Contract
Idegrundlag - Mission - Vision - Værdier Personalepolitik Anbefaling Ansættelse Arbejdsskade Arbejdstid Barns første sygedag Fagforening Ferie og fridage Fratrædelse Internt personaleblad Introduktion Medarbejder Udviklings Samtale(MUS) Mærkedage | Overarbejde Overenskomst Pension Personaleforening Personalekøb Rejse- og befordringsgodtgørelse Rådgivning i personlige spørgsmål Sikkerhedsorganisation Socialt ansvar Stillingsbeskrivelser Sygdom Telefonkultur Terminalbriller Timeregistrering Uddannelse |
file:///S|/lsc/Web-sites/UVM/HHX-Erhvervscase/Aarstiderne_12493-1/web/case_materiale/personalehaandbog2.html [08-03-2002 12:59:46]
Idegrundlag
23. juli 2001 Udgave 1
Idegrundlag – Mission – Vision - Værdier
Idegrundlag
Aarstiderne leverer økologiske fødevarer direkte til køkkendøren hos kunder, der værdsætter kvalitet, mangfoldighed og smagsoplevelser
– og skaber derigennem økonomisk frihed til udvikling af virksomhed og medarbejdere.
Mission
Aarstiderne genskaber den tætte forbindelse mellem dyrkningen af jorden og glæden ved maaltider,
fulde af gode raavarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær.
Vision
I AARSTIDERNE er
Omtanke Kvalitet Kreativitet Udvikling Vækst
Gennemsigtighed Økologi
HVERDAGSKOST.
Vi har på et weekendseminar primo januar 2001 arbejdet med ovennævnte, samt formuleret det værdisæt, som vi ønsker at bygge virksomheden på
Værdier
Medarbejderne vil udvikle Aarstiderne gennem
økologisk bevidsthed, positiv tænkning,
Ansvarsfølelse åben dialog, engageret indsats, godt arbejdsmiljø,
kreativitet og personlig udvikling.
Personalepolitik
Aarstidernes personalepolitik tager udgangspunkt i idegrundlag, mission og vision, og beskriver de overordnede krav og forventninger, medarbejdere og ledelse stiller til hinanden.
Det er vigtigt med fælles holdninger til centrale spørgsmål om personaleforhold. Arbejdsvilkår, ønsker og behov kan være forskellige, og det kan være både nødvendigt og hensigtsmæssigt at kunne tage individuelle hensyn.
Personalepolitikken bidrager til, at Aarstidernes produktivitet og lønsomhed såvel som medarbejdernes arbejdstilfredshed og tryghed til stadighed styrkes.
Personalepolitikken er ramme og grundlag for udformning af regler og beslutninger om spørgsmål, der ikke er lovfastsatte regler for.
I ledelsen såvel som i den daglige omgang mellem de enkelte medarbejdere er respekt for mennesker og for menneskers forskelligheder et grundlæggende krav.
Anbefaling
Ifølge Funktionærloven har Aarstiderne pligt til – hvis medarbejderen anmoder om det – at give en skriftlig dokumentation, der fastslår ansættelsestidens længde og arbejdets art. Tjenesteattesten udarbejdes af Personaleadministrationen efter
anmodning fra medarbejderen.
Aarstiderne er imidlertid til enhver tid indstillet på at give en skriftlig udtalelse, hvis det ønskes.
Udtalelser med vurdering af faglige og / eller personlige kvalifikationer udarbejdes af den nærmeste leder eventuelt med bistand fra personaleadministrationen.
Personaleadministrationen skal altid modtage en kopi af udtalelser / anbefalinger.
Rekruttering og Ansættelse
Aarstiderne ønsker at rekruttere nye medarbejdere på en sådan måde, at denne er goodwill-skabende for virksomheden.
Til brug for udarbejdelse af jobannonce udarbejdes en stillingsbeskrivelse. (Se bilag 0001.) Personaleadministrationen hjælper gerne med udfyldelsen. Endelig godkendelse gives af funktionschefen, dog direktøren, hvis ansættelsen medfører en udvidelse af medarbejderstaben.
Jobannonce
På baggrund af stillingsbeskrivelsen udarbejder Personaleadministrationen udkast til jobannoncen (se bilag 0002), der godkendes endeligt af funktionschefen.
Alle ledige stillinger hænges op på opslagstavlen, og udsendes med personalebladet.
Ansøgninger
Alle ansøgninger stiles til Personaleadministrationen, som sørger for at bekræfte modtagelsen, foretage registrering samt en eventuel grovsortering.
Personaleadministrationen videresender ansøgningerne til funktionschefen. Når ansøgningsfristen er udløbet gennemgår Personaleadministrationen og
funktionschefen de udvalgte ansøgninger. Personaleadministrationen indkalder de udvalgte kandidater til samtale.
Det er funktionschefen, der foretager jobsamtalerne. Personaleadministrationen deltager i det omfang funktionschefen skønner det nødvendigt.
Udvælgelse
På baggrund af de afholdte jobsamtaler samt eventuelt indhentede referencer udvælges den ønskede kandidat.
Hvor egne medarbejdere og udefra kommende ansøgere står lige med hensyn til de krævede kvalifikationer, foretrækkes egne medarbejdere.
Der hvor andet ikke er aftalt, er det Funktionschefen, der kontakter den udvalgte kandidat.
Når endelig beslutning er truffet, udfyldes og godkendes ” Meddelelse til Personaleadministration” (se bilag 0003). Personaleadministrationen sørger for udsendelse af ansættelsesaftalen (bilag 0004, 0005 og 0006), samt de øvrige introduktionsaktiviteter.
Funktionschefen udfylder tillige checklisten (bilag 0017).
Afslag
Det er Personaleadministrationen, der sørger for udsendelse af afslag.
Uopfordrede ansøgninger
Personaleadministrationen modtager alle uopfordrede ansøgninger, og sikrer, at ansøgeren modtager svar.
Arbejdsskade
Arbejdsskader pådraget på arbejdet bliver i forbindelse med anmeldelse opdelt i to grupper:
1. Arbejdsulykker
2. Arbejdsbetingede lidelser
Anmeldelse af arbejdsulykker
Arbejdsulykker, der har medført fravær i mindst 1 dag udover tilskadekomstdagen skal ifølge arbejdsmiljøloven anmeldes til Arbejdstilsynet. Arbejdsulykker skal
anmeldes hurtigst muligt og senest 9 dage efter første fraværsdag. Det er muligt at anmelde arbejdsulykker, der ikke har medført fravær.
Anmeldelse af arbejdsskader skal ske på en særlig blanket, som fås hos Personale- administrationen, der herefter sørger for anmeldelsen. (Se bilag 007).
Hvis det skønnes, at en skade kan give anledning til uarbejdsdygtighed, varigt mén og behandlingsudgifter m.v., bliver skaden indberettet til Aarstidernes
forsikringsselskab, med mindre den tilskadekomne ikke ønsker det. Anmeldelse skal ske senest 9 dage efter tilskadekomstdagen.
Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser
Alle formodede og konstaterede arbejdsbetingede lidelser skal anmeldes til Arbejdstilsynet.
Læger og tandlæger har pligt til og tager ofte initiativ til at anmelde arbejdsbetingede lidelser.
Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser skal ligeledes ske på en særlig blanket, som kan rekvireres hos Personaleadministrationen eller hos egen læge / tandlæge.
Arbejdstid
23. maj 2001
Udgave 1
Arbejdstid
Arbejdstiden kan være forskellig afhængig af, hvilket job man bestrider. Den enkelte medarbejders arbejdstid fremgår af ansættelsesbrev eller tillæg hertil. For
medarbejderne i Kundeservice, vil arbejdstiden altid fremgå af den til enhver tid gældende vagtplan.
Ændring af arbejdstid
Hvis gode grunde taler herfor, er det muligt at aftale en individuel arbejdstid, der ikke må være til gene for virksomhedens daglige drift. En eventuel ændring aftales med funktionschefen, og der udarbejdes et skriftligt tillæg til ansættelsesaftalen.
Barns første sygedag
23. juli 2001 Udgave 1
Barns første sygedag
Generelt
En forudsætning er, at barnet er hjemmeboende og under 14 år.
Xxxxxx gives kun til den ene forælder, og kan højst omfatte barnets første sygedag, og kun indtil anden pasningsmulighed kan etableres.
Gældende for timelønnede
Medarbejdere skal ikke betale for fravær i forbindelse med børns første sygedag. Der er en begrænsning på max. 3 dage om året.
Gældende for funktionærer
Medarbejdere indrømmes frihed med løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge barn / børn.
Fagforening
2. maj 2001
Udgave 1
Fagforening
Aarstiderne vil hverken ved ansættelsen eller senere undersøge eventuelle tilhørsforhold til faglige organisationer.
Alle medarbejdere stilles frit med hensyn til medlemskab af en fagforening.
Fastsat ferie
Uge 52 er beordret ferie. Dog er der enkelte opgaver, der skal varetages.
Ferie fridage
Generelt
Ferie fridagene afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv, og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske.
Ferie fridagene skal afholdes senest et år efter optjening. Der optjenes 1 ferie fridag pr. kvartal.
Timelønnede
4 ferie fridage. Xxxxxxxxx opnås ved 3 mdr. anciennitet. (Feriegiro benyttes).
Funktionærer
4 ferie fridage. Xxxxxxxxx opnås ved 3 mdr. anciennitet.
Frihed med løn
Gældende for alle:
Der kan opnås frihed med løn, på selve dagen, efter aftale med nærmeste foresatte ved:
☞ Eget bryllup
☞ Eget sølvbryllup
☞ Begravelse (Nærmeste familie)
☞ Egen flytning
☞ Barn under 14 år 1. sygedag
☞ Eksamen i forbindelse med uddannelse, der er godkendt / betalt af Aarstiderne.
Gældende for funktionærer
Iflg. overenskomsten mellem HK / Industri og Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere / Gartneribrugets Arbejdsgiverforening kan funktionærerne, der er omfattet af overenskomsten, opnå frihed med løn på følgende dage:
☞ 1. maj er ½ fridag fra kl. 12.00.
☞ Fredag efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx er en hel fridag.
☞ Grundlovsdag er en hel fridag.
☞ Juleaften er en hel fridag.
☞ Nytårsaften er en hel fridag.
Gældende for timelønnede
Iflg. overenskomsten mellem SID/ Agroindustri og Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere/ Gartneribrugets Arbejdsgiverforening er følgende gældende:
☞ 1. maj er ½ fridag fra kl. 12.00 – uden løn.
☞ Fredag efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx er en normal arbejdsdag.
☞ Grundlovsdag er ½ fridag fra kl. 12.00 – uden løn.
☞ Juleaften er en hel fridag - uden løn. Fra 2002 er Juleaften en hel fridag med løn.
☞ Nytårsaften er en hel fridag – uden løn.
Lægebesøg
Frihed med løn til læge- og tandlægebesøg i forbindelse med akutte lidelser kan opnås ifølge aftale med nærmeste leder. Generelle læge- og tandlægebesøg, bedes så vidt muligt aftales udenfor arbejdstid.
Fratrædelse
Medarbejderen opsiger sit job
Alle opsigelser fra medarbejdere skal ske skriftligt. Nærmeste leder sikrer, at Personaleadministrationen øjeblikkeligt får besked om fratrædelsen.
Aarstiderne opsiger medarbejderen
Ved afskedigelser, hvor årsagen skal findes i medarbejderens forhold, bør der gives en skriftlig advarsel og grundig vejledning / opfølgning inden den endelige afgørelse
træffes. Dette for at sikre, at medarbejderen får mulighed for at ændre på forholdet, således at en eventuel opsigelse ikke kommer bag på medarbejderen.
Personaleadministrationen udfærdiger den skriftlige advarsel i samarbejde med nærmeste leder.
Afskedigelse som følge af bortfald af arbejdsopgaver m.v. søges løst i naturlig afgang eller tilbud til pågældende medarbejder om alternativ beskæftigelse.
Som oftest vil det være den nærmeste leder, i samarbejde med direktøren og Personale-administrationen, der træffer afgørelse om afskedigelse. Almindeligvis er det nærmeste leder, der meddeler afgørelsen mundtligt og gennemgår den skriftlige opsigelse. Personaleadministrationen udfærdiger opsigelsen skriftligt med angivelser af aktuelt varsel efter gældende regler.
Praktiske forhold
Ved fratrædelsen er der en række forhold, som skal bringes i orden: Xxxxx, fridage og afspadsering
Det skal aftales om evt. tilgodehavende ferie, fridage og afspadsering skal afholdes inden fratrædelsen.
Afregning vedr. personalekøb
Fra 1. september 2001 foregår al betaling af personalekøb via et løntræk. Indtil da, er det nærmeste leder der sikrer, at der ikke ligger ubetalte regninger vedr. personalekøb.
Pensionsordning
Personaleadministrationen sørger for at give besked til pensionsselskabet, at medarbejderen er fratrådt, og at indbetalingerne dermed stopper.
Øvrigt
Nøgler og materiale af enhver art, tilhørende Aarstiderne, skal afleveres til Personaleadministrationen eller nærmeste foresatte i forbindelse med fratrædelsen.
Meddelelse til Personaleadministrationen
Nærmeste leder udfylder bilaget ” Meddelelse til Personaleadministrationen” i forbindelse med en medarbejders fratrædelse. (Se bilag 0003)
Fratrædelsessamtale
Ved ufrivillig fratrædelse kan både medarbejder og Personaleadministation tage initiativ til en samtale for yderligere at klarlægge årsagerne.
Personaleadministrationen tager altid kontakt til medarbejderen – mellem 3 og 8 dage efter afskedigelsen – for at tilbyde en samtale til afklaring af, hvorledes Personaleadministrationen kan være behjælpelig.
Ved frivillig fratrædelse beder Personaleadministrationen om en samtale for at få belyst årsagen til, at medarbejderen ønsker at fratræde.
Intern personaleblad
24. april 2001
Udgave 1
Intern personaleblad
Det er planen, at Aarstiderne vil udsende et internt personaleblad hver måned. Personalebladet sendes hjem til hver enkelt medarbejder og bestyrelsen for Aarstiderne.
Personalebladet indeholder store og små nyheder om Aarstiderne, produkter, medarbejdere og andre aktuelle ting.
Input til personalebladet fra medarbejderne kan optages efter aftale med Personale- administrationen.
Det interne personaleblad redigeres af Personaleadministrationen.
Inden start
Inden start modtager en ny medarbejder:
☞ Velkomstbrev (bilag 0008)
☞ Introduktionsplan (bilag 0009)
☞ Ansættelsesaftale (billag 0004, 0005, 0006)
☞ Brochure om pensionsordning (Bilag 0010, 0011)
☞ Brochure om Aarstiderne og Barritskov (bilag 0012)
Funktionschefen udfylder checklisten, bilag 0017, for at sikre at arbejdspladsen er klar til den nye medarbejder.
Samtidig udpeges en ” Buddy” til den nye medarbejder. En Buddy er en kollega, der er ansvarlig for at integrere den nye medarbejder i det sociale liv på arbejdspladsen.
Første dag
Alle nye medarbejdere får en kasse med Aarstidernes frugt eller grønt, sammen med en fleece trøje den første dag.
En ny medarbejder møder kl. 09.00 eller efter aftale.
Nærmeste leder tager imod og byder velkommen. Der spises fælles morgenbrød på tirsdagmøderne for funktionærernes vedkommende og på torsdagsmøderne for medarbejderne i pakkeriet.
Nærmeste leder sørger herefter for rundvisning på Aarstiderne og på Barritskov. Herefter er der introduktion i egen afdeling og arbejdsområde.
Statussamtale
Hvis en medarbejder er ansat med 3 måneders prøvetid, skal der efter 1 ½ og 2 ½ måneders ansættelse, afholdes en statussamtale mellem medarbejder og leder, hvor ansættelsesforholdet vurderes. En eventuel opsigelse skal ske med 14 dages varsel.
Uanset om en ny medarbejder er ansat med prøvetid eller ej, opfordres til at der afholdes en statusssamtale.
Formålet med en statussamtale er at få en gensidig dialog om ansættelsesforholdet. Følgende kan drøftes:
⮚ Hvordan har introduktionen og tilpasningen til Aarstiderne forløbet?
⮚ Hvordan udføres arbejdet - resultater og kvalitet?
⮚ Hvordan er behovet for kurser / træning?
⮚ Hvilke nye opgaver skal løses fremover?
⮚ Hvordan har den generelle information og den information, der skal bruges for at udføre de daglige opgaver været?
⮚ Hvordan fungerer samarbejdet med kollegerne?
⮚ Hvordan fungerer samarbejdet med lederen?
Løn
Timelønnede
Aarstiderne følger gældende overenskomst. Timelønnen er pt. rundet op til 95 kr. Det er tillige besluttet, at timelønnede medarbejder – efter 12 mdr. anciennitet – modtager anciennitetstillæg, pt. 2 kr.
Funktionærer
Aarstiderne betragter den enkelte medarbejders lønforhold som et personligt anliggende.
Aarstiderne bestræber sig på at aflønne den enkelte medarbejder i overensstemmelse med stillingens krav, medarbejdernes kvalifikationer og præstationer. Endvidere vil lønniveauet for sammenlignelige stillinger danne baggrund.
Lønvurderinger og eventuelle reguleringer finder normalt sted hvert år pr. 1. november.
Funktionschefen indstiller lønregulering til hver enkelt medarbejder til direktionen, der efterfølgende vurderer indstillingen. Funktionschefen afholder herefter samtale med medarbejderen.
Opstår der imidlertid uoverensstemmelser medarbejder og funktionschef i mellem, skal medarbejderen udarbejde skriftlige argumenter, der redegør for
uoverensstemmelsen. Dette brev sendes til Personaleadministrationen, der i samråd med direktionen og funktionschefen finder en afgørelse. Efterfølgende mødes
medarbejderen, funktionschefen og personaleadministrationen, for endelig at komme til en afklaring.
Efter færdigbehandling udfærdiger Personaleadministrationen lønbreve.
KR.
MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS)
Aarstiderne afholder årlige medarbejderudviklingssamtaler med hver enkelt medarbejder i den måned, hvor medarbejderen har fødselsdag.
Personaleadministrationen udarbejder en månedlig oversigt til hver funktionschef, og udleverer samtidig en vejledning og et forberedelsesskema til brug for hver medarbejder (bilag 0013). Det er funktionschefens ansvar, at invitere
medarbejderne til MUS, og at disse bliver afholdt.
Hvad er en MUS?
En MUS er en fortrolig, systematisk og forberedt samtale mellem medarbejder og nærmeste leder, hvor begge indgår som ligeværdige parter.
Samtalen sigter mod gensidig information, udvikling og planlægning – så vær opmærksom på, at samtalen ikke bruges til at få klaret dagligdagens opgaver.
Formålet med MUS
☺ At leder og medarbejder kan få talt om nuværende arbejdsvilkår og om fremtidige muligheder i jobbet.
☺ At klarlægge medarbejderens og lederens forventninger til fremtiden og hinanden.
☺ At give medarbejderen mulighed for arbejdsmæssig og personlig udvikling.
Herudover vil alene forberedelsen til samtalen give medarbejderen mulighed for at gøre status over egen arbejdssituation.
Funktionschefen kan dermed sikre sig opdateret viden om personlige ønsker og synspunkter – for måske ad denne vej – at kunne tilrettelægge den bedst mulige opgavefordeling.
Forberedelsesskema
Skemaet er et hjælpemiddel dels til forberedelse af samtalen og dels under selve samtalen. Skemaet er til personligt brug, og kan frit bruges til egne stikord og notater. Lad dog ikke skemaets udformning styre, hvad I ønsker at tale om.
Tilbagemelding til Personaleadministrationen
Ved afslutning af MUS’en konkluderes og nedfældes i fællesskab, hvad der er aftalt. Til brug for dette anvendes tilbagemeldingsskemaet, der er udleveret sammen med forberedelsesskemaet.
Medarbejderen og funktionschefen tager en kopi af tilbagemeldingsskemaet, og originalen sendes til Personaleadministrationen.
Det er funktionschefens ansvar, at Personaleadministrationen modtager tilbagemeldingsskemaet.
Tilbagemeldingsskemaet er Personaleadministrationens måde, dels at følge op på om MUS’ene bliver afholdt, dels at skaffe sig et overblik over, hvad der rører sig
m.h.t. uddannelsesønsker, der evt. kan koordineres.
Generelt
Personaleadministrationen er til enhver tid behjælpelig med at yde bistand til forberedelse af MUS.
Mærkedage
Hver måned udarbejder personaleadministrationen en mærkedagsliste, indeholdende medarbejderens navn, afdeling, nærmeste foresatte og mærkedag.
Chefgruppen får et eksemplar af mærkedagslisten, og samtidig hænges et eksemplar op på opslagstavlen i frokoststuen / kontor og pakkeri.
Når en medarbejder har fødselsdag, modtager man en gave i form af en flaske rødvin, og der placeres et flag ved medarbejderens arbejdsplads. Ungarbejdere modtager ikke vin, men en gave af samme værdi.
Specielle mærkedage markeres som følger:
Anledning | Gaveværdi | Markering |
Konfirmation (ungarbejdere) | 250 kr. | Ingen |
Bryllup | 500 kr. + 1 fridag | Ingen |
Sølvbryllup | 500 kr. + 1 fridag | Ingen |
30 års fødselsdag | 500 kr. | Fælles morgenmad |
40 års fødselsdag | 500 kr. | Fælles morgenmad |
50 års fødselsdag | 500 kr. | Fælles morgenmad |
60 års fødselsdag | 500 kr. | Fælles morgenmad |
10 års jubilæum | 500 kr. | Fælles morgenmad |
Barsel | 500 kr. | Ingen |
Udnævnelse | 1 buket blomster | Ingen |
Afslutning af uddannelse | 500 kr. | Fælles morgenmad |
Fratrædelse ved efterløn / pension | ½ md. xxxx ved min. 5 års ans. | Fælles morgenmad |
Der overrækkes altid en buket blomster til 100 kr. i anledning af de specielle mærkedage.
Såfremt en medarbejder frabeder sig opmærksomhed på sin specielle mærkedag respekteres dette, og vedkommende kan da, efter aftale med nærmeste leder, holde fri på selve dagen.
Det er medarbejderens eget ansvar, at informere nærmeste leder og Personaleadministrationen, hvis en speciel mærkedag ønskes forbigået i stilhed.
Orlov i forbindelse med graviditet og barsel
Moderens orlovsret
Xxxxxxx har ret til graviditetsorlov fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt. Efter fødslen har moderen ret til i alt 24 ugers orlov, hvoraf de sidste 10 uger eventuelt kan deles med faderen. Moderen skal i god tid underrette Aarstiderne om, hvornår graviditetsorloven forventes at begynde. Senest 8 uger efter fødslen skal Aarstiderne underrettes om, hvor moderen ønsker at genoptage arbejdet.
Under hele graviditets- og barselorloven kan moderen få dagpenge fra kommunen. Dagpengene svarer til sygedagpenge.
Faderens orlovsret
Uafhængigt af moderens orlovsret har faderen ret til 2 ugers fædreorlov efter modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med Aarstiderne inden for de
første 14 uger efter fødslen samt ret til yderligere 2 ugers orlov fra 25.-26. uge efter fødslen. Fædreorlov skal varsles 4 uger i forvejen.
Herudover har faderen mulighed for – i stedet for moderen – at holde orlov fra 15. til 24. uge efter fødslen. Forældrene kan ikke samtidig holde orlov i denne periode, men må aftale en indbyrdes fordeling.
Aarstiderne skal underrettes senest 8 uger efter fødslen, såfremt faderen ønsker xxxxx.
Faderen kan få dagpenge fra kommunen under både fædreorlov og under orlov fra
15. – 24. uge efter fødslen. Aarstiderne har dog besluttet, at faderen kan opnå fuld løn for de 2 ugers orlov efter modtagelsen i hjemmet, og for de to ugers orlov i uge 25 og 26.
Nedenstående skema viser en oversigt over retten til orlovsperioder:
Fædreorlov Fædreorlov
Graviditetsorlov Barselsorlov Forældreorlov
4 uger før fødsel Fødsel 14 uger 24 uger
26 uger
Moderen
alene
Moderen
samt faderen i 2
Enten faderen
eller moderen
Faderen
alene
Funktionærer
Funktionærer skal senest 3 måneder før forventet fødsel underrette Aarstiderne om, hvornår hun forventer at begynde sin barselsorlov.
Funktionærer, omfattet af HK’s overenskomst
Funktionærer har ret til halv løn fra barselsorlovens start til 14 uger efter. Hvis
funktionæren bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet, har funktionæren ret til fuld løn.
Funktionærer, der har været ansat i mindst 9 måneder, har ret til xxxx xxx i
sammenlagt 19 uger. Fuld løn ydes fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt.
Timelønnede
Kvinder med mindst 9 måneders ansættelse indenfor de sidste 24 måneder har ret til løn under barsel / adoption i indtil 14 uger. Fædre har under tilsvarende
betingelser ret til løn under 2 ugers fædreorlov.
Lønnen svarer til den normale løn, dog max. 110 kr. pr. time.
Anden orlov
Børnepasningsorlov (populært kaldt forældreorlov)
Hvis barnet er under 1 år, har man ret til 26 ugers orlov.
Er barnet i alderen 1 og 8 år, har man ret til 13 ugers orlov, dog kan der træffes aftale om 52 ugers orlov. Hver ansøgning om orlov vil blive behandlet individuelt.
Man skal varsle orlov senest 4 uger før orloven starter.
Uddannelsesorlov
Enhver, der er fyldt 25 år, kan søge om uddannelsesorlov. Xxxxx til uddannelse kan gives fra én uge op til ét år.
Alle ansøgninger vil blive behandlet individuelt.
Generelt
Der udarbejdes altid en skriftlig aftale mellem medarbejder og Aarstiderne.
Overarbejde
I perioder med stor arbejdsmængde forventes det, at alle deltager aktivt i at få løst opgaverne, og dermed er villige til at påtage sig overarbejde.
Under normale omstændigheder honoreres overarbejde ikke med kroner og ører. Primært afspadseres ekstratimerne. Dette sker altid efter aftale med nærmeste leder, og i alle tilfælde på tidspunkter, hvor det er belejligt for arbejdets udførelse i øvrigt.
Afspadsering
Her gælder det, at der kun optjenes timer til afspadsering, dersom funktionschefen har ” pålagt” medarbejdere overarbejde.
Overenskomst
2. maj 2001
Udgave 1
Overenskomst
Aarstiderne er medlem af Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening, og er derigennem omfattet af følgende overenskomster:
Timelønnede:
Overenskomsten indgået mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening, omfattende:
Gulerodspakkerier og aspargescentraler
Funktionærer:
Overenskomsten indgået mellem HK og Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening.
Øvrige:
På de arbejdsområder, hvor Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening ikke har overenskomst er funktionærloven gældende.
Pension
23. juli 2001 Udgave 1
Pension
For at blive optaget i pensionsordningerne, gælder det, at medarbejderen skal være fyldt 21 år og have været ansat i 6 måneder.
Anciennitetskravet bortfalder for lønmodtagere, der ved ansættelsen er omfattet af nærværende pensionsordning fra tidligere ansættelse inden for overenskomstens område eller fra sit tidligere ansættelsesforhold er omfattet af en anden
arbejdsmarkedspensionsordning.
Elever, der er fyldt 21 år, optages straks i pensionsordningen efter endt læretid.
Timelønnede
Ifølge XXX’x overenskomst, er pensionsordningen obligatorisk, og der indbetales til PKS pension. (Se bilag 0011).
Funktionærer
Der er indført obligatorisk pensionsordning for øvrige medarbejdere gennem TRYG- Baltica. (Se bilag 0010).
Generelt
Personaleadministrationen er til enhver tid behjælpelig med at besvare spørgsmål vedr. pensionsordningerne.
Personaleforening
2. maj 2001
Udgave 1
Personaleforening
Såfremt medarbejderne har lyst til at starte en personaleforening, hilser Aarstidernes ledelse initiativet velkommen.
Aarstiderne er indstillet på at sikre, at medarbejderne kan få den fornødne tid stillet til rådighed for arbejdet i personaleforeningen, dog skal mødeaktiviteter o.lign. altid planlægges og aftales med nærmeste leder.
Personalekøb
Aarstidernes produkter
Det er muligt for Aarstidernes medarbejdere at købe produkter med følgende rabatordninger:
☺ | Grøntsager | - 25 pct. | |
☺ | Frugt | - 25 pct. | |
☺ | Specialvarer | - 10 pct. |
☺ Brød, fisk og kød - 10 pct.
Hvis en medarbejder ønsker at købe produkter, henvender man sig til en af medarbejderne i kundeservice eller bogholderiet, der sørger for, at man bliver oprettet som ” medarbejder” kunde, således man kan opnå de nævnte rabatter.
Man kan købe lige nøjagtig de ting man ønsker.
Varerne man køber, skal man selv registrere på indkøbslisten, der findes i en mappe på speciallageret. Se bilag 0014. Det er vigtigt at notere det 8-cifrede varenummer på indkøbslisten.
Hver den første i måneden får man en faktura med giroindbetalingskort. Fra den 1. september 2001 sker betaling via et løntræk.
Personalekøbsordninger hos andre forretninger / butikker
Brændstof
Aarstiderne har indgået aftale med Hydro Texaco. Medarbejdere kan få lavet et benzinkort ved henvendelse til bogholderiet.
Rabatten er 25 øre pr. liter benzin og 95 øre pr. liter diesel på listeprisen. Der er 25 pct. rabat på vask – 450 kr. på 1000 liter fyringsolie. Købet fratrækkes den næste løn.
Øvrige
Vi har aftale med følgende:
▪ Fitnees, Tobaksgaarden, Horsens – Rabatordning i forbindelse med køb af træningskort.
Henvendelse: Personaleadministrationen
▪ ABC Biograferne, Strandkærvej, Horsens Henvendelse: Bogholderiet
Rejse- og befordringsgodtgørelse
I forbindelse med medarbejderes udgifter til enten rejse og / eller befordring udfyldes bilag 0018. Bilaget udfyldes af medarbejderen og afleveres til nærmeste chef senest den 15. i hver måned. Nærmeste chef godkender og fremsender bilaget til lønningsbogholderiet senest den 20. i hver måned.
Rejsegodtgørelse
Diæter udløses ved rejser med overnatning, og som varer mere end 24 timer, og kun når der ikke rejses efter regning.
Ved rejse med overnatning kan der til
⮚ fortæring og småfornødenheder udbetales 363 kr. pr. døgn, og 15 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
⮚ logi udbetales 156 kr. pr. døgn.
Hvis der rejses efter regning, skal alle udgifter dokumenteres, og vedhæftes bilag 0018.
Der anvendes altid den billigste rejsemåde, der hvor det er praktisk muligt. Der findes et 10 turs togkort (Vejle – Xxxx Xxxxxxx) hos sekretæren.
Det undersøges pt. om det er muligt at opnå rabatter i forbindelse med overnatning på hotel.
Befordringsgodtgørelse
Hvis en medarbejder selv stiller bil til rådighed i forbindelse med udførelsen af
arbejdet hos Aarstiderne, afregnes der efter statens takster, der pt. udgør 2,76 kr. pr. km indtil 20.000 km, og 1,58 kr. pr. km over 20.000 km.
Medarbejderen påtager selv risikoen og forsikringsansvar over bilen.
Rådgivning i personlige spørgsmål
Personaleadministrationen står til rådighed med rådgivning i spørgsmål af faglig som personlig karakter.
Mobning og chikane
Aarstiderne tager afstand fra mobning forstået som adfærd, udtalelser og handlinger som tilsidesætter respekten for mennesker og deres forskelligheder.
Chikane betragtes altid som mobning.
En medarbejder, der føler sig mobbet skal sige fra, og det skal respekteres. Lederne har ansvaret for at stoppe eventuel mobning.
Afhængigt af mobningens karakter og varighed vil der for den medarbejder, der mobber, kunne blive tale om reaktioner, der spænder fra irettesættelse til
bortvisning.
Sikkerhedsorganisation
2. maj2001
Udgave 1
Sikkerhedsorganisation
Sikkerhedsorganisationen er en samarbejdsorganisation, der med vægt på samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne skal sikre, at alle ansattes sikkerheds- og sundhedsforhold er i orden.
Aarstidernes sikkerhedsudvalg ser således ud:
Sikkerhedsudvalg Direktør Xxxxx X. Xxxxxxxx Pakkerichef Xxx X. Xxxxxxxx Sikkerhedsrepræsentant Xxxx Xxxxxxxxx | |
Sikkerhedsgruppe Pakkerichef Xxx X. Xxxxxxxx Sikkerhedsrepræsentant Xxxx Xxxxxxxxx |
Sikkerhedsrepræsentanten vælges af og blandt ikke-ledende medarbejdere. Ledelsesrepræsentanten udpeges af ledelsen.
Medarbejderrepræsentanten og ledelsesrepræsentanten udgør sikkerhedsgruppen.
Der vælges ikke suppleanter, men afholdes et nyt valg, hvis en sikkerhedsrepræsentant fratræder i valgperioden.
Socialt ansvar
For Aarstiderne er socialt ansvar en helt naturlig del af ledelsesfilosofien, idet vores idegrundlag:
”Aarstiderne leverer økologiske fødevarer direkte til køkkendøren hos kunder, der værdsætter kvalitet, mangfoldighed og smagsoplevelser – og skaber derigennem økonomisk frihed til udvikling af virksomhed og medarbejdere”.
bl.a. handler om, at vi vil udvikle medarbejdere.
Dette afsnit beskriver Aarstidernes holdning til socialt ansvar, set ud fra såvel et internt som et eksternt aspekt.
Det interne aspekt
Aarstiderne investerer i uddannelse, gennem en grundig introduktion og oplæring af nye medarbejdere, for at sikre at vi altid har veluddannede medarbejdere, og for at sikre at vi aldrig kommer i den situation, at vi må afskedige medarbejdere på grund af manglende kvalifikationer.
Udover den uddannelse, der foregår i vores eget regi, giver vi økonomisk tilskud til den undervisning - der er til gavn for både medarbejder og virksomhed – medarbejderne deltager i i deres fritid.
Derudover har vi har en række velfærdsordninger, der inkluderer:
🎔 Gratis grøntsagskasse til hver medarbejder én gang om ugen.
🎔 Mulighed for at købe øvrige produkter til reducerede priser.
🎔 Andre personalekøbsordninger – (Personaleadministrationen er i gang med at undersøge om vi, som medarbejder hos Aarstiderne, kan opnå rabat ved forskellige forretninger og butikker).
🎔 Obligatorisk frokostordning for derigennem at øge kendskabet til gode smagsoplevelser, sunde måltider og gode råvarer.
🎔 Arbejdsmarkedspensionsordning.
🎔 Økonomisk støtte / låneordning til medarbejdere i akut opstået situation. Man henvender sig til funktionschefen.
🎔 Ergoterapeutisk rådgivning.
🎔 Definerede politikker i personalehåndbogen, der tager hensyn til forskellige medarbejderkategorier, problemstillinger og medarbejderes eventuelle misbrugsproblemer.
🎔 Omplacering efter arbejdsulykke eller langvarigt sygefravær, herunder eventuelt gradvis tilbagevenden eller delvis raskmelding f.eks. ved
livstruende sygdomme.
🎔 Skånejob eller fleksjob.
Det eksterne aspekt
Aarstiderne har naturligvis også et socialt ansvar i relation til det omgivende samfund.
Aarstidernes integrationspolitik går ud på, at give plads til nye medarbejdere, der ikke er eller har været i kontakt med arbejdsmarkedet. F.eks.
kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, flygtninge, indvandrere, mennesker med nedsat arbejdsevne og mennesker med fysiske eller psykiske handicap.
Vi er åbne overfor samarbejde med de lokale kommuner om udviklingsprojekter for unge flygtninge og indvandrere. Ligesom vi tilbyder skånejob / fleksjob til
invaliderede og erhvervshæmmede personer, der har behov for erhvervsmæssig optræning, uddannelse samt arbejdsprøvning og omskoling.
Stillingsbeskrivelser
2. maj 2001
Udgave 1
Stillingsbeskrivelser
Se bilag 0001.
Hver medarbejder modtager sammen med velkomstbrevet en stillingsbeskrivelse for den stilling, der skal betrædes.
Stillingsbeskrivelsen, beskriver ud over hvad jobbet består af, hvilke faglige og personlige kvalifikationer, som Aarstiderne ønsker medarbejderen til denne stilling skal besidde.
Ved den årlige MUS for funktionærer gennemgås stillingsbeskrivelsen, hvor den evt. tilpasses.
Sygdom
23. juli 2001 Udgave 1
Sygdom
Sygdom eller Barns første sygedag, skal meddeles den nærmeste leder hurtigst muligt, dog senest ved normal arbejdstids begyndelse.
Aarstiderne kan bede om en lægeerklæring på 4. sygedag. Lægeerklæringen betales af Aarstiderne.
Livstruende sygdomme
Hvis en medarbejder får en længerevarende livstruende sygdom, kan der indgås særlig aftale om gradvis tilbagevenden / delvis raskmelding eller eventuelt periodisk omplacering i organisationen.
120 dages reglen
Såfremt en medarbejder inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage, kan medarbejderen opsiges med 1 måneds varsel til fratrædelse ved en måneds udgang.
Opsigelse vil dog normalt ikke finde sted i følgende tilfælde:
▪ Hvis medarbejderen er opført på venteliste til eller er under
hospitalsbehandling, som må antages indenfor et kortere tidsrum at kunne føre til arbejdsdygtighed igen.
▪ Hvis medarbejderen har udsigt til snarlig tilbagevenden til arbejdet.
▪ Hvis sygefraværet skyldes tilskadekomst i forbindelse med udførelse af arbejdet hos Aarstiderne.
Telefonkultur
28. maj 2001
Udgave 1
Telefonkultur
En medarbejder præsenterer sig ved indgående telefonopkald således: ”Det er Aarstiderne, navn + efternavn.”
@
Terminalbriller
Da arbejde ved skærmterminaler kan være særligt synskrævende, betaler Aarstiderne terminalbriller for nedennævnte medarbejdere:
Hvem er omfattet
👓 Medarbejdere, hvis arbejde i overvejende grad består i terminalarbejde.
👓 Medarbejdere, hvor en øjenundersøgelse / synsprøve godtgør, at der er behov for en brille, der i styrke afviger fra den, som medarbejderen har
/ skulle have.
👓 Hvis synsprøven viser behov for en korrektion af medarbejderens briller til normalt brug og denne korrektion bevirker, at brillerne også kan anvendes ved terminalarbejde, er ændringen for medarbejderens egen regning.
Hvor meget betales
Som hovedregel dækkes udgifterne til antireflexbehandlede én-styrkeglas, og der ydes et tilskud på max. 500 kr. til brillestel.
Såfremt synsprøven viser, at der i særlige tilfælde er behov for glas med 2 styrker, vil udgifterne hertil blive dækket.
Der ydes ikke tilskud til toning af glas.
Hvordan er proceduren
Hvis en medarbejder har øjengener ved terminalarbejde, rettes henvendelse til nærmeste leder.
Medarbejderen kan frit vælge optiker.
Såfremt synstesten godtgør, at medarbejderen har behov for terminalbriller, sendes fakturaen til nærmeste leder til godkendelse.
Timeregistrering
Samtlige medarbejdere hos Aarstiderne skal registrere det antal timer, der arbejdes hos Aarstiderne.
Timesedlerne godkendes af de respektive funktionschefer, og afleveres rettidigt til bogholderiet.
Timelønnede
Hver medarbejder udfylder hver uge en ugeseddel (se bilag 0015) med fordeling af timer på de producerede produkter. Timesedlen registreres hos bogholderiet i
forbindelse med udarbejdelsen af ugerapporten, og arkiveres herefter i en mappe i et aflåst skab.
Funktionærer
Hver medarbejder udfylder hver måned en opgørelse (se bilag 0016), som
underskrives af medarbejderen samt funktionschefen. Månedsopgørelsen går videre til bogholderiet, som foretager eventulle løntræk eller udbetalinger. Derefter arkiveres disse i et aflåst skab.
Uddannelse
Vi vil med vores uddannelsesaktiviteter sikre, at medarbejderne i videst muligt omfang er uddannede til at kunne leve op til de krav, som jobbet stiller i dag og i fremtiden.
Personaleadministrationens opgave er at rådgive og medvirke, når uddannelsesbehovene for de enkelte medarbejdere skal lægges fast. Herudover tager afdelingen sig af de rent praktiske opgaver i forbindelse med
kursustilmeldinger m.v.
Personaleadministrationen planlægger / arrangerer også efter ønske / behov interne ledelses- og samarbejdsprogrammer for hele afdelinger eller grupper af
medarbejdere.
Aarstiderne opfordrer i øvrigt alle medarbejdere til selv at tage vare på deres
udvikling og uddannelse. Dette giver sig bl.a. udtryk i, at der ydes tilskud til betaling af kursusgebyr og lærebøger til studier med relevans til jobbet.