Tilsynsrapport Pilen
Tilsynsrapport Pilen
Dato for tilsynsbesøg: 14. September 2023
Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Hovedstaden
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Aftale om tilsyn indgået med: Københavns Kommune
Navn(e) på tilsynskonsulenter: Xxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxx
Læsevejledning |
Tilsynsrapportens indhold |
Socialtilsynet vurderer den generelle kvalitet af private og kommunale dagbehandlingstilbud der er omfattet af den kontrakt, som Københavns Kommune og Socialtilsyn Hovedstaden har indgået om tilsyn i en række konkrete tilbud. Bedømmelsen af kvaliteten sker på baggrund af opstillede kriterier og temaer for de dagbehandlingstilbud der er omfattet af aftalen. Kvaliteten af dette tilbud er derfor blevet vurderet ud fra følgende temaer; - Uddannelse og skole - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne tager udgangspunkt i de konkrete mål for indsatsen i tilbuddet. Den faglige vurdering af de 7 temaer afspejles i en samlede vurderingen af tilbuddets kvalitet. Vurderingen af kriteriernes opfyldelse er udtrykt i en bedømmelse (talværdi) ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Derudover ledsages bedømmelsen af kriterierne af en tekst, hvor begrundelsen for scoren er angivet. |
Stamoplysninger om tilbuddet | |
Tilbuddets navn | Dagbehandlingsskolen Pilen |
Hovedadresse | Xxxxxxxxx 00, 0.xxx, 0000 Xxxxxxxxx S |
Kontaktoplysninger | Tlf.: 00 00 00 00 (hovednummer) E-mail: xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Hjemmeside: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxx-xx- adfaerdsforstyrrelser/pilen/ |
Tilbudsleder | Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx, skoleleder Xxxxxxx Xxxxxxxx, ledende psykolog Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, souschef |
CVR nr. | 36434295 |
Virksomhedstype | Dagbehandlingstilbud |
Pladser i alt | 49 (pt indskrevet 21) |
Målgrupper | Pilen er et skoletilbud til normalt begavede børn og unge i alderen 6-17 år med ADHD/ADD og adfærdsforstyrrelser. Derudover har eleverne side-diagnoser og problematikker, der gør, at de udvikler sig bedst i et særligt tilrettelagt skoletilbud, hvor behandling prioriteres og vægtes højt. Pilen rummer således også børn og unge med kombineret ASF, socioemotionelle vanskeligheder og tilknytningsproblematikker. Pilen optager både drenge og piger og optager elever på alle klassetrin. Pilen har aktuelt kun indskrevet drenge. |
Ansatte i alt | 12 ansatte 5 lærere (en på deltid) 7 pædagoger 1 psykolog 1 ledende psykolog 1 souschef (lærerudannet) 1 skoleleder (lærerudannet) |
Øvrige oplysninger om tilbuddet | |
Værdigrundlag | Værdigrundlaget for Behandlingsskolerne er: ”Vi giver aldrig op” Når en elev først er startet på en af vores skoler, bliver han eller hun aldrig bedt om at forlade skolen. Vi tror på, at alle vores elever rummer udviklingspotentialer. “Vores elever er heldigvis forskellige” Al undervisning og behandling individuelt tilrettelagt. Vi udfordrer eleverne, men aldrig længere end de kan magte. Vi følger ikke én metode, men tilrettelægger altid behandlingen og undervisningen ud fra den enkelte elevs specifikke udfordringer. |
Faglig metode og tilgang | Behandlingsarbejdet er forankret i gode relationer og kognitiv adfærdsterapi og består af samtaleforløb med børnene, forældresamarbejde og -vejledning, samt supervision og vejledning af personalet. På denne måde sikrer vi, at vores tilbud er helhedsorienteret og miljøterapeutisk og danner de bedste forudsætninger for behandling i et udviklingsperspektiv. Undervisning og behandling foregår i en struktureret hverdag i forudsigelige rammer, der skaber de bedste forudsætninger for den enkelte elev. Samtidig ved vi, at i arbejdet med børn og unge er dagsformen afgørende for den enkelte elevs evne til at honorere både faglige og sociale krav. |
Derfor er Pilen også et fleksibelt tilbud, hvor vi møder eleverne der, hvor de er, og afstemmer forventninger og krav ud fra vores løbende vurderinger. Med vores behandling skal vi sikre, at eleven kommer i bedst mulig trivsel, for det skaber fundamentet at kunne arbejde i zonen for nærmeste udvikling. Undervisningen tilrettelægges i tværfagligt samarbejde for at elevplanen og skemaet er opbygget, så det er motiverende for eleverne. Vi støtter og udfordrer vores elever og insisterer på, at eleverne har krav på og skal være i udvikling. Eleverne skal motiveres til udvikling og ”skubbes” fremad, når det er muligt. Vi strækker os langt for eleverne og leverer gerne ekstra foranstaltninger, hvis der er behandlings-, undervisningsmæssige, miljøterapeutiske og pædagogiske grunde hertil. Hos os er psykologerne på skolen hele dagen og tager del i hverdagslivet. På den måde ved vores psykologer altid, hvad der rører sig, og kan hurtigt træde til, når der er behov. Behandlingen er omdrejningspunktet for elevens trivsel, og den tilrettelægges af elevens faste psykolog i tæt samarbejde med pædagoger og lærere. Vi hjælper eleverne med at blive bedre til at håndtere personlige og sociale udfordringer. Det kan være at blive bedre til at koncentrere sig, styre impulser eller vrede, indgå i lege og danne venskaber med andre elever på skolen. Eleverne er jævnligt på ture, udflugter, deltager i udeundervisning/skoletjenester mv, hvor der, samtidig med den faglige undervisning, foregår social færdighedstræning. Her arbejdes med at lære og forstå de regler, der gælder, når man færdes blandt andre mennesker. Turene ud af huset giver således en masse muligheder for gode oplevelser og træning af sociale færdigheder i det offentlige rum. I udskolingen har vi desuden stort fokus på at skabe trygge overgange til elevernes kommende ungdomsliv og uddannelsesforløb. Vi støtter eleverne i at få fritidsjobs (enten internt i huset eller eksternt) og har et tæt samarbejde med skolens tilknyttede UU-vejleder, hvor eleverne modtager uddannelsesvejledning og har mulighed for at komme ud i brobygning og erhvervspraktikker. Mad og bevægelse er fortsat et særligt fokus på Pilen, da flere elever døjer med overvægt, bevæger sig meget lidt eller på anden vis har behov for støtte til en mere sund levevis. Eleverne tilbydes hver dag et pædagogisk frokostmåltid med sund mad leveret af Behandlingsskolernes kantine, og de kommer med forslag til menuen. Bevægelse er en integreret del af dagen, og fysiske aktiviteter er et mål i sig selv eller som en del af det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde (fx walk-and-talk med pædagog) | |
Andet? | Det tilstræbes at alle elever på Pilen går op til Folkeskolens Prøver. Den kombinerede behandlingsindsats fordeler sig således: Individuel terapeutisk indsats: Psykologen har samtaleterapi med den enkelte elev med mulighed for støttende samtaler eller egentlig forløb med et særligt sigte. Miljøterapeutisk og relationel indsats: En kontinuerlig miljøterapeutisk tilgang til eleven gennem dagen med social guidning, støtte til at falde ind i strukturen, meningsfuldt samvær med voksne, rammesætning og udvikling gennem samtale med rollemodeller. Faglig tilegnelse (og specialundervisning): Et sigte på at eleven tilegner sig coping- strategier og får succesoplevelser i den faglige formidling. Særligt fokus på, at eleven lærer at mestre færdigheder – både faglige, sociale og praktiske. Gruppeforløb: Gruppeforløb for eleverne med udgangspunkt i elevgruppens behov. F.eks. social færdighedstræning via LEGO-byggeri, ungdomsliv eller manualiserede forløb som ART (Aggression Replacement Training), der har til hensigt at arbejde med social færdighedstræning, vredeskontrol og moralsk ræsonnering. |
Familieindsats: Tilbud om psykoedukation, rådgivning, en høj grad af forældrekontakt, en vagttelefon – og i visse tilfælde muligheder for særlig hjælp – hvis det vurderes afgørende for elevens udvikling. Desuden tilbud om deltagelse i forældregrupper. Eventuel medicinsk behandling af neuropsykologiske vanskeligheder og forløb hos skolens tilknyttede sundhedsplejerske om somatiske problemstillinger (f.eks. søvn, over/undervægt, enkoprese/inkontinens, grænser/seksualitet/pubertet). |
Fakta om tilsynets gennemførelse | |
Tilsynet er gennemført: | 14. september 2023 |
Faktuel høring: | 30. oktober 2023 |
Dato for endelig rapport: | 3. november 2023 |
Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. | |
Dokumenter | Referater fra personalemøder og elevrådsmøder Oversigt over elevfravær Oversigt over ledelsen på Pilen samt medarbejdere med specialfunktioner Oversigt over sygemeldinger Kompetenceoversigt over medarbejdere Procedure i forhold til vold, krænkelser og overgreb, Procedure i forhold til håndtering og forebyggelse af magtanvendelser Beskrivelse af familiebehandlingsaktiviteter Udvalgte elev behandlingsrapporter, handleplan og journalnotat. |
Observation | Klasse pauser, frokostpause, matematikundervisning samt ved rundvisning af to elever. |
Interview og samtale | Elever, medarbejdere, behandlingsansvarlige psykologer samt ledelse. |
Xxxxx | Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx blandt elevernes pårørende. |
Konklusion fra tilsynsbesøget
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet: |
Socialtilsynet har foretaget anmeldt tilsynsbesøg på Dagbehandlingsskolen Pilen den 14. september 2023. Socialtilsynets bedømmelser og vurderinger tager udgangspunkt i socialtilsynets kvalitetsmodel, tilpasset Københavns Kommunes kravspecifikationer, og særlige ønsker til dagbehandlingstilbud. Socialtilsynet har i forbindelse med tilsynsbesøget foretaget interview af ledelsen, behandlingsansvarlige psykologer, medarbejderrepræsentanter samt elever fra skolen. Derudover har socialtilsynet foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt elevernes pårørende, hvor der ca. er 40 % af elevernes pårørende, der har svaret på spørgeskemaet. I forbindelse med tilsynsbesøget har socialtilsynet foretaget egne observationer af undervisningen, pause på skolens etager samt frokostpause i kantinen. Derudover har socialtilsynet fået rundvisning, på skolen, af to elever. Socialtilsynet har endvidere modtaget en mængde skriftligt materiale, som ligeledes indgår i den samlede triangulering af data. Pilen er en kategori 2 skole, der tilbyder dagbehandling til elever i indskoling, mellemtrin og udskoling med vanskeligheder indenfor ADHD/ADD og adfærdsforstyrrelser. Derudover kan eleverne have side-diagnoser og problematikker, der gør, at de udvikler sig bedst i et særligt tilrettelagt skoletilbud, hvor behandling prioriteres og vægtes højt. Pilen optager både drenge og piger, men har på tidspunktet for tilsynsbesøget kun drenge indskrevet. Skolen arbejder målrettet med at gøre eleverne undervisningsparate, og understøtter løbende elevernes trivsel og udvikling med henblik på, at eleverne på sigt afslutter folkeskolens afgangsprøve og/eller støttes i at kunne indgå i et mindre indgribende tilbud. Det er socialtilsynets vurdering, at Pilens tilgange og metoder, der omfatter; miljøterapi, psykoedukation, samtaleterapi, relationelle tilgang og familiebehandling understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Ligeledes er det socialtilsynets vurdering, at Pilens behandlingsarbejde tilrettelægges med udgangspunkt i behandlingsrapporterne. Behandlingsrapporterne er udarbejdet med udgangspunkt i visiterendes myndigheds handleplan. Det er socialtilsynets vurdering på baggrund af behandlingsrapporterne, at Pilen løbende inddrager eleverne og deres forældre i evaluering og justering af elevernes behandlingsmål. Det er socialtilsynets vurdering, at skolen med fordel kan arbejde med opmærksomhed på at styrke elevernes inddragelse i skolens hverdag. Endvidere er det socialtilsynets vurdering, at Pilen arbejder med udgangspunkt i de forskellige faser indslusning, stabilisering og udslusning i deres indsatser samt med skalering fra 1-10 i behandlingsrapporterne. Det er socialtilsynets vurdering, at Pilen tilrettelægger de fornødne indsatser således, at de understøtter elevernes skolegang såvel som mentale og fysiske sundhed og trivsel. Aktiviteterne for skoledagene er tilrettelagt med korte intervaller, der alle har til formål at understøtte elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Socialtilsynet vurderer, at skolens ledelse har relevante kompetencer i forhold til drift og udvikling af skolen. Ved tilsynsbesøget observerer socialtilsynet enkelte episoder, hvor skolens indsatser i mindre grad fremstår strukturerede, hvilke undrer socialtilsynet, da dette vurderes, at kunne give nogle udfordringer i forhold til målgruppen, der i højere grad vurderes at have behov for en struktureret skoledag. Det er socialtilsynets vurdering, at skolens medarbejdere overordnet besidder relevante og faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov og skolens formål. Behandlingen på skolen varetages af medarbejdere, hvor størstedelen har en relevant uddannelse som pædagoger, lærere og psykolog. Ligeledes er det socialtilsynets vurdering, at ledelsen sammen med medarbejderne understøtter den behandlingsmæssige indsats i henhold til eleverne, og dermed bidrage til en høj faglige kvalitet på Pilen. Endelig vurderer socialtilsynet, at skolens fysiske rammer og faciliteter i mellem grad imødekommer elevernes særlige behov og skolens formål, idet at indretningen flere steder fremstår tilfældig, rodet og vilkårlig uden mulighed for afskærmning. Eleverne påpeger rengøring på toiletterne som en særlig udfordring i hverdagen. |
Opmærksomhedspunkter |
Opfølgning på opmærksomhedspunkter fra seneste tilsynsbesøg |
Socialtilsynet har ved tidligere tilsynsbesøg opfordret Pilen til at genoptage de korte faglige oplæg/inspiration for medarbejderne. Socialtilsynet oplyses ved tilsynsbesøget, at der er fokus på kompetenceudvikling og er planlagt forskellige kursusdage, hvorfor anbefalingen i forhold til dette afvikles. Derudover har der i tidligere tilsynsrapport været fokus på Pilens brug og opmærksomhed på sprog og sprogtone, hvilket den nye ledelse på Pilen har et særligt fokus på. Da dette fortsat er i proces på Pilen, er det fortsat socialtilsynets opfordring til skolen at have en særlig opmærksomhed på dette. Ligeledes har der i tidligere tilsynsrapport været et fokus på et rum, der blev omtalt som NASA-rummet, dette er ikke noget der er gået igen i nærværende tilsynsbesøg, hvorfor anbefalingen omkring dette afvikles. Det samme gør sig gældende i forhold til anvendelse af rum i kælderen, hvor socialtilsynet anbefalede at rummene i kælderen havde mere lys, var rengjorte og fremstod indbydende, at opholde sig i. Socialtilsynet er ikke blevet gjort bekendt med at der anvendes rum i kælderen på nuværende tidspunkt, hvorfor anbefalingen i henhold hertil afvikles. Derudover havde socialtilsynet et fokus på genetableringen af elevrådet. På tidspunktet for tilsynsbesøget, er elevrådet blevet ny etableret, hvorfor anbefalinger i henhold hertil afvikles. |
Udviklingspunkter |
Ny anbefalinger/udviklingspunkter på baggrund af tilsynsbesøg 2023. Overførte anbefaling/udviklingspunkt. Pilen bør være opmærksom på, at sprog og sprogtone skaber virkelighed- og under uformelle og humoristiske forhold. Skolen kan med fordel have et endnu større fokus på inddragelse af elever i hverdagen i skolen. Socialtilsynet anbefaler skolen at gå i tænkeboks i forhold til, hvordan skolens indendørs arealer kan blive mere attraktive og samtidig imødekomme de udfordringer som målgruppen har. Derudover opfordrer socialtilsynet skolen til at inddrage eleverne i indretningen både i forhold til elevernes behov, men også med fokus på formålet med skolen. |
Tema 1 | |
Uddannelse og skole Et centralt mål med den sociale indsats er, at eleverne i videst muligt omfang inkluderes i skole og uddannelse. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte elever og under hensyn til elevernes behov og forudsætninger stimulerer elevernes udvikling og læring ned henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for skole og uddannelse, herunder at tilbuddet understøtter, at eleverne får en god skolegang socialt og fagligt. Det er derfor væsentligt, at indsatsen tager udgangspunkt i de pædagogiske- behandlingsmæssige mål der er for de enkelte elever. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at dagbehandlingsskolen Pilen i meget høj grad understøtter elevernes inkludering i skole og uddannelse, hvor skolen i samarbejde med forældre, visiterende kommune og eksterne aktører understøtter eleverne i at nå deres individuelle opstillede behandlingsmål. Ligeledes er det socialtilsynets vurdering, at skolens indsats tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og udfordringer, hvor eleven støttes i forhold til de barrierer og vanskeligheder, der gør det vanskeligt for denne at indgå i et traditionelt skoletilbud. Skolen har i sit arbejde med eleverne fokus på både det sociale og det faglige i deres individuelt tilrettelagt undervisning og behandling. Skolen arbejder med belønningssystemer, som har til formål at styrke elevens motivation for at komme i skole og deltage i undervisningen. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet støtter eleverne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang og fortsatte uddannelse, gennem en individuelt tilrettelagt behandlingsindsats |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen lægges der vægt på samtaler med eleverne og de behandlingsansvarlige psykologer samt de fremsendte behandlingsrapporter. Eleverne oplyser, at der er et belønningssystem i skolen, hvor de får penge for at møde op i skolen og deltage i undervisningen. De Behandlingsansvarlige psykologer oplyser, at de på skolen har belønning. Eleverne kan få en belønning for hver time de er deltagende i. ”Det giver 5-6 belønninger i løbet af en dag. Det er som motivation. Vi vil gerne have udfaset belønningen for skoledeltagelse ved de ældre og mere rutinerede elever, da de skal opnå et niveau, hvor de passer deres skole, uden at det er begrundet i belønninger. Det er også møntet på, at de skal arbejde henimod en mere traditionel skoletilværelse og sådan som den skal fungere efterfølgende når de visiteres videre”. Endvidere oplyses det, at når eleverne er klar til at visiteres videre er det fordi de er blevet skoleparate, hvor de kan håndtere deres temperament, nedtone deres impulsivitet og sprogbrug. Af de fremsendte behandlingsrapporter ses flere eksempler på en individuel tilrettelagt behandlingsindsats. Det fremgår af en behandlingsrapport, at eleven bliver støttet i forhold til turtagning og tålmodighed i klasseundervisningen, hvilket bidrager til at eleven bliver bedre til at deltage i klasseundervisningen. | |
Af oversigten over elevernes fravær fremgår det at størstedelen af eleverne har et stabilt fremmøde, der er ca. 4 elever der ses have et mindre stabilt fremmøde, men overordnet kommer de også i skole. I bedømmelsen har socialtilsynet således lagt vægt på, at elevernes vanskeligheder og diagnoser er beskrevet systematiske og tydelige i behandlingsrapporterne. Ligeledes vægter socialtilsynet, at de opstillede mål i behandlingsrapporterne, knytter sig til de udfordringer den enkelte elev har, i forhold til at udnytte sit fulde potentiale med henblik på skolegang og fortsatte uddannelse. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddet inddrager elevens forældre og relevante eksterne aktører med henblik på at understøtte, at behandlingsmålene for elevernes skolegang opnås |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen lægges der vægt på de fremsendte behandlingsrapporter og den fremsendte oversigt over skolens samarbejdspartnere. Det fremgår af oversigten over medarbejdere med specialfunktioner, at skolen har en række samarbejdspartnere til rådighed, der kan inddrages når der skønnes et behov. Disse samarbejdspartnere er behandlingsskolernes Behandlingscenter, der består af tre enheder; et psykiatrisk ambulatorium (med tilknyttet psykiater og psykiatriske sygeplejerske), en sundhedsfaglig enhed og en udredningsenhed, Center for skoleværgering samt Behandlingsskolernes ekspertgruppe m.m. En medarbejder oplyser, at de arbejder ekstra meget på, at holde en god kontakt til hjemmet, da det er vigtigt at forældrene er trygge og eleverne derved mærker at forældrene er trygge. Dette kan være via telefonopringninger eller sms. Ligeledes kan medarbejderne også inddrage forældrene når der skal etableres et fritidsjob eller fritidsaktivitet for eleven, da det kan være forældrene kender et sted. Der ses flere eksempler i de fremsendte journalnotater, på inddragelse af forældrene i forhold til indsatsen med henblik på at understøtte at behandlingsmålene for elevens skolegang opnås. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 2 | |
Selvstændighed og relationer Et mål med den sociale indsats er at understøtte, at eleverne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at eleverne opnår de sociale kompetencer, som der er relevante for at indgå i aktiviteter og sociale relationer. Det er væsentligt, at tilbuddets indsatser og aktiviteter er rettet imod dette mål, og at det afspejle sig i tilbuddets aktiviteter, personalets adfærd samt faglige tilgange og metoder, at tilbuddet inddrager det omkringliggende lokal- og civilsamfund i indsatserne. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at Pilen i meget høj grad støtter eleverne i at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Skolen understøtter eleverne i at opnå sociale kompetencer, ved at give den enkelte elev redskaber til at kunne være i det sociale fællesskab såvel på skolen som udenfor skolen, i det omgivende samfund. Skolen arbejder målrettet med elevernes behandlingsrapporter, hvor der er opstillet individuelle mål og beskrevet pædagogiske indsatser som skal understøtte eleven i at opnå behandlingsmålene. Behandlingsmålene vedrører bl.a. elevens kompetencer i forhold til at kunne begå sig selvstændigt og deltage i sociale sammenhænge. Endvidere understøtter skolen eleverne i at finde fritidsjob og fritidsaktiviteter, hvor der tages særlige hensyn til den enkeltes elevs behov og ønsker. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet understøtter elevernes selvstændighed og selvhjulpenhed med udgangspunkt i elevernes behandlingsplaner |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen lægges der vægt på de fremsendte behandlingsrapporter. Socialtilsynet har lagt vægt på, at Pilen med udgangspunkt i elevernes behandlingsrapporter understøtter elevernes selvstændighed og selvhjulpenhed. I samtlige fremsendte behandlingsrapporter fremgår det, at der er fokus på elevernes selvstændighed og selvhjulpenhed. F.eks. er der et større fokus på at give eleverne redskaber til at håndtere deres følelser og herunder deres reaktioner på disse for at understøtte deres selvstændighed. Det fremgår x.xx. af en behandlingsrapport, hvordan en elev er blevet støttet i at håndtere sin frustration, når denne opstår således at eleven ikke reagerer uhensigtsmæssigt. I en anden behandlingsrapport fremgår det, hvordan en elev er blevet støttet i selv at gå hjem fra skole. I en tredje behandlingsrapport fremgår det, hvordan der har været fokus på at støtte eleven i at møde til tiden, hvilket socialtilsynet også ser som en understøttelse af elevens selvstændighed. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddets indsatser understøtter og styrker elevernes sociale kompetencer i forhold til at etablere og opretholde netværk og i forhold til at deltage i sociale aktiviteter i det omgivende samfund, herunder fritidsaktiviteter, venskaber og fritidsjob i overensstemmelse med elevens behandlingsplan |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen lægges der vægt på samtaler med eleverne og medarbejderne ved tilsynsbesøget samt den fremsendte dokumentation, herunder behandlingsrapporter og handleplaner. En medarbejder oplyser, at mange af deres elever aldrig har haft en ven på besøg eller overnattet hos en ven. De gør derfor på skolen meget for at styrke det sociale hos eleven. Det oplyses, at skolen benytter sig af LEGO-baseret terapi, hvor elevernes sociale kompetencer trænes, herunder elevernes indbyrdes samarbejde og udvikling af socialkommunikative færdigheder, når de sammen skal bygge Lego figurer, med forskellige roller. Endvidere oplyser medarbejderen, at de på skolen har fokus på fritidsaktiviteter og fritidsjob, hvor medarbejderne hjælper eleverne med at skrive ansøgninger og understøtter kontakten til f.eks. en arbejdsgiver. Medarbejderen oplyser, at Københavns Kommune har en mentorordning med Rema1000, hvor de kan søge om at få elever i arbejde. De har fokus på at der måske ikke skal være kundekontakt, hvis eleverne er angste i forhold til dette samt at de kan være på lageret, hvis de ikke kan lide at være ude i butikken, eller hvis eleven har ønske om at gå mere for sig selv, eller gå med andre unge. Så kan der tages hensyn til dette. En elev oplyser, at de på skolen har haft et gokart-projekt, hvilket denne fandt rigtig godt, og nu har resulteret i at eleven skal starte til gokart i sin fritid. Det fremgår af en behandlingsrapport, at skolen har fokus på at støtte eleverne i at udvikle og styrke deres sociale færdigheder. Dette gøres bl.a. ved at der er tæt voksenkontakt, når eleven indgå i sociale interaktioner, hvor medarbejderen er med til at tydeliggøre de andre elevers signaler over for eleven. I en af elevernes handleplaner fremgår det, hvordan skolen har lavet forskellige tiltag for at skabe relationer for en elev, f.eks. er der iværksat relations ture med en voksen og en anden elev for at styrke relationen imellem de to elever. Ligeledes fremgår det, at eleven går til en fritidsaktivitet, hvilket der også har været fokus på at få etableret fra skolens side. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 3 | |
Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med dagbehandlingsindsatsen og indsatsen i familien, og at tilbuddets faglige tilgange og metoder understøtter elevernes trivsel og udvikling. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de mål, som i samarbejde med eleverne og forældrene er sat for de enkelte elevers udvikling og trivsel. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at Pilen har en tydelig beskrevet målgruppe af elever i indskolingen, mellemtrin og udskoling med vanskeligheder indenfor ADHD/ADD og adfærdsforstyrrelser. Derudover kan eleverne have side- diagnoser og problematikker, der gør, at de udvikler sig bedst i et særligt tilrettelagt skoletilbud, hvor behandling |
prioriteres og vægtes højt. Pilen optager både drenge og piger, men har aktuelt kun drenge indskrevet. Skolen arbejder målrettet med at gøre eleverne undervisningsparate, og understøtter løbende elevernes trivsel og udvikling med henblik på, at de kan indgå kontinuerligt i undervisningen. I vurderingen har socialtilsynet lagt vægt på, at skolen benytter relevante faglige tilgange og metoder der omfatter; miljøterapi, psykoedukation, samtaleterapi, relationelle tilgang og familiebehandling. Socialtilsynet har endvidere lagt vægt på, at skolen arbejder systematisk med behandlingsrapporterne, der tager udgangspunkt i handleplanen fra visiterende kommune, og at skolen løbende er i dialog med elevens sagsbehandler for at følge op på behandlingsmålene og indsatserne. Det er socialtilsynets vurdering, at behandlingsrapporterne i meget høj grad indeholder beskrivelser af skolens indsatser, og fremstår velegnet i forhold til at afdække positive effekter af indsatserne og til at afdække områder, hvor indsatserne kan justeres. Det fremgår i flere af de kommunale handleplaner, at der ses en positiv udvikling af eleven i den tid disse har været indskrevet på Pilen. Endelig har socialtilsynet vurderet, at Pilen arbejder systematisk med indsatser i familierne. Indsatserne er dels individuelle konkret i forhold til den enkelte elev og dennes familier. Samtidig tilbyder Xxxxx forældrecafé, hvor forældrene dels kan blive klædt på i forhold til at forstå deres barns udfordringer og til at indgå i et netværk med andre forældre. Derudover er der også oprettet et gruppeforløb for udskolingseleverne, hvor de kan blive klædt på til tiden efter Xxxxx, og få nogle god råd med på vejen videre i deres ungdomsliv. Xxxxx har også forsøgt sig med gruppeforløb for de yngre elever, hvor der har været fokus på at indgå i en gruppe og skulle arbejde sammen omkring at bygge Lego, med forskellige roller. Dette kalder skolen for LEGO-baseret terapi. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målgruppe og de individuelle behandlingsindsatser der skal understøtte elevens udvikling i de forskellige faser, hvor der arbejdes med indslusning, stabilisering og udslusning |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen lægges der vægt på interview med medarbejderne ved tilsynsbesøget samt de fremsendte behandlingsrapporter. Pilens målgruppe beskrives som værende normalt begavede børn og unge i alderen 6-17 år med ADHD/ADD og adfærdsforstyrrelser. Der anvendes på Pilen tilgange indenfor det miljøterapeutiske og det relationelle, derudover anvendes der samtaleterapi med den enkelte elev. En medarbejder oplyser, at de på skolen i indslusningsfasen arbejder med at øge elevens tryghed ved at opholde sig på skolen. Eleverne kommer ofte med noget skolevægering forud for deres skolestart. De skal opnå en større tryghed og genkendelse, så de får lyst til at være her. Dagen struktureres således, at eleven er bestemte steder med bestemte voksne og elever. I stabiliseringsfasen ses der i behandlingsrapporterne, at der fortsat er fokus på behandlingsmålene. Det ses at eleverne er kommet længere i forhold til indfrielse af målene, men det ses samtidig, at der fortsat er behov for voksenstøtte/guidning til at nå behandlingsmålene. I en af behandlingsrapporterne fremgår det, hvordan der i udslusningsfasen skal arbejdes tæt sammen med Xxxxxx tilknyttet uddannelsesvejleder i forhold til at lægge en plan for elevens skoleforløb efter Pilen. Det fremgår af en behandlingsrapport, at alle elever på skolen har en behandlingsansvarlig psykolog tilknyttet. I en af behandlingsrapporterne fremgår det, at eleven hver 14 dag bliver inviteret til samtale med den | |
behandlingsansvarlige psykolog. Det fremgår at eleven oftest gerne vil til samtale med psykologen, og at samtalerne og aktiviteterne under samtalen bliver afstemt mellem psykologen og eleven. De behandlingsansvarlige psykologer oplyser, at rammen er at elevernes inviteres til samtale ca. hver anden uge. Der er elever der ikke er motiverede for samtaler, hvor det forsøges med en gåtur i stedet eller samtale i en anden sammenhæng. Det fremgår af en af elevernes behandlingsrapport, at der har været etableret et gruppeforløb for udskolingseleverne, hvor der har været fokus på forskellige temaer og været oplægsholder m.m. ønsket fra skolen har været at inspirere til eftertanke og refleksion hos eleverne. Socialtilsynet lægger vægt på, at det tydeligt fremgår, af elevernes behandlingsrapporter, hvilken fase den enkelte elev er i og samtidig stemmer den aktuelle fase overens med den beskrevet indsats. Ligeledes fremgår det tydeligt af skaleringen 1-10 i behandlingsrapporterne, hvor langt den enkelte elev er fra at nå sit behandlingsmål. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddet sikrer, at der er sammenhæng mellem handleplan, behandlingsplan og statusvurderinger for eleverne samt indsatsen i familien. Tilbuddet følger, i samarbejde med visiterende myndighed, løbende op på indsatserne og elevens udvikling med henblik på at justere mål og behandlingsindsatser |
Bedømmelse af kriteriet | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet lægger i bedømmelsen vægt på, at Pilen i meget høj grad sikrer, at der er sammenhæng mellem handleplan, behandlingsrapport og journalnotater for eleven og familien. Det ses at behandlingsrapporterne anvendes systematisk og bruges som et dynamisk redskab i behandlingsindsatserne, hvor det er muligt at justere og foretage ændringer undervejs. Endvidere ses det på behandlingsmålene i behandlingsrapporterne, at der tages udgangspunkt i de mål, der fremgår af den kommunale handleplan. Socialtilsynet har således i bedømmelsen lagt vægt på, at skolen sikre at der er en sammenhæng mellem handleplan og behandlingsrapport, samt de indsatser der gør sig gældende i familien. Skolen følger i samarbejde med visiterende kommune op på de behandlingsmål og indsatser, der er angivet i behandlingsrapporterne, med henblik på en eventuel justering. I en af de fremsendte kommunale handleplaner fremgår en beskrivelse af en elevs positive udvikling, hvor et af målene afvikles, da dette ikke længere er relevant hvorimod andre af målene fortsat vurderes relevante, idet de endnu ikke er helt opfyldt. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 3 | Tilbuddet arbejder systematisk med individuelle indsatser i familien med udgangspunkt i målene fra behandlingsplanen |
Bedømmelse af kriterium | |
Kriteriet bedømmes i meget høj grad opfyldt. I bedømmelsen lægger socialtilsynet vægt på interview med de behandlingsansvarlige psykologer samt spørgeskemaundersøgelsen blandt elevernes pårørende. Endvidere lægges der vægt på fremsendte beskrivelser af familiebehandlingsaktiviteter samt de fremsendte behandlingsrapporter. Det fremgår af beskrivelser af familiebehandlingsaktiviteter, at den behandlingsansvarlige psykolog er ansvarlig for forældresamarbejdet og sørger for relevant dialog mellem skole og hjem. Den behandlingsansvarlige psykolog tilbyder en månedlig vejledning- og rådgivningssamtale til forældrene. Derudover tilbydes forældrene en gang årligt | |
et gruppeforløb, der bliver varetaget af psykologerne. Det fremgår at der fra september til december en gang om ugen afholdes forældrecafe, hvor temaet skifter fra gang til gang. Endvidere tilbydes forældrene en ugentlig telefonisk kontakt til elevernes primær kontaktperson fra klassen. Behandlingsskolerne har en døgntelefon, hvor der ydes telefonrådgivning til familien uden for skolernes åbningstid. Det fremgår af behandlingsrapporterne, at der har været etableret et gruppeforløb for forældrene på tværs af behandlingsskolerne på matriklen. Formålet med ”forældrecafeen” har været at styrke deres rolle som forældre til et barn med særlige behov samt at skabe mulighed for at forældrene kunne skabe et fælles netværk. Af spørgeskemaundersøgelsen blandt elevernes forældre er der en forælder, der har oplyst at møder og kommunikation mellem behandlingsansvarlig psykolog og hjem fungerer godt. En anden forældre oplyser, at denne jævnligt taler med skolens behandlingsansvarlige psykolog. Psykologerne oplyser, at det er primærpædagogen, der kar den centrale kontakt til familien. Det er vurderingen at det er en væsentlig del af den samlede indsats. Psykologerne oplyser videre, at de har samtale med forældre, hvor der opstilles konkrete delmål, som de skal arbejde med. Forældrene bliver inviteret en gang om måneden. Der er også forældre, hvor det gøres telefonisk, af hensyn til deres transporttid og arbejdsliv. Det ses i behandlingsrapporterne, at der opstilles mål for forældrene, der skal understøtte deres barn i at denne opnår sine behandlingsmål. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 4 | |
Sundhed og trivsel Det er afgørende for kvaliteten i indsatsen, at tilbuddet understøtter elevernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer elevernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer medinddragelse samt selv- og medbestemmelse for eleverne og deres forældre vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at Pilen overordnet understøtter elevernes fysiske og mentale sundhed. Skolen serverer dagligt sund kost, og har ligeledes en sundhedsplejerske tilknyttet skolen, som eleverne kan tilgå efter behov. Det er socialtilsynets vurdering, at skolens pædagogiske og behandlingsmæssige indsatser understøtter elevernes mentale sundhed. Skolen har ligeledes et stort fokus på elevernes fysiske sundhed, dog har skolens tiltag omkring ”Mad og bevægelse” været sat på pause. Det oplyses, at eleverne ikke får bevæget sig så meget, da de ofte i pauserne spiller computer og derved er stillesiddende. Ligeledes er det socialtilsynets vurderingen, at skolen har en respektfuld og anerkendende tilgang til eleverne med fokus på at inddrage eleverne og deres forældre i hverdagen, i skolen såvel som indsatserne i behandlingsrapporten, hvor der både fremgår samtaler mellem eleven og sygeplejersken samt eleven og psykolog/lærer, og mellem forældre og psykolog/lærer, med henblik på at sikre inddragelse af eleven og forældrene, således at de kan tage ejerskab af behandlingsmålene og de indsatser som bliver beskrevet i behandlingsrapporten. Socialtilsynet ser positivt på, at skolen netop har genetableret et elevråd, der kan bidrage til en større inddragelse af eleverne i hverdagen i skolen, da det kan udledes af flere af elevernes udsagn, at de ikke i tilstrækkelig grad oplever at have indflydelse i hverdagen på skolen. Det er socialtilsynets vurdering, at Pilen har fokus på at forebygge magtanvendelser, konflikter såvel som grænseoverskridende adfærd og overgreb. Endvidere er det socialtilsynets vurdering, at Pilen dokumenterer og følger op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. Overordnet er der flere elever der trives, men det fremgår ligeledes at der er elever, der ikke opleves at være i trivsel. Det vides ikke om hvorvidt disse elever er i en indkøringsperiode og derfor ikke er kommet i trivsel endnu, eller om det er elever, der har været på skolen længere tid og ikke trives. |
Udviklingspunkter |
Skolen kan med fordel have et endnu større fokus på inddragelse af elever i hverdagen i skolen. |
Kriterium 1 | Tilbuddet understøtter elevernes og forældrenes medinddragelse og indflydelse både i forhold til individuelle mål og indsatser, samt i forhold til hverdagen i tilbuddet |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen ændres fra 5 til 4. I bedømmelsen lægges der vægt på samtaler med eleverne og spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene. Ligeledes lægges der vægt på de fremsendte behandlingsplaner. Eleverne oplyser i samtalen med socialtilsynet, at der er nogle regler som er svære at forstå. Ligeledes oplever eleverne ikke at der bliver handlet på deres forespørgsler, hvilket af eleverne kan opleves som at de ikke har indflydelse i hverdagen på skolen. I bedømmelsen lægger socialtilsynet vægt på, at organisering på skolen er medvirkende til at styrke elevernes og forældrene inddragelse og indflydelse på skolen, da der søges et tæt samarbejde med forældrene omkring indsatsen. Der er i behandlingsrapporterne udarbejdet et felt, hvor inddragelse af elev og netværk fremgår, det er her skolen beskriver hvordan eleverne og netværk er blevet inddraget i behandlingsrapporten. F.eks. fremgår det i en af behandlingsrapporterne, hvordan eleven inddrages i at udarbejde udviklingsmål med tilhørende belønningsaftaler. Det fremgår bl.a. af en af elevernes behandlingsrapporter, at den tætte dialog med elevens forældre understøtter skolen i at kunne tilpasse og justere indsatsen overfor eleven i skolen. Det fremgår at der som minimum er kontakt til forældre en gang om ugen. Ligeledes ses der i de fremsendte journalnotater eksempler på, hvordan eleverne og forældrene bliver inddraget i skolens indsats og hverdag. Her ses der eksempler på samtaler mellem eleven og sygeplejerske samt eleven og psykolog/lærer, og mellem forældre og psykolog/lærer. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre, at der er delte meninger omkring samarbejdet med skolen. Denne ene halvdel af de forælder, der har besvaret spørgeskemaet oplever at samarbejdet med skolen i meget lav eller lav grad lever op til deres forventninger, og den anden halvdel oplever at samarbejdet med skolen i meget høj grad lever op til deres forventninger. I begrundelsen oplyses det, at der er en god kontakt med skolen og de er gode til at orientere, hvorimod der også angives begrundelser som manglende orientering. Dog fremhæves møder og kommunikation mellem psykolog og hjem som positivt. | |
Bedømmelse af kriteriet | 4 |
Kriterium 2 | Eleverne trives i tilbuddet og oplever sig hørt, respekteret og anerkendt |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen ændres fra 4 til 3. I bedømmelsen lægges der vægt på samtaler med elever og medarbejderne. Derudover lægges der vægt på spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt elevernes forældre. Endvidere lægges der vægt på fremsendte behandlingsrapporter og skolens trivselsmåling blandt elever. Ligeledes lægges der vægt på socialtilsynets egne observationer ved tilsynsbesøget. Eleverne udtrykker forskellige meninger i forhold til skolen, nogle af eleverne er glade for at gå på skolen og beskriver skolen som den bedste de har gået på, mens andre elever hellere ville tilbage på deres gamle skoler. Flere elever giver udtryk for at de f.eks. flere gange har italesat at skolens toiletter er uhygiejniske, men at der ikke bliver handlet på deres italesættelser. En medarbejder oplyser, at eleverne blandt andet i kraft af deres diagnosebillede, tidligere skoleerfaringer og familiebaggrund, ikke opleves at være i trivsel. ”de har et helle.. hvor de måske kan opleve tryghed og en hverdag, der er genkendelig. Vi forsøger at skabe et skoletilbud, som de kan være i”. Det er medarbejderens oplevelse, at skolen er et gode sted for dem, der er mulighed for at blive en del af en vennegruppe. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene, at eleverne i mindre grad trives i skolen, her har en større andel af forældrene angivet, at deres barn i lav eller mellemgrad trives i skolen. I begrundelsen herfor angiver flere forældre, udskiftning af medarbejdere og konflikter eleverne imellem. Af de fremsendte behandlingsrapporter, fremgår det at eleverne trives på skolen og er glade for at gå på skolen. | |
I den fremsendte trivselsundersøgelse blandt elever på landsplan fremgår det at trivslen ligger på 3,6 ud af 5, hvor den hos Pilen ligger på 3,5. Pilen Ligger derfor i deres trivselsmåling på linje med landsgennemsnittet. Ledelsen har forud for tilsynsbesøget oplyst, at elevrådet på skolen ikke har fungeret for skoleåret 22/23, dette er dog blevet genetableret. Dette ses ligeledes i et referat fra elevrådet, hvor eleverne kommer med input til forbedringer på skolen. Adspurgt om eleverne er blevet informeret omkring socialtilsynets besøg og funktion oplyser eleverne at det er de ikke. Medarbejderne oplyser, at de har valgt at informere eleverne om socialtilsynets besøg dagen forinden eller samme dag, således at de ikke har skulle forholde sig til dette i flere dage forinden tilsynsbesøget. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på at, at eleverne har forskellige holdninger til skolen, hvilket giver udslag i deres trivsel på skolen. Ligeledes er de elever, der går på Pilen, elever som grundet mistrivsel i tidligere skoleregi er blevet indskrevet på Pilen, hvilket også kan have en betydning for deres oplevelse af trivsel i forhold til hvor længe de har været indskrevet på skolen. Socialtilsynet har under tilsynsbesøget observeret en respektfuld og anerkendende tonen fra medarbejderne til eleverne. Eleverne beskriver medarbejderne som gode, men oplever samtidig at der er regler som er svære at forstå, og oplever ikke at der bliver handlet på deres forespørgsler f.eks. i forhold til rengøring af toiletter. | |
Bedømmelse af kriteriet | 3 |
Kriterium 3 | Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på forhold, der har betydning for elevernes fysiske og mentale sundhed |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen ændres fra 5 til 4. I bedømmelsen lægges der vægt på, at interview med behandlingsansvarlig psykolog. Derudover lægges der vægt på tidligere tilsynsrapport samt fremsendte handleplaner og procedure. Det oplyses, at skolen har en sundhedsplejerske tilknyttet skolen, der sidder på skolens adresse. Derudover fremgår det af tidligere tilsynsrapport, at behandlingsskolerne råder over et behandlingscenter, som bl.a. består af en sundhedsfaglig enhed, hvor der er ansat sygeplejersker og en børnelæge. Børnelægen kan tilse eleverne og foretage henvisninger, og sygeplejerskerne er koordinatorer i forhold til samarbejdet med andre sundhedsydelser. I behandlingscenteret er der ligeledes forankret et psykiatrisk ambulatorium og en udredningsenhed. I samtalen med behandlingsansvarlige psykologer oplyses det, at der tidligere har været et fokus på ”Mad og bevægelse”, som var et tiltag sundhedsplejersken stod for, dette er på tidspunktet for tilsynsbesøget sat på pause. Behandlingsansvarlige psykologer oplyser, at det er vigtigt at holde fokus på, at få bevæget sig i løbet af dagen ”ved at få gang i kroppen, kan vi få gang i hjernen”. Dog oplyses det, at pauserne oftest foregår indenfor, hvor eleverne er meget stillesiddende og bruger pauserne foran computeren. Det ses i behandlingsrapporterne er der er en stor opmærksomhed på elevernes sundhed i form af søvnmønstre, medicin og kost, hvor der ligeledes fremgår samtaler mellem sundhedsplejersken og eleven. Det fremgår af en af elevernes handleplaner, at en elev har haft ugentlige samtaler med skolens sundhedsplejerske med motivation for en sundere livsstil. Det fremgår at samme elev igennem belønning har opnået et fitness-kort. Dog oplyses det ved tilsynsbesøget, at dette ikke rigtig er blevet anvendt og derfor er blevet stoppet igen. Det fremgår af skolen nedskrevet procedure i henhold til overgreb og krænkende adfærd, at der også er fokus på elevens spisevaner, og om hvorvidt elevens fysiske udvikling er aldersvarende. Socialtilsynet lægger i bedømmelsen vægt på, at skolen har et stort fokus på elevernes mentale sundhed, hvor eleverne af den behandlingsansvarlige psykolog tilbydes individuelle samtaler. Socialtilsynet lægger endvidere vægt på, at skolens indsats er organiseret således, at undervisning, pædagogik og behandling er kombineret, hvilket understøtter elevernes mentale sundhed. Socialtilsynet hører ved tilsynsbesøget, at der er et fokus på elevernes fysiske sundhed, men opfordre skolen til at have et endnu større fokus herpå, måske med en genetablering af ”Mad og bevægelse”. I høringssvaret fra ledelsen oplyses det, at skolen har et stort | |
fokus på elevernes fysiske sundhed, og har det som en prioritet del af elevernes individuelle plan, i tæt samarbejde med skolens sundhedsplejerske. | |
Bedømmelse af kriteriet | 4 |
Kriterium 4 | Tilbuddet har, i sin faglige og metodiske tilgang, fokus på at forebygge og håndtere magtanvendelser, nødværgehandlinger og utilsigtede hændelser. Tilbuddet formår endvidere at dokumentere og følge op på sådanne episoder med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på interview med medarbejdere, behandlingsansvarlige psykologer og ledelsen ved tilsynsbesøget. Derudover har socialtilsynet lagt vægt på fremsendte afværgekort og oversigt over antal af magtanvendelser for de seneste 6 måneder. Det fremgår af tidligere tilsynsrapport, at nye medarbejdere får udleveret Københavns Kommunes cirkulære vedrørende magtanvendelser, og at lovgivningen vedrørende magtanvendelser gennemgås med nye medarbejdere ved ansættelse. Ligeledes skal medarbejderne deltage i et introforløb, hvor konflikthåndtering, magtanvendelser og etik er i fokus. Det fremgår ikke at der skulle være ændringer i forhold til denne praksis, hvorfor denne vurderes fortsat at være gældende og indgår derved i bedømmelsen. Medarbejderne oplyser at de ikke har så mange magtanvendelser på skolen. De arbejder forebyggende med motivation og guidning, som kan anvendes inden det ender ud i en magtanvendelse. En anden medarbejder oplyser, hvordan de ofte drøfter magtanvendelserne på personalemøde, hvilket giver anledning til at gennemgå situationen sammen, således at alle gør det samme, når den type konflikter opleves. Endvidere fremgår det af fremsendte procedure, at der arbejdes med afværgekort. Afværgekortene er udarbejdet i samarbejde med klasseteamet og behandlingsansvarlig psykolog. Psykologerne oplyser, at i udarbejdelsen af afværgekortene, ses der på hvad der er der trigger hos eleven, de tidligere tegn, hvornår er det eleven bliver urolig, og hvilke greb kan der anvendes for at berolige eleven. Det er ud fra disse detaljeret observationer at afværgekortene udarbejdes. Psykologerne oplyser, at der på skolen kun gøres brug af hjemsendelse ved meget særlige hændelser, hvor det er oplevelsen at hændelser eller trusler om hændelser har så voldsom en karakter, at det skal håndteres. Endvidere kan der være situationer, hvor det ikke er muligt at lave en bearbejdet plan for eleven, men denne er tilstede, hvor eleven derfor bliver bedt om at blive hjemme, mens planen udarbejdes. Dette for også at tage hensyn til de øvrige elever og medarbejdere. Af oversigten over skolens magtanvendelser fremgår det, at skolen på 6 måneder, har haft 25 magtanvendelser fordelt på 10 børn, hvoraf 12 af magtanvendelserne er fordelt på 2 elever. Skolens antal magtanvendelser har ikke ændret sig siden seneste tilsynsbesøg, hvor tallet ligeledes var 25 magtanvendelser, men et yderligere fokus og en understøttelse af de allerede forebyggende tiltag skolen anvender bør fortsætte. På baggrund af ovenstående lægger socialtilsynet således vægt på, at Pilen i høj grad forebygger og håndterer magtanvendelser samt dokumenterer, og følger op på episoder med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. | |
Bedømmelse af kriteriet | 4 |
Kriterium 5 | Tilbuddets viden og pædagogiske indsatser understøtter, at der ikke forekommer fysiske eller psykiske overgreb i tilbuddet |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. | |
I bedømmelsen lægges der vægt på interview med behandlingsansvarlige psykologer samt ledelsen. Derudover lægges der vægt på den fremsendte oversigt over episoder med vold og krænkende adfærd. Ligeledes lægges der vægt på socialtilsynets egen observation af en pause i en klasse. Psykologerne oplyser, ”vi vil gerne være endnu bedre til at forebygge og derfor bruger vi også tid på at analysere og evaluere hændelser sammen med eleven, men med en opmærksomhed på ikke at re-traumatisere eller reaktivere voldsomme følelser hos eleven”. Det fremgår af fremsendt oversigt over episoder med vold og krænkendende adfærd, at der på skolen er fokus på at arbejde med at forebygge udadreagerende adfærd, træne sociale strategier og lære eleverne andre, mere hensigtsmæssige måder at løse konflikter på. Det fremgår at medarbejderne i perioder må iværksætte særlige tiltag og øge voksenopsyn eller sammensætte elevgruppen på andre måder, for at adskille bestemte elever fra hinanden. Endvidere bliver skolens sundhedsplejerske inddraget både som forebyggende foranstaltning og ligeledes ved konktre episoder og står for individuelle samtaler med eleven. Skolen har nedskrevet procedure i forhold til overgreb og krænkende adfærd samt opsporing og handling, hvoraf det også fremgår at der er fokus på digitale krænkelser og handling i henhold hertil. Det fremgår at skolen gerne vil være mobilfri, hvor der er mere tid til leg, men samtidig ønsker skolen også at arbejde med elevernes brug af skærm, for at styrke elevernes digitale dannelse. Ledelsen oplyser, at de især har en opmærksomhed på sproget på skolen, hvor de gerne vil have vendt kulturen på stedet. Leder har iværksat et tiltag, hvor medarbejderne skal notere, når eleverne anvender ”hadtale” hvilket de efterfølgende kan anvende i samtale med eleverne og forældrene til at se om eleven har mindsket sin ”hadtale” eller omvendt. Dette er også med til at forebygge fysiske og psykiske overgreb på skolen. Socialtilsynet observerer i en af pauserne, at to elever tager fat i hinanden, en af medarbejderne oplyser, at dette er for sjovt, men at man skal have en særlig opmærksomhed i forhold til hvis det udvikler sig. Socialtilsynet ser positivt på, at medarbejderne har et godt kendskab til eleverne, som bidrager til, at de kan aflæse eleverne og hurtigt gribe ind ved behov. Socialtilsynet lægger således i bedømmelsen vægt på, at skolens viden og pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer fysiske eller psykisk overgreb på Pilen. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 5 | |
Organisation og ledelse Det er en væsentlig forudsætning for kvaliteten i sociale tilbud, at der er en organisering fra en kompetent og ansvarlig ledelse. En ledelse, der driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, og som både sætter rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetager den daglige ledelse. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at Pilen råder over en kompetent ledelse, der driver skolen fagligt forsvarligt og sætter rammene for skolens strategiske udvikling og varetager den daglige ledelse. Skolens ledelse er hensigtsmæssig og tværfagligt organiseret med en ledelse, der består af en skoleleder en souschef og en ledende behandlingsansvarlig psykolog, der fagligt bidrager til at kvalificere indsatserne på skolen. Socialtilsynet har endvidere vurderet, at ledelsen har ansat kompetente medarbejdere, der repræsenterer en række relevante faggrupper, herunder pædagog, psykolog og lærer, der alle bidrager til at styrke skolens samlede faglige indsats. Ligeledes er det socialtilsynets vurdering, at normeringen på skolen er god og giver medarbejderne mulighed for at være tilgængelige for eleverne, hvilket socialtilsynet ligeledes observerer ved tilsynsbesøget. De behandlingssansvarlige psykologer på skolen modtager ekstern supervision. Medarbejderne indgår i intern faglig sparring og supervision med skolens interne behandlingsansvarlige psykologer. Personalegennemstrømning og sygefraværet på skolen er ikke højere end på sammenlignelige tilbud. |
Udviklingspunkter |
På baggrund, af oplysningerne omkring at den ledende behandlingsansvarlige psykolog, der har den længste erfaring og indsigt på skolen har fratrådt sin stilling, vil et fokuspunkt og en opfordring til skolen være at sikre tilstrækkelig psykologfaglig opmærksomhed samt understøtte den nye sammensatte ledelse. |
Kriterium 1 | Tilbuddets organisering og indsatser afspejler, at ledelsen har relevante og faglige kompetencer i forhold til at sikre en systematisk tværfaglig indsats |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på interview med ledelsen og medarbejdere ved tilsynsbesøget samt den fremsendte dokumentation, herunder ledelsens CVér. Skolen er organiseret med en ledelse, der består af en ledende behandlingsansvarlig psykolog, en souschef og en skoleleder. Skolen har i 2023 fået ny skoleleder og souschef, og derved er der sket en større udskiftning i ledelsen. Socialtilsynet er blevet oplyst at den ledende behandlingsansvarlige psykolog har valgt at fratræde sin stilling, hvorfor der også vil være en udskiftning i den ledende behandlingssansvarlige psykolog stilling. Ledelsen vil derfor være en ny sammensat ledelse. Af skolens fremsendte CVér fremgår det, at både skoleleder og souschef er uddannet folkeskolelærer. Skoleleder har flere års erfaring fra specialområdet, og har læst diplom i ledelse, dog uden afsluttende opgave. Souschef har gennem flere år været tilknyttet behandlingsskolerne og har derved erfaring med målgruppen. Den ledende behandlingsansvarlige psykolog har arbejdet på Pilen siden 2018, og har derved det største kendskab og indsigt i skolens målgruppe og indsatser. Både skoleleder og souschef har fra tidligere stillinger erfaring med ledelse. Medarbejderne oplyser, at de er meget tilfredse med den nye ledelse, de oplever at den nye ledelse er kommet med nogle nye gode tiltag og samtidig har holdt fast i nogle af de i forvejen gode værdier som skolen står for. Socialtilsynet lægger i bedømmelsen vægt på, at skolen er organiseret med en tværfaglig ledelse, repræsenteret af psykologer og lærer, hvilket sikre en systematisk tværfaglig indsats på skolen. | |
Samtidig bemærker Socialtilsynet, at ledelsen må betragtes som værende ny, hvormed der endnu ikke er opnået erfaring med de konkrete indsatser og organiseringen af skolen. Samtidig er socialtilsynet efter tilsynsbesøget blevet oplyst, at behandlingsansvarlig psykolog har opsagt sin stilling på skolen, hvilket vurderes at kunne medføre en vis ustabilitet i den samlede organisering af skolen. Socialtilsynet observerer ved tilsynsbesøget en mindre struktureret hverdag på skolen, hvor der opstår tvivl i forhold til om eleverne skal transporteres i en eller to biler i forbindelse med deres idrætstime. Ligeledes får eleverne uddelt en arbejdsopgave, som de skal udfylde, men der går et par minutter før det går op for læreren at eleverne ikke har nogen skriveredskaber til at udfylde opgaven med, alt sammen noget der fremstår ustruktureret og kan skabe forstyrrelser i hverdagen på skolen. | |
Bedømmelse af kriteriet | 4 |
Kriterium 2 | Tilbuddet benytter sig af faglig sparring og ekstern supervision. Ledelsen sikrer, at medarbejdernes opdaterede viden og kompetencer implementeres i behandlingsindsatserne |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen ændres fra 5 til 4. I bedømmelsen lægges der vægt på interview med medarbejderne og de behandlingsansvarlige psykologer. De behandlingsansvarlige psykologer oplyser, at de begge får ekstern supervision, og det er samtidig skolens to interne psykologer, der varetager den interne supervision af skolens medarbejdere. Det fremgår ikke om hvorvidt ledelsen modtager supervision. Medarbejderne oplyser, at de modtager supervision, af en af deres interne psykologer hver anden uge. Samtidig har de adgang til psykologerne i hverdagen således, at de altid kan få råd og vejledning eller opsøge sparring, både i forhold til hverdagssituationer men også ved mere voldsomme episoder. Medarbejderne giver ikke udtryk for at mangle ekstern supervisor. En medarbejder oplyser således ”jeg synes det er fin kvalitet og gavnligt”. Socialtilsynet anerkender, at skolens medarbejdere ikke oplever det som en mangel, at de ikke blive superviseret eksternt. Dog har socialtilsynet fokus på vigtigheden af at medarbejderne har et sted, hvor de kan få sparring/supervision om arbejdsrelateret forhold, uden det nødvendigvis er en del af skolen/ledelsen, der står for sparringen eller supervisionen. Ledelsen oplyser, at der er fire obligatoriske kompetenceoplæg. Derudover er der fagspecifikke oplæg om autisme, ADHD, og lignende, og så er der oplæg om strategier, læringsmiljøer, den gode forældreinddragelse, journaliseringspraksis m.m. Af kursusplan for behandlingsskolerne ses det, at der er flere forløb i efteråret tilrettelagt for Pilen, bl.a. sanseforstyrrelser og sanseintegration, belønningsaftaler i praksis 2,0 det gode forældresamarbejde, klasserumsledelse og taksonomier i målstyre undervisning. | |
Bedømmelse af kriteriet | 4 |
Kriterium 3 | Eleverne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale der har indsigt i deres individuelle behandlingsmål og de pædagogiske indsatser der er tilrettelagt for den enkelte elev. |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen lægge der vægt på interview med eleverne og medarbejderne ved tilsynsbesøget samt socialtilsynets egne observationer. Eleverne oplyser, at det er de samme medarbejdere de møder på skolen. | |
Socialtilsynet har lagt vægt på oversigten over skolens ansatte, hvoraf det fremgår, at skolens medarbejdergruppe er sammensat af medarbejdere med relevante kompetencer i form af uddannelse samt viden og erfaring med målgruppen og skolens indsatser. I interview med repræsentanter fra medarbejdergruppen fremgik det, at medarbejderne havde indsigt i de enkelte elevers udfordringer og behandlingsmål samt de pædagogiske indsatser, der er bygget op omkring den enkelte elev. En medarbejder oplyser, at det har været en hjælp, at skolen nu er blevet samlet på en etage, da det så er de samme voksne som eleverne møder. De pædagogiske medarbejdere er tilstede i klasserne, hvor lærerne først møder ind, når der er time. På tidspunktet for tilsynsbesøget er der ansat 12 fuldtidsansatte medarbejdere på skolen, samt 2 behandlingsansvarlige psykologer, hvoraf den ene har opsagt sin stilling, en skoleleder og en souschef, hvilket betyder, at der er 12 medarbejdere til rådighed til de 4 klasser skolen råder over, hvor der på tidspunktet for tilsynsbesøget er indskrevet 21 elever. Socialtilsynet observerer på tidspunktet for tilsynsbesøget, at der er 1 lærer og 2 pædagogiske medarbejder til rådighed til de 5 elever, der var i klassen på tidspunktet for tilsynsbesøget. Det var tydeligt at mærke at medarbejderne havde et godt kendskab til eleverne, hvor de vidste hvad de skulle være opmærksom på i forhold til den enkelte elev. Endvidere har socialtilsynet lagt vægt på egne observationer ved tilsynsbesøget, hvor det blev observeret, at medarbejderne i meget høj grad var tilstede på skolen. Samtidig blev det observeret, hvordan eleverne havde mulighed for kontakt til medarbejdere både i undervisningen og i pauser samt i forbindelse med frokost. Medarbejderne fremstod lyttende, med en anerkendende og respektfuld tilgang til eleverne. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 4 | Personalegennemstrømningen og sygefraværet på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser |
Bedømmelse af kriterium | |
I bedømmelsen lægges der vægt på interview med ledelsen. Derudover lægges der vægt på oversigten over sygefravær. Af interview med ledelsen oplyses det at der er to medarbejdere, der er ophørte indenfor det seneste år. Derudover er der ansat en ny medarbejder, en souschef og en skoleleder i 2023. Dette giver en personalegennemstrømning på 12,5 %. Socialtilsynet er efter tilsynsbesøget blevet vidende om, at den ledende behandlingsansvarlige psykolog har valgt at opsige sin stilling, hvorfor det må formodes at personalegennemstrømningen vil være højere i slutningen af året, hvor der med sandsynlighed er blevet ansat endnu en behandlingsansvarlig psykolog. Det fremgår af oversigten over sygefravær, at der har været et gennemsnitlig sygefravær på 13 dage pr. månedslønnet, hvoraf 2 har været langtidssygemeldinger. Sygefraværet er ikke højere end på sammenlignelige tilbud. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 6 | |
Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de rette kompetencer, og det vil sige uddannelse, erfaring og viden, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender samt elevernes aktuelle behov. Kompetencerne skal afspejle sig både i forhold til de faste medarbejdere og de timeansatte medarbejdere. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt,s at tilbuddet har et strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at medarbejdergruppen i høj grad er sammensat af medarbejdere med relevante kompetencer i form af uddannelse samt viden og erfaring med målgruppen og skolens indsatser. I vurderingen har socialtilsynet lagt vægt på, at størstedelen af medarbejderne på skolen, har en baggrundsuddannelse som lærer, pædagog eller psykolog. Socialtilsynet har endvidere lagt vægt på, at medarbejderne løbende deltager i foredrag og kurser, der retter sig konkret imod skolens målgruppe samt faglige tilgange og metoder. Endelig har socialtilsynet lagt vægt på, at medarbejdernes kompetencer og viden om de enkelte elevers udfordringer og særlige behov i meget høj grad fremgik dels ved interview, men også i deres samspil med eleverne i de forskellige kontekster, som socialtilsynet observerede ved tilsynsbesøget. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddets medarbejdere besidder relevante faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Tilbuddet sikrer løbende systematisk opkvalificering af medarbejderne konkret i forhold til målgruppens behov og tilbuddets faglige tilgange og metoder. |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen ændres fra 5 til 4. I bedømmelsen lægges der vægt på oversigten over medarbejdere. Det fremgår af kompetenceoversigten over medarbejderne, at skolen har 12 fastansatte medarbejdere tilknyttet, hvoraf 6 er læreruddannet, en af lærerne har også en baggrunduddannelse som pædagog. Udover denne medarbejder er der 2 pædagoguddannet medarbejdere tilknyttet skolen. Skolen har ligeledes tilknyttet 4 miljøterapeuter, der har eller er i gang med uddannelse som lærer eller pædagog. Endvidere fremgår det, at den ene miljøterapeut har diplom i familieterapi. Ved en af miljøterapeuterne fremgår der ikke om hvorvidt denne har en uddannelsesbaggrund, der er relevant i henhold til skolens målgruppe og metoder. Der fremgår ligeledes på tidspunktet for tilsynsbesøget at skolen har to midlertidigt ansættelser af to miljøterapeuter, hvilket giver en medarbejdergruppe på 14 medarbejdere samt en skoleleder, en souschef og to behandlingsansvarlige psykologer. Det fremgår at enkelte medarbejdere har relevante uddannelser i henhold til skolens målgruppe og metoder. Af kursusplan for behandlingsskolerne ses det, at der er flere forløb i efteråret tilrettelagt for Pilens ansatte, bl.a. sanseforstyrrelser og sanseintegration, belønningsaftaler i praksis 2,0 det gode forældresamarbejde, klasserumsledelse og taksonomier i målstyre undervisning. | |
To ud af de tre medarbejdere som socialtilsynet taler med ved tilsynsbesøget har tidligere erfaring med arbejdet med målgruppen, og har været ansat på skolen gennem flere år. Det er socialtilsynets formodning, at dette gør sig gældende for resten af medarbejdergruppen, hvorfor bedømmelsen afspejler at størstedelen af medarbejderne har relevante kompetencer og erfaringer i forhold til arbejdet med målgruppen og skolens metoder og tilgange. | |
Bedømmelse af kriteriet | 4 |
Kriterium 2 | Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med eleverne, at medarbejderne har relevante og faglige kompetencer |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på interview med eleverne samt socialtilsynets egne observationer af samspillet mellem medarbejderne og elever i en klasseundervisning, samt frokostpause i kantinen, og pause på etagen. Socialtilsynet observerede under tilsynsbesøget, i elevernes frokostpause samt i klasseundervisning, at eleverne blev mødt af medarbejdere, med faglige og sociale forventninger, og samtidig med et konkret elevkendskab. Samspillet fremstod tilpasset den enkelte elevs alderstrin, faglige niveau og aktuelle ressourcer. I forbindelse med observation af en matematikundervisning, blev det observerede hvordan medarbejderne indgik i dialog med eleverne. Eleverne havde fået et opgaveark udleveret omkring primtal, som de i fællesskab løste oppe på tavlen. Det blev observerede, hvordan medarbejderne hele tiden havde fokus på eleverne i forhold til om de havde behov for støtte og samtidig var medarbejderne åbne for dialog med eleverne. Flere af eleverne var engageret i opgaven. I forbindelse med frokostpausen som foregik i kantinen, observerede socialtilsynet, hvordan medarbejderne og ledelsen indgik i dialog med eleverne, og talte om det de nu havde på hjertet. For nogle elever var aftalen at de skulle spise frokost i klasseværelset, men to elever valgte at de hellere ville spise i kantinen, hvilket de fik lov til. Socialtilsynet har således i bedømmelsen lagt vægt på, at samspillet mellem medarbejdere og elever i meget høj grad afspejlede, at skolens medarbejdere besidder relevante og faglige kompetencer. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 7 | |
Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, som ramme om elevernes skolegang og behandlingstilbud. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe samt understøtter indsatsens formål og indhold. Det er vigtigt, at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser elevernes interesser og behov for at sikre elevernes trivsel, behov for afskærmning, udfoldelsesmuligheder og mulighed for at indgå i sociale aktiviteter. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at skolens fysiske rammer umiddelbart er velegnede og fremstår hensigtsmæssige i forhold til skolens målgruppe, og at rammerne overordnet set understøtter indsatsens formål samt elevernes udvikling. Dog er det ligeledes socialtilsynets vurdering, at indretningen på skolen ikke alle steder fremstår attraktiv eller imødekommende for eleverne, men derimod fremstår tilfældig og mangelfuld i forhold til elevernes behov og mulighed for afskærmning. Pilen er beliggende på Islands Brygge med en tilhørende skolegård og tæt på grønne områder, vand, indkøbsmuligheder, transport m.m. Klasseværelserne giver mulighed for fællesundervisning, samtidig med at hver enkelt elev har sin egen arbejdsplads, tilpasset den enkeltes behov, f.eks. med individuelt tilpassede belønningssystemer hængende på afskærmede skillevægge. Socialtilsynet har endvidere lagt vægt på, at skolen er indrettet i en ejendom, hvor eleverne på nuværende tidspunkt befinder sig på en etage. Undervisningslokalerne er indrettet med skærmede pladser til hver elev, der dog ikke er personlige, samt mulighed for fælles undervisning. På etagen er der et større fællesområde med et bord og nogle stole, hvor eleverne kan sidde alene eller sammen med andre. Skolen har en skolegård, der er indrettet til leg og boldspil. Endelig har socialtilsynet lagt vægt på, at eleverne overordnet trives i de fysiske rammer, men har samtidig en opmærksomhed på rengøring omkring toiletterne, der er blevet påpeget af flere elever som en udfordring. |
Udviklingspunkter |
Socialtilsynet anbefaler skolen, at gå i tænkeboks i forhold til, hvordan skolens indendørs arealer kan blive mere attraktive og samtidig imødekomme de udfordringer som målgruppen har. Derudover opfordrer socialtilsynet skolen til at inddrage eleverne i indretningen både i forhold til elevernes behov, men også med fokus på formålet med skolen. |
Kriterium 1 | De fysiske rammer og faciliteter imødekommer elevernes særlige behov og tilbuddets formål. Indretningen afspejler at tilbuddet har en relevant viden om målgruppens behov for særlig indretning med mulighed for afskærmning, individuel og fælles undervisning, pauserum, aktivitetsrum og mulighed for fysisk aktivitet inde såvel som udendørs. |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen ændres fra 4 til 3. I bedømmelsen lægges der vægt på interview med medarbejdere og ledelsen ved tilsynsbesøget samt socialtilsynets egne observationer ved tilsynsbesøget, i forbindelse med klasseundervisning samt pauser, og i forbindelse med rundvisningen på skolen af elever. | |
Socialtilsynet observerer ved tilsynsbesøget, at eleverne i alle klasser havde mulighed for egne pladser, hvor der var skærmet af i forhold til de andre elever. I alle klasserne står der et bord i midten til fællesundervisning. I enkelte af klasseværelserne er der et tilstødende rum, der kan anvendes ved behov. For en af klasserne er der et rum ved siden af som aktuelt bliver anvendt til undervisning for en elev. Klasseværelserne fremstår umiddelbart ikke indbydende. I et af klasseværelserne er gardinet gået i stykker så solen rammer tavlen og giver et genskær. Derudover hænger der billeder i en af klasserne med blomster, hvor det ser ud til at billederne har hængt der før elevernes arbejdspladser er blevet sat ind, hvilket gør at der er skillevægge der går op i billedet, og giver indtrykket af en tilfældig indretning. Samtidig er der flere steder trukket forlængerledninger henover gulvet, der giver et rodet og vilkårligt indtryk af rammerne. Ved pauserne observeres det, at størstedelen af eleverne sidder inde i klasseværelset. En elev henter en stol og sætter sig udenfor klasseværelset, hvilket umiddelbart indikerer at eleven har brug for ro, og derfor har trukket sig fra klassen. To andre elever sidder rundt om et bord ude i fællesområdet. I fællesområderne observeres det, at der står et stort bord med stole omkring, hvilket er det eneste møbel der findes i fællesområderne. Ved ankomst til skolen, ses en elev at kører rundt på el-løbehjul indenfor, da der er god plads til dette. Fællesområderne fremstår for socialtilsynet ufærdige, der er ikke mulighed for afskærmning for eleverne. Socialtilsynet har vanskeligt ved at se, hvor eleverne går hen, når de har behov for at trække sig. Ledelsen oplyser følgende i forhold til de fysiske rammer. ”der har været forsøgt forskellige ting, men vi er stadig i tænkeboks omkring, hvordan vi kan indrette, så miljøerne både er attraktive, men heller ikke står i kontrast til hvad vi ønsker at opnå. De skal ikke sidde og hygge sig for meget i et sofaarrangement, så de ikke kommer ind til time… Vi har haft en strategi med at gøre det hele så minimalt som muligt, og så efterfølgende fylde på med hvad der kunne være brug for”. En medarbejder oplyser følgende ”der er lidt forskellige holdninger til indretningen af fællesarealerne. Hvad har målgruppen egentlig behov for. Vi afprøver forskellige ting”. Udendørsarealerne deles med to andre af Behandlingsskolerne, hvilket i perioder gør, at der kan være mange elever på udendørsarealerne. Det observeres, hvordan de to elever trygt anvender fodboldbanen, og lader til at have et godt kendskab til udendørsarealerne. Socialtilsynet lægger i bedømmelse vægt på, at skolens fysiske rammer er velegnede til formålet, dog kan udendørsarealerne ses som værende med mindre fysisk plads, hvis de skal rumme elever fra alle tre Behandlingsskoler samtidig, og der også skal være plads til afskærmning for eleverne. Ved tilsynsbesøget ses det ikke umiddelbart, at eleverne anvender udendørsarealerne i pauserne, da de ofte bliver indenfor. Socialtilsynet anerkender, at et af kendetegnene for skolens målgruppe er at inventar kan blive ødelagt, men opfordre samtidig skolen til at gå i tænkeboks i forhold til, hvordan skolens indendørs arealer kan blive mere attraktive og samtidig imødekomme de udfordringer som målgruppen har. | |
Bedømmelse af kriteriet | 3 |
Kriterium 2 | Eleverne trives i de fysiske rammer |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen ændres fra 4 til 3. I bedømmelsen lægges der vægt på interview med eleverne. Derudover lægger socialtilsynet vægt på egne observationer under tilsynsbesøget. I interview med eleverne, havde eleverne fokus på toiletterne. De beskrev toiletterne som ” beskidte og nogle gange decideret ulækre”. | |
I spørgeskemaundersøgelsen fra forældrene fremhæver en af forældrene toiletterne som ”uhumske og uhygiejniske” Ledelsen oplyser,” at de er meget opmærksomme på toiletterne, men selv om toiletterne tjekkes flere gange i løbet af dagen, så skal der ikke meget til, før det hurtigt bliver udsat/ulækkert. Vi har fire toiletter til 21 elever. Så det giver en vis belastning”. Det ses også i elevrådsreferater, at der har været talt om rengøring på toilet og et ønske om, at dette tages op på personalemøde med henblik på, at få en snak om ”gode toilet vaner”. Socialtilsynet ser positivt på, at der er fra skolens side er et fokus på rengøringen omkring toiletterne, men oplever ved tilsynsbesøget, at dette fortsat er noget der fylder for eleverne, og kan være en hindring i forhold til, hvis eleverne holder sig for at undgå at anvende toiletterne. Socialtilsynet har observeret eleverne i de fysiske rammer i undervisningen, i pause og i frokostpausen samt ved rundvisning. Socialtilsynet har observeret, at eleverne fremstår trygge og begår sig hjemmevant i de fysiske rammer. To elever viste rundt og fortalte, hvordan eleverne bruger de fysiske rammer dels i forbindelse med klasseundervisning og dels i pauserne. Eleverne viste et pauserum som aktuelt anvendes til en elev, der har behov for eneundervisning. | |
Bedømmelse af kriteriet | 3 |