AFTALE

AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet« og

DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt »Schweiz«, eller »kontraherende parter«,

ER BLEVET ENIGE OM AT INDGÅ FØLGENDE AFTALE:

Artikel 1

Tilbageholdelse fra schweiziske betalende agenters side

1. Rentebetalinger, som af en betalende agent, der er etab- leret på schweizisk område, udbetales til retmæssige ejere i den i artikel 4 fastlagte betydning, der er hjemmehørende i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, i det følgende benævnt

»medlemsstat«, er med forbehold af stk. 2 og artikel 2 genstand for en tilbageholdelse fra rentebetalingsbeløbet. Tilbageholdel- sessatsen er 15 % i de første tre år fra datoen for denne aftales anvendelse, 20 % i de efterfølgende tre år og derefter 35 %.

2. Rentebetalinger i forbindelse med fordringer emitteret af debitorer, der er hjemmehørende i Schweiz eller hører til ikke-hjemmehørende personers faste driftssteder i Schweiz, er undtaget fra tilbageholdelse. I denne aftale har »fast driftssted« samme betydning som i den relevante overenskomst om dobbeltbeskatning mellem Schweiz og debitors bopælsstat. Findes der ikke en sådan overenskomst, forstås ved »fast drifts- sted« et fast forretningssted, gennem hvilket en debitors forret- ninger udføres helt eller delvis.

3. Hvis Schweiz imidlertid nedsætter sin sats for forskudsbe- skatning af rentebetalinger af schweizisk oprindelse til fysiske personer, der har bopæl i medlemsstaterne, til under 35 %, skal det foretage en tilbageholdelse fra sådanne rentebetalinger. Tilbageholdelsessatsen skal svare til forskellen mellem den i stk. 1 fastsatte tilbageholdelsessats og den nye forskudsbeskat- ningssats. Den må dog ikke være højere end den i stk. 1 fast- satte sats.

Hvis Schweiz indskrænker anvendelsesområdet for sin lovgiv- ning om forskudsskat på rentebetalinger til fysiske personer med bopæl i medlemsstaterne, skal rentebetalinger, der således undtages fra forskudsbeskatning, gøres til genstand for tilbage- holdelse til de i stk. 1 fastsatte satser.

4. Stk. 2 finder ikke anvendelse på renter betalt af schwei- ziske investeringsfonde, der på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden eller senere er fritaget fra schweizisk forskudsskat på deres betalinger til fysiske personer, som er hjemmehørende i en af medlemsstaterne.

5. Schweiz træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de opgaver, der er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale, udføres af de betalende agenter, som er etableret på schweizisk område, og fastsætter specifikt de nærmere bestemmelser om procedurer og bøder.

Artikel 2

Frivillig oplysning

1. Schweiz fastlægger en procedure, som gør det muligt for den i artikel 4 omhandlede retmæssige ejer at undgå den tilba- geholdelse, der er fastlagt i artikel 1, ved udtrykkeligt at bemyn- dige sin betalende agent i Schweiz til at indgive information om rentebetalingerne til den kompetente myndighed i denne stat. En sådan bemyndigelse omfatter alle de rentebetalinger, som den betalende agent udbetaler til den retmæssige ejer.

2. Den information, som den betalende agent i tilfælde af den retmæssige ejers udtrykkelige bemyndigelse skal indgive, omfatter som et minimum følgende:

a) den retmæssige ejers identitet og bopæl fastlagt i henhold til artikel 5

b) den betalende agents navn og adresse

c) den retmæssige ejers kontonummer eller, dersom et sådant ikke findes, identifikation af den fordring, der giver anled- ning til renten, og

d) rentebetalingsbeløbet beregnet i henhold til artikel 3.

3. Den schweiziske kompetente myndighed videregiver den i stk. 2 omhandlede information til den kompetente myndighed i den retmæssige ejers bopælsmedlemsstat. Indberetningen af information skal være automatisk og finde sted mindst en gang om året inden for 6 måneder efter udgangen af skatteåret i Schweiz for alle rentebetalinger i det pågældende år.

4. Når den retmæssige ejer vælger denne procedure med frivillig oplysning eller på anden vis opgiver sin renteindtægt fra en schweizisk betalende agent til skattemyndighederne i sin bopælsmedlemsstat, skal renteindtægten beskattes i denne medlemsstat til samme satser som dem, der gælder for lignende indtægter indtjent i denne medlemsstat.

Artikel 3

Grundlaget for påligning af tilbageholdelse

1. Den betalende agent skal foretage tilbageholdelse i over- ensstemmelse med artikel 1, stk. 1, på følgende måde:

a) i tilfælde af en rentebetaling i den betydning, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra a): af det bruttorentebeløb, der er betalt eller krediteret

b) i tilfælde af en rentebetaling i den betydning, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra b) eller d): af det rente– eller indtægts- beløb, der er omhandlet i nævnte litra

c) i tilfælde af en rentebetaling i den betydning, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra c): af det rentebeløb, der er omhandlet i nævnte litra.

2. I forbindelse med stk. 1 fradrages det tilbageholdte beløb pro rata for den periode, i hvilken den retmæssige ejer har været indehaver af en fordring. Hvis den betalende agent ikke er i stand til at fastslå perioden på grundlag af den information, agenten råder over, skal den retmæssige ejer anses for at have været indehaver af fordringen i hele den periode, den har eksi- steret, medmindre ejeren kan fremlægge bevis for erhvervelses- datoen.

3. Andre former for skatter og tilbageholdelser end den i denne aftale omhandlede tilbageholdelse fra samme rentebeta- ling krediteres det tilbageholdelsesbeløb, der er beregnet i over- ensstemmelse med denne artikel.

4. Stk. 1, 2 og 3 gælder med forbehold af artikel 1, stk. 2.

Artikel 4

Definition af retmæssig ejer

1. I denne aftale forstås ved »retmæssig ejer« enhver fysisk person, der modtager en rentebetaling, eller enhver fysisk person, for hvem en rentebetaling er sikret, medmindre den pågældende fysiske person fremlægger bevis for, at rentebeta- lingen ikke er modtaget eller sikret til hans egen fordel. En fysisk person anses ikke for at være retmæssig ejer, hvis den pågældende:

a) optræder som betalende agent i henhold til artikel 6, eller

b) optræder på vegne af en juridisk person, en investeringsfond eller et sammenligneligt eller tilsvarende organ for kollektiv investering i værdipapirer, eller

c) optræder på vegne af en anden fysisk person, der er den retmæssige ejer, og som meddeler den betalende agent sin identitet og sit bopælsland.

2. Hvis den betalende agent har oplysninger, der tyder på, at den fysiske person, der modtager en rentebetaling, eller for hvem en rentebetaling er sikret, muligvis ikke er den retmæssige ejer, træffer agenten rimelige foranstaltninger til at fastslå den retmæssige ejers identitet. Hvis den betalende agent er ude af stand til at identificere den retmæssige ejer, behandler agenten den pågældende fysiske person som den retmæssige ejer.

Artikel 5

Den retmæssige ejers identitet og bopæl

For at fastslå den i artikel 4 definerede retmæssige ejers identitet og bopæl skal den betalende agent føre et register med oplys- ninger om efternavn, fornavn, adresse og bopæl i overensstem- melse med de schweiziske forskrifter til bekæmpelse af hvid- vaskning af penge. For kontraktlige forbindelser, der er optaget, eller, hvis sådanne kontraktlige forbindelser ikke findes, for transaktioner, der er gennemført den 1. januar 2004 eller derefter, fastslås bopælen for fysiske personer, der fremviser et pas eller et officielt identitetskort udstedt af en medlemsstat, og som erklærer at have bopæl i en stat, som ikke er en medlems- stat eller Schweiz, ved hjælp af en skattemæssig bopælsattest udstedt af den kompetente myndighed i den stat, hvor den fysiske person hævder at være hjemmehørende. Hvis en sådan attest ikke kan fremvises, anses bopælen for at befinde sig i den medlemsstat, der har udstedt passet eller ethvert andet officielt identitetsdokument.

Artikel 6

Definition af betalende agent

I denne aftale forstås ved »betalende agent« i Schweiz banker i henhold til schweizisk banklovgivning, børshandlere i henhold til forbundsloven om børser og værdipapirhandel, fysiske og juridiske personer med bopæl i eller etableret i Schweiz, inte- ressentskaber og faste driftssteder for udenlandske selskaber, som, også selvom det kun sker lejlighedsvis, accepterer, opbe- varer, investerer eller overfører aktiver for tredjeparter eller blot betaler eller sikrer betalingen af renter som led i deres forret- ningsvirksomhed.

Artikel 7

Definition af rentebetalinger

1. I denne aftale forstås ved »rentebetalinger«:

a) renter betalt eller krediteret en konto vedrørende fordringer af enhver art, herunder renter betalt af schweiziske betalende agenter på »fiduciary deposits« til fordel for retmæssige ejere som defineret i artikel 4, med eller uden prioritetsgaranti eller klausuler om andel i debitors overskud, navnlig indtægter fra statsgældsbeviser og indtægter fra obligationer eller forskrivninger, herunder præmier eller gevinster i tilknytning til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, men ikke renter på lån mellem private fysiske personer, der ikke handler som led i deres forret- ningsvirksomhed. Strafrenter for sen betaling betragtes ikke som rentebetalinger.

b) påløbne eller kapitaliserede renter i forbindelse med afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af de i litra a) omhandlede fordringer

c) indkomst afledt af rentebetalinger, enten direkte eller via en enhed omhandlet i artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af ventebetalinger, i det følgende benævnt »direktivet«, udloddet af

i) institutter for kollektiv investering med hjemsted i en medlemsstat

ii) enheder med hjemsted i en medlemsstat, der gør brug af den i direktivets artikel 4, stk. 3, fastsatte mulighed, og som underretter den betalende agent xxxxx

iii) institutter for kollektiv investering etableret uden for de kontraherende parters område

iv) schweiziske investeringsfonde, som på tidspunktet for eller efter denne aftales ikrafttræden er fritaget for

schweizisk forskudsbeskatning af deres betalinger til fysiske personer, som har bopæl i en medlemsstat

d) indkomst i forbindelse med afståelse, indfrielse eller tilba- gekøb af andele eller enheder i følgende institutter og enheder, hvis de direkte eller indirekte via andre institutter for kollektiv investering eller enheder som omhandlet nedenfor investerer mere end 40 % af deres aktiver i fordringer omhandlet i litra a):

i) institutter for kollektiv investering med hjemsted i en medlemsstat

ii) enheder med hjemsted i en medlemsstat, der gør brug af den i direktivets artikel 4, stk. 3, fastsatte mulighed og underretter den betalende agent herom

iii) institutter for kollektiv investering etableret uden for de kontraherende parters område

iv) schweiziske investeringsfonde, som på tidspunktet for eller efter denne aftales ikrafttræden er fritaget for schweizisk forskudsbeskatning af deres betalinger til fysiske personer, som har bopæl i en medlemsstat.

2. I henseende til stk. 1, litra c), skal den samlede indkomst, dersom en betalende agent ikke har nogen oplysninger om, hvor stor en del af indkomsten der afledes af rentebetalinger, betragtes som rentebetaling

3. I henseende til stk. 1, litra d), skal procentsatsen, dersom en betalende agent ikke har nogen oplysninger om procent- satsen for de aktiver, der er investeret i fordringer eller i andele eller enheder i henhold til nævnte stykke, anses for at være højere end 40 %. Hvis agenten ikke er i stand til at fast- lægge beløbet for den indkomst, som den retmæssige ejer har realiseret, betragtes indkomsten som værende provenuet af afståelsen, indfrielsen eller tilbagekøbet af andelene eller enhe- derne.

4. Indkomster i relation til institutter eller enheder, som har investeret op til 15 % af deres aktiver i fordringer i den i stk. 1, litra a), anførte betydning, betragtes ikke som rentebetaling i henhold til stk. 1, litra c) og d).

5. Den i stk. 1, litra d), og stk. 3 omhandlede procentsats skal fra den 1. januar 2011 være 25 %.

6. De i stk. 1, litra d), og stk. 4 omhandlede procentsatser fastsættes under henvisning til investeringspolitikken som fast- lagt i fondsbestemmelserne eller vedtægterne for de berørte institutter eller enheder og, hvis sådanne ikke findes, under henvisning til den faktiske sammensætning af de berørte insti- tutters eller enheders aktiver.

Artikel 8

Deling af provenu

1. Schweiz beholder 25 % af det provenu, der fremkommer som følge af tilbageholdelsen i henhold til denne aftale og over- fører 75 % af provenuet til den medlemsstat, hvor den retmæs- sige ejer har bopæl.

2. Disse overførsler finder hvert år sted i form af en enkelt betaling pr. medlemsstat senest inden for en periode på 6 måneder efter afslutningen af skatteåret i Schweiz.

Artikel 9

Afskaffelse af dobbeltbeskatning

1. Hvis renter modtaget af en retmæssig ejer har været genstand for en tilbageholdelse fra den betalende agent i Schweiz, indrømmer den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, ham en skattegodtgørelse svarende til det tilbageholdte beløb. Hvis dette beløb er højere end det skyldige skattebeløb for hele det rentebeløb, der er genstand for tilbageholdelse i henhold til den nationale lovgiv- ning, skal den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, tilbagebetale det overskydende beløb af den tilbageholdte skat til den retmæssige ejer.

2. Hvis renter modtaget af en retmæssig ejer har været genstand for anden form for skat og tilbageholdelse end det, der er omhandlet i denne aftale, og den medlemsstat, hvor den pågældende har skattemæssig bopæl, indrømmer skattegodtgø- relse for sådanne skatter og tilbageholdelser i henhold til sin nationale lovgivning eller dobbeltbeskatningsoverenskomster, krediteres disse andre skatter og tilbageholdelser, før proceduren i stk. 1 tages i anvendelse. Den medlemsstat, hvor den pågæl- dende har skattemæssig bopæl, skal acceptere de attester, der udstedes af schweiziske betalende agenter som behørigt bevis for skatten eller tilbageholdelsen ud fra den forståelse, at den kompetente myndighed i den skattemæssige bopælsmedlemsstat gennem den schweiziske kompetente myndighed vil kunne få kontrolleret oplysningerne i de attester, der er udstedt af schwei- ziske betalende agenter.

3. Den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skatte- mæssige bopæl, kan i stedet for den ordning med skattegodt- gørelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2, foretage tilbagebetaling af den tilbageholdelse, der er omhandlet i artikel 1.

Artikel 10

Informationsudveksling

1. De kompetente myndigheder i Schweiz og i en medlems- stat udveksler informationer om adfærd, der udgør skattesvig i henhold til lovgivningen i den stat, som anmodningen er rettet til, eller tilsvarende for indkomst, der er omfattet af aftalen.

»Tilsvarende« omfatter kun overtrædelser med samme ulovlig- hedsgrad som skattesvig i henhold til lovgivningen i den stat, som anmodningen er rettet til. Som svar på en behørigt begrundet anmodning skal den stat, som anmodningen er rettet til, videregive information med hensyn til spørgsmål,

som den stat, der fremsætter anmodningen, er ved eller påtænker at undersøge som led i en administrativ, civilretlig eller strafferetlig procedure. Uden at det berører anvendelsesom- rådet for informationsudveksling som omhandlet i dette stykke, udveksles information i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Schweiz og medlemsstaterne, og behandles som fortrolige i overensstemmelse dermed.

2. Den stat, som anmodningen er rettet til, skal, når den afgør, om der kan videregives information som svar på anmod- ningen, anvende de regler om forældelsesfrist, der gælder i henhold til lovgivningen i den stat, som fremsætter anmod- ningen, og ikke de regler om forældelsesfrist, der gælder hos den selv.

3. Den stat, som anmodningen er rettet til, skal videregive information, når den stat, der fremsætter anmodningen, har en rimelig mistanke om, at den pågældende adfærd udgør skatte- svig eller tilsvarende. Den stat, der fremsætter anmodningen, kan basere sin mistanke om skattesvig eller tilsvarende på:

a) dokumenter, uanset om de er bekræftede eller ej, herunder også, men ikke udelukkende, virksomhedsregistre, regnskabs- bøger eller information om bankkonti

b) vidnesbyrd fra skatteyderen

c) information fra en meddeler eller anden tredjemand, som er uafhængigt bekræftet eller på anden vis må formodes at være pålidelig, eller

d) indiciebevis.

4. Schweiz indleder bilaterale forhandlinger med hver af medlemsstaterne for at definere individuelle kategorier af tilfælde, der kommer ind under »tilsvarende«, i overensstem- melse med de pågældende staters skatteprocedurer.

Artikel 11

Kompetente myndigheder

I denne aftale forstås ved »kompetente myndigheder« de myndigheder, der er opført i bilag I.

Artikel 12

Konsultation

Hvis der opstår en uoverensstemmelse mellem den schweiziske kompetente myndighed og en eller flere af de kompetente myndigheder, der henvises til i artikel 11, med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale, bestræber de sig på at løse den efter fælles overenskomst. De skal straks underrette Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og de andre medlemsstaters kompetente myndigheder om resulta- terne af deres konsultationer. I forbindelse med spørgsmål om fortolkning kan Kommissionen efter anmodning fra enhver af de kompetente myndigheder deltage i konsultationer.

Artikel 13

Revision

1. De kontraherende parter konsulterer hinanden mindst hvert tredje år eller efter anmodning fra en af de kontraherende parter med henblik på at undersøge og — hvis de kontrahe- rende parter skønner det nødvendigt — forbedre aftalens tekniske funktion og vurdere den internationale udvikling. Konsultationerne holdes inden for en frist på én måned efter anmodningen eller i hastende tilfælde hurtigst muligt.

2. På grundlag af en sådan vurdering kan de kontraherende parter konsultere hinanden for at undersøge, om det er nødven- digt at ændre aftalen under hensyntagen til den internationale udvikling.

3. Så snart der foreligger tilstrækkelige erfaringer med den fuldstændige gennemførelse af aftalens artikel 1, stk. 1, konsul- terer de kontraherende parter hinanden for at undersøge, om det er nødvendigt at ændre aftalen under hensyntagen til den internationale udvikling.

4. Med henblik på de i stk. 1, 2 og 3 nævnte konsultationer skal hver kontraherende part underrette den anden kontrahe- rende part om eventuelle udviklinger, som vil kunne få indfly- delse på, om denne aftale fungerer korrekt. Det omfatter også enhver form for relevant aftale mellem en af de kontraherende parter og et tredjeland.

Artikel 14

Forbindelse med bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskom- ster

Bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Schweiz og medlemsstaterne er ikke til hinder for, at der fore- tages den tilbageholdelse, der er fastlagt i denne aftale.

Artikel 15

Betaling af udbytter, renter og royalties mellem selskaber

1. Uden at det berører anvendelsen af nationale eller aftale- baserede bestemmelser om forebyggelse af svig eller misbrug i Schweiz og i medlemsstaterne, skal udbytter, der betales af datterselskaber til moderselskaber, ikke beskattes i kildestaten, når

— moderselskabet direkte ejer mindst 25 % af kapitalen i et sådant datterselskab i en periode på mindst to år, og

— et selskab er skattemæssigt hjemmehørende i en medlems- stat, og det andet selskab er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, og

— ingen af selskaberne i henhold til dobbeltbeskatnings- overenskomst med noget tredjeland er skattemæssigt hjem- mehørende i det pågældende tredjeland, og

— begge selskaber er underlagt selskabsskat uden fritagelse, og begge er aktieselskaber (1).

Estland kan imidlertid, så længe det beskatter udloddet udbytte uden at beskatte udbytter, der ikke udloddes, og senest indtil den 31. december 2008, fortsat anvende denne beskatning på udbytte udloddet fra estiske datterselskaber til deres modersel- skaber etableret i Schweiz.

2. Uden at det berører anvendelsen af nationale eller over- enskomstbaserede bestemmelser om forebyggelse af svig eller misbrug i Schweiz og i medlemsstaterne, skal renter og royal- ties, der betales mellem associerede selskaber eller deres faste driftssteder, ikke beskattes i kildestaten, når

— sådanne selskaber er associerede ved direkte at eje mindst 25 % i en periode på mindst to år, eller begge ejes af et tredje selskab, som direkte ejer mindst 25 % af kapitalen i både det første og det andet selskab i en periode på mindst to år, og

— et selskab er skattemæssigt hjemmehørende eller et fast driftssted er beliggende i en medlemsstat, og det andet selskab er skattemæssigt hjemmehørende eller det andet faste driftssted er beliggende i Schweiz, og

— ingen af selskaberne i henhold til dobbeltbeskatningsoveren- skomster med noget tredjeland er skattemæssigt hjemmehø- rende i det pågældende tredjeland, og ingen af de faste driftssteder befinder sig i det pågældende tredjeland, og

— alle selskaber er underlagt selskabsskat uden specifik frita- gelse med hensyn til betalinger af renter og royalties, og alle er aktieselskaber (1).

I de tilfælde hvor der i henhold til Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater, fastsættes en overgangsperiode for en bestemt medlemsstat, skal den pågældende medlemsstat dog først iagttage ovenstående ordninger for betaling af renter og royalties efter udløbet af overgangsperioden.

(1) Med hensyn til Schweiz dækker udtrykket »aktieselskab«:

— société anonyme/Aktiengesellschaft/società anonima

— société à responsabilité limitée/Gesellschaft mit beschränkter Haftung/società a responsabilità limitata

— société en commandite par actions/Kommanditaktiengesell- schaft/società in accomandita per azioni.

3. Eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Schweiz og medlemsstaterne, som på tidspunktet for vedta- gelsen af denne aftale indeholder bestemmelser om en gunsti- gere beskatning af betalinger af dividender, renter og royalties, berøres ikke heraf.

Artikel 16

Overgangsbestemmelser for omsættelige værdipapirer (1)

1. Fra datoen for anvendelsen af denne aftale og så længe mindst en af medlemsstaterne også anvender lignende bestem- melser, dog senest indtil den 31. december 2010, betragtes nationale og internationale obligationer og andre omsættelige værdipapirer, som første gang er emitteret før den 1. marts 2001, eller for hvis vedkommende det oprindelige emissions- prospekt før denne dato blev godkendt af de kompetente myndigheder i emissionsstaten, ikke som fordringer i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), forudsat at der ikke er foretaget nogen yderligere emissioner af sådanne omsættelige værdipa- pirer den 1. marts 2002 eller derefter.

Så længe mindst en af medlemsstaterne også anvender lignende bestemmelser, finder bestemmelserne i denne artikel dog fortsat anvendelse efter den 31. december 2010 med hensyn til omsæt- telige værdipapirer:

— der indeholder en klausul om »gross–up« og førtidig indfri- else, og

— hvor den betalende agent som defineret i artikel 6 er etab- leret i Schweiz, og

— den betalende agent betaler renter direkte til eller sikrer betaling af renter til umiddelbar fordel for en retmæssig ejer, der er hjemmehørende i en af medlemsstaterne.

Hvis og når alle medlemsstater ophører med at anvende lignende bestemmelser, finder bestemmelserne i denne artikel kun fortsat anvendelse for omsættelige værdipapirer:

— der indeholder en klausul om »gross–up« og førtidig indfri- else, og

— hvor emittentens betalende agent er etableret i Schweiz, og

— den betalende agent betaler renter direkte til eller sikrer betaling af renter til umiddelbar fordel for en retmæssig ejer, der er hjemmehørende i en af medlemsstaterne.

(1) Ligesom i direktivet finder disse overgangsbestemmelser også anven- delse på omsættelige værdipapirer, der indehaves gennem investe- ringsfonde.

Hvis der den 1. marts 2002 eller derefter er foretaget en yder- ligere emission af et ovenfor nævnt omsætteligt værdipapir emitteret af en regering eller en dermed beslægtet enhed, der handler i egenskab af offentlig myndighed, eller hvis rolle er anerkendt ved en international traktat (opført i bilag II til denne aftale), betragtes hele emissionen af dette værdipapir bestående af den oprindelige emission og enhver yderligere emission som en fordring i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a).

Hvis der den 1. marts 2002 eller derefter er foretaget en yder- ligere emission af et ovenfor nævnt omsætteligt værdipapir emitteret af enhver anden emittent, der ikke er omfattet af fjerde afsnit, betragtes en sådan yderligere emission som en fordring i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a).

2. Denne artikel forhindrer ikke Schweiz og medlemsstaterne i fortsat at beskatte indtægter fra de i stk. 1 omhandlede omsæt- telige værdipapirer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

Artikel 17

Undertegnelse, ikrafttræden og gyldighedsperiode

1. Denne aftale kræver de kontraherende parters ratifikation eller godkendelse i overensstemmelse med deres egne proce- durer. De kontraherende parter underretter hinanden, når disse procedurer er tilendebragt. Aftalen træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste notifikation.

2. Med forbehold af opfyldelsen af de forfatningsmæssige krav i Schweiz og kravene i EF-lovgivningen vedrørende indgåelse af internationale aftaler og af bestemmelserne i artikel 18 gennemfører og anvender Schweiz og, i de tilfælde hvor det er relevant, Fællesskabet effektivt denne aftale fra den

1. januar 2005 og underretter hinanden herom.

3. Denne aftale gælder, indtil den opsiges af en kontrahe- rende part.

4. Hver af de kontraherende parter kan opsige denne aftale ved notifikation herom til den anden part. I så tilfælde ophører aftalen med at være i kraft 12 måneder efter notifikationen.

Artikel 18

Anvendelse og suspension af anvendelse

1. Anvendelsen af denne aftale er betinget af, at medlems- staternes afhængige eller associerede territorier, der er nævnt i rapporten fra Rådet (økonomiske og finansielle spørgsmål) til Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira, den 19. og 20. juni 2000, samt Amerikas Forenede Stater, Andorra, Liechtenstein, Monaco og Xxx Xxxxxx indfører og gennemfører foranstalt- ninger, der er i overensstemmelse med eller svarer til foranstalt- ningerne i direktivet eller i denne aftale, med undtagelse af artikel 15 i denne aftale, og at det sker med samme gennem- førelsesdatoer.

2. De kontraherende parter fastslår efter fælles overenskomst mindst 6 måneder før den i artikel 17, stk. 2, omhandlede dato, om betingelsen i stk. 1 vil blive opfyldt under hensyntagen til ikrafttrædelsesdatoerne for de relevante foranstaltninger i de pågældende tredjelande og afhængige eller associerede territo- rier. Hvis de kontraherende parter ikke fastslår, at betingelsen vil blive opfyldt, fastsætter de efter fælles overenskomst en ny dato for artikel 17, stk. 2.

3. Uanset stk. 1 og 2 gælder artikel 15 for Spanien med virkning fra ikrafttrædelsesdatoen for en bilateral aftale mellem Spanien og Schweiz om udveksling af information efter anmod- ning i administrative, civilretlige eller strafferetlige sager om skattesvig som defineret i lovene i den stat, som anmodningen er rettet til, eller tilsvarende med hensyn til indkomsttyper, der ikke er omfattet af denne aftale, men som er omfattet af en overenskomst eller en aftale om afskaffelse af dobbeltbeskatning af indkomst og kapital mellem Spanien og Schweiz.

4. Anvendelsen af denne aftale eller af dele deraf kan suspen- deres af en af de kontraherende parter med omgående virkning gennem notifikation af den anden part, såfremt direktivet eller en del af direktivet ophører med at gælde enten midlertidigt eller permanent i overensstemmelse med gældende EF-ret eller i tilfælde af, at en medlemsstat måtte suspendere anvendelsen af sine gennemførelsesbestemmelser.

5. De kontraherende parter kan hver især suspendere anven- delsen af denne aftale gennem notifikation af den anden part i tilfælde af, at et af de tredjelande eller territorier, der er omhandlet i stk. 1, efterfølgende måtte ophøre med at anvende de i samme stykke omhandlede foranstaltninger. En suspension af anvendelsen må tidligst finde sted to måneder efter notifikationen. Anvendelsen af denne aftale genoptages, så snart foranstaltningerne genindføres.

Artikel 19

Krav og slutopgørelse

1. Hvis denne aftale opsiges eller dens anvendelse suspen- deres enten helt eller delvis, berøres fysiske personers krav i henhold til artikel 9 ikke deraf.

2. Schweiz skal i så tilfælde udarbejde en slutopgørelse ved udløbet af denne aftales gyldighedsperiode og udbetale et slut- beløb til medlemsstaterne.

Artikel 20

Territorialt anvendelsesområde

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelsen af De Europæiske Fællesskaber finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side for Schweiz' område.

Artikel 21

Bilag

1. Bilagene udgør en integrerende del af denne aftale.

2. Listen over kompetente myndigheder i bilag I kan ændres ved notifikation til den anden kontraherende part, af Schweiz for så vidt angår den i litra a), i bilaget nævnte myndighed og af Fællesskabet for så vidt angår de øvrige myndigheder.

Listen over beslægtede enheder i bilag II kan ændres efter fælles overenskomst.

Artikel 22

Sprog

1. Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

2. Tekstudgaven af denne aftale på maltesisk vil blive bekræftet af de kontraherende parter på grundlag af en brev- veksling. Denne tekst får samme gyldighed som teksterne på de i stk. 1 nævnte sprog.

EN FE DE LO CUAL, los plenipotenciarios abajo firmantes suscriben el presente Acuerdo.

NA DŮKAZ ČEHOŽ připojili níže podepsaní zplnomocnění zástupci k této smlouvě své podpisy. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

ZU XXXXXX DESSEN haben die unterzeichneten Bevollmächtigten ihre Unterschriften unter dieses Abkommen gesetzt. SELLE KINNITUSEKS on täievolilised esindajad käesolevale lepingule alla kirjutanud.

ΣΕ ΠΙΣΤΩΣΗ ΤΩΝ ΑΝΩΤΕΡΩ, οι υπογράφοντες πληρεξούσιοι έθεσαν την υπογραφή τους κάτω από την παρούσα συμφωνία. IN WITNESS WHEREOF, the undersigned Plenipotentiaries have hereunto set their hands.

EN FOI DE QUOI, les plénipotentiaires soussignés ont apposé leurs signatures au bas du présent accord. IN FEDE DI CHE, i plenipotenziari sottoscritti hanno apposto la propria firma in calce al presente accordo. TO APLIECINOT, attiecīgi pilnvarotas personas ir parakstījušas šo nolīgumu.

TAI PALIUDYDAMI, šj Susitarimą pasirašė toliau nurodyti jgaliotieji atstovai.

FENTIEK HITELÉÜL e megállapodást az alulírott meghatalmazottak alább kézjegyükkel látták el. B'XIEHDA TA' DAN, il-Plenipotenzjari hawn taħt iffirmati ffirmaw dan il-Ftehim.

TEN BLIJKE WAARVAN de ondergetekende gevolmachtigden hun handtekening onder deze overeenkomst hebben geplaatst.

W DOWÓD CZEGO, niżej podpisani pełnomocnicy złożyli swoje podpisy.

EM FÉ DO QUE, os plenipotenciários abaixo assinados apuserem as suas assinaturas no final do presente Acordo. NA DÔKAZ ČOHO dolupodpísaní splnomocnení zástupcovia podpísali túto dohodu.

V POTRDITEV TEGA so spodaj podpisani pooblaščenci podpisali ta sporazum.

TÄMÄN VAKUUDEKSI allamainitut täysivaltaiset edustajat ovat allekirjoittaneet tämän sopimuksen. TILL BEVIS HÄRPÅ har undertecknade befullmäktigade undertecknat detta avtal.

Hecho en Luxemburgo, el veintiseis de octubre del dos mil cuatro. V Lucemburku dne dvacátého šestého října dva tisíce čtyři.

Udfærdiget i Luxembourg den seksogtyvende oktober to tusind og fire. Geschehen zu Luxemburg am sechsundzwanzigsten Oktober zweitausendundvier.

Kahe tuhande neljanda aasta oktoobrikuu kahekümme kuuendal päeval Luxembourgis.

Έγινε στο Λουξεμβούργο, στις είκοσι έξι Οκτωβρίου δύο χιλιάδες τέσσερα.

Done at Luxembourg on the twenty-sixth day of October in the year two thousand and four. Fait à Luxembourg, le vingt-six octobre deux mille quatre.

Fatto a Lussembourgo, addì ventisei ottobre duemilaquattro. Luksemburgā, divi tūkstoši ceturtā gada divdesmit sestajā oktobrī.

Priimta du tūkstančiai ketvirtų metų spalio dvidešimt šeštą dieną Liuksemburge. Kelt Luxembourgban, a kettőezer negyedik év október huszonhatodik napján.

Magħmula fil-Lussemburgu fis-sitta u għoxrin jum ta' Ottubru tas-sena elfejn u erbgħa. Gedaan te Luxemburg, de zesentwintigste oktober tweeduizendvier.

Sporządzono w Luksemburgu w dniu dwudziestym szóstym października roku dwutysięcznego czwartego. Feito em Luxemburgo, em vinte e seis de Outubro de dois mil e quatro.

V Luxemburgu dvadsiateho šiesteho októbra dvetisícštyri.

V Luxembourgu, dne šestindvajsetega oktobra leta dva tisoč štiri.

Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäkuudentena päivänä lokakuuta vuonna kaksituhattaneljä. Som skedde i Luxemburg den tjugosjätte oktober tjugohundrafyra.

Por la Comunidad Europea Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab Für die Europäische Gemeinschaft Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community Pour la Communauté européenne Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap W imieniu Wspólnoty Europejskiej Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo za Evropsko skupnost Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione svizzera

BILAG I

LISTE OVER KOMPETENTE MYNDIGHEDER

I forbindelse med denne aftale er følgende myndigheder »kompetente myndigheder«:

a) i Schweiz, le Directeur de l’Administration fédérale des Contributions/der Direktor der Eidgenössischen Steuerverwal- tung/il direttore dell'Amministrazione federale delle contribuzioni eller dennes stedfortræder eller repræsentant

b) i Kongeriget Belgien: De Minister van Financiën/Le Ministre des Finances eller en bemyndiget repræsentant

c) i Den Tjekkiske Republik: Ministr financí eller en bemyndiget repræsentant

d) i Kongeriget Danmark: Skatteministeren eller en bemyndiget repræsentant

e) i Forbundsrepublikken Tyskland: Der Bundesminister der Finanzen eller en bemyndiget repræsentant

f) i Estland: Rahandusminister eller en bemyndiget repræsentant

g) i Den Hellenske Republik: Ο Υπουργός των Οικονομικών eller en bemyndiget repræsentant

h) i Kongeriget Spanien: El Ministro de Hacienda eller en bemyndiget repræsentant

i) i Den Franske Republik: Le Ministre chargé du budget eller en bemyndiget repræsentant

j) i Irland: The Revenue Commissioners eller deres bemyndigede repræsentanter

k) i Den Italienske Republik: Il Capo del Dipartimento per le Politiche Fiscali eller en bemyndiget repræsentant

l) i Cypern: Υπουργός Οικονομικών eller en bemyndiget repræsentant

m) i Letland: Finanšu ministrs eller en bemyndiget repræsentant

n) i Litauen: Finansų ministras eller en bemyndiget repræsentant;

o) i Storhertugdømmet Luxembourg: Le Ministre des Finances eller en bemyndiget repræsentant; med henblik på anvendelsen af artikel 10 er den kompetente myndighed dog le Procureur Général d'État luxembourgeois

p) i Ungarn: A pénzügyminiszter eller en bemyndiget repræsentant

q) i Malta: Il-Ministru responsabbli għall-Finanzi eller en bemyndiget repræsentant

r) i Kongeriget Nederlandene: De Minister van Financiën eller en bemyndiget repræsentant

s) i Republikken Østrig: Der Bundesminister für Finanzen eller en bemyndiget repræsentant

t) i Polen: Minister Finansów eller en bemyndiget repræsentant

u) i Den Portugisiske Republik: O Ministro das Finanças eller en bemyndiget repræsentant

v) i Slovenien: Minister za finance eller en bemyndiget repræsentant

w) i Slovakiet: Minister financií eller en bemyndiget repræsentant

x) i Republikken Finland: Valtiovarainministeriö/Finansministeriet eller en bemyndiget repræsentant

y) i Kongeriget Sverige: Finansdepartementet eller en bemyndiget repræsentant,

z) i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og de europæiske territorier, for hvilke Det Forenede Konge- rige har ansvaret for de eksterne forbindelser: the Commissioners of Inland Revenue eller deres bemyndigede repræsentant og den kompetente myndighed i Gibraltar, som Det Forenede Kongerige udpeger i overensstemmelse med de aftalte ordninger vedrørende de gibraltariske myndigheder i forbindelse med EU- og EF-instrumenter og dertil knyttede traktater meddelt medlemsstaterne og Den Europæiske Unions institutioner af 19. april 2000, som Gene- ralsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union skal sende en kopi af til Schweiz, og som finder anvendelse på denne aftale.

BILAG II

LISTE OVER BESLÆGTEDE ENHEDER

I forbindelse med artikel 16 i denne aftale skal følgende enheder betragtes som en »dermed beslægtet enhed, der handler i egenskab af offentlig myndighed, eller hvis rolle er anerkendt ved en international traktat«

ENHEDER I DEN EUROPÆISKE UNION:

Belgien

Vlaams Gewest (regionen Flandern) Région wallonne (regionen Vallonien)

Région de Bruxelles Capitale/Brussels Hoofdstedelijk Gewest (Bruxelles–regionen) Communauté française (det franske fællesskab)

Vlaamse Gemeenschap (det flamske fællesskab) Deutschsprachige Gemeinschaft (det tysksprogede fællesskab)

Spanien

Xunta de Galicia (regeringen i den selvstyrende region Galicien) Junta de Andalucía (regeringen i den selvstyrende region Andalusien)

Junta de Extremadura (regeringen i den selvstyrende region Extremadura)

Junta de Castilla-La Mancha (regeringen i den selvstyrende region Castilien-La Mancha) Junta de Castilla y León (regeringen i den selvstyrende region Castilien y Léon) Gobierno Foral de Navarra (regeringen i den selvstyrende region Navarra)

Govern de les Illes Balears (regeringen i den selvstyrende region Balearerne) Generalitat de Catalunya (regeringen i den selvstyrende region Catalonien) Generalitat de Valencia (regeringen i den selvstyrende region Valencia) Diputación General de Aragón (regeringen i den selvstyrende region Aragonien)

Gobierno de las Islas Canarias (regeringen i den selvstyrende region De Kanariske Øer) Gobierno de Murcia (regeringen i den selvstyrende region Murcia)

Gobierno de Madrid (regeringen i den selvstyrende region Madrid)

Gobierno de la Comunidad Autónoma del País Vasco/Euzkadi (regeringen i den selvstyrende region Baskerlandet) Diputación Foral de Guipúzcoa (provinsrådet i Guipuzcoa)

Diputación Foral de Vizcaya/Bizkaia (provinsrådet i Vizcaya) Diputación Foral de Alava (provinsrådet i Alava) Ayuntamiento de Madrid (Madrid kommune)

Ayuntamiento de Barcelona (Barcelona kommune) Cabildo Insular de Gran Canaria (Gran Canarias øråd) Cabildo Insular de Tenerife (Tenerifes øråd)

Instituto de Crédito Oficial (kreditinstituttet Instituto de Crédito Oficial)

IInstituto Catalán de Finanzas (det Catalanske kreditinstitut Instituto Catalán de Finanzas) Instituto Valenciano de Finanzas (det valencianske kreditinstitut Instituto Valenciano de Finanzas)

Grækenland

Οργανισμός Τηλεπικοινωνιών Ελλάδος (det græske teleselskab) Οργανισμός Σιδηροδρόμων Ελλάδος (det græske skinnenetselskab) ημόσια Επιχείρηση Ηλεκτρισμού (det offentlige elselskab)

Frankrig

Caisse d’amortissement de la dette sociale (CADES) (fonden til dækning af underskuddet på den sociale sikringsordning) Agence française de développement (AFD) (det franske agentur for udviklingsbistand)

Réseau ferré de France (RFF) (Frankrigs skinnenet)

Caisse nationale des autoroutes (CNA) (de franske motorvejes finansieringsselskab) Assistance publique — hôpitaux de Paris (APHP) (Paris’ sociale sygehusselskab) Charbonnages de France (CDF) (Frankrigs kulminer)

Entreprise minière et chimique (EMC) (mine- og kemiselskabet)

Italien Regionerne Provinserne Kommunerne

Cassa Depositi e Prestiti (det offentlige deponerings- og låneinstitut)

Letland

Pašvaldības (lokale myndigheder)

Polen

gminy (kommuner) powiaty (distrikter) województwa (provinser)

związki gmin (kommuneforeninger) powiatów (distriktforeninger) województw (provinsforeninger)

miasto stołeczne Warszawa (hovedstaden Warszawa)

Agencja Restrukturyzacji i Modernizacji Rolnictwa (Agenturet for omstrukturering og modernisering af landbruget) Agencja Nieruchomości Rolnych (landbrugsejendomsagenturet)

Portugal

Região Autónoma da Madeira (den selvstyrende region Madeira) Região Autónoma dos Açores (den selvstyrende region Azorerne) Kommunerne

Slovakiet

mestá a obce (kommuner)

Železnice Slovenskej republiky (det slovakiske jernbaneselskab) Štátny fond cestného hospodárstva (statens vejforvaltningsfond) Slovenské elektrárne (slovakiske kraftværker)

Vodohospodárska výstavba (vandøkonomisk selskab)

INTERNATIONALE ENHEDER:

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling Den Europæiske Investeringsbank

Den Asiatiske Udviklingsbank Den Afrikanske Udviklingsbank Verdensbanken/IBRD/IMF

Den Internationale Finansieringsinstitution Den Interamerikanske Udviklingsbank Europarådets Socialudviklingsfond Euratom

Det Europæiske Fællesskab

Den Andinske Udviklingsfond (CAF) Eurofima

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab Den Nordiske Investeringsbank

Den Caribiske Udviklingsbank

Bestemmelserne i artikel 16 gælder med forbehold af internationale forpligtelser, som de kontraherende parter måtte have indgået over for ovennævnte internationale enheder.

ENHEDER I TREDJELANDE:

De enheder, der opfylder følgende kriterier:

1) Enheden betragtes helt klart som en offentlig enhed efter de nationale kriterier.

2) Den offentlige enhed er en ikke-kommerciel producent, der administrerer og finansierer en gruppe aktiviteter og især leverer ikke-kommercielle varer og tjenester, der skal være til gavn for samfundet, og som reelt styres af det offentlige.

3) Den offentlige enhed er en stor og regelmæssig emittent af værdipapirer.

4) Den pågældende stat kan garantere, at den offentlige enhed ikke vil foretage førtidig indfrielse, hvis der findes »gross- up«-klausuler.