Nye vedtægter for Foreningen for Kunst og Iværksætteri
Nye vedtægter for Foreningen for Kunst og Iværksætteri
1 Navn og hjemsted
1.1 Foreningens navn er Foreningen for Kunst og Iværsætteri
1.2 Foreningens hjemsted er Gentofte Kommune, Xxxxxxxxxx 00, 0 xxx, 0000 Xxxxxxxx
2 Formål og opgaver
Foreningens formål er at skabe gode muligheder for at medlemmerne kan dyrke deres interesser indenfor kunst og iværksætteri med udgangspunkt i og ansvar for fællesskabet og det sociale liv i foreningen samt at udbrede kendskabet til kunst og iværksætteri
Derudover er det foreningens formål at drive de aktiviteter der igangsættes under det overnfornævnte punkt og opfylde alle de krav og forpligtelser som samarbejdspartnere herunder kommuner m.fl. påskriver.
Foreningen vil, i ønsket om at lever op til foreningens formål, igangsætte og initiere projekter og aktiviteter der styrker, synliggør og dokumenterer følgende:
• kunstens betydning for udviklingen af vores samfund og mennesket generelt
• kunsten og den kreative tænknings direkte forbindelse til at kunne tænke, udvikle og iværksætte stærke innovative virksomheder
• kunstens sammenhæng med iværksætteri for alle aldre
Dett gøre gennem
• drift af klub
• drift oplysningsvirksomhed
• forestå enkeltarrangementer
3 Kapital
3.1 Foreningens indskudskapital udgør nominelt DKK 0,00.
4 Medlemmer
4.1 Foreningen er åben for alle, som kan tilslutte sig foreningens formål.
4.2 Nye medlemmer optages efter accept af de forpligtelser der følger i form af medlemskontigent mv.
4.3 Deltagere på aktiviteter der afholdes af foreningen tilbydes automatisk medlemskab
4.4 Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst én måneds skriftligt varsel.
4.5 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem af foreningen, der i væsentlig grad har optrådt eller handlet til skade for foreningen. Er dette medlem et barn træffes denne beslutning efter samråd med barnets forældre.
4.6 Eksklusion skal dog for at få endelig gyldighed godkendes på førstkommende generalforsamling. Eksklusion kræver, at 2/3 af medlemmerne stemmer herfor. Såfremt forslaget ikke opnår et sådant flertal, kan eksklusionen vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, såfremt 2/3 af de fremmødte stemmer herfor.
4.7 Medlemmer har ikke krav på ejerskab af værdier der tilhører foreningen.
5 Kontingent
5.1 Hvert medlem betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent. Dette kontigent er fastsat til 100kr. årligt
5.2 Kontigentet betales pr. Måned, dog ikke i juli måned
5.3 Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for medlemmer, der yder særlige indsatser for foreningen samt for ekstraordinære medlemmer i øvrigt, træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid mv.
6 Hæftelse
6.1 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue.
6.2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
6.3 Medlemmer eller bestyrelse kan ikke hæfte for foreningens forpligtelser.
7 Ordinær generalforsamling
7.1 Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest den 1. marts før generalforsamlingens afholdelse.
7.3 Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden af indkomne forslag skal ske elektronisk via e-mail til hvert enkelt medlem med mindst 2 ugers varsel.
7.4 Dagsorden skal omfatte følgende punkter:
a) Valg af dirigent
b) Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.
c) Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.
d) Indkomne forslag.
e) Fastlæggelse af kontingent.
f) Valg af bestyrelsesmedlemmer.
g) Valg af bestyrelsessuppleant.
h) Valg af revisor.
i) Eventuelt
8 Ekstraordinær generalforsamling
8.1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 15 af medlemmerne skriftligt overfor bestyrelsen begærer dette med angivelse af hvilke sager, der ønskes behandlet.
8.2 Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 4 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske elektronisk via e-mail til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel.
9 Afstemninger
9.1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
9.2 Hvert medlem har én stemme
9.3 Børn, der er medlemmer af en forening, kan have stemmeret ved deres forældre eller ved foreningens bestemmelser kan have stemmeret
9.4 Afstemninger sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis mindst 1/3 medlemmer begærer skriftlig afstemning.
9.5 Der kan stemmes ved fuldmagt. Hvert medlem kan dog alene stemme i henhold til én fuldmagt.
9.6 Beslutninger vedtages ved simpelt flertal, medmindre andet fremgår af disse vedtægter.
9.7 Ændringer af disse vedtægter kan kun ændres, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.
1 Bestyrelsen
1.1 Bestyrelsen har det overordnede ansvar for foreningens virke, formål og daglige drift.
1.2 Foreningen er demokratisk opbygget, og foreningens bestyrelse er demokratisk valgt. Dette vil normalt ske ved afholdelse af en årlig generalforsamling, hvor foreningens myndige medlemmer skal have adgang, tale- og stemmeret.
1.3 Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer og vælges ved afholdelse af en årlig generalforsamling, hvor foreningens myndige medlemmer har adgang, tale- og stemmeret.
1.4 Bestyrelsesmedlemmerne indsættes for henholdsvis 2 eller 3 års perioder.
1.5 Bestyrelsen vælger af sin midte en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær og en udvalgsansvarlig.
1.6 Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden eller 2 medlemmer af bestyrelsen begærer det.
1.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
1.8 Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme. Beslutninger vedtages ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens – eller i dennes fravær næstformandens – stemme afgørende.
1.9 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift.
1.10 Bestyrelsesmedlemmerne kan aflønnes af foreningen efter nærmere aftale mellem bestyrelsesmedlemmet og bestyrelsen i øvrigt. Det er dog forudsat, at alle bestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt frafalder honorering henset til, at foreningen er et non-profit foretagende, hvorfor bestyrelsesmedlemmerne, i al fald initialt, forventes at arbejde på pro bono vilkår. Hvis et bestyrelsesmedlem anmoder om honorering, så kan den årlige honorering ikke overstige DKK 40.000 for formanden, DKK 30.000 for næstformanden og DKK 20.000 for menige bestyrelsesmedlemmer. Honorarerne skal reduceres pro rata i det omfang et bestyrelsesmedlem ikke har deltaget i alle årets møder. Disse niveauer er 2018 niveauer og de kan reguleres i henhold til den almindelige udvikling i bestyrelseshonorarstørrelser for sammenlignelige organisationer.
2 Direktion og sekretariat
2.1 Foreningens daglige ledelse forestås af et sekretariat
2.2 Aftalen med sekretariatet indgåes af bestyrelsen og kan opsiges med 1 årligt varsel og i tilfælde af væsentlig misligholdelse
2.3 Sekretariatets beføjelser, mandats samt forventede leverancer er reguleret i en særskilt samarbejdsaftale der opdateres i forbindelse med de aktiviteter og projekter der ligger i foreningen.
3 Bestyrelsens forpligtelser mv.
3.1 Bestyrelsen har ledelsen af foreningens anliggender.
3.2 Bestyrelsen er ansvarlig over for forpligtelser overfor samarbejdspartneres, herunder samarbejde med kommunalbestyrelser om anvendelse af tilskud, brugen af anviste lokaler samt at regnskab og dokumentation for virksomheden sker efter de givne retningslinjer
3.3 Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning tilrettelægges på en efter foreningens forhold tilfredsstillende måde og skal godkende budget for foreningen udarbejdet af direktionen.
3.4 Det påhviler bestyrelsen at påse overholdelsen og påtale eventuelle overtrædelser af disse vedtægter samt eventuelt overtrædelse af gældende lovgivning.
3.5 Bestyrelsen er berettiget til at antage lønnet hjælp til udførelse af foreningens formål og opgaver, herunder bl.a. i form af ansættelse af et sekretariat, samt konsulentarbejde, i det omfang at arbejdets kvalitet og pris til enhver tid lever op til markedet og markedets forudsætninger herom.
3.6 Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden eller i tilfældet af formandens forfald af næstformanden, så ofte anledning findes at foreligge, samt når 2 medlemmer af bestyrelsen begærer det.
3.7 Bestyrelsen udarbejder referat fra hvert bestyrelsesmøde. Referatet underskrives senest på det efterfølgende møde af de bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i mødet.
3.8 Bestyrelsen kan selvstændigt beslutte, at foreningen skal tegne bestyrelsesansvarsforsikring. Endvidere kan generalforsamlingen med tilslutning fra mindst ¼ af foreningens medlemmer efter antal eller efter fordelingstal pålægge bestyrelsen at sørge for, at foreningen tegner bestyrelsesansvarsforsikring.
4 Tegningsret
4.1 Foreningen tegnes af bestyrelsen eller af formanden i forening med kassereren
4.2 Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til sekretariatet.
5 Formue og regnskabsår
5.1 Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter.
5.2 Regnskabsåret er kalenderåret.
5.3 Første regnskab er fra stiftelsen til udløbet af det pågældende kalenderår.
6 Udvalg
6.1 Bestyrelsen kan nedsætte udvalg efter behov.
6.2 Udvalgsmedlemmer udpeges blandt foreningens medlemmer, idet bestyrelsen dog i konkrete tilfælde kan træffe beslutning om, at der til udvalg udpeges eksterne personer, der ikke er medlem af foreningen.
7 Revision
7.1 Revisor reviderer regnskabet og påtegner dette. Revisor har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer.
7.2 Revisor kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.
7.3 Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.
7.4 Foreningen følger eventuelle krav og anbefalinger fra offentlige myndigheder vedrørende revision og regnskabsførelse i øvrigt, i det omfang foreningen er tilskudsmodtager eller på anden vis får stillet krav herom fra tilskudsgiver.
7.5 Foreningen kan i forbindelse med generalforsamlingsvalg af revision vedtage, at revision skal forestås af en ekstern revisor, der er medlem af brancheforeningen Danske Revisorer.
8 Opløsning
8.1 Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst en og højst to måneders mellemrum, vedtage at foreningen opløses.
8.2 Foreningens eventuelle formue skal – efter at alle forpligtelser er opfyldt – udloddes til en eller flere kulturinstitutioner eller lignende organisatoriske enheder, til anvendelse af kulturelle formål, der ligger naturligt i forlængelse af foreningens formål.
9 Vedtagelse og ikrafttræden
9.1 Disse vedtægter, der er vedtaget på den stiftende generalforsamling d.
træder i kraft straks efter vedtagelse.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling.
Som dirigent:
Dato – navn
Som bestyrelsesmedlemmer valgt ved den stiftende generalforsamling: