Udlejningskatalog Handelsbetingelser, udlejning
Udlejningskatalog Handelsbetingelser, udlejning
Generelle betingelser ved udlejning
1. Afvigelse fra et eller flere af nedenstående punkter skal altid være aftalt på skrift med BARE Events and Productions (herefter benævnt “udlejer”).
2. Der tages i hele kataloget forbehold for tastefejl samt ændringer i priser og betingelser.
3. Alle priser i kataloget er baseret på dry hire, altså afhentet ab lager. Eventuelle mandskabstimer og transportomkostninger indgår derved ikke. Alle priser er desuden opgivet ekskl. moms.
4. Priserne er baseret på én lejedag. Første lejedag er defineret som den dag, hvor udstyret bliver udleveret, eller klargjort til udlevering for lejer.
5. Lejeperioden spænder fra første lejedag, altså dag ét, til den dag udstyret leveres tilbage. Såfremt andet ikke er aftalt på forhånd, leveres lejet udstyr altid tilbage senest kl. 12.00 dagen efter sidste lejedag.
- Det er ikke muligt at leje udstyr i perioder på mindre end én dag.
6. Ved leje i mere end én dag ganges katalogprisen med følgende lejefaktorer:
Dage Uger | ||||
2 dage | Faktor 1,5 | 2 uger | Faktor 5,0 | |
3 dage | Faktor 2,0 | 3 uger | Faktor 6,5 | |
4 dage | Faktor 2,4 | 4 uger | Faktor 8,0 | |
5 dage | Faktor 2,7 | 5 uger | Faktor 9,5 | |
6 dage | Faktor 3,0 | 6 uger | Faktor 10,9 | |
7 dage | Faktor 3,2 | 7 uger | Faktor 12,3 | |
8 dage | Faktor 3,4 | 8 uger | Faktor 13,7 | |
9 dage | Faktor 3,6 | 9 uger | Faktor 15,0 | |
10 dage | Faktor 3,8 | 10 uger | Faktor 16,3 |
- Lejeperioder længere end ovenstående beregnes individuelt. Kontakt os for tilbud.
7. Der medfølger som udgangspunkt altid nødvendige kabler for tilslutninger af det lejede udstyr. Dette gælder dog ikke for AV- og data-kabler, såsom HDMI-, DVI-, CAT- samt fiberkabler.
forbeholder sig retten til at fakturere lejer for mandetimer brugt på yderligere rengøring efter tilbagelevering.
9. I lejeperioden ligger ethvert ansvar for udstyret hos lejer. Det gælder bl.a.:
- Tyveri af udstyr, herunder også indbrud i motorkøretøjer.
- Glemt, forlagt eller på andet måde bortkommet udstyr.
- Misligeholdt eller ødelagt udstyr. Herunder alle former for væskeskader på udstyr, også forvoldt af lejers eventuelle gæster eller ansatte.
10. Udlejer påtager sig intet ansvar for lejers eventuelle drifts- eller avancetab i forbindelse med punkt 9.
11. Ved produktioner hvor udlejer selv er helt eller delvist tilstede gælder punkt 9 stadig i hele perioden.
12. Det understreges herved også, at udlejet udstyr ikke er forsikret af udlejer i lejeperioden. På forespørgsel kan en Maxi Levi “all risk” forsikring tilkøbes/oprettes ved de fleste udlejninger, for lejers regning.
13. I tilfælde hvor bortkommet, glemt eller ødelagt udstyr skyldes grov uagtsomhed fra lejers side, kan udlejer stille lejer til ansvar for eventuel tabt arbejdsfortjeneste indtil udstyret er erstattet.
14. Udlejer er aldrig ansvarlig for brug af udstyr, som ikke ejes eller er indlejet af udlejer.
15. Der medfølger reservelyskilder til de fleste lamper. Hvis der ikke gør, og lejer selv har måttet anskaffe disse i lejeperioden, krediteres beløbet for indkøb af lyskilde/r ved tilbagelevering efter endt lejeperiode. Udgiften skal dokumenteres.
16. Afbestilling af udstyr skal ske senest 7 hverdage inden første lejedag.
- Ved senere afbestilling er lejer som udgangspunkt forpligtet til at betale det fulde aftalte beløb.
17. Uden forudgående aftale må lejet udstyr ikke benyttes udendørs eller i et fugtigt, støvet eller sandet miljø.
18. Uden forudgående aftale må lejet udstyr på ingen måde transporteres til brug uden for Danmark.
19. Udlejer, eller en repræsentant herfra, forbeholder sig altid retten til uden videre aftale at besigtige udlejet udstyr.
20. Udlejer er uden ansvar for forsinkelse eller leveringshindringer, som skyldes ekstraordinære vejrforhold, transportuheld, krig eller andre hændelser, som uden for udlejers kontrol forsinker eller umuliggør udlevering eller levering af udstyr.
21. Udlejer forbeholder sig altid retten til at kræve billededokumentation i form af pas eller kørekort ved udlevering.
22. Uden anden forudgående aftale, er nye kunder altid forpligtet til at betale det fulde fakturabeløb på forskud. For tilbagevendende kunder er det som regel muligt at indgå kreditaftale med 10 hverdages betalingstid.
- Det lader sig ikke gøre at indgå kreditaftale ved de første tre bestillinger fra nye kunder.
Særligt angående sceneopsætninger, del- og totalproduktioner, festivaler og lignende
23. Udlejer og dets mandskab kan til en hver tid kræve dokumentation for godkendelser af eksternt leveret udstyr, såsom scener, mobilscener mv. Udlejer er aldrig ansvarlig for afviklingsforsinkelser i forbindelse med manglende dokumentation.
24. Udlejer kan ikke holdes ansvarlig for økonomiske tab ved manglende bygge- og/eller brandgodkendelser i forbindelse med midlertidige opstillinger såsom scener, mobilscener, tribuner mv.
25. Udlejer kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle aflysninger eller forsinkelser, som skyldes kraftige vejr- og/eller vindforhold.
26. Ved alle arrangementer, som forventes at indebærer flere end fem arbejdstimer pr. medarbejder fra udlejer, stilles der krav til arrangør om forplejning. Dette da det må forventes, at udlejer og dets tekniske mandskab ikke har mulighed for at forlade et arrangement under opsætning, prøver, afvikling mv.
27. Ved alle typer arrangementer henvises til punkt 16 og 22 angående afbestillings- og betalingsbetingelser. Dog kan udlejer og arrangør i fællesskab aftale andre betingelser. Afvigelser fra ovenstående to punkter aftales altid på skrift.