Vibyantenne og Stofa indgår ny aftale om samarbejde.
Vibyantenne og Stofa indgår ny aftale om samarbejde.
Aftalen indebærer at Stofa fremover varetager de administrative og praktiske opgaver omkring pakkevalg, opkrævning, service, bredbånd og telefoni. Aftalen indebærer, at alle medlemmer stilles ens med hensyn til betaling for modtagelsen af valgte ydelser.
Vibyantenne fortsætter i uændret form som selvstændig forening, men skal fremover lægge kræfterne i at vedligeholde og udbygge anlægget, en udbygning der sikrer at foreningen også fremover kan levere alle de nye tjenester der kommer, men også at holde øje med om der kan udvides til andre områder og dermed få flere medlemmer til foreningen.
Den nye aftale træder i kraft januar 2014, og indebærer at der sker ændringer i pakkestrukturen, der flyttes rundt på de digitale kanaler og enkelte analoge udgår.
Aftalen indebærer også, at der kan leveres det som medlemmerne har ønsket i mange år, nemlig næsten frit valg af programmer, dog er der nogle ting der skal være opfyldt først.
Det frie valg kræver, at man som minimum skal aftage pakke 1, så det er altså frit valg ovenpå kanalerne i pakke 1. Foreningens anlæg skal også være fuldt udbygget til at kunne rumme de nye tjenester, hvilket er på plads.
Der er også nogle krav til, hvor enkelte kanaler skal placeres, det betyder at der i pakke 1 placeres følgende kanaler TV3, DK4, TV 2 Charlie og Kanal 5, dette sker i en prøveperiode frem til generalforsamlingen hvor der skal træffes endelig beslutning.
Aftalen indebærer også, at antallet af kanaler der udsendes i HD-format hæves markant, så TV- oplevelsen bliver bedre.
Alle medlemmer vil modtage brev om ændringerne, samt oplysning om priser og en ny kanalnøgle. Bestyrelsen håber medlemmerne tager godt i mod ændringerne som ofte har været efterspurgt.