Forsikringssummer
Forsikringssummer
Forsikringssum ved ulykke: 985.000 kr. Forsikringssum ved sygdom: 985.000 kr. Forsikringssum ved dødsfald: 50.000 kr. Hospitalskompensation: 300 kr. pr. døgn.
1. Fællesbestemmelser
I forsikringsbetingelserne vil du støde på ord, der er markeret med en * (fx forsikrede*). Det betyder, at ordet er nærmere forklaret i ordforklaringen sidst i dokumentet.
Når vi under de forskellige dækninger skriver du eller dig, betyder det: Dig som forsikringstager*. Når vi skriver forsikrede*, betyder det: Barnet, som forsikringen omfatter.
For forsikringen gælder, foruden police og forsikringsbetingelser, dansk lov om forsikringsaftaler samt lov om finansiel virksomhed i det omfang, de nævnte loves bestemmelser ikke er fraveget. For denne forsikring er der to forsikringsgivere. Forsikringsgiver er det selskab, som du har indgået din aftale med om overtagelse af risiko.
Dødsfaldsdækningen er etableret i If Livsforsikring, filial af If Livförsäkring AB Sverige. De øvrige dækninger er etableret i If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (publ.) Sverige. Begge bliver herefter kaldt "If". Skadebehandling og risikovurdering m.v. håndteres af If. Administration og salg håndteres af Sygeforsikringen "danmark", herefter kaldet "danmark".
1.1 Hvem kan forsikres?
Forsikrede, der er medlem af "danmark" samt bosiddende i Danmark og som har ret til at modtage ydelser fra den offentlige sygesikring, jf. Sygesikringsloven i Danmark.
Forsikringen ophører uden yderligere varsel, hvis forsikrede* ikke længere er medlem af "danmark".
1.2 Hvor dækker forsikringen?
Forsikringen dækker uden tidsbegrænsning i Norden; Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Ålandsøerne.
Forsikringen dækker derudover under rejse og ophold i resten af verden i indtil 1 år fra afrejsedatoen.
1.3 Forsikringens varighed og opsigelse
Forsikringen gælder for en 1-årig periode og bliver automatisk fornyet, indtil en af parterne skrift- ligt opsiger den. Opsigelse skal ske med mindst 30 dages varsel.
Hvis forsikringen opsiges inden for det første forsikringsår, opkræves et administrationsgebyr. Se "danmark"s hjemmeside for gebyrets størrelse.
Efter enhver anmeldt skade og i indtil 14 dage efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, er såvel du som If berettiget til at opsige forsikringen med 14 dages varsel. I stedet for opsigelse af forsikringen kan If – inden for samme periode – vælge at foretage begrænsninger i dækningen.
Ved nytegnede forsikringer henvises til de særlige regler om fortrydelsesret.
1.4 Forsikringsbetingelses- og prisændringer
Hvis Ifs forsikringsbetingelser ændres, kan If gennemføre tilsvarende ændringer af denne forsikring med mindst 1 måneds varsel til udløbet af en forsikringsperiode. Indeksregulering betragtes ikke som ændring af prisen.
I tilfælde af væsentlige indskrænkninger i dækningen vil du blive fritstillet, således at en fortsæt- telse af forsikringen kræver din accept. Ved mindre væsentlige indskrænkninger, samt ved pris- ændringer ud over indeksreguleringer, fortsætter forsikringen med ændrede forsikringsbetingel- ser eller pris, når du betaler for den nye betalingsperiode.
1.4.1 Indeksregulering
Prisen indeksreguleres den 1. januar på baggrund af forrige års lønindeks for den private sektor, der udgives af Danmarks Statistik.
Hvis udgivelsen af det anvendte indeks ophører, kan If fortsætte indeksreguleringen på grundlag af et andet tilsvarende indeks, der offentliggøres af Danmarks Statistik.
Forsikringssummerne indeksreguleres 1. januar. Følgende beløb indeksreguleres dog ikke:
• Dækning ved dødsfald: 50.000 kr.
• Hospitalskompensation: 300 kr./døgn
1.4.2 Forsikringens ændring ved forsikredes fyldte 16. år
Ved forsikredes* 16-års fødselsdag overgår hele kundeforholdet, herunder kundebetjeningen vedrørende forsikredes* forsikring fra "danmark" til If.
Du vil fra If modtage en ny police med tilsvarende dækningssum samt det dækningsomfang, der gælder for Ifs Børneforsikring.
1.4.3 Regulering af prisen
Frem til den i afsnit 1.4.2 nævnte overgang fra "danmark" til If er prisen uafhængig af alder. Ved denne overgang ændres prisen til Ifs aldersafhængige pris, hvilket medfører en prisstigning som følge af alderens påvirkning af sygdomsrisikoen.
1.5 Anmeldelse af skade
1.5.1 Skade
En ulykke* eller sygdom, som i henhold til betingelserne vil eller kan føre til en udbetaling, betragtes som en skade.
En sygdom anses indtruffet på det tidspunkt den diagnosticeres af en læge første gang.
1.5.2 Skaden skal anmeldes til If hurtigst muligt
Hurtigst muligt efter en skade er indtrådt, skal den anmeldes til If.
Anmeldelsen kan du foretage på Ifs hjemmeside: xx.xx/xxxxxxxxxxx eller du kan ringe til If på tele- fon + 45 70 12 12 12.
Forsikringen dækker ikke skader, der anmeldes senere end 1 år efter forsikringen er ophørt.
1.5.3 Retten til erstatning kan bortfalde
Er nedenstående ikke overholdt, kan retten til erstatning bortfalde.
A. Skaden skal anmeldes inden udløb gældende frister i lov om forsikringsaftaler.
B. Forsikrede* skal være under nødvendig behandling af læge og/eller tandlæge og skal følge den- nes forskrifter.
C. En skade skal være lægeligt dokumenteret, umiddelbart efter skaden er sket, enten af egen læge, lægevagt eller skadestue/akutmodtagelse.
D. I tilfælde af dødsfald grundet en skade skal dette meddeles til If hurtigst muligt.
E. Ved tandskade og behandlingsudgifter skal behandling og pris godkendes af If, inden en be- handling påbegyndes, medmindre der er tale om nødvendig akut behandling.
Så snart lægens behandling af forsikrede* er slut, eller skadens blivende følger kan bestemmes, skal du kontakte If.
1.6 Skadeopgørelse
Ménerstatning er en økonomisk kompensation for et varigt mén*. Erstatningen beregnes på grundlag af forsikringssummens størrelse ved skadens indtræden og efter de regler, der er anført under de enkelte dækninger.
Forsikringen giver ret til udbetaling af erstatning ved en méngrad* på mindst 5 %. Méngraden* for samme skade kan ikke overstige 100 %.
1.6.1 Fastsættelse af méngrad ved ulykke*
Et varigt mén* er de gener efter et ulykkestilfælde*, der ikke forsvinder ved behandling, og som forsikrede* må leve med resten af livet efter stationærtidspunktet, se punkt 1.7.4.
Hvis méngraden* ikke direkte kan fastsættes efter AESs méntabel, fastsættes den medicinske méngrad* efter tilsvarende principper, som er lagt til grund for méntabellen. Méngraden* fastsæt- tes derfor uden hensyn til en eventuel nedsættelse af fremtidig erhvervsevne* eller andre individu- elle forhold, på baggrund af den fysiske funktionshæmning.
1.6.2 Fastsættelse af méngrad ved sygdom
Et varigt mén* er de gener efter en sygdom, der ikke forsvinder ved behandling, og som forsikrede* må leve med resten af livet efter stationærtidspunktet, se punkt 1.7.4.
Ved diabetes 1 og kræftsygdomme fastsættes méngraden* altid efter følgende tabel:
Diabetes 1 | op til 10 % |
Kræftsygdom, radikalt behandlet ved operation eller anden behandling med skønnet ringe risiko for tilbagefald. | op til 10 % |
Kræftsygdom, radikalt opereret/behandlet, men med stor eller meget stor risiko for tilbagefald. | op til 15 % |
Kræftsygdom, som ikke kan helbredes og med beskedne yderligere behandlingsmuligheder. | op til 50 % |
Alvorlig følgevirkning, som direkte skyldes behandling af kræftsygdom fx amputation eller tab af organ. | op til 15 % |
Yderst alvorlig følgevirkning, som direkte skyldes behandling af kræftsygdom fx tab af fertilitet. | op til 25 % |
Øvrige sygdomme fastsættes på grundlag af de lægelige oplysninger og i overensstemmelse med AES méntabel på skadetidspunktet.
Hvis méngraden* ikke direkte kan fastsættes efter AES méntabel, fastsættes den medicinske méngrad* efter tilsvarende principper, som er lagt til grund for méntabellen. Méngraden fastsæt- tes derfor, uden hensyn til en eventuel nedsættelse af fremtidig erhvervsevne* eller andre indivi- duelle forhold, på baggrund af den fysiske funktionshæmning med udgangspunkt i nedenstående tabel:
Mindre besværet i hverdagen, fx bruger stok, briller, bruger daglig receptpligtig medicin, som er en direkte følge af sygdommen. | op til 5 % |
Besværet i hverdagen, fx protese, kunstigt knæled, pacemaker og lignende, som er en direkte følge af sygdommen. | op til 25 % |
Meget besværet i hverdagen, fx er kørestolsbruger, afhængig af hjælper døg- net rundt, benytter dialyseapparat i hverdagen eller har behov for særlig be- skyttet bolig, som er en direkte følge af sygdommen. | op til 75 % |
1.6.3 Dokumentation og undersøgelse
I forbindelse med opgørelse af skadens omfang, er If berettiget til:
A. At indhente oplysninger hos enhver læge, tandlæge eller lign., der behandler eller har be- handlet forsikrede*.
B. At lade forsikrede* undersøge af en læge eller tandlæge. If betaler de af selskabet forlangte læge- og tandlægeattester.
C. I tilfælde af dødsfald at forlange obduktion.
Bliver ovenstående ikke imødekommet, kan erstatningen fastsættes skønsmæssigt af If og i visse tilfælde bortfalde.
1.6.4 Uenighed om méngradens størrelse
Eventuel uenighed om méngradens* størrelse kan indbringes for AES både af dig på forsikredes* vegne og af If. Den af parterne, der ønsker sagen behandlet, betaler udgifterne hertil. Ændres en afgørelse truffet af If til fordel for forsikrede*, betaler If de fulde omkostninger.
1.7 Udbetaling af erstatning
Der gælder følgende regler for udbetalingen:
1.7.1 Ved varigt mén
Godtgørelsen for varigt mén* som følge af et dækket ulykkestilfælde* eller en dækket sygdom udbetales i henhold til gældende værgemålsregler, når skaden betragtes som stationær. Der udbetales derfor ikke ménerstatning, hvis forsikrede* dør.
1.7.2 Ved dødsfald
I tilfælde af dødsfald tilfalder dødsfaldssummen dig.
1.7.3 Hospitalskompensation
Dette er en kompensation for dine ekstraudgifter i forbindelse med forsikredes* indlæggelse* på hospital, som har varet i mindst 8 sammenhængende dage. Udbetalingen sker direkte til dig.
1.7.4 Fastsættelse af stationærtidspunkt
Det er en betingelse for at kunne fastsætte méngraden*, at tilstanden efter skaden har nået stationærtidspunktet.
Stationærtidspunktet er det tidspunkt, hvor det anses for sikkert, at følgerne af skaden ikke vil medføre døden og yderligere behandling ikke kan antages at medføre nogen bedring af tilstanden, herunder hvis lægerne opgiver behandlingen.
For skade, som vurderes at medføre døden inden for 1 år, se punkt 1.7.5.
Ved ulykke* fastsættes erstatningen senest 3 år efter ulykkestilfældet*. Og ved sygdom fastsættes erstatningen senest 3 år efter diagnosen blev stillet.
Eventuelle livsforlængende eller smertelindrende behandlinger betragtes ikke som en fortsættelse af behandlingen.
EKSEMPEL
Lægerne har vurderet, at yderligere behandling ikke medfører nogen bedring af tilstanden, fx hos en person, der har fået konstateret kræft.
Der bliver givet behandlinger i to måneder efter diagnosen uden det ønskede resultat. Lægerne indstiller kemo- og strålebehandlingen, og personen overføres til et hospice.
Tidspunktet for ophør af kemo- og strålebehandlingen betragtes som stationærtidspunktet, og méngraden opgøres på dette tidspunkt. Hvis personens tilstand forværres efter stationærtids- punktet, udbetales der ikke yderligere erstatning.
1.7.5 Erstatningen ved dødelig skade
Hvis en skade vurderes at medføre døden inden for 1 år fra ulykkestilfældet* eller diagnosetids- punktet, kan der tidligst ske vurdering af erstatningens størrelse og udbetaling af ménerstatning 1 år efter ulykkestilfældet* eller diagnosetidspunktet. Derfor kan der ikke udbetales a conto erstat- ning.
1.8 Generelle undtagelser
Følgende undtagelser gælder for forsikringen.
1.8.1 Forudbestående mén, sygdomme eller lidelser
Forudbestående mén*, sygdomme eller lidelser, herunder medfødte lidelser, konstateret før forsikringens ikrafttrædelse samt eventuelt forværring af disse er ikke omfattet af forsikringen.
1.8.2 Specifikke undtagelser
Uanset forsikredes* sindstilstand eller tilregnelighed ved fremkaldelsen af skade, dækker forsikringen ikke skade, der skyldes:
A. Forsikredes* forsætlige handling eller grov uagtsomhed.
B. Forsikredes* selvmordsforsøg eller selvmord.
C. Forsikredes* selvforskyldte beruselse, påvirkning af narkotika eller andre rusmidler.
D. Forsikredes* deltagelse i slagsmål eller andre ulovligheder.
E. Forgiftning fra mad, drikke, nydelsesmidler og medicin.
F. Varigt mén* i form af psykiske følger efter hændelser, hvor forsikrede* ikke selv har været ud- sat for fare for personskader.
G. Deltagelse eller træning i sport, der udøves mod betaling eller sponsorater, der sammenlagt overstiger 50.000 kr. årligt før skat.
H. Træning, konkurrence og kampe på landsholdsplan.
I. Sport, der falder ind under lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller anden tilsvarende lov.
J. Deltagelse i ekspeditioner i polaregne, ørkener eller andre uciviliserede egne.
1.8.3 Krig m.m.
Skade eller udbredelse af skade, der direkte eller indirekte er forårsaget af eller står i forbindelse med:
A. Konflikter i form af krig, oprør eller borgerlige uroligheder. Forsikringen dækker dog, uanset de nævnte uroligheder, når forsikrede* opholder sig i et land uden for Danmark under rejse, og skaden sker senest 1 måned efter konfliktens udbrud. Det er en forudsætning, at konflikten ikke var til stede ved indrejsen i landet, og at den forsikrede* ikke selv deltager i handlingerne. Forsikringen dækker ikke ved militære opgaver i FN’s eller en anden organisations regi.
B. Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter under alle forhold, eller bestråling fra radio- aktivt brændstof eller affald.
1.9 Klagemuligheder
1.9.1 Afdelingen hos If
Hvis du på forsikredes* vegne ikke er tilfreds med en afgørelse, som If har truffet, skal du kontakte den afdeling, som har behandlet forsikredes* sag.
1.9.2 Kundeombudet hos If
Hvis du efter din henvendelse til afdelingen stadig ikke er tilfreds, kan du inden 6 måneder fra sa- gens afslutning henvende dig til Ifs Kundeombud, som uden omkostninger behandler din klage.
Du kan henvende dig direkte til Kundeombudet via Ifs hjemmeside xx.xx/xxxxxxx.
Du er også velkommen til at ringe direkte til Kundeombudet på telefon x00 00 00 00 00.
1.9.3 Ankenævnet for Forsikring
Hvis du efter din fornyede henvendelse til If fortsat ikke er tilfreds, kan du klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxxxxxx 00, 0.
1100 København K xxxxxxxxxxxxxx.xx Telefon x00 00 00 00 00
En klage til Ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema, som du kan få hos If eller Ankenævnet.
Det koster et mindre gebyr. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen eller nævnet afviser at behandle klagen.
2. Dækning
2.1 Dækninger
A. Forsikringens omfang:
• Varigt mén* som følge af ulykke* eller sygdom, herunder dobbelterstatning
• Tandskade som følge af ulykke*
• Behandlingsudgifter ved ulykke*
• Dødsfald som følge af ulykke* eller sygdom
• Transportudgifter ved ulykke*
• Psykologisk krisehjælp
• Hospitalskompensation
B. Forsikringen dækker hele døgnet såvel i institution/skole/på arbejde som i fritiden.
2.2 Helbredsvurdering
If bedømmer helbredsoplysningerne og afgør, om forsikringen kan antages. Antagelsen kan føre til dækning på normale vilkår eller begrænsninger i retten til dækning ved sygdom. Forsikringen kan tidligst træde i kraft den dato, If har modtaget forsikredes helbredserklæring.
Forsikringen giver ikke ret til udbetaling af erstatning ved sygdomme/lidelser, som If har taget forbehold for i policen.
Forsikringen dækker ikke forudbestående mén*, sygdom eller lidelse, herunder medfødt lidelse.
2.3 Karenstid
Bemærk, at selskabets erstatningspligt for sygdomme først træder i kraft, efter karenstiden* er op- hørt. Dette betyder, at forsikringen ikke giver ret til erstatning for sygdomme eller lidelser, som er blevet diagnosticeret, eller som forsikrede* har haft symptomer på, inden udløb af karenstiden*.
Xxxxxxxxxxx* begynder, når forsikringen træder i kraft. Xxxxxxxxxxx* er:
• 6 måneder, hvis forsikrede* på tegningstidspunktet er under 1 år.
• 3 måneder, hvis forsikrede* på tegningstidspunktet er ældre end 1 år.
2.4 Urigtige oplysninger
Forsikringsaftalen er indgået på grundlag af helbredserklæring, begæring og andre skriftlige oplysninger modtaget om forsikrede* fra dig eller andre, fx læger og hospitaler.
Er der fortiet oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger, kan forsikringsdækningen nedsættes eller bortfalde helt. Tilsvarende gælder også vedrørende oplysninger givet ved genoptagelse af forsikringen eller ændringer af forsikringen.
2.5 Dækningsskema
VARIGT MÉN SOM FØLGE AF ULYKKE OG SYGDOM | |
Dækker | A. Ulykkestilfælde* eller en dækket sygdom, som fører til varigt mén*. Ved et ulykkestilfælde* forstås en personskade, som er forårsaget af en plud- selig hændelse. Ved pludselig hændelse forstår If en hændelse, der sker uventet, og hvor både årsagen og virkningen indfinder sig inden for et meget kort tidsrum. B. Der skal være årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet* og selve skaden. Ved vurderingen lægges blandt andet vægt på, om hændelsen i sig selv er i stand til at forårsage personskaden. C. Ulykkestilfælde* indtruffet i forbindelse med handlinger, der foretages til afværgelse af skade på person eller ejendom under sådanne omstæn- digheder, at handlingen må anses som forsvarlig. D. Ulykkestilfælde*, der er en direkte følge af et spontant ildebefindende eller besvimelse, som ikke er forårsaget af sygdom. |
Dækker ikke | A. Forudbestående mén*, sygdom eller lidelse, herunder medfødte lidelser. Dette gælder også ved skade på parrede organer som f.eks. øjne, ører, nyrer eller lunger mv. Et bestående mén* på et parret organ kan derfor ikke bevirke, at méngraden* fastsættes højere, end hvis et sådant mén* ikke havde været til stede. B. Astma, allergi, eksem eller fødevareintolerance, som medfører en méngrad* på mindre end 30 %. C. Psykiske lidelser, adfærdsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder og lign., som omfattes af diagnosekoderne i henhold til ICD-10* fra og med F00 til og med F99, og R48 og følger af disse. Diagnosekode F20 (skizofreni) dækkes dog. D. Hvis sygdommen vurderes at medføre døden inden for 1 år fra diagnosetids- punktet. E. Overbelastning af andre legemsdele* end dem, der er beskadiget ved ulykke*, og som medfører varigt mén*. F. Skader sket som følge af nedslidning eller overbelastning. G. Følger af lægelig behandling eller fysioterapi/kiropraktorbehandling, medmin- dre behandlingen er nødvendiggjort af et ulykkestilfælde*, der er omfattet af forsikringen. H. Méngrad* på under 5 %. |
Erstatninger | A. Hvis forsikrede* får varigt mén*, betales erstatning med lige så mange procent af forsikringssummen, som méngraden* er fastsat til. B. Méngraden* for følger af samme ulykkestilfælde* eller sygdom kan sammenlagt ikke overstige 100 %. C. Medfører et ulykkestilfælde* en méngrad* på 30 % eller derover, udbetales der dobbelterstatning. D. Er der tidligere betalt ménerstatning for en bestemt legemsdel* eller en sygdom fra If eller andet selskab, fratrækkes denne tidligere méngrad* i ménfastsættelsen. Sådanne mén* kan ikke medføre, at ménerstatningen fastsættes højere, end hvis de forudbestående mén* ikke havde været til stede. Dette gælder også ved skade på parrede organer som f.eks. øjne, ører, nyrer eller lunger mv. Et bestående mén* på et parret organ kan derfor ikke bevirke, at méngraden* fastsættes højere, end hvis et sådant mén* ikke havde været til stede. |
TANDSKADE | |
Dækker | A. Rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling, som følge af et dækket ulykkestilfælde*. If skal godkende udgifterne, herunder røntgenoptagelser, inden behandlingen er påbegyndt, medmindre behandlingsbehovet ligger i umiddelbar tilknytning til skaden og godkendelse derfor ikke kan afventes. B. Skade på tandproteser, såfremt protesen sad i munden på ulykkestidspunktet. |
Dækker ikke | A. Tandskader opstået pga. sygdom. B. Tandskade opstået ved spisning. C. Udgifter til hjælpemidler og medicin. D. Udgifter som forsikrede* har ret til fra anden side, fx sygesikringen, anden forsikring eller den offentlige børne- og ungdomstandplejeordning. |
Erstatninger | A. Forsikringen dækker ét behandlingsforløb på det tidspunkt, hvor skaden kan udbedres. Når If har betalt udgiften til denne behandling, betragtes behandlingen som endelig, og der betales ikke erstatning til yderligere behandling, efterbe- handling eller udskiftning på et senere tidspunkt. Tandbehandlingen skal være afsluttet, når endelige følger kan bestemmes. Hvis forsikrede har ret til dækning fra den offentlige børne- og ungdomstand- plejeordning, skal behandlingen være afsluttet inden det fyldte 26. år. Er forsik- rede ikke omfattet af ovenstående skal behandlingen være afsluttet senest 5 år efter ulykkestilfældet. B. Hvis en tandskade er et led i en bro, er implantatbehandlet eller at nabotænder mangler som følge af sygdom, genopbygning eller rodbehandling, så kan dette ikke medføre større erstatning end svarende til den nødvendige behandling af en sund tand. C. Var tændernes tilstand forringet eller svækket inden ulykkestilfældet*, fx. som følge af fyldninger, genopbygning, rodbehandling, slid, fæstetab, paradentose eller andre sygdomme, reduceres eller bortfalder erstatningen svarende til for- ringelsens omfang i forhold til velbevarede tænder. D. Rodbehandlede tænder, der ikke er optimalt behandlet, dækkes med op til 50 %. E. Tandbehandling, der erstatter genopbygning med en bro, fx. tandimplantatbe- handling, dækkes maksimalt med et beløb, der svarer til, hvad det ville koste at genopbygge med brobehandling. F. Erstatning for tandprotese dækkes kun med beløbet for en tilsvarende protese. |
BEHANDLINGSUDGIFTER | |
Dækker | Rimelige og nødvendige udgifter til fysiske behandlinger (kiropraktor, fysioterapeut) som følge af et dækket ulykkestilfælde*. If skal godkende udgifterne, herunder røntgenoptagelser, inden behandlingen er påbegyndt, medmindre behandlingsbehovet ligger i umiddelbar tilknytning til ska- den, og godkendelse derfor ikke kan afventes. Behandlingen skal have helbre- dende virkning ud fra en sundhedsfaglig vurdering. |
Dækker ikke | A. Udgifter til hjælpemidler og medicin. B. Udgifter til behandling på privathospital, hospice eller lignende. C. Transportudgifter til og fra undersøgelser eller behandling. D. Udgifter til behandling for overbelastning af andre legemsdele* end dem, der er beskadiget som følge af ulykkestilfældet*. E. Udgifter, som forsikrede* har ret til fra anden side, fx sygesikringen, lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller anden syge- og ulykkesforsikring. |
Erstatninger | Behandlingsforløbet skal være sammenhængende og afsluttet senest på stationærtidspunktet, maksimalt 1 år efter skaden. Efter skadens afslutning dækkes ikke yderligere behandlingsudgifter. |
DØDSFALD | |
Dækker | Dødsfald som følge af et ulykkestilfælde* eller en dækket sygdom. Ulykkestil- fældet* eller sygdommen skal være den direkte årsag til dødsfaldet. |
Dækker ikke | |
Erstatninger | Ved forsikredes* død, udbetales 50.000 kr. En skade giver ikke ret til erstatning for både død og varigt mén. Derfor nedsættes dødsfaldserstatningen med det beløb, der eventuelt er udbetalt i erstatning for va- rigt mén*. |
TRANSPORTUDGIFTER | |
Dækker | Udgifter til nødvendig transport i Danmark forårsaget af et dækket ulykkestilfælde*. |
Dækker ikke | Øvrige transportudgifter. |
Erstatninger | Udgifter fra ulykkesstedet til nærmeste behandlingssted i Danmark. |
PSYKOLOGISK KRISEHJÆLP | |
Dækker | A. Udgifter til psykologisk krisehjælp, hvis forsikrede* er direkte impliceret* i føl- gende hændelser: • Røveri*, overfald eller hændelser i forbindelse med vold. • Voldsomme/alvorlige trafik- eller færdselsuheld. • Drukneulykke eller livstruende forgiftningsulykke. B. Udgifter til psykologisk krisehjælp ved følgende hændelser: • Dødsfald hos forældre, søskende samt bedsteforældre. • Hvis forsikrede* bliver diagnosticeret med en livstruende sygdom. • Livstruende sygdom hos forældre, søskende samt bedsteforældre. |
Dækker ikke | Hændelser, som ikke er nævnt. |
Erstatninger | C. Udgifter til psykologisk krisehjælp, samt op til 4 opfølgende behandlinger af en autoriseret psykolog anbefalet af If. D. Alle 5 behandlinger skal være foretaget inden for 1 år fra hændelsen indtræffer. |
HOSPITALSKOMPENSATION | |
Dækker | En daglig kompensation ved indlæggelse* på hospital i mindst 8 sammen- hængende dage. If kan kræve dokumentation for indlæggelsens* varighed. |
Dækker ikke | De ulykkestilfælde*, sygdomme og lidelser, som er undtaget under "Varigt mén som følge af ulykke og sygdom". |
Erstatninger | A. Erstatningen er på 300 kr. fra første indlæggelsesdag* på hospital indtil 365 dage. B. Hvis forsikrede* har været indlagt i mindst 8 sammenhængende dage og bliver genindlagt for den samme sygdom/lidelse inden for 365 dage efter sidste ud- skrivelse, regnes disse døgn som en forlængelse af det første ophold. C. Der udbetales kun erstatning for de indlæggelsesdage*, som ligger inden for forsikringstiden. |
3. Ifs håndtering af personoplysninger og videregivelse heraf
3.1 Personoplysninger
Vi behandler vores kunders personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning om forsikring og databeskyttelse. Vi beskytter vores kunder integritet når vi behandler personoplysnin- gerne. Vi behandler personoplysninger fra vores kunder, når det er nødvendigt for at administrere forsikringerne og opfylde vores forpligtelser, såsom ved indgåelse af forsikringsaftalen og ved ska- debehandling. Personoplysningerne kan også anvendes til direkte markedsføring. Vi indhenter per- sonoplysninger direkte fra vores kunder eller den, som repræsenterer kunden, fra forskellige offent- lige registre samt kreditinformationsregistre.
Vi videregiver ikke personoplysninger til udenforstående uden samtykke fra vores kunde, medmin- dre videregivelse er baseret på lovgivningen. Vi optager telefonsamtaler i kvalitets- og uddannelses- øjemed og for at sikre indholdet af en samtale med en kunde. Yderligere oplysninger om behandling af personoplysninger findes på: xx.xx/xxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxxx
4. Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om dine forsikringer, har du mulighed for at finde oplysninger følgende steder:
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxxxxxxxxxxxxx.xx
5. Ordforklaring D
DIREKTE IMPLICERET
Ved direkte impliceret forstås, at forsikrede* har været en del af ulykken uden nødvendigvis at have lidt fysisk overlast, fx som øjenvidne og forbipasserende.
E ERHVERVSEVNE
Den generelle erhvervsevne beregnes ud fra ethvert erhverv og ikke kun ud fra det arbejde, man er uddannet til eller havde, før man blev udsat for en ulykke eller blev syg.
F FORSIKREDE
Forsikrede er barnet, som forsikringen omfatter.
FORSIKRINGSTAGER
Forsikringstager er den person der har indgået aftale om forsikring med forsikringsgiver*.
I
ICD-10
ICD-10 er et internationalt system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidel- ser udformet af WHO. ICD er en forkortelse for International Classification of Diseases. ICD-10 er den tiende udgave af dette system. Yderligere forklaring her: xxxx://xxxx.xxx.xxx/xxxxxxxxxxxx- ons/icd10/browse/2010/en
INDLÆGGELSE
Ved indlæggelse forstås indskrivning på hospitalet/sygehuset med efterfølgende overnatning på hospitalet/sygehuset.
K KARENSTID
Karenstiden er en venteperiode efter en forsikrings- eller dæknings startdato, hvor forsikringen eller dækningen endnu ikke gælder.
L LEGEMSDELE
En legemsdel er en del af kroppen, det kan fx være arme, ben eller hoved. Et ben – til og med hofteled – betragtes som én legemsdel, og en arm – til og med skulderled – betragtes som én legemsdel.
M MÉN
Et varigt mén er de gener, der ikke forsvinder ved behandling, og som forsikrede* må leve med resten af livet.
MÉNGRAD
Méngraden fastsættes som udgangspunkt med procenterne 5, 8, 10, 12, 15, 18, 20, 25, 30, 40, 45 og så videre, stigende med intervaller med 5 % til i alt 100 %. Méngraden er derfor den ménpro- cent som det varige mén* ender med.
R RØVERI
Ved røveri forstås tyveri under anvendelse eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold.
U ULYKKE/ULYKKESTILFÆLDE
Ved et ulykkestilfælde forstås en personskade, som er forårsaget af en pludselig hændelse. Ved pludselig hændelse forstår If en hændelse, der sker uventet, og hvor både årsagen og virkningen indfinder sig inden for et meget kort tidsrum.
Der skal være årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og selve skaden. Ved vurderingen lægges blandt andet vægt på, om hændelsen i sig selv er i stand til at forårsage personskaden.