Forhåndsaftale - Lokal løndannelse for Dagtilbudsledere og ledere af selvejende institutioner
Forhåndsaftale - Lokal løndannelse for Dagtilbudsledere og ledere af selvejende institutioner
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2022
1. Aftalens område
Forhåndsaftalen gælder for dagtilbudsledere og ledere af selvejende institutioner i Faxe Kommune under Center for Børn, Unge & Familier.
2. Aftalens formål
Det er aftalens formål at medvirke til at opfylde dagtilbudslovens formålsbestemmelser og fremme de målsætninger som Byrådet har vedtaget for området samt fremme de kvalitetsmål, der konkret arbejdes med på dagtilbudsområdet.
Endvidere skal aftalen understøtte politikker og retningslinjer i Faxe Kommune, herunder den over- ordnede lønpolitik.
3. Grundløn
3.1 Dagtilbudsledere
Grundlønnen dækker de ledelsesfunktioner, der forventes varetaget i stillingen.
Dagtilbudslederen har ansvaret for den faglige, driftsmæssige og økonomiske kvalitet og udvikling af det enkelte dagtilbud, herunder:
• At den enkelte institution til alle tider refererer til og fremstår som en del af det samlede dagtilbudsområde i Faxe Kommune.
• Det tværfaglige samarbejde med alle relevante samspilspartnere i og uden for kommunen.
• Personaleledelse, arbejdsmiljø, forældresamarbejde, bestyrelse, trio, MED, driften af huset, legeplads, inde- og udearealer og overholdelse af den økonomiske ramme.
• At indgå i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam, konsulenter og dagtilbudschef for at sikre den rette udvikling og aftalte målopfyldelse, samt at dagtilbuddet arbejder for at fremme høj kvalitet i pædagogikken, ledelsen og driften.
Dagtilbudsleders opgaver og ansvar fremgår i øvrigt af stillingsprofil. Disse opgaver honoreres samlet set med trin 44.
3.2 Byggesten som en del af grundlønnen:
3.2.1. Kvalitetsløft i dagtilbud
Hele dagtilbudsområdet står over for et kvalitetsløft fra et gennemsnit på tilstrækkelig kvalitet jf. lov- pligtigt tilsyn i 2021 til et ønske om høj kvalitet i mere end 50% af alle dagtilbud i 2026.
• Dette mål forventes alle dagtilbudsledere at arbejde fokuseret på at nå, og derfor honore- res dette med et kvalifikationsløntrin fra trin 44 til 45.
3.2.2. Fælles om dagtilbud.
Alle dagtilbudsledere forventes at have fokus på Børn i Fællesskaber, Fælles om Forebyggelse og den samlede varetagelse af dagtilbudsområdet, hvor de på skift vil indgå som tovholdere i medar- bejdernetværk på tværs af dagtilbudsområdet.
• Dette arbejde honoreres alle dagtilbudslederne for, med 1 kvalifikationstrin som den anden byggesten i grundlønnen fra trin 45 til 46.
Grundløntrin fastsættes samlet set til løntrin 46.
3.3 Leder af selvejende institution
Faxe Kommune har indgået driftsaftale med 2 selvejende institutioner:
• Kridthuset (Faxe)
• Haslev Menigheds Daginstitutioner (Haslev)
Grundlønsindplacering og øvrig lønfastsættelse forhandles konkret og individuelt med Bestyrelses- formanden.
BUPL og ledere af de selvejende institutioner har forhandlet særskilte forhåndsaftaler.
Efter den gældende kompetenceplan for Faxe Kommune skal ansættelse af ledere af selvejende institutioner ske under forbehold af dagtilbudschefens godkendelse.
4. Funktionsløn
4.1 Selvstændig ledelse og driftsansvar i dagtilbud
Dagtilbudslederne har det samlede overordnede budget, ledelse og driftsansvar i det enkelte dag- tilbud.
For dette ydes et årligt tillæg på 12.000 kr.
4.2 Dagtilbud med skærmet gruppe
Dagtilbudsledere med skærmet gruppe, som arbejder med inkluderende fællesskaber, ydes et år- ligt tillæg på 15.000 kr.
• Dagtilbud med skærmet gruppe har en særlig koordinerende funktion og ansvar. Der er et øget tværprofessionelt samarbejde om børn med særlige behov, som forudsætter en sær- lig understøttelse af personalet i dette arbejde. Herudover er der en særlig ledelsesopgave i forhold til at understøtte samarbejdet med eksterne medarbejdere (specialpædagogiske medarbejdere) og det daglige pædagogiske personale i arbejdet omkring børn, som er tilknyttet skærmet gruppe.
4.3. Dagtilbudsledere af flere matrikler:
Dagtilbudsledere der er ledere af personalegrupper på 2 eller flere fysisk adskilte institutioner på for- skellige matrikler, honoreres med et årligt beløb på 10.000 kroner. Parterne er enige om hvilke ma- trikler der konkret betragtes som dagtilbud af flere matrikler eller med særlige kompleksitet. Dette er beskrevet i bilag 1 til denne aftale.
5. Kvalifikationsløn
5.1. Diplomuddannelse i ledelse og kandidat eller masteruddannelse med relevant overbygning for den ledelsesmæssige opgave:
Diplom i ledelse som medvirker til at skabe et fundament til at lede og udvikle relationer og samar- bejdsprocesser i organisationen - Herunder lederskab i samspil med medarbejdere, lederkollegaer og øvrige ledelseslag samt forståelse af ledelsesopgaverne. Videregående uddannelse på master eller kandidatniveau, som kvalificerer lederen yderligere ifht. ledelsesopgaven af en pædagogisk institution på relevant vis.
Uddannelsen og kompetenceudviklingen skal bidrage til at skabe organisationsforståelse og forstå- else af egen ledelsesstil og rolle og det at indgå i ledelsesprocesser fra strategisk til operationelt ni- veau.
Ledere der har gennemført en sådan uddannelse, ydes et årligt tillæg på 15.000 kr. Tillægget udbetales månedsvis fra den førstkommende 1. efter bestået eksamen.
Uddannelsen skal være taget på en af Undervisningsministeriet godkendt uddannelsesinstitution. Det er kun højest rangerende uddannelse, der udløser et tillæg.
Der honoreres kun for en uddannelse ad gangen, og uddannelsen skal være godkendt af dagtil- budschefen.
5.2. Diplomuddannelse i pædagogik
Ledere der har gennemført en diplomuddannelse i pædagogik, ydes et årligt tillæg på 5.000 kr. Tillægget udbetales månedsvis fra den førstkommende 1. efter bestået eksamen.
Hvis den pågældende leder efterfølgende videreuddanner sig til en af ovenstående uddannelser, der udløser det årlige tillæg på 15.000 kroner, beholdes tillægget for det pædagogiske diplom.
Uddannelsen skal være taget på en af undervisningsministeriet godkendt uddannelsesinstitution.
6. Generelle forudsætninger og vilkår
For forhold, der ikke er beskrevet i nærværende aftale, optages der konkret drøftelser på opfor- dring fra en af parterne.
1. Tillæg aftales som grundbeløb i 31. marts 2000-niveau og reguleres med de centralt aftalte procentreguleringer, med mindre andet er angivet.
2. Tillæg reduceres i forhold til ansættelsesbrøk, med mindre andet er angivet.
3. Tillæg er pensionsgivende og pensionsbidraget beregnes på samme måde som efter den sædvanlige pensionsordning, jf. overenskomsten, med mindre andet konkret aftales.
4. Funktionsløn bortfalder, når stillingen forlades, eller hvis lederen ikke længere udfører funktio- nen. Varetagelsen af funktionen opsiges med individuelt opsigelsesvarsel.
5. Hvis der ved de centrale forhandlinger aftales funktions- eller kvalifikationsløn med hel eller delvis samme begrundelse som i denne aftale, sker der modregning i de decentralt aftalte tillæg.
6. Aftalen er omfattet af udmøntningsgarantien.
7. Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen er gældende fra 1. januar 2022 og frem til udløb af overenskomstperioden 31. marts 2024. Hvis der ikke er optaget forhandlinger om en justering af denne forhåndsaftale, eller hvis begge parter er enige om, at forhåndsaftalen skal fortsætte uændret, så aftales alene en ny gyldigheds- periode.
Parterne er enige om, at der er mulighed for at drøfte eller genforhandle dele af lokalaftalen, uden at det medfører ophævelse af hele lokalaftalen.
I aftaleperioden kan aftalen opsiges af parterne med 3 måneders varsel til udgangen af en må- ned.
Forlængelse og ophør af eksisterende aftale
• Pr. 1. januar 2022 er det alene denne forhåndsaftale, som er gældende.
• Forhåndsaftalen om lokal løndannelse for områdeledere, ledere af selvejende institutioner, daglige pædagogiske ledere i dagtilbud og ledere af skolefritidsordninger ophørt pr. 31. marts 2018 forlænges i perioden 1/4 2018 og frem til 31. december 2021.
Ikrafttrædelsesdato og nye lønaftaler for nuværende ledere
• Dagtilbudslederne indplaceres alle efter denne forhåndsaftale med virkning fra 1. januar 2022. Konkret lønsammensætning udarbejdes i samarbejde med dagtilbudschefen.
Det er aftalt, at ingen dagtilbudsleder går ned i løn. En eventuel difference fastsættes som et personligt kvalifikationstillæg med modregningsadgang.
For BUPL Sydøst:
Haslev den 15. maj 2023 For Faxe Kommune:
Centerchef Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx sekretær Xxxxxx Xxxxxxxxx
Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
Bilag 1
Dagtilbudsledere af flere matrikler:
Dagtilbudsledere der er ledere af personalegrupper på 2 eller flere fysisk adskilte institutioner på for- skellige matrikler, honoreres med et årligt beløb på 10.000 kroner. Parterne er enige om hvilke ma- trikler, der konkret betragtes som dagtilbud af flere matrikler eller med særlige kompleksitet.
Ved underskrift af denne forhåndsaftale den 15. maj 2023 er der enighed om, at følgende dagtilbud opfylder kriterierne.
• Småfolket/Regnbuen
• Maglemuen
• Møllen