Rammeaftale for Dansk Sprognævn 2021-2024
Rammeaftale for Dansk Sprognævn 2021-2024
Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departement) og Dansk Sprognævn fastlægger mål for Dansk Sprognævns virksomhed i aftaleperioden og de vilkår, der politisk gives herfor.
Aftalen indarbejdes på finansloven1 således:
• institutionens mission og vision indarbejdes i anmærkningerne
• aftalte mål for opgaver indarbejdes i tabel 5 i anmærkningerne.
Målopfyldelsen drøftes mindst én gang årligt i forbindelse med resultatopfølgningen. Såfremt der aftales ændringer af målene, indarbejdes disse ved førstgivne lejlighed på finansloven, og rammeaftale og nøgletal revideres.
1. Den økonomiske ramme
Der forventes følgende økonomiske rammer for aftaleperioden:
Hovedkonto 21.32.07 Mio. kr., 2021-prisniveau | Budget 2021 | Budget 2022 | Budget 2023 | Budget 2024 |
Bevilling (nettoudgiftsbevilling) | 12,5 | 12,5 | 12,0 | 12,0 |
Driftsindtægter | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 |
Andre indtægter (tilskud mv.) | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |
I alt til disposition | 13,1 | 13,1 | 12,6 | 12,6 |
Det bevillingsmæssige grundlag er nærmere beskrevet på finansloven2.
2. Mission og vision
Loven angiver tydeligt formålet med Dansk Sprognævn og dets hovedopgaver, og denne klarhed i lovgivningen mimes i missionen for Dansk Sprognævn.
Mission
Dansk Sprognævn er den statslige forsknings- og informationsinstitution som følger det danske sprogs udvikling, giver råd og oplysninger om det danske sprog samt dansk tegnsprog og fastlægger den danske retskrivning.
Et afsæt for nævnets mål og strategi for den fireårige periode er den følgende vision, der tegner et billede af Dansk Sprognævns position og virke i 2024.
Vision
Dansk Sprognævn er alle danskeres forsknings- og informationsinstitution der virker for at styrke den sproglige bevidsthed og kulturforståelsen. Sprognævnet beskriver sproget og fastlægger og udvikler sproglige resurser som referencepunkt for alt arbejde med skriftlig, mundtlig og digital kommunikation og bidrager dermed til at sikre dansk som en effektiv kommunikationsform. I sine aktiviteter tager nævnet hensyn til sprogets funktioner som bærer af tradition og som spejl af samtiden.
3. Opgaver og mål
Dansk Sprognævn har til opgave at:
1. normere den danske retskrivning
2. følge det danske sprogs udvikling
3. give råd og oplysninger om det danske sprog
4. sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogsråd, samt at give rådgivning og oplysning om dansk tegnsprog
Med udgangspunkt i mission og vision er der aftalt følgende mål for Dansk Sprognævns opgaver:
Kerneopgave | Mål 2021-2024 | ||||
Normere | den | danske | Dansk Sprognævn vil | udvikle | og udbygge |
retskrivning | Retskrivningsordbogen | til et | tilgængeligt | ||
referencepunkt for alt arbejde med skriftsprog | |||||
og digitalt sprog. | |||||
Dansk Sprognævn vil styrke dansk retskrivning gennem udvikling af nye forskningsområder i relation til normering. | |||||
Følge det udvikling | danske | sprogs | Dansk Sprognævn vil skabe øget viden om sprogets udvikling gennem indsamling af nye ord og forskning i sprogbrug og sprognorm. | ||
Dansk Sprognævn vil understøtte at dansk bruges i alle it-sammenhænge. | |||||
Give råd og oplysninger om det danske sprog | Dansk Sprognævn vil være udadvendt og tilgængeligt i sin rådgivning og oplysning, og | ||||
nævnet sigter derved på at bidrage til indsigten | |||||
i sprog og til den demokratiske samtale om | |||||
dansk. |
Dansk Sprognævn vil udvikle sine rådgivningstilbud, så brugernes sproglige og kommunikative kompetencer øges. | |
Sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogsråd, samt at give rådgivning og oplysning om dansk tegnsprog | Dansk Sprognævn vil øge antallet af brugere af sin rådgivning og levere tilfredsstillende betjening af Dansk Tegnsprogsråd. |
Vision og mål er formuleret på baggrund af Dansk Sprognævns omverdensanalyse og strategi. Strategien er tilgængelig på Dansk Sprognævns hjemmeside og er vedlagt rammeaftalen som bilag 2.
Resultatmålene er operationaliseret i operationelle mål med tilhørende nøgletal og indikatorer, jf. bilag 3, som lægges til grund for Dansk Sprognævns resultat- rapportering og vurderingen af målopfyldelsen.
4. Rapportering af resultater
Dansk Sprognævn skal sikre åbenhed og gennemsigtighed med hensyn til institutionens resultater og virksomhed. Som led heri rapporterer institutionen om opnåede resultater og opfyldelse af målene efter de til enhver tid gældende regler og retningslinjer herfor.
Rapporteringen drøftes med departementet og danner grundlag for departementets resultatopfølgning.
5. Aftalens status
Denne rammeaftale er ikke en kontrakt i juridisk forstand. Der ændres ikke ved ministeransvaret og de almindelige instruktionsbeføjelser i forholdet mellem departementet og Dansk Sprognævn. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Departementet kan tilbagekalde eller ændre aftalen eller dele heraf i kraft af de almindelige instruktionsbeføjelser.
Som udgangspunkt skal ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsætninger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for bevillingsmæssige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret opgavesammensætning, eller ændringer i de krav, der stilles i forbindelse hermed. Større ændringer af Dansk Sprognævns opgaver eller af aftalte
målsætninger vil altid give anledning til en genforhandling af institutionens økonomiske rammer.
Omfattende ændringer i Dansk Sprognævns økonomiske rammer vil kunne give anledning til en genforhandling af målene i aftalen.
Rammeaftalen er ikke til hinder for, at der sker tilførsel eller bortfald af bevillinger i forbindelse med ressortændringer.
Den 11/12/2020
Kulturministeriet Dansk Sprognævn
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx
Departementschef Direktør
Bilag til aftalen
Bilag 1: Aftalens økonomiske grundlag 2021-2024
Bilag 2: Dansk Sprognævns strategi 2021-2024
Bilag 3: Operationelle mål, nøgletal og indikatorer 2021-2024
1 Målene indarbejdes ved førstgivne lejlighed i anmærkningerne, dvs. i FL 2022, hvortil det bemærkes at Dansk Sprognævn arbejder efter de i denne aftale bindende mål for perioden 2021-2024.
2 Ovenstående gør sig også gældende for budgettet, der fremgår af aftalens bilag 1, og som afspejler rammeaftalens prioriteringer 2021-2024.