Virksomhedsregnskab 1998
Virksomhedsregnskab 1998
Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut har været igennem en længere omstillingsproces siden vedtagelsen af den nye filmlov i 1997, der lagde de tre institutioner Statens Filmcentral, Det Danske Filmmuseum og Det Danske Filminstitut sammen til én ny institution.
Dette virksomhedsregnskab er det første fra det nye Filminstitut. Indholdsfortegnelse
Hele publikationen uden billeder og grafik
Udgiver:
Det Danske Filminstitut Vognmagergade 10
1120 København K
Telefon: 00 00 00 00
Fax: 00 00 00 00
Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
Indholdsfortegnelse
5. Personale og organisation 6. Anlæg
Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund]
Kolofon
Titel
Virksomhedsregnskab 1998
Forfatter
Det Danske Filminstitut
Anden bidragyder
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx (foto), Xxx Xxxxx-Xxxxxxxx (foto), Xxxx Xxxxxx (foto), Xxxx Xxxxxx (foto), Xxxxxx Xxx (foto), Xxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx (foto), Xxxxxx Xxxxx-Xxxxxxxx (foto), Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx (foto).
Udgiver/forlægger
Det Danske Filminstitut
Ansvarlig institution
Det Danske Filminstitut
Copyright
Det Danske Filminstitut
Emneord
Film, DFI, Det Danske Filminstitut, dansk film, Virksomhedsregnskab 1998, filmlov, filmhus, filmstøtte, filmproduktion, filmdistribution, spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm, børnefilm.
Resumé
Det Danske Filminstitut har været igennem en længere omstillingsproces siden vedtagelsen af den nye filmlov i 1997, der lagde de tre institutioner Statens Filmcentral, Det Danske Filmmuseum og Det Danske Filminstitut sammen til én ny institution. Dette virksomhedsregnskab er det første fra det nye Filminstitut.
Sprog
dan
ISSN
ISSN: 1399-364X
Pris for læsning
DKK 0,-
Pris for download
DKK 0,-
URL
xxxx://xxx.xxx.xx/xxx/xx_xxx/xx00/
Version
1.0
Versionsdato
19990517
Format
htm;jpg;txt
Inventarliste
index.htm, inde0001.htm, inde0002.htm, inde0003.htm, inde0005.htm, inde0006.htm, inde0007.htm, inde0008.htm, inde0009.htm, inde0010.htm, inde0011.htm, inde0012.htm, inde0013.htm, inde0014.htm, inde0015.htm, inde0016.htm, inde0017.htm, inde0018.htm, inde0019.htm, inde0020.htm, inde0021.htm, inde0022.htm, inde0023.htm, indhold.htm, kolofon.htm, indx0000.htm, indx0001.htm, indx0002.htm, indx0003.htm, indx0004.htm, indx0005.htm, indx0006.htm, indx0007.htm, side7.jpg, side9.jpg, side13.jpg, skema1.jpg, side17.jpg, side22.jpg, skema2.jpg, side25.jpg, skema3.jpg, side27.jpg, side30.jpg, side31.jpg, side35.jpg, skema4.jpg, side39.jpg, side41.jpg, forsiden.jpg, logo.jpg, x_links.txt, clean.htm
Den trykte udgaves ISSN
1399-3631
Publiceringsstandard
1.0
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top]
Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998 for Det Danske Filminstitut
1. Forord
v/bestyrelsesformand Xx Xxxxxxxxxx
Det Danske Filminstitut har siden vedtagelsen af den nye filmlov i 1997 været igennem en længere omstillingsproces, både strukturelt og med hensyn til udviklingen af langsigtede strategier og handlingsplaner. 1998 var et afgørende vendepunkt i denne udvikling. Strukturen faldt endeligt på plads, handlingsplanen blev udsendt og vigtigst af alt: et meget bredt politisk flertal vedtog i to omgange at sikre midlerne til handlingsplanens gennemførelse. De nye midler vil slå igennem med stigende styrke fra 1999 og frem til 2002 og giver en enestående mulighed for at konsolidere og videreudvikle den kvalitet og den nationale og internationale succes, dansk film har oplevet de senere år.
Succesen bygger på en mangeårig indsats på flere fronter og på et samspil mellem de offentlige institutioner i den danske filmkultur og en lille, men kreativ filmbranche med en bred vifte af talenter inden for mange genrer. Den danske filmbranche har formået at udvikle ny styrke trods de vanskeligheder, der knytter sig til at tilhøre et lille sprogområde. Da det internationale gennembrud for dansk film startede med Xxxxxxx Xxxx og Xxxxx Xxxxxx i slutningen af 1980’erne, var det de store episke film, der fangede opmærksomheden. Men i 1998 beviste Xxxx xxx Xxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxxxx, og i 1999 Xxxxx Xxxxx-Xxxxxxxx, med deres dogmefilm, at begrænsningen kan være en kunstnerisk styrke.
Dansk film er ikke bare de få og meget succesfulde danske spillefilm, som fylder i spalterne og medierne. Filminstituttets virksomhedsregnskab for 1998 viser endnu engang, at den danske filmkultur, selv med de hidtil begrænsede midler, har en stor mangfoldighed. Vi har en stærk børnefilmtradition både på spillefilm og kort- og dokumentarfilm. Vi har en historisk stærk og vital dokumentarfilmtradition, og vi giver plads til, at eksperimenter og værksteder kan sikre adgang for de nye kreative vækstlag. Mange af disse film har deres eget solide, nationale kredsløb og publikum; men også internationalt formår både dansk dokumentarfilm og værkstedsproduktioner og danske børnefilm at hente mange priser, som det fremgår af regnskabet.
Dansk film skulle med de nye midler være i stand til at fastholde og konsolidere denne mangfoldighed, som er forudsætningen for øget kunstnerisk kvalitet og succes. Midlerne skal bruges til at øge både kvantiteten og kvaliteten, til at sikre et stadigt større nationalt publikum til dansk film og til at udvide dansk films samspil med nordisk og europæisk filmkultur. Ofte mere usynligt, men mindst lige så vigtigt som selve filmene, er det store arbejde som konstant skal gøres for at sikre distribution og formidling af dansk film og viden om film og for den filmiske kulturarv. Når filmene er udspillet i biograferne, skal de sikres et langt og aktivt efterliv på linje med andre kunstværker. Det kræver en særlig og styrket indsats, som også er højt prioriteret.
Forholdet til de mindste, til de kommende generationer af filmbrugere er et centralt indsatsområde for dansk filmkultur. Oprettelsen af Center for Børne- & Ungdomsfilm i 1998 repræsenterer Filminstituttets øgede satsning på både national og international formidling. I de kommende år vil denne indsats blive fulgt op med øgede produktionsmidler og initiativer, der skal styrke den audiovisuelle produktion for børn og unge.
Den audiovisuelle mediesektor vil efter alt at dømme være en af de stærkest voksende sektorer globalt set i det næste årti. Samtidig banker nye medier og teknologier på døren. I 1998 tog Filminstituttet derfor også initiativer til nye samarbejdsformer mellem tv og film. Et øget og kreativt samarbejde mellem tv og film er en vigtig del af fremtidens nye mediekultur, som givetvis også vil omfatte nye typer af multimedietilbud. Et styrket samarbejde er en forudsætning for samlet at kunne klare fremtidens internationale udfordringer og samarbejder.
1998 var et godt år for Filminstituttet og for dansk film som helhed, og de mange nye midler må tages som udtryk for en politisk erkendelse af filmens centrale kulturpolitiske betydning i fremtidens mediekultur. Men den proces, som blev sat i gang med Filminstituttets nye struktur og handlingsplan, kræver en stor indsats i de kommende år. Der er grund til at glæde sig over laurbærrene - ikke til at hvile på dem.
2. Beretning
2.1. Hovedformål og opgaver
Det Danske Filminstitut er oprettet ved lov nr. 186 af 12. marts 1997 som en sammenlægning af de tre tidligere institutioner Det Danske Filminstitut, Statens Filmcentral og Det Danske Filmmuseum.
I henhold til filmloven er Filminstituttets hovedformål at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark gennem varetagelsen af følgende opgaver:
1. At yde økonomisk støtte til manuskriptudarbejdelse, udvikling, produktion, lancering og forevisning af danske film og at sikre distribution af danske film.
2. At udbrede kendskabet til danske og udenlandske film i Danmark og at fremme salget af og kendskabet til danske film i udlandet.
3. At sikre bevarelsen af film og dokumentationsmateriale om film, at indsamle film- og tv-litteratur, at forske og at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden.
4. At sørge for et bredt udbud af publikumsrettede aktiviteter om film.
5. At sikre en løbende dialog med filmbranchen og væsentlige brugergrupper om Filminstituttets virksomhed.
6. At fremme professionelt eksperimenterende filmkunst og talentudvikling gennem drift af værksteder.
7. At sikre produktion af oplysende film bl.a. til undervisningsbrug.
Filminstituttet kan endvidere yde støtte til andre aktiviteter til fremme af filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark samt yde støtte til Det Danske Filmstudie og anden filmstudievirksomhed.
2.2. Målsætninger
Med samlingen af det statslige filmengagement i Det Danske Filminstitut er der skabt en organisation med fælles
ledelse, identitet, mål og strategier.
Filminstituttet varetager i sin nye form produktionsstøtte til alle typer af film. Filminstituttet har til opgave at være det centrale sted for sikringen af et kunstnerisk kvalitetstilbud til danskerne. Instituttets støttepolitik skal således sikre et filmudbud, der udtrykker og fastholder dansk kultur, sprog og identitet.
Filminstituttet har en bred distributions- og formidlingsopgave og er det centrale sted for indsamling og bevaring af film og filmviden.
Filminstituttet skal samtidig sikre dansk films internationale stilling og være med til at fremme det internationale samarbejde.
Det Danske Filminstitut har på dette grundlag følgende tre hovedaktivitetsområder: Støtte til produktion og udvikling af danske film
Distribution og formidling Bevaring, forskning og forevisning.
Den omstillings- og udviklingsproces, Filminstituttet er i gang med, har til hensigt også at rationalisere og effektivisere organisationen og derved sikre, at de offentlige midler til dansk film bruges på den mest hensigtsmæssige måde.
Filminstituttet indgår i 1999 en resultatkontrakt med Kulturministeriet, hvori de konkrete mål for perioden 1999- 2002 vil blive fastlagt.
2.3. Resultater og væsentlige begivenheder
1998 har været et omstillingsår for Filminstituttet, hvor hovedvægten har været lagt på interne omlægninger af arbejdsfunktionerne med henblik på at sikre effektiv udnyttelse af de nye midler til filmområdet. Disse processer har krævet en betydelig ressourceindsats, hvilket har påvirket virksomhedens resultat i 1998.
Ny organisation
Det Danske Filminstitut har i 1998 gennemgået en organisationsomlægning i medfør af Filmloven af 1997. De tre tidligere filminstitutioner indgår i den nye enhedsorganisation, som er opbygget omkring de overordnede funktions- og forvaltningsområder. Disse er:
Produktion & Udvikling Distribution & Formidling Museum & Cinematek Administration
Med ansættelse af en ny direktion bestående af direktør, områdedirektører samt administrationschef er der etableret en egentlig fællesledelse for organisationen.
Det er den overordnede strategi at gøre den nye organisation mere offensiv, end de gamle institutioner har været. Som samlet organisation skal Det Danske Filminstitut være en stærk mod- og medspiller og forhandlingspartner i forhold til den nationale og internationale film- og medieindustri.
Den uafhængige faglighed og integritet er en vigtig faktor for at kunne fungere som et reelt overordnet organ for helheden og for at kunne skabe troværdighed omkring instituttets beslutninger.
Som et væsentligt nyt element i organisationen etableredes i sommeren 1998 Center for Børne- & Ungdomsfilm, som en forløber for Filminstituttets styrkede indsats på børne- og ungdomsfilmområdet.
Handlingsplan
Filminstituttet fremlagde i april 1998 en konkret fireårig handlingsplan til styrkelse af dansk film som helhed og til fremme af indsatsen for bevarelsen og formidlingen af filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark.
Det overordnede sigte med handlingsplanen er over de næste 4 år at øge antallet af film og fastholde og videreudvikle kvaliteten af dansk film, samt at sikre en større og moderniseret distribution og formidling af film, at fremtidssikre den filmhistoriske kulturarv og at øge tilbuddene til publikum, herunder specielt børn og unge, samt til uddannelsessektoren.
Filmpolitisk satsning på finanslov 1999
Filminstituttets handlingsplan blev modtaget særdeles positivt både af kulturminister Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx og de fleste af de politiske partier. Regeringen besluttede derfor som led i en kulturpolitisk styrkelse af dansk film at øge bevillingen til filmområdet med i alt 50 mio. kr. i 1999, 100 mio. kr. i 2000 og 150 mio. kr. i 2001 og 2002.
Der er efterfølgende i februar 1999 indgået en aftale mellem partierne R, S, V, K, CD, SF og EL, der indebærer en bred politisk opbakning til denne markante satsning.
Aftalen af 24. februar 1999 er en politisk bekræftelse af det forhold, at hvis dansk film skal fastholde og styrke sin position som en afgørende kulturfaktor i fremtiden, er der brug for stærkt forøgede midler til både produktion, distribution, formidling og bevaring. Øgede tilskudsmidler er forudsætningen for at opretholde en rimelig balance mellem udbuddet af danske og udenlandske film og andre medieprodukter og dermed sikre synligheden af den danske produktion.
Dansk film i 1998
Xxxxx solgte billetter i de danske biografer steg i 1998 til over 11 mio., det højeste billetsalg i over ti år. Dansk films markedsandel ligger i gennemsnit på 18 procent for de sidste tre år – den højeste i Norden og en af de højeste i Europa i 1998.
I 1998 havde danske film i biograferne i alt 1,6 mio. tilskuere. Den mest sete danske film i biograferne var dogmefilmen Festen, der som adskillige andre danske spillefilm og kort- og dokumentarfilm i løbet af året høstede
en række vigtige internationale priser.
Økonomianalyse
Filminstituttet gennemførte i 1998 en analyse af økonomien i dansk film ud fra en gennemgang af de spillefilm, der er støttet af Filminstituttet i de seneste seks år (regnet fra filmens premieredato), som viser, at de danske film i stigende grad tiltrækker nye investeringer og indtægter ikke mindst fra udlandet. Analysen viste også, at danske spillefilm ses i gennemsnit af 125.000 i biograferne. Dette tal forøges væsentligt, når videodistributionen og ikke mindst tv-visningen medtages i billedet.
Tv-samarbejde
Med henblik på at sikre de danske tv-stationers aktive engagement i produktionen af danske film indgik Filminstituttet i efteråret 1998 en rammeaftale med Danmarks Radio om en fælles pulje til støtte af dansk filmproduktion. Tilsvarende har Filminstituttet drøftet vilkårene for TV 2/Danmark’s engagement i dansk film, hvilket er udmøntet i en hensigtserklæring om øget engagement fra TV 2.
Børnepolitik
Filminstituttet afleverede i efteråret sit bidrag til Kulturministerens børnepolitiske redegørelse. Heraf fremgår instituttets ønske om en markant stærkere satsning på formidling af filmkultur til de specielle målgrupper som udgøres af de forskellige børnealdersgrupper. Dette skal supplere Filminstituttets satsning på øget produktion af film for børn og unge, en satsning, som ønskes koordineret med de statslige initiativer inden for undervisningsområdet, der hører under Undervisningsministeriet.
Filminstituttets egendistribution
Filminstituttet distribuerer de institutstøttede kort- og dokumentarfilm samt novellefilm og indkøbte udenlandske produktioner til institutioner og biblioteker.
I 1998 udsendtes et supplementskatalog med 300 nye titler, som er tilføjet distributionen i de seneste to år, således at det samlede antal titler i distribution nu er 2.100. I 1998 arbejdedes videre med at omlægge videodistributionen fra udlejning til salg, og der har herunder været gennemført forhandlinger med producenter og ophavsmænd om vilkårene for distributionen med det mål at sikre den bredest mulige ikke-kommercielle distribution af Filminstituttets store og varierede udvalg af titler.
Bevaringsinitiativer
Filminstituttets museumsarkiv i Bagsværd har utidssvarende vilkår i forhold til opgaven med at sikre den danske filmkulturarv og væsentlige udenlandske filmkopier. Filminstituttet har derfor prioriteret bevaringsindsatsen særligt i handlingsplanen og herunder påpeget behovet for etablering af et nyt filmarkiv. Selvom målsætningen om allerede i 1998 at øge bevaringsindsatsen ikke har kunne opfyldes, har der været gennemført væsentlige restaureringer af enkelte danske film samt været foretaget forberedelser til den forventede aktivitetsstigning i 1999.
Cinemateket
Filmhuset i København er etableret som et velbesøgt cinematek med et varieret programudbud. Antallet af biografbesøgende i Filmhuset er i 1998 steget til knap 100.000, svarende til en stigning på 25 procent fra 1997. Tilsvarende er efterspørgslen på udlejninger til eksterne arrangementer i Filmhuset stigende.
Filminstituttet igangsatte i efteråret 1998 et internt arbejde for at gøre de fysiske rammer i publikumsområdet endnu mere attraktive og sikre fortsat øget aktivitet i huset.
2.4. Vurdering af regnskabsresultat og udviklingen heri
I betragtning af den betydelige omlægning organisationen har undergået, er der tale om et tilfredsstillende økonomisk resultat for Filminstituttet i 1998.
Det er lykkedes ved hjælp af en stram økonomisk styring og opbakning fra ministeriet at få vendt et driftsunderskud fra de tre gamle filminstitutioner på tilsammen 1,4 mio. kr. til et overskud i 1998 på knap 0,7 mio. kr.
Hvad angår tilskudsområdet har Filminstituttet været lydhør over for ministeriets signaler om at efterleve hjemlen på finansloven til at meddele tilsagn, som rækker ud over det aktuelle finansår, og således udnytte de årlige bevillinger til støtte af filmproduktioner fuldt ud og ikke nødvendigvis foretage en opsparing, der modsvarer de meddelte tilsagn. Ved udgangen af 1998 har Det Danske Filminstitut givet tilsagn om støtte på 36 mio. kr., som ikke er udbetalt ved årets udgang, mens videreførselssaldoen udgør 27 mio. kr.
2.5. Forventninger til kommende år
Med forøgelsen af bevillingen til Filminstituttet med 50 mio. kr. i 1999 og herefter 100 og 150 mio. kr. de følgende år er grundlaget i al væsentlighed tilvejebragt for gennemførelse af aktiviteterne og opnåelse af målene opstillet i Filminstituttets handlingsplan.
I første omgang vil indsatsen være koncentreret om at rette op på de utilfredsstillende forhold inden for bevaringsområdet og tilvejebringe nye og forbedrede udviklings- og distributionsordninger for danske film. Men hovedmålet er fortsat at sikre en større produktionsmængde af danske film og derved sikre dansk film større hjemmemarkedsandel.
Dansk film er ikke alene en vigtig kulturel faktor. Der er også tale om en væsentlig beskæftigelses- og forretningsmæssig investering, som uden tvivl vil få voksende betydning over de kommende år.
/Foto: Interiørs fra Filmhuset/
3. Regnskab
I dette afsnit er samlet hovedparten af de regnskabsmæssige informationer for 1998.
Da Det Danske Filminstitut først blev etableret som ny statslig institution pr. 1. januar 1998, er der kun i få tilfælde medtaget regnskabstal for tidligere år. Filminstituttet har ikke skønnet, at det generelt gav mening at danne historiske regnskabstal til sammenligning ved en simpel sammenlægning af tal fra de tre gamle institutioners årsregnskaber.
3.1. Drift
Tabel 1. Driftsregnskab for Det Danske Filminstitut
1997 | 1998 | 1998 | 1998 | 1999 | |
1.000 kr. | Regnskab | Budget | Regnskab | Afvigelse B-R | Budget |
Indtægter | … | 94.300,0 | 95.527,8 | -1.227,8 | 94.000,0 |
Nettotal | 77.400,0 | 77.400,0 | 0,0 | 86.300,0 | |
Driftsindtægter | … | 16.900,0 | 18.127,8 | -1.227,8 | 7.700,0 |
Udgifter | … | 92.900,0 | 93.385,1 | -485,1 | 94.000,0 |
Xxxxxxxxx | … | 37.500,0 | 36.249,4 | 1.250,6 | 40.600,0 |
Øvrige driftsudgifter | … | 55.400,0 | 57.135,7 | -1.735,7 | 53.400,0 |
Overskud | … | 1.400,0 | 2.142,7 | -742,7 | 0,0 |
Note 1: I driftsindtægterne for 1998 er indeholdt tipstilskud på 7,2 mio. kr., der bortfalder fra og med 1999.
Tabel 2. Bevillingsafregning for § 21.24.02. Det Danske Filminstitut (Driftsbevilling)
1.000 kr. | Lønsum | Øvrig drift | I alt | |
Resultatopgørelse 1998 | ||||
1. | Bevilling (B+TB) | 37.500,0 | 39.900,0 | 77.400,0 |
2. | Regnskab | 36.249,4 | 45.895,1 | 82.144,5 |
3. | Afvigelse mellem bevilling og regnskab | 1.250,6 | -5.995,1 | -4.744,5 |
4. | Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet | 6.887,2 | 6.887,2 | |
4.1 | Ikke fradragsberettiget købsmoms | 6.887,2 | 6.887,2 | |
5. (1) | Omflytninger, bevillingstekniske | 208,7 | -208,7 | 0,0 |
6. | Årets overskud | 1.459,4 | 683,3 | 2.142,7 |
1000 kr. | Lønsum | Øvrig drift | I alt | |
Opgørelse af akkumuleret resultat | ||||
11. | Akkumuleret overskud ultimo forrige år | 709,4 | 4.493,6 | 5.203,0 |
12. | Primokorrektion til akk. overskud ult. forrige år | -240,5 | -6.419,5 | -6.660,1 |
13. | Akk. overskud primo indeværende år | 468,8 | -1.925,9 | -1.457,1 |
14. | Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) | 1.459,4 | 683,3 | 2.142,7 |
15. | Akk. overskud ultimo indeværende år | 1.928,2 | -1.242,6 | 685,6 |
19. | Akk. overskud til videreførsel ult. indeværende år | 1.928,2 | -1.242,6 | 685,6 |
Note 1: Overførslen fra øvrig drift til lønsum vedrører 10 procent af udgiften til puljejob.
Tabel 2 viser, at Filminstituttet i 1998 har haft et driftsoverskud på 2,1 mio. kr., der fordeler sig med godt 1,4 mio. kr. i lønsum og knap 0,7 mio. kr. på øvrig drift. Fra 1997 overføres et underskud på 1,4 mio. kr., hvilket giver en ultimosaldo 1998 på 0,7 mio. kr., fordelt med 1,9 i lønsum og minus 1,2 øvrig drift.
Tabel 3. Akkumuleret overskud for § 21.24.02. Det Danske Filminstitut
1995 | 1996 | 1997 | 1998 | |||||
1.000 kr. | Lønsum | Øvrig drift | Lønsum | Øvrig drift | Lønsum | Øvrig drift | Lønsum | Øvrig drift |
Primosaldo | … | … | … | … | … | … | 468,8 | -1.925,9 |
Årets overskud | … | … | … | … | … | … | 1.459,4 | 683,3 |
Ultimo saldo | … | … | … | … | … | … | 1.928,2 | -1.242,6 |
Primosaldoen for 1998 er dannet ved en sammenlægning af saldiene ultimo 1997 for Statens Filmcentral, Det Danske Filmmuseum og Det Danske Filminstitut:
Tabel 4. Videreførelsessaldi ultimo 1997 for de tre gamle filminstitutioner
1.000 kr. | Lønsum | Øvrig drift | I alt |
§ 21.24.01. Statens Filmcentral | |||
10. Almindelig virksomhed | 44,6 | -4.288,9 | -4.244,3 |
20. Filmproduktion | -44,4 | -44,4 | |
I alt | 44,6 | -4.333,4 | -4.288,8 |
§ 21.24.11. Det Danske Filminstitut | |||
10. Almindelig virksomhed | 69,7 | 4.334,7 | 4.404,3 |
§ 21.24.21. Det Danske Filmmuseum | |||
10. Almindelig virksomhed | 595,0 | 3.600,0 | 4.195,0 |
20. Visionen | -240,5 | -6.375,1 | -6.615,6 |
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed | 563,2 | 563,2 | |
I alt | 354,5 | -2.211,9 | -1.857,4 |
SFC, DFI og Filmmuseet, i alt | 468,8 | -2.210,6 | -1.741,8 |
Primokorrektion | 284,7 | 284,7 | |
§ 21.24.02. Det Danske Filminstitut | |||
Akkumuleret overskud primo 1998 | 468,8 | -1.925,9 | -1.457,1 |
/Foto: Interør fra Filmhuset/
Tabel 5. Videreførelsessaldo 1998
1000 kr. | |
10. Almindelig virksomhed | 1.001,4 |
90. Indtægtsdækket virksomhed | -328,6 |
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed | 13,4 |
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter | -0.7 |
I alt | 685,6 |
Underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed
I henhold til hjemmel på FL 1998 driver Det Danske Filminstitut boghandel m.v. som led i Filmhusets samlede
koncept af publikumsrettede aktiviteter. Det regnskabsmæssige resultat har ikke været tilfredsstillende i 1998. Senest i 2000 skal der tages stilling til, om boghandlen kan bringes til at fungere økonomisk forsvarligt, jf.
Finansministeriets regler for drift af indtægtsdækket virksomhed.
Tabel 6. Indtægtsdækket virksomhed
1000 kr. | |
Udgiftsbaseret resultatopgørelse | |
Indtægter | 888,0 |
Udgifter | 1.216,5 |
Driftsresultat 1998 | -328,6 |
Akkumuleret resultatopgørelse | |
Akkumuleret resultat ultimo 1997 | 0 |
Årets resultat | -328,6 |
Akkumuleret resultat ultimo 1998 | -328,6 |
Driftssituation | |
Driftsresultat 1996 | 0 |
Driftsresultat 1997 | 0 |
Driftsresultat 1998 | -328,6 |
Driftssituation ultimo 1998 | -328,6 |
Underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Det Danske Filminstitut har til hensigt at drive egentlig forskning på videnskabelig basis inden for filmmuseets område. Aktiviteterne har i 1998 primært været af forberedende karakter, men der er lagt konkrete planer for 1999 med henblik på en markant styrkelse af indsatsen.
Tabel 7. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
1000 kr. | |
Uforbrugte indtægter fra tidligere år | 563,2 |
Årets indtægter (øvrige tilskudsgivere) | 100,0 |
Årets udgifter (ekskl. moms) | 649,8 |
At overføre til senere år | 13,4 |
Underkonto 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Til og med 1998 har Det Danske Filminstitut hvert år modtaget tilskud fra tipsmidlerne til bl.a. Kopifonden, Nordisk Film og TV Fond og Eurimages. Disse tilskud bortfalder nu som følge af den store bevillingsforøgelse, som Filminstituttet har modtaget fra 1999, til styrkelse af produktion af danske film m.v.
1000 kr. | |
Uforbrugte indtægter fra tidligere år | 0,0 |
Årets indtægter (statslige fonds- og programmidler m.v.) | 7.200,0 |
Årets udgifter (ekskl. moms) | 7.200,7 |
At overføre til senere år | -0,7 |
3.2. Tilskud
Det Danske Filminstituts tilskudsbevillinger var i 1998 opdelt på de gamle hovedkonti, hvor der blev sondret mellem tilskud til produktion af spillefilm og produktion af kort- og dokumentarfilm. Det samme gælder for 1999. Først fra 2000 er kontoopdelingen på finansloven indrettet således, at den følger den ny formålsopdeling.
Det fremgår af de nedenstående tabeller, at Filminstituttet ultimo 1998 havde en opsparingssaldo på 27,7 mio. kr., mens der var givet tilsagn om støtte på 36,9 mio. kr. mere. Der er således i 1998 sket en væsentlig nedbringelse af den store likviditetsmæssige saldo, som Filminstituttet igennem årene havde fået oparbejdet på tilskudsområdet.
Tabel 9. Bevillingsafregning for § 21.24.15. Spillefilm, produktion (reservationsbevilling)
1000 kr. | Udgifter | |
Resultatopgørelse 1998 | ||
1. | Bevilling (B+TB) | 89.800,0 |
2. | Regnskab | 106.677,1 |
3. | Afvigelse mellem bevilling og regnskab | -16.877,1 |
4. | Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet | 0,4 |
4.1 | Ikke fradragsberettiget købsmoms | 0,4 |
6. | Årets overskud | -16.876,7 |
1000 kr. | Udgifter | |
Opgørelse af akkumuleret resultat | ||
11. | Akkumuleret overskud ultimo forrige år | 26.991,2 |
12. | Primokorrektion til akk. overskud ult. forrige år | |
12.1 | Korrektioner i forbindelse med kontoændringer | -284,7 |
13. | Akk. overskud primo indeværende år | 26.706,5 |
14. | Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) | -16.876,7 |
15. | Akk. overskud ultimo indeværende år | 9.829,8 |
19. | Akk. overskud til videreførsel ult. indeværende år | 9.829,8 |
1000 kr. | Udgifter | |
Resultatopgørelse 1998 | ||
1. | Bevilling (B+TB) | 27.900,0 |
2. | Regnskab | 24.636,5 |
3. | Afvigelse mellem bevilling og regnskab | 3.263,5 |
4 | Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet | -0,4 |
4.1 | Ikke fradragsberettiget købsmoms | -0,4 |
6. | Årets overskud | 3.263,1 |
1000 kr. | Udgifter | |
Opgørelse af akkumuleret resultat | ||
11. | Akkumuleret overskud ultimo forrige år | 14.473,1 |
13. | Akk. overskud primo indeværende år | 14.473,1 |
14. | Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) | 3.263,1 |
15. | Akk. overskud ultimo indeværende år | 17.736,2 |
19. | Akk. overskud til videreførsel ult. indeværende år | 17.736,2 |
Tabel 11. Udbetaling af tilskud i 1998
Xxx.xx. | Beh. primo | Bevilling | Forbrug | Mer-/mindref. | Beh. ultimo |
§ 21.24.15. Spillefilm, produktion | |||||
10. Filmproduktion | 20,9 | 58,2 | 74,4 | -16,2 | 4,7 |
20. Filmproduktion (60-40-ordningen) | 5,8 | 21,4 | 25,3 | -3,9 | 1,9 |
60. Andre filmformål | 0 | 10,2 | 6,9 | 3,3 | 3,3 |
I alt | 26,7 | 89,8 | 106,6 | -16,8 | 9,9 |
§ 21.24.16. Kort- og dokumentarfilm, produktion | |||||
10. Filmproduktion | 14,5 | 27,9 | 24,6 | 3,3 | 17,8 |
Spillefilm og kort- og dokumentarfilm, i alt | 41,2 | 117,7 | 131,2 | -13,5 | 27,7 |
Tabel 12. Udestående tilsagn pr. 31. december 1998
Mio. kr. | |
§ 21.24.15. Spillefilm, produktion | |
10. Filmproduktion | 12,6 |
20. Filmproduktion (60-40-ordningen) | 8,8 |
60. Andre formål | 0,4 |
I alt | 21,8 |
§ 21.24.16. Kort- og dokumentarfilm | |
10. Filmproduktion | 15,1 |
Spillefilm og kort- og dokumentarfilm, i alt | 36,9 |
Ministeriet har i forbindelse med fastsættelse af Filminstituttets rammer på FFL år 2000 besluttet over en toårig periode at inddrage 24 mio. kr. af de opsparede tilskudsmidler, fordelt med 17 mio. kr. i 2000 og 7 mio. kr. i 2001. Filminstituttets adgang til at meddele tilsagn med bindende virkning for følgende finansår er uændret, jf. hjemmel i tekstanmærkning.
3.3 Anlæg
/Foto: Interør fra Filmhuset/
Filmens hus
Etableringen af Filmhuset i København har været varetaget af Kulturministeriets departement med Forskningsministeriets Byggedirektorat som bygherrerådgiver. Byggeriet blev i princippet afsluttet i 1997, men der udestår fortsat afhjælpning af en række mangler ved byggearbejdet. X.x. xxxxxxxx der voldgiftssag mod det rådgivende arkitektfirma Xxxxxxx, Nielsen & Nielsen fra Århus. Rigsrevisionen har i sin beretning 7/97 om den statslige byggeadministration fremsat kritik bl.a. af den økonomiske styring af byggeriet. I 1998 har der været afholdt nødvendige udgifter på knap 1,0 mio. kr. til bl.a. udstedelse af ibrugtagningstilladelse.
Ændring af adgangsforhold og indretning af åbne kontorafsnit
Filminstituttet fik i 1998 en ekstra bevilling på 5,0 mio. kr. fra Kulturministeriet til en tilpasning af Filmhusets indretning til Filminstituttets nye enhedsstruktur. Projektet omfatter dels ændring af adgangsforholdene til kontorområderne, dels indretning af åbne kontorarealer, herunder flytning af skillevægge, malerarbejder m.v. Bevillingen er fordelt med 3,5 mio. kr. i 1998 (øvrig drift 1,5 mio. kr. og anlæg 2,0 mio. kr.) og 1,5 mio. kr. (anlæg) i 1999. Ombygningen af kontorafsnittene indledtes i december 1998. Ombygnings- og indretningsarbejderne forventes afsluttet i løbet af sommeren 1999.
Tabel 13. § 21.24.71.60 Det Danske Filminstitut, adgangsforhold og indretning af åbne kontorafsnit
Xxx.xx. | ||||||
Hjemmel | Byggestart | Forventes afsluttet | Total udgift | Statsudgift | Årets udgift | Forventet restudgift |
TB 1998 | 1998 | 1999 | 3,5 | 3,5 | 0,5 | 3,0 |
4. Resultatanalyse
Resultatanalysen omfatter dels en beskrivelse af indtægter og udgifter ved driften af Det Danske Filminstitut, dels Filminstituttets forvaltning af statens tilskudsbevillinger til filmformål.
Tabel 14. Oversigt over hovedformål - Drift
1000 kr. | Indtægter | Udgifter | Resultat |
Produktion og udvikling | 6.163,5 | 18.557,4 | -12.393,9 |
Distribution og formidling | 6.319,1 | 23.350,8 | -17.031,7 |
Museum og cinematek | 4.427,7 | 18.895,3 | -14.467,6 |
Ejendomsdrift | … | 23.522,2 | -23.522,2 |
Generel ledelse og administration | 1.217,5 | 9.059,4 | -7.841,9 |
I alt (1) | 18.127,8 | 93.385,1 | -75.257,3 |
Nettotal (udgiftsbevilling) | 77.400,0 | 77.400,0 | |
Årets overskud | 95.527,8 | 93.385,1 | 2.142,7 |
Note 1: Af årets driftsindtægter på 18,1 mio. kr. udgør tilskud fra tipsmidlerne 7,2 mio. kr.
Tabel 15. Oversigt over hovedformål - Tilskud
1000 kr. | Indtægter (1) | Udgifter | Resultat |
Produktion og udvikling | 4.759,2 | 116.328,5 | -111.569,3 |
Distribution og formidling | 0,0 | (2) 19.744,3 | -19744,3 |
I alt | 4.759,2 | 136.072,8 | -131.313,6 |
Nettotal (tilskudsbevilling) | 117.700,0 | 117.700,0 | |
Xxxxxx (udbetalt) støtte til filmformål | 122.459,2 | 136.072,8 | -13.613,6 |
Note 1: Årets indtægter på tilskudsområdet er sammensat af tilbagebetaling af støtte til filmproduktion 1.548.500 kr. og forvaltning af medfinansieringsmidler (tilskud fra Danida m.v.) for kort- og dokumentarfilm 3.210.700 kr.
Note 2: Der er indeholdt udgifter til lancering m.v.
Tabel 16. Bruttoudgifter drift og tilskud tilsammen
1.000 kr. | Drift | Tilskud | Tilsammen |
Produktion og udvikling | 18.557,4 | 116.328,5 | 134.885,9 |
Distribution og formidling | 23.350,8 | 19.744,3 | 43.095,1 |
Museum og cinematek | 18.895,3 | 18.895,3 | |
Ejendomsdrift | 23.522,2 | 23.522,2 | |
Generel ledelse og administration | 9.059,4 | 9.059,4 | |
I alt | 93.385,1 | 136.072,8 | 229.457,9 |
/Skema 1: Figur 1: Bruttoudgifter fordelt på hovedudgifter. Distribution og formidling: 18,8%, museum og cinematek: 8,2%, ejendomsdrift: 10,2%, generel ledelse og administration 4,0%, produktion og udvikling 58,8%./
4.1. Produktion og udvikling
Forvaltningen af Filminstituttets støtte til filmproduktion finder sted i produktions- og udviklingsafdelingen.
Konsulentordningen er den kunstneriske kerne i Filminstituttets støttepolitik både for spillefilm og for kort- og dokumentarfilm. Filmkonsulenterne foretager en kvalitativ vurdering af manuskript- og produktionsansøgninger. Den endelige beslutning om støtte træffes af direktionen. Der er tre filmkonsulenter for hvert af områderne, hvoraf den ene er børnefilmkonsulent.
Ud over konsulentordningen er der for spillefilm 60/40-ordningen, hvor produktionsstøtte gives uden forudgående involvering af en filmkonsulent. Projekterne vurderes på baggrund af de produktionsmæssige forhold, manuskriptets bæredygtighed og ud fra projektets skønnede tiltrækningskraft over for et bredere publikum. Der indgår bedømmelser fra ekstern ekspertise i beslutningsgrundlaget. Den endelige beslutning om produktionsstøtte træffes af direktionen.
Den nye udviklingsafdeling
I andet halvår af 1998 blev udviklingsafdelingen etableret som et nyt initiativ, der skal medvirke til at styrke beslutningsgrundlaget for tildeling af produktionstilskud.
Der er et påtrængende behov for at styrke udviklingsprocessen for danske filmprojekter. Kun derved kan man for alvor arbejde hen imod en optimal udnyttelse af de offentlige støttemidler. Målet er at bringe en sammenhæng mellem filmprojekternes kunstneriske og økonomiske aspekter.
Det er tanken, at alle filmprojekter som overvejes støttet af Filminstituttet, skal gives en reel mulighed for udvikling, før der tages endelig stilling til produktionsstøtte.
Bevillinger – beløb og antal
Filminstituttet yder støtte til produktion og udvikling af film inden for alle genrer og kategorier. Danske filmproduktioner har en høj standard, men dansksproget filmproduktion er generelt ikke økonomisk rentabel. Danmark er et lille sprogområde, og de offentlige midler er forudsætningen for, at en filmproduktion af høj kvalitet, som er forankret i den danske kulturbaggrund, kan opretholdes.
Tilskudsmidlerne fordeler sig på spillefilm og på kort- og dokumentarfilm. Der gives støtte til manuskriptskrivning, projektudvikling, og produktion. I nedenstående tabel gives en oversigt over de samlede bevillinger til udvikling og produktion i 1995-1999.
Tabel 17. Bevillinger, alle film
1000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
Produktion | |||||
Spillefilm, konsulent | 69.766 | 50.583 | 50.307 | 45.852 | 54.000 |
Spillefilm, 50-50 og 60-40 | 15.442 | 17.435 | 20.519 | 22.565 | 22.000 |
Kort- og dokumentarfilm, konsulent | 18.827 | 17.141 | 16.855 | 18.536 | 21.000 |
Forproduktion | |||||
Spillefilm | 2.339 | 2.390 | 3.369 | 3.634 | … |
Kort- og dokumentarfilm | 1.237 | 363 | 550 | 113 | … |
Udvikling |
Spillefilm | … | … | … | 2.008 | … |
Kort- og dokumentarfilm | … | … | … | 707 | … |
Spillefilm og kort- og xxx.xxxx | … | … | … | … | 5.500 |
Manuskript | |||||
Spillefilm, konsulent | 5.502 | 5.344 | 4.614 | 4.756 | 6.000 |
Kort- og dokumentarfilm, konsulent | 737 | 792 | 718 | 470 | 1.000 |
Total | 113.850 | 94.048 | 96.932 | 98.641 | 109.500 |
Bemærkning: Tallene for kort- og dokumentarfilmområdet er af tekniske grunde opgjort efter meddelte tilsagn, mens tallene for spillefilm er udbetalt støtte.
I 1999 budgetteres med en forøgelse af støtte til udvikling og produktion af film set i forhold til 1998-regnskabet. Det høje niveau for 1995 hænger sammen med, at spillefilmområdet blev tildelt en ekstrabevilling på knap 21 mio. kr. Regnskabstallene for 1996 og 1997 rummer hver en særbevilling på 5 mio. kr. fra tipsmidlerne til en low budget-pulje.
Tabel 18. Xxxxx meddelte bevillinger for alle film
Antal | ||||
1995 | 1996 | 1997 | 1998 | |
Produktion | ||||
Spillefilm | 30 | 29 | 27 | 27 |
Heraf primære | 22 | 23 | 20 | 15 |
Kort- og dokumentarfilm | 34 | 33 | 29 | 35 |
Forproduktion | ||||
Spillefilm | 8 | 12 | 14 | 9 |
Kort- og dokumentarfilm | 11 | 5 | 9 | 2 |
Udvikling | ||||
Spillefilm | … | … | … | 11 |
Kort- og dokumentarfilm | … | … | … | 12 |
Manuskript | ||||
Spillefilm | 97 | 113 | 94 | (1) 79 |
Kort- og dokumentarfilm | 23 | 22 | 24 | (2) 16 |
Note 1: Det lave antal manuskriptstøtter for spillefilm i 1998 afspejler, at stillingen som børnefilmkonsulent var ubesat fra september og året ud.
Note 2: Det lave antal manuskriptstøtter på kort- og dokumentarfilmområdet skyldes, at en del af manuskript- bevillingen indgår i udviklingsstøtten.
Bemærkning: En spillefilmproduktion kan bevilges produktionsstøtte over flere regnskabsår. Antallet af produktionsbevillinger er således ikke nødvendigvis sammenfaldende med antallet af afgivne tilsagn om støtte.
Antallet af filmbevillinger er næsten status quo i perioden fra 1995-1998, idet dog antallet af primære filmproduktioner på spillefilmområdet er faldet fra 22 produktioner i 1995 til 15 produktioner i 1998.
Ved primær filmproduktion forstås film, der har dansk hovedproducent, og som har været støttet af Filminstituttet fra produktionens start. Disse film er typisk film, hvor Filminstituttet har et større engagement såvel økonomisk som fagligt. Modsætningen hertil er sekundære film, der modtager begrænset produktionsstøtte fra Filminstituttet. I og med at Filminstituttets støtte er beskeden i forhold til de andre økonomiske interessenter, vil Filminstituttets mulighed for at øve indflydelse på det færdige resultat, kunstnerisk og kvalitativt, derfor også være mere begrænset for disse film.
/Billede: Stills fra fire film: "Den eneste ene", "Magnetisørens femte vinter", "Pizza King" og "I wonder who's kissing you now?"/
1999 vil markere et vendepunkt, idet antallet af bevillinger til udvikling af filmprojekter vil være relativt højt i forhold til antallet af produktionsbevillinger. Denne prioritering sker for at fastholde kvalitetsniveauet samtidig med, at antallet af bevillinger til primære spillefilm igen forventes øget allerede fra næste år. Målene for 1999 er på udviklingsområdet, at 22 spillefilmprojekter og 25 kort- og dokumentarfilmprojekter vil blive støttet.
Spillefilmkonsulenterne forventes at yde støtte til 120 manuskripter og kort- og dokumentarfilmkonsulenterne til 50 manuskripter. Forøgelsen i bevillingsniveauet for kort- og dokumentarfilmproduktioner i 1999 forventes ligeledes at resultere i flere produktioner.
Børn og unge
Af de samlede tilskudsmidler til produktion af film skal mindst 25 procent anvendes til film for børn og unge. Filminstituttets mål er at styrke indsatsen blandt andet ved mere end en fordobling af antallet af film for denne målgruppe over de kommende år.
I perioden 1995-1998 udgør den gennemsnitlige andel til børne- og ungdomsfilm 27 procent. I 1999 er der afsat minimum 25 procent af midlerne, svarende til 27,4 mio. kr.
Tabel 19. Bevillinger til børne- og ungdomsfilm
1995 | 1996 | 1997 | 1998 | |
Spillefilm (1) | ||||
Produktion, forproduktion, udvikling og manuskript (1000 kr.) | 31.671 | (2) 14.562 | 20.747 | 23.125 |
I procent af årets samlede spillefilmbevillinger | 34 | 19 | 26 | 29 |
Kort- og dokumentarfilm | ||||
Produktion (1000 kr.) | … | 4.502 | 4.601 | 5.988 |
I procent af årets samlede kort- og dokumentarfilmbevillinger | … | 27 | 28 | 33 |
Note 1: Ud over børnefilmkonsulentens område er de børnefilm, der er produceret med støtte efter 50-50- eller 60- 40-ordningen, medtaget for alle årene.
Note 2: I 1995 blev der overført ca. 2 mio. kr. fra voksenfilm, som tilbageførtes i 1996.
Finansiering af spillefilmproduktion
De økonomiske betingelser for produktion af spillefilm i Danmark har ændret sig i perioden 1995-1998. Således er der sket en ændring i finansieringsformerne, idet antallet af internationale koproduktioner er vokset.
Filminstituttets relative andel i finansieringen er faldet fra 1995 til 1998. Antallet af tilsagn om støtte er i perioden uændret, mens andelen af primære film med støtte fra Filminstituttet er faldet. Denne tendens er særlig markant i 1998, hvor kun 11 tilsagn ud af 22 er primære. De øvrige 11 tilsagn fordeler sig på koproduktioner med udlandet, og film, der er produceret med støtte fra tv-stationerne, hvor Filminstituttet har bidraget med en mindre andel af produktionsudgifterne og først er kommet ind på et sent tidspunkt i produktionsforløbet.
I 1999 er målet for Filminstituttet at støtte 14 primære produktioner med en gennemsnitlig støtte på 5,5 mio. kr.
Tabel 20. Støtte, spillefilm
1995 | 1996 (1) | 1997 (2) | 1998 | |
Xxxxx tilsagn om støtte | 21 | 23 | 11 | 22 |
Heraf tilsagn til primære film | 17 | 15 | 10 | 11 |
Tilsagn om produktionsstøtte (1000 kr.) | ||||
Alle film | ||||
Støtte i gennemsnit | 4.578 | 4.836 | 3.660 | 3.081 |
Produktionsomkostninger i gennemsnit | 15.288 | 22.876 | 8.915 | 12.867 |
Primære film | ||||
Støtte i gennemsnit | 5.193 | 6.306 | 3.706 | 5.250 |
Produktionsomkostninger i gennemsnit | 15.099 | 15.819 | 7.401 | 15.409 |
Note 1: I 1996 indgår Frøken Smillas fornemmelse for sne med et budget på ca. 200 mio. kr. Såfremt denne film ikke medtages, er gennemsnittet knap 15 mio. kr.
Note 2: 1997 er præget af, at low budget-filmene og 50-50-filmene med forholdsvis lave budgetter tilsammen udgør størstedelen af primære film.
Filminstituttets støtte til spillefilm afspejler en mangfoldighed spændende fra store internationale koproduktioner til low budget-film og fra eksperimenterne til den brede underholdning. Denne forskellighed afspejler sig også i finansieringsformerne. Nedenstående tabel for 1998 giver et indtryk af den kompleksitet, som er karakteristisk for finansieringen af filmproduktion i dag.
Tabel 21. Finansiering, spillefilm 1998
Primære | Sekundære | |
Xxxxx tilsagn | 11 | 11 |
Finansieringsparter (1000 kr.) | ||
Filminstitutstøtte | 57.750 | 10.035 |
Dansk producent | 35.042 | 13.598 |
Dansk tv | 23.050 | 16.982 |
Udland inkl. fonde | 53.662 | 72.958 |
Total | 169.504 | 113.573 |
Bemærkning 1: Som nævnt ovenfor defineres primære film som produktioner med dansk hovedproducent, hvor Filminstituttet er med fra produktionsstart. Sekundære film er produktioner med begrænset støtte fra Filminstituttet. Eksempelvis udenlandske koproduktioner med dansk biproducent eller danske produktioner, hvor Filminstituttet først bevilger støtte til efterarbejde og fremstilling af biografkopi (som oftest produktioner, der er startet i tv-regi).
Bemærkning 2: Filminstitutstøtte: den totale støtte fra Filminstituttet, der er givet tilsagn om (manus, forproduktion og produktion). Dansk producent: den andel den danske producent investerer i filmen (kontant, honorar, kreditter, udlejerforskud o.a.). Dansk tv: tv-investering og køb af visningsret. Udland inkl. fonde: investering fra udenlandske producenter (koproduktion), tv-investering og køb af visningsret, udenlandske institutter (primært de norske og svenske filminstitutter) samt fonde (overvejende Eurimages og Nordisk Film og TV Fond).
Tilbagebetaling af produktionsstøtte
Som for andre statslige tilskudsordninger ydes tilskud på spillefilmområdet med pligt til tilbagebetaling, hvis produktionen giver overskud. Dansk filmproduktion er generelt set ikke økonomisk rentabel og baserer sig på en blandingsøkonomi mellem privat og offentlig finansiering. Da det er nødvendigt at kunne fastholde og tiltrække ny privat kapital, giver Filminstituttets tilbagebetalingsregler mulighed for, at den privatinvesterede kapital samt en forrentning heraf kan indtjenes, før der skal ske tilbagebetaling til Filminstituttet. Det er dog ganske få film, der opnår så høj en indtjening, at der faktisk sker tilbagebetaling. I Filminstituttets nye støttevilkår vil betingelserne for tilbagebetaling derfor blive ændret.
Tabel 22. Tilbagebetalinger, spillefilm
1000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Tilbagebetalt | 684 | 408 | 564 | 518 |
Filminstituttets værksteder
Det Danske Filminstitut har en række aktiviteter på værkstedsområdet. Ud over projekt-redaktionernes virke har Filmværkstedet i København og Videoværkstedet i Haderslev en række opsøgende aktiviteter.
Tabel 23. Filmværkstedet
Antal | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
Produktionsbevillinger (0) | 00 | 00 | 00 | 00 | 00 |
Færdige produktioner | 71 | 35 | 45 | 41 | 45 |
1000 kr. | |||||
Samlet drifts- og produktionsbevillinger | 3.500 | 4.500 | 4.500 | 3.600 | 3.600 |
Ekstern støtte og anden indtægt | 800 | 800 | 500 | 800 | 200 |
Note 1: Produktionsbevillinger dækker både projektredaktionens bevillinger og bevillinger givet til specielle projekter.
Filmværkstedets projektredaktions mål for 1998 var igangsættelse af 40-45 film- og videoproduktioner, hvilket resulterede i 47 produktioner. Derudover gennemførtes "Digitale Dage 1998", festival og workshop om supercomputerens indtog i film- og videoproduktion med igangsættelse af 23 opsøgende projekter samt etablering af samarbejdet med den elektroniske kunstnergruppe ARTNODE.
Tabel 24. Videoværkstedet
1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | |
Antal | |||||
Produktionsbevillinger | … | 44 | 40 | 44 | 45 |
Færdige produktioner | … | 30 | 40 | 30 | 45 |
1000 kr. | |||||
Samlet drifts- og produktionsbevilling | … | 3.500 | 3.300 | 2.500 | 3.500 |
Øvrige tilskud til produktion | … | 190 | 877 | 696 | … |
Bemærkning: Driftstilskud fra Haderslev Kommune udgør ca. 710.000 kr. årligt, som ikke er medtaget i ovenstående.
Projektredaktionen på Videoværkstedet i Haderslev bevilgede i 1998 støtte til 28 produktioner, og der blev igangsat 24 opsøgende projekter. Videoværkstedet rummer derudover en lang række aktiviteter som Animationsbussen, der rejser rundt og producerer på stedet, og Garagebio, der i 1998 viste 328 film med 13.441 besøgende, hvoraf 75 procent var børn og unge.
Det Danske Filmstudie
Filminstituttet giver i henhold til filmloven tilskud til driften af den selvejende institution Det Danske Filmstudie i Lyngby. Tilskuddet ydes i form af underskudsdækning på grundlag af Filmstudiets årlige driftsregnskab.
Tabel 25. Tilskud til Det Danske Filmstudie
1.000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Tilskud | … | … | 500 | 1.095 |
Det overvejes at ændre Det Danske Filmstudies organisation, således at Filmstudiet kan indgå i en mere aktiv rolle i forhold til den statslige filmpolitik og derved mindske risikoen for underskud på driften.
Fonde
Dansk Novellefilm er et samarbejde mellem Filminstituttet, Danmarks Radio og TV 2/Danmark, der sammen med Kulturministeriet finansierer institutionen. I 1998 har Dansk Novellefilm igangsat 9 produktioner, 10 projektudviklinger samt 36 manuskripter. Novellefilmene indgår i Filminstituttets distribution, og et par af titlerne forventes derudover at få biografpremiere.
Filminstituttet har i 1998 etableret et nyt samarbejde med Danmarks Radio, hvortil der i 1999 er afsat et beløb på 1 mio. kr. fra begge parter. Hensigten er, at begge parter vil øge midlerne, så puljen i år 2001 udgør 64 mio. kr. til produktion og udvikling af film.
Tabel 26. Tilskud til produktionsfonde
1000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Bidrag til danske fonde | ||||
Dansk Novellefilm | 4.000 | 4.000 | 4.000 | 4.000 |
Bidrag til udenlandske fonde | ||||
Eurimages | 1.933 | 1.910 | 1.923 | 1.933 |
Nordisk Film og TV Fond | 3.799 | 4.306 | 4.575 | 4.629 |
Danske filmproducenter har gennem årene modtaget væsentlige økonomiske tilskud til koproduktioner fra de udenlandske fonde Eurimages og Nordisk Film og TV Fond. I perioden 1995-1998 har gennemsnitligt 7-8 spillefilmprojekter med dansk deltagelse modtaget 15,5 mio. kr. pr. år. Projekter med dansk hovedproducent tegnede sig for gennemsnitligt 3-4 projekter og et støttebeløb på i gennemsnit ca. 9 mio. kr. pr. år. I 1998 fik i alt 9 projekter med dansk deltagelse ca. 19,5 mio. kr. i støtte fra Xxxxxxxxx.
Fra 1995-1998 har i gennemsnit 10 spillefilmprojekter med dansk producent involveret modtaget ca. 20 mio. kr. årligt fra Nordisk Film og TV Fond. Det gennemsnitlige støttebeløb for projekter med dansk hovedproducent var ca. 2 mio. kr. I 1998 fik 6 projekter ca. 9 mio. kr. i støtte.
Ud fra en økonomisk betragtning er Filminstituttets bidrag til de udenlandske fonde en god investering, idet fondsstøtten til danske filmprojekter overstiger tilskuddene til fondene. Koproduktionerne med udlandet medvirker til, at dansk kultur spredes ud over de danske grænser, ligesom det internationale samarbejde styrkes på skandinavisk og europæisk plan. Herved sikres en større konkurrenceevne og modstandskraft over for især den amerikanske filmindustri. Resultaterne viser, at det danske produktionsmiljø er i stand til at gøre sig gældende både i Norden og i resten af Europa.
Media Desk er Mediaprogrammerne i EU’s nationale formidlingsinstans. Media Desk informerer om de støttemuligheder, der findes på det audiovisulle område indenfor uddannelse, produktion og distribution samt yder individuel rådgivning i forhold hertil. Media Desk finansieres for størstedelen af EU, men støttes også af Filminstituttet økonomisk og har til huse i Filmhuset.
North by Northwest er et af de initiativer, der er støttet af EU under Mediaprogrammerne og har ligeledes kontor i Filmhuset. North by Northwest beskæftiger sig med efteruddannelse af professionelle indenfor manuskriptudvikling. Filminstituttet bidrager til finansiering af North by Northwest.
/Billede: Still fra filmen "Lysets hjerte"/
4.2. Distribution og Formidling
Forvaltning af Det Danske Filminstituts distribution, lancering og formiding af dansk film finder sted i distributions- og formidlingsafdelingen.
Distributions- og formidlingsafdelingen er inddelt i fire indsatsområder: PR/Lancering, Distribution, Publikation/Information og Center for Børne- & Ungdomsfilm. Indsatsområderne er kernen i Filminstituttets formidlingspolitik. Afdelingen har ansvaret for Filminstituttets formidling og distribution af dansk film til så stort et publikum som muligt og via så mange medier som muligt med henblik på at sikre dansk films synlighed og indflydelse som kulturfaktor i Danmark og udlandet.
Ud over formidlings- og distributionsopgaverne foretager afdelingen den første vurdering af ansøgninger om tilskud til lancering og kopistøtte, tilskud til biografaktiviteter samt import af kunstnerisk værdifulde film. Den endelige beslutning om støtte træffes af direktionen.
PR/Lancering
Filminstituttets PR/Lancerings-aktiviteter foregår dels som tilskudsvirksomhed dels som drift. Alle opgaver har til formål at styrke synliggørelsen af danske spillefilm og kort- og dokumentarfilm i ind- og udlandet, og at fastholde og øge billetsalget i biografer, specielt dansk spillefilms markedsandel. Figur 4 giver en oversigt over tilskudsfordelingen. De vigtigste tilskudsområder er gennemgået nedenfor.
/Figur2. Tilskudsfordeling, distribution og formidling. Kopistøtte: 31%, lancering: 23%, import: 7%, indkøb, rettigheder, licens: 14%, biografmodernisering: 4%, Forevisningsaktiviteter: 4%, andet: 2%, marketing ind- og udland: 15%./
Tilskud til lancering og kopistøtte
Støtte til lancering har til formål at skabe en målrettet og professionel markedsføring for alle danske spillefilm. Kopistøtten sikrer spredning af biografoplevelsen landet rundt. Den gennemsnitlige lanceringsstøtte pr. film i den fireårige periode viser enkelte udsving i 1996 og 1997. Dette skyldes differentierede støttebeløb til enkelte koproduktioner med dansk biproducent, hvor støttebeløbet generelt er mindre. Gennemsnittet for børne- og ungdomsfilm er generelt højere, fordi disse film typisk henvender sig til en sikker og stor målgruppe, og derfor lanceres med større beløb.
Tabel 27. Lancerings- og kopistøtte
1000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
Bevillinger | |||||
Lancering spillefilm | 5.385 | 5.684 | 6.303 | 4.708 | 8.500 |
Lancering kort- og dokumentarfilm | … | … | … | … | 1.500 |
Kopistøtte spillefilm | … | … | … | 4.432 | 3.000 |
Kopistøtte kort- og dokumentarfilm | … | … | … | 1.591 | 2.000 |
Tilsagn (1) | |||||
Lancering spillefilm | 1.861 | 6.676 | 7.128 | 6.889 | … |
Heraf lancering børne- og ungdomsfilm | 941 | 2.238 | 2.333 | 1.627 | … |
Gennemsnit spillefilm | 310 | 290 | 356 | 313 | … |
Gennemsnit børne- og ungdomsfilm | 470 | 335 | 467 | 382 | … |
Xxxxx tilsagn | |||||
Lancering spillefilm | 6 | 23 | 20 | 22 | … |
Heraf lancering børne- og ungdomsfilm | 2 | 7 | 5 | 6 | … |
Note 1: Tilsagn omfatter det totale beløb en given film støttes med, beløb, der oftest udbetales over to eller flere regnskabsperioder.
Selvom effekten af begge støtteordninger er svær at måle og ikke kan vurderes udelukkende på billetsalget, skaber kopi- og lanceringsordningen det nødvendige incitament til at gøre dansk film mere konkurrencedygtig i et marked, hvor især amerikanske film har dominans. Hertil kan føjes, at er en dansk film velbesøgt i danske biografer, øges dens muligheder for at nå et større publikum på andre medier som video og tv samt for salg til udlandet.
En egentlig lanceringsstøtte for kort- og dokumentarfilm vil blive etableret i løbet af 1999.
Tilskud til biografaktiviteter
23 biografer opnåede støtte til modernisering i 1998 og modtog i gennemsnit ca. 35.000 kr. i støtte. Støtten er med til at højne det tekniske niveau i de danske biografer og dermed en standard, der i højere grad vil tiltrække et publikum.
Tabel 28. Biograf- og importstøtte
1000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
Biografstøtte | |||||
Modernisering | 813 | 658 | 788 | 823 | 2.000 |
Retablering (nyt initiativ) | … | … | … | … | 1.000 |
Art cinema-støtte (nyt initiativ) | … | … | … | … | 2.000 |
Importstøtte | |||||
Spillefilm | 2.583 | 2.688 | 2.070 | 1.417 | 2.980 |
I 1999 udvides biografstøtten til dels at omfatte støtte til reetablering af biografer i de kommuner, hvor biografen har været nedlagt, og dels en ny støtte til art cinemas med det formål at bevare mangfoldigheden i landets repertoire og ikke mindst at medvirke til at flere europæiske film bliver vist i danske biografer.
/Foto: Interiør fra Filmhuset/
Støtte til import af kunstnerisk væsentlige film blev i 1998 givet til 15 film, der i gennemsnit blev støttet med
92.000 kr. I 1999 vil dette støtteområde blive revideret med henblik på støtte til flere film i 2000.
Markedsføring af danske film i ind- og udlandet
Visning af danske film på internationale festivaler og andre manifestationer i ind- og udlandet er et væsentligt element til fremme af dansk film. Filminstituttets vigtigste indsats var i Cannes, Berlin og Clermont-Ferrand, som
er de vigtigste markeder, hvor film afsættes til festivaler og købere.
Tabel 29. Deltagelse i nationale og internationale begivenheder
1997 | 1998 | |||||||
Steder | Titler (1) | Titler (2) | Filmpriser | Steder | Titler (1) | Titler (2) | Filmpriser | |
Spillefilm | 181 | … | 100 | 70 | 167 | 408 | 100 | 68 |
Kort- og dokumentarfilm | 155 | … | 130 | 40 | 159 | 378 | 127 | 39 |
Filmværkstedet København | 93 | … | 181 | 18 | 101 | 287 | 108 | 13 |
Videoværkstedet Haderslev | 84 | 306 | 48 | 5 | 76 | 298 | 45 | 1 |
Note 1: Antal ekspeditioner. Ingen manuelt optælling for 1997. Note 2: Xxxxx forskellige titler (værker) ekspederet.
Den mest prestigefyldte pris givet til danske film i 1998 var Juryens Specialpris i Cannes, som gik til Festen. Børne- og ungdomsfilm var hyppige modtagere af internationale priser. Således gik Xxxxxxxxxxx for bedste kortfilm for børn i Berlin til Hænderne op! og den højeste anerkendelse i både Amsterdam og Montreal gik til spillefilmen Når mor kommer hjem…
Biograf- og seertal for danske film
Biografernes billetsalg til danske spillefilm har været støt stigende, og har givet en vækst på ca. 25 procent over en fireårige periode. Den nationale markedsandel har svinget fra 9 procent i 1995 til et gennemsnit over de følgende tre år på 18 procent, hvilket er en af de højeste i Europa efter Frankrig. Til sammenligning ligger de øvrige nordiske landes markedsandele på 10 procent og derunder i 1998.
Tabel 30. Billetsalg og tv-seertal
Antal i 1000 | 1995 | 1996 | 1997 (1) | 1998 |
Billetsalget i danske biografer i alt | 8.817 | 9.894 | 10.843 | 11.011 |
Danske film | 776 | 1.660 | 2.239 | 1.589 |
Amerikanske film (USA) | 7.057 | 6.607 | 6.961 | 8.159 |
Øvrige | 984 | 1.627 | 1.643 | 1.263 |
Seertal på dansk tv (2) | ||||
Alle danske spillefilm | 28.762 | 96.058 | 89.840 | 89.000 |
Filminstitutstøttede kort- og dokumentarfilm | … | … | 3.100 | 3.000 |
Note 1: Inkluderer Frøken Smillas fornemmelse for sne som en dansk film.
Note 2: Spillefilmtal er fra visninger i DR1, DR2, TV 2 og TV3; for kort- og dokumentarfilm tal fra i DR1, DR2 og TV3.
/Skema 3: Figur 3. Fordeling af billetsalget 1995-1998. 1995: 80% amerikanske film (USA), 9% danske, 11%
øvrige lande. 1996: 67% amerikanske, 17% danske, 16% øvrige. 1997: 64% amerikanske, 21% danske, 15%
øvrige. 1998: 74% amerikanske, 14% danske, 11% øvrige./
Fra 1996-1998 blev et større antal danske spillefilm premieresat, og for hvert år har gennemsnittet af antal solgte billetter for de fem mest sete danske film ligget på 1,1 mio.
Filmenes top-tyve over perioden 1995-1998 viser at danske film ligger højt. Bortset fra 1995, hvor kun en film lå på top-tyve, havde de efterfølgende tre år henholdsvis fire, syv og fire film på listen. Filmene på top-tyve listen har i mange år udgjort ca. 50 procent af det totale antal solgte billetter. Igen ligger Danmark højt i forhold til andre europæiske lande, der sjældent har flere nationalt producerede film på top-tyve listen. (Se top-tyve tabeller i Bilag.)
I 1998 overtog Filminstituttet administrationen af Biografklub Danmark med ca. 90.000 medlemmer fra det nu nedlagte FSI (Filmbranchens Samarbejds- og Idéudvalg). Biografklub Danmark, hvis hovedformål er at stimulere den voksne befolkningsdel til at gå mere i biografen, forventes videreført i 1999.
/Billede: Stills fra fire film: "Festen", "Når mor kommer hjem", "Motello" og "Forbudt for børn"./
Med hensyn til kort- og dokumentarfilm trækker disse film dagligt publikum til filmvisningerne i Filminstituttets Cinematek. Der har været tilsvarende visninger i Filmhuset i Århus, hvorfra der også sendes tilbud om biografpakker med kort- og dokumentarfilm til samtlige biografer i Danmark. I de senere år har flere kort- og dokumentarfilm fået biografpremiere, og kort- og dokumentarfilm er nu omfattet af den offentlige filmstatistik.
Kort- og dokumentarfilm møder især sit store publikum via tv samt Filminstituttets udlåns- og salgsinitiativer. I 1998 var der ca. 3 mio. seere til institutstøttede kort- og dokumentarfilm. Hvor mange mennesker, der ser filmene gennem Filminstituttets udlån og salg, vil kunne dokumenteres, når Filminstituttets elektroniske databehandling på området er endelig gennemført.
Filminstituttets egen distribution
Filminstituttets distributionsenhed er placeret i Århus, hvorfra alle bookninger bliver administreret, og i København, hvor lageret og forsendelsen er. Distributionen sikrer, at Filminstituttets katalogsamling er tilgængelig decentralt for alle befolkningsgrupper, bl.a. via bibliotekerne, undervisningssektoren samt børne- og ungdomsinstitutioner. I 1998 påbegyndtes en omlægning fra udlejning til salg af videoer.
Katalog
Filminstituttets katalog består af mere end 2100 titler. Supplementskatalog 1999 blev udsendt i stort oplag til skoler og uddannelsesinstitutioner, hvilket medførte øget efterspørgsel på udlejning og salg. I løbet af 1999 vil alle titler blive revurderet, og i år 2000 udgives nyt katalog.
Tabel 31. Filminstituttets egen distribution
1995 (1) | 0000 (0) | 0000 | 0000 | 0000 | |
Katalogtilvækst | |||||
Antal nye titler | … | 115 | 66 | 77 | 100 |
Totalt antal titler i distribution | … | 1.958 | 2.024 | 2.101 | 2.000 |
Indkøb | |||||
Antal nye titler | … | 64 | 38 | 29 | 50 |
Indkøb (i 1000 kr.) | … | 3.944 | 4.423 | (2) 2.326 | 1.500 |
Salg af videofilm (antal) (3) | |||||
Enheder | … | … | … | 16.037 | 25.000 |
Udlån (antal enheder) | |||||
VHS (video) | … | … | … | 39.745 | 30.000 |
16 mm film | … | … | 29.071 | 22.591 | 18.000 |
35 mm film | … | … | 778 | 1040 | 1.200 |
Salg og udlån af videofilm (i 1000 kr.) | |||||
Indtægter | … | … | 3.185 | 3.354 | 4.500 |
Note 1: Det har ikke været muligt at få nøjagtige tal for 1995, og til dels for 1996.
Note 2: 2 mio. kr., der tidligere har været øremærket til forkøb, er blevet overført over i produktionsstøtten. Note 3: Salg af kassetter begyndtes pr. 1. januar 1998.
I 1998 etablerede Filminstituttet salg af film på video som supplement til udlejningen, hvilket længe har været et ønske fra mange brugergrupper. Introduktionen af salgskassetter er blevet godt modtaget. Allerede det første år udgjorde de ca. 58 procent af den samlede omsætning. Udlejningen står for ca. 39 procent. De resterende 3 procent er diverse andre salg - inkl. kataloger, pjecer og plakater. Indsatsen vil fremover blive lagt på salgskassetter. 16mm- udlejningen oplevede i 1998 et fald på ca. 22 procent i forhold til året før. Flere og flere skifter fra 16mm til video, når der skal vises film. Efterspørgslen på 35mm er til gengæld steget med ca. 25 procent. Det skyldes et bredt samarbejde mellem Filminstituttet, skolerne, bibliotekerne og ikke mindst biograferne. Det forventes, at stigningen vil fortsætte i de kommende år. I begyndelsen af 1999 vil der blive lagt nye retningslinier for indkøb af kort- og dokumentarfilm således, at de ressourcer, der er afsat på området, udnyttes bedst muligt.
Biblioteker
I løbet af 1997/1998 har alle landets centralbiblioteker og Københavns Kommunes Bibliotek fået stillet en komplet samling af Filminstituttets kort- og dokumentarfilm til rådighed, og samlingerne bliver løbende suppleret med nye film. I 1999 og årene fremover etableres et samarbejde med de mindre biblioteker med henblik på etablering af betydelige lokalsamlinger. Bibliotekerne modtog det nye salgskoncept positivt. Statistik for januar 1999 viser, at leje nu kun udgør ca. 7 procent af deres samlede forbrug.
Skoler
Skolerne har tradition for at leje film til undervisning - ofte de samme film år efter år. I forbindelse med udsendelse af Supplementskatalog 1999 blev skolerne tilbudt at afprøve et nyt salgs-/priskoncept, hvilket blev en stor succes.
Andre tilsvarende koncepter vil blive afprøvet. I 1999 påtænkes udvidelse af kursusaktiviteter for formidlere inden for skole- og biblioteksvæsenet for bedre at kunne udnytte filmenes potentiale og skabe en større og mere effektiv kontaktflade til brugerne.
Børne- og ungdomsfilm
"Top 50" salgs- og udlejningsstatistikker for 1998 (med andele svingende fra 50 procent til ca. 80 procent) viser, at det er børne- og ungdomsfilm, der dominerer. I 1999 vil Filminstituttet øge formidlingsindsatsen over for børne- og ungdomspublikummet.
Ny teknologi
Filminstituttet følger opmærksomt den teknologiske udvikling. DVD (Digital Versatile Disc) tegner til at blive fremtidens medie. Både i lyd- og billedkvalitet og holdbarhed er den videokassetten overlegen. Formentlig vil den også kunne erstatte 16mm-filmene. Produktionen er stadig for kostbar, men omkring årtusindskiftet vil det være realistisk at forvente, at Filminstituttet kan udgive de første DVD-film.
Publikation/Information
Filminstituttets publikationer skal formidle film til publikum og presse samt skabe optimal interesse for dansk film, nationalt og internationalt. Blandt udgivelserne i 1998 kan nævnes Danish Feature Films/Danske Spillefilm 1997/98, filmark til festivalbrug samt Facts & Figures 1998, der giver både ind- og udlandet en indsigt i nye danske film og støtter formidlings- og salgsarbejde. Kort- og dokumentarfilm formidles til det danske publikum primært via kataloger, foldere om enkelte film og tematisk undervisningsmateriale. Filminstituttets tidsskrift Dansk Film informerer bredt om aktuelle filmfaglige og filmpolitiske emner.
I 1998 gennemførtes en læserundersøgelse af Filminstituttets publikationer. Evalueringen har været brugbar i forhold til en vurdering af brugernes behov og fastlæggelse af fremtidig publikationspolitik.
Målsætninger for 1999 er bl.a. at videreudvikle Filminstituttets hjemmesider på Internettet og skabe sammenhæng og synergi mellem trykt og elektronisk formidling til differentierede målgrupper samt skabe en platform for kontinuerlig nyhedsstrøm, debat og refleksion over film som kunstart og massemedium via udgivelse af nyt blad otte gange om året.
Flere af Filminstituttets publikationer er indtægtsgivende. I 1998 var indtægterne knap 600.000 kr.
/Billede: Stills fra to film: "Tut og Tone " og "Falkehjerte "./
Center for Børne- & Ungdomsfilm
Center for Børne- & Ungdomsfilm blev etableret i juni 1998 for at styrke formidlingen af film for børn og unge. Centret har både en national og international dimension, det sidste ikke mindst fordi danske børnefilm er velrenommerede og efterspurgte i udlandet. Formålet er at styrke udviklingen af børne- og ungdomsfilm som kunstart og at styrke distribution af børne- og ungdomsfilm af høj kunstnerisk kvalitet. Centret skal endvidere sikre en børnefilmfaglig kontinuitet, indsigt og aktivitet internt i Filminstituttet, samt eksternt synliggøre børnefilmen i kulturens landskab.
Etableringen af Centret har skabt opmærksomhed i offentligheden, både nationalt og internationalt. At give området "navn" og tildele det flere personalemæssige og økonomiske ressourcer har været en tydelig manifestation.
På baggrund af forberedte handlingsplaner fungerer Centret som en "vidensbank" og som "børnenes advokat" for de øvrige områder i Filminstituttet. Dermed er indsatsen for produktion, indkøb/import af film til børn og især til unge blevet forstærket, ligesom formidlingen til undervisningssektoren er blevet styrket. Aktiviteterne i Filminstituttets Cinematek for børn og unge er blevet struktureret, og der vil blive etableret en international børnefilmfestival i Danmark. Den børnekulturpolitiske redegørelse til Kulturministeriet blev afleveret i oktober 1998.
På baggrund af den kulturpolitiske redegørelse og handlingsplanerne fokuserer Centret i 1999 på en række særlige tiltag. For at styrke udviklingen af nye og flere børnefilm afvikles i maj det første efteruddannelsesseminar Why and How To Do It – Making Films for Children i samarbejde med Den Danske Filmskole. BIF, Biograf Information Film, fra 1998 en del af Centret, rummer forsøgsprojektet Film i skolen – en ny skolebio-ordning i Danmark og
udvikling af filmformidlerkurser og publikationer.
/Foto: Interiør fra Filmhuset/
4.3 Museum og Cinematek
Forvaltningen af Det Danske Filminstituts bevaring, sikring, dokumentation og formidling af dansk filmmateriale, filmhistorie og filmkultur samt filmhistorisk vigtige udenlandske film finder sted i museums- og cinemateksafdelingen.
Afdelingen er kernen i Filminstituttets indsats for at fremme viden om og formidling af film og filmhistorie og i indsatsen for at gøre Filmhuset til et kraftcentrum i det danske filmmiljø med et omfattende og alternativt udbud af brugerrettede aktiviteter, filmoplevelser og adgang til information.
Gennem udlån, visninger og arrangementer i cinemateket for bl.a. Den Danske Filmskole, Institut for Film- og Medievidenskab samt for skoler og andre uddannelsesinstitutioner, herunder specielt for børn og unge, spiller Filminstituttet en vigtig uddannelsesmæssig rolle inden for filmområdet.
Sikring og bevaring
Filmarkiv
Tabel 33. Filmarkiv
Antal | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
Beholdning (antal titler) | 22.391 | 25.149 | (1) 26.000 | 27.432 | 28.500 |
Sikring af spillefilm | 2 | 4 | 4 | 5 | 10 |
Sikring af kort- og dokumentarfilm | 18 | 31 | 13 | 9 | 20 |
Restaurering (særlig indsats fra 1999) | 1 | 1 | 1 | 1 | 4 |
Udlån og ekspeditioner (interne efter skråstreg) | 1.653 | 1.448 | (2) 972 / 461 | 881 / 470 | 850 / 450 |
Note 1: Ny opgørelsesmetode
Note 2: 16 mm-udlejning er ophørt i løbet af 1997
I 1998 har den største del af filmarkivets arbejdsindsats været koncentreret om betjening af cinemateket og eksterne lånere gennem eftersyn, reparation og klargøring af filmkopier. Desuden er en række tilgåede materialer blevet katalogiseret og arkiveret. Der er i 1998 sikret og nykopieret fem danske farvefilm. Desuden er fire sort/hvide klassikere blevet kopieret og med støtte fra Filmkopi forsynet med engelske tekster til brug i forbindelse med en Xxxxx Xxxx-serie i London. Der er blevet gennemført en komplet restaurering af Xxxx Xx. Xxxxxxx første spillefilm Præsidenten samt overført en række nitratfilm fra Nationalmuseets samling til sikkerhedsfilm.
Restaureringsindsatsen vil fra 1999 blive særligt tilgodeset. En fordobling af kopieringskontoen fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr. vil sikre, at restaurering og sikring af filmmateriale kan nå et fornuftigt niveau. (Se tabel 4 i Bilag.)
Arkivet har en stor international kontaktflade, både med hensyn til festivalvisninger af arkivets film og i forbindelse med restaureringstiltag. I 1999 vil eksempelvis to af de førende festivaler for nyrestaurerede film og stumfilm, Cinema ritrovato i Bologna og Giornate del cinema muto i Pordenone, vise serier om henholdsvis Xxxx Xxxxxxx og
skandinavisk film i 1920’erne, hvor Filminstituttets arkiv vil bidrage med centrale værker.
Bevaringen af dansk film for eftertiden afhænger i vid udstrækning af et nyt boksanlæg. Nedbrydningshastigheden af filmmaterialet under de nuværende forhold tilsiger, at 20 procent af nitratfilmsamlingen ikke længere står at redde i år 2005. Hvis materialet flyttes til bedre opbevaringsfaciliteter, kan denne nedbrydningstakt i heldigste fald forsinkes til ca. 2050. Bedre opbevaringsforhold er således nødvendige ikke alene for at bevare originalmaterialet, men også for at den forøgede bevilling til sikring og restaurering kan slå til i forhold til materialets omfang.
Stills- og plakatarkiv
Tabel 34. Stills- og plakatarkiv
Antal | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
Stills (1) | 2.300.000 | 2.310.000 | 2.320.000 | ||
Plakater | 17.661 | 18.017 | 18.408 | 18.590 | 19.000 |
Sikring og konservering (ny indsats) | 0 | 10.000 | |||
Restaurering (ny indsats) | 0 | 225 | |||
Ekspeditioner | 4.735 | 3.072 | 3.652 | 3.616 | 3.150 |
Note 1: Anslået antal, årlig tilvækst på ca. 10.000 stk.
Der er i stills- og plakatarkivet iværksat en række nye rutiner, der i højere grad tager hensyn til samlingens bevaring gennem en begrænsning af brugernes fysiske håndtering af samlingen. For 1999 er der planlagt en digitalisering af dele af samlingen for at skåne den og samtidig gøre den lettere tilgængelig for publikum, således at ’ekspeditionerne’ bliver flyttet til on-line access i publikumsområdet. En ompakning og evaluering af negativsamlingen påbegyndes i 1999. Målet med etablering af et dias-arkiv i løbet af 1998 er blevet opfyldt. En række publikationsinitiativer er blevet initieret og forventes gennem postkort og plakatgenoptryk at synliggøre samlingerne for et bredere publikum i løbet af 1999.
Dokumentation
Bibliotek
Filminstituttets bibliotek er hovedfagsbibliotek for litteratur om film og tv.
Tabel 35. Bibliotek
Antal | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
Bøger og tidsskriftsårgange | 50.332 | 51.517 | 52.680 | 54.302 | 57.000 |
Udklipsmapper | 48.977 | 49.429 | 50.132 | 50.423 | 50.500 |
Mikrofilm-jackets | … | 856 | 3.894 | 4.504 | 6.500 |
Upublicerede filmmanuskripter | 12.333 | 12.333 | 12.759 | 12.759 | 13.000 |
Tidsskrifter/årbøger i abonnement | 000 | 000 | 000 | 386 | 400 |
Udlånsekspeditioner | … | 13.159 | 16.810 | 17.155 | 20.000 |
Biblioteket gennemførte i sommeren 1998 et tyverisikringsprojekt finansieret af en særbevilling fra Kulturministeriets sikringspulje. Samtlige bøger opstillet i publikumsdelen af biblioteket samt en del bøger i lukkede magasiner blev tyverisikret og alarmeringsporte etableret. Dette projekt medførte, at biblioteket var lukket for publikum i juli/august. Det støt stigende besøgsantal siden oprettelsen af Filmhuset forventes fortsat i 1999.
Udklipsarkivet har via en særbevilling fra Kulturministeriets bevaringspulje anskaffet to nye mikrofiche reader- printere samt iværksat en sortering/mikrofilmning af udklipsmaterialet om danske tonefilm. Dette projekt forventes afsluttet i løbet af 1999.
Med forøgede personaleressourcer vil der i 1999 ske en udvidelse af bibliotekets åbningstider samt en målrettet indsats med retroinddatering/-indeksering af ukatalogiserede materialer.
Biblioteket forventer at implementere et nyt biblioteksprogram i løbet af 1999, da det nuværende ikke kan håndtere år 2000. Samtidig forventes en tilslutning til Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek - et projekt under Biblioteksstyrelsen.
Forskning i dansk filmhistorie
Xxxxxx har forskning på Filminstituttet især været varetaget af direktøren for museumsområdet og museumsinspektøren i form af artikeludgivelser inden for det filmhistoriske område.
I 1998 har der været igangsat forberedende aktiviteter til støtte for en øget forskningsindsats i 1999, herunder en øget dokumenteringsindsats og en konserveringsfaglig indsats i forhold til konserveringsstandarder for samlingerne af still-negativer og film.
Fra 1999 vil der blive tilknyttet en ph.d. stipendiat og en forskningsassistent til Filminstituttet. Forskningsassistenten vil primært skulle varetage en registrering og katalogisering af museets særsamlinger, således at disse kan benyttes i forskningsmæssig sammenhæng. Målet med at tilknytte en ph.d. stipendiat er at sikre en løbende og specifik forskning i dansk filmhistorie.
Danmarks nationalfilmografi
Cinematek og publikumsafdeling
Tabel 36. Cinematek og publikumsafdeling
Antal | 1995 | 1996 | 1997 (0) | 0000 | 0000 |
Forestillinger | 438 | 523 | 2.826 | 2.240 | 2.240 |
Tilskuere | 8.300 | 10.168 | 78.410 | 98.097 | 100.000 |
Abonnenter | … | 1.255 | 5.312 | 6.000 | 6.500 |
Videotek (ekspeditioner) | … | … | 1.800 | 4.216 | 6000 |
Udlejning af lokaler og faciliteter | … | … | 255 | 359 | 350 |
Note 1: 1997 er det første hele år efter Filmhusets oprettelse.
Cinemateket har gennem 1998 arbejdet ud fra overordnede retningslinjer, der har tilstræbt at præsentere såvel filmkunstens hovedværker som filmkulturelt betydningsfulde områder og samtidig give mulighed for at præsentere nyere film, der ellers ikke ville komme til danske biografer. I 1998 var cinemateket således bl.a. ramme om retrospektive serier med film af nyere instruktører som
Xxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxxxx og historisk centrale instruktører som Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxxxxx Xxx. Cinemateket har desuden bl.a. markeret 100 året for LO, Bergmans 80 årsdag, 100 året for Xxxxxxx fødsel, har præsenteret erotisk film, japanske kultfilm, nyere britiske film og nye film fra Taiwan og Australien. Cinemateket har samarbejdet med en række festivaler såsom NatFilmfestivalen, Film fra Syd og Gay & Lesbian filmfestival og har i dette samarbejde kunnet præsentere en række sjældne film for et stort publikum.
/Foto: Interiør fra Filmhuset/
Det er på den baggrund cinematekets publikumsmæssige succes skal måles. I omfang og bredde tilfredsstiller programmet de opstillede mål, og i forhold til 1997 er tilskuertallet steget med ca. 25 procent. Da antallet af forestillinger samtidig er beskåret med 10 procent, betyder det, at belægningsgraden pr. forestilling er forøget med mere end 33 procent.
I forbindelse med flere af serierne har der været afholdt seminarer og debatarrangementer, hvor filmfolk og forskere har deltaget. Ligeledes har der været afholdt høringer og debatter i samarbejde med eksempelvis Danmarks Radio.
Videoteket rummer en præcenssamling af kort- og dokumentarfilm, der er i udlejning gennem Filminstituttet. Publikum kan benytte videotekets faciliteter til gennemsyn på stedet og brugertallet er fra 1997 til 1998 mere end fordoblet.
Med en reorganisering og nyindretning af publikumsområdet tilstræbes større funktionalitet og brugervenlighed. Videoteket flyttes formentlig i 1999 fra den eksisterende uhensigtsmæssige placering i underetagen, og der etableres en tættere forbindelse mellem café og boghandel samt en lettere adgang til etagerne, herunder bibliotek og stills- og plakatarkiv. Videoteket tænkes sammen med en tidsskriftbar, og der planlægges ligeledes et børne- og ungdomsområde med faciliteter til at arbejde med videooptagelse, foruden en række hands-on aktiviteter med mediepædagogisk sigte.
I forbindelse med nyt grafisk design for Filminstituttet og Filmhuset vil der blive iværksat en relancering af publikumsområdet og cinemateket. Disse tiltag forventes at øge besøgstallet yderligere.
Publikumsafdelingen har desuden i 1998 haft stor succes med udlejning af lokaler og faciliteter, der er øget med mere end 30 procent. Der skelnes mellem ikke-kommercielle (skoleklasser o.lign.) og kommercielle udlejninger. Besøgstallene til disse arrangementer indgår ikke i statistikken. Det er målet i løbet af 1999 at kunne udbyde en mere bredt differentieret service til især de kommercielle arrangementer samt at gennemføre en målrettet lancering i forhold til bl.a. skoler og foreninger med tilbud om indlejningsarrangementer.
Bog- og videohandel
Bog- og videohandlen har støt øget sin omsætning i løbet af året; men har endnu ikke nået et niveau, der er acceptabelt for en indtægtsdækket virksomhed. Forskellige kommercielle boghandler har været kontaktet med henblik på en udlicitering, men indtil videre uden afklaring.
Bog- og videohandlen er et vigtigt aktiv for huset, og når der er en afklaring af mulighederne for at sælge Filminstituttets egne videoudgivelser, er bog- og videohandlen en naturlig del af publikums mulighed for at komme
i kontakt med dansk film- og videoproduktion samt husets publikationer i øvrigt. Ligeledes er handlingsplanens punkt om et klassikerbibliotek en kommende naturlig del af boghandlens sortiment.
Tabel 37. Bog- og Videohandel
1000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Regnskab | Regnskab | Regnskab | Regnskab | |
Omsætning | … | … | … | 888 |
Café
Caféen i Filmhuset i København drives ved en forpagtningsaftale. Forpagtningen af cafeen var i udbud i 1998, hvorefter cafeen blev overtaget af nye forpagtere, Xxxxxx Xxx og Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx, der også driver "Bastionen & Løven" på Christianshavn. Filminstituttet ønsker et samlet koncept for publikumsområdet med en markant placering også af café-tilbuddet til husets kunder.
Tabel 38. Café
1000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Omsætning | … | … | … | 1.348,1 |
Forpagtningsafgift | … | … | … | 55,0 |
4.4 Ejendomsdrift
Udgifterne til ejendomsdrift er i tabel 14 opgjort til 23,5 mio. kr. Dette beløb omfatter leje af Filmhuset, udgifter forbundet direkte med husdriften (vagt, el, vand og varme) samt mere generelt serviceringen af det samlede hus (telefon, edb m.v.), altså drift af ejendommen i bred forstand.
Filmhuset i København er et eksternt lejemål indgået på en tiårig lejekontrakt, der udløber 2005. Huslejen reguleres pr. indeks og udgjorde i 1998 9,6 mio. kr.
Filminstituttet har herudover lejemål til filmarkiv, til filmaktiviteterne i Århus og til Videoværkstedet i Haderslev. Udgiften hertil er medtaget under de enkelte områder.
Tabel 39. Udgifter til leje og drift
Mio. kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Samlede lejeudgifter | … | … | … | 10,9 |
Samlede omkostninger ved ejendomsdrift | … | … | … | 5,0 |
4.5 Administration
Tabel 40. Andel af filmbevillingerne
Procent | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Administration | … | … | … | 10,4 |
Administrationsprocenten er opgjort som udgifterne til generel ledelse og administration målt i forhold til den samlede driftsbevilling. Filminstituttet har det ambitiøse mål frem til år 2002 at reducere administrationsprocenten til at udgøre maksimalt 5 procent.
5. Personale og organisation
/Figur 4. Organisationsdiagram, Det Danske Filminstitut./
I forbindelse med sammenlægningen af de tre gamle filminstitutioner blev Det Danske Filminstitut i 1998 omstruktureret og organiseret i fire store afdelinger, som omfatter alle afdelinger af Filminstituttet, inklusive aktiviteterne i Århus og Haderslev.
Filminstituttets overordnede ledelse varetages af en bestyrelse på syv medlemmer, mens den daglige ledelse varetages af en direktion, der består af en administrerende direktør, tre områdedirektører og en administrationschef.
Der er nedsat tre råd, som skal rådgive Filminstituttet i dets virksomhed: Rådet for Spillefilm
Rådet for Kort- og dokumentarfilm Museumsrådet
Xxxxxx kommer Kontaktudvalget, der varetager kontakten til Filminstituttets brugere og publikum. Rådene består af fem medlemmer. Medlemmerne i Rådet for Spillefilm og Rådet for Kort- og Dokumentarfilm består af tre repræsentanter for filmbranchen og to medlemmer, der udpeges af kontaktudvalget. Museumsrådet skal repræsentere museumsfaglig, filmhistorisk, forskningsmæssig og branchemæssig indsigt.
Som led i den politiske aftale om styrkelse af dansk film vil der i foråret 2000 blive iværksat en analyse af Det Danske Filminstituts (nye) organisation med henblik på en redegørelse til Folketinget i efteråret 2000. Der iværksættes endvidere ultimo 2001 en evaluering af effekten af bevillingsforøgelsen. Evalueringen skal ligge til grund for de videre drøftelser om dansk filmpolitik
Tabel 41. Lønsum
Mio. kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Lønsum | … | … | … | 36,2 |
Der har i 1998 været ekstraordinære lønsumsomkostninger ved omlægning af organisationen til ny enhedsorganisation. I 1999 forventes lønsummen – i overensstemmelse med Filminstituttets handlingsplan og forudsætningerne for den politiske aftale - forøget med lønudgifter til ansættelse af fast personale primært til bevarings- og forevisningsområdet samt til nye initiativer inden for filmproduktion (udvikling og multimedier) samt initiativer vedrørende børn og unge.
/Foto: Interiør fra Filmhuset/
Tabel 42. Xxxxxxxxx og fratrådte medarbejdere
Antal personer | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Nyansatte | … | … | … | 26 |
Fratrådte | … | … | … | 22 |
Blandt de fratrådte har 5 været ansat i tidsbegrænsede stillinger eller vikariater. To direktørers kontrakter udløb i august 1998. To var filmkonsulenter, som i henhold til filmlovens bestemmelser er ansat på åremålskontrakter. To medarbejdere afgik ved døden. Herudover har nogle medarbejdere i forbindelse med sammenlægningen valgt at søge andre stillinger. Nye medarbejdere er tiltrådt til erstatning af fratrådte samt i forbindelse med omstruktureringen til at sætte Filminstituttet i stand til at implementere de vedtagne målsætninger.
Tabel 43. Gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder
Antal dage | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Gennemsnitligt sygefravær | … | … | … | 3,1 |
Det største antal sygedage har ligget i 1. og 4. kvartal af 1998, hvor der i 4. kvartal har været en langtidssyg medarbejder. Det er ikke Filminstituttets vurdering, at 3,1 sygedag pr. person er kritisk, specielt ikke set i lyset af at 1998 har været meget præget af den organisatoriske omstrukturering, der kan have været en belastning for en del medarbejdere. Også ombygningen i årets sidste måneder har medført væsentlige gener for de direkte berørte, hvilket imidlertid er blevet mødt med betydelig pionerånd og fleksibilitet fra medarbejderside.
Tabel 44. Over- og merarbejde
Kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Udbetalt overarbejde | … | … | … | 92.100 |
Udbetalt merarbejde | … | … | … | 95.600 |
Over- og merarbejde i alt | … | … | … | 187.700 |
Over- og merarbejde søges normalt afspadseret.
Filminstituttet har i begyndelsen af 1998 vedtaget en ny personalepolitik, som bl.a. lægger vægt på uddannelse og kompetenceudvikling for såvel ledelse som medarbejdere, således at alle bliver i stand til at medvirke ved gennemførelsen af handlingsplanen. Personalepolitikken er implementeret i takt med omlægningen af organisationen. Hovedmålsætningen er at sikre en stadig professionalisering af Filminstituttet og at øge medarbejdertilfredsheden.
6. Anlæg
Der er i 1998 iværksat en ombygning af kontorarealerne på 2. og 3. sal i Filmhuset i København, således at disse i højere grad svarer til behovene i den omlagte enhedsorganisation. Den tidligere fordeling og indretning af kontorerne var tilrettelagt efter de tre gamle, selvstændige filminstitutioners behov. Rådgivere på ombygningerne er Forskningsministeriets Byggedirektorat og xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx+Jørgensen+Xxxxxxxxx.
For at sikre en stadig stigende publikumtilstrømning og skabe plads til øget aktivitet primært på børneområdet er der iværksat projektering af en nyindretning af publikumsfunktionerne i stue- og kælderplan samt på 1. sal. Det er hensigten at gennemføre disse mindre, men - for publikums oplevelse af det samlede Filmhus som en spændende og åben institution - særdeles væsentlige ændringer i løbet af 1999.
/Foto: Interiør fra Filmhuset/
7. Påtegninger
Det Danske Filminstituts virksomhedsregnskab for 1998 er udarbejdet i henhold til Akt 82 af 4/12 1996 og Økonomistyrelsens skrivelse af 29. august 1997 om nye krav til resultatkontrakter og virksomhedsregnskaber.
/Xx Xxxxxxxxxxx underskrift/
Xx Xxxxxxxxxx, Bestyrelsesformand
/Xxxxxxx Xxxxxx underskrift/
Xxxxxxx Xxxxx, Administrerende direktør
Kulturministeriet godkender herved Det Danske Filminstituts virksomhedsregnskab for 1998.
Godkendelsen omfatter det ordinære årsregnskab, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen m.v., § 9, samt Det Danske Filminstituts regnskabsmæssige forklaringer.
Den øvrige del af virksomhedsregnskabet giver efter ministeriets vurdering et dækkende og dokumenteret billede af Det Danske Filminstituts virksomhed i 1998.
København, den 17. maj 1999
/Xxxx Xxxxxxxxx underskrift/
Xxxx Xxxxxxxx, Departementschef
Bilag
Oversigt 1. pillefilm, premierer 1998
Premiere | minutter | Dansk titel | Instruktør | Hovedproducent (1) | Kategori |
98.01.16 | 75 | H.C. Xxxxxxxx og den skæve skygge | Xxxxxxx, Xxxxxx | Dansk Tegnefilm/Zentropa | anim |
98.01.30 | 92 | Lysets hjerte | Xxxxxxxxx, Xxxxx | XXX Film Production | |
98.02.06 | 73 | Når mor kommer hjem … | Xxxxxxxx, Xxxx | Thura Film | b&u |
98.02.20 | 88 | Xxxxxxx | Xxxxx, Xxxxxxx/Xxxxx Xxxxxxxxx | Græsted Film & Fjernsyn | |
98.03.20 | 90 | Baby Xxxx | Xxxxxx, Xxxxx Xxxx | Film & Lyd Production/DRTV | |
98.03.27 | 97 | Forbudt for børn | Xxxxxxx, Xxxxxx X. | Forbudt for børn (Xxxxx Xxxx Film) | b&u |
98.05.01 | 82 | Nether World | Xxxxxxxx, Xxxxxx | Noir Films | |
98.05.07 | 95 | Vildspor | Xxxxx, Xxxxx | Xxxxxx0 | |
98.06.19 | 106 | Festen | Xxxxxxxxxx, Xxxxxx | Xxxxxx Film | |
98.07.17 | 117 | Idioterne | Xxxxx, Xxxx xxx | Xxxxxxxx0 | |
98.08.14 | 90 | Xxxx & Xxxxxxxxxx | Xxxxxx, Xxxxx | Xxxxxx Xxxx Productions | |
98.08.28 | 102 | Skyggen | Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx | Xxxxxxxxx | |
98.09.04 | 97 | I Wonder Who’s Kissing You Now? | Xxxxxxx, Xxxxxxx | Xxxxxx Film Produktion/Zentropa2 | |
98.09.18 | 90 | Blå Munk, Den | Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxxxx | Zentropa2 | |
98.10.09 | 80 | Xxxxxx | Xxxxxxxxx, Xxxx | X & M Productions | b&u |
98.12.04 | 87 | Nattens engel | Xxxxxxxx, Xxxxx | Wise Guy Productions | |
98.12.04 | 60 | Cirkeline — storbyens mus | Xxxxxxx, Xxxxxx | Dansk Tegnefilm Kompagni | b/anim |
98.12.18 | 104 | Olsen Bandens sidste stik | Xxxxxxxxx, Xxx | Nordisk Film Production | fam |
Koproduktioner med dansk biproducent | |||||
Premiere | minutter | Dansk titel | Instruktør | Hovedproducent | Kategori |
98.02.01 | 110 | Glaspusterens børn | Xxxxxxx, Xxxxxx | Xxxxxxxx/Xxxxxxxxx | b&u |
98.11.27 | 88 | Hele Herligheden | Xxxxxxxxx, Xxxx | Xxxxxxxx/Memfis | |
98.10.23 | 90 | Fucking Åmål | Xxxxxxxxx, Xxxxx | Xxxxxxxx/Memfis | b&u |
(1) Produktionsselskabets navn forkortet b&u - Børne- og ungdomsfilm
b - Børnefilm
u - Ungdomsfilm anim - Tegnefilm fam - Familiefilm
doku - Dokumentarfilm eksp - Eksperimentalfilm portr - Portrætfilm
fikt - Fiktion
Oversigt 2. Kort- og dokumentarfilm
Minutter | Dansk titel | Instruktør | Hovedproducent | Kategori |
64 | Aligermaas Eventyr | Lasmanis, Andra | Manden med Cameraet | doku |
28 | Børn under xxxxxx | Xxxxxx, Xxxxx | Xxxxxxx TV & Filmproduktion | doku |
20 | Xxxxx & Xxxxxxxxxx | Xxxxxxxx, Xxxxx | Magic Hour Films | doku |
51 | Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx | Xxxxxxxxx, Xxxxx | XX Film | portr |
88 | Coro di Bosa | Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxx | Xxxxxxxx | doku |
58 | Cowboy & Xxxxx | Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx | Easy Film | doku |
865 | Eventyret om dansk film | Xxxxxxx, Xxxxx Xxxx | Xxxxxxx | doku |
184 | Fik du set det du ville 1-4 | Xxxx, Xxxx | Film & Lyd Production | doku |
39 | Flâneur III: Xxxxxxxxx skygge | Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxxx | Xxxxx Xxxxxx & Co. | doku |
53 | Fra øje til øre | Xxxxxxxxx, Xxxx | Video One/ Xxx Xxxxxx | doku |
51 | Fremtiden er begyndt | Xxxxxxxx, Xxxx | Xxxx Video & Kortfilm | doku |
25 | Fællesskab...? | Xxxxxxxx, Xxxxxx | Filmforsyningen | doku |
50 | Gaias børn | Xxxxxx, Xxxxx | Xxxxxx Media | doku |
14 | If I Give You My Humbleness/ Don’t Take Away My Pride | Xxxxxxxxxx, Xxxxx | Xxxxxxxx Production | fikt |
52 | Xxxxx Xxxxxxxxxxx - Cikaderne findes | Xxx, Xxxxx | Kollektiv Film | portr |
8 | Xxxxxxx | Xxxxxx, Xxxxx | Xxxxxxxxxxxxxx Film & TV | eksp |
80 | Kandidaterne | Xxxxxxxxxxx, Xxxxxxx/ Xxxxx Xxxxx | Produktionsselskabet | doku |
82 | Kaosmos | Xxxxx, Xxxxx | Xxxx Teatret | doku |
114 | Kære Familier, De (1-2) | Xxxxx Xxxxxxxxxx / Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx/ Xxxxxx Xxxxx- Xxxxxxxxx | Film & Lyd Production | doku |
45 | Last Stranger, The | Xxxxxxxxxx, Xxxxx | Xxxxxxxx Production | doku |
50 | Lyset, mørket og farverne | Xxxxxx Xxxxxxx/ Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx/ Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx | Magic Hour Films | doku |
50 | Xxxxxx Xxxxxxxx Nexø - Portræt af min oldefar | Xxxxx, Xxxxx | Venus Film | portr |
57 | Menneske bliver til, Et | Xxxx, Xxxx/ Xxxxxx Xx | Film og Lyd Production | portr |
27 | Xxxxxxx | Xxxxxx, Xxx | Xxxxx Xxxx Film | portr |
29 | Xxxxxx og Xxxxxxx | Xxxxxxx, Xxxx | Xxxx Video og Kortfilm | doku |
43 | Xxxxxxxxxx | Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxx | Xxxxx Xxxx Film | fikt |
15 | Problems | Xxxxxx, Xxxxx/ Xxxxx Xxxxx | Angel Film | anim |
44 | Rideskolen | Xxxxxxxx, Xxxx | Koncern TV & Filmproduktion | doku |
96 | Sallies historier (1-13) | Xxxxxxx, Xxxxx/ Xxxxx Xxxxx | Xxxxx Film | anim |
43 | Xxxxxx | Xxxxxxxxx, Xxxx | Xxxxx Xxxx Film | doku |
48 | Som vi så os selv | Xxxxxxxx, Xxxx | In Film & Video | portr |
134 | Take Off (1-3) | Xxxxxxxx, Xxxxxxx | Final Cut Productions | doku |
40 | Teorien om xxxxxx | Xxxxxx-Xxxxxx, Xxxx | Magic Hour Films | doku |
64 | Tøser + Drengerøve | Xxxx, Xxxx | Jutlandia Film | doku |
38 | Vejen hjem | Xxxx, Xxxxxx | Film & Lyd Production | doku |
83 | Ydmygede, Xx | Xxxxxx, Xxxxxx | Xxxxxx Film | doku |
24 | Ovartaci | Xxxxxxxxxxx, Xxxxxx | X X Film & TV | portr |
Bemærkning: Overstående oversigt dækker de filmtitler, der er indgået i Det Danske Filminstituts distribution i 1998. De fleste af filmene har haft biografvisning i Filminstituttets cinematek. Kun enkelte film har fået premiere i en offentlig biograf.
Tabel 1. Top 20 alle spillefilm 1998
Titel (distribution i Danmark) | Land | Udlejer | Premiere år/uge | Xxxxx solgte billetter (i 1000) | Procentandel af totale antal billetter 1998 | Entréindtægt inkl. moms | Procentdel af total entréindtægt | |
Titanic | USA | Nordisk | 98.04 | 1.359 | 12 | 89.834 | 17 | |
Festen | Danmark | Scanbox | 98.25 | 386 | 4 | 17.540 | 3 | |
Tomorrow Never Dies | USA | UIP | 97.51 | 357 | 3 | 18.163 | 3 | |
Det er bare mænd | England | Nordisk | 97.48 | 354 | 3 | 15.814 | 3 | |
Olsen Bandens sidste stik (nr.14) | Danmark | Nordisk | 98.51 | 328 | 3 | 16.482 | 3 | |
Mulan | USA | Buena | 98.46 | 320 | 3 | 13.660 | 3 | |
Saving Private Xxxx | USA | UIP | 98.43 | 271 | 2 | 18.386 | 3 | |
Armageddon | USA | Buena | 98.28 | 257 | 2 | 14.107 | 3 | |
Dødbringende våben 4 | USA | W&M | 98.32 | 249 | 2 | 12.993 | 2 | |
Anastasia | USA | Nordisk | 98.13 | 195 | 2 | 7.505 | 1 | |
Albert | Danmark | W&M | 98.41 | 193 | 2 | 7.628 | 1 | |
Vild med Mary | USA | Nordisk | 98.48 | 190 | 2 | 9.479 | 2 | |
Det bli'r ikke bedre | USA | Nordisk | 98.08 | 189 | 2 | 9.108 | 2 | |
Syv år i Tibet | USA | Nordisk | 98.11 | 184 | 2 | 7.997 | 2 | |
Når mor kommer hjem … | Danmark | All Right | 98.06 | 181 | 2 | 7.019 | 1 | |
Hestehviskeren | USA | Buena | 98.39 | 173 | 2 | 8.853 | 2 |
Deep Impact | USA | UIP | 98.20 | 163 | 1 | 8.394 | 2 | |
Zorro - Den maskerede hævner | USA | Nordisk | 98.40 | 161 | 1 | 8.464 | 2 | |
Sjakalen | USA | UIP | 98.05 | 148 | 1 | 7.431 | 1 | |
Good Will Hunting | USA | Scanbox | 98.10 | 142 | 1 | 6.874 | 1 | |
Total | 5.801 | 52 | 305.730 | 57 |
Tabel 2. Top 20 danske spillefilm 1998
Titel | Udlejer | Premiere år/uge | Xxxxx solgte billetter (i 1000) | Procent af total antal billetter | Entréindtægt inklusiv moms (i 1000 kr.) | Procent af total entréindtægt | |
1 | Festen | Scanbox | 98.25 | 386 | 3,50 | 17.540 | 3,27 |
2 | Olsen Bandens sidste stik | Nordisk | 98.51 | 328 | 2,98 | 16.482 | 3,07 |
3 | Xxxxxx | W & M | 98.41 | 193 | 1,75 | 7.628 | 1,42 |
4 | Når mor kommer hjem … | All Right | 98.06 | 181 | 1,65 | 7.019 | 1,31 |
5 | Idioterne | Scanbox | 98.29 | 117 | 1,06 | 5.482 | 1,02 |
6 | Lysets hjerte | Nordisk | 98.05 | 52 | 0,47 | 2.210 | 0,41 |
7 | Cirkeline - Storbyens mus | Scanbox | 98.49 | 44 | 0,40 | 1.434 | 0,27 |
8 | Baby Doom | All Right | 98.12 | 43 | 0,39 | 1.976 | 0,37 |
9 | Vildspor | Nordisk | 98.19 | 29 | 0,26 | 1.422 | 0,26 |
10 | Barbara | Nordisk | 97.40 | 28 | 0,25 | 1.127 | 0,21 |
11 | H.C. Xxxxxxxx og den skæve skygge | Buena | 98.03 | 23 | 0,21 | 701 | 0,13 |
12 | Sunes familie | Grasten | 97.41 | 18 | 0,17 | 494 | 0,09 |
13 | Nattens engel | Nordisk | 98.49 | 17 | 0,16 | 888 | 0,17 |
14 | Spor i mørket | Nordisk | 97.52 | 17 | 0,15 | 785 | 0,15 |
15 | I Wonder Who's Kissing You Now? | Scanbox | 98.36 | 14 | 0,12 | 589 | 0,11 |
16 | Let´s Get Lost | Nordisk | 97.38 | 10 | 0,09 | 444 | 0,08 |
17 | Motello | Buena | 98.08 | 8 | 0,08 | 391 | 0,07 |
18 | Skyggen | Scanbox | 98.35 | 6 | 0,06 | 288 | 0,05 |
19 | Mimi & Madammerne | Nordisk | 98.33 | 6 | 0,06 | 292 | 0,05 |
20 | Den Blå Munk | Scanbox | 98.38 | 6 | 0,05 | 264 | 0,05 |
Tabel 3. Top 20 alle spillefilm 1976-1998
Titel (distribution i Danmark) | Land | Udlejer | Premiere år/uge | Xxxxx solgte | Entréindtægt inkl. moms (i 1000 kr.) | Entréindtægt ekskl. moms (i 1000 kr.) |
Titanic | USA | Nordisk | 98.04 | 1.359 | 89.834 | 71.867 |
Olsen Banden ser rødt | Danmark | Nordisk | 76.40 | 1.201 | 19.989 | 15.991 |
Gøgereden | USA | Nordisk | 76.11 | 1.120 | 20.407 | 16.325 |
Olsen Banden deruda' (nr.9) | Danmark | Nordisk | 77.39 | 1.045 | 18.966 | 15.173 |
E.T. | USA | UIP | 82.51 | 1.019 | 26.673 | 21.338 |
Grease | USA | Cinnamon | 78.37 | 1.006 | 19.422 | 15.537 |
Olsen Banden går i krig (nr.10) | Danmark | Nordisk | 78.40 | 1.005 | 19.544 | 15.635 |
Mit Afrika | USA | UIP | 86.08 | 999 | 44.520 | 35.616 |
Op på fars hat | Danmark | Nordisk | 85.48 | 954 | 27.617 | 22.094 |
Løvernes konge | USA | Buena | 94.46 | 945 | 34.803 | 27.843 |
Åndernes hus | Danmark | W & M | 93.50 | 941 | 43.580 | 34.864 |
Xxxxx Banden overgiver sig aldrig (nr.11) | Danmark | Nordisk | 79.52 | 935 | 19.857 | 15.886 |
Midt om natten | Danmark | Nordisk | 84.10 | 923 | 25.377 | 20.302 |
Familien Gyldenkål sprænger banken | Danmark | AB Collection | 76.52 | 905 | 12.902 | 10.322 |
Convoy | USA | Nordisk | 79.04 | 890 | 18.674 | 14.940 |
Danser med ulve | USA | Nordisk | 91.19 | 884 | 44.574 | 35.659 |
Pretty Woman | USA | Buena | 90.32 | 873 | 30.807 | 24.646 |
Far til fire i byen (Julebal i Nisseland) | Danmark | Mirakle | 56.46 | 866 | 11.860 | 9.488 |
Krummerne | Danmark | Grasten | 91.40 | 859 | 25.309 | 20.247 |
Agent 007 - Spionen der elskede mig | England | UIP | 77.32 | 832 | 16.870 | 13.496 |
Tabel 4: Sikring og restaurering 1998
Egentlig restaurering | |
Præsidenten | retableret til original tintet version |
Sikring af farve-spillefilm | |
Cirkus Buster | farvemaster, referencekopi og visningskopi |
Poeten og Xxxxxxxx og Xxxxx | xxxxxxxxxxx, referencekopi og visningskopi |
Sommer i Tyrol | farvemaster, referencekopi og visningskopi |
Det tossede paradis | farvemaster, referencekopi og visningskopi |
Tro, håb og Trolddom | farvemaster, referencekopi og visningskopi |
Sikring af kort- og dokumentarfilm | |
Cirkus Sarrasani | master og visningskopi |
En engelsk kulminearbejder besøger Danmark | master og visningskopi |
Xxxxxxxx XXXX'x ankomst til Berlin | master og visningskopi |
Xxxxxxxx XXXX'x første kongerevy | master og visningskopi |
Xxxxxxxxxxxxxx besætter B & W | master og visningskopi |
Godthåb, Grønland 1945 | master og visningskopi |
Grundstensnedlæggelse på Studentergården | master og visningskopi |
H. C. Xxxxxxxx 1905 | master og visningskopi |
Kejser Xxxxxxxx ankomst til København 1903 | master og visningskopi |
Kong Xxxxxx kroning i Trondhjem 1906 | master og visningskopi |
Kongerevyen 1907 | master og visningskopi |
Nøglen til omverdenen | master og visningskopi |
Berlins erobring | master og visningskopi |
Nye kopier, sort-hvide spillefilm | |
Den usynlige hær | ny visningskopi m. engelske undertekster |
Nye kopier, sort-hvide dokumentarfilm | |
Kroppens træning og udtryk I+II | ny visningskopi m. engelske undertekster |
Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Denne publikation findes på adressen xxxx://xxx.xxx.xx/xxxx/xx00/ Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut har været igennem en længere omstillingsproces siden vedtagelsen af den nye filmlov i 1997, der lagde de tre institutioner Statens Filmcentral, Det Danske Filmmuseum og Det Danske Filminstitut sammen til én ny institution.
Dette virksomhedsregnskab er det første fra det nye Filminstitut. Indholdsfortegnelse
Hele publikationen uden billeder og grafik
Udgiver:
Det Danske Filminstitut Vognmagergade 10
1120 København K
Telefon: 00 00 00 00
Fax: 00 00 00 00
Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
1. Forord
[Forside] [Gå til bund] [Næste dokument]
Delindholdsfortegnelse
[Forside] [Top] [Næste dokument]
Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Delindholdsfortegnelse
2.1. Hovedformål og opgaver 2.2. Målsætninger
2.3. Resultater og væsentlige begivenheder Ny organisation
Filmpolitisk satsning på finanslov 1999 Dansk film i 1998
Økonomianalyse Tv-samarbejde Børnepolitik
Filminstituttets egendistribution Bevaringsinitiativer Cinemateket
2.4. Vurdering af regnskabsresultat og udviklingen heri 2.5. Forventninger til kommende år
[Forside] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
3. Regnskab
[Forside] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Delindholdsfortegnelse
Tabel 1. Driftsregnskab for Det Danske Filminstitut
Tabel 2. Bevillingsafregning for § 21.24.02. Det Danske Filminstitut (Driftsbevilling) Tabel 3. Akkumuleret overskud for § 21.24.02. Det Danske Filminstitut
Tabel 4. Videreførelsessaldi ultimo 1997 for de tre gamle filminstitutioner Tabel 5. Videreførelsessaldo 1998
Underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed Tabel 6. Indtægtsdækket virksomhed
Underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Tabel 7. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Underkonto 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 8. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Tabel 9. Bevillingsafregning for § 21.24.15. Spillefilm, produktion (reservationsbevilling) Tabel 10. Bevillingsafregning for § 21.24.16. Kort- og dokumentarfilm, produktion (reservationsbevilling)
Tabel 11. Udbetaling af tilskud i 1998
Tabel 12. Udestående tilsagn pr. 31. december 1998
Ændring af adgangsforhold og indretning af åbne kontorafsnit
Tabel 13. § 21.24.71.60 Det Danske Filminstitut, adgangsforhold og indretning af åbne kontorafsnit
[Forside] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
4. Resultatanalyse
[Forside] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Delindholdsfortegnelse
Tabel 14. Oversigt over hovedformål - Drift Tabel 15. Oversigt over hovedformål - Tilskud
Tabel 16. Bruttoudgifter drift og tilskud tilsammen
Den nye udviklingsafdeling Bevillinger – beløb og antal
Tabel 17. Bevillinger, alle film
Tabel 18. Xxxxx meddelte bevillinger for alle film Børn og unge
Tabel 19. Bevillinger til børne- og ungdomsfilm Finansiering af spillefilmproduktion
Tabel 21. Finansiering, spillefilm 1998 Tilbagebetaling af produktionsstøtte
Tabel 22. Tilbagebetalinger, spillefilm Filminstituttets værksteder
Tabel 23. Filmværkstedet Tabel 24. Videoværkstedet
Tabel 25. Tilskud til Det Danske Filmstudie
Tabel 26. Tilskud til produktionsfonde
4.2. Distribution og Formidling PR/Lancering
Tilskud til lancering og kopistøtte Tabel 27. Lancerings- og kopistøtte Tilskud til biografaktiviteter
Tabel 28. Biograf- og importstøtte
Tabel 29. Deltagelse i nationale og internationale begivenheder Biograf- og seertal for danske film
Tabel 30. Billetsalg og tv-seertal Filminstituttets egen distribution
Tabel 31. Filminstituttets egen distribution Biblioteker
Børne- og ungdomsfilm Ny teknologi
Center for Børne- & Ungdomsfilm 4.3 Museum og Cinematek
Tabel 33. Filmarkiv Stills- og plakatarkiv
Tabel 34. Stills- og plakatarkiv
Forskning i dansk filmhistorie Danmarks nationalfilmografi
Cinematek og publikumsafdeling
Tabel 36. Cinematek og publikumsafdeling Bog- og videohandel
Tabel 39. Udgifter til leje og drift 4.5 Administration
Tabel 40. Andel af filmbevillingerne
[Forside] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
5. Personale og organisation
[Forside] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Delindholdsfortegnelse
5. Personale og organisation
Tabel 41. Lønsum
Tabel 42. Xxxxxxxxx og fratrådte medarbejdere
Tabel 43. Gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder Tabel 44. Over- og merarbejde
[Forside] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
6. Anlæg
[Forside] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Delindholdsfortegnelse
6. Anlæg
[Forside] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
7. Påtegninger
[Forside] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Delindholdsfortegnelse
7. Påtegninger
[Forside] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
Bilag
[Forside] [Gå til bund] [Forrige dokument]
Delindholdsfortegnelse
Bilag
Oversigt 1. Spillefilm, premierer1998 Oversigt 2. Kort- og dokumentarfilm Tabel 1. Top 20 alle spillefilm 1998 Tabel 2. Top 20 danske spillefilm 1998 Tabel 3. Top 20 alle spillefilm 1976-1998
Tabel 4. Det Danske Filminstitut: Sikring og restaurering 1998
[Forside] [Top] [Forrige dokument]
Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
1. Forord
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Næste dokument]
1. Forord
v/bestyrelsesformand Xx Xxxxxxxxxx
Det Danske Filminstitut har siden vedtagelsen af den nye filmlov i 1997 været igennem en længere omstillingsproces, både strukturelt og med hensyn til udviklingen af langsigtede strategier og handlingsplaner. 1998 var et afgørende vendepunkt i denne udvikling. Strukturen faldt endeligt på plads, handlingsplanen blev udsendt og vigtigst af alt: et meget bredt politisk flertal vedtog i to omgange at sikre midlerne til handlingsplanens gennemførelse. De nye midler vil slå igennem med stigende styrke fra 1999 og frem til 2002 og giver en enestående mulighed for at konsolidere og videreudvikle den kvalitet og den nationale og internationale succes, dansk film har oplevet de senere år.
Succesen bygger på en mangeårig indsats på flere fronter og på et samspil mellem de offentlige institutioner i den danske filmkultur og en lille, men kreativ filmbranche med en bred vifte af talenter inden for mange genrer. Den danske filmbranche har formået at udvikle ny styrke trods de vanskeligheder, der knytter sig til at tilhøre et lille sprogområde. Da det internationale gennembrud for dansk film startede med Xxxxxxx Xxxx og Xxxxx Xxxxxx i slutningen af 1980’erne, var det de store episke film, der fangede opmærksomheden. Men i 1998 beviste Xxxx xxx Xxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxxxx, og i 1999 Xxxxx Xxxxx-Xxxxxxxx, med deres dogmefilm, at begrænsningen kan være en kunstnerisk styrke.
Dansk film er ikke bare de få og meget succesfulde danske spillefilm, som fylder i spalterne og medierne. Filminstituttets virksomhedsregnskab for 1998 viser endnu engang, at den danske filmkultur, selv med de hidtil begrænsede midler, har en stor mangfoldighed. Vi har en stærk børnefilmtradition både på spillefilm og kort- og dokumentarfilm. Vi har en historisk stærk og vital dokumentarfilmtradition, og vi giver plads til, at eksperimenter og værksteder kan sikre adgang for de nye kreative vækstlag. Mange af disse film har deres eget solide, nationale kredsløb og publikum; men også internationalt formår både dansk dokumentarfilm og værkstedsproduktioner og danske børnefilm at hente mange priser, som det fremgår af regnskabet.
Dansk film skulle med de nye midler være i stand til at fastholde og konsolidere denne mangfoldighed, som er forudsætningen for øget kunstnerisk kvalitet og succes. Midlerne skal bruges til at øge både kvantiteten og kvaliteten, til at sikre et stadigt større nationalt publikum til dansk film og til at udvide dansk films samspil med nordisk og europæisk filmkultur. Ofte mere usynligt, men mindst lige så vigtigt som selve filmene, er det store arbejde som konstant skal gøres for at sikre distribution og formidling af dansk film og viden om film og for den filmiske kulturarv. Når filmene er udspillet i biograferne, skal de sikres et langt og aktivt efterliv på linje med andre kunstværker. Det kræver en særlig og styrket indsats, som også er højt prioriteret.
Forholdet til de mindste, til de kommende generationer af filmbrugere er et centralt indsatsområde for dansk filmkultur. Oprettelsen af Center for Børne- & Ungdomsfilm i 1998 repræsenterer Filminstituttets øgede satsning på både national og international formidling. I de kommende år vil denne indsats blive fulgt op med øgede produktionsmidler og initiativer, der skal styrke den audiovisuelle produktion for børn og unge.
Den audiovisuelle mediesektor vil efter alt at dømme være en af de stærkest voksende sektorer globalt set i det næste årti. Samtidig banker nye medier og teknologier på døren. I 1998 tog Filminstituttet derfor også initiativer til nye samarbejdsformer mellem tv og film. Et øget og kreativt samarbejde mellem tv og film er en vigtig del af fremtidens nye mediekultur, som givetvis også vil omfatte nye typer af multimedietilbud. Et styrket samarbejde er en forudsætning for samlet at kunne klare fremtidens internationale udfordringer og samarbejder.
1998 var et godt år for Filminstituttet og for dansk film som helhed, og de mange nye midler må tages som udtryk
for en politisk erkendelse af filmens centrale kulturpolitiske betydning i fremtidens mediekultur. Men den proces, som blev sat i gang med Filminstituttets nye struktur og handlingsplan, kræver en stor indsats i de kommende år. Der er grund til at glæde sig over laurbærrene - ikke til at hvile på dem.
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
2. Beretning
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
2. Beretning
2.1. Hovedformål og opgaver
Det Danske Filminstitut er oprettet ved lov nr. 186 af 12. marts 1997 som en sammenlægning af de tre tidligere institutioner Det Danske Filminstitut, Statens Filmcentral og Det Danske Filmmuseum.
I henhold til filmloven er Filminstituttets hovedformål at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark gennem varetagelsen af følgende opgaver:
1. At yde økonomisk støtte til manuskriptudarbejdelse, udvikling, produktion, lancering og forevisning af danske film og at sikre distribution af danske film.
2. At udbrede kendskabet til danske og udenlandske film i Danmark og at fremme salget af og kendskabet til danske film i udlandet.
3. At sikre bevarelsen af film og dokumentationsmateriale om film, at indsamle film- og tv-litteratur, at forske og at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden.
4. At sørge for et bredt udbud af publikumsrettede aktiviteter om film.
5. At sikre en løbende dialog med filmbranchen og væsentlige brugergrupper om Filminstituttets virksomhed.
6. At fremme professionelt eksperimenterende filmkunst og talentudvikling gennem drift af værksteder.
7. At sikre produktion af oplysende film bl.a. til undervisningsbrug.
Filminstituttet kan endvidere yde støtte til andre aktiviteter til fremme af filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark samt yde støtte til Det Danske Filmstudie og anden filmstudievirksomhed.
2.2. Målsætninger
Med samlingen af det statslige filmengagement i Det Danske Filminstitut er der skabt en organisation med fælles
ledelse, identitet, mål og strategier.
Filminstituttet varetager i sin nye form produktionsstøtte til alle typer af film. Filminstituttet har til opgave at være det centrale sted for sikringen af et kunstnerisk kvalitetstilbud til danskerne. Instituttets støttepolitik skal således sikre et filmudbud, der udtrykker og fastholder dansk kultur, sprog og identitet.
Filminstituttet har en bred distributions- og formidlingsopgave og er det centrale sted for indsamling og bevaring af film og filmviden.
Filminstituttet skal samtidig sikre dansk films internationale stilling og være med til at fremme det internationale samarbejde.
Det Danske Filminstitut har på dette grundlag følgende tre hovedaktivitetsområder: Støtte til produktion og udvikling af danske film
Distribution og formidling Bevaring, forskning og forevisning.
Den omstillings- og udviklingsproces, Filminstituttet er i gang med, har til hensigt også at rationalisere og effektivisere organisationen og derved sikre, at de offentlige midler til dansk film bruges på den mest hensigtsmæssige måde.
Filminstituttet indgår i 1999 en resultatkontrakt med Kulturministeriet, hvori de konkrete mål for perioden 1999- 2002 vil blive fastlagt.
2.3. Resultater og væsentlige begivenheder
1998 har været et omstillingsår for Filminstituttet, hvor hovedvægten har været lagt på interne omlægninger af arbejdsfunktionerne med henblik på at sikre effektiv udnyttelse af de nye midler til filmområdet. Disse processer har krævet en betydelig ressourceindsats, hvilket har påvirket virksomhedens resultat i 1998.
Ny organisation
Det Danske Filminstitut har i 1998 gennemgået en organisationsomlægning i medfør af Filmloven af 1997. De tre tidligere filminstitutioner indgår i den nye enhedsorganisation, som er opbygget omkring de overordnede funktions- og forvaltningsområder. Disse er:
Produktion & Udvikling Distribution & Formidling Museum & Cinematek Administration
Med ansættelse af en ny direktion bestående af direktør, områdedirektører samt administrationschef er der etableret en egentlig fællesledelse for organisationen.
Det er den overordnede strategi at gøre den nye organisation mere offensiv, end de gamle institutioner har været. Som samlet organisation skal Det Danske Filminstitut være en stærk mod- og medspiller og forhandlingspartner i forhold til den nationale og internationale film- og medieindustri.
Den uafhængige faglighed og integritet er en vigtig faktor for at kunne fungere som et reelt overordnet organ for helheden og for at kunne skabe troværdighed omkring instituttets beslutninger.
Som et væsentligt nyt element i organisationen etableredes i sommeren 1998 Center for Børne- & Ungdomsfilm, som en forløber for Filminstituttets styrkede indsats på børne- og ungdomsfilmområdet.
Handlingsplan
Filminstituttet fremlagde i april 1998 en konkret fireårig handlingsplan til styrkelse af dansk film som helhed og til fremme af indsatsen for bevarelsen og formidlingen af filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark.
Det overordnede sigte med handlingsplanen er over de næste 4 år at øge antallet af film og fastholde og videreudvikle kvaliteten af dansk film, samt at sikre en større og moderniseret distribution og formidling af film, at fremtidssikre den filmhistoriske kulturarv og at øge tilbuddene til publikum, herunder specielt børn og unge, samt til uddannelsessektoren.
Filmpolitisk satsning på finanslov 1999
Filminstituttets handlingsplan blev modtaget særdeles positivt både af kulturminister Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx og de fleste af de politiske partier. Regeringen besluttede derfor som led i en kulturpolitisk styrkelse af dansk film at øge bevillingen til filmområdet med i alt 50 mio. kr. i 1999, 100 mio. kr. i 2000 og 150 mio. kr. i 2001 og 2002.
Der er efterfølgende i februar 1999 indgået en aftale mellem partierne R, S, V, K, CD, SF og EL, der indebærer en bred politisk opbakning til denne markante satsning.
Aftalen af 24. februar 1999 er en politisk bekræftelse af det forhold, at hvis dansk film skal fastholde og styrke sin position som en afgørende kulturfaktor i fremtiden, er der brug for stærkt forøgede midler til både produktion, distribution, formidling og bevaring. Øgede tilskudsmidler er forudsætningen for at opretholde en rimelig balance mellem udbuddet af danske og udenlandske film og andre medieprodukter og dermed sikre synligheden af den danske produktion.
Dansk film i 1998
Xxxxx solgte billetter i de danske biografer steg i 1998 til over 11 mio., det højeste billetsalg i over ti år. Dansk films markedsandel ligger i gennemsnit på 18 procent for de sidste tre år – den højeste i Norden og en af de højeste i Europa i 1998.
I 1998 havde danske film i biograferne i alt 1,6 mio. tilskuere. Den mest sete danske film i biograferne var dogmefilmen Festen, der som adskillige andre danske spillefilm og kort- og dokumentarfilm i løbet af året høstede en række vigtige internationale priser.
Økonomianalyse
Filminstituttet gennemførte i 1998 en analyse af økonomien i dansk film ud fra en gennemgang af de spillefilm, der er støttet af Filminstituttet i de seneste seks år (regnet fra filmens premieredato), som viser, at de danske film i stigende grad tiltrækker nye investeringer og indtægter ikke mindst fra udlandet. Analysen viste også, at danske spillefilm ses i gennemsnit af 125.000 i biograferne. Dette tal forøges væsentligt, når videodistributionen og ikke mindst tv-visningen medtages i billedet.
Tv-samarbejde
Med henblik på at sikre de danske tv-stationers aktive engagement i produktionen af danske film indgik Filminstituttet i efteråret 1998 en rammeaftale med Danmarks Radio om en fælles pulje til støtte af dansk filmproduktion. Tilsvarende har Filminstituttet drøftet vilkårene for TV 2/Danmark’s engagement i dansk film, hvilket er udmøntet i en hensigtserklæring om øget engagement fra TV 2.
Børnepolitik
Filminstituttet afleverede i efteråret sit bidrag til Kulturministerens børnepolitiske redegørelse. Heraf fremgår instituttets ønske om en markant stærkere satsning på formidling af filmkultur til de specielle målgrupper som udgøres af de forskellige børnealdersgrupper. Dette skal supplere Filminstituttets satsning på øget produktion af film for børn og unge, en satsning, som ønskes koordineret med de statslige initiativer inden for undervisningsområdet, der hører under Undervisningsministeriet.
Filminstituttets egendistribution
Filminstituttet distribuerer de institutstøttede kort- og dokumentarfilm samt novellefilm og indkøbte udenlandske produktioner til institutioner og biblioteker.
I 1998 udsendtes et supplementskatalog med 300 nye titler, som er tilføjet distributionen i de seneste to år, således at det samlede antal titler i distribution nu er 2.100. I 1998 arbejdedes videre med at omlægge videodistributionen fra udlejning til salg, og der har herunder været gennemført forhandlinger med producenter og ophavsmænd om vilkårene for distributionen med det mål at sikre den bredest mulige ikke-kommercielle distribution af Filminstituttets store og varierede udvalg af titler.
Bevaringsinitiativer
Filminstituttets museumsarkiv i Bagsværd har utidssvarende vilkår i forhold til opgaven med at sikre den danske filmkulturarv og væsentlige udenlandske filmkopier. Filminstituttet har derfor prioriteret bevaringsindsatsen særligt i handlingsplanen og herunder påpeget behovet for etablering af et nyt filmarkiv. Selvom målsætningen om allerede i 1998 at øge bevaringsindsatsen ikke har kunne opfyldes, har der været gennemført væsentlige restaureringer af enkelte danske film samt været foretaget forberedelser til den forventede aktivitetsstigning i 1999.
Cinemateket
Filmhuset i København er etableret som et velbesøgt cinematek med et varieret programudbud. Antallet af biografbesøgende i Filmhuset er i 1998 steget til knap 100.000, svarende til en stigning på 25 procent fra 1997. Tilsvarende er efterspørgslen på udlejninger til eksterne arrangementer i Filmhuset stigende.
Filminstituttet igangsatte i efteråret 1998 et internt arbejde for at gøre de fysiske rammer i publikumsområdet endnu mere attraktive og sikre fortsat øget aktivitet i huset.
2.4. Vurdering af regnskabsresultat og udviklingen heri
I betragtning af den betydelige omlægning organisationen har undergået, er der tale om et tilfredsstillende økonomisk resultat for Filminstituttet i 1998.
Det er lykkedes ved hjælp af en stram økonomisk styring og opbakning fra ministeriet at få vendt et driftsunderskud fra de tre gamle filminstitutioner på tilsammen 1,4 mio. kr. til et overskud i 1998 på knap 0,7 mio. kr.
Hvad angår tilskudsområdet har Filminstituttet været lydhør over for ministeriets signaler om at efterleve hjemlen på finansloven til at meddele tilsagn, som rækker ud over det aktuelle finansår, og således udnytte de årlige bevillinger til støtte af filmproduktioner fuldt ud og ikke nødvendigvis foretage en opsparing, der modsvarer de meddelte tilsagn. Ved udgangen af 1998 har Det Danske Filminstitut givet tilsagn om støtte på 36 mio. kr., som ikke er udbetalt ved årets udgang, mens videreførselssaldoen udgør 27 mio. kr.
2.5. Forventninger til kommende år
Med forøgelsen af bevillingen til Filminstituttet med 50 mio. kr. i 1999 og herefter 100 og 150 mio. kr. de følgende år er grundlaget i al væsentlighed tilvejebragt for gennemførelse af aktiviteterne og opnåelse af målene opstillet i Filminstituttets handlingsplan.
I første omgang vil indsatsen være koncentreret om at rette op på de utilfredsstillende forhold inden for bevaringsområdet og tilvejebringe nye og forbedrede udviklings- og distributionsordninger for danske film. Men hovedmålet er fortsat at sikre en større produktionsmængde af danske film og derved sikre dansk film større hjemmemarkedsandel.
Dansk film er ikke alene en vigtig kulturel faktor. Der er også tale om en væsentlig beskæftigelses- og forretningsmæssig investering, som uden tvivl vil få voksende betydning over de kommende år.
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
3. Regnskab
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
3. Regnskab
I dette afsnit er samlet hovedparten af de regnskabsmæssige informationer for 1998.
Da Det Danske Filminstitut først blev etableret som ny statslig institution pr. 1. januar 1998, er der kun i få tilfælde medtaget regnskabstal for tidligere år. Filminstituttet har ikke skønnet, at det generelt gav mening at danne historiske regnskabstal til sammenligning ved en simpel sammenlægning af tal fra de tre gamle institutioners årsregnskaber.
3.1. Drift
Tabel 1. Driftsregnskab for Det Danske Filminstitut
1997 | 1998 | 1998 | 1998 | 1999 | |
1.000 kr. | Regnskab | Budget | Regnskab | Afvigelse B-R | Budget |
Indtægter | … | 94.300,0 | 95.527,8 | -1.227,8 | 94.000,0 |
Nettotal | 77.400,0 | 77.400,0 | 0,0 | 86.300,0 | |
Driftsindtægter | … | 16.900,0 | 18.127,8 | -1.227,8 | 7.700,0 |
Udgifter | … | 92.900,0 | 93.385,1 | -485,1 | 94.000,0 |
Xxxxxxxxx | … | 37.500,0 | 36.249,4 | 1.250,6 | 40.600,0 |
Øvrige driftsudgifter | … | 55.400,0 | 57.135,7 | -1.735,7 | 53.400,0 |
Overskud | … | 1.400,0 | 2.142,7 | -742,7 | 0,0 |
Note 1: I driftsindtægterne for 1998 er indeholdt tipstilskud på 7,2 mio. kr., der bortfalder fra og med 1999.
Tabel 2. Bevillingsafregning for § 21.24.02. Det Danske Filminstitut (Driftsbevilling)
1.000 kr. | Lønsum | Øvrig drift | I alt | |
Resultatopgørelse 1998 | ||||
1. | Bevilling (B+TB) | 37.500,0 | 39.900,0 | 77.400,0 |
2. | Regnskab | 36.249,4 | 45.895,1 | 82.144,5 |
3. | Afvigelse mellem bevilling og regnskab | 1.250,6 | -5.995,1 | -4.744,5 |
4. | Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet | 6.887,2 | 6.887,2 | |
4.1 | Ikke fradragsberettiget købsmoms | 6.887,2 | 6.887,2 | |
5. (1) | Omflytninger, bevillingstekniske | 208,7 | -208,7 | 0,0 |
6. | Årets overskud | 1.459,4 | 683,3 | 2.142,7 |
1000 kr. | Lønsum | Øvrig drift | I alt | |
Opgørelse af akkumuleret resultat | ||||
11. | Akkumuleret overskud ultimo forrige år | 709,4 | 4.493,6 | 5.203,0 |
12. | Primokorrektion til akk. overskud ult. forrige år | -240,5 | -6.419,5 | -6.660,1 |
13. | Akk. overskud primo indeværende år | 468,8 | -1.925,9 | -1.457,1 |
14. | Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) | 1.459,4 | 683,3 | 2.142,7 |
15. | Akk. overskud ultimo indeværende år | 1.928,2 | -1.242,6 | 685,6 |
19. | Akk. overskud til videreførsel ult. indeværende år | 1.928,2 | -1.242,6 | 685,6 |
Note 1: Overførslen fra øvrig drift til lønsum vedrører 10 procent af udgiften til puljejob.
Tabel 2 viser, at Filminstituttet i 1998 har haft et driftsoverskud på 2,1 mio. kr., der fordeler sig med godt 1,4 mio. kr. i lønsum og knap 0,7 mio. kr. på øvrig drift. Fra 1997 overføres et underskud på 1,4 mio. kr., hvilket giver en ultimosaldo 1998 på 0,7 mio. kr., fordelt med 1,9 i lønsum og minus 1,2 øvrig drift.
Tabel 3. Akkumuleret overskud for § 21.24.02. Det Danske Filminstitut
1995 | 1996 | 1997 | 1998 | |||||
1.000 kr. | Lønsum | Øvrig drift | Lønsum | Øvrig drift | Lønsum | Øvrig drift | Lønsum | Øvrig drift |
Primosaldo | … | … | … | … | … | … | 468,8 | -1.925,9 |
Årets overskud | … | … | … | … | … | … | 1.459,4 | 683,3 |
Ultimo saldo | … | … | … | … | … | … | 1.928,2 | -1.242,6 |
Primosaldoen for 1998 er dannet ved en sammenlægning af saldiene ultimo 1997 for Statens Filmcentral, Det Danske Filmmuseum og Det Danske Filminstitut:
Tabel 4. Videreførelsessaldi ultimo 1997 for de tre gamle filminstitutioner
1.000 kr. | Lønsum | Øvrig drift | I alt |
§ 21.24.01. Statens Filmcentral | |||
10. Almindelig virksomhed | 44,6 | -4.288,9 | -4.244,3 |
20. Filmproduktion | -44,4 | -44,4 | |
I alt | 44,6 | -4.333,4 | -4.288,8 |
§ 21.24.11. Det Danske Filminstitut | |||
10. Almindelig virksomhed | 69,7 | 4.334,7 | 4.404,3 |
§ 21.24.21. Det Danske Filmmuseum | |||
10. Almindelig virksomhed | 595,0 | 3.600,0 | 4.195,0 |
20. Visionen | -240,5 | -6.375,1 | -6.615,6 |
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed | 563,2 | 563,2 | |
I alt | 354,5 | -2.211,9 | -1.857,4 |
SFC, DFI og Filmmuseet, i alt | 468,8 | -2.210,6 | -1.741,8 |
Primokorrektion | 284,7 | 284,7 | |
§ 21.24.02. Det Danske Filminstitut | |||
Akkumuleret overskud primo 1998 | 468,8 | -1.925,9 | -1.457,1 |
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
3. Regnskab
3.1. Drift
Underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Tabel 5. Videreførelsessaldo 1998
1000 kr. | |
10. Almindelig virksomhed | 1.001,4 |
90. Indtægtsdækket virksomhed | -328,6 |
95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed | 13,4 |
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter | -0.7 |
I alt | 685,6 |
Underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed
I henhold til hjemmel på FL 1998 driver Det Danske Filminstitut boghandel m.v. som led i Filmhusets samlede koncept af publikumsrettede aktiviteter. Det regnskabsmæssige resultat har ikke været tilfredsstillende i 1998. Senest i 2000 skal der tages stilling til, om boghandlen kan bringes til at fungere økonomisk forsvarligt, jf.
Finansministeriets regler for drift af indtægtsdækket virksomhed.
Tabel 6. Indtægtsdækket virksomhed
1000 kr. | |
Udgiftsbaseret resultatopgørelse | |
Indtægter | 888,0 |
Udgifter | 1.216,5 |
Driftsresultat 1998 | -328,6 |
Akkumuleret resultatopgørelse | |
Akkumuleret resultat ultimo 1997 | 0 |
Årets resultat | -328,6 |
Akkumuleret resultat ultimo 1998 | -328,6 |
Driftssituation | |
Driftsresultat 1996 | 0 |
Driftsresultat 1997 | 0 |
Driftsresultat 1998 | -328,6 |
Driftssituation ultimo 1998 | -328,6 |
Underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Det Danske Filminstitut har til hensigt at drive egentlig forskning på videnskabelig basis inden for filmmuseets område. Aktiviteterne har i 1998 primært været af forberedende karakter, men der er lagt konkrete planer for 1999 med henblik på en markant styrkelse af indsatsen.
Tabel 7. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
1000 kr. | |
Uforbrugte indtægter fra tidligere år | 563,2 |
Årets indtægter (øvrige tilskudsgivere) | 100,0 |
Årets udgifter (ekskl. moms) | 649,8 |
At overføre til senere år | 13,4 |
Underkonto 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Til og med 1998 har Det Danske Filminstitut hvert år modtaget tilskud fra tipsmidlerne til bl.a. Kopifonden, Nordisk Film og TV Fond og Eurimages. Disse tilskud bortfalder nu som følge af den store bevillingsforøgelse, som Filminstituttet har modtaget fra 1999, til styrkelse af produktion af danske film m.v.
Tabel 8. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
1000 kr. | |
Uforbrugte indtægter fra tidligere år | 0,0 |
Årets indtægter (statslige fonds- og programmidler m.v.) | 7.200,0 |
Årets udgifter (ekskl. moms) | 7.200,7 |
At overføre til senere år | -0,7 |
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
3. Regnskab
3.2. Tilskud
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
3.2. Tilskud
Det Danske Filminstituts tilskudsbevillinger var i 1998 opdelt på de gamle hovedkonti, hvor der blev sondret mellem tilskud til produktion af spillefilm og produktion af kort- og dokumentarfilm. Det samme gælder for 1999. Først fra 2000 er kontoopdelingen på finansloven indrettet således, at den følger den ny formålsopdeling.
Det fremgår af de nedenstående tabeller, at Filminstituttet ultimo 1998 havde en opsparingssaldo på 27,7 mio. kr., mens der var givet tilsagn om støtte på 36,9 mio. kr. mere. Der er således i 1998 sket en væsentlig nedbringelse af den store likviditetsmæssige saldo, som Filminstituttet igennem årene havde fået oparbejdet på tilskudsområdet.
Tabel 9. Bevillingsafregning for § 21.24.15. Spillefilm, produktion (reservationsbevilling)
1000 kr. | Udgifter | |
Resultatopgørelse 1998 | ||
1. | Bevilling (B+TB) | 89.800,0 |
2. | Regnskab | 106.677,1 |
3. | Afvigelse mellem bevilling og regnskab | -16.877,1 |
4. | Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet | 0,4 |
4.1 | Ikke fradragsberettiget købsmoms | 0,4 |
6. | Årets overskud | -16.876,7 |
1000 kr. | Udgifter | |
Opgørelse af akkumuleret resultat | ||
11. | Akkumuleret overskud ultimo forrige år | 26.991,2 |
12. | Primokorrektion til akk. overskud ult. forrige år | |
12.1 | Korrektioner i forbindelse med kontoændringer | -284,7 |
13. | Akk. overskud primo indeværende år | 26.706,5 |
14. | Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) | -16.876,7 |
15. | Akk. overskud ultimo indeværende år | 9.829,8 |
19. | Akk. overskud til videreførsel ult. indeværende år | 9.829,8 |
Tabel 10. Bevillingsafregning for § 21.24.16. Kort- og dokumentarfilm, produktion (reservationsbevilling)
1000 kr. | Udgifter | |
Resultatopgørelse 1998 | ||
1. | Bevilling (B+TB) | 27.900,0 |
2. | Regnskab | 24.636,5 |
3. | Afvigelse mellem bevilling og regnskab | 3.263,5 |
4 | Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet | -0,4 |
4.1 | Ikke fradragsberettiget købsmoms | -0,4 |
6. | Årets overskud | 3.263,1 |
1000 kr. | Udgifter | |
Opgørelse af akkumuleret resultat | ||
11. | Akkumuleret overskud ultimo forrige år | 14.473,1 |
13. | Akk. overskud primo indeværende år | 14.473,1 |
14. | Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) | 3.263,1 |
15. | Akk. overskud ultimo indeværende år | 17.736,2 |
19. | Akk. overskud til videreførsel ult. indeværende år | 17.736,2 |
Tabel 11. Udbetaling af tilskud i 1998
Xxx.xx. | Beh. primo | Bevilling | Forbrug | Mer-/mindref. | Beh. ultimo |
§ 21.24.15. Spillefilm, produktion | |||||
10. Filmproduktion | 20,9 | 58,2 | 74,4 | -16,2 | 4,7 |
20. Filmproduktion (60-40-ordningen) | 5,8 | 21,4 | 25,3 | -3,9 | 1,9 |
60. Andre filmformål | 0 | 10,2 | 6,9 | 3,3 | 3,3 |
I alt | 26,7 | 89,8 | 106,6 | -16,8 | 9,9 |
§ 21.24.16. Kort- og dokumentarfilm, produktion | |||||
10. Filmproduktion | 14,5 | 27,9 | 24,6 | 3,3 | 17,8 |
Spillefilm og kort- og dokumentarfilm, i alt | 41,2 | 117,7 | 131,2 | -13,5 | 27,7 |
Tabel 12. Udestående tilsagn pr. 31. december 1998
Mio. kr. | |
§ 21.24.15. Spillefilm, produktion | |
10. Filmproduktion | 12,6 |
20. Filmproduktion (60-40-ordningen) | 8,8 |
60. Andre formål | 0,4 |
I alt | 21,8 |
§ 21.24.16. Kort- og dokumentarfilm | |
10. Filmproduktion | 15,1 |
Spillefilm og kort- og dokumentarfilm, i alt | 36,9 |
Ministeriet har i forbindelse med fastsættelse af Filminstituttets rammer på FFL år 2000 besluttet over en toårig periode at inddrage 24 mio. kr. af de opsparede tilskudsmidler, fordelt med 17 mio. kr. i 2000 og 7 mio. kr. i 2001. Filminstituttets adgang til at meddele tilsagn med bindende virkning for følgende finansår er uændret, jf. hjemmel i tekstanmærkning.
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
3. Regnskab
3.3 Anlæg Filmens hus
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
3.3 Anlæg
Filmens hus
Etableringen af Filmhuset i København har været varetaget af Kulturministeriets departement med Forskningsministeriets Byggedirektorat som bygherrerådgiver. Byggeriet blev i princippet afsluttet i 1997, men der udestår fortsat afhjælpning af en række mangler ved byggearbejdet. X.x. xxxxxxxx der voldgiftssag mod det rådgivende arkitektfirma Xxxxxxx, Nielsen & Nielsen fra Århus. Rigsrevisionen har i sin beretning 7/97 om den statslige byggeadministration fremsat kritik bl.a. af den økonomiske styring af byggeriet. I 1998 har der været afholdt nødvendige udgifter på knap 1,0 mio. kr. til bl.a. udstedelse af ibrugtagningstilladelse.
Ændring af adgangsforhold og indretning af åbne kontorafsnit
Filminstituttet fik i 1998 en ekstra bevilling på 5,0 mio. kr. fra Kulturministeriet til en tilpasning af Filmhusets indretning til Filminstituttets nye enhedsstruktur. Projektet omfatter dels ændring af adgangsforholdene til kontorområderne, dels indretning af åbne kontorarealer, herunder flytning af skillevægge, malerarbejder m.v. Bevillingen er fordelt med 3,5 mio. kr. i 1998 (øvrig drift 1,5 mio. kr. og anlæg 2,0 mio. kr.) og 1,5 mio. kr. (anlæg) i 1999. Ombygningen af kontorafsnittene indledtes i december 1998. Ombygnings- og indretningsarbejderne forventes afsluttet i løbet af sommeren 1999.
Tabel 13. § 21.24.71.60 Det Danske Filminstitut, adgangsforhold og indretning af åbne kontorafsnit
Xxx.xx. | ||||||
Hjemmel | Byggestart | Forventes afsluttet | Total udgift | Statsudgift | Årets udgift | Forventet restudgift |
TB 1998 | 1998 | 1999 | 3,5 | 3,5 | 0,5 | 3,0 |
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
4. Resultatanalyse
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
4. Resultatanalyse
Resultatanalysen omfatter dels en beskrivelse af indtægter og udgifter ved driften af Det Danske Filminstitut, dels Filminstituttets forvaltning af statens tilskudsbevillinger til filmformål.
Tabel 14. Oversigt over hovedformål - Drift
1000 kr. | Indtægter | Udgifter | Resultat |
Produktion og udvikling | 6.163,5 | 18.557,4 | -12.393,9 |
Distribution og formidling | 6.319,1 | 23.350,8 | -17.031,7 |
Museum og cinematek | 4.427,7 | 18.895,3 | -14.467,6 |
Ejendomsdrift | … | 23.522,2 | -23.522,2 |
Generel ledelse og administration | 1.217,5 | 9.059,4 | -7.841,9 |
I alt (1) | 18.127,8 | 93.385,1 | -75.257,3 |
Nettotal (udgiftsbevilling) | 77.400,0 | 77.400,0 | |
Årets overskud | 95.527,8 | 93.385,1 | 2.142,7 |
Note 1: Af årets driftsindtægter på 18,1 mio. kr. udgør tilskud fra tipsmidlerne 7,2 mio. kr.
Tabel 15. Oversigt over hovedformål - Tilskud
1000 kr. | Indtægter (1) | Udgifter | Resultat |
Produktion og udvikling | 4.759,2 | 116.328,5 | -111.569,3 |
Distribution og formidling | 0,0 | (2) 19.744,3 | -19744,3 |
I alt | 4.759,2 | 136.072,8 | -131.313,6 |
Nettotal (tilskudsbevilling) | 117.700,0 | 117.700,0 | |
Xxxxxx (udbetalt) støtte til filmformål | 122.459,2 | 136.072,8 | -13.613,6 |
Note 1: Årets indtægter på tilskudsområdet er sammensat af tilbagebetaling af støtte til filmproduktion 1.548.500 kr. og forvaltning af medfinansieringsmidler (tilskud fra Danida m.v.) for kort- og dokumentarfilm 3.210.700 kr.
Note 2: Der er indeholdt udgifter til lancering m.v.
Tabel 16. Bruttoudgifter drift og tilskud tilsammen
1.000 kr. | Drift | Tilskud | Tilsammen |
Produktion og udvikling | 18.557,4 | 116.328,5 | 134.885,9 |
Distribution og formidling | 23.350,8 | 19.744,3 | 43.095,1 |
Museum og cinematek | 18.895,3 | 18.895,3 | |
Ejendomsdrift | 23.522,2 | 23.522,2 | |
Generel ledelse og administration | 9.059,4 | 9.059,4 | |
I alt | 93.385,1 | 136.072,8 | 229.457,9 |
4.1. Produktion og udvikling
Forvaltningen af Filminstituttets støtte til filmproduktion finder sted i produktions- og udviklingsafdelingen.
Konsulentordningen er den kunstneriske kerne i Filminstituttets støttepolitik både for spillefilm og for kort- og dokumentarfilm. Filmkonsulenterne foretager en kvalitativ vurdering af manuskript- og produktionsansøgninger. Den endelige beslutning om støtte træffes af direktionen. Der er tre filmkonsulenter for hvert af områderne, hvoraf den ene er børnefilmkonsulent.
Ud over konsulentordningen er der for spillefilm 60/40-ordningen, hvor produktionsstøtte gives uden forudgående involvering af en filmkonsulent. Projekterne vurderes på baggrund af de produktionsmæssige forhold, manuskriptets bæredygtighed og ud fra projektets skønnede tiltrækningskraft over for et bredere publikum. Der indgår bedømmelser fra ekstern ekspertise i beslutningsgrundlaget. Den endelige beslutning om produktionsstøtte træffes af direktionen.
Den nye udviklingsafdeling
I andet halvår af 1998 blev udviklingsafdelingen etableret som et nyt initiativ, der skal medvirke til at styrke beslutningsgrundlaget for tildeling af produktionstilskud.
Der er et påtrængende behov for at styrke udviklingsprocessen for danske filmprojekter. Kun derved kan man for alvor arbejde hen imod en optimal udnyttelse af de offentlige støttemidler. Målet er at bringe en sammenhæng mellem filmprojekternes kunstneriske og økonomiske aspekter.
Det er tanken, at alle filmprojekter som overvejes støttet af Filminstituttet, skal gives en reel mulighed for udvikling, før der tages endelig stilling til produktionsstøtte.
Bevillinger – beløb og antal
Filminstituttet yder støtte til produktion og udvikling af film inden for alle genrer og kategorier. Danske filmproduktioner har en høj standard, men dansksproget filmproduktion er generelt ikke økonomisk rentabel. Danmark er et lille sprogområde, og de offentlige midler er forudsætningen for, at en filmproduktion af høj kvalitet, som er forankret i den danske kulturbaggrund, kan opretholdes.
Tilskudsmidlerne fordeler sig på spillefilm og på kort- og dokumentarfilm. Der gives støtte til manuskriptskrivning, projektudvikling, og produktion. I nedenstående tabel gives en oversigt over de samlede bevillinger til udvikling og produktion i 1995-1999.
Tabel 17. Bevillinger, alle film
1000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
Produktion | |||||
Spillefilm, konsulent | 69.766 | 50.583 | 50.307 | 45.852 | 54.000 |
Spillefilm, 50-50 og 60-40 | 15.442 | 17.435 | 20.519 | 22.565 | 22.000 |
Kort- og dokumentarfilm, konsulent | 18.827 | 17.141 | 16.855 | 18.536 | 21.000 |
Forproduktion | |||||
Spillefilm | 2.339 | 2.390 | 3.369 | 3.634 | … |
Kort- og dokumentarfilm | 1.237 | 363 | 550 | 113 | … |
Udvikling | |||||
Spillefilm | … | … | … | 2.008 | … |
Kort- og dokumentarfilm | … | … | … | 707 | … |
Spillefilm og kort- og xxx.xxxx | … | … | … | … | 5.500 |
Manuskript | |||||
Spillefilm, konsulent | 5.502 | 5.344 | 4.614 | 4.756 | 6.000 |
Kort- og dokumentarfilm, konsulent | 737 | 792 | 718 | 470 | 1.000 |
Total | 113.850 | 94.048 | 96.932 | 98.641 | 109.500 |
Bemærkning: Tallene for kort- og dokumentarfilmområdet er af tekniske grunde opgjort efter meddelte tilsagn, mens tallene for spillefilm er udbetalt støtte.
I 1999 budgetteres med en forøgelse af støtte til udvikling og produktion af film set i forhold til 1998-regnskabet. Det høje niveau for 1995 hænger sammen med, at spillefilmområdet blev tildelt en ekstrabevilling på knap 21 mio. kr. Regnskabstallene for 1996 og 1997 rummer hver en særbevilling på 5 mio. kr. fra tipsmidlerne til en low
budget-pulje.
Tabel 18. Xxxxx meddelte bevillinger for alle film
Antal | ||||
1995 | 1996 | 1997 | 1998 | |
Produktion | ||||
Spillefilm | 30 | 29 | 27 | 27 |
Heraf primære | 22 | 23 | 20 | 15 |
Kort- og dokumentarfilm | 34 | 33 | 29 | 35 |
Forproduktion | ||||
Spillefilm | 8 | 12 | 14 | 9 |
Kort- og dokumentarfilm | 11 | 5 | 9 | 2 |
Udvikling | ||||
Spillefilm | … | … | … | 11 |
Kort- og dokumentarfilm | … | … | … | 12 |
Manuskript | ||||
Spillefilm | 97 | 113 | 94 | (1) 79 |
Kort- og dokumentarfilm | 23 | 22 | 24 | (2) 16 |
Note 1: Det lave antal manuskriptstøtter for spillefilm i 1998 afspejler, at stillingen som børnefilmkonsulent var ubesat fra september og året ud.
Note 2: Det lave antal manuskriptstøtter på kort- og dokumentarfilmområdet skyldes, at en del af manuskript- bevillingen indgår i udviklingsstøtten.
Bemærkning: En spillefilmproduktion kan bevilges produktionsstøtte over flere regnskabsår. Antallet af produktionsbevillinger er således ikke nødvendigvis sammenfaldende med antallet af afgivne tilsagn om støtte.
Antallet af filmbevillinger er næsten status quo i perioden fra 1995-1998, idet dog antallet af primære filmproduktioner på spillefilmområdet er faldet fra 22 produktioner i 1995 til 15 produktioner i 1998.
Ved primær filmproduktion forstås film, der har dansk hovedproducent, og som har været støttet af Filminstituttet fra produktionens start. Disse film er typisk film, hvor Filminstituttet har et større engagement såvel økonomisk som fagligt. Modsætningen hertil er sekundære film, der modtager begrænset produktionsstøtte fra Filminstituttet. I og med at Filminstituttets støtte er beskeden i forhold til de andre økonomiske interessenter, vil Filminstituttets mulighed for at øve indflydelse på det færdige resultat, kunstnerisk og kvalitativt, derfor også være mere begrænset for disse film.
1999 vil markere et vendepunkt, idet antallet af bevillinger til udvikling af filmprojekter vil være relativt højt i forhold til antallet af produktionsbevillinger. Denne prioritering sker for at fastholde kvalitetsniveauet samtidig med, at antallet af bevillinger til primære spillefilm igen forventes øget allerede fra næste år. Målene for 1999 er på udviklingsområdet, at 22 spillefilmprojekter og 25 kort- og dokumentarfilmprojekter vil blive støttet.
Spillefilmkonsulenterne forventes at yde støtte til 120 manuskripter og kort- og dokumentarfilmkonsulenterne til 50 manuskripter. Forøgelsen i bevillingsniveauet for kort- og dokumentarfilmproduktioner i 1999 forventes ligeledes at resultere i flere produktioner.
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
4. Resultatanalyse
4.1. Produktion og udvikling Børn og unge
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Børn og unge
Af de samlede tilskudsmidler til produktion af film skal mindst 25 procent anvendes til film for børn og unge. Filminstituttets mål er at styrke indsatsen blandt andet ved mere end en fordobling af antallet af film for denne målgruppe over de kommende år.
I perioden 1995-1998 udgør den gennemsnitlige andel til børne- og ungdomsfilm 27 procent. I 1999 er der afsat minimum 25 procent af midlerne, svarende til 27,4 mio. kr.
Tabel 19. Bevillinger til børne- og ungdomsfilm
1995 | 1996 | 1997 | 1998 | |
Spillefilm (1) | ||||
Produktion, forproduktion, udvikling og manuskript (1000 kr.) | 31.671 | (2) 14.562 | 20.747 | 23.125 |
I procent af årets samlede spillefilmbevillinger | 34 | 19 | 26 | 29 |
Kort- og dokumentarfilm | ||||
Produktion (1000 kr.) | … | 4.502 | 4.601 | 5.988 |
I procent af årets samlede kort- og dokumentarfilmbevillinger | … | 27 | 28 | 33 |
Note 1: Ud over børnefilmkonsulentens område er de børnefilm, der er produceret med støtte efter 50-50- eller 60- 40-ordningen, medtaget for alle årene.
Note 2: I 1995 blev der overført ca. 2 mio. kr. fra voksenfilm, som tilbageførtes i 1996.
Finansiering af spillefilmproduktion
De økonomiske betingelser for produktion af spillefilm i Danmark har ændret sig i perioden 1995-1998. Således er der sket en ændring i finansieringsformerne, idet antallet af internationale koproduktioner er vokset.
Filminstituttets relative andel i finansieringen er faldet fra 1995 til 1998. Antallet af tilsagn om støtte er i perioden uændret, mens andelen af primære film med støtte fra Filminstituttet er faldet. Denne tendens er særlig markant i 1998, hvor kun 11 tilsagn ud af 22 er primære. De øvrige 11 tilsagn fordeler sig på koproduktioner med udlandet, og film, der er produceret med støtte fra tv-stationerne, hvor Filminstituttet har bidraget med en mindre andel af produktionsudgifterne og først er kommet ind på et sent tidspunkt i produktionsforløbet.
I 1999 er målet for Filminstituttet at støtte 14 primære produktioner med en gennemsnitlig støtte på 5,5 mio. kr.
Tabel 20. Støtte, spillefilm
1995 | 1996 (1) | 1997 (2) | 1998 | |
Xxxxx tilsagn om støtte | 21 | 23 | 11 | 22 |
Heraf tilsagn til primære film | 17 | 15 | 10 | 11 |
Tilsagn om produktionsstøtte (1000 kr.) | ||||
Alle film | ||||
Støtte i gennemsnit | 4.578 | 4.836 | 3.660 | 3.081 |
Produktionsomkostninger i gennemsnit | 15.288 | 22.876 | 8.915 | 12.867 |
Primære film | ||||
Støtte i gennemsnit | 5.193 | 6.306 | 3.706 | 5.250 |
Produktionsomkostninger i gennemsnit | 15.099 | 15.819 | 7.401 | 15.409 |
Note 1: I 1996 indgår Frøken Smillas fornemmelse for sne med et budget på ca. 200 mio. kr. Såfremt denne film ikke medtages, er gennemsnittet knap 15 mio. kr.
Note 2: 1997 er præget af, at low budget-filmene og 50-50-filmene med forholdsvis lave budgetter tilsammen udgør størstedelen af primære film.
Filminstituttets støtte til spillefilm afspejler en mangfoldighed spændende fra store internationale koproduktioner til low budget-film og fra eksperimenterne til den brede underholdning. Denne forskellighed afspejler sig også i finansieringsformerne. Nedenstående tabel for 1998 giver et indtryk af den kompleksitet, som er karakteristisk for finansieringen af filmproduktion i dag.
Tabel 21. Finansiering, spillefilm 1998
Primære | Sekundære | |
Xxxxx tilsagn | 11 | 11 |
Finansieringsparter (1000 kr.) | ||
Filminstitutstøtte | 57.750 | 10.035 |
Dansk producent | 35.042 | 13.598 |
Dansk tv | 23.050 | 16.982 |
Udland inkl. fonde | 53.662 | 72.958 |
Total | 169.504 | 113.573 |
Bemærkning 1: Som nævnt ovenfor defineres primære film som produktioner med dansk hovedproducent, hvor Filminstituttet er med fra produktionsstart. Sekundære film er produktioner med begrænset støtte fra Filminstituttet. Eksempelvis udenlandske koproduktioner med dansk biproducent eller danske produktioner, hvor Filminstituttet først bevilger støtte til efterarbejde og fremstilling af biografkopi (som oftest produktioner, der er startet i tv-regi).
Bemærkning 2: Filminstitutstøtte: den totale støtte fra Filminstituttet, der er givet tilsagn om (manus, forproduktion og produktion). Dansk producent: den andel den danske producent investerer i filmen (kontant, honorar, kreditter, udlejerforskud o.a.). Dansk tv: tv-investering og køb af visningsret. Udland inkl. fonde: investering fra udenlandske producenter (koproduktion), tv-investering og køb af visningsret, udenlandske institutter (primært de norske og svenske filminstitutter) samt fonde (overvejende Eurimages og Nordisk Film og TV Fond).
Tilbagebetaling af produktionsstøtte
Som for andre statslige tilskudsordninger ydes tilskud på spillefilmområdet med pligt til tilbagebetaling, hvis produktionen giver overskud. Dansk filmproduktion er generelt set ikke økonomisk rentabel og baserer sig på en blandingsøkonomi mellem privat og offentlig finansiering. Da det er nødvendigt at kunne fastholde og tiltrække ny privat kapital, giver Filminstituttets tilbagebetalingsregler mulighed for, at den privatinvesterede kapital samt en forrentning heraf kan indtjenes, før der skal ske tilbagebetaling til Filminstituttet. Det er dog ganske få film, der opnår så høj en indtjening, at der faktisk sker tilbagebetaling. I Filminstituttets nye støttevilkår vil betingelserne for tilbagebetaling derfor blive ændret.
Tabel 22. Tilbagebetalinger, spillefilm
1000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Tilbagebetalt | 684 | 408 | 564 | 518 |
Filminstituttets værksteder
Det Danske Filminstitut har en række aktiviteter på værkstedsområdet. Ud over projekt-redaktionernes virke har Filmværkstedet i København og Videoværkstedet i Haderslev en række opsøgende aktiviteter.
Tabel 23. Filmværkstedet
Antal | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
Produktionsbevillinger (0) | 00 | 00 | 00 | 00 | 00 |
Færdige produktioner | 71 | 35 | 45 | 41 | 45 |
1000 kr. | |||||
Samlet drifts- og produktionsbevillinger | 3.500 | 4.500 | 4.500 | 3.600 | 3.600 |
Ekstern støtte og anden indtægt | 800 | 800 | 500 | 800 | 200 |
Note 1: Produktionsbevillinger dækker både projektredaktionens bevillinger og bevillinger givet til specielle projekter.
Tabel 24. Videoværkstedet
1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | |
Antal | |||||
Produktionsbevillinger | … | 44 | 40 | 44 | 45 |
Færdige produktioner | … | 30 | 40 | 30 | 45 |
1000 kr. | |||||
Samlet drifts- og produktionsbevilling | … | 3.500 | 3.300 | 2.500 | 3.500 |
Øvrige tilskud til produktion | … | 190 | 877 | 696 | … |
Bemærkning: Driftstilskud fra Haderslev Kommune udgør ca. 710.000 kr. årligt, som ikke er medtaget i ovenstående.
Projektredaktionen på Videoværkstedet i Haderslev bevilgede i 1998 støtte til 28 produktioner, og der blev igangsat 24 opsøgende projekter. Videoværkstedet rummer derudover en lang række aktiviteter som Animationsbussen, der rejser rundt og producerer på stedet, og Garagebio, der i 1998 viste 328 film med 13.441 besøgende, hvoraf 75 procent var børn og unge.
Det Danske Filmstudie
Filminstituttet giver i henhold til filmloven tilskud til driften af den selvejende institution Det Danske Filmstudie i Lyngby. Tilskuddet ydes i form af underskudsdækning på grundlag af Filmstudiets årlige driftsregnskab.
Tabel 25. Tilskud til Det Danske Filmstudie
1.000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Tilskud | … | … | 500 | 1.095 |
Det overvejes at ændre Det Danske Filmstudies organisation, således at Filmstudiet kan indgå i en mere aktiv rolle i forhold til den statslige filmpolitik og derved mindske risikoen for underskud på driften.
Fonde
Dansk Novellefilm er et samarbejde mellem Filminstituttet, Danmarks Radio og TV 2/Danmark, der sammen med Kulturministeriet finansierer institutionen. I 1998 har Dansk Novellefilm igangsat 9 produktioner, 10 projektudviklinger samt 36 manuskripter. Novellefilmene indgår i Filminstituttets distribution, og et par af titlerne forventes derudover at få biografpremiere.
Filminstituttet har i 1998 etableret et nyt samarbejde med Danmarks Radio, hvortil der i 1999 er afsat et beløb på 1 mio. kr. fra begge parter. Hensigten er, at begge parter vil øge midlerne, så puljen i år 2001 udgør 64 mio. kr. til produktion og udvikling af film.
Tabel 26. Tilskud til produktionsfonde
1000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Bidrag til danske fonde | ||||
Dansk Novellefilm | 4.000 | 4.000 | 4.000 | 4.000 |
Bidrag til udenlandske fonde | ||||
Eurimages | 1.933 | 1.910 | 1.923 | 1.933 |
Nordisk Film og TV Fond | 3.799 | 4.306 | 4.575 | 4.629 |
Danske filmproducenter har gennem årene modtaget væsentlige økonomiske tilskud til koproduktioner fra de udenlandske fonde Eurimages og Nordisk Film og TV Fond. I perioden 1995-1998 har gennemsnitligt 7-8 spillefilmprojekter med dansk deltagelse modtaget 15,5 mio. kr. pr. år. Projekter med dansk hovedproducent tegnede sig for gennemsnitligt 3-4 projekter og et støttebeløb på i gennemsnit ca. 9 mio. kr. pr. år. I 1998 fik i alt 9 projekter med dansk deltagelse ca. 19,5 mio. kr. i støtte fra Xxxxxxxxx.
Fra 1995-1998 har i gennemsnit 10 spillefilmprojekter med dansk producent involveret modtaget ca. 20 mio. kr. årligt fra Nordisk Film og TV Fond. Det gennemsnitlige støttebeløb for projekter med dansk hovedproducent var ca. 2 mio. kr. I 1998 fik 6 projekter ca. 9 mio. kr. i støtte.
Ud fra en økonomisk betragtning er Filminstituttets bidrag til de udenlandske fonde en god investering, idet fondsstøtten til danske filmprojekter overstiger tilskuddene til fondene. Koproduktionerne med udlandet medvirker til, at dansk kultur spredes ud over de danske grænser, ligesom det internationale samarbejde styrkes på skandinavisk og europæisk plan. Herved sikres en større konkurrenceevne og modstandskraft over for især den amerikanske filmindustri. Resultaterne viser, at det danske produktionsmiljø er i stand til at gøre sig gældende både i Norden og i resten af Europa.
Media Desk er Mediaprogrammerne i EU’s nationale formidlingsinstans. Media Desk informerer om de støttemuligheder, der findes på det audiovisulle område indenfor uddannelse, produktion og distribution samt yder individuel rådgivning i forhold hertil. Media Desk finansieres for størstedelen af EU, men støttes også af Filminstituttet økonomisk og har til huse i Filmhuset.
North by Northwest er et af de initiativer, der er støttet af EU under Mediaprogrammerne og har ligeledes kontor i Filmhuset. North by Northwest beskæftiger sig med efteruddannelse af professionelle indenfor manuskriptudvikling. Filminstituttet bidrager til finansiering af North by Northwest.
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
4. Resultatanalyse
4.2. Distribution og Formidling PR/Lancering
Tabel 29. Deltagelse i nationale og internationale begivenheder
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Tabel 29. Deltagelse i nationale og internationale begivenheder
1997 | 1998 | |||||||
Steder | Titler (1) | Titler (2) | Filmpriser | Steder | Titler (1) | Titler (2) | Filmpriser | |
Spillefilm | 181 | … | 100 | 70 | 167 | 408 | 100 | 68 |
Kort- og dokumentarfilm | 155 | … | 130 | 40 | 159 | 378 | 127 | 39 |
Filmværkstedet København | 93 | … | 181 | 18 | 101 | 287 | 108 | 13 |
Videoværkstedet Haderslev | 84 | 306 | 48 | 5 | 76 | 298 | 45 | 1 |
Note 1: Antal ekspeditioner. Ingen manuelt optælling for 1997. Note 2: Xxxxx forskellige titler (værker) ekspederet.
Den mest prestigefyldte pris givet til danske film i 1998 var Juryens Specialpris i Cannes, som gik til Festen. Børne- og ungdomsfilm var hyppige modtagere af internationale priser. Således gik Xxxxxxxxxxx for bedste kortfilm for børn i Berlin til Hænderne op! og den højeste anerkendelse i både Amsterdam og Montreal gik til spillefilmen Når mor kommer hjem…
Biograf- og seertal for danske film
Biografernes billetsalg til danske spillefilm har været støt stigende, og har givet en vækst på ca. 25 procent over en fireårige periode. Den nationale markedsandel har svinget fra 9 procent i 1995 til et gennemsnit over de følgende tre år på 18 procent, hvilket er en af de højeste i Europa efter Frankrig. Til sammenligning ligger de øvrige nordiske landes markedsandele på 10 procent og derunder i 1998.
Tabel 30. Billetsalg og tv-seertal
Antal i 1000 | 1995 | 1996 | 1997 (1) | 1998 |
Billetsalget i danske biografer i alt | 8.817 | 9.894 | 10.843 | 11.011 |
Danske film | 776 | 1.660 | 2.239 | 1.589 |
Amerikanske film (USA) | 7.057 | 6.607 | 6.961 | 8.159 |
Øvrige | 984 | 1.627 | 1.643 | 1.263 |
Seertal på dansk tv (2) | ||||
Alle danske spillefilm | 28.762 | 96.058 | 89.840 | 89.000 |
Filminstitutstøttede kort- og dokumentarfilm | … | … | 3.100 | 3.000 |
Note 1: Inkluderer Frøken Smillas fornemmelse for sne som en dansk film.
Note 2: Spillefilmtal er fra visninger i DR1, DR2, TV 2 og TV3; for kort- og dokumentarfilm tal fra i DR1, DR2 og TV3.
Fra 1996-1998 blev et større antal danske spillefilm premieresat, og for hvert år har gennemsnittet af antal solgte billetter for de fem mest sete danske film ligget på 1,1 mio.
Filmenes top-tyve over perioden 1995-1998 viser at danske film ligger højt. Bortset fra 1995, hvor kun en film lå på top-tyve, havde de efterfølgende tre år henholdsvis fire, syv og fire film på listen. Filmene på top-tyve listen har i mange år udgjort ca. 50 procent af det totale antal solgte billetter. Igen ligger Danmark højt i forhold til andre europæiske lande, der sjældent har flere nationalt producerede film på top-tyve listen. (Se top-tyve tabeller i Bilag.)
I 1998 overtog Filminstituttet administrationen af Biografklub Danmark med ca. 90.000 medlemmer fra det nu nedlagte FSI (Filmbranchens Samarbejds- og Idéudvalg). Biografklub Danmark, hvis hovedformål er at stimulere den voksne befolkningsdel til at gå mere i biografen, forventes videreført i 1999.
Med hensyn til kort- og dokumentarfilm trækker disse film dagligt publikum til filmvisningerne i Filminstituttets Cinematek. Der har været tilsvarende visninger i Filmhuset i Århus, hvorfra der også sendes tilbud om biografpakker med kort- og dokumentarfilm til samtlige biografer i Danmark. I de senere år har flere kort- og dokumentarfilm fået biografpremiere, og kort- og dokumentarfilm er nu omfattet af den offentlige filmstatistik.
Kort- og dokumentarfilm møder især sit store publikum via tv samt Filminstituttets udlåns- og salgsinitiativer. I 1998 var der ca. 3 mio. seere til institutstøttede kort- og dokumentarfilm. Hvor mange mennesker, der ser filmene gennem Filminstituttets udlån og salg, vil kunne dokumenteres, når Filminstituttets elektroniske databehandling på området er endelig gennemført.
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
4. Resultatanalyse
4.2. Distribution og Formidling Filminstituttets egen distribution
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Filminstituttets egen distribution
Filminstituttets distributionsenhed er placeret i Århus, hvorfra alle bookninger bliver administreret, og i København, hvor lageret og forsendelsen er. Distributionen sikrer, at Filminstituttets katalogsamling er tilgængelig decentralt for alle befolkningsgrupper, bl.a. via bibliotekerne, undervisningssektoren samt børne- og ungdomsinstitutioner. I 1998 påbegyndtes en omlægning fra udlejning til salg af videoer.
Katalog
Filminstituttets katalog består af mere end 2100 titler. Supplementskatalog 1999 blev udsendt i stort oplag til skoler og uddannelsesinstitutioner, hvilket medførte øget efterspørgsel på udlejning og salg. I løbet af 1999 vil alle titler blive revurderet, og i år 2000 udgives nyt katalog.
Tabel 31. Filminstituttets egen distribution
1995 (1) | 0000 (0) | 0000 | 0000 | 0000 | |
Katalogtilvækst | |||||
Antal nye titler | … | 115 | 66 | 77 | 100 |
Totalt antal titler i distribution | … | 1.958 | 2.024 | 2.101 | 2.000 |
Indkøb | |||||
Antal nye titler | … | 64 | 38 | 29 | 50 |
Indkøb (i 1000 kr.) | … | 3.944 | 4.423 | (2) 2.326 | 1.500 |
Salg af videofilm (antal) (3) | |||||
Enheder | … | … | … | 16.037 | 25.000 |
Udlån (antal enheder) | |||||
VHS (video) | … | … | … | 39.745 | 30.000 |
16 mm film | … | … | 29.071 | 22.591 | 18.000 |
35 mm film | … | … | 778 | 1040 | 1.200 |
Salg og udlån af videofilm (i 1000 kr.) | |||||
Indtægter | … | … | 3.185 | 3.354 | 4.500 |
Note 1: Det har ikke været muligt at få nøjagtige tal for 1995, og til dels for 1996.
Note 2: 2 mio. kr., der tidligere har været øremærket til forkøb, er blevet overført over i produktionsstøtten. Note 3: Salg af kassetter begyndtes pr. 1. januar 1998.
I 1998 etablerede Filminstituttet salg af film på video som supplement til udlejningen, hvilket længe har været et ønske fra mange brugergrupper. Introduktionen af salgskassetter er blevet godt modtaget. Allerede det første år udgjorde de ca. 58 procent af den samlede omsætning. Udlejningen står for ca. 39 procent. De resterende 3 procent er diverse andre salg - inkl. kataloger, pjecer og plakater. Indsatsen vil fremover blive lagt på salgskassetter. 16mm- udlejningen oplevede i 1998 et fald på ca. 22 procent i forhold til året før. Flere og flere skifter fra 16mm til video, når der skal vises film. Efterspørgslen på 35mm er til gengæld steget med ca. 25 procent. Det skyldes et bredt samarbejde mellem Filminstituttet, skolerne, bibliotekerne og ikke mindst biograferne. Det forventes, at stigningen vil fortsætte i de kommende år. I begyndelsen af 1999 vil der blive lagt nye retningslinier for indkøb af kort- og dokumentarfilm således, at de ressourcer, der er afsat på området, udnyttes bedst muligt.
Biblioteker
I løbet af 1997/1998 har alle landets centralbiblioteker og Københavns Kommunes Bibliotek fået stillet en komplet samling af Filminstituttets kort- og dokumentarfilm til rådighed, og samlingerne bliver løbende suppleret med nye film. I 1999 og årene fremover etableres et samarbejde med de mindre biblioteker med henblik på etablering af betydelige lokalsamlinger. Bibliotekerne modtog det nye salgskoncept positivt. Statistik for januar 1999 viser, at leje nu kun udgør ca. 7 procent af deres samlede forbrug.
Skoler
Skolerne har tradition for at leje film til undervisning - ofte de samme film år efter år. I forbindelse med udsendelse af Supplementskatalog 1999 blev skolerne tilbudt at afprøve et nyt salgs-/priskoncept, hvilket blev en stor succes.
Andre tilsvarende koncepter vil blive afprøvet. I 1999 påtænkes udvidelse af kursusaktiviteter for formidlere inden for skole- og biblioteksvæsenet for bedre at kunne udnytte filmenes potentiale og skabe en større og mere effektiv kontaktflade til brugerne.
Børne- og ungdomsfilm
"Top 50" salgs- og udlejningsstatistikker for 1998 (med andele svingende fra 50 procent til ca. 80 procent) viser, at det er børne- og ungdomsfilm, der dominerer. I 1999 vil Filminstituttet øge formidlingsindsatsen over for børne- og ungdomspublikummet.
Ny teknologi
Filminstituttet følger opmærksomt den teknologiske udvikling. DVD (Digital Versatile Disc) tegner til at blive fremtidens medie. Både i lyd- og billedkvalitet og holdbarhed er den videokassetten overlegen. Formentlig vil den også kunne erstatte 16mm-filmene. Produktionen er stadig for kostbar, men omkring årtusindskiftet vil det være realistisk at forvente, at Filminstituttet kan udgive de første DVD-film.
Publikation/Information
Filminstituttets publikationer skal formidle film til publikum og presse samt skabe optimal interesse for dansk film, nationalt og internationalt. Blandt udgivelserne i 1998 kan nævnes Danish Feature Films/Danske Spillefilm 1997/98, filmark til festivalbrug samt Facts & Figures 1998, der giver både ind- og udlandet en indsigt i nye danske film og støtter formidlings- og salgsarbejde. Kort- og dokumentarfilm formidles til det danske publikum primært via kataloger, foldere om enkelte film og tematisk undervisningsmateriale. Filminstituttets tidsskrift Dansk
Film informerer bredt om aktuelle filmfaglige og filmpolitiske emner.
I 1998 gennemførtes en læserundersøgelse af Filminstituttets publikationer. Evalueringen har været brugbar i forhold til en vurdering af brugernes behov og fastlæggelse af fremtidig publikationspolitik.
Målsætninger for 1999 er bl.a. at videreudvikle Filminstituttets hjemmesider på Internettet og skabe sammenhæng og synergi mellem trykt og elektronisk formidling til differentierede målgrupper samt skabe en platform for kontinuerlig nyhedsstrøm, debat og refleksion over film som kunstart og massemedium via udgivelse af nyt blad otte gange om året.
Flere af Filminstituttets publikationer er indtægtsgivende. I 1998 var indtægterne knap 600.000 kr.
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
4. Resultatanalyse
4.2. Distribution og Formidling Publikation/Information
Center for Børne- & Ungdomsfilm
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Center for Børne- & Ungdomsfilm
Center for Børne- & Ungdomsfilm blev etableret i juni 1998 for at styrke formidlingen af film for børn og unge. Centret har både en national og international dimension, det sidste ikke mindst fordi danske børnefilm er velrenommerede og efterspurgte i udlandet. Formålet er at styrke udviklingen af børne- og ungdomsfilm som kunstart og at styrke distribution af børne- og ungdomsfilm af høj kunstnerisk kvalitet. Centret skal endvidere sikre en børnefilmfaglig kontinuitet, indsigt og aktivitet internt i Filminstituttet, samt eksternt synliggøre børnefilmen i kulturens landskab.
Etableringen af Centret har skabt opmærksomhed i offentligheden, både nationalt og internationalt. At give området "navn" og tildele det flere personalemæssige og økonomiske ressourcer har været en tydelig manifestation.
På baggrund af forberedte handlingsplaner fungerer Centret som en "vidensbank" og som "børnenes advokat" for de øvrige områder i Filminstituttet. Dermed er indsatsen for produktion, indkøb/import af film til børn og især til unge blevet forstærket, ligesom formidlingen til undervisningssektoren er blevet styrket. Aktiviteterne i Filminstituttets Cinematek for børn og unge er blevet struktureret, og der vil blive etableret en international børnefilmfestival i Danmark. Den børnekulturpolitiske redegørelse til Kulturministeriet blev afleveret i oktober 1998.
På baggrund af den kulturpolitiske redegørelse og handlingsplanerne fokuserer Centret i 1999 på en række særlige tiltag. For at styrke udviklingen af nye og flere børnefilm afvikles i maj det første efteruddannelsesseminar Why and How To Do It – Making Films for Children i samarbejde med Den Danske Filmskole. BIF, Biograf Information Film, fra 1998 en del af Centret, rummer forsøgsprojektet Film i skolen – en ny skolebio-ordning i Danmark og udvikling af filmformidlerkurser og publikationer.
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
4. Resultatanalyse
4.3 Museum og Cinematek
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
4.3 Museum og Cinematek
Forvaltningen af Det Danske Filminstituts bevaring, sikring, dokumentation og formidling af dansk filmmateriale, filmhistorie og filmkultur samt filmhistorisk vigtige udenlandske film finder sted i museums- og cinemateksafdelingen.
Afdelingen er kernen i Filminstituttets indsats for at fremme viden om og formidling af film og filmhistorie og i indsatsen for at gøre Filmhuset til et kraftcentrum i det danske filmmiljø med et omfattende og alternativt udbud af brugerrettede aktiviteter, filmoplevelser og adgang til information.
Gennem udlån, visninger og arrangementer i cinemateket for bl.a. Den Danske Filmskole, Institut for Film- og Medievidenskab samt for skoler og andre uddannelsesinstitutioner, herunder specielt for børn og unge, spiller Filminstituttet en vigtig uddannelsesmæssig rolle inden for filmområdet.
Sikring og bevaring
Filmarkiv
Tabel 33. Filmarkiv
Antal | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
Beholdning (antal titler) | 22.391 | 25.149 | (1) 26.000 | 27.432 | 28.500 |
Sikring af spillefilm | 2 | 4 | 4 | 5 | 10 |
Sikring af kort- og dokumentarfilm | 18 | 31 | 13 | 9 | 20 |
Restaurering (særlig indsats fra 1999) | 1 | 1 | 1 | 1 | 4 |
Udlån og ekspeditioner (interne efter skråstreg) | 1.653 | 1.448 | (2) 972 / 461 | 881 / 470 | 850 / 450 |
Note 1: Ny opgørelsesmetode
Note 2: 16 mm-udlejning er ophørt i løbet af 1997
I 1998 har den største del af filmarkivets arbejdsindsats været koncentreret om betjening af cinemateket og eksterne lånere gennem eftersyn, reparation og klargøring af filmkopier. Desuden er en række tilgåede materialer blevet katalogiseret og arkiveret. Der er i 1998 sikret og nykopieret fem danske farvefilm. Desuden er fire sort/hvide klassikere blevet kopieret og med støtte fra Filmkopi forsynet med engelske tekster til brug i forbindelse med en Xxxxx Xxxx-serie i London. Der er blevet gennemført en komplet restaurering af Xxxx Xx. Xxxxxxx første spillefilm Præsidenten samt overført en række nitratfilm fra Nationalmuseets samling til sikkerhedsfilm.
Restaureringsindsatsen vil fra 1999 blive særligt tilgodeset. En fordobling af kopieringskontoen fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr. vil sikre, at restaurering og sikring af filmmateriale kan nå et fornuftigt niveau. (Se tabel 4 i Bilag.)
Arkivet har en stor international kontaktflade, både med hensyn til festivalvisninger af arkivets film og i forbindelse med restaureringstiltag. I 1999 vil eksempelvis to af de førende festivaler for nyrestaurerede film og stumfilm, Cinema ritrovato i Bologna og Giornate del cinema muto i Pordenone, vise serier om henholdsvis Xxxx Xxxxxxx og skandinavisk film i 1920’erne, hvor Filminstituttets arkiv vil bidrage med centrale værker.
Bevaringen af dansk film for eftertiden afhænger i vid udstrækning af et nyt boksanlæg. Nedbrydningshastigheden af filmmaterialet under de nuværende forhold tilsiger, at 20 procent af nitratfilmsamlingen ikke længere står at redde i år 2005. Hvis materialet flyttes til bedre opbevaringsfaciliteter, kan denne nedbrydningstakt i heldigste fald forsinkes til ca. 2050. Bedre opbevaringsforhold er således nødvendige ikke alene for at bevare originalmaterialet, men også for at den forøgede bevilling til sikring og restaurering kan slå til i forhold til materialets omfang.
Stills- og plakatarkiv
Tabel 34. Stills- og plakatarkiv
Antal | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
Stills (1) | 2.300.000 | 2.310.000 | 2.320.000 | ||
Plakater | 17.661 | 18.017 | 18.408 | 18.590 | 19.000 |
Sikring og konservering (ny indsats) | 0 | 10.000 | |||
Restaurering (ny indsats) | 0 | 225 | |||
Ekspeditioner | 4.735 | 3.072 | 3.652 | 3.616 | 3.150 |
Note 1: Anslået antal, årlig tilvækst på ca. 10.000 stk.
Der er i stills- og plakatarkivet iværksat en række nye rutiner, der i højere grad tager hensyn til samlingens bevaring gennem en begrænsning af brugernes fysiske håndtering af samlingen. For 1999 er der planlagt en digitalisering af dele af samlingen for at skåne den og samtidig gøre den lettere tilgængelig for publikum, således at ’ekspeditionerne’ bliver flyttet til on-line access i publikumsområdet. En ompakning og evaluering af negativsamlingen påbegyndes i 1999. Målet med etablering af et dias-arkiv i løbet af 1998 er blevet opfyldt. En række publikationsinitiativer er blevet initieret og forventes gennem postkort og plakatgenoptryk at synliggøre samlingerne for et bredere publikum i løbet af 1999.
Dokumentation
Bibliotek
Filminstituttets bibliotek er hovedfagsbibliotek for litteratur om film og tv.
Tabel 35. Bibliotek
Antal | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
Bøger og tidsskriftsårgange | 50.332 | 51.517 | 52.680 | 54.302 | 57.000 |
Udklipsmapper | 48.977 | 49.429 | 50.132 | 50.423 | 50.500 |
Mikrofilm-jackets | … | 856 | 3.894 | 4.504 | 6.500 |
Upublicerede filmmanuskripter | 12.333 | 12.333 | 12.759 | 12.759 | 13.000 |
Tidsskrifter/årbøger i abonnement | 000 | 000 | 000 | 386 | 400 |
Udlånsekspeditioner | … | 13.159 | 16.810 | 17.155 | 20.000 |
Biblioteket gennemførte i sommeren 1998 et tyverisikringsprojekt finansieret af en særbevilling fra Kulturministeriets sikringspulje. Samtlige bøger opstillet i publikumsdelen af biblioteket samt en del bøger i lukkede magasiner blev tyverisikret og alarmeringsporte etableret. Dette projekt medførte, at biblioteket var lukket for publikum i juli/august. Det støt stigende besøgsantal siden oprettelsen af Filmhuset forventes fortsat i 1999.
Udklipsarkivet har via en særbevilling fra Kulturministeriets bevaringspulje anskaffet to nye mikrofiche reader- printere samt iværksat en sortering/mikrofilmning af udklipsmaterialet om danske tonefilm. Dette projekt forventes afsluttet i løbet af 1999.
Med forøgede personaleressourcer vil der i 1999 ske en udvidelse af bibliotekets åbningstider samt en målrettet indsats med retroinddatering/-indeksering af ukatalogiserede materialer.
Biblioteket forventer at implementere et nyt biblioteksprogram i løbet af 1999, da det nuværende ikke kan håndtere år 2000. Samtidig forventes en tilslutning til Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek - et projekt under Biblioteksstyrelsen.
Forskning i dansk filmhistorie
Xxxxxx har forskning på Filminstituttet især været varetaget af direktøren for museumsområdet og museumsinspektøren i form af artikeludgivelser inden for det filmhistoriske område.
I 1998 har der været igangsat forberedende aktiviteter til støtte for en øget forskningsindsats i 1999, herunder en øget dokumenteringsindsats og en konserveringsfaglig indsats i forhold til konserveringsstandarder for samlingerne af still-negativer og film.
Fra 1999 vil der blive tilknyttet en ph.d. stipendiat og en forskningsassistent til Filminstituttet. Forskningsassistenten vil primært skulle varetage en registrering og katalogisering af museets særsamlinger, således at disse kan benyttes i forskningsmæssig sammenhæng. Målet med at tilknytte en ph.d. stipendiat er at sikre en løbende og specifik forskning i dansk filmhistorie.
Danmarks nationalfilmografi
Cinematek og publikumsafdeling
Tabel 36. Cinematek og publikumsafdeling
Antal | 1995 | 1996 | 1997 (0) | 0000 | 0000 |
Forestillinger | 438 | 523 | 2.826 | 2.240 | 2.240 |
Tilskuere | 8.300 | 10.168 | 78.410 | 98.097 | 100.000 |
Abonnenter | … | 1.255 | 5.312 | 6.000 | 6.500 |
Videotek (ekspeditioner) | … | … | 1.800 | 4.216 | 6000 |
Udlejning af lokaler og faciliteter | … | … | 255 | 359 | 350 |
Note 1: 1997 er det første hele år efter Filmhusets oprettelse.
Cinemateket har gennem 1998 arbejdet ud fra overordnede retningslinjer, der har tilstræbt at præsentere såvel filmkunstens hovedværker som filmkulturelt betydningsfulde områder og samtidig give mulighed for at præsentere nyere film, der ellers ikke ville komme til danske biografer. I 1998 var cinemateket således bl.a. ramme om retrospektive serier med film af nyere instruktører som
Xxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxxxx og historisk centrale instruktører som Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxxxxx Xxx. Cinemateket har desuden bl.a. markeret 100 året for LO, Bergmans 80 årsdag, 100 året for Xxxxxxx fødsel, har præsenteret erotisk film, japanske kultfilm, nyere britiske film og nye film fra Taiwan og Australien. Cinemateket har samarbejdet med en række festivaler såsom NatFilmfestivalen, Film fra Syd og Gay & Lesbian filmfestival og har i dette samarbejde kunnet præsentere en række sjældne film for et stort publikum.
Det er på den baggrund cinematekets publikumsmæssige succes skal måles. I omfang og bredde tilfredsstiller programmet de opstillede mål, og i forhold til 1997 er tilskuertallet steget med ca. 25 procent. Da antallet af forestillinger samtidig er beskåret med 10 procent, betyder det, at belægningsgraden pr. forestilling er forøget med mere end 33 procent.
I forbindelse med flere af serierne har der været afholdt seminarer og debatarrangementer, hvor filmfolk og forskere har deltaget. Ligeledes har der været afholdt høringer og debatter i samarbejde med eksempelvis Danmarks Radio.
Videoteket rummer en præcenssamling af kort- og dokumentarfilm, der er i udlejning gennem Filminstituttet. Publikum kan benytte videotekets faciliteter til gennemsyn på stedet og brugertallet er fra 1997 til 1998 mere end fordoblet.
Med en reorganisering og nyindretning af publikumsområdet tilstræbes større funktionalitet og brugervenlighed. Videoteket flyttes formentlig i 1999 fra den eksisterende uhensigtsmæssige placering i underetagen, og der
etableres en tættere forbindelse mellem café og boghandel samt en lettere adgang til etagerne, herunder bibliotek og stills- og plakatarkiv. Videoteket tænkes sammen med en tidsskriftbar, og der planlægges ligeledes et børne- og ungdomsområde med faciliteter til at arbejde med videooptagelse, foruden en række hands-on aktiviteter med mediepædagogisk sigte.
I forbindelse med nyt grafisk design for Filminstituttet og Filmhuset vil der blive iværksat en relancering af publikumsområdet og cinemateket. Disse tiltag forventes at øge besøgstallet yderligere.
Publikumsafdelingen har desuden i 1998 haft stor succes med udlejning af lokaler og faciliteter, der er øget med mere end 30 procent. Der skelnes mellem ikke-kommercielle (skoleklasser o.lign.) og kommercielle udlejninger. Besøgstallene til disse arrangementer indgår ikke i statistikken. Det er målet i løbet af 1999 at kunne udbyde en mere bredt differentieret service til især de kommercielle arrangementer samt at gennemføre en målrettet lancering i forhold til bl.a. skoler og foreninger med tilbud om indlejningsarrangementer.
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
4. Resultatanalyse
4.3 Museum og Cinematek Bog- og videohandel
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Bog- og videohandel
Bog- og videohandlen har støt øget sin omsætning i løbet af året; men har endnu ikke nået et niveau, der er acceptabelt for en indtægtsdækket virksomhed. Forskellige kommercielle boghandler har været kontaktet med henblik på en udlicitering, men indtil videre uden afklaring.
Bog- og videohandlen er et vigtigt aktiv for huset, og når der er en afklaring af mulighederne for at sælge Filminstituttets egne videoudgivelser, er bog- og videohandlen en naturlig del af publikums mulighed for at komme i kontakt med dansk film- og videoproduktion samt husets publikationer i øvrigt. Ligeledes er handlingsplanens punkt om et klassikerbibliotek en kommende naturlig del af boghandlens sortiment.
Tabel 37. Bog- og Videohandel
1000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Regnskab | Regnskab | Regnskab | Regnskab | |
Omsætning | … | … | … | 888 |
Café
Caféen i Filmhuset i København drives ved en forpagtningsaftale. Forpagtningen af cafeen var i udbud i 1998, hvorefter cafeen blev overtaget af nye forpagtere, Xxxxxx Xxx og Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx, der også driver "Bastionen & Løven" på Christianshavn. Filminstituttet ønsker et samlet koncept for publikumsområdet med en markant placering også af café-tilbuddet til husets kunder.
Tabel 38. Café
1000 kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Omsætning | … | … | … | 1.348,1 |
Forpagtningsafgift | … | … | … | 55,0 |
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999
Copyright (c) Det Danske Filminstitut
Virksomhedsregnskab 1998
4. Resultatanalyse
4.4 Ejendomsdrift
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
4.4 Ejendomsdrift
Udgifterne til ejendomsdrift er i tabel 14 opgjort til 23,5 mio. kr. Dette beløb omfatter leje af Filmhuset, udgifter forbundet direkte med husdriften (vagt, el, vand og varme) samt mere generelt serviceringen af det samlede hus (telefon, edb m.v.), altså drift af ejendommen i bred forstand.
Filmhuset i København er et eksternt lejemål indgået på en tiårig lejekontrakt, der udløber 2005. Huslejen reguleres pr. indeks og udgjorde i 1998 9,6 mio. kr.
Filminstituttet har herudover lejemål til filmarkiv, til filmaktiviteterne i Århus og til Videoværkstedet i Haderslev. Udgiften hertil er medtaget under de enkelte områder.
Tabel 39. Udgifter til leje og drift
Mio. kr. | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Samlede lejeudgifter | … | … | … | 10,9 |
Samlede omkostninger ved ejendomsdrift | … | … | … | 5,0 |
4.5 Administration
Tabel 40. Andel af filmbevillingerne
Procent | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
Administration | … | … | … | 10,4 |
Administrationsprocenten er opgjort som udgifterne til generel ledelse og administration målt i forhold til den samlede driftsbevilling. Filminstituttet har det ambitiøse mål frem til år 2002 at reducere administrationsprocenten til at udgøre maksimalt 5 procent.
[Forside] [Delindhold] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut