KONFLIKTKATALOG
KONFLIKTKATALOG
for overenskomsterne
under Fødevareforbundet NNF
Den 23. marts 2020
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Hvilke virksomheder og personer er omfattet af konflikten? 4
1.1 Konflikt er begge parters redskab 4
1.2 Hvem skal med i konflikt 4
1.3 Tvivl om hvorvidt en virksomhed er overenskomstdækket 4
1.4 Medlemsgrupper, der er undtaget fra konflikt 4
1.5 Dispensation fra konflikten - nødberedskab 4
1.6 Procedure ved dispensation 5
1.7 Anmeldelse til Jobcentrene 5
2.1 Arbejdsgivernes kampvåben 6
2.2 Information til lockoutede medlemmer 6
2.3 Fejlagtigt lockoutede medlemmer 6
Hovedaftalen mellem LO og DA § 2, stk. 2 9
3.4 Afvisning af at udføre konfliktramt arbejde (”strejkearbejde”) 10
4. Svar på spørgsmål om konflikt - alfabetisk oversigt 11
4.6 Ansættelse med løntilskud 12
4.7 ATP, arbejdsmarkedsbidrag 12
4.8 Barselsorlov/forældreorlov 12
4.9 Dagpenge i henhold til Arbejdsløshedslovgivningen 13
4.9.1 Dagpenge - supplerende 13
4.10 Dispensation fra strejken - nødberedskab 13
4.11 Efteruddannelseskurser 13
4.15 Feriefridage/fritvalgsdage 15
4.20 Hjemsendelse af funktionærer på grund af konflikt 16
4.25 Konfliktunderstøttelse 18
4.26 Konkurs under konflikt 18
4.30 Lønmodtagervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer 19
4.32.1 Medlemskab under konflikt 19
4.32.2 Bliver nye medlemmer omfattet af konflikten? 20
4.34 Opsagte funktionærer - der er suspenderet i opsigelsesperioden 20
4.40 Tillidsrepræsentanter og andre tillidsvalgte/kurser 22
4.41 Udmeldelse af/overflytning fra Fødevareforbundet NNF ved konflikt 22
4.42 Uorganiserede kolleger 22
4.43 Vikarer ansat i vikarbureauer 22
4.45 Henvist arbejde, løntilskud og virksomhedspraktik 23
4.46 Værnepligtige medlemmer 24
4.48 Liste over fejlagtigt lockoutede medlemmer 26
1. Hvilke virksomheder og personer er omfattet af konflikten?
1.1 Konflikt er begge parters redskab
Udtrykket konflikt dækker over følgende fire former for arbejdsstandsning: Strejke og blokade, som er arbejdstagernes kollektive kampvåben, og lockout og boykot, som er ar- bejdsgivernes kollektive kampvåben.
Alle medlemmer, der er ansat i virksomheder, som er dækket af den eller de overens- komster, der er varslet konflikt for. Det er således konfliktvarslets rækkevidde, der er af- gørende for omfanget af konflikten.
Elever ansat i henhold til ▇▇▇ om Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) er- selv om de ikke er under egentlig erhvervsfaglig uddannelse - i et elevforhold på særlige betingelser. De skal derfor ikke deltage i en eventuel konflikt.
Medlemmer i flex- og skånejobs er som udgangspunkt omfattet af den kollektive overenskomst, som er på arbejdspladsen, og skal derfor deltage i konflikt. I tvivlstilfælde skal forbundet kontaktes.
1.3 Tvivl om hvorvidt en virksomhed er overenskomstdækket
Opstår der tvivl om, hvorvidt en virksomhed er dækket af overenskomst, skal lokalafde- lingen omgående kontakte Overenskomstsekretariatet. Nægter virksomheden at være overenskomstdækket, kan det blive aktuelt at indbringe sagen som hastesag for Arbejds- retten.
1.4 Medlemsgrupper, der er undtaget fra konflikt
Generelt for alle brancheområder:
Erhvervsuddannelseselever er omfattet af overenskomsten, men skal ikke med i konflikt. Hvis der opstår tvivl om, at Lov om erhvervsuddannelser ikke kan overholdes på grund af konflikten, skal overenskomstsekretariatet kontaktes.
Er der medarbejdere med særlige beføjelser eller med lederstatus, der ønsker at over- flytte til anden faglig organisation, skal afdelingen kontakte forbundets A-kasse.
1.5 Dispensation fra konflikten - nødberedskab
Det er almindeligt anerkendt, at virksomheder i særlige nødsituationer kan opnå dispen- sation fra det/de forbund, som har varslet strejke, til alligevel at få arbejde udført af medlemmer, omfattet af konflikten. Det er en erfaring fra tidligere konflikter, at en del
virksomheder spekulerer i muligheden for at få dispensation og søger, uden at der er til- strækkeligt tungtvejende grunde.
Dispensationer kan gives f.eks. til pasning og slagtning af nødlidende dyr.
1.6 Procedure ved dispensation
Overenskomstsekretariatet etablerer et centralt dispensationsudvalg, som skal tage lø- bende stilling til ansøgninger om dispensation under konflikten. Beslutningerne træffes dels på baggrund af praksis under tidligere konflikter og dels ud fra politiske vurderinger. Der kan derfor opstå forskellig dispensationspraksis på forskellige overenskomstområder.
En sådan dispensation kan kun gives af det centrale dispensationsudvalg i Fødevarefor- bundet NNF.
Afdelingerne vil løbende blive holdt orienteret om givne dispensationer.
1.7 Anmeldelse til Jobcentrene
For at Jobcentrene ikke skal henvise ledige til arbejde hos arbejdsgivere, hvor der er strejke, skal afdelingerne meddele, hvilke virksomheder der er omfattet af strejken.
Altså skal hver afdeling snarest muligt - efter man har fuld oversigt over, hvilke virksom- heder i området der er inddraget i konflikten - skriftligt give Jobcentrene besked om dette.
2. Lockout
1. Lockout er arbejdsgiversidens kampvåben, og det er derfor alene arbejdsgivernes op- gave at få lockouten iværksat. Når der er varslet strejke, er det normalt, at arbejds- giverne svarer igen med lockoutvarsel.
2. Er en virksomhed ikke omfattet af en overenskomst, hvori Fødevareforbundet NNF er part, kan de ansatte medlemmer af Fødevareforbundet NNF ikke lockoutes.
3. Da det som nævnt alene er arbejdsgiverens problem at gøre en lockout effektiv, skal de ansatte på virksomheden møde på arbejde som sædvanligt. Først når arbejdsgive- ren giver dem besked på at gå hjem, kan de forlade arbejdet. Kun hvis de ansatte samtidig er omfattet af et strejkevarsel, skal de følge Fødevareforbundet NNF’s anvis- ninger og ikke møde på arbejde.
4. En lockout skal iværksættes på den varslede dag. Hvis dette ikke sker, kan der være tale om at den varslede lockout bortfalder.
2.2 Information til lockoutede medlemmer
Ud fra de fremsendte lockoutvarsler vil afdelingerne være vidende om, hvilke virksomhe- der der er omfattet af lockout. Det er naturligvis vigtigt, at medlemmerne på disse virk- somheder informeres på samme måde, som de medlemmer der er varslet strejke for.
Lockoutede medlemmer skal ligesom strejkende medlemmer henvende sig i afdelingen på konfliktens første dag for at blive registreret som konfliktende og udfylde begæring om konfliktunderstøttelse.
Afdelingen skal, forud for en varslet lockout, orientere medlemmerne om, at såfremt lockouten ikke iværksættes på den varslede dag, skal medlemmerne give besked herom.
Altså hvis en lockout ikke er effektiv på den varslede dag, skal medlemmerne omgående meddele dette til afdelingen. Afdelingen skal herefter informere overenskomstsekretaria- tet.
2.3 Fejlagtigt lockoutede medlemmer
1. Vi skal være opmærksomme på, at arbejdsgivere på grund af manglende viden lock- outer medlemmer i virksomheder, der ikke er omfattet af overenskomst med Fødeva- reforbundet NNF.
2. Hvis der opstår fejlagtig lockout ved en eventuel kommende konflikt, skal såvel med- lemmerne som afdelingen straks protestere imod lockouten.
3. Protesten kan ske mundtligt, men skal naturligvis omgående følges op af en skriftlig protest fra afdelingen.
4. Uanset om medlemmer og afdeling har protesteret mod den fejlagtigt varslede lock- out inden lockoutens påbegyndelse, og arbejdsgiveren utvetydigt har fastholdt lock- out-varslet, skal de fejlagtigt lockoutede medlemmer på 1. lockoutdag møde på ar- bejdspladsen ved normal arbejdstids begyndelse for at tilbyde deres arbejdskraft, så- ledes, at der ikke kan være tvivl om, at det er arbejdsgiveren, der sender dem hjem.
5. Til brug for indberetning til Forbundet om sådanne fejlagtige lockouter, er der frem- stillet indberetningsskemaer, der skal benyttes, så snart afdelingen får viden om så- danne forhold. Se vedlagte skema.
3. Sympatikonflikt
En sympatikonflikt betyder, at der til støtte for en løbende arbejdsstandsning (konflikt) etableres en eller flere nye konflikter for at støtte parterne i den oprindelige konflikt. Den oprindelige konflikt kaldes hovedkonflikten og støttekonflikten kaldes sympatikonflik- ten.
Den afgørende forudsætning for, at en sympatikonflikt lovligt kan iværksættes er, at den etableres til støtte for en lovlig og iværksat hovedkonflikt.
Hovedkonflikten kan være etableret overfor enkeltvirksomheder, koncerner eller bran- cher.
Fødevareforbundet NNF kan blive involveret i sympatikonflikter både på afdelings- såvel som forbundsniveau.
Den mest almindelige fremgangsmåde er, at et andet forbund igennem LO indkalder an- dre forbund til møde i LO. De indkaldte forbund vil naturligvis have berøringsflader til ho- vedkonfliktområdet.
På mødet i LO vil der blive redegjort for konflikten, og det bliver aftalt, hvordan konflik- ten og sympatikonflikten skal forløbe.
Forbundet vil herefter inddrage de relevante afdelinger med besked om, hvorledes afde- lingerne skal forholde sig, og hvad der aktivt skal foretages af afdelinger og arbejdsplad- ser.
De enkelte afdelinger kan også komme ud for at blive kontaktet direkte af andre for- bunds lokale afdelinger, med ønske om sympatikonflikt på lokalt plan overfor f.eks. en enkeltvirksomhed.
Under forudsætning af at hovedkonflikten er lovligt etableret, er det nødvendigt, at Føde- vareforbundet NNF som organisation, aktivt deltager i sådanne lovligt etablerede konflik- ter og sympatikonflikter.
Grunden er, at gør vi ikke det, kan vi ikke på noget tidspunkt forvente støtte fra andre LO-forbund, den dag vi etablerer en konflikt og ønsker sympatikonflikter etableret af de andre forbund.
Sympatikonflikter til støtte for såvel danske som udenlandske hovedkonflikter skal vars- les efter gældende regler.
Hovedaftalen mellem LO og DA § 2, stk. 2:
Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er vedtaget med mindst
¾ af de afgivne stemmer af en - efter pågældende organisations love dertil - kompetent forsamling og er behørigt varslet i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Undtaget her- fra er alene arbejdsstandsninger i de i Normen, § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.
At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejdsstandsning, skal tilken- degives den anden hovedorganisations forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning mindst 7 dage forinden arbejdsstandsningen iværksættes.
Eksempel på skrivelse fra forbundet til XX arbejdsgiverforenings forretningsudvalg:
1. sympatikonfliktvarsel Til støtte for lovligt varslet hovedkonflikt på virksomheden
XXX
skal vi hermed meddele, at vi agter at forelægge vor kompetente forsamling forslag om iværksættelse af sympatikonflikt til støtte for indgåelse af overenskomst med ovennævnte virksomhed.
Dette vil betyde, at ingen af vort forbunds medlemmer, der er beskæftiget under overens- komsten mellem vort forbund og XX arbejdsgiverforening(er), må udføre noget arbejde, der hidrører fra eller er bestemt for ovennævnte virksomhed.
Det endelige omfang af sympatikonflikten, og fra hvilket tidspunkt den skal træde i kraft, vil blive Dem meddelt via LO, og vil være indeholdt i 2. sympatikonfliktvarsel.
Mvh
3.3 Internationalt samarbejde - information om konflikter
Forbundets internationale samarbejdsorganisationer skal kontaktes hurtigt i tilfælde af konflikt på det danske arbejdsmarked, som Fødevareforbundet NNF er involveret i. Det er vigtigt at kontakten etableres så tidligt som overhovedet muligt.
Årsagen er bl.a. at organisationer i andre lande kan være underlagt andre og måske læn- gere varsler for etablering af sympatikonflikter, end vi er vant til herhjemme. Det kan f.eks. være lovgivningen i de enkelte lande, som pålægger organisationerne andre regler ved konflikter.
I Sverige er organisationerne underlagt særlig lovgivning, som kan pålægge organisatio- nen særligt erstatningsansvar overfor konfliktramte virksomheder såfremt varslingsreg- lerne ikke overholdes.
Derfor er det nødvendigt med hurtig kontakt fra forbund/afdeling til udlandet, hvis sym- patikonflikt skal etableres effektivt i udlandet.
3.4 Afvisning af at udføre konfliktramt arbejde (”strejkearbejde”)
Afvisning af at udføre strejkeramt arbejde er ikke det samme som at etablere en sympa- tikonflikt.
Afvisning af at udføre strejkeramt arbejde, der overføres fra en anden dansk virksomhed, kan efter fast praksis ske uden varsel.
Når der er tale om overførsel af strejkeramt arbejde fra en udenlandsk virksomhed, er der i retspraksis nogen usikkerhed om, hvorvidt dette skal varsles. LO har imidlertid ud- talt, indtil Arbejdsretten eventuelt måtte bestemme det modsatte, må forbundene anbe- fale medlemmerne at vægre sig imod at udføre strejkeramt arbejde, som overføres fra udlandet, uden at dette skal varsles på forhånd.
LO anbefaler dog i alle tilfælde, at forbundet orienterer den overenskomstmæssige mod- part om at medlemmerne vil vægre sig mod at udføre strejkeramt arbejde, når forbundet har fået kendskab til konflikten.
4. Svar på spørgsmål om konflikt - alfabetisk oversigt
Der kan ikke afspadseres under konflikten. Påbegyndt afspadsering afbrydes, når en kon- flikt iværksættes. Afspadsering, der ikke har kunnet holdes pga. konflikten, må på ny af- tales/fastlægges ved konfliktens ophør.
Der optjenes som hovedregel ikke anciennitet under konflikten.
Hvis medlemmerne deltager i nødberedskabsarbejde, indgår dette dog i beregningen af anciennitet.
Ved en lovligt iværksat konflikt anses ansættelsesforholdet principielt som ophørt. Kon- fliktramte medlemmer må ikke under konflikten påtage sig andet arbejde, der er konflikt- ramt. Medlemmerne skal være parat til at genoptage deres arbejde straks ved konfliktens ophør.
Hvis et medlem under konflikt ønsker at opsige sin stilling, kan dette ske ved at der afsen- des følgende skrivelse til arbejdsgiveren:
“Uanset indholdet i en eventuel fortrædigelsesklausul i forbindelse med afslutning af den løbende konflikt, skal jeg herved meddele, at jeg ikke ønsker at fortsætte mit ansættel- sesforhold efter udgangen af uge/måned.
Nærværende skal således betragtes som en opsigelse afgivet med varsel.
Hvis konflikten afsluttes inden udgangen af opsigelsesvarslet, vil jeg naturligvis genoptage arbejdet fra tidspunktet for konfliktens ophør og indtil den .
Nærværende skrivelse er for god ordens skyld fremsendt henholdsvis som anbefalet og
almindelig post.”
Hvis arbejdsgiveren protesterer over opsigelsen, bør medlemmet henvende sig til afdelin- gen.
Medlemmer som bliver omfattet af en lovlig konflikt på en virksomhed, hvor Fødevarefor- bundet NNF ikke har overenskomst, vil være omfattet af Fødevareforbundet NNF’s kon- fliktkatalog.
Konflikten omfatter også medlemmer ansat på prøve. Ved genoptagelse af arbejdet efter konfliktens ophør, forlænges prøvetiden med det antal dage konflikten har varet.
Medlemmer i ansættelse med løntilskud er omfattet af vores overenskomster. De delta- ger således i en eventuel konflikt på lige fod med de øvrige medlemmer og kan få kon- fliktunderstøttelse, da der i konfliktperioden ikke gives løntilskud til arbejdsgiveren.
Der skal betales ATP, arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag til tidspunktet for konfliktens iværksættelse, mens der ikke skal indbetales hverken arbejdsgiver- eller eget-bidrag i konfliktperioden.
4.8 ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇/forældreorlov
Påbegyndt orlov før konflikten:
For medlemmer, som har ret til løn under ▇▇▇▇▇▇, bortfalder retten til løn ved konfliktens start. I stedet modtages barselsdagpenge fra bopælskommunen.
Påbegyndt orlov under konflikten:
Medlemmer, som har ret til løn under barsel, og som påbegynder barselsorlov under kon- flikten, får ikke udbetalt løn fra arbejdsgiveren. De berørte medlemmer vil derimod kunne få udbetalt barselsdagpenge fra bopælskommunen.
Efter konflikten:
Når konflikten ophører, genopstår arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn under bar- sel. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at medlemmet fortsat er på barselsorlov med løn.
Bibeskæftigelse
Bibeskæftigelse ved siden af hovedbeskæftigelsen vil fortsat kunne varetages under en konflikt, medmindre bibeskæftigelsen udføres som led i hovedstillingen eller ligger inden for det konfliktramte arbejde.
Efterløn
Er du – eller skal du – på efterløn skal du kontakte din a-kasse.
4.9 Dagpenge i henhold til Arbejdsløshedslovgivningen
Generelt kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, hvis ledighed skyldes, at pågældende er omfattet af strejke eller lockout.
En a-kasse skal standse for udbetaling af dagpenge til alle medlemmer, hvis en ikke- overenskomststridig konflikt omfatter 65 pct. eller mere af de medlemmer af a-kassen, som enten modtager supplerende dagpenge eller ikke modtage ydelser fra a-kassen.
Kontakt eventuelt den relevante a-kasse for yderligere oplysninger.
▇▇▇▇▇▇▇▇▇, der får udbetalt supplerende dagpenge, og som bliver ramt af konflikt, kan ikke få udbetalt dagpenge af A-kassen, så længe konflikten løber. Disse medlemmer skal derfor have konfliktunderstøttelse som andre konfliktramte medlemmer.
Ikke konfliktramte medlemmer kan fortsat modtage supplerende dagpenge under konflik- ten, med mindre A-kassen har lukket for udbetalingen af dagpenge i henhold til Arbejds- løshedsforsikringslovens § 61, stk. 3 (65 % reglen).
En arbejdsgiver skal ikke betale G-dage til medlemmer, der ophører med deres arbejde på grund af strejke eller lockout, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed.
4.10 Dispensation fra strejken - nødberedskab
Det er almindeligt anerkendt, at virksomheder i særlige nødsituationer kan opnå dispen- sation fra den/de forbund, som har varslet strejke, til alligevel at få arbejde udført af med- lemmer, der er omfattet af konflikten. Det er en erfaring fra tidligere konflikter, at en del virksomheder spekulerer i muligheden for at få dispensation og søger, uden at der er til- strækkeligt tungtvejende grunde.
Dispensationer kan gives f.eks. til pasning og slagtning af nødlidende dyr.
Beslutningerne om dispensation træffes dels på baggrund af praksis under tidligere kon- flikter og dels ud fra politiske vurderinger. Der kan derfor opstå forskellig dispensations- praksis på forskellige overenskomstområder.
En sådan dispensation kan under ingen omstændigheder gives af den lokale afdeling.
Medlemmer, der er ansat i en konfliktramt virksomhed, men som ved konfliktens start deltager i et efteruddannelseskursus og får kursusgodtgørelse, kan fortsætte kurset og vil modtage VEU-godtgørelse kursusperioden ud. Herefter går pågældende i konflikt og får udbetalt konfliktunderstøttelse.
Dersom konflikten begynder inden kursets start, vil der i konfliktperioden, inden kursets start, blive udbetalt konfliktunderstøttelse. Under kurset udbetales VEU-godtgørelse.
Hvis konflikten fortsætter efter kurset, vil der igen blive udbetalt konfliktunderstøttelse.
Hvis det er aftalt, at arbejdsgiveren betaler løn under kursusdeltagelsen, vil denne aftale ikke være bindende for den del af kursusperioden, der ligger i konfliktperioden. For denne periode vil der blive udbetalt VEU-godtgørelse.
Hvis et medlem under en konflikt i eget eller andre fag har påtaget sig konfliktramt arbejde, kan medlemmet i henhold til forbundslovenes § 14 ekskluderes.
Medlemmer er i så fald forpligtet til at tilbagebetale eventuel udbetalt konfliktunderstøt- telse. Medlemmet kan ikke frigøre sig fra tilbagebetalingspligten ved at udmelde sig af forbundet, før der er truffet beslutning om eksklusion.
Elever- og lærlinges uddannelsesaftaler er uopsigelige, og er derfor ikke omfattet af en konflikt. Det vil især være tilfældet, hvor eleven er omfattet af uddannelsesaftale, der er uopsigelig i den aftalte periode. De skal så vidt muligt udføre det arbejde, som falder in- denfor deres oplæringsområde og modtager sædvanlig løn. Det gælder også ved even- tuel hjemsendelse på grund af arbejdsmangel.
Lockout og strejke er en feriehindring efter ferielovens § 13.
Hvis ferien er påbegyndt inden eller senest ved konfliktens start, afvikles den som hvis der ikke var iværksat konflikt. Medlemmerne har krav på sædvanlig feriegodtgørelse eller ferieløn fra arbejdsgiveren.
Hvis ferien afholdes som planlagt, skal medlemmet i tilfælde af sygdom, der kan be- grunde suspension af ferien, sygemelde sig over for arbejdsgiver og om nødvendigt sikre sig lægelig dokumentation for sygdommen fra første sygedag. Medlemmet vælger selv, om han/hun vil påberåbe sig sygdommen som feriehindring og dermed kræve erstat- ningsferie. I tilfælde, hvor ferien suspenderes pga. sygdom, har medlemmet ikke krav på sygeløn under konflikten.
Ferie kan ikke påbegyndes efter konfliktens iværksættelse. Det gælder, uanset ferien er aftalt inden.
Ved konfliktens ophør skal suspenderet ferie aftales på ny.
Såfremt ferie ikke kan afholdes pga. feriehindring, skal ferien overføres til næste ferieår.
Der optjenes ikke feriedage og feriegodtgørelse under selve konflikten. Det frem- går af ferielovens § 7, stk. 3.
Ved til- og fratræden i løbet af en måned fremgår det nu af bekendtgørelsen til ferieloven
§ 2, stk. 2, at man, hvis man arbejder 5 dage eller mindre pr. uge, optjener 0,07 feriedag pr. dags beskæftigelse, mens man, jfr. § 4, stk. 2, optjener 0,09 feriedag pr. dags beskæf- tigelse, når man arbejder mere end 5 dage om ugen.
Vær dog opmærksom på, at der kan være fastsat andre regler i overenskomsterne.
4.15 Feriefridage/fritvalgsdage
Er feriefridage/fritvalgsdage påbegyndt inden konfliktens start, kan feriefridage/fritvalgs- dage holdes som planlagt.
Feriefridage/fritvalgsdage, der er aftalt til påbegyndelse efter konfliktens start, må ud- sættes til efter konfliktens afslutning.
Hvis afholdelse ikke er muligt inden for overenskomstens tidsramme, kapitaliseres disse i henhold til gældende overenskomst.
Ansatte i et fleksjob eller i job med løntilskud vil være omfattet af en konflikt på lige fod med øvrige kolleger inden for faggruppen.
Personer udsendt i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, ressourceforløb eller job- afklaringsforløb er ikke ansatte i virksomheden. De er dermed ikke omfattet af overens- komsterne og heller ikke af organisationernes konfliktvarsler. Arbejdsgiverne må ikke sætte de pågældende til at udføre konfliktramt arbejde.
Fritstillede
Fritstillede er også omfattet af en konflikt, da de som udgangspunkt alene er fritaget fra deres arbejdsforpligtelse, mens de øvrige rettigheder og pligter består.
Er der ved konfliktens start udbetalt løn for en periode derefter, vil arbejdsgiveren i prin- cippet kunne kræve dette beløb tilbagebetalt. Hvis dette sker, eller hvis arbejdsgiveren ikke har udbetalt fuld løn, vil forudlønnede konfliktramte medlemmer kunne søge om for- skud på konfliktunderstøttelsen (se under 4.30 - lån).
Hvis et medlem, der i øvrigt er dækket af en overenskomstmæssig ordning, afgår ved døden under konflikten, og gruppelivsordningen evt. ikke dækker pågældende på grund af konflikten, overtager Fødevareforbundet NNF forsikringsdækningen.
4.19 Hjemsendelse/opsigelse på timelønsområdet pga. andres konflikt
På timelønsområdet er der ingen ret til fuld løn fra arbejdsgiveren i tilfælde af hjemsen- delse (f.eks. på grund af materialemangel) som følge af en konflikt på et andet område.
Hvis et medlem af A-kassen bliver opsagt som følge af en konflikt på et andet område, kan medlemmet få udbetalt dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.
Det vil sige, at medlemmet skal:
• udfylde en ledighedserklæring i tast selv A-kassen
• have været medlem af en A-kasse i 1 år
• opfylder indtægtskravet på 238.512 kr. eller timekravet på 1.924 arbejdstimer inden for de sidste 3 år
• være tilmeldt Jobcentret
• aktivt søge arbejde, og hver uge notere hvilke jobs der er søgt på NNF’s JobLog eller
Jobnets Joblog
• oprette et CV på ▇▇▇.▇▇▇▇▇▇.▇▇ senest 2 uger efter, at medlemmet er blevet tilmeldt som ledig
• kunne overtage arbejde med dags varsel
• have bopæl og opholde sig i Danmark
• til samtale i A-kassen senest hver gang pågældende har været ledig i sammenlagt tre måneder
4.20 Hjemsendelse af funktionærer på grund af konflikt Fejl! Bogmærke er ikke de- fineret.
Under tidligere konflikter har der været medlemmer, som har været forhindret i at udføre deres arbejde, f.eks. pga. benzinmangel eller pga. arbejdsmangel. I sådanne tilfælde er det arbejdsgiveren, der må bære tabet herfor, så vores medlemmer sendes hjem med normal løn.
Under normale forhold har arbejdsgiveren ikke krav på at få oplyst, hvem der er medlem af Fødevareforbundet NNF.
Dog anses det for helt legitimt at arbejdsgiveren søger oplysninger, der muliggør at kun overenskomstparternes medlemmer går i konflikt eller sendes i lockout.
Det må antages, at arbejdsgiveren har ret til at spørge om fagforeningsforhold, når dette har en saglig grund - en konflikt udgør her en saglig grund.
Afdelingen skal meddele jobcentret fyldestgørende oplysninger om, hvilke arbejdsgivere der er omfattet af strejke, hvorefter jobcentret skal ophøre med formidling til de pågæld- ende arbejdsgivere.
Hvis mindst 65 pct. af A-kassens medlemmer, som er i beskæftigelse, er omfattet af en konflikt, skal A-kassen lukke for udbetalingen af dagpenge til A-kassens medlemmer, så længe konflikten løber. I en sådan situation kan medlemmerne få konfliktunderstøttelse.
Medlemmer må ikke påtage sig konfliktramt arbejde under en af Fødevareforbundet NNF iværksat konflikt, men vægringen må først ske fra det tidspunkt, hvor konflikten er iværk- sat. Dette gælder, uanset om der er tale om arbejde omfattet af en konflikt, der er iværksat af Fødevareforbundet NNF, eller af en anden lønmodtagerorganisation.
Dette gælder ikke for lockoutramt arbejde.
I tilfælde, hvor virksomheden er medlem af arbejdsgiverforeningen og omfattet af over- enskomst for andre faggrupper, men ikke dækket af Fødevareforbundet NNF’s overens- komst, og således ikke omfattet af Fødevareforbundet NNF’s konflikt, må Fødevareforbun- det NNF’s medlemmer heller ikke påtage sig arbejde, der er konfliktramt af andre faggrup- per. Kun det sædvanlige arbejde må udføres.
Kurser
Hvis et planlagt medarbejderkursus, fx et AMU-kursus, ikke vil kunne gennemføres pga. en konflikt på uddannelsesinstitutionen, skal lønmodtageren møde normalt på arbejde og vil være berettiget til sædvanlig løn.
Hvis man som lønmodtager ved, at man ved en eventuel konflikt ikke vil have mulighed for at gennemføre et kursus, er man forpligtet til at oplyse såvel sin arbejdsgiver som uddannelsesinstitution herom hurtigst muligt.
Medlemmer, som deltager i offentligt udbudt voksen-, efter- og videreuddannelse i ar- bejdstiden har i uddannelsesperioden normalt ret til en løntabsgodtgørelse, fx VEU-godt- gørelse eller Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Medlemmer, der er påbegyndt et uddannelsesforløb, når konflikten starter, bevarer deres ret til løntabsgodtgørelse.
Medlemmer, der er omfattet af konflikt, når kurset eller uddannelsesforløbet begynder, kan påbegynde uddannelsen, men ikke få udbetalt godtgørelse, så længe konflikten varer.
Nærmere oplysninger om udbetalingsterminer udsendes fra forbundets A-kasse, når det skønnes aktuelt. Konfliktunderstøttelse udgør den til enhver tid maksimale dagpengesats.
Hvis en virksomhed går konkurs under konflikten, er de af konflikten omfattede Fødevare- forbundet NNF’s medlemmer i henhold til dom fra Højesteret ikke berettiget til erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond. Erstatningsbeløbet vil blive udbetalt af strejkefonden.
Kommunen kan yde økonomisk hjælp i forbindelse med en konflikt, når en person ikke er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie. Denne hjælp ydes efter ▇▇▇ om aktiv social- politik, kapitel 4.
Den økonomiske hjælp ydes efter en konkret behovsvurdering. I denne vurdering indgår egen og eventuel ægtefælles indkomst under konflikten. Ansøgeren er udelukket fra at modtage kontanthjælp, når vedkommende har formue, som kan dække det økonomiske behov. Der kan ses bort fra en mindre formue, herunder formue hensat til boligformål eller hensat til ansøgerens eller familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.
Økonomisk hjælp udbetalt under en konflikt skal almindeligvis tilbagebetales. Dette er be- skrevet i Lov om aktiv socialpolitik § 93, stk. 1, nr. 6. Kommunen skal ved udbetalingen gøre opmærksom på, at hjælpen ydes mod tilbagebetaling.
Efter konfliktens ophør iværksættes tilbagebetaling. Tilbagebetalingskravet fastsættes ud fra en vurdering af, hvad pågældende er i stand til at betale. Tilbagebetalingskravet bort- falder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været mulighed for at gennemføre kravet.
Lockout er arbejdsgiversidens kampvåben, og det er derfor arbejdsgiverne, der har inte- resse i at gøre lockouten effektiv. Det har betydning på de områder, som alene er omfat- tet af lockout men ikke strejke. Lockoutede medlemmer skal møde på arbejdet som nor- malt og først forlade arbejdspladsen, når arbejdsgiveren forlanger det
Det skal understreges, at kun medlemmer på arbejdspladser, der er dækket af en over- enskomst, hvori Fødevareforbundet NNF er part, kan omfattes af lockout.
Har virksomheden ikke en overenskomst, hvor Fødevareforbundet NNF er part, kan Føde- vareforbundet NNF’s medlemmer ikke lockoutes.
Ud fra de fremsendte lockoutvarsler vil afdelingerne være vidende om, hvilke virksomhe- der, der er omfattet af lockout. Det er naturligvis vigtigt, at medlemmerne på disse virk- somheder informeres på samme måde, som de medlemmer, der er varslet strejke for.
Se i øvrigt afsnit 2 om lockout for yderligere oplysninger om lockoutede medlemmer.
4.29 Løntilgodehavende
Den løn, strejkende har til gode ved konfliktens iværksættelse, kan først kræves udbetalt på normalt lønudbetalingstidspunkt.
Hvis lønnen for tiden frem til konfliktens iværksættelse ikke er til disposition til normalt forfaldstidspunkt, skal der sendes en kravsskrivelse til arbejdsgiveren. Afregnes beløbet ikke efter en frist på 10 dage, må afregning af beløbet afvente konfliktens afslutning. Der skal derfor ikke ”trues” med inkasso eller indledes andre retsskridt.
Fra forfaldstidspunktet og frem til afregningen ydes der lån til medlemmet med tilbagebe- talingsklausul.
Ved udbetaling af løn for den lønperiode, i hvilken konflikten iværksættes, beregnes A- skatten i denne løn med fuldt fradrag for lønperioden minus et antal dagfradrag, svarende til antal af kalenderdage fra første konfliktdag og konflikt/lønperioden ud.
4.30 Lønmodtagervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer
Lønmodtagerrepræsentanter skal ikke deltage i bestyrelsesarbejde under konflikten, idet ansættelsesforholdet i princippet er afbrudt. Ved konfliktens ophør genindtræder pågæl- dende i bestyrelsen.
I forbindelse med konflikten kan der opstå økonomiske problemer for medlemmer, der normalt får udbetalt løn forud eller er på time-, uge- eller 14-dagesløn.
Afdelingen kan i sådanne tilfælde yde lån. Fødevareforbundet NNF yder ikke lån.
Hvorvidt nye medlemmer kan indmeldes i forbundet under konflikten og evt. modtage konfliktunderstøttelse, afgøres af det enkelte forbunds vedtægter og love.
Nye forbundsmedlemmer bliver automatisk omfattet af konflikten, medmindre andet fremgår af konfliktvarslet.
4.32.1 Medlemskab under konflikt
Lovene indeholder ikke bestemmelser, der generelt forhindrer optagelse af uorganiserede på konfliktramte virksomheder som medlemmer.
I henhold til Fødevareforbundet NNF’s love kan optagelse i forbundet dog næg- tes, hvis pågældende
- tidligere er ekskluderet af Fødevareforbundet NNF eller en anden lønmodtagerorgani- sation, eller
- har arbejdet som strejkebryder, eller
- på anden måde har modarbejdet fagbevægelsens formål.
Som strejkebryder betragtes blandt andet medlemmer, der har udmeldt sig af Fødevare- forbundet NNF for at arbejde under en strejke. ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ et sådant medlem udmeldelsen, vil optagelse kunne nægtes, såfremt anmodningen herom kommer under eller efter kon- flikten. Derimod vil udmeldelsen kunne tilbagekaldes inden udmeldelsesfristens udløb.
4.32.2 Bliver nye medlemmer omfattet af konflikten?
Forbundets konfliktvarsler omfatter ikke blot dem, der er medlemmer på det tidspunkt, hvor varslerne afgives, men også dem, der melder sig ind i varselsperioden eller efter, at konflikten er trådt i kraft.
Medlemmer, der er indmeldt i varselsperioden, vil således være omfattet af konflikten, ved dennes iværksættelse.
Medlemmer, der indmeldes under konflikten, vil være omfattet af konflikten straks ved indmeldelsen.
4.32.3 Ret til konfliktunderstøttelse
Medarbejdere, der arbejder på en arbejdsplads, der er dækket af en overenskomst under Fødevareforbundet NNF, men som hidtil har fravalgt et medlemskab af Fødevareforbundet NNF kan først få konfliktunderstøttelse tre måneder efter de melder sig ind. Nyansatte, som melder sig ind i Fødevareforbundet NNF i forbindelse med ansættelsen, kan dog få konfliktunderstøttelse straks.
Forbundet vil omgående orientere afdelingerne bl.a. via mail-systemerne om ophør af kon- flikten samt hvornår og hvordan arbejdet skal genoptages.
Afdelingen informerer herefter medlemmerne om tidspunktet for genoptagelse af arbejdet.
4.34 Opsagte funktionærer - der er suspenderet i opsigelsesperioden
Det er Fødevareforbundet NNF’s holdning, at hvor et medlem er opsagt og suspenderet med løn i opsigelsesperioden, da har en konfliktramt arbejdsgiver ikke pligt til at betale erstatning for konfliktperioden. Den opsagte vil i stedet kunne få udbetalt konfliktunder- støttelse.
Det er Fødevareforbundet NNF’s holdning at overarbejde forud for konfliktens start kun må accepteres, hvis overarbejdet kræves i sædvanligt og rimeligt omfang.
Det gælder, at der ikke bør accepteres overarbejde, der er forceret frem alene med henblik på at få udført opgaver, der ellers først skulle have været udført efter konfliktens start.
Hvis dette sker, rejses sagen omgående over for arbejdsgiverforeningen i henhold til gæl- dende forhandlingsregler.
Ved udbetaling af konfliktunderstøttelse anvendes den enkeltes trækprocent og fradrag.
Strejkebryder er enhver, der
- har taget konfliktramt arbejde under en arbejdsstandsning
- har fortsat arbejdet under en arbejdsstandsning
- har udmeldt sig af sin organisation, for at arbejde under en arbejdsstandsning.
Det er uden betydning, om arbejdsstandsningen er iværksat af Fødevareforbundet NNF, eller af en anden faglig organisation.
En tidligere strejkebryder kan nægtes optagelse i Fødevareforbundet NNF.
Et medlem, der under en konflikt i eget eller andre fag udfører nedlagt arbejde, kan eks- kluderes af forbundet, og eventuel modtaget konfliktunderstøttelse tilbagebetales.
I tilfælde, hvor sygdom er indtrådt inden konflikten påbegyndes, skal arbejdsgiveren betale sygeløn i henhold til Funktionærloven til tidspunktet for konfliktens ikrafttræden, og det samme er tilfældet for sygedagpenge fra arbejdsgiveren i henhold til Lov om sygedag- penge.
Under konflikten er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at betale sygeløn i henhold til Funkti- onærloven eller dagpenge i henhold til regler i Lov om sygedagpenge, men kommunen skal udbetale sygedagpenge, hvorfor der skal rettes henvendelse til kommunens dagpen- gekontor. (En forudsætning for at kommunen skal betale dagpenge, er som hovedregel betinget af, at den indkomst der indgår i beregningsgrundlaget, kan beskattes i Danmark jfr. sygedagpengelovens § 4. Der er enkelte undtagelser i forhold til hovedreglen jfr. sy- gedagpengelovens § 4 stk. 2).
Ved henvendelse til dagpengekontoret skal medbringes lønsedler for de foregående 3 må- neder (13 uger).
Ansættelsesforholdet betragtes i princippet som ophørt ved konfliktens påbegyndelse. Der er derfor ikke nogen arbejdsgiver på tidspunktet for sygemeldingen, (der skal foretages straks til kommunen). Kommunen kan derfor ikke kræve, at en arbejdsgiver skal attestere anmodningsblanketten. Den Sociale Ankestyrelse er enig i denne opfattelse.
Hvis der bliver tale om raskmelding under konflikten, skal der udbetales konfliktunderstøt- telse fra dette tidspunkt.
Såfremt de fra kommunen udbetalte sygedagpenge, er mindre end det beløb, der kunne udbetales til pågældende i konfliktunderstøttelse, hvis der ikke havde været tale om syg- dom, kan der udbetales supplerende konfliktunderstøttelse svarende til forskelsbeløbet.
Hvis sygdom indtræder under konflikten, har kommunen ikke pligt til at betale sygedag- penge. Der vil i stedet blive udbetalt normal strejkeunderstøttelse.
Efter konfliktens afslutning genindtræder arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygeløn i henhold til Funktionærloven respektive dagpenge i henhold til sygepengeloven, hvis der stadig er tale om sygdom på dette tidspunkt.
Der skal i så tilfælde ske anmeldelse af sygdom til arbejdsgiveren hurtigst muligt ved kon- fliktens ophør.
Tillidsrepræsentanter er som andre ansatte omfattet af konflikten. Tillidsrepræsentanter vil have en vigtig rolle som formidler mellem medlemmerne og organisationen. På områ- der, hvor der skal etableres nødberedskab, vil tillidsrepræsentanten have en central rolle i forbindelse med indgåelse af lokale aftaler herom, hvorfor tillidsrepræsentanten på disse områder typiske vil være undtaget konflikten.
4.41 Udmeldelse af/overflytning fra Fødevareforbundet NNF ved konflikt
Ingen kan - uden Hovedbestyrelsens sanktion - melde sig ud af Fødevareforbundet NNF, eller blive overflyttet fra Fødevareforbundet NNF, hvis der er varslet eller etableret strejke over for den virksomhed, som pågældende er beskæftiget i.
Hvis der er uorganiserede medarbejdere beskæftiget på virksomheden, skal afdelingen meddele virksomheden, at de uorganiserede ikke må udføre konfliktramt arbejde.
4.43 Vikarer ansat i vikarbureauer
Vikarer er omfattet af konflikt, og vikarer, der er medlem af Fødevareforbundet NNF, mod- tager konfliktunderstøttelse som alle andre konfliktberørte.
Er der tale om tidsbegrænset vikaransættelse, der udløber under konflikten, anses ansæt- telsesforholdet først som ophørt samtidig med konfliktens afslutning. Man skal derfor have udbetalt konfliktunderstøttelse frem til konfliktens ophør.
Disse regler gælder også lockoutede vikarer. Uanset om der i ansættelsesforholdet ikke er noget opsigelsesvarsel, er medlemmerne omfattet af konflikt og kan ikke anses som ledige. Der skal henvises til Arbejdsløshedslovens § 61 stk. 2. Der skal udbetales konfliktunder- støttelse.
I det internationale kodeks for vikarbureauer er der bl.a. anført følgende: ”Vikarer må ikke med overlæg anvises arbejde på steder, hvor der er en arbejdskonflikt i gang, med mindre autoriserede repræsentanter for alle arbejdskonfliktens parter er blevet adviseret herom og er generelt enige om en sådan anvisning.”
Foreningen af vikarbureauer i Danmark har i deres etiske regler vedtaget følgende:
“Et vikarbureau må ikke lade de ansatte beskæftige sig med arbejde, der er omfattet af
en arbejdskonflikt”.
Vi må derfor gå ud fra, at der ikke vil ske anvisning under konflikten, og at vikarer, der er ude, vil blive hjemkaldt.
Skulle dette ske alligevel, skal vore medlemmer sige nej til konfliktramt arbejde og have udbetalt konfliktunderstøttelse.
4.45 Henvist arbejde, løntilskud og virksomhedspraktik
Jobcentrene skal være neutrale under en overenskomstmæssig konflikt. Jobcentrene må ikke henvise arbejdskraft til en arbejdsgiver, der er omfattet af strejke, lockout eller blo- kade.
Jobcentrene skal stoppe for afgivelsen af tilbud om ansættelse med løntilskud og virksom- hedspraktik for så vidt angår de konfliktramte stillinger.
Ved en overenskomstmæssig konflikt skal medlemmer, der er ansat med løntilskud, for- holde sig på samme måde som ordinært ansatte. Det betyder, at så længe deres arbejde er omfattet af konflikt, skal de ikke arbejde. Når konflikten ophører, skal de som udgangs- punkt genindtræde i stillingen. Under konflikten udbetales der ikke løn eller dagpenge, men konfliktunderstøttelse.
Hvis et medlem i virksomhedspraktik udfører arbejde, der bliver ramt af konflikt, må prak- tikken ophøre på det tidspunkt, hvor konflikten sættes i værk.
A-kassen får besked fra Jobcentret, når et medlem i virksomhedspraktik ophører i praktik- ken, og dette direkte eller indirekte skyldes konflikten.
Værnepligtige medlemmer, der efter værnepligtens afslutning har aftalt arbejde hos en konfliktramt arbejdsgiver, går i konflikt og får udbetalt konfliktunderstøttelse fra tids- punktet for aftalen om ansættelse.
4.47 Indberetningsskema
For fejlagtig lockout af medlemmer i uge 20
Afdeling: Virksomhedens navn: Virksomhedens adresse: Hvor mange medlemmer har været fejlagtigt lockoutet: Lockout-periode fra: til: Hvornår og hvordan har medarbejderne protesteret imod lockouten
Hvornår og hvordan har afdelingen protesteret imod lockouten (evt. kopi af korrespon- dance):
Hvor meget har medlemmerne haft eller vil få i samlet tabt arbejdsfortjeneste som følge af lockouten:
På vedlagte skema anføres, hvilke medlemmer der er tale om! Underskrift: HUSK et skema for hver virksomhed.
Skemaet skal straks sendes til Overenskomstsekretariatet.
4.48 Liste over fejlagtigt lockoutede medlemmer
CPR. NR. | Navn | Tabt arbejdsfortje- neste - Brutto | |