgøres af en enkelt stor AAB-afdeling. Nyere etagebyggeri.

• AAB afd. 17, Møllevangen (markeret med blåt) – 606 lejemål

Løget Høj, i byens sydlige udkant, udgøres af to AAB-afdelinger. Afdelingerne består dels af nyere etagebyggeri, dels af række- og atriumhuse:

• AAB afd. 41 (markeret med grønt) – 420 lejemål

• AAB afd. 42 (markeret med blåt) – 565 lejemål

2. Vision for boligområdet

Fra Vejle Kommune, det boligsociale sekretariat, Den boligsociale bestyrelse, boligorganisationerne og fra politisk hold, herunder Vejles Boligpolitiske Styregruppe (BPS), er der et fælles ønske og et mål om at skabe en endnu mere bydækkende boligsocial indsats, der adresserer den overordnede vision om Vejle i social balance.

Med visionen, Vejle i social balance, er der formuleret en overordnet boligsocial strategi, som den fremtidige boligsociale indsats i de fire områder Løget Høj, Møllevangen, Vestbyen og Nørremarken skal tale ind i og understøtte. Målsætningen er, at Vejle i fremtiden skal bestå af bydele i social balance, der er robuste over for mindre, demografiske udsving. Visionen er en integreret del af Vejle Kommunes Boligpolitik og kommunens Resiliensstrategi. Resiliensstrategien sætter fokus på, at Vejle Kommune skal være et sammenhængende, robust og bæredygtigt samfund. Et resilient samfund bredt set. Indsatserne i den boligsociale helhedsplan skal gennem indsatser og

delaftaler støtte op om den målsætning. Dermed skal Boligpolitikken sikre en resilient

og klog udvikling af både kommunen som helhed – de enkelte bydele og boligområderne i kommunen samlet set.

Visionen kræver, at samarbejdet mellem den boligsociale helhedsplan, beboerdemokratiet, kommunen og andre relevante parter, styrkes yderligere gennem et endnu mere helhedsorienteret og tværgående samarbejde. Det betyder i praksis, at den boligsociale helhedsplan ikke skal arbejde parallelt med kommune og NGO’er, men i stedet være den part, der samler og koordinerer. De kommunale opgaver skal integreres og formidles sammen med helhedsplanens indsatser mellem forvaltninger og sektorer. Medarbejderne i helhedsplanen vil i den kommende periode således ikke være låste til specifikke områder, men vil få en mere koordinerende rolle. De boligsociale medarbejdere skal dermed ikke ses om en udvidelse af kommunale ressourcer, men særligt bidrage med faglighed, lokalt kendskab, samt viden om områderne og de specifikke målgrupper. Målet med visionen, Vejle i social balance, er endvidere at skabe et varigt og styrket aftryk samt at forebygge ghettorisering. Det betyder, at der i den kommende helhedsplan vil være færre indsatser, som er mere målbare og skalerbare, og der vil være en differentieret indsats i områderne. Behovene og udfordringerne er forskellige i de fire områder. Helhedsplanerne skal i højere grad kobles - både de fysiske og de boligsociale.

De grundlæggende mål med indsatsen de næste fire år er, at støtte og fastholde den positive udvikling som områderne er i, styrke borgernes vilkår for længerevarende tilknytning til arbejdsmarked og/eller uddannelse, styrke børn og unges trivsel og faglige/sociale udvikling, samt bidrage til et engageret, resilient og rummeligt civilsamfund.

Den målsætning vil den boligsociale helhedsplan være med til at opfylde ved at medvirke til:

• At nedbringe andelen af beboere, der står uden for arbejdsmarkedet, dels ved målrettede og håndholdte indsatser i samarbejde med Jobcenter Vejle under Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dels ved at styrke beboernes fysiske og mentale sundhed i samarbejde med afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse i Vejle Kommune, under Kultur- og Sundhedsforvaltningen samt Velfærdsforvaltningen.

• At øge uddannelsesniveauet for de 18-64-årige (herunder særligt med fokus på de 18-29-årige) gennem støtte, oplysning og styrket samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og andre relevante parter, samt ved at styrke den fysiske og mentale sundhed.

• En yderligere styrkelse af samarbejdet med Børn- og Ungeforvaltningen, i form af tværprofessionelle indsatser inden for bl.a. forældresamarbejde og overgange mellem sundhedsplejen, dagtilbud og skole.

• At fortsætte den stærke kriminalpræventive indsats i samarbejde med politi, SSP og boligorganisationer, men også med målrettede ungeindsatser omkring beskæftigelse og iværksætteri.

• At styrke og organisere frivillighed og brede fællesskaber, herunder foreningsdannelse og deltagelse i foreningsliv. Bl.a. med en udvidelse af gode erfaringer med Bydelsmødre til nye områder, samt partnerskaber med frivillige organisationer som f.eks. Mødrehjælpen mv.

3. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune.

Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følgegrupper.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i driftsstøttesystemet.

Organisationsdiagrammet viser, hvorledes Den boligsociale bestyrelse, følgegrupper, samt kommunale samarbejdsorganer er organiseret, og samspillet mellem disse. Samspillet mellem det boligsociale og det boligstrategiske fremgår af organisationsdiagrammet.

Organisationsdiagram

Som det fremgår af organisationsdiagrammet, etableres der faglige arbejdsgrupper under alle fire indsatsområder, mellem helhedsplanen og relevante aktører fra Vejle Kommunes forvaltninger, med henblik på at nå de opstillede mål og for at sikre forankring og langsigtede indsatser.

Sammensætningen af arbejdsgrupperne, svarer til de oplistede parter i de tilsvarende delaftaler.

Den boligsociale bestyrelse:

Der nedsættes en boligsocial bestyrelse, der har fokus på den strategiske prioritering på tværs af fire områder. Bestyrelsen skal overordnet sikre, at den vedtagne helhedsplan for 2021-2025 gennemføres som planlagt, herunder at både boligorganisationer, og Vejle Kommune bidrager som aftalt. Den boligsociale bestyrelse skal samtidig sikre entydig ledelse af den boligsociale indsats.

Bestyrelsen skal godkende eventuelle ændringer i delaftalerne, sikre at delaftalerne og aftalerne i den strategiske samarbejdsaftale overholdes. Endvidere bidrager bestyrelsen til det vigtige samarbejde mellem boligorganisationer og Vejle Kommune, har ansvaret for økonomien, samt det overordnede ansvar for den boligsociale helhedsplan.

Den boligsociale bestyrelse sammensættes af:

Øverste administrative leder fra hver af de tre boligorganisationer AAB, ØsterBO og Lejerbo

En repræsentant fra Vejle Kommunes direktion Arbejdsmarkedschefen

Vejle Kommunes boligsociale koordinator

Der afholdes som minimum 4 bestyrelsesmøder om året. Den boligsociale leder er sekretær for bestyrelsen. Relevante fagpersoner og boligsociale medarbejdere kan ad hoc inddrages i møderne.

Følgegrupper:

Der etableres tre lokale følgegrupper (Løget/Møllevangen, Vestbyen og Nørremarken), som sikrer den lokale koordinering og forankring i forlængelse af Den bolig sociale bestyrelse. Foruden den boligsociale leder deltager repræsentanter fra hver af afdelingsbestyrelserne. For at sikre klar og entydig ledelse, udpeger hver følgegruppe en formand, som i samarbejde med den boligsociale leder udarbejder dagsordner og indkalder til møderne.

Følgegrupperne referer til Den boligsociale bestyrelse.

Der afvikles 4 møder om året. Møderne afvikles i forlængelse af hvert boligsocialt bestyrelsesmøde, dels for at videndele tiltag i bestyrelsen samt sikre fremdrift og forankring.

Faglige styre- og arbejdsgrupper:

Til understøttelse af indsatsområderne etableres en styregruppe for hvert indsatsområde. Medlemmerne af styregrupperne svarer til Delaftalens Parter. Den boligsociale leder er tovholder for styregruppemøderne.

Derudover etableres der efter behov faglige arbejdsgrupper omkring de enkelte aktiviteter, med deltagelse af boligsociale medarbejdere, kommunale fagmedarbejdere, relevante NGO’er mv.

Til forskel fra styregrupperne på indsatsområdeniveau, repræsenterer deltagerne i de faglige arbejdsgrupper ikke nødvendigvis de oplistede parter i delaftalerne, men sammensættes efter den boligsociale medarbejders faglige vurdering, med henblik på at sikre faglighed og tværprofessionelt samarbejde i de enkelte aktiviteter.

Der afvikles 4 møder om året i alle mødefora.

Fora i Vejle Kommune Boligpolitisk styregruppe: (BPS)

Vejle Kommune og boligorganisationerne har en lang tradition for samarbejde på både politisk og administrativt niveau. Det udspiller sig ærligt i den boligpolitiske styregruppe

BPS er et politisk samarbejdsorgan, der blandt andet skal rådgive Vejle Byråd og boligorganisationer om boligpolitiske forhold inden for det almene boligområde med udgangspunkt i en udvikling og integration af de almene boligområder set i forhold til den samlede boligudvikling. Derudover skal gruppen bidrage med oplæg til initiativer og tiltag, der kan skabe en stærk udvikling inde for hele det boligpolitiske og boligsociale felt.

Borgmesteren er formand for den boligpolitiske styregruppe, derudover er BPS repræsenteret ved øvrige medlemmer fra Vejle Kommunes Byråd, samt formændene fra boligorganisationernes hovedbestyrelser mv. BPS er således et boligpolitisk organ, hvor den boligsociale indsats udgør en større delmængde, idet man her også drøfter de overordnede strategiske planer for byudviklingen i Vejle. Hermed sikres det brede kendskab til mål og udvikling inden for helhedsplanens indsatsområder. BPS er dermed ikke et beslutningsorgan i forhold til boligsociale helhedsplaner, men har et koordinerende sigte.

Der afholdes møder 4 gange årligt samt efter behov.

Den Helhedsorienterede integrationsindsats: (DHI)

Den Helhedsorienterede Integrationsindsats (herefter DHI) har siden 2012 haft det boligsociale område inkluderet i gruppens arbejdsområde.

DHI-styregruppen består af ledelsesrepræsentanter inden for alle de kommunale forvaltningsområder på minimum ledelsesniveau 2 samt en direktørrepræsentant (niveau 1), som udgør et bindeled til Direktionen (direktøren for Børne- og ungeforvaltningen).

Gruppen har det overordnede strategiske og administrative ansvar for at koordinere og styrke det tværfaglige samarbejde på tværs i kommunen på en måde, så der fastholdes fokus på nytænkning, tværfaglighed og vidensdeling på integrationsområdet og det boligsociale område.

DHI holder møde 2 gange årligt samt efter behov. På hvert møde er der et dagsordenspunkt, der relaterer sig til det boligsociale område, herunder opfølgning på de strategiske samarbejdsaftaler.

Arbejdsmarkedschefen er formand for DHI-gruppen, og Vejle Kommunes boligsociale koordinator er sekretær og tovholder på udmøntning af beslutninger taget i DHI.

Tværgående samarbejde og fremdrift

Den boligsociale leder og Vejle Kommunes boligsociale koordinator går igen i flere fora, blandt andet i Den boligsociale bestyrelse og i Boligpolitisk styregruppe for at sikre fremdrift i projektet og for at sikre videndeling på tværs.

Daglig ledelse og koordinering

For at sikre en entydig ledelse fastholdes det boligsociale sekretariat, der referer til den Boligsociale bestyrelse. Lederen af det boligsociale sekretariat har, ud over den daglige ledelse af de boligsociale medarbejderne, ansvar for at indkalde såvel den boligsociale bestyrelse som de tre lokale følegrupper. Der henvises i øvrigt til ovenstående afsnit om Den boligsociale bestyrelses opgaver og ansvar.

Da der er tale om en bydækkende indsats med fire faste lokationer, er der behov for mulighed for medarbejderbase i tre af områderne, herunder i Løget høj, i Vestbyen og på Nørremarken. Arbejdsmarkedsrettede indsatser vil f.eks. primært forgå i Vestbyen og på Nørremarken, samtidig vil indsatsen omkring Bydelsmødre, fortsat foregå på Løget Høj og Nørremarken og med tiden udvides til Vestbyen.

I den fremtidige boligsociale indsats vil der være et øget og koordineret fokus på de målgrupper, der erfaringsmæssigt har behov for en bredspektret indsats, børn, unge, familier, ældre/enlige, psykisk sårbare borgere mv. Det betyder, at der i delaftalerne tages udgangspunkt i målgruppens ståsted og perspektiv, således at de fastlagte indsatsområder, Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse samt Sammenhængskraft og Medborgerskab, ses i sammenhæng og koordineres med udgangspunkt i målgruppens behov og ressourcer.

4. Samspil med centrale tiltag og indsatser i boligområdet

Boligområdet Finlandsparken, som ligger i Nørremarken, blev ved Folketingets vedtagelse af loven mod parallelsamfund i 2018 kategoriseret som en hård ghetto. Med kategoriseringen som hård ghetto fulgte også en udviklingsplan. D. 1. december 2020 var Finlandsparken imidlertid ikke længere kategoriseret som en ghetto.

Marginalerne er små, og der er fortsat behov for en forebyggende indsats. Arbejdet med Udviklingsplanen er ikke påvirket af kategoriseringen og fortsætter som planlagt. Udviklingsplanen medfører, trods dispensation, omfattende ændringer af områdets udseende og sammensætning. I forlængelse af arbejdet med Udviklingsplanen er der nedsat en Realiseringsbestyrelse, som skal sikre fremdrift i Udviklingsplanen. Arbejdet i Realiseringsbestyrelsen, i Den boligsociale bestyrelse og i BPS pågår i et tæt samspil.

Flere kerneaktører, herunder formand og direktør fra AAB Vejle, Vejle Kommunes borgmester, medlemmer fra Vejle Kommunes Byråd, repræsentanter fra BPS mv. går igen i flere fora. Samarbejdet og samspillet i indsatserne mellem de tre fora er således tæt integreret i de fysiske og sociale indsatser i Finlandsparken. I forlængelse af Realiseringsbestyrelsen er der nedsat arbejdsgrupper på tværs af medlemmer fra henholdsvis Den boligsociale bestyrelse, de boligsociale medarbejdere og relevante medarbejdere ved Vejle Kommune. Grupperne arbejder tæt sammen med beboerne i området i forhold til at opnå indsigt og sikre videndeling om behov ved implementeringen af Udviklingsplanen. Der er således et kraftigt samlet træk i retning af at samtænke indsatser for og med områdets beboere ind i de fysiske omdannelser, der skal ske over en årrække.

På Nørremarken gør AAB brug af kombineret udlejning i Finlandsparken, mens ØsterBO i indeværende år har fået godkendt brugen af fleksibel udlejning i Moldeparken. I Løget Høj er der fortsat fleksibel udlejning i AAB afd. 41 og 42. Der monitoreres løbende på udlejningsrestriktionernes betydning for beboersammensætning og flyttemønstre, både via LBF’s dataplatforme, Vejle Kommunes boligsociale monitoreringsværktøj og hyppigere opdaterede nøgletal fra Vejle Kommunes fagafdelinger.

5. Overordnede mål og indikatorer for den boligsociale indsats

Landsbyggefonden har med afsæt i lovgivningen fastsat indsatsområder, mål og indikatorer som retningsgivende for de boligsociale indsatser, der får støtte inden for rammerne af 2019-26-midlerne og på grundlag af regulativet af 11. december 2019.

Der er formuleret faste overordnede mål, som den boligsociale indsats skal arbejde hen imod, samt opsat faste indikatorer i tilknytning hertil. Disse fremgår nedenfor. Der er i sammenhæng hermed fastlagt de indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for (jævnfør afsnit 6 nedenfor).

Formålet med de faste overordnede mål og indikatorer er at sætte retning på den boligsociale indsats og følge udviklingen i det område, som modtager en bevilling. Udviklingen i området holdes op mod udviklingen i beliggenhedskommunen. På dette niveau er der opmærksomhed på den langsigtede udvikling, der også er afhængig af øvrige tiltag og den kernedrift, som den boligsociale indsats understøtter. Bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på de faste overordnede mål for den boligsociale indsats. Til dette formål stiller Landsbyggefonden data for boligområdet til rådighed. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at denne opfølgning sker.
Mål	Indikator	Baseline boligomr åde	Baseline kommune (evt. andet)	Baseline år	Datakilde
Der skal ske et fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate, og flere tager en uddannelse	Andel 1-5-årige i dagtilbud	84,8 %	88,4 %	2020	LBF Bolig- sociale Data
	Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9. klasseselever	5,3	7,2	2020	LBF Bolig- sociale Data
	Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse	30,6 %	15,9 %	2020	LBF Bolig- sociale Data
Flere bliver tilknyttet arbejdsmarke det	Andel 15-29-årige, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse (restgruppen)	21,7 %	13,9 %	2020	LBF Bolig- sociale Data
	Andel 18-64-årige, der er uden tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse	34,4 %	12,9 %	2020	LBF Bolig- sociale Data
Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet, og områderne skal opleves trygge	Andel 15-29-årige, som er sigtet mindst én gang	4,3 %	2,0 %	2020	LBF Bolig- sociale Data
	Andel beboere over 18 år, der føler sig grundlæggende trygge i boligområdet	85 %	73 % (alle 66 hhp’er)	2018	VIVE Tryghed og Trivsel- survey 20181

Flere er en del af fællesskabet og deltager aktivt i samfundet	Andel beboere over 18 år, der laver frivilligt arbejde I boligområdet Uden for boligområdet	17 % 21 %	12 % 14 % (alle 66 hhp’er)	2018	VIVE Tryghed og Trivsels- survey 20181
	Andel stemmeberettigede, der har stemt ved seneste folketingsvalg/ europaparlamentsvalg/ kommunalvalg	73,1 % 48,5 % 48,8 %	85,2 % 67,3 % 68,5 %	FV2019 EPV2019 KV2017	LBF Bolig- sociale Data

1 Data fra VIVEs 2018-survey dækker udelukkende Nørremarken og Løget.

6. Indsatsområder

De fastlagte indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for, er Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og medborgerskab.

I dette afsnit skal problemkomplekset for hvert af de indsatsområder, der indgår i den boligsociale indsats, beskrives. Problemkomplekset skal forstås som de centrale kerneudfordringer, den boligsociale indsats skal adressere inden for det enkelte indsatsområde. Beskrivelsen skal være konkret og dataunderbygget.

Bemærk, at den specifikke beskrivelse af indsatsområderne med delmål, aktiviteter og den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen, fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal pege hen imod de fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale.

Uddannelse og livschancer

Problemkompleks for indsatsområdet

Overordnet set har både Løget Høj, Møllevangen, Vestbyen og Nørremarken mange af de demografiske og sociale udfordringer, som karakteriserer udsatte boligområder, som f.eks. en høj andel af børn og unge under 17 år, mange enlige forsørgere, et lavere uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet, samt en højere andel af borgere fra ikke-vestlige lande.

Generelt er der i de fire områder en relativt høj andel af beboere, som har grundskole som deres højeste fuldførte uddannelse. For de mange beboere, kan uddannelsesniveauet blive en

potentiel stopklods for at opnå drømme og livschancer, og en væsentlig boligsocial indsats vil være at nedbringe andelen af beboere, som står uden for eller på kanten af

uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Målet er at øge den enkeltes muligheder og fastholde indsatser med henblik på at bidrage til et samlet løft for områderne og den enkeltes chancer i livet.

Tabel 2

Andelen af beboere i områderne, med grundskole som højeste fuldførte uddannelse (2020):

• Løget Høj

15-64-årige - 31,58 %

18-29-årige - 22,30 %

• Møllevangen

15-64-årige - 35,98 %

18-29-årige - 34,55 %

• Vestbyen

15-64-årige - 36,43 %

18-29-årige - 23,90 %

• Nørremarken

15-64-årige - 39,14 %

18-29-årige - 34,25 %

• Vejle Kommune (reference) 15-64-årige - 16,38 %

18-29-årige - 15,92 %

(Kilde: LBF Beboerdata)

Der er således et stort potentiale i det brede (men målrettede) arbejde med uddannelsesniveauet i områderne. Det gælder hele spektret fra førskole til videregående uddannelse.

I forhold til førskole peger Vejle Kommunes egne tal på, at antallet af skoleudsættelser særligt de senere år er steget i henholdsvis Søndermarkskolens skoledistrikt som dækker Løget høj, Vejle Midtbyskole som dækker Vestbyen og Møllevangen og i NOVAskolens distrikt, som dækker Nørremarken. Sammenligner man antallet af skoleudsætteler i de tre distrikter med kommunens øvrige distrikter, ligger områderne her også højere i antal og har gjort det siden 2016. Et højere antal af børn, der skoleudsættes i et område, peger på, at børn i disse områder ikke er skoleparate, og det kan der være flere årsager til. Samtidig kan sproglige udfordringer være et argument for at skoleudsætte et barn. Antallet af flersprogede er højest i disse tre skoledistrikter, sammenlignet med kommunes øvrige skoledistrikter. Udfordringen med flere skoleudsættelser (se tabel 3) knytter sig til flere samarbejdsflader, hvorfor der i en kommende helhedsplan vil være et tæt samarbejde med distriktsskoler i forhold til blandt andet sprogstimulering i samarbejde med henholdsvis sundhedsplejen og daginstitutioner i områderne.

Tabel 3

(Kilde: Vejle Kommune data)

På samme måde er der udfordringer i udskolingen særligt i forhold til målgruppen af borgere med anden etnisk herkomst end dansk. Her ses en tendens til at færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere unge er koblet op på mentorordninger, hvorfor der i en kommende helhedsplan vil være et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, herunder særligt med FGU Trekanten og Campus Vejle.

Tabel 4

(Kilde: LBF Boligsociale Data)

Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vejle peger på, at en mindre andel af unge i disse boligområder får og gennemfører en uddannelse end andre unge i Vejle Kommune, som tallene ovenfor også peger på. Det skyldes bl.a., at der ikke automatisk er opbakning til uddannelse hos de mest udsatte familier, hvilket både gælder etnisk danske familier som familier med anden etniske baggrund end dansk. Samtidig ligger der et stor forventningspres med et øget fokus på særligt de gymnasiale uddannelser i mange familier, særligt i familier med en anden etnisk baggrund end dansk, til trods for både lokale og nationale kampagner for at få flere unge til at vælge mere erhvervsrettede uddannelser. Det har været og er stadigvæk en udfordring, at der hos mange familier ligger et manglende grundlæggende kendskab til skole- og uddannelsessystemet hos nogle forældregrupper i boligområder som disse.

I perioden vil der derfor fra den boligsociale helhedsplan være fokus på at understøtte Vejle Kommunes arbejde med at skabe sammenhænge og arbejde helhedsorienteret i samarbejde

med NGO’er og øvrige parter for dermed at styrke uddannelsesniveauet og livschancerne for børn og unge i de fire områder.

Arbejdet med Bydelsmødre i den nuværende helhedsplan har desuden bevirket, at der i dag eksisterer to stærke netværk af Bydelsmødre, som primært består af minoritetsetniske kvinder, som tager vare på boligområderne i tæt samspil med medarbejdere fra den boligsociale helhedsplan. Disse netværk skal med tiden udvides til de nye områder, og vil bl.a. være en vigtig faktor i arbejdet med uddannelsessøgende unge.

Beskæftigelse

Problemkompleks for indsatsområdet

De udsatte boligområder har en høj andel af beboere, der står uden for arbejdsmarkedet, med udfordringer både på individ- og samfundsniveau.

Andelen af beboere, der står uden for arbejdsmarkedet i de respektive områder (aug. 2021):

Tabel 5

(Kilde: Vejle Kommunes boligsociale monitoreringsværktøj)

En fokuseret arbejdsmarkedsindsats betød, at Finlandsparken fra 1. december 2020 slap af med titlen Hård Ghetto. Det skyldes, at andelen af beboere, der står uden for arbejdsmarkedet, er reduceret fra 41 % til 39 %.

Selv små ændringer kan altså føre til store forandringer, og det er netop de fremskudte og håndholdte indsatser, der vil blive vægtet højt. Indsatser, der styrker fysisk og mental sundhed, vil kunne reducere/fjerne nogle af de barrierer, der opstår mellem borgeren og varig beskæftigelse.

En stor det af borgerne uden for arbejdsmarkedet, er i jobcenteret omfattet af målgruppen aktivitetsparate (over 18 år). I alt er der 276 aktivitetsparate borgere i de fire områder (aug 2021), hvilket svarer til 28,4 % af alle ydelsessager i Jobcenter Vejle. Disse fordeler sig som følger:

Boligområde	Indbyggere 18-64 år	Uden for arbejdsmarkedet	Xxxxx	Xxxx for arbejdsmarkedet minus FØP	Andel uden FØP
Løget	1.169	389	33,3 %	219	18,7 %
Møllevangen	714	245	34,3 %	153	21,4 %
Vestbyen	1.324	445	33,6 %	275	20,8 %
Nørremarken	1.509	575	38,1 %	324	21,4 %
Vejle kommune	68.327	8.887	13,0 %	5.128	7,5 %

Tabel 6

(Kilde: Fasit, Vejle Kommune data)

Målgruppen er kendetegnet ved at være langt fra arbejdsmarkedet, grundet en lang række forskellige og ofte komplekse udfordringer. Der kan blandt andet være tale om fysiske, psykiske, kulturelle/sproglige barrierer.

I den kommende helhedsplan vil der derfor være et særligt fokus på gruppen af udsatte borgere (aktivitetsparete). Der vil blive iværksat indsatser, som målrettes borgernes udfordfordringer samtiddig med, at de lokale arbejdsmarked skal inddrages aktivt for at sikre et job til alle.

I dag er der allerede et tæt samarbejde med områdernes lokale virksomheder. I den kommende helhedsplan, vil der yderligere være et øget fokus på, at lokale virksomheder skal bidrage til at sikre beskæftigelse til lokale beboere. Derfor vil et stort fokus være på at inddrage virksomhederne i gennemførelsen af forskellige events, som skal bidrage til at matche de ledige med virksomhederne.

Områdernes unge, hjælpes i beskæftigelse, gennem Projekt Tjansen: Et lommepengeforløb, der skal hjælpe dem ind på et arbejdsmarked, der ellers vil være vanskeligt tilgængeligt for unge med kulturelle, sproglige, adfærdsmæssige og andre udfordringer. Erfaring viser, at unge der bliver engageret i fritidsjob eller -aktiviteter i lokalområdet, får en tættere og mere positiv relation til både beboere og inventar.

Projekt Tjansen prioriteres derfor højt; omfanget af uro og hærværk i boligområderne formindskes, når flere unge fremstår som positive rollemodeller.

Beboernes uddannelsesniveau i de fire områder er en medvirkende faktor for indkomstniveauet, hvilket kan aflæses i områdernes beboeres gennemsnitlige indkomst, i forhold til det samlede gennemsnit for Region Syddanmark (Tabel 7). Tallene taler for et øget fokus på beskæftigelse.

Tabel 7

• Vestbyen – 64,7 %

• Møllevangen – 67,6 %

• Løget Høj – 67,5 %

• Nørremarken – 63,9 %

• Vejle Kommune (reference) – 108 %

(Kilde: Vejle Kommunes boligsociale monitoreringsværktøj)

Kriminalitetsforebyggelse

Problemkompleks for indsatsområdet

Andelen af dømte beboere i områderne er generelt lav i Vejle, men fælles for de fire boligområder ligger procentsatsen her højere end i resten af Vejle Kommune.

Andelen af dømte i områderne (2020):

• Løget Høj – 1,7 %

• Møllevangen – 1,7 %

• Vestbyen – 1,4 %

• Nørremarken – 1,6 %

• Vejle Kommune (reference) – 0,6 % (Kilde: LBF Beboerdata)

Andelen af sigtelser i områderne (2020)

• Løget Høj – 4,9 %

• Møllevangen – 2,6 %

• Vestbyen – 5,9 %

• Nørremarken 16,1 %

• Vejle Kommune – 2,6 % (Kilde: LBF Beboerdata)

På landsplan og i Vejle Kommune har kriminaliteten været stærkt faldende under Corona epidemien, det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at tallene kan være ”kunstige” i denne periode.

Der er flere sigtelser i disse fire boligområder set i forhold til Vejle Kommune bredt set, og langt størstedelen af lovovertrædelserne begås af unge under 28 år, herunder fortsat særligt blandt de 15-20-årige.

Områderne er præget af fortsat tilbagevendende udfordringer med grupperinger af unge (primært 13-25 år) med adfærdsmæssige udfordringer, manglende voksenkontakt og manglende positive rollemodeller. Det gælder særligt hos de mest udsatte familier, hvilket både gælder etnisk danske familier som familier med anden etnisk baggrund end dansk. Forældre i disse familier har særlig svært ved forældrerollen og svært ved at følge med i barnets liv uden for hjemmet.

Der ligger i dag et tæt kriminalpræventivt arbejde mellem politiet, SSP, boligforeningerne og den boligsociale helhedsplan, et samarbejde som er blevet styrket yderligere de seneste år af faste månedlige netværksmøder og et tæt ledelsesmæssigt

samarbejde mellem parterne. I den kommende periode vil der være et fortsat tæt samarbejde dels via mødefora på forskellige niveauer, samtidig vil medarbejdere ved den boligsociale helhedsplan få en koordinerende rolle mellem politi, SSP, Vejle Kommune og lokale foreninger. Endelig vil der også være et øget fokus på at hjælpe unge i uddannelse og/eller beskæftigelse som et kriminalpræventivt tiltag.

Sammenhængskraft og medborgerskab

Problemkompleks for indsatsområdet

Områderne har en beboersammensætning med relativt store andele af sårbare og udsatte borgere, store andele af beboere med ikkevestlig baggrund, samt stor diversitet i etnicitet.

Det giver udfordringer mht. kommunikation på tværs af sprog og kultur, både mellem beboerne, og mellem beboere og det offentlige. Det giver også udfordringer omkring frivillighed og foreningsliv, hvor de kulturelle barrierer er store. Andelen af beboere som føler sig utrygge i relation til psykisk syge personer, og i forhold til personer de ikke kender er relativ høj. Ca. hver femte (18 %) af de adspurgte i forhold til begge målgrupper giver udtryk for dette.1

Andelen af borgere (18-64-årige) med kontakt til lokal- eller regionalpsykiatri (2019)

• Løget Høj – 4,9 %

• Møllevangen – 6,4 %

• Vestbyen – 7,0 %

• Nørremarken – 4,3 %

• Vejle Kommune (reference) – 3,4 %

(Kilde: Vejle Kommunes boligsociale monitoreringsværktøj)

Andelen af beboere der er enlige forsørgere (2020):

• Løget Høj – 13 %

• Møllevangen – 12 %

• Vestbyen – 9 %

• Nørremarken – 14,3 %

• Vejle Kommune (reference) – 5 %

(Kilde: Vejle Kommunes boligsociale monitoreringsværktøj)

Andelen af enlige uden børn (2021)

• Løget Høj – 52,80 %

• Møllevangen – 54,46 %

1 Jf. VIVE’s Trygheds- og Trivselssurvey fra 2018, tabel 1.5.

• Vestbyen – 67,30 %

• Nørremarken – 34,66 %

• Vejle Kommune (reference) – 36,78 % (Kilde: LBF Beboerdata)

Andelen af enlige forsørgere er højere end gennemsnittet for Vejle Kommune, det samme er gældende for andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund. Der er således behov for et øget fokus på at understøtte denne gruppe af beboere lokalt set. De boligsociale medarbejdere vil blandt andet understøtte borgerne i områderne som bindeleddet mellem boligforeninger og kommunale aktører i områderne. Ser man på andelen af enlige uden børn, er den gruppe markant højere i tre af boligområderne og dermed en gruppe, som også kræver opmærksomhed i den kommende helhedsplan, f.eks. gennem håndholdte sociale indsatser og gennem et tæt samarbejde mellem hjemmeplejen, boligforeningerne og medarbejdere i den boligsociale helhedsplan med henblik på at løfte områderne bredt set fx i regi af den sociale vicevært. Herunder særligt på den delmængde af borgere med kontakt til lokal- eller regionalpsykiatrien. Ser man på tallene ovenfor ligger alle fire områder højere end resten af Vejle Kommune, og særligt i de to nye områder Møllevangen og Vestbyen er målgruppen størst. Den boligsociale vicevært vil således primært dække Vestbyen, Møllevangen og Løget Høj.

I den kommende periode vil der samtidig være et øget fokus på at fastholde og videreudvikle samarbejdet med minoritetsetniske kvinder i henholdsvis Løget Høj og på Nørremarken i form af støtte til dannelsen af foreninger og rekruttering af frivillige.

Bydelsmødrene vi dermed understøtte arbejdet med foreningsdannelse i forhold til sammenhængskraft og medborgerskab.

Den boligsociale helhedsplan vil i en kommende periode have fokus på at bistå til at sikre sammenhængskraft mellem de indsatser og aktiviteter, der er i områderne og styrke medborgerskabet. Dette vil med medarbejderne x.xx. gøre ved at bistå foreninger i arbejdet med rekruttering af frivillige.

7. Lokal evaluering

Der evalueres løbende på indsatsområderne i forhold til at foretage justeringer med henblik på en stærkere forankring. Dels evaluere de medarbejdere, der sidder med de enkelte indsatser, dels orienteres den boligsociale bestyrelse halvårligt om evalueringer og justeringer. Én gang årligt evalueres indsatser og aktiviteter af de lokale følgegrupper og forelægges den boligsociale bestyrelse i en kortfattet statusrapport.

8. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden