Aalborg Universitet
Sagsnummer: 0000-000-00000
Aalborg Universitet
Forhåndsaftale om løn for videnskabeligt personale (VIP)
ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet (SSH)
Dækningsområde
Forhåndsaftalen omfatter videnskabeligt personale ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet (SSH) repræsenteret ved de underskrevne organisationer og ansat efter den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved Universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet (stillingsstrukturen) og den til enhver tid gældende overenskomst for Akademikere i staten eller organisationsaftale for Socialrådgivere i staten.
Organisationer, der senere måtte blive repræsenteret ved SSH, vil blive bedt om at tilslutte sig aftalen.
Formål
Forhåndsaftalen fastlægger principper og procedurer for forhandling af tillæg og engangsvederlag til videnskabelige medarbejdere ved SSH.
Forhåndsaftalen skal:
• understøtte fakultetets mål og strategier inden for kerneopgaverne forskning, undervisning og vidensamarbejde.
• opfattes som en incitamentsordning for de videnskabelige medarbejdere
• motivere medarbejderne til fortsat høj produktivitet og opfyldelsesgrad af fakultetets målsætning og strategi.
• skabe sammenhæng mellem strategi, personalepolitik, arbejdsmiljø og løn.
• bidrage til gennemsigtighed i løndannelsen og derved
- sikre, at medarbejdere har viden om den lokale løndannelse ved synliggørelse af på hvilket grundlag og efter hvilke principper lønnen fastsættes
- medvirke til rekruttering og fastholdelse af velkvalificerede medarbejdere.
Løndannelse
Videnskabelige medarbejderes løn- og ansættelsesvilkår reguleres i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved Universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet (stillingsstrukturen), Protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter samt Overenskomst for Akademikere i Staten.
Forhåndsaftalen er baseret på det nye lønsystem, hvor basisløn samt stillingsbestemte tillæg aftales centralt, mens aftaler om kvalifikations- og funktionstillæg samt engangsvederlag indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndigelse fra organisationen).
I henhold til overenskomsten kan der lokalt indgås aftale om individuelle tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse samt for varetagelse af særlige funktioner, der ikke er en naturlig del af den pågældendes stilling. Herudover kan aftales engangsvederlag som honorering af en særlig indsats.
Kvalifikations- og funktionstillæg i indeværende aftale angives i årligt grundbeløb (marts 2012-niveau) ved fuldtidsbeskæftigelse. Kvalifikations- og funktionstillæg ydes som pensionsgivende tillæg.
Engangsvederlag angives i aktuelt niveau. Engangsvederlag ydes som ikke-pensionsgivende vederlag.
Forhåndsaftale om løn for videnskabeligt personale ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet 2
Ved ansættelse i en anden stilling bortfalder tidligere tildelte kvalifikations- og funktionstillæg og der skal ske lønforhandling som ved øvrige nyansættelser.
Løndannelsen ved SSH afspejler fakultetets forventninger til medarbejderne. De videnskabelige medarbejdere skal varetage fakultetets kerneopgaver forskning, undervisning og vidensamarbejde. De videnskabelige medarbejdere skal udføre forskningsbaseret undervisning af høj kvalitet. Deres forskning skal dokumenteres via peer-reviewed publikationer og konferencebidrag og deres samlede arbejde skal desuden være med til at fremme fakultetets udvikling og ry, hvad angår forskning og undervisning. Det er ligeledes en væsentlig opgave for den videnskabelige medarbejder at fastholde og øge samspillet med omverdenen, herunder at tiltrække eksterne midler og formidle viden til offentligheden og indgå i vidensamarbejde med offentlige og private partnere. På den interne front består væsentlige opgaver i at bidrage til det faglige, organisatoriske og kollegiale samspil i forsknings- og undervisningsgrupperinger og i udvikling af undervisning og uddannelse(r).
Stillinger omfattet af forhåndsaftalen:
Ph.d.-stipendiat Videnskabelig assistent Post doc
Studieadjunkt Studielektor og
Lærer i social teori og metode ved socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet Seniorrådgiver
Adjunkt/Forsker Lektor/Seniorforsker
Xxxxxx – forfremmelsesprogram til professor Professor MSO
Tillæg til eksterne lektorer ydes i h. t. Forhåndsaftale om løn for eksterne lektorer ved AAU.
Ph.d.-stipendiat
Da der er tale om en uddannelsesstilling, vil der normalt ikke ydes kvalifikationstillæg til ph.d.- stipendiater. Der kan dog i særlige tilfælde ydes et kvalifikationstillæg på kr. 19.700,- (marts 2012- niveau).
Der kan ydes engangsvederlag for en særlig indsats. Se afsnittet Engangsvederlag.
Videnskabelig assistent
Der kan ydes et pensionsgivende kvalifikationstillæg på kr. 19.700,- (marts 2012-niveau) begrundet i erhvervede kvalifikationer forinden ansættelsen, f.eks. relevant erhvervet ph.d.-grad.
Der kan ydes engangsvederlag for en særlig indsats. Se afsnittet Engangsvederlag. Studieadjunkt
Forhåndsaftale om løn for videnskabeligt personale ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet 3
Der kan ydes et pensionsgivende kvalifikationstillæg på kr. 19.700,- (marts 2012-niveau), begrundet i erhvervede kvalifikationer forinden ansættelsen.
Der kan ydes engangsvederlag for en særlig indsats. Se afsnittet Engangsvederlag.
Studielektor/Lærer i social teori og metode ved socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet Nedenstående gælder for studielektorer ansat pr. 1. september 2017 eller senere. Studielektorer ansat før denne dato, er omfattet af lektorskalaens lektor 1 – 3.
Studielektor 1: Studielektorer ydes ved ansættelse et tillæg på kr. 10.000,- (marts 2012-niveau).
Studielektor 2: Studielektorer med cirka fire års lektoranciennitet og en fortsat tilfredsstillende og god performance og undervisningsmæssig indsats kan ydes et tillæg på kr. 20.000 (marts 2012-niveau).
Tillægget erstatter Studielektor 1.
Studielektor 3: Studielektorer med cirka syv års lektoranciennitet og en fortsat tilfredsstillende og betydelig performance og undervisningsmæssig indsats kan ydes et tillæg på kr. 30.000,- (marts 2012- niveau). Tillægget erstatter Studielektor 2.
Studielektor 4: Studielektorer med cirka 11 års lektoranciennitet og en fortsat tilfredsstillende undervisningsmæssig indsats samt ekstraordinær faglig udvikling kan ydes et tillæg på
Kr. 40.000,- (marts 2012-niveau). Tillægget erstatter Studielektor 3.
Der kan ydes engangsvederlag for en særlig indsats. Se afsnittet Engangsvederlag.
Post.doc
Der kan i særlige tilfælde ydes et kvalifikationstillæg på kr. 26.200,- (marts 2012-niveau) begrundet i erhvervede kvalifikationer forinden ansættelsen.
Der kan ydes engangsvederlag for en særlig indsats. Se afsnittet Engangsvederlag. Adjunkt/Forsker
Da der er tale om en videreuddannelsesstilling, vil der normalt ikke ydes kvalifikationstillæg til adjunkter. Der kan dog i særlige tilfælde ydes et kvalifikationstillæg på kr. 26.200,- (marts 2012- niveau) begrundet i erhvervede kvalifikationer forinden ansættelsen.
Der kan ydes engangsvederlag for en særlig indsats. Se afsnittet Engangsvederlag.
Seniorrådgiver
Seniorrådgivere følger forløbet til lektorer, Lektor 1 til lektor 5-tillæg.
Der kan ydes engangsvederlag for en særlig indsats. Se afsnittet Engangsvederlag.
Xxxxxx – forfremmelsesprogram til professor
Lektorer indplaceret på et forfremmelsesprogram til professor følger forløbet til lektorer, Lektor 1 til lektor 5-tillæg.
Der kan ydes engangsvederlag for en særlig indsats. Se afsnittet Engangsvederlag.
Forhåndsaftale om løn for videnskabeligt personale ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet 4
Lektor/Seniorforsker
Lektor 1: Lektorer ydes ved ansættelse som lektor et lektor 1-tillæg på kr. 16.400,- (marts 2012- niveau).
Lektor 2: Lektorer med cirka fire års lektoranciennitet og en fortsat tilfredsstillende og god indsats og performance inden for undervisning, forskning og forskningsformidling kan ydes et tillæg på kr. 36.000,- (marts 2012-niveau). Tillægget erstatter Lektor 1.
Lektor 3: Lektorer med cirka syv års lektoranciennitet og en fortsat tilfredsstillende og betydelig indsats og performance inden for undervisning, forskning og forskningsformidling kan ydes et tillæg på kr. 55.700,- (marts 2012-niveau). Tillægget erstatter Lektor 2.
Lektor 4: Lektorer med mere end syv års lektoranciennitet og en særlig tilfredsstillende indsats inden for undervisning, forskning og/eller vidensamarbejde kan ydes et tillæg på kr. 68.000,- (marts 2012- niveau). Tillægget erstatter Lektor 3.
Som eksempler kan nævnes følgende kriterier:
• særlig værdsat undervisning
• udvikling af undervisningsmateriale
• udvikling af nye uddannelser
• omfattende videnskabelig aktivitet
• omfattende aktivitet vedr. vidensamarbejde
• projektledelse
• administrative/organisatoriske opgaver/tillidshverv
• aktiv karriereudvikling
Lektor 5: Dette tillæg kan ydes til lektorer, der gennem længere tid har ydet og fortsat yder en særlig tilfredsstillende indsats inden for forskning, undervisning og vidensamarbejde, og som ud over de generelle kriterier har løst og løser en række betydende opgaver indenfor:
• det forskningsorganisatoriske område, f.eks. i form af hjemtagning, gennemførelse og ledelse af forskningsprojekter
• uddannelsesudvikling, f.eks. i form af gennemførelse af væsentlige ændringer i/fornyelse af kurser, uddannelse eller undervisnings- og uddannelsesmiljøer eller udvikling af nye uddannelser
• varetagelse af centrale organisatoriske funktioner
Lektor 5 kan også ydes til lektorer som med basis i en solid faglighed har ydet og dokumenteret en omfattende og væsentlig indsats inden for forskning, undervisning og/eller uddannelse svarende til opnåelse af en doktorgrad.
Lektor 5-tillægget er på kr. kr. 88.500,- (marts 2012-niveau). Tillægget erstatter Lektor 1-4-tillæg.
Forhåndsaftale om løn for videnskabeligt personale ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet 5
Der kan til lektorer på alle tillægsniveauer ydes engangsvederlag for en særlig indsats. Se afsnittet
Engangsvederlag.
Professor MSO
Med virkning fra 1.1.2020 er stillingskategorien Professor MSO nedlagt, der sker derfor ikke længere ansættelse i stillingen. Allerede ansatte Professorer MSO ydes et funktionstillæg på kr. 215.000,- (marts 2012-niveau).
Efter udløbet af ansættelsesperioden overgår den pågældende professor MSO til ansættelse og aflønning som lektor. Ved overgang til ansættelse som lektor vil den pågældende oftest ydes et Lektor 5-tillæg. Der skal dog være en konkret lønforhandling ved overgang til ansættelse som lektor.
Der kan ydes engangsvederlag for en særlig indsats. Se afsnittet Engangsvederlag.
Engangsvederlag
Engangsvederlag ydes for ekstraordinær og særlig positiv indsats inden for et eller flere af den ansattes arbejdsområder. Ingen områder er på forhånd udelukkede i denne forbindelse. Som typiske eksempler på områder, hvorunder en ekstraordinær indsats vil kunne identificeres, kan nævnes følgende:
• ekstraordinær indsats inden for forskning, undervisning og/eller vidensamarbejde (f.eks. redaktionelt arbejde for anerkendte tidsskrifter, internationalisering af uddannelser, EU/nationale ekspertroller og - udvalg)
• ekstraordinær indsats i forbindelse med organisering af videnskabelige og faglige konferencer
• ekstraordinær indsats i forbindelse med deltagelse i flere og samtidige akademiske bedømmelsesopgaver (f.eks. stillinger, grader, samt artikel reviews)
• ekstraordinær indsats i forbindelse med udvikling af nye uddannelser eller markante nye uddannelseselementer og udvikling af state-of-the-art undervisningsmateriale (bl.a. ved anvendelse af informationsteknologi)
• ekstraordinær indsats i forbindelse med undervisning, f.eks. årets underviser
• ekstraordinær indsats i forbindelse med varetagelse af særlige administrationsopgaver eller varetagelse af tillidshverv (f.eks. samtidig, langvarig deltagelse i flere råd og udvalg: studienævn, institutråd, SU/AMIU, Akademisk rådm.fl.)
• ekstraordinær indsats i forbindelse med hjemtagelse af eksterne forskningsmidler
• publicering i højtrangerede tidsskrifter og på anerkendte forlag
• ekstraordinær indsats i forhold til at skabe og fastholde et godt kollegialt arbejdsmiljø
• ekstraordinær indsats i forhold til at skabe solide samarbejder på tværs af uddannelser, forskningsgrupper, institutter, fakulteter
• ekstraordinær indsats eller varetagelse af opgaver af uddannelsesmæssig og/eller forskningsorganisatorisk karakter, samt formidling i henseende til at fremme· fakultetets aktiviteter og omdømme
• ekstraordinær indsats i forbindelse med varetagelse af opgave(r) grundet pludselig opstået eller ny situation i organisationen (f.eks. ved sygdom), herunder opgaver, som ikke er normalt forekommende (f.eks. akkreditering af eksisterende og eller nye uddannelser).
Forhåndsaftale om løn for videnskabeligt personale ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet 6
Funktionstillæg
Funktionstillæg kan aftales til medarbejdere, der varetager særlige funktioner i forbindelse med såvel forskning, undervisning/uddannelse, og vidensamarbejde.
For at komme i betragtning til et funktionstillæg skal den pågældende funktion ligge ud over de funktioner/opgaver, der er en naturlig del af den pågældendes stilling. Funktionstillæg ydes på baggrund af en funktionsbeskrivelse.
Funktionstillæg oppebæres så længe funktionen varetages.
Der kan ydes funktionstillæg for varetagelse af bl.a. følgende funktioner:
• Viceinstitutleder
• Sektionsleder
• Forskningsgruppeleder
• Ph.d.-skoleleder
• Studiekoordinator
For varetagelse af funktionerne studieleder, studienævnsformand og tillidsrepræsentant henvises til særskilte aftaler.
Procedure for forhandlinger af tillæg og engangsvederlag
Lønforhandlinger sker på ansættelsestidspunktet og hvert år i forbindelse med de årlige lønforhandlinger. Herudover indgås aftaler om funktionstillæg på tidspunktet, hvor varetagelse af funktionen påbegyndes.
Tillæg og engangsvederlag til den pågældende medarbejder aftales efter konkret forhandling mellem den forhandlings- og aftaleberettigede leder eller den af denne udpegede forhandler og den forhandlingsberettigede tillidsrepræsentant eller organisation.
En medarbejder kan indstilles til tillæg eller engangsvederlag af henholdsvis ledelsen og/eller tillidsrepræsentanten.
Ledelsen meddeler tilsagn og afslag til den enkelte medarbejder.
Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser
Forhåndsaftalen har virkning fra 1. januar 2022 og gælder til 31. december 2023.
Samtidig ophæves Det Humanistiske Fakultet, Lokalaftale om Iøn for VIP af 3. maj 2019 samt Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Lokalaftale om løn for VIP af 9. oktober 2017.
Aftalen kan af parterne opsiges skriftligt med tre måneders varsel. Inden opsigelse skal parterne dog have gjort forsøg på at genforhandle en ny aftale til afløsning for denne aftale.
Forhåndsaftale om løn for videnskabeligt personale ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet 7
Bilag
Tillæg | Marts 2012-niveau | oktober 2021-niveau | |
- årligt grundbeløb | pr. år | pr. måned | |
Ph.d.-stipendiat | 19.700 | 21.952,42 | 1.829,37 |
Videnskabelig assistent | 19.700 | 21.952,42 | 1.829,37 |
Studieadjunkt | 19.700 | 21.952,42 | 1.829,37 |
Studielektor 1 | 10.000 | 11.143,36 | 928,61 |
Studielektor 2 | 20.000 | 22.286,72 | 1.857,23 |
Studielektor 3 | 30.000 | 33.430,08 | 2.785,84 |
Studielektor 4 | 40.000 | 44.573,44 | 3.714,45 |
Postdoc | 26.200 | 29.195,60 | 2.432,97 |
Adjunkt/Forsker | 26.200 | 29.195,60 | 2.432,97 |
Lektor 1 | 16.400 | 18.275,11 | 1.522,93 |
Lektor 2 | 36.000 | 40.116,10 | 3.343,01 |
Lektor 3 | 55.700 | 62.068,52 | 5.172,38 |
Lektor 4 | 68.000 | 75.774,85 | 6.314,57 |
Lektor 5 | 88.500 | 98.618,74 | 8.218,23 |
Professor MSO | 215.000 | 239.582,24 | 19.965,19 |
Seniorforskere og Seniorrådgivere følger forløbet til lektorer, lektor 1 til 5.
Forhåndsaftale om løn for videnskabeligt personale ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet 9