Gældende for overenskomstperioden 01.04.13 - 31.03.2015
Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34
Gældende for overenskomstperioden 01.04.13 - 31.03.2015
1. Aftalens område
Denne aftale har hjemmel i og supplerer overenskomst for lærere, m.fl. i folkeskolen indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening.
Aftalen dækker følgende faggrupper ansat på ovenstående overenskomst: lærere, børnehaveklasseledere, tale- og hørepædagoger, psykologer og UU-vejledere. Tale- og hørepædagoger og psykologer har særskilt protokollat.
MPCO aftale foreligger i separat dokument og er gældende for medarbejdere i omfattet af overenskomsten.
2. Ramme for aftalen
Aftalen bygger på et fælles værdimæssigt afsæt:
1. Den samarbejdende lærer
En øget kvalitet i undervisningen fordrer et tæt samarbejde mellem lærerne omkring en klasse, en årgang, en afdeling, et fag mv. Teamsamarbejdet er et omdrejningspunkt i tilrettelæggelsen, forberedelsen, udførelsen og opfølgning på undervisning. I teamsamarbejdet indgår ligeledes samarbejde med f.x pædagoger tilknyttet en grupper af børn.
Med dette afsæt er lærerne som udgangspunkt på skolen i arbejdstiden, og dermed tilgængelige for kollegaer, forældre og andre.
2. Den professionelle lærer
Læreren spiller en helt central roller for den enkelte elevs læring og for klassens faglige og alsidige udvikling. Det betyder, at forventningerne til lærerens professionelle tilgang til arbejdet, varetagelse af metodeansvar samt selvstændige ansvar for tilrettelæggelsen af arbejdet er meget høj.
3. Fleksible planlægning af undervisningen
Den fleksible tilrettelæggelse af undervisningen og dermed af skolens dagligdag er en afgørende værdi. Dette både af pædagogiske grunde for at optimere den enkelte elevs læringsudbytte og af resursemæssige grunde for at minimere behovet for vikardækning.
Målet er at sikre en høj kvalitet i kerneydelserne og en effektiv og fagprofessionel opgaveløsning. Samtidig er målet at sikre et godt arbejdsmiljø og være en attraktiv arbejdsplads, der er i stand til at tiltrække, fastholde og udvikle medarbejderne, så de er i stand til at møde morgendagens krav til gavn for borgere og brugere.
Arbejdsgiver er forpligtet til at sikre, at medarbejderne løbende kompetenceudvikles inden for kerneopgaven. Medarbejderne er forpligtet til at deltage i kompetenceudvikling og bringe den nye viden og de nye kompetencer ind i opgaveløsningen.
3. Grundløn og basisløn
Aftalen følger gældende overenskomst for grundlønsindplacering og anciennitetstrin. Der henvises til bilag A for overblik over læreres lønsammensætning.
Basisløn er lokalt aftalte løntrin, der ligger ud over den anciennitetsbestemte indplacering.
Alle lærere får et "Gribskovtillæg", som udgør 1 løntrin for tjenestemænd + årligt kr. 3.700 (31.03.00) og 1,0 tillæg svarende til kr. 10.200 (31.03.2000) årligt til alle overenskomstansatte. Tillægget udbetales månedligt. Med Gribskovtillægget er der afregnet for alle arbejdstidsbestemte tillæg på hverdage og op til 20 gange, hvor læreren har mødepligt i tidsrummet 17-06. Såfremt antallet af gange med mødepligt efter kl. 17 overstiger 20 afregnes efter almindelig takst, jf. gældende overenskomst. I Gribskovtillægget er der derudover honoreret for en selvstændig opgavetilrettelæggelse indenfor de af ledelsen givne rammer samt en generel understøttende og udviklende tilgang til implementeringen af læringsreformen. Læreren honoreres således for sin professionelle tilgang til implementeringen af læringsreformen.
UU-vejledere og skolekonsulenter indplaceres på trin 44 + kr. 12.000 (31.03.00).
3. Kvalifikationsløn
Ud over den anciennitetsbestemte kvalifikationsløn, jf. bilag A, er der mulighed for følgende kvalifikationslønstillæg.
Diplom
Relevante pædagogiske diplomuddannelser der bringes i anvendelse i ansættelsen honoreres med 1,5 x kr.10.200 i årligt grundbeløb. Der kan til den enkelte kun udmøntes ét tillæg. Tillæg kan kun opnås ved en fuld diplomuddannelse svarende til 60 ECTS point.
Supplerende liniefag
Lærere, der består et supplerende liniefag ift. grunduddannelsen, modtager et tillæg på 0,5 x kr.10.200 i årligt grundbeløb. Der kan til den enkelte kun udmøntes ét tillæg.
Godskrivning af anciennitet ved merit
Efter endt meritlæreruddannelse godskrives 2 års anciennitet. For at afdække betydningen af dette og det nye lønudviklingsforløb for ikke uddannede lærere er opstillet følgende eksempler:
• En lærer uden læreruddannelse har pr. 01.08.2009 arbejdet som lærer i 7 år, og er derfor på løntrin 31 (efter 4 års ansættelse). Vedkommende har netop færdiggjort meritlæreruddannelsen, og får tillagt 2 års anciennitet. Uden merituddannelsen ville han stige 1 løntrin 01.08.2010, da han da havde 8 års anciennitet, men nu må han vente 2 år, til 01.08.2011 hvor han så vil stige til løntrin 34.
• En lærer med anden relevant uddannelse har arbejdet som lærer i 6 år pr. 01.08.2009. Hun er på løntrin 32 ( 30 + 2 efter 4 år), og vil pr. 01.08.2011 stige yderligere 2 løntrin til løntrin 34. Hun har netop færdiggjort merituddannelsen og får tillagt 2 års anciennitet, så hun stiger til løntrin 34 den 01.08.2011, men er nu i et anciennitetsforløb, der efter 12 års ansættelse giver yderligere løntrin.
4. Funktionsløn
Ydes ud over grundløn og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner, der er knyttet til den enkelte stilling, som medarbejderen varetager, og som samlet set betyder, at medarbejderen efter en konkret og individuel vurdering lander på det rigtige lønniveau i forhold til stillingens indhold og medarbejderens kompetencer.
Bestemmelserne i gældende overenskomst om funktionsløn suppleres yderligere i bilaget: "Funktionsløn i Gribskov Kommune" > .
På skoleområdet bruges funktionsløn til bl.a. at fremme
• implementeringen af læringsreformen
• udvikling af læringsmiljøer, der kan fremme alle børn og unges trivsel og udvikling
• tidlig og forebyggende indsatser på alle niveauer
• udvikling af feedbackkultur
• videndeling og samarbejde
Alle funktionslønstillæg gives for et skoleår ad gangen. Planlægning af kommende skoleårs funktionslønstillæg baseres på dialog mellem leder og medarbejder.
Teamtillæg
Tillægget gives til den/de lærere, der har en særlig koordinerende, planlæggende og formidlende rolle i en klasse ifht. forældre, elever, kolleger og ledelsen. Tillægget udgør 1,0 x kr. 10.200 i årligt grundbeløb, og der skal tildeles 1,0 tillæg pr. almen og specialklasse eller børnegruppe svarende hertil. Tillægget deles i op til 3 lige store dele, men der kan godt tildeles en lærer flere dele.
Vejlederfunktioner
Vejlederfunktioner honoreres med 0,5, 0,75 og 1,0 x kr. 10.200 i årligt grundbeløb afhængig af opgavens tyngde og kompleksitet. Vejlederfunktionerne kan variere fra skole til skole og kobler sig til skolens kompetencecenter. Som eksempler kan nævnes: Læsevejleder, matematikvejleder, IT-vejleder, LKT- vejleder, læringsvejleder mv. Nye vejlederfunktioner forhandles mellem GK og Gribskov Lærerkreds.
Skolebibliotekarer
Skolebibliotekarer vil for en del af opgaverne på skolebiblioteket modtage undervisningstillæg i henhold til gældende retningslinjer. Såfremt en skolebibliotekar ikke opnår undervisningstillæg, der modsvarer deres hidtidige skolebibliotekartillæg, gives der et kompenserende tillæg på mellem 0,25 - 1,0 tillæg.
Skolebibliotekarerne må ikke opleve en lønnedgang ift. honoreringen af deres biblioteksvirksomhed.
Integrerede biblioteker
Lærere ansat helt eller delvist på integrerede biblioteker tildeles et kombinations- og ulempetillæg på 2,0 tillæg. Det gradueres efter ansættelsesgraden på biblioteket. Tillægget dækker arbejdstidsbestemte tillæg (arbejdstid efter kl. 17:00 som ligger ud over det der er honoreret for i Gribskovtillægget) og for funktionen som ansat i integreret bibliotek. Denne funktion indebærer deltagelse i biblioteksvirksomheden på lige vilkår med øvrige faggrupper på biblioteket herunder arbejdsdagenes placering og afsæt i en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, jf. medarbejderens ansættelsesaftale. Dette betyder, at der er honoreret for, at læreren arbejder i skolernes ferieperioder og på lørdage.
Lærere der har sin fulde arbejdstid på et integreret bibliotek har mulighed for ferieafholdelse på almindelige skoledage.
Honorering af særlige opgaver
Der kan honoreres for særlige opgaver med et løbende tillæg mellem 0,5 og 1,0 tillæg eller et engangsbeløb mellem kr. 5.000 - 13.000,-. Honoreringen fastsættes i dialog mellem leder, TR og medarbejder. Ved engangstillæg udbetales beløbet, når opgaven er afsluttet. En særlig opgave kan eksempelvis være overordnede koordinerende funktioner inden for lærerområdet. Opgaven beskrives kort i notat, der lægges i personalesag
Skolehuset og Idrætsvej
For lærere i Skolehuset, Ramløse, og Idrætsvej, Gilleleje Skole ydes der undervisningstillæg og specialundervisningstillæg for de timer hvor en lærer indgår i aktiviteter med børn. Såfremt man i sin årsplanlægning er planlagt med aktiviteter ud over skoledagene (40 uger), så afregnes disse timer også med de to typer af undervisningstillæg.
5. Afgangsprøver
Opgaven honoreres på én af følgende to måder:
1. Opgaven medregnes i arbejdstiden
2. Opgaven holdes udenfor arbejdstidsopgørelsen og betales med en særlig timesats kr. 191 (31.03.00).
Beslutning om hvordan honorering finder sted sker i dialog mellem leder og medarbejder.
6. Overtid
Overtid honoreres med kr. 325 (31.03.00 niveau) i timen.
7. Generelle forhold
For aftalen gælder nedenstående generelle forhold.
Alle tillæg er opgivet som et årligt tillæg for fuldtidsbeskæftigede og løntillæg reduceres i forhold til aktuel beskæftigelsesgrad.
Alle tillægsbeløb er aftalt i 31.03.2000 niveau. Grundløn, funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende.
Hvis der centralt aftales - eller sker forhøjelse af - grundløn, funktions- eller kvalifikationsløn, der allerede ved decentral aftale er ydet betaling for, sker der modregning i de decentralt aftalte løntillæg. Dette optages altid efterfølgende til lokal forhandling. Er der fortolkningstvivl herom, optager parterne inden 3 måneder efter de centrale bestemmelsers kundgørelse forhandling om afklarende ændringer af de decentrale aftaler.
8. Ikrafttræden
Denne aftale træder i kraft fra og med den 01.08.14.
9. Opsigelse af aftalen
Denne aftale kan af begge parter opsiges med et varsel på 3 måneder, men genoptages til evaluering og genforhandling med virkning fra overenskomstens fornyelse 1. april 2015. Det kan aftales, at nærværende lokalaftale fortsætter efter den 31. marts 2015, og indtil en ny lokalaftale er forhandlet på plads.
Dato: Dato:
Gribskov Kommune Gribskov Lærerkreds
Bilag A
Lønindplacering af lærere i Gribskov Kommune
Gruppe | Anciennitet | |||
Lønsammensætning pr. 01.04.2009 | ||||
Lærere uden læreruddannelse *) | • trin 30 • Gribskovtillæg • årligt tillæg kr. 3.000 (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 | Nyansat lærer |
(31.03.2000 niveau)** | ||
• trin 31 • Gribskovtillæg • årligt tillæg kr. 3.000 (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | Efter 4 år | |
• trin 32 • Gribskovtillæg • årligt tillæg kr. 3.000 (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | Efter 8 år | |
Lærere med en anden kompetencegivende uddannelse end læreruddannelsen | • trin 30 • Gribskovtillæg • årligt tillæg kr. 3.000 (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | Nyansat lærer |
• trin 32 • Gribskov tillæg • årligt tillæg kr. 3.000 (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | Efter 4 år | |
• trin 34 • Gribskovtillæg • årligt tillæg kr. 3.000 (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | Efter 8 år og betinget af, at læreren på baggrund af KUP er startet på meritlæreruddannelsen. | |
Lærere på grundløn | • trin 30 | Nyuddannet lærer |
• Gribskovtillæg • årligt tillæg kr. 3.000 (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | ||
• trin 34 • Gribskovtillæg • årligt tillæg kr. 3.000 (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | Efter 4 år | |
• trin 39 • Gribskovtillæg • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | Efter 8 år | |
• trin 39 • Gribskovtillæg • årligt tillæg på kr. 10.000,- (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | Efter 12 år | |
Lærere på anciennitetsløn (tjenestemænd) | • trin 42 • Gribskovtillæg (1 løntrin) • årligt tillæg på kr. 13.000 (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 3.200 (31.03.2000 niveau)** | |
"93-gruppen" - personlig ordning | • trin 42 • Gribskovtillæg • årligt tillæg på kr. 13.000 (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | |
Børnehaveklasseledere | • trin 27 • Gribskovtillæg • årligt tillæg kr. 2.000,- (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | Nyuddannet eller første job som børnehaveklasseleder |
• trin 30 • Gribskovtillæg • årligt tillæg kr. 2.000,- (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)* | Efter 4 år | |
• trin 32 • Gribskovtillæg • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | Efter 8 år | |
• trin 32 • Gribskovtillæg • årligt tillæg kr. 7.000,- (31.03.2000 niveau) • Årligt tillæg kr. 2.800 (31.03.2000 niveau)** | Efter 12 år | |
Børnehaveklasseledere på anciennitetsløn (tjenestemænd) | • trin 35 • Gribskovtillæg (1 løntrin) • Årligt tillæg kr. 3.200 (31.03.2000 niveau)** |
*) Lærere uden læreruddannelse, der aktuelt og konkret er indplaceret højere end det aftalte, aftales at bevare nuværende aflønning, dvs. de stagnerer lønmæssigt, indtil de er indhentet af lokalt eller centralt aftalte lønreguleringer.
Ligeledes kan lærere, der ikke er uddannede lærere, men med en anden relevant, afsluttet og kompetencegivende uddannelse efter konkret aftale med Aftalegruppen indplaceres højere end grundlønnen, dvs. indplaceres på enten trin 32, 34 eller 39.
Endelig kan bh.kl.ledere med en anden relevant, afsluttet og kompetencegivende uddannelse (udover pædagoguddannelsen) efter konkret aftale indplaceres højere end grund- eller basislønnen, dvs. indplaceres på enten trin 30 eller 32.
**)Kompensation for udfasning af aldersreduktion. Undervisningstillæg
Der gives undervisningstillæg såfremt antallet af undervisningstimer, herunder
understøttende undervisningstimer, overstiger 299 klokketimer årligt. Tillægget udgør kr. 27,09 pr. time for overenskomstansatte og kr. 9,96 for tjenestemænd. For timer ud over 750 undervisningstimer årligt udgør tillægget kr. 84,05 for overenskomstansatte og tjenestemandsansatte.
Lærere, der varetager specialundervisning i særlige klasser eller andre enheder svarende til klasser, ydes et tillæg på 32,43 kr. pr. klokketime fra den 1. undervisningstime.
Alle undervisningstillæg udbetales løbende månedligt og beløb er opgjort i 31.03.00 niveau. Tillægget er ikke pensionsgivende.
Ved nyansættelser i løbet af skoleåret indberettes timerne separat.