Vedtægter for
Vedtægter for
Afsnit 1 – Navn, formål og medlemmer 1
Afsnit 2 – Fælles generalforsamling og fælles medlemsmøder 2
Afsnit 5 – Vedtægtsændringer m.v 5
Afsnit 1 – Navn, formål og medlemmer
§ 1
HK Klubben i Silkeborg Kommune omfatter medlemmer af HK Kommunal, der er ansat ved Silkeborg Kommune.
Stk. 2 HK Klubben i Silkeborg Kommune samler alle de lokale klubber jf. § 9 (se den til enhver tid gældende organisation på Silkeborg Kommunes hjemmeside og de oprettede klubber på HK Klubbens hjemmeside).
Stk. 3 Tandklinikassistenterne og HK-ansatte ved Silkeborg Kommunale Tandpleje har deres egen HK Klub.
§ 2
Klubben har til formål
• at fremme medlemmernes tryghed, trivsel og udvikling på arbejdspladsen
• at forbedre medlemmernes økonomiske og sociale vilkår, medlemmernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold samt medlemmernes indflydelse på eget arbejde og arbejdspladsen
• at styrke og udbygge det faglige samarbejde med andre faglige organisationer på arbejdspladsen
Stk. 2
Klubben skal arbejde for
• at alle på arbejdspladsen, der er omfattet af en HK overenskomst, organiseres i HK
• at der er et konstruktivt samarbejde mellem ledelse, tillidsvalgte og medarbejdere
• at overenskomster og aftaler overholdes og efterleves
• at medlemmerne oplever, at blive anerkendt for deres arbejde, har de bedst mulige rammer og vilkår for deres arbejde og at ingen bliver syge af, at gå på arbejde
• at fremme og udvikle god ledelse
• at fremme reel ligestilling mellem mænd og kvinder samt at fremme mangfoldighed på arbejdspladsen, så de ansatte afspejler befolkningens sammensætning
• at modvirke enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, tro, alder, handicap, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse
§ 3
Forhandlinger
Klubben skal altid handle i overensstemmelse med de gældende overenskomster og aftaler samt love og regler for HK afdelingen, afdelingssektoren, forbundssektoren og forbundet. Stk. 2 Klubben skal i alle tilfælde søge, at uoverensstemmelser mellem klubbens medlemmer og arbejdsgiveren bliver løst.
Kan en uoverensstemmelse ikke løses med et tilfredsstillende resultat, afholdes en lokal forhandling, hvor HK Kommunal Østjylland som hovedregel deltager. Xxxxx den lokale forhandling uden enighed, sendes uenighedsreferat via HK Kommunal Østjylland til forbundssektoren.
Stk. 3 Når en sag er sendt til forhandling mellem forbundssektoren og arbejdsgiveren, må klubben eller medlem ikke godkende noget tilbud fra arbejdsgiveren uden aftale med forbundssektoren.
Stk. 4 Hvis klubbestyrelsen bliver bekendt med forhold, der ikke er dækket ind af disse regler, forhandles det på plads mellem HK Kommunal Østjylland og klubbestyrelsen.
§ 4
Ethvert medlem af HK Kommunal, der er beskæftiget inden for klubbens område, er forpligtet til at være medlem af klubben og betale klubkontingent jf. klubvedtægtens § 13.
Medlemmerne hæfter ikke for klubbens gældsforpligtelser.
Afsnit 2 – Fælles generalforsamling og fælles medlemsmøder
§ 5
Fælles generalforsamling
Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen. Der afholdes ordinær generalforsamling 1 gang årligt i februar/marts. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel til klubbens medlemmer med angivelse af tid og sted samt forslag til dagsorden.
Stk. 2 Alle medlemmer af klubben kan fremsætte forslag til behandling på generalforsamlingen. Forslag skal være klubbens bestyrelse i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Endelig dagsorden samt forslag til behandling formidles til klubbens medlemmer senest 5 dage før generalforsamlingen.
Stk. 3 Dagsordenen til den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning, herunder arbejdsmiljøorganisationens virke
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab og forslag til budget
4. Behandling af indkomne forslag
5. Fastsættelse af klubkontingent
6. Orientering om valg af tillidsrepræsentanter og suppleanter i de lokale klubber
7. Valg af klubbestyrelse og Aktivitetsudvalg
a. En formand for 2 år (lige år)
b. En næstformand for 2 år (ulige år)
c. En kasserer for 2 år (ulige år)
d. Et bestyrelsesmedlem for 2 år (ulige år)
e. Et bestyrelsesmedlem for 2 år (lige år)
f. Aktivitetsudvalget for 1 år
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
9. Eventuelt
Stk. 4 Alle klubbens medlemmer har ret til at deltage i generalforsamlingen med tale- og stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.
Stemmeafgivelse sker ved håndsoprækning medmindre et medlem kræver skriftlig afstemning. Personvalg med flere kandidater sker altid ved skriftlig afstemning.
Beslutninger træffes ved almindeligt flertal dog jf. § 14 og er bindende for klubbens medlemmer.
Stk. 5 Der udarbejdes beslutningsreferat af generalforsamlingen. Referatet underskrives af dirigenten og godkendes af klubbestyrelsen. Det godkendte referat formidles til klubbens medlemmer og HK Kommunal Østjylland til orientering.
§ 6
Ekstraordinær generalforsamling
Der skal indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvis HK Kommunal Østjylland, forbundssektoren, forbundet, et flertal af klubbestyrelsens medlemmer eller mindst en tredjedel af klubbens medlemmer fremsætter motiveret, skriftlig begæring herom til klubbestyrelsen.
En ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 8 dages varsel til klubbens medlemmer med angivelse af tid og sted samt motiveret dagsorden. Indkaldelsen skal ske senest 30 dage efter begæringen herom er modtaget.
§ 7
Xxxxxx medlemsmøder
Medlemsmøder afholdes, så ofte klubbestyrelsen ønsker det.
I det tilfælde, at der på et medlemsmøde skal træffes beslutninger, herunder foretages valg af delegerede til forbundssektorkongressen, skal dette fremgå tydeligt af indkaldelsen til medlemsmødet og det skal indkaldes med mindst 8 dages varsel og afholdes i henhold til samme bestemmelser som en ekstraordinær generalforsamling.
§ 8
HK afdelingens deltagelse
HK Kommunal Østjylland har ret til at lade sig repræsentere på generalforsamlinger og medlemsmøder, dog uden stemmeret, og skal modtage indkaldelse samtidig med klubbens medlemmer.
§ 9
Lokale klubber
Hver lokal klub afholder medlemsmøder efter behov, dog minimum én gang årligt, hvor der afholdes valg af tillidsrepræsentant og suppleant. Tillidsrepræsentanten vælges for 2 år.
Suppleanten vælges for 2 år, dog således at valgene foregår forskudt. Valget er gældende, så snart valghandlingen er afsluttet.
Stk. 2 Valg af tillidsrepræsentant og suppleant skal være foretaget inden HK Klubbens fælles generalforsamling.
Stk. 3 Medlemsmøde med valg indkaldes med mindst 14 dags varsel til klubbens medlemmer. Kandidater til tillidsrepræsentant og suppleant kan melde sig helt frem til medlemsmødet, dog anbefales det at oplyse sit kandidatur 5 dage før.
Kandidater skal være ansat på HK-overenskomst og være medlem af HK, og i øvrigt følge MED aftalens bestemmelser. Alle ansatte på HK-overenskomst er stemmeberettigede.
Stk. 4 Selve valghandlingen:
• Er der kun én kandidat, er vedkommende valgt uden afstemning.
• Er der flere kandidater, foretages der skriftlig afstemning.
• Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
• Den kandidat, som opnår flest stemmer blandt de tilstedeværende stemmeberettigede, er valgt.
• Er der stemmelighed mellem de kandidater, som har fået flest stemmer, foretages der nyt valg blandt disse. Den kandidat, som herefter opnår flertal, er valgt.
• Er der fortsat stemmelighed, afgøres valget ved lodtrækning.
Stk. 5 Valgte tillidsrepræsentanter samt suppleanter anmeldes til HK Kommunal Østjylland til godkendelse.
§ 10
TR Team og fællestillidsrepræsentant
HK Klubben driver i samarbejde med HK Klubben i Silkeborg Kommunale Tandpleje et fælles HK TR Team. TR Teamet fastsætter selv sin forretningsorden og arbejdsmetode.
Stk. 2 Efter aftale med HK Klubben i Silkeborg Kommunale Tandpleje vælger HK tillidsrepræsentanterne i Silkeborg Kommune en HK fællestillidsrepræsentant ifølge MED- aftalens bestemmelser.
§ 11
Klubbestyrelse og Aktivitetsudvalg
Klubbestyrelsen for HK Klubben i Silkeborg Kommune består af 5/6 medlemmer - en formand, en næstformand og tre bestyrelsesmedlemmer og eventuelt en HK arbejdsmiljørepræsentant. Stk. 2 Klubbestyrelsen vælges på den årlige klubgeneralforsamling, jf. § 5 stk. 3, således:
• En formand for 2 år (lige år)
• En næstformand for 2 år (ulige år)
• En kasserer for 2 år (ulige år)
• Et bestyrelsesmedlem for 2 år (ulige år)
• Et bestyrelsesmedlem for 2 år (lige år)
Stk. 3 Til klubbestyrelsen er kun tillidsrepræsentanter valgbare. I tilfælde af nyvalg af tillidsrepræsentant i de lokale klubber kan et bestyrelsesmedlem sidde valgperioden ud. Stk. 4 HK arbejdsmiljørepræsentanterne i HK Klubben vælger af deres midte et klubbestyrelsesmedlem, hvis de ønsker det.
Stk. 5 Klubbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og årshjul.
Stk. 6 Klubbestyrelsens opgaver er:
• at understøtte de lokale klubber
• at arbejde for, at lokale klubber uden tillidsrepræsentant får valgt en tillidsrepræsentant.
• at arrangere fælles arrangementer af interesse for de lokale klubber og deres medlemmer i samarbejde med Aktivitetsudvalget.
• at arbejde for klubbens formålsparagraf.
Stk. 7 Der vælges et Aktivitetsudvalg for 1 år på den årlige generalforsamling. Generalforsamlingen bestemmer selv antallet af medlemmer i Aktivitetsudvalget.
Stk. 8 Alt, hvad vedtægterne ikke tydeligt foreskriver, må underkastes klubbestyrelsens afgørelse under ansvar for generalforsamlingen.
§ 12
Revisor og revisorsuppleant
På den ordinære generalforsamling vælges for 1 år ad gangen 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Disse må ikke være medlem af bestyrelsen.
§ 13
Generalforsamlingen træffer beslutning om størrelsen af klubkontingentet. Klubkontingentet skal godkendes af HK Kommunal Østjylland og må ikke overskride den øvre grænse for klubkontingenter, der er fastsat af HK Danmarks hovedbestyrelse.
Klubkontingentet opkræves sammen med kontingentopkrævningen fra HK Danmark.
Stk. 2 Klubbens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 3 Klubbens midler indsættes på en konto i et anerkendt pengeinstitut.
Klubben forpligtes ved sin underskrift af formanden eller en anden, bemyndiget af klubbestyrelsen, og kassereren i forening. Klubbestyrelsen kan godkende, at formand og kasserer kan råde over dankort og netbank til foreningens bank/giro hver for sig.
Stk. 4 Ved optagelse af lån tegnes HK Klubben af den samlede klubbestyrelse. Dog er kassereren bemyndiget til at varetage den daglige drift uden underskrift fra den øvrige klubbestyrelse.
Stk. 5 De valgte kritiske revisorer foretager alene kritisk revision af klubbens økonomiske dispositioner. Klubbens regnskaber forsynes med påtegning herom. Det skal af de kritiske revisorers påtegning fremgå, at de har fået forelagt klubbens regnskab, men ikke udført revision i henhold til fonds- og foreningslovgivningen.
Afsnit 5 – Vedtægtsændringer m.v.
§ 14
Klubbens vedtægt kan ændres på en klubgeneralforsamling, såfremt mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for ændringen. Vedtægtsændringer træder i kraft, når de er godkendt af HK Kommunal Østjylland.
Stk. 2 Klubvedtægten skal være i overensstemmelse med den standardvedtægt for klubber under HK Kommunal, der er godkendt af HK Kommunals forbundssektorbestyrelse.
Ændringer i standardvedtægten for klubber under HK Kommunal har umiddelbar virkning for klubbens vedtægt. Klubben er forpligtet til på førstkommende generalforsamling at foretage de ændringer i klubvedtægten, der herefter er nødvendige for at bringe den i overensstemmelse med standardvedtægten.
§ 15
Nedlæggelse af klubben
Klubbens ophævelse kan kun ske på 2 af hinanden følgende ordinære eller ekstraordinære generalforsamlinger.
Stk. 2 Til nedlæggelse af klubben kræves, at 3/4 af de tilstedeværende medlemmer stemmer herfor på begge generalforsamlinger.
Stk. 3 I tilfælde af klubbens nedlæggelse, og der ikke inden for 2 år igen er oprettet en klub, tilfalder klubbens formue HK Kommunal Østjylland.
Vedtaget på generalforsamling den 4. marts 2019