SAMARBEJDSAFTALE
SAMARBEJDSAFTALE
Mellem
Det Kongelige Teaters Balletskole Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxx Passage 2-8 Postboks 2185
1017 København K
CVR-nr. 10842255
(Herefter ’ KB’) Og
Balletskole Ålborg/Hjørring (Herefter ’Balletskolen’)
1. Baggrund og formål
For at optimere og støtte udviklingen af ballettalenter blandt landets balletelever, indgår Det Kongelige Teater aftaler med en række særligt udvalgte lokale balletskoler om talentudvikling og udveksling af ekspertise med henblik på at udpege landets mest talentfulde balletbørn og tilbyde disse fortsat balletundervisning på Det Kongelige Teaters Balletskole.
KB har fundet, at Balletskolen udgør et godt vækstlag indenfor undervisning i klassisk ballet. KB ønsker derfor at indgå et samarbejde med Balletskolen, og denne aftale fastsætter de nærmere vilkår for samarbejdet mellem Balletskolen og KB.
2. Oprettelse og undervisning af elitehold
Balletskolen opretter et elitehold, som udpeges blandt Balletskolens elever af repræsentanter fra KB. Eliteholdet udpeges i Ålborg i juni 2014.
Fra august 2014 og hvert år frem i perioden august– juni sørger Balletskolen for, at eliteelever på 2. - 5. klassetrin undervises i klassisk ballet minimum 3 gange ugentligt á 1 times varighed, og at eliteelever på 6. klassetrin undervises i klassisk ballet minimum 4 gange ugentligt – i alt minimum 4½ timer.
Al undervisning af eliteeleverne skal varetages af en balletlærer godkendt af KB. Balletskolen skal sikre, at Balletskolens lærere alle har blank børneattest.
Balletskolen skal sikre, at undervisningen på eliteholdet akkompagneres af en pianist.
Balletskolen skal sikre at balletlæreren, som forestår undervisningen af eliteeleverne, modtager sparring, hjælp, korrektioner m.m. af KB’s konsulent.
Balletskolen skal holde sig orienteret om KB’s syllabus.
I juni 2015 og 2016 vil KB vurdere, om der blandt Balletskolens eliteelever på 6. klassetrin er særligt talentfulde elever, som kan tilbydes at fortsætte deres balletundervisning og skolegang på KB og bo på Dr. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx.
3. Sommerskole 2013
I uge 27 2013 vil der i folkeskoleregi finde en sommerskole sted i Nordkraft. KB vil dække lærerløn og Balletskolen dækker udgifter til transport og logi.
4. KB’s ydelser
- Jævnlige besøg på Balletskolen af KB’s balletfaglige konsulent
- Efteruddannelse af balletlærer
- Inspiration til balletlærer i form af tilbud om at følge undervisningen på KB og være i dialog med lærere fra KB.
- Eliteeleverne gives mulighed for at overvære og følge træningen med eleverne på KB i 2 dage.
- Eliteeleverne inviteres til at opleve 1-2 balletklassikere på Det Kongelige Teater.
5. Udgifter og betaling
Balletskolen afholder alle udgifter i forbindelse med oprettelsen og undervisningen af eliteholdet.
Balletskolen afholder desuden alle udgifter forbundet med transport, ophold mv. ved Balletskolens lærere og elevers rejser til København.
KB yder årligt (for hver af sæsonerne 2014/2015 og 2015/2016) op til kr. 30.000 kr. ekskl. moms til Balletskolen til dækning af Balletskolens dokumenterede merudgifter i forbindelse med ekstraundervisningen af eliteholdet. KB yder endvidere kr. 50.000 til dækning af udgifter forbundet med ansættelse af kvalificeret balletlærer til undervisning af eliteholdet.
Det samlede årlige beløb på op til kr. 80.000 betales ved sæsonens afslutning, dvs. den 31. juni 2015/2016 i henhold til faktura fra Balletskolen.
KB’s økonomiske bidrag tager udgangspunkt i, at Balletskolen har et samlet årligt finansieringsbehov på ca.
300.000 kr. Denne aftale, herunder KB’s økonomiske bidrag til Balletskolen, er betinget af, at Balletskolen selv finansierer ¼ af de årlige udgifter (dvs. ca. 75.000 kr.), og at ½ af udgifterne (dvs. ca. 150.000 kr.) finansieres via ekstern støtte.
Inden udgangen af 2013 skal Balletskolen overfor KB dokumentere, at der er opnået eksterne støtte for hele aftalens løbetid som beskrevet ovenfor. I modsat fald bortfalder aftalen mellem parterne ved udgangen af sæson 13/14, dog således at KB’s økonomiske bidrag for sæson 13/14 (i alt op til 80.000 kr.) opretholdes.
KB afholder alle udgifter i forbindelse med KB’s læreres rejser til Balletskolen.
KB afholder alle udgifter i forbindelse med efteruddannelse balletlærer, herunder logi i forbindelse med ophold i København.
KB afholder udgifterne til billetter til Det Kongelige Teaters forestillinger, når Balletskolens eliteelever gæster KB.
KB tilstræber, så vidt det er muligt, at stille KB’s kollegieværelser til rådighed for Balletskolens eliteelever, når de gæster København. Såfremt KB ikke har mulighed for at stille kollegieværelser til rådighed, afholder Balletskolen alle udgifter forbundet med elevernes ophold.
6. Kommunikation og Markedsføring
Parterne har ret til i deres respektive kommunikation og markedsføring at omtale samarbejdet mellem Balletskolen og KB, og parterne bidrager efter nærmere aftale med information om samarbejdet til brug for den anden parts kommunikation.
KB sikrer fællesmarkedsføring af alle talentcentre i udvalgte medier.
Balletskolen er desuden berettiget til at linke til KB’s hjemmeside, ligesom KB vil informere om Balletskolen på sin hjemmeside.
7. Aftalens løbetid
Denne aftale gælder for to sæsoner frem til den 31. juni 2016, hvorefter aftalen uden yderligere varsel ophører. I juni 2016 vil parterne evaluere aftalen og beslutte, hvorvidt aftalen skal forlænges.
Dato: Dato:
Det Kongelige Teater Balletskolen