Budgetaftale for budget 2021-2024

Indledning

Denne budgetaftale for 2021-2024 er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Lokallisten, Socialistisk Folkeparti og Konservativt Folkeparti på 3 grundlæggende hensyn:

1. Budgettet skal være realistisk

2. Budgettet bygger på den økonomiske politik vedtaget af Kommunalbestyrelsen 27. juni 2018 og evalueret 12. juni 2019.

3. Arbejdsprogram og kontinuitet spiller en afgørende rolle i forhold til prioriteringen af kommunens ressourcer.

Budgetaftalen er en opfølgning på budgetaftale af 26. august 2020 mellem samtlige af Kommunalbestyrelsens partier og lister.

Budgetaftalen bygger på aftaleparternes grundindstilling om, at velfærd for kommunens borgere er det vigtigste. Aftalen fortsætter således styrkelsen af skoleområdet og socialområdet, tilfører nye midler til investeringer på dele af velfærdsområderne samtidig med, at der udvises forsigtighed ved budgetteringen af beskæftigelsesområdet og ved, at der først forventes provenu af de vedtagne effektiviseringer fra april måned.

Hertil kommer, at aftalen leverer et af de største og mest ambitiøse anlægsbudgetter i Holbæk Kommunes historie til glæde for nuværende og kommende borgere i kommunen.

Endelig er parterne enige om, at en forudsætning for budgettet for 2021 er en fortsat stram styring i overensstemmelse med de økonomiske styringsprincipper og den økonomiske politik. Den økonomiske politik skal herudover evalueres i 2021, så en ny Kommunalbestyrelse evt. kan træffe beslutning om en ændring af den økonomiske politik primo 2022.

En mere grøn og bæredygtig kommune

Det sidste år har Holbæk Kommune taget vigtige skridt i en grønnere retning. Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at reducere udledningen af CO2 i hele Holbæk Kommune med 70 pct. i 2030, og der er truffet beslutning om at gå med i DK2020 samarbejdet, så kommunen kan arbejde målrettet henimod at blive CO2-neturale i 2050 og dermed opfylde målet i Paris-aftalen.

Det kræver en stor indsats at nå de mål, der er blevet sat. Kommunen er godt i gang. Budgetaftalen for 2020-2023 satte mange ambitiøse indsatser i gang.

Kommunalbestyrelsen skal den 23. september behandle den strategiske energiplan, som definerer, hvordan kommunen tager de første af en række vigtige skridt mod den omfattende opgave, det bliver at reducere kommunens klimaaftryk. Heri beskrives, hvad vi som kommune kan gøre, og hvordan kommunen også er helt afhængige af, at borgere og erhvervsliv i kommunen tager deres del af opgaven på sig.

Holbæk Kommune har også indgået en klimasamarbejdsaftale med regeringen om at vælge fossilfri drivmidler og nulemissionskøretøjer til den kollektive transport efterhånden, som ruterne kommer i udbud

i de kommende år. Aftalen omfatter både flextur, plustur og den kommunale bilflåde, hvor vi også skal væk fra fossile drivmidler. Det kan blandt andet ske ved også at tænke i andre alternativer til bilkørsel, fx elcykler, som kommunens medarbejdere allerede er godt i gang med at prøve af.

Alle skal i gang med at genanvende affald, og den indsats begynder med en omfattende affaldssortering. På kommunens institutioner er de første sorteringsspande ved at blive stillet op og taget i brug. Gradvist vil affaldssorteringen blive rullet ud til alle kommunens institutioner.

Aftaleparterne er enige om tage ansvar for miljø, klima og ressourceanvendelse, når kommunen bygger nyt. Læs mere under anlægsafsnittet.

Aftaleparternes ambitioner stopper ikke ved at udbygge allerede igangsatte aktiviteter. Tværtimod vil parterne forsætte med at øge de grønne ambitioner og prioritere nye aktiviteter inden for klima, biodiversitet og adgang til naturen.

Biodiversitet og mere skov

Biodiversiteten er under pres, og hver dag forsvinder der arter – insekter, planter og dyr – både i Danmark og på verdensplan. Aftaleparterne er enige om at den udvikling skal modvirkes ved at skabe mere og vildere skov og ved at fokusere på at skabe grobund for flere forskellige planter og dyrearter i kommunens skove og på grønne, kommunale arealer. På denne måde bidrager kommunen til at biodiversiteten styrkes.

DK2020 – Holbæk Kommunes ambition om CO2-neutralitet

For at sikre at Holbæk Kommune når i mål med CO2-neutralitet i 2050, som er målet for DK2020- samarbejdet, så kræver det en målrettet indsats og en styrket bemanding på opgaven. Der opnormeres derfor med 1 årsværk, som skal arbejde fokuseret med udarbejdelsen af klimaplanen og dens udmøntning. Udgiften hertil udgør 0,5 mio. kr. og finansieres af det politiske råderum.

Vandløb og grundvand – vand er vores fælles ansvar

Vandløbene i Holbæk Kommune er vigtige levesteder for planter, fisk og smådyr. Vandløbene har også en vigtig funktion ved at lede vand væk fra bl.a. landbrugsarealer. Kommunens vandløbsregulativer fastsætter, hvordan de offentlige vandløb skal vedligeholdes, så både vandafledningen og biodiversiteten i vandløbene sikres. Holbæk Kommune har mange utidssvarende vandløbsregulativer. Aftaleparterne vil prioritere at kommunens vandløbsregulativer revideres, så kommunen har et opdateret grundlag for den fremtidige vandløbsvedligeholdelse. Samtidig skal arbejdet med vandløbsrestaureringsprojekter prioriteres, så levebetingelserne for planter, fisk og smådyr i vandløbene forbedres.

Grundvandet er en fundamental ressource, som både borgere og kommune har et fælles ansvar for at passe på, så også fremtidige generationer har rent drikkevand. Aftaleparterne er enige om, at Holbæk Kommune skal samarbejde med landbrugserhvervet og vandværkerne for at sikre, at der ikke fremover sprøjtes med pesticider på arealerne nærmest drikkevandsboringerne i kommunen. På den måde forebygges forurening af drikkevandet, så kommunens borgere også i fremtiden har adgang til rent drikkevand. Der afsættes 0,5 mio. kr. til finansiering af arbejdet med forbedring af kommunens vandløb og grundvand, herunder af medarbejdernes ekspertiser. Udgifterne finansieres af det politiske råderum.

Måger og katte - på vej imod en naturlig balance

Aftaleparterne er enige om at sikre en mere balanceret og naturlige mågebestand ved at begrænse mågernes fødekilder, herunder forsøgsvis at afprøve mågesikrede skraldespande. Der afsættes derfor samlet 250.000 kr. til formålet i 2021 og 150.000 årligt i overslagsårene. Udgiften hertil finansieres af det politiske råderum.

Holbæk Kommune har de senere år støttet Xxxxxxx Xxxx i deres arbejde med at indfange vilde katte, som ofte lever dårlige liv med sygdom og undernæring. Det arbejde vil kommunen også fremover støtte, og der afsættes derfor 80.000 kr. årligt til formålet. Udgiften finansieres af det politiske råderum

Yderligere driftstilskud til Åmosen

Bestyrelsen for Naturpark Åmosen har anmodet ejerkommunerne om at hæve driftstilskuddet med

100.000 fra 350.000 til 450.000 kr. årligt. Af henvendelsen fremgår det, at der i mere end 10 år er ydet et driftstilskud fra Friluftsrådet på 300.000 kr. Tilskuddet blev oprindeligt givet for 3 år, og Friluftsrådet har i flere år forlænget aftalen, men har nu valgt at stoppe ydelsen. Udgiften hertil finansieres af det politiske råderum. Tilskuddet ydes under forudsætning af, at Sorø og Kalundborg Kommuner ydes et tilsvarende forøget driftstilskud.

Holbæks grønne lunge

Med aftalen sikres Holbæks grønne lunge som rammen om naturaktiviteter for Holbæks børn og unge. Aftaleparterne er enige om at styrke arbejdet med Holbæks grønne lunge med 0,5 mio. kr. årligt. Løftet finansieres af det politiske råderum.

Efter Kommunalbestyrelsens beslutning 26. februar 2020 anvendes 150.000 kr. årligt til drift og vedligehold af de grønne arealer og bygninger. Herudover anvendes 150.000 kr. årligt til finansiering af ¼ årsværk knyttet til driften af en fortsættelse af Naturskolen med klovbærende dyrehold i en tilpasset form, hvor antallet af klovbærende dyr balanceres over for hensyn til at fremme biodiversiteten i området. Det er en forudsætning for de afsatte midler til en fortsættelse af Naturskolen, at der sker en ekstern finansiering af et nyt dyrehegn om naturskolen. Kommunen vil medfinansiere hegnet med de midler Kommunen ville have anvendt til renovering og vedligeholdelse af det eksisterende hegn. Herudover er parterne enige om, at hvis indkøb af vintermateriel bliver billigere end forudsat i vinteren 2020-2021, så kan maksimalt 0,2 mio. kr. yderligere medgå til finansiering af dyrehegnet.

De resterende midler anvendes til koordinering og understøttelse af ungdomsskoleaktiviteter på området, udvikling og gennemførelse af klima, miljø og naturarrangementer for fx skoleklasser, naturvejledning samt samarbejde med eksterne aktører - fx om åben klatrepark, spejder- og sportsforeninger.

Kommunalbestyrelsen behandler senest í november 2020 en sag om den fremtidige naturskole

Vi styrker det lokale erhvervsliv

Et aktivt erhvervsliv spiller en afgørende rolle for Holbæk Kommunes udvikling og derfor prioriterer den nye erhvervspolitik, vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17. juni 2020, at inddrage kommunens lokale virksomheder.

Formålet med erhvervspolitikken er at matche, understøtte og udvikle de lokale virksomheder ved dialog og samarbejde. Gennem partnerskaber mellem kommunalbestyrelsen, kommunen og erhvervslivet udpeges de områder, hvor der ved fælles indsats kan gøres en solid forskel, så Holbæk Kommune også i fremtiden har et erhvervsliv i udvikling. Dialog mellem erhvervsliv og kommune – og det at gøre noget sammen er omdrejningspunktet.

Hurtigere sagsbehandling

Aftaleparterne ønsker, at det skal være så nemt som muligt at være virksomhed i Holbæk Kommune. Derudover ønsker vi, at dialogen om sagsbehandlingen fra kommunens side skal være god og smidig. Det kræver en hurtigere sagsbehandlingstid. Der afsættes 1,0 mio. kr. til finansiering af 2 årsværk til at sikre kortere sagsbehandlingstider på erhvervsområdet. Løftet finansieres af det politiske råderum.

Synliggørelse af Holbæk Kommune som erhvervskommune og serviceorgan

Det skal være tydeligt, hvem en virksomhed skal kontakte, hvis den ønsker at flytte til kommunen, hvis en virksomhed, der i forvejen ligger i kommunen og ønsker at udvide eller noget helt tredje. Derfor er aftalepartierne enige om, at der afsættes finansiering til ét årsværk svarende til 0,5 mio. kr. årligt.

Årsværket skal være kommunens udfarende erhvervsprofil. Erhvervsprofilen skal være proaktiv og opsøgende og samarbejde tæt på Holbæk Erhvervsforum om at tiltrække nye virksomheder og hjælpe de virksomheder kommunen har i forvejen. Derudover skal medarbejderen via sociale medier arbejde med at brande kommunen, som et attraktivt sted at drive og udvikle virksomhed.

Åbent kontor for erhvervslivet

En tæt og fleksibel dialog er afgørende for virksomheders opfattelse og lyst til at være i Holbæk Kommune. I en travl hverdag, har virksomheder brug for, at kommunen fungerer som sparringspartner til at løse udfordringer og komme videre med nye ideer. Aftaleparterne er derfor enige om, at der mindst en gang om måneden skal være åbent kontor for erhvervslivet, hvor virksomheder store som små, kan få svar på spørgsmål og hjælp til nye ideer og tiltag. Initiativet skal ske i samarbejde med Holbæk Erhvervsforum, der inviteres som sparringspartnere på mødet.

Fælles om Folkeskolen

Folkeskolen er samfundets vigtigste institution. Børn mødes på tværs af livsvilkår, kultur og baggrund. De bliver klogere, gladere, dygtigere og dannede. Folkeskolen kan bryde negativ social arv og give børn muligheder, som de ellers ikke vil have haft i livet. Folkeskolen skal være alle forældres naturlige førstevalg, når de vælger skole til deres børn – også i Holbæk Kommune.

Kommunalbestyrelsen har de seneste år prioriteret folkeskolerne i budgettet. Med kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020+ blev der givet et tydeligt signal om, at kvalitetsudvikling i folkeskolen har højeste prioritet. Aftaleparterne er enige om at folkeskolen fortsat skal prioriteres. Det skal ske gennem endnu et kvalitetsløft af folkeskolen samt en ny skolestruktur.

Kvalitetsløft af folkeskolen

Aftaleparterne vil med det nye kvalitetsløft sikre flere ressourcer i folkeskolen, så der både tages højde for det faldende elevtal og for behovet for at udvikle kvaliteten. Hvis børn skal have størst mulig gavn af deres tid i skolen, kræver det, at de er omgivet af dygtige lærere og pædagoger. Parterne vil derfor styrke undervisningen og sætte penge af til fx flere lærere og pædagoger, til flere faglige vejledere og til mere tid og mulighed for kompetenceudvikling.

Udover kvalitetsløftet er parterne enige om at ændre skolestrukturen. En ny skolestruktur skal understøtte en mere lokalt forankret skole, hvor afstanden mellem elever, forældre, medarbejdere og ledere er så kort som muligt. Parterne tror på, at kvalitetsløftet af folkeskolen får bedre betingelser for at lykkes, i en skolestruktur med tydelig nærledelse.

Ny skolestruktur - flere selvstændige skoler

De nuværende fire skoleområder er for store. Mindre skoler vil give en mere enkel og gennemsigtig skolestruktur med tydelig nærledelse tæt på elever og forældre i hverdagen. Derfor ønsker parterne en model, hvor der er flere selvstændige skoler med en skoleleder og en skolebestyrelse på hver skole.

Aftalepartnerne er enige om at sende et forslag til ny struktur i høring og foreslår, at de fire nuværende (område-) skoler bliver til 11 selvstændige skoler. Seks af skolerne foreslås at bestå af én skolematrikel, de

øvrige af to eller tre skolematrikler. Med forslaget til ny skolestruktur prioriterer aftaleparterne fortsat at bevare alle nuværende lokale skoleafdelinger.

Elevråd og skolebestyrelser

Elevernes perspektiv skal være tydeligt i den enkelte skoles hverdag og udvikling. Elevrådene er en af vejene til at sikre, at det sker. Forslaget til ny skolestruktur skal også styrke forældreindflydelsen i form af flere skolebestyrelser svarende til antallet af selvstændige skoler. Det er vigtigt for aftaleparterne, at alle skoleafdelinger er repræsenteret i de 11 skolebestyrelser.

Ledelsesstruktur

Ændres skolestrukturen ændrer også på ledelsen af folkeskolen. Aftaleparterne vil prioritere flere skoleledere lokalt og går væk fra områdeledelse på skoleområdet. Forslaget indebærer, at der ansættes en skoleleder på hver af de 11 selvstændige skoler. Skolelederen er skolens ansigt udaftil, og har også den daglige ledelse af en skoleafdeling. Består skolen af to eller tre afdelinger, er skolelederen tillige daglig leder af de øvrige pædagogiske ledere. Skolelederen er sammen med skolebestyrelsen forpligtet til at være i dialog og samarbejde med forældre og lokale aktører for også af den vej at skabe den bedste skole for børnene i området. På alle skoleafdelinger vil der udover skolelederen være et antal pædagogiske ledere. Antallet vil afhænge af skolens størrelse.

Skolernes medarbejdere

Dygtige og engagerede medarbejdere er afgørende for det gode skoleliv for alle elever. Medarbejderne har stor viden om eleverne og indsigt i den gode skole. Derfor er det vigtigt, at deres viden indgår i udviklingen af skolen og at de føler sig hørt.

Aftaleparterne er enige om, at medarbejderne skal kunne og have gode muligheder for at planlægge, gennemføre og udvikle deres arbejdsindsats på et højt fagligt og dokumenteret niveau. De skal være i stand til at anvende viden og data til at kvalificere egen praksis. Og de skal kunne indgå i professionelle læringsfællesskaber med vejledere og kollegaer for ad den vej at udvikle kvaliteten i undervisningen.

Aftaleparterne er enige om, at medarbejderne skal bidrage til at skabe ledelsesrum for nærmeste leder gennem medledelse og selvledelse, og aktivt tage del i at skabe et godt undervisningsmiljø for eleverne og et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere ved skolen.

Sammen om kvalitetsudvikling

For at opnå den bedste kvalitet skal skolerne bl.a. inspireres, forpligtes til at lære af hinanden, udvikle sig og samarbejde på tværs af skoler og afdelinger. En forudsætning for at lykkes er en god understøttelse. Derfor prioriterer aftaleparterne også økonomi til at styrke understøttelsen af bl.a. skolernes systematiske arbejde med mål og kvalitet, ved at afsætte midler til konsulentkraft i Fagcenter for Læring og Trivsel.

Specialundervisning og justering af ressourcetildelingsmodellen

Aftaleparterne er enige om, at der skal ske en tidlig indsats for elever, der har behov for specialundervisning. Derfor tilføres der 1 mio. kr. årligt til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), så indsatsen styrkes overfor eleverne. Løftet er finansieret af det politiske råderum.

Som konsekvens af den nye skolestruktur, er parterne enige i at hele eller dele af budgettet til specialundervisning lægges om på en måde, der sikrer mere central styring, så alle børn oplever den samme kvalificerede hjælp uanset hvor i kommunen, de bor.

Tildelingsmodellen på skoleområdet justeres, så den er tilpasset en skolestruktur med flere skoler, og skoler med forskellige forudsætninger i størrelse og geografi.

Økonomisk investering i kvalitetsløft af folkeskolen

Aftaleparterne vil over de næste fire år gradvist øge investeringen i folkeskolen.

I budget 2021 er der med budgetforslaget tilført 21,3 mio. kr. for at få et folkeskoleområde i økonomisk balance. Det betyder, at vi samtidig sikrer, at folkeskolernes forventede merforbrug på 18 mio. kr. i 2020 ikke overføres til folkeskolernes budget 2021.

Ny skolestruktur vil koste ca. 3,2 mio. kr. årligt, som bruges til udvikling og faglig styring af specialundervisningsbudgettet samt til konsulentunderstøttelse fra fagcentret til skolerne.

Kvalitetsløftet på 10 mio. kr. afsat i budgetforslaget kan bl.a. anvendes på at styrke undervisningen i folkeskolens almindelige klasser, fx to-voksen-ordninger, flere vejledere og kompetenceudvikling. En del af kvalitetsløftet sker som en investering med et mål om færre udgifter til specialundervisning indenfor en årrække, fordi vi forebygger bedre og giver børnene en bedre start på deres skoletid.

Parterne er ligeledes enige om at annullere effektiviseringsforslaget på skoleområdet om optimering af klassekvotienter. Udgiften herved udgør 1,7 mio. kr. i 2021 stigende til 4,1 mio. kr. årligt fra 2022 og frem. Udgiften finansieres af det politiske råderum.

Endelig er aftaleparterne enige om at fortsætte investeringer i de fysiske rammer på skoleområderne. Kommunalbestyrelsen er i gang med nybyggeri og renoveringer af skoler og børnehuse i fem lokalområder. Næste skridt er investeringer i læringsmiljøer, herunder moderne faglokaler og pædagogiske læringscentre på alle skoler. Aftaleparterne vil beskrive, hvor vi går frem i en strategi for udvikling af de fysiske læringsmiljøer på vores skoler.

Den videre proces med ny skolestruktur

Ved vedtagelsen af budget 2021 vedtages samtidig forslag til ny skolestruktur, som kan sendes i otte ugers offentlig høring. Aftaleparterne er enige om at stemme for sagen om ny skolestruktur, den 7. oktober i Kommunalbestyrelsen.

En ny struktur besluttes med henblik på at kunne træde i kraft fra den 1. august 2021.

I det videre arbejde med folkeskolen vil aftaleparterne politisk arbejde med mål for kvalitet og udvikling. Udvalget for Børn og Xxxxx har ansvar for dette og vil involvere forældre, elever, ledere og medarbejdere i processen. Udvalget for Børn og Skole vil inden udgangen af 2020 tage stilling til udmøntning af løftet på skoleområdet. Der henvises heruover til bilag 1 for en mere udførlig beskrivelse af ændringerne på skoleområde.

Ældreområdet

Med budgetaftalen for 2020-2023, der blev indgået sidste år, blev hjemmeplejen styrket med 8 mio. kr. årligt. Pengene er afsat til at forbedre medarbejdernes arbejdsvilkår. Medarbejderne har fået mere tid til faglig sparring og øget tid hos borgerne til rehabilitering. Samtidig er sygeplejen styrket, så de kan håndtere tendensen med flere komplekse og akutte opgaver. Ligeledes er vejlederfunktionen for SOSU-eleverne styrket, så kommunen kan tilbyde en attraktiv praktikplads, som eleverne har lyst til at vende tilbage til efter endt uddannelse.

Aftaleparterne er enige om, at det er vigtigt at fastholde ambitionerne i Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram og demensstrategi. Derfor skal der fortsat arbejdes for at styrke forebyggelse og den tidlige indsats. Aftaleparterne er desuden enige om, at det er væsentligt at fastholde et serviceniveau, der sikrer den nødvendige pleje og omsorg til ældre borgere. Derfor noterer aftaleparterne sig med tilfredshed, at der allerede i budgetforslaget er annulleret løsninger for 4,6 millioner kroner årligt på ældreområdet.

Med regeringens finanslovsforslag ser aftaleparterne frem til udmøntningen af de særlige midler, der er afsat til et løft af kvaliteten i den kommunale ældrepleje. Aftaleparterne er enige om, at udmøntningen skal ske gennem kompetenceudvikling og en styrket opfølgningsindsats, der skal understøtte kvalitet og løbende faglig læring i ældreplejen. Det betyder, at de seneste års arbejde med at omlægge til forebyggende indsatser kan fortsætte. Herudover kan der fokuseres på en fortsat udvikling i kompetencer for plejepersonale i sundheds- og ældreplejen, dels for at styrke kvaliteten af den hjælp og omsorg, som medarbejderne hver dag yder til borgerne, men også for at imødekomme udviklingen i antallet af ældre borgere og særligt borgere med demens.

Aftaleparterne er enige om at annullere løsningen, hvor madtaksten hæves for borgere bosiddende på plejecenter. Derved bevares det nuværende serviceniveau for borgere bosiddende på plejecentre. Udgiften hertil udgør 0,6 mio. kr. årligt og finansieres af det politiske råderum.

Aftaleparterne er enige om at annullere effektiviseringsforslaget om udbud af tøjvask på plejecentre og i hjemmeplejen. Med annulleringen fastholdes et serviceniveau for borgere på plejecentre og i hjemmeplejen, som sikrer den nødvendige støtte og hjælp til tøjvask i eget hjem. Udgiften udgør 0,82 mio. kr. årligt og finansieres af det politiske råderum.

Herudover er parterne enige om at annullere følgende effektiviseringsforslag, der alle finansieres af det politiske råderum:

1. Robotstøvsugere og -gulvvaskere (AHLI – E3) med en udgiftsvirkning på 1 mio. kr. årligt

2. Øget investering i rehabilitering (AHLI – E 10) med en udgiftsvirkning på 0,5 mio. kr. i 2021 og 1,0 mio. kr. årligt fra 2022.

3. Anvendelse af vaskeservietter på ældreområde (AHLI – E13) med en udgiftsvirkning på 1,30 mio. kr. årligt

4. Bedre anvendelse af cafetilbud (AHLI- E14) med en udgiftsvirkning på 0,25 mio. kr. årligt.

Aftaleparterne er enige om, at der til varetagelse af opgaver inden for praktisk hjælp kan ansættes husassistenter i hjemmeplejen. Det er vigtigt for aftaleparterne at understrege, at disse ansættelser ikke må træde i stedet for ansættelse af sundhedsfagligt personale, hvis kompetencer der er brug for hos borgere, der modtager hjælp i form af personlig pleje og sundhedsfaglige opgaver. Forslaget om at ansætte husassistenter inden for praktisk hjælp skal ses som en del af den nuværende rekrutteringsproblematik, hvor det i perioder kan være vanskeligt at rekruttere det nødvendige sundhedsfagligt uddannede personale.

Styrkelse af det specialiserede socialområde

Socialområdet er udfordret både i Holbæk Kommune og i resten af landet. Flere borgere end tidligere har brug for en indsats og den udvikling forventes at fortsætte. Udgifterne stiger på området, og det har gennem de seneste år været en udfordring af holde budgetterne på området.

Aftaleparterne er derfor enige om at socialområdet skal styrkes. Derfor tilføres området ekstra midler i 2021 svarende til 20 mio. kr. årligt med budgetforslaget.

De 15 mio. kr. anvendes til at annullere besparelser på børneområdet for 2,2 mio. kr. og voksenområdet for 4,8 mio. kr. og dels sikres balance i budgettet med 8 mio. kr.

Herudover er parterne enige om at annullere den varige udgiftsvirkning af en reduktion af transportudgifter for borgere med aktivitets- og samværstilbud ved brug af nærmeste aktivitetstilbud. Fremover vil nye borgere der har brug for et aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) blive visiteret til nærmeste aktivitets- og samværstilbud ud fra en konkret individuel vurdering, jf. det besparelsesforslag Socialudvalget har sendt i høring som følge af Budgetrevision 3. Aktivitetsændringen medfører merudgifter på 0,2 mio. kr. årligt og finansieres af det politiske råderum.

Ligeledes er parterne enige om at fastholde 1 mio. kr. til projektet for psykiske sårbare børn og unge, jf. det besparelsesforslag som Socialudvalget har sendt i høring som følge af BR 3. Merudgiften på 0,5 mio. kr. årligt finansieres af det politiske råderum.

Samlet set er aftaleparterne enige om, at dette vil skabe bedre muligheder for budgetoverholdelse på socialområdet.

Aftaleparterne er enige om, at ambitionerne i Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram skal styrkes og fastholdes. Derfor er der afsat 5 mio. kr. til investering i programmet ”Nye veje på socialområdet”

Med denne investering er forventningen, at den eksisterende praksis forbedres og justeres, men også at der identificeres og afprøves nye tiltag på området, som kan være med til at sikre balance i økonomien på lang sigt, herunder ved tilførsel af flere medarbejderressourcer på socialområdet.

Med programmet ”Nye veje på socialområdet” har kommunalbestyrelsen udpeget 5 spor, der skal arbejdes med. De 5 spor er:

• Forebyggelse og tidlig indsats

• Psykiatri og mental sundhed

• Frivillighed, fritids- og foreningslivet

• Medarbejdere (eks. faglighed, samarbejde, kommunikation)

• Prøvehandlinger fx nye løsninger med dagbehandling og boformer

Socialudvalget skal ultimo 2020 behandle udmøntningen af midlerne til ”Nye veje på Socialudvalget”.

Kulturområdet

Kultur og fritidsområdet tilføres årligt 0,5 mio. kr., som Udvalget for Kultur og Fritid frit kan prioritere indenfor eget resort. Midlerne kan f.eks. understøtte tiltag indenfor kulturrygsæk, talentkommuner eller den levende børnekultur i hele kommunen. Løftet finansieres af det politiske råderum.

Derudover ønsker aftaleparterne at øge indsatsen på kystlivcenteret. Holbæk er en fjordby med mange hundrede års traditioner i forhold til fjord og havn. En satsning på understøttelse af den maritime kystkultur står derfor som centralt element i kommunalbestyrelsens kultur- og fritidspolitik. Et af de helt centrale

elementer i denne satsning har været igangsættelsen af ”Kystliv Holbæk”, hvor håndværk og praktisk formidling iværksættes bredt.

Projektet har i de første leveår bevist sit værd fagligt såvel som i forhold til appel, hvor mange aktører i alle aldersgrupper nu involveres i aktiviteter på stedet. I det lys, at der behov for at sikre stabilitet og sikkerhed i

forhold til den fremtidige drift, hvorfor der fremadrettet afsættes 0,5 mio. kr. ekstra i årlig driftsstøtte. Der vil derfor fra og med 2021 være afsat 1 mio. kr. årligt til drift af aktiviteterne. De 0,5 mio. kr. årligt finansieres af det politiske råderum.

Parterne er enige om at annullere effektiviseringsforslaget om formindskelse af den samlede ramme til aftensskoleaktiviteter (KUBO 6-E) med en udgiftsvirkning på 0,2 mio kr. årligt.

Flere fællesskaber for unge

Aftaleparterne er enige om, at afsætte 2 mio. til at styrke ungdomsområdet indenfor følgende områder: klubaktiviteter, aktiviteter i efterårsferien og flere medarbejdere til forebyggende indsatser.

Ladegårdsparkens klub har frem til 31. august 2020 været projektfinansieret og i resten af 2020 er den finansieret af et mindreforbrug på FGU. Med et løft på 0,5 mio. kr. årligt fra 2021 og frem sikres klubbens fortsatte eksistens med tre ugentlige åbningsaftener, samt at klubbens medarbejdere kan deltage i det lokale opsøgende gadeplansarbejde.

Sommeren 2020 har budt på ekstraordinært mange aktiviteter for børn og unge og deres familier finansieret af regeringens Xxxxxxxxxxx. Aktiviteterne har været en stor succes og vurderes medvirkende til at sommeren har været rolig på trods af, at mange har holdt ferie hjemme. Med udgangspunkt i evalueringen af sommeren 2020s aktiviteter udvælges en række aktiviteter til gennemførelse i efteråret 2021. Aktiviteterne skal ramme bredt både i forhold til målgrupper og interessefelter. Der afsættes årligt hertil 0,5 mio. kr. i perioden 2021-2024.

I 2020 har UngHolbæk styrket gadeplansarbejdet betydeligt. Aftaleparterne er enige om at der er behov for at fastholde det arbejde, men også at der behov for at forbedre det øvrige forebyggende arbejde på fx skolerne og muligheden for at skabe bedre sammenhæng med de øvrige aktiviteter i UngHolbæk. Disse opgaver har i en periode været nedprioriteret for at skabe plads til gadeplansarbejdet. For at styrke den samlede indsats øges budgettet svarende til 2 fuldtidsmedarbejdere. Til finansiering heraf afsættes 1 mio. kr. årligt.

Samtlige 3 initiativer på området finansieres af det politiske råderum. Aftaleparterne er derudover enige om, at det er vigtigt, at indsatserne fordeles bredt i hele kommunen og ikke kun i Holbæk by.

Et massivt løft på beskæftigelsesområdet og flere hænder

Presset på beskæftigelsesområdet er allerede stort, men det kan blive endnu større i årene som kommer. Der er store usikkerheder dels fra Covid-19 og dels fra den globale udvikling generelt. Derfor er der behov for en forsigtig tilgang til budgetteringen på beskæftigelsesområdet. Aftaleparterne er på den baggrund enige om, at der tages udgangspunkt i regeringens forventninger til udviklingen på området i 2021.

Dermed fastholdes det budget, som er indarbejdet i budgetforslaget, hvor der bl.a. på baggrund af økonomiaftalen er afsat 129 xxx.xx. ekstra på beskæftigelsesområdet. Herudover ansættes flere sagsbehandlere på 2,5 mio. kr. som er afsat i budgetforslaget, fordi antallet af borgere, der skal modtage offentlige ydelser forventes at stige, og der dermed bliver behov for flere administrative ressourcer.

Ændringer i driftsbudgettet

Tabel 1

Beskrivelse af forslag	2021	2022	2023	2024
Afsat politisk råderum finansierer:	7,7	10,5	10,5	10,5
Annullering af effektiviseringsforslag: Optimering af klassekvotient (LAER6- E)	1,7	4,1	4,1	4,1
Annullering af løsningsforslag: Højere madtakster på kommunale plejecentre (AHLI-1L)	0,6	0,6	0,6	0,6
Annullering af effektiviseringsforslag: Udbud af vasketøj i plejeboliger og i hjemmeplejen (AHLI-8E)	0,8	0,8	0,8	0,8
Annullering af effektiviseringsforslag: Anvendelse af vaskeservietter på ældreområdet (AHLI - E13)	1,3	1,3	1,3	1,3
Annullering af effektiviseringsforslag: Bedre udnyttelse af cafetilbud (AHLI- E14)	0,3	0,3	0,3	0,3
Annullering af effektiviseringsforslag: Øget investering i rehabilitering giver mere selvhjulpne borgere (AHLI-E10)	0,5	1,0	1,0	1,0
Annullering af effektiviseringsforslag: Robotstøvsugere og -gulvvaskere (AHLI- E3)	1,0	1,0	1,0	1,0
Finansiering af 2 årsværk til Pædagogisk Psykologisk rådgivning (PPR)	1,0	1,0	1,0	1,0
Løft på Socialområdet, svarende til en reduktion af spareforslagene vedrørende transportudgifter for borgere ved aktivitets- og samværstilbud og projektet for psykisk sårbare børn og unge	0,7	0,7	0,7	0,7
DK2020 kommune, herunder formidling og kommunikation af den grønne omstilling - 1 årsværk	0,5	0,5	0,5	0,5
Styrket sagsbehandling på erhvervs- og vandmiljøområdet - (3 årsværk på erhvervsområdet - 1 årsværk på vandmiljøområdet)	2,0	2,0	2,0	2,0
Bekæmpelse af måger	0,3	0,2	0,2	0,2
Bekæmpelse af herreløse katte	0,1	0,1	0,1	0,1
Drift af kystlivscenteret	0,5	0,5	0,5	0,5
Løft af kultur- og fritidsområdet	0,5	0,5	0,5	0,5
Annullering af effektiviseringsforslag: Formindskelse af samlet ramme til aftenskole aktiviteter (KUBO- E6)	0,2	0,2	0,2	0,2
Drift af "Den grønne lunge", herunder 1/4 årsværk til drift af naturskolen	0,5	0,5	0,5	0,5
Forebyggende arbejde på ungdomsområdet (Klub i Ladegårdsparken 0,5 mio. kr., 2 årsværk 1,0 mio. kr. samt efterårsaktiviteter 0,5 mio. kr.)	2,0	2,0	2,0	2,0
Borgerrådgiver	0,1
Øget driftstilskud til Åmosen*	0,1	0,1	0,1	0,1
Yderligere 2 medlemmer af BSU	0,1	0,1	0,1	0,1
I alt forslag	14,7	17,4	17,4	17,4

Ikke finansieret gab mellem det politiske råderum og forslagene	-7,0	-6,9	-6,9	-6,9

Eventuelle differencer i summerne skyldes afrundinger i tabellen.

* Under forudsætning af, at Kalundborg og Sorø kommuner også øger deres tilskud til driften af Åmosen.

Gabet på mellem det afsatte politisk råderum og udgiftsvirkningen af forslagene i tabel 2 finansieres ved en tilsvarende årlig nedsættelse af bufferen til uforudsete udgifter. Bufferen til uforudsete udgifter udgør herefter 17 mio kr. i 2021.

Aftaleparterne er opmærksomme på, at med prioriteringen i tabel 2 øges kommunens udgifter til medarbejdere på politikområde administration, for så vidt angår de prioriteringer, hvor der tilføres årsværk til opgaveløsningen. Aftaleparterne er enige om, at der er tale om et nødvendigt løft.

Effektiviseringsstrategi

Kommunen har de seneste år effektiviseret driften for at skabe et økonomisk råderum til prioritering af velfærdsløft på udvalgte serviceområder. Også de kommende år vil kommunens drift blive effektiviseret for at kunne prioritere yderligere politisk.

Kommunens anlægsbudget

Med denne aftale øger aftaleparterne ambitionerne på anlægsområdet til glæde for nuværende og kommende generationer af borgere i Holbæk Kommune.

Vi passer på det, vi har, og skaber rammer for fremtiden

Holbæk Kommunes mange ejendomme og bygninger trænger til renovering, modernisering eller udskiftning. Især skoler og børnehuse trænger til et massivt løft her og nu. Holbæk Kommune omfatter ligeledes mange kommunale veje, fortove, stier, broer m.m., der trænger til renovering nu og i fremtiden.

Med denne budgetaftale vil renoveringsbehovet blive prioriteret med 202 mio. kr. i perioden 2021-2024.

Anlægsinvesteringerne skal også skabe rammer, der understøtter fællesskab og muliggør det gode liv for alle. Ligeledes skal vi ved renoveringer og nye projekter sikre, at der tages højde for tilgængelighed for mennesker med handicap. Der sættes gang i udvikling og realisering af mange nye indsatser, der omfatter bygge- og anlægsinvesteringer.

Det gælder for eksempel realisering af nyt plejehjem, nye skoler og børnehuse, ’Helhedsplan for Holbæk Havn’, nye cykelstier og veje, boligstrategi, legepladser, kultur- og fritidsaktiviteter samt fremme af elbilismen.

I foråret 2020 blev der som en del af den kommunale erhvervspakke fremrykket en række små og store anlægsprojekter, der vil blive afsluttet eller påbegyndt i 2021. Finansieringen skete primært ved låneoptag, hvorfor der nu ved budget 2021 er mulighed for yderligere anlægsinvesteringer i 2021 og frem.

Fremrykningerne påvirker kun i mindre grad behovet for anlægsinvesteringer i 2021, da der stadig er et stort behov for både renovering og strategiske nye indsatser.

Driftsvenligt byggeri og godt købmandskab

En bygning vil gennem sin levetid kræve større eller mindre renoveringer og forandringer. Valget af bygningsdesign (kvalitet, holdbarhed og bygbarhed) samt materialer ved nybyggeri og renoveringsopgaver, har direkte betydning for den efterfølgende bygningsdrift. Det er forbundne aktiviteter, hvorfor ny- og ombyg samt renovering skal sikre den bedst mulige totaløkonomi. De driftsmæssige udgifter skal reduceres både på kort og længere sigt.

Gamle driftstunge bygninger skal renoveres eller erstattes af nye og mindre driftstunge bygninger. Der skal vælges robuste, driftsvenlige og holdbare materialer med rengøringsvenlige overflader m.m. For eksempel skal der energirenoveres, hvor det efterfølgende giver besparelser på energibehovet og dermed lavere driftsomkostninger. Endvidere skal vi tænke langsigtet og gøre bygningerne tilstrækkeligt fleksible, så fremtidige ændringer i brugernes behov kan imødekommes.

Denne budgetaftale afspejler en ambitiøs tilgang til både renovering og udvikling. Bæredygtig renovering, ombygning samt nybyggeri vil samtidig bidrage til lavere driftsudgifter over tid.

Vi vil den grønne vej

Holbæk Kommune vil tage ansvar for miljøet og klimaet, både i vores omkringliggende natur og når vi realiserer anlægsinvesteringerne. Byggeri og bygninger – særligt i driftsfasen – sætter et massivt fodaftryk på klimaet og klodens ressourcer, og her skal vi gøre vores til at fodaftrykket mindskes.

Grønt byggeri

Potentialet for at gøre en forskel er betydeligt gennem hele byggeriets livscyklus – fra valg og indkøb af materialer og energiforbrug i løbet af opførelsen, til drift og vedligehold og endelig sortering, bortskaffelse og genanvendelse af materialer.

I byggefasen skal kommunen overholde alle gældende retningslinjer og krav om beskyttelse af vand, luft, jord samt krav til håndtering af både almindeligt og farligt affald.

Holbæk Kommunes færdige byggerier skal opfylde alle gældende energikrav og medvirker dermed til at reducere energiforbruget i den samlede danske bygningsmasse.

Projekterne skal være bæredygtige. Det kan ske ved blandt andet at anvende miljørigtige materialer. Og kommunen skal arbejde på at mindske spild i opførelsesfasen og på at sortere byggeaffaldet, så mest muligt kan genanvendes. Kommende byggerier vil blive certificeret efter bæredygtighedstandarden DGNB.

Cykelstier

Hvis flere benyttet cyklen er det en af vejene til en mere grøn, sund og bæredygtig fremtid. Vi vil derfor gøre det nemmere at cykle, og vil skabe endnu bedre rammer for det i Holbæk Kommune. Vi vil arbejde for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen for alle – hvad enten man transporterer sig til arbejde, til skole eller til fritidsaktiviteter.

Aftaleparterne er enige om at prioritere området og laver derfor flere tiltag fra 2021 og frem. Læs mere om det under afsnittet Mobilitet og Infrastruktur.

Maglesø – adgang til en naturperle

Maglesø er en af kommunens største naturperler og et yndet udflugtsmål for kommunens borgere. Men adgangen til området besværliggøres af, at stien omkring søen er i dårlig stand. Aftaleparterne er derfor enige om at afsætte 1 mio. kr. i 2021, så stien bliver vedligeholdt, svellebroen repareret og der opsættes bord/bænkesæt, så der bliver endnu bedre muligheder for, at besøgende kan nyde det unikke naturområde.

Mere natur og mindre CO2 går hånd i hånd

Opdyrkning af arealer langs åer og søer – såkaldt lavbundsjord – bidrager med en væsentlig udledning af klimagasser, når de drænes og pløjes. Vi vil derfor arbejde for, at kommunes lavbundsjorder udtages af intensiv drift og enten afgræsses eller henlægges til urørt natur. På samme vis vil vi fortsætte indsatsen for at skabe mere skov og meget gerne som folkeskov, hvor kommunen og borgerne går sammen om at skabe ny skov i lokalområderne.

Både udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning vil betyde en reduceret udledning af klimagasser og vil samtidig bidrage til, at der skabes nye levesteder for dyre- og planteliv. På den måde går indsatsen for klima og biodiversitet hånd i hånd. Konkret anvendes salgsprovenuet fra salg af kommunale ejendomme og grunde til strategisk opkøb af lavbundsjorde og arealer til skovrejsning.

Udover midler til strategisk opkøb af jord, kræver arbejdet med omlægning til mere klima- og miljøvenlige arealer i kommunen en ikke uvæsentlig ressource i administrationen. Der skal derfor afsættes tid til dialog med lodsejere, ansøgning om tilskudsordninger i staten, fundraising af midler til projekterne mv.

Fra ord til handling: udmøntning af boligstrategien

Til at understøtte visionerne i boligstrategien afsættes 15 mio. kr. som finansforskydning i 2021.

Midlerne finansieres af realiseret salg af grunde og bygninger. Både de grunde og bygninger, der er solgt og realiseret i 2020, og dem der bliver realiseret i 2021. I årene fremover fastlægges beløbets størrelse i de årlige budgetforhandlinger.

Puljen skal bidrage til boligudvikling i hele Holbæk Kommune – også i de lokalområder, hvor private investorer er tilbageholdende, og hvor kommunal kapital er nødvendig for at kunne honorere den lokale efterspørgsel. Kommunen vil bl.a. prioritere almene boliger i projekter, som også inkluderer private investeringer, og som derfor kan tilbyde forskellige bolig- og ejerformer. Derudover kan midlerne anvendes til byggemodning af grunde, så privat boligbyggeri også prioriteres.

I 2021 prioriteres et alment boligprojekt i Svinninge, som også inkluderer en privat investor. Herudover er der også et stort behov for almene boliger på Orø, som projektmæssigt er koblet til færdiggørelse af byggeriet Vølunden i Holbæk by. Desuden prioriteres midler til igangsætning af et projekt med almene boliger i Regstrup, og der påbegyndes dialog om boligudvikling i flere lokalområder. Det gælder blandt andet St. Merløse.

Et rigt kulturliv i hele kommunen

Indbyggertallet stiger i kommunen og mange bliver tiltrukket af det blomstrende kulturliv. Vi skal derfor blive ved med at skabe attraktive rammer på kultur- og fritidsområdet til gavn for borgere i alle aldre. I budgetaftalen for 2021 prioriteres derfor en række midler på dette område.

I alt afsættes 7,4 mio. kr. under Udvalget for Kultur og Fritid, hvoraf de 0,7 mio. kr. er til udvalgets disponering. For første gang i flere år er der således i dette budget midler, som udvalget for Kultur og Fritid har mulighed for at benytte, hvis der opstår en god idé eller en ansøgning indenfor anlægsområdet. På den måde er det muligt at medfinansiere projekter, som vedrører kultur- og idrætsfaciliteter.

Aftaleparterne er enige om at øremærke midler i budget 2021 til nedenstående projekter på kultur- og fritidsområdet:

Pulje til understøttelse af forsamlingshus i lokalområderne

Der afsættes en pulje på 0,2 mio. kr., som skal gå til mindre investeringer i forsamlingshuse og kulturhuse. Der er ofte behov for små anlægsinvesteringer, som kan gøre en stor forskel i hverdagen. Og med adgangen til at søge denne pulje, giver vi forsamlingshuse og kulturhuse i lokalområderne en mulighed, som er svær at få løst i andre tilgængelige puljer, der ofte kræver større projekter.

Æglageret

Æglageret forsøger at rejse ca. 3 mio. kr. i ekstern støtte til et renoveringsprojekt i 2021. Yderligere renovering af Æglageret vil forbedre faciliteterne og udvide rammerne, så Æglageret bliver endnu mere attraktivt at besøge, og får mulighed for flere aktiviteter i bygningen. Det gælder også i forhold til øget tilgængelighed for handicappede.

På den baggrund skal der i budget 2021 afsættes 1 mio. kr. til Æglagerets medfinansiering af renoveringsprojektet. Beløbet dækker ikke de samlede omkostninger, hvorfor der skal indledes dialog med eksterne samarbejdspartnere om den samlede løsning og finansiering.

Holbæk Rideklub

Holbæk Rideklub arbejder med at renovere deres bygninger, så heste og klubmedlemmer finder det attraktivt. Aftaleparterne er enige om at bidrage til renoveringen af taget på ridehallen med 0,2 mio. kr. i 2021.

Multibane i St. Merløse

Det er lykkes lokale ildsjæle i St. Merløse at rejse midler til opførelse af en multibane til lokalsamfundet. Banen blev indviet i maj 2020, men blev lidt dyrere end forventet, da banen skulle opføres i genbrugsgummi. Derfor skal der i 2021 afsættes 0,4 mio. kr. til projektet fra rammen til medfinansiering af kultur- og fritidsaktiviteter. Dermed støttes det gode lokale initiativ, som oven i købet også er miljøvenligt.

Legeplads i Østre Anlæg

I Østre anlæg har der gennem en lang årrække ligget en legeplads for bydelens børn, dagplejere mv. Legepladsen blev etableret i 1997-99 som et tilbud for børn i aldersgruppen fra ca. 3-12 år.

Legepladsen blev flittigt benyttet af bydelens børn. Herudover besøgte mange dagplejere jævnligt legepladsen med deres børn og brugte den som mødested for dagplejegrupperne. Legeredskaberne er dog med tiden blevet utidssvarende og legepladsen fjernet, men der kom aldrig en erstatning som ønsket. Der er i de seneste år indkommet mange henvendelser fra borgere, der savner legepladsen, og det er et stort ønske fra mange, at der etableres en ny legeplads på stedet.

Derfor skal der i 2021 afsættes 1 mio. kr. til etablering af en legeplads, der henvender sig til alle aldersgrupper med redskaber til de mindste børn og til fitnessredskaber for de ældre. Legepladsen skal være ’Fremtidens legeplads fra 0-100+ år’.

Bane ved Hjortholmskolen

Eleverne på Hjortholmskolen har særlige diagnoser indenfor det autistiske spektrum. På nuværende tidspunkt har skolen ikke ideelle udendørs faciliteter, hvor børnene kan være aktive og føle, at de er i trygge rammer.

Derfor afsættes der 0,4 mio. kr. i 2021 til en multibane ved Hjortholmskolen, så legepladsen bliver opdateret.

Skøjtebanen Isrosen ved Markedspladsen i Holbæk

Skøjtebanen er en gratis friluftsbane, der er flittigt benyttet af alle aldersgrupper hen over vinteren.

Anlægget trænger til udskiftning, og der er et uforløst potentiale ved at reducere CO2-udledningen og samtidig nyttiggøre overskudsvarme til opvarmning af nabobygninger.

Derfor afsættes 2 mio. kr. til medfinansiering af moderniseringen. Dette beløb dækker ikke de samlede omkostninger, hvorfor der skal indledes dialog med eksterne samarbejdspartnere om den samlede løsning og finansiering.

Haller i kommunens lokalområder

Holbæk Kommunes foreningsliv er i fremdrift. Dels har kommunen et stigende indbyggertal og dels stiger den procentvise andel af borgere, som deltager i foreningslivet. Det er en skøn udvikling, som vi politisk gerne vil understøtte.

Udviklingen dækker imidlertid over forskydninger, hvor der bliver flere ældre og lidt færre børn og unge i kommunen i årene, der kommer. Samtidig er der større pres på halkapacitet i flere lokalområder. Det ønsker vi et politisk overblik over, så vi bedst muligt kan understøtte lokalområderne og udviklingen af lokale kulturaktiviteter samt sikre ordentlig adgang for mennesker med handicap.

Derfor er aftaleparterne enige om, at der skal udarbejdes en plan for udvikling af lokale idrætshaller uden for Holbæk by. Initiativet skal kortlægge, hvor der er ledig kapacitet, og hvor der er behov for en udvidelse. På den måde sikrer vi et grundlag, som fremadrettet kan medvirke til at tilpasse hallerne i forhold til det faktiske og fremtidige behov.

Planen bruges som prioriteringsgrundlag fra og med budget 2022, så der er kvalificeret grundlag til dialogen med initiativrige foreninger, der ønsker midler til realisering af deres hal- og idrætsprojekter i lokalområderne.

Vi øger anlægsbudgettet til børnehuse og skoler

Børne- og skoleområdet er der, hvor mange af kommunens borgere bruger en stor del af deres tid. Vi har i år sat fokus på området med en ny skolestruktur, men det er også vigtigt at de fysiske rammer skaber grobund for god læring. Aftaleparterne er derfor glade for, at den samlede ramme til anlæg under Udvalget for Børn og Skole øges med dette års budget.

En del af forøgelsen vedrører rammen til de fem nye børnehuse og skoler, som skal sikre helhedsorienterede opdaterede læringsmiljøer, hvor de eksisterende faciliteter, der bevares, får et kvalitetsløft. Men derudover er der også sat nye penge af til bl.a. vedligehold af legepladser, tilpasning af indretningen på skoler og et nyt børnehus.

Renovering af børnehuse

De to mindre børnehuse (Stormøllen og Munkevænget) i Holbæk østby trænger til massiv renovering og modernisering. Det er umiddelbart dyrt at renovere, modernisere og drifte de gamle pavilloner/bygninger – og et nyt børnehus vurderes samlet set at være en bedre løsning.

Aftaleparterne er blevet opmærksomme på, at det nye børnehus - erstatningen for de to mindre børnehuse (Stormøllen og Munkevænget) i Holbæk østby – først ville blive klar i 2025 efter den nuværende plan. Den proces vil vi gerne fremrykke, så vi får renoveret børnehuse i hele kommunen hurtigst muligt.

Derfor skal der i 2021 afsættes 1 mio. kr. til planlægning og projektering af et nyt børnehus i Holbæk østby med tidssvarende faciliteter. Derfor skal der i 2021 findes en totaløkonomisk løsning, der giver mulighed for fremrykning, så byggeriet kan realiseres og være klar til brug i 2023 og allersenest foråret 2024.

Opgradering af skolernes indendørsfaciliteter

Udover at bygge nyt og bygge til, er der også brug for mindre tiltag. Rundt omkring i hele Holbæk Kommune er renoveringen af skoler i gang. I år har vi bl.a. renoveret Gislinge Skole, St. Merløse Skole og Vipperød Skole for midler under rammen til renovering af bygninger mm.

Holbæk Kommune har 18 skolematrikler, og mange af dem har brug for et kvalitetsløft i forhold til læringsmiljøer. Aftaleparterne noterer sig derfor med tilfredshed, at der i budgetforslaget er afsat en ramme øremærket til skoleområdet, så det er muligt at tilpasse indretning, faglokaler mv. i takt med ændrede behov, herunder ændringer i elevsammensætning, undervisningsform, lovgivning, ny skolestruktur o. lign. De afsatte midler udgør 2 mio. kr. årligt i 2021 og 2022, hvorefter beløbet hæves til 8 mio. kr. årligt i 2023 og 2024.

Udvalget for Børn og Skole indstiller, hvilke projekter, der skal realiseres under rammen. Aftaleparterne er dog enige om at Svinninge skole skal være en af prioriteterne i 2021.

Vi fortsætter arbejdet med Holbæk som uddannelsesby

For at fastholde og tiltrække flere uddannelser til Holbæk er det afgørende, at studiemiljøet appellerer til de unge. Der er i budgetforslaget afsat 3,9 mio. kr. til færdiggørelse af den igangværende ombygning.

En ombygning og udvidelse med flere studiepladser kan blive aktuelt i takt med yderligere efterspørgsel. Det vil kræve prioritering af yderligere midler afhængigt af behov.

Mobilitet og infrastruktur

Hvordan forbliver det attraktivt at gå, cykle og køre i bil i Holbæk Kommune? Hvad skal der til for, at Holbæk Kommune også er et godt sted at færdes i fremover, når vi bliver flere om at dele pladsen?

God mobilitet er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi ønsker.

God mobilitet gør det muligt, at ’færdes vel’ til job, indkøb, uddannelse, fritidsaktiviteter, kulturelle oplevelser og meget andet på en tryg, effektiv og overskuelig måde.

Den hastige vækst i Holbæk Kommune giver anledning til nye måder at tænke mobilitet på.

Fremover vil især gående, cyklister og kollektiv trafik kræve forbedringer og ændringer i infrastrukturen. Samtidigt vil presset på især indfaldsveje og ringveje kræve forbedringer af infrastrukturen.

God mobilitet er afgørende for, at vi også i fremtiden kan komme frem både med og uden bil. Vi vil udvikle og nytænke infrastrukturen, så den understøtter udviklingen og væksten. Den skal være på forkant og påvirke borgernes transportvaner med nye, attraktive mobilitetstilbud. Derfor skal vi bygge videre på Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 og supplere med yderligere prioriteringer med afsæt i de mange løbende input fra borgermøder, dialogmøder samt kapacitetsberegninger, trafikmodeller, politiske møder, skitseprojekteringer, statistikker, besigtigelser, interviews og transportvaneundersøgelser m.m. Der afsættes 2 mio. kr. i 2021 til formålet finansieret ved en tilsvarende reduktion af midler til kortlægning af dræn. I budgettet for 2022 afsættes 3 mio. kr. Finansieringen heraf findes først i 2021 i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2022.

Trafiksikkerhedsplan: Alt skal være udmøntet i 2024

Trafiksikkerheden skal øges og utrygheden mindskes, når vi færdes på vores veje, fortove og stier. Trafiksikkerheden er vigtig i forhold til børns skoleveje, så elever trygt og sikkert kan gå eller cykle til og fra skole.

Ulykker i trafikken er forårsager stor fysisk og psykisk smerte ved dem, der berøres af ulykken, og koster samtidig også kommunen penge. Ved at reducere antallet af tilskadekomne i trafikken, vil det være med til at mindske de økonomiske udgifter forbundet med en ulykke, men frem for alt vil det være med til at mindske de menneskelige omkostninger.

Med de afsatte midler i budgetforslaget til trafiksikkerhed, vil alle anbefalingerne i trafiksikkerhedsplanen blive realiseret i perioden 2021-2024. Der prioriteres også anlæggelsen af en grusbelagt sti i St. Merløse fra Mølleskovvej til den nye sikre overgang ved Hvalsøvejen/Haveborupvej, så de bløde trafikanter kan komme sikkert frem.

Mobilitetsplan

Rigtig mange pendler til Holbæk både fra lokalområderne og fra andre kommuner. Det kan være for at komme til arbejde, skole eller lignende. Udfordringen er, at der på indfaldsvejene meget ofte er kø. Det vil vi gerne gøre noget ved.

Det nye trafikmønster - især ved indfaldsveje og skoler samt kommende boliger m.m. - betyder, at vi både skal forholde os til nutiden og fremtidens behov, der skal håndteres med minimal miljø- og klimabelastning.

Der skal i 2021 udarbejdes én samlet mobilitetsplan for Holbæk, - en plan der proaktivt indtænker de mange nye boliger samt omdannelsen af Holbæk Havn, stationsområdet samt udbygningen af Holbæk Have

m.m. Herunder skal der også arbejdes med opsamlingssteder for pendlere ind og ud af Holbæk by.

Gør cyklen til det sikre valg

Aftaleparterne er enige om at prioritere etableringen af nye cykelstier og laver derfor flere tiltag på området.

Puljen til cykelstier øges med 0,6 mio. kr. i 2021, hvoraf 0,4 mio. kr. bruges til etablering af cykelservicestandere, så cyklisterne kan pumpe og servicere cyklen på vejen. Derudover vil vi gerne have flere til at cykle, men vi har brug for et overblik over, hvor cykelstier bedst kan placeres. Der afsættes derfor 0,2 mio. kr. til udarbejdelse af en cykelstiplan.

En samlet plan for cykelstier skal bidrage til, at Holbæk Kommune kan tilbyde sine borgere et sammenhængende, velfungerende og sikkert stinet.

Cykelstinettet dækker et stort geografisk område. Nogle steder mangler sikre forbindelser. Det

eksisterende net skal kortlægges, så det er muligt at udpege de såkaldte ”manglende forbindelser” i

stinettet. Aftaleparterne er derfor enige om, at der skal udarbejdes en cykelstiplan i 2021.

Cykelstiplanen skal danne baggrund for beregning af omkostninger til forbedringer og nyanlæg samt bruges som input til den kommunale budgetlægning. Hertil har vi mulighed for at søge forskellige puljer som supplement til finansieringen.

Prioriteringen bør ske med fokus på størst mulig effekt for færrest mulige kroner, altså så mange cyklister som muligt. Der indgår derfor en vurdering af brugerpotentiale, herunder befolkningstal, koncentration af arbejdspladser, institutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner. Dermed kommer afstand til at have en betydning. Skal man flytte folk fra bil til cykel eller påvirke børn og unges incitament til at cykle, har afstanden en afgørende betydning.

Udover at kigge på sammenhæng i stinettet indgår faktorer som sikkerhed og tryghed på stinettet også i planlægningen.

Når planen er færdig, er aftaleparterne enige om, at der skal prioriteres midler til anlæg af nye cykelstier. I budgetaftalen for 2019 blev der afsat 2,5 mio. kr. årligt – det beløb opskrives til 5 mio. kr. fra 2022 i takt med at salgsprovenuet realiseres fra salg af kommunale ejendomme og jordarealer.

Opsætning af P-tavler i Holbæk by

Aftaleparterne er enige om at forbedre udnyttelsen af vores parkeringspladser i Holbæk by. Derfor skal der opføres parkeringshenvisningstavler efter byrumsplanens vedtagelse, jf. sag om det videre arbejde med anbefalinger fra parkeringsanalyse for Holbæk bymidte af 22. januar 2020. Der afsættes til formålet 2 mio. kr. årligt i 2022 og 2023. finansieret ved en reduktion af rammen til renovering af bygninger m.m.

Ændringer for at kunne realisere prioriteringerne på anlægsområdet:

For at kunne realisere ovenstående prioriteringer på anlægsområdet, er aftaleparterne enige om:

- At rammen til renovering af bygninger m.m. reduceres med 2 mio. kr. årligt i 2021-2023

- At der ikke afsættes midler på anlægsbudgettet til nyt plejecenter i Holbæk by i 2021, idet projekteringen er igangsat og finansieret af midler i budget 2020.

- At der ikke afsættes midler på anlægsbudgettet til hygiejnetiltag, idet det generelt skal tænkes ind i anlægsprojekter (renovering og nybyggeri).

- At reducere rammen til entreprenørmaskiner og specialkøretøjer med 1,0 mio. kr. i 2021

- At midlerne til kortlægning af dræn reduceres med 2 mio. kr. i 2021.

Tabel 2

I mio. kr.	2021	2022	2023	2024	Total
Isrosen, skøjtebane	2				2
Hygiejnetiltag (fx håndfri løsninger)	-2				-2
Medfinansiering af kultur- og idrætsfaciliteter	-2,5				-2,5
Forsamlingshuse i lokalområderne	0,2				0,2

Æglageret, tagrenovering og elevator	1				1
Holbæk Rideklub, tagrenovering	0,2				0,2
Multibane i St. Merløse	0,4				0,4
Rådighedsbeløb til medfinansiering af kultur- og idrætsfaciliteter	0,7				0,7
Maglesø, svellebro	1				1
Entreprenørmaskiner og specialkøretøjer	-1				-1
Renovering af bygninger m.m.	-2	-2	-2		-6
Cykelstier pulje	0,6				0,6
- Cykelstiplan 0,2 mio. i 2021
- Cykelservicestandere 0,4 mio. i 2021
Østre Anlæg, legeplads	1,0				1,0
Hjortholmskolen, multibane	0,4				0,4
Plejecenter i Holbæk by	-1,0				-1,0
Mobilitetsplan	2				2,0
Kortlægning af dræn	-2				-2,0
Børnehus i Holbæk by	1,0				1,0
P-tavler i Holbæk By		2	2		4,0
Total	0	0	0	0	0

Den samlede anlægsramme er fortsat 230 mio. kr. årligt.

Tekniske ændringer

Endelig er aftaleparterne enige om at frigive rammebeløbene til ”Energirenovering”, ”Renovering af bygninger m.m.”, ”Projektomkostninger til opstart af anlæg”, ”Vedligehold af legepladser”, ”Asfalt 2020”, ”Broer og bygværker”, ”Veje, fortove og stier” og ”Kortlægning af dræn og afvanding” ved budgetvedtagelsen. Ved budgetrevisionerne gives for alle rammebeløb en status på igangsatte og kommende projekter.

Skat

Aftaleparterne er enige om, at de ved budgetforhandlingerne i 2021 ser på dækningsafgiften med udgangspunkt i udfasning fra 2022.

Borgmesteren kommer med en plan for udfasning af dækningsafgiften. Hvis økonomien er bedre eller lige så god som på nuværende tidspunkt, skal planen gælde over to år. Desuden ses der på skatte og afgifter, jævnfør budgetaftalen for 2018.

Finansiering

Holbæk Kommune har modtaget dispensation fra Social- og Indenrigsministeriet til lånoptag vedrørende anlæg på de borgernære områder på 28 mio. kr. Det er 10,5 mio. kr. mere end forudsat i budgetforslaget. Aftaleparterne er enige om at indarbejde den fulde dispensationen i budgettet. Midlerne tilføres kassen.

Aftaleparterne er opmærksomme på, at en forudsætning for at opnå den fulde dispensation er, at der udføres anlægsarbejder for 91,6 mio. kr. på strukturelle investeringer på de borgernære områder. I praksis er der tale om etablering af børnehuse og skoler, sikring af legepladser, optimering af eksisterende skolelokaler, nye boliger til borgere med handicap og massive støttebehov (Tåstrup Have og Søbæk Have) samt kultur og idræt i byrummet, som alle er anlægsarbejder, der er med i budgetforslagets investeringsoversigt.

Såfremt kommunens indtægter i 2021 bliver mindre end forudsat ved statslige sanktioner som følge af en manglende kommunal aftaleoverholdelse under et vedrørende service, skat og anlæg er parterne enige om, at Holbæk Kommunes andel finansieres af kassen.

Denne aftale er indgået den 20. september 2020

Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx Socialdemokratiet

Xxxxxxx Xxxx Xxxx Venstre

Xxxx Xxxxxxx Dansk Folkeparti

Xxxxx Xxxxxx

Det Radikale Venstre

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Enhedslisten

Xxxxx Xxxxxxxxx Liberal Alliance

Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx

Xxxxx Xxxxxx Socialistisk Folkeparti

Xxxxxxx Xxxx Konservativt Folkeparti

Bilag 1. Aftale om kvalitetsløft og ny skolestruktur

Fælles om Folkeskolen

Selvom Kommunalbestyrelsen de seneste år har prioriteret folkeskolen og løftet den med 30 millioner kroner, har det længe stået klart, at det ikke har været nok. Parterne er derfor enige om at folkeskolen med denne aftale skal have endnu et løft.

Aftaleparterne vil med det nye kvalitetsløft sikre flere ressourcer i folkeskolen, så der både tages højde for det faldende elevtal og for behovet for at udvikle kvaliteten. Hvis børn skal have størst mulig gavn af deres tid i skolen, kræver det, at de er omgivet af dygtige lærere og pædagoger. Vi vil derfor styrke undervisningen og sætte penge af til flere lærere og pædagoger, til flere faglige vejledere og til mere tid og mulighed for kompetenceudvikling.

Udover kvalitetsløftet, som giver mere tid og mulighed for god undervisning, er parterne enig om at ændre skolestrukturen. Det gør vi, fordi vi mener, at strukturen også er afgørende for, hvordan det økonomiske løft mærkes ude lokalt. Skolestrukturforslaget er endnu et i rækken af flere strukturforslag, som børn, forældre og ansatte har måtte forholde sig til de seneste år, og ofte er ændringer i skolestrukturer forbundet med skjulte besparelser på området. Men denne gang forholder det sig modsat. Selvom forslaget til ændring i skolestrukturen er nyt, så er det i virkeligheden et forslag om et skolevæsen, vi kender. Hvor en skole i udgangspunktet er en skole med en lokal skoleleder, forældre og elever kender navnet på. Hvor børn og forældre har indflydelse på skolens virke igennem elevrådsarbejde og skolebestyrelsesarbejde. Og hvor alle skoler er noget særligt.

Det skal bidrage til at give mere forældreengagement. Det skal give skolelederne mulighed for at udøve bedre ledelse lokalt. Og betyde mere arbejdsglæde for lærerne og pædagogerne. Alle disse ting er afgørende for at lave en god skole for børnene. Det er netop børnene, der er de vigtigste.

Ny skolestruktur - flere selvstændige skoler

Aftaleparterne tror på, at et kvalitetsløftet af folkeskolen vil få bedre betingelser for at lykkes, hvis vi får en skolestruktur med tydelig nærledelse.

Den nuværende skolestruktur blev besluttet, da kommunens økonomi var under et stort pres. Det var på dét tidspunkt den bedste måde, skolernes budgetter kunne reduceres på for at sikre kommunens samlede økonomi.

En ny skolestruktur er ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for det videre arbejde med at løfte kvaliteten af elevernes undervisning og vores fælles folkeskole – og et vigtigt element i arbejdet med at styrke alle elevers oplevelse af, at netop deres skole er noget helt særligt.

Aftalepartnerne er enige om at sende et forslag til ny struktur i høring og foreslår, at de fire overordnede skoler bliver til 11 selvstændige skoler. Seks af skolerne vil bestå af én skolematrikel, de øvrige af to eller tre skolematrikler. Den ny struktur og kvalitetsløftet understøtter etablerede samarbejdsrelationer og bidrager til skolernes faglige og økonomiske bæredygtighed.

De 11 selvstændige skoler er:

	Elevtal pr. august 2020
Bjergmarkskolen	993
Absalon og Orø skole	667
Svinninge skole	350
Gislinge skole	187
Tuse skole og Udby skole	752
Nr. Jernløse skole, Knabstrup og Undløse skole	687
Kildebjergskolen	362
Jyderup skole	451
Tølløse skole	470
Ugerløse skole, Stestrup og St. Merløse skole	289
Vipperød skole og Ågerup skole	438

Elevråd

Parterne er enige om, at der skal være elevråd på hver af de 11 skoler, som sikrer elevernes stemme. Elevernes perspektiv skal være tydeligt i den enkelte skoles hverdag og udvikling. Elevrådene er en af vejene til at sikre, at det sker. På de mindre afdelinger, som er en del af en større skole, vil der være mulighed for et afdelingselevråd.

Skolebestyrelser

Der skal vælges 11 nye skolebestyrelser svarende til én for hver af de 11 skoler, som er tæt på ledelsen af den lokale skole. Forældre vil fortsat have muligt at etablere et afdelingsråd på de skoleafdelinger, som hører til en skole med flere skolematrikler. Hvis skolebestyrelsen repræsenterer flere skoleafdelinger er det vigtigt for aftaleparterne at bestyrelsen sammensættes, så der er to repræsentanter for hver skolefdeling.

Ledelsesstruktur

Alt efter skolens størrelse vil der være en række pædagogiske ledere på skoleafdelingerne. De pædagogiske ledere kan have ansavret for såvel skole som SFO.

Nye måder at arbejde på i skolen – lokal frihed og forpligtelse

Med forslaget til ny skolestruktur prioriterer aftaleparterne fortsat at bevare alle nuværende lokale skoleafdelinger. Nogle skoleafdelinger har allerede i dag meget få elever, og elevtallet forventes fortsat at falde flere steder. Det er vores ønske, at børn og forældre bakker op om den lokale skole; dét er den afgørende forudsætning for, at vi fortsat har små lokale skoler.

Vi vil gå nye veje og give lokal frihed for også i fremtiden at kunne bevare en folkeskole i flest mulige lokalområder med udviklende læringsmiljøer for eleverne. Det kan eksempelvis være i form af undervisning på tværs af skoleafdelinger, øget brug af digitalisering og at det tradtionelle fritidstilbud har en ny form lokalt. Parterne er enige om at der skal være folkus på forpligtende samarbejder mellem de forskellige skole og skoleafdelinger.

Skolernes medarbejdere

Dygtige og engagerede medarbejdere er afgørende for det gode skoleliv for alle elever. Medarbejdene har stor viden og indsigt om eleverne og den gode skole. Derfor er det vigtigt, at deres viden indgår i udviklingen af skolen.

Medarbejderne skal have fokus på kerneopgaven: Den daglige læring og trivsel for alle elever. Aftaleparterne er derfor enige om, at medarbejderne skal kunne og have gode muligheder for at planlægge, gennemføre og udvikle deres arbejdsindsats på et højt fagligt og dokumenteret niveau. De skal være i stand til at anvende viden og data til at kvalificere egen praksis. Og de skal kunne indgå i professionelle læringsfællesskaber med vejledere og kollegaer for ad den vej at udvikle kvaliteten i undervisningen.

Alle medarbejdere på skolerne skal samarbejde om elever og om undervisning. De skal kommunikere med en anerkendende tilgang til alle, dvs. elever, forældre, kollegaer m.v., og være gode til at bidrage med faglige synspunkter, så skolen kan udvikle sig.

Sammen om kvalitetsudvikling

Aftalepartnerne er enige om at sætte betydelige midler af til kvalitetsudvikling af både den enkelt skole og det samlede skolevæsen. For at opnå den bedste kvalitet skal skolerne bl.a. inspireres, forpligtes til at lære af hinanden og udvikle sig. En forudsætning for at lykkes er en god understøttelse. Derfor prioriterer aftaleparterne også økonomi til at styrke understøttelsen af bl.a. skolernes systematiske arbejde med mål og kvalitet, ved at afsætte midler til konsulentkraft i Fagcenter for Læring og Trivsel

Vi fortsætter allerede igangsatte initiativer

Kommunalbestyrelsen besluttede i juni 2019 en række anbefalinger om bl.a. at styrke nærledelse, det lokale særkende og elev- og forældreindflydelsen på skolerne. Det arbejde fortsættes i en ny struktur.

Parterne er enige om, at der fortsat skal arbejdes med at udvikle børnenes oplevelse af sammenhæng mellem dagtilbud og skole, som den nuværende områdestruktur har lagt sporene til, og som vi er kommet langt med. Der er blevet skabt samarbejdsrelationer mellem afdelinger og læringsnetværk, som er vigtige og afgørende for den fortsatte udvikling af elevernes læringsmiljøer på skolerne. Også dette skal der holdes fast i og skal fortsat udvikles.

Dagtilbudsstrukturen med de nuværende fire områder fastholdes, og det forpligtede samarbejde mellem skoler og dagtilbud fastholdes ligeledes.

Specialundervisning og justering af ressourcetildelingsmodellen

Kommunalbestyrelsen har i de seneste år haft en stort fokus på specialundervisningen i vores folkeskole og har truffet en række beslutninger om udvikling af området.

Aftaleparterne er enige om at der skal ske en tidlig indsats for elever, der har behov for specialundervisning. Derfor skal der tilføres 1 mio kr. årligt til pædagogisk/psykologisk rådgivning (PPR), så indsatsen styrkes over for eleverne. Finansieringen heraf sker fra det politiske råderum.

Decentraliseringen af specialundervisningsbudgettet til folkeskolerne er muligt med meget store skoler. I en struktur med 11 skoler vil der være skoler, hvor det giver for stor budgetusikkerhed og for spinkel faglighed selv at skulle sikre kvalitet og afholde udgifterne til specialundervisning. Aftaleparterne er derfor enige om, at med den nye skolestruktur, skal hele eller dele af budgettet til specialundervisning lægges om på en måde, der sikrer mere central styring, så alle børn oplever den samme kvalificerede hjælp uanset hvor i kommunen, de bor.

Udgifterne til specialundervisning har været markant stigende de seneste år, og i Holbæk Kommune visiteres flere elever til specialundervisning sammenlignet med landsgennemsnittet. Vi tror på, at vi med uddannet personale, tid og forebyggelse kan udvikle et skolevæsen, hvor flere børn kan være en del af de normale klasser og færre skal have specielle tilbud.

Når børn, der ellers ville have været i et specialtilbud, kan rummes i det almindelige fællesskab, så frigiver det ressourcer. Og de ressourcer skal følge med over i folkeskolen. Nogle børn vil fortsat have behov for et specialtilbud uden for folkeskolen, for at kunne lære og udvikle sig optimalt. Parterne er enige om, at der konstant skal være opmærksomhed på hele tiden at blive bedre til at finde ud af, hvad der er det rigtige for børnene. Udviklingen skal ske i samarbejde med folkeskolens parter, så det hele tiden handler om at give børnene de rigtige tilbud.

Tildelingsmodellen på skoleområdet justeres, så den er tilpasset en skolestruktur med flere skoler, og skoler med forskellige forudsætninger i størrelse og geografi.

Økonomisk investering i kvalitetsløft af folkeskolen

En ny struktur er ikke et mål i sig selv. Det handler om eleverne – og om den kvalitet, de møder i vores fælles folkeskole. Aftaleparterne vil derfor fortsætte med at investere i kvalitet. I budget 2019 og 2020 prioriterede vi i kommunalbestyrelsen mere økonomi til folkeskolerne. I alt knap 30 mio. kr., hvoraf de ca. 9,6 mio. kr. er investeret i lærernes forberedelse af undervisningen og mulighed for at give feedback til eleverne. Resten af midlerne er blevet anvendt på specialundervisning og til almindelig drift, da skolernes økonomi samtidig er blevet reduceret på grund af færre elever.

Aftaleparterne vil over de næste fire år gradvist øge investeringen i folkeskolen. Investeringen består af tre dele, nemlig at:

1. Få skabt en økonomi i balance og dermed budgetoverholdelse på alle skoler

2. Få indført en ny skolestruktur

3. Sikre økonomi til flere faglige ressourcer i folkeskolen i form af flere lærere, psykologer, pædagoger og kompetenceudvikling.

En del af det økonomiske løft af folkeskolen finansieres med midler fra den statslige pulje Flere lærere i folkeskolen. Holbæk Kommune vil modtage 3,3 mio. kr. i 2020 og, såfremt midlerne fordeles mellem kommunerne på samme måde i 2021-23, vil beløbet stige til 4,7 mio. kr. i 2021, 6,5 mio. kr. i 2022 og 9,5 mio. kr. i 2023.

Tabel 1: Overblik over udgiftsbehov – afsat i budgetforslaget

Udgifter (mio. kr.)	2021	2022	2023	2024
Økonomisk balance i folkeskolernes økonomi	21,3	22,8	22,3	21,8
- justering af demografimodel	6,3	7,8	9,3	10,8
- tilpasning af budget til specialundervisning	15,0	15,0	13,0	11,0
Struktur	3,2	3,2	3,2	3,2
Kvalitetsløft	10,0	10,0	12,0	14,0
Udgifter i alt	34,5	36,0	37,5	39,0

I budget 2021 vil vi således tilføre 21,3 mio. kr. med budetforslaget for at få et folkeskoleområde i økonomisk balance. Det betyder, at vi samtidig sikrer, at folkeskolernes forventede merforbrug på 18 mio. kr. i 2020 ikke overføres til folkeskolernes budget 2021.

Ny skolestruktur vil koste ca. 3,2 mio. kr. årligt, som bruges til udvikling og faglig styring af specialundervisningsbudgettet samt til konsulentunderstøttelse fra fagcentret til skolerne.

Kvalitetsløftet på 10 mio. kr. kan bl.a. anvendes på at styrke undervisningen i folkeskolens almindelige klasser, fx to-voksen-ordninger, flere vejledere og kompetenceudvikling. En del af kvalitetsløftet sker som en investering med et mål om færre udgifter til specialundervisning indenfor en årrække, fordi vi forebygger bedre og giver børnene en bedre start på deres skoletid.

Den videre proces med ny skolestruktur

En ny struktur besluttes med henblik på at kunne træde i kraft fra den 1. august 2021.

Document Metadata

Table of Contents

Budgetaftale for budget 2021-2024

Document Metadata