Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
CIR nr 9400 af 03/07/2009 (Historisk)
Cirkulære om organisationsaftale for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC's forhandlingsområde)
Ministerium: Finansministeriet
Journalnummer: Finansministeriet, Personalestyrelsen, x.xx. 07333/517
Senere ændringer til forskriften
CIR nr 9219 af 23/05/2012
Cirkulære om organisationsaftale for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC’s forhandlingsområde).
Generelle bemærkninger
Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation har indgået vedlagte organisationsaftale for visse konsulenter og pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler.
Ikrafttræden
Overenskomsten træder i kraft den 1. april 2008.
Personalestyrelsen, den 3. juli 2009
Xxx xxxxxxxx
Organisationsaftale for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC’s forhandlingsområde)
Organisationsaftalens bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finans- ministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overens- komstansattes Centralorganisation (CO II/LC/OC-fællesoverenskomsten).
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalens dækningsområde omfatter:
Ansatte i stillinger som konsulent, med en uddannelse som folkeskolelærer, ved professionshøjskoler, der er ansat med henblik på fortrinsvist at varetage opgaver vedrørende:
1) Institutionens samling af undervisningsmidler beregnet til udlån til undervisningsinstitutioner
2) Information, rådgivning og vejledning til lærere m.fl. om undervisningsmidler og deres anvendelse
3) Bistand til lærere ved fremstilling af undervisningsmidler til eget brug
4) pædagogisk og teknisk rådgivning og vejledning til undervisningsinstitutionernes brug af elektronisk net, og
5) kursusvirksomhed i tilknytning til ovenstående.
Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 1:
Ansættelse i stillingen som konsulent forudsætter, at ansøgeren har professionsmæssige kvalifikationer i form af en betydelig faglig viden og praktisk professionserfaring.
Med ”fortrinsvist” i stk. 1 menes, at konsulenten ansættes med henblik på varetagelse af de nævnte opgaver i mere end halvdelen af arbejdstiden.
Konsulenter, der er ansat efter denne organisationsaftale, kan anvendes fleksibelt til varetagelse af opgaver inden for institutionens opgavefelt, forudsat at de efter institutionens vurdering opfylder kvalifi kationskravene herfor.
Stk. 2. Pædagogiske konsulenter, der er opgjort, jf. bilag 1. Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 2:
De ansatte efter stk. 2 udgør en ”lukket” gruppe, hvor der ikke er mulighed for tilgang.
§ 2. Løn
Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel.
Stk. 2. Basisløn til konsulenter udgør: 289.400 kr. årligt (1. oktober 1997-niveau).
Stk. 3. Med virkning fra 1. april 2009 forhøjes basislønnen til konsulenter til 296.000 kr. årligt (1. oktober 1997-niveau).
§ 3. Tillæg
Der kan lokalt aftales varige og midlertidige funktionstillæg og kvalifikationstillæg samt engangsveder- lag og resultatløn efter reglerne i den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, for tiden aftale af 19. november 2003 § 4, stk. 4-7 og § 6.
§ 4. Overgang
Ved organisationsaftalens ikrafttræden indplaceres allerede ansatte på basisløn efter § 2, idet midlertidi- ge tillæg, herunder funktionstillæg, videreføres på de hidtidige vilkår (idet sådanne tillæg omregnes til statslige grundbeløb i niveau 1. oktober 1997-niveau). Såfremt den samlede løn ved indplaceringen i lønsystemet inkl. evt. varige kvalifikationstillæg, der aftales i forbindelse med indplaceringen medfører en lavere løn end den hidtidige samlede faste løn (ekskl. midlertidige tillæg), udlignes forskellen som et personligt pensionsgivende kvalifikationstillæg (udligningstillæg).
Cirkulærebemærkninger til § 4:
I forbindelse med stillingsskift inden for organisationsaftalens område afgør de konkrete forhandlinger den samlede løn i den nye stilling. Udligningstillæg efter § 4 videreføres ikke ved stillingsskift.
§ 5. Pension
Det samlede pensionsbidrag udgør 17,3 pct. af de pensionsgivende løndele. Den ansattes andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag af basisløn efter § 2, af varige tillæg efter § 3 samt af udligningstillæg efter § 4. Endvidere indbetales der pensionsbidrag af midlertidige tillæg samt af engangsvederlag og resultatløn i det omfang det fremgår af den pågældende aftale.
Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Lærernes pension. Vedtægter og regu- lativer for pensionsordningen samt ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.
Stk. 4. Ansatte, der som personlig ordning har opretholdt medlemskab eller som kan optages i pensions- kassen af 1925 eller anden tilsvarende tjenestemandspensionsordning, er ikke omfattet af stk. 2-3. pensi- onsbidrag efter stk. 1 indbetales til pensionskassen.
§ 6. Arbejdstid
Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.
§ 7. Plustid
For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-7, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der ind- gås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse.
Cirkulærebemærkninger til § 7:
Vilkårene for plustidsansættelse fremgår af bestemmelserne i organisationsaftalen og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen, der alene skal bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsord ningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads.
Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuelt bortfald af iværksættelsesaftalen, løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i § 6 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 2:
Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed.
Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen.
Stk. 4. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 4:
Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.
Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.
Stk. 5. Af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse, indbetaler ansættelsesmyn- digheden sædvanligt pensionsbidrag af hele den forhøjede løn.
Stk. 6. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, med mindre andet aftales.
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 6:
Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen.
Stk. 7. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere varsel – ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet.
§ 8. Merarbejde
Der kan ydes godtgørelse for pålagt tjenstligt merarbejde, jf. § 6 (fuldtid) og § 7, stk. 4, (plustid) som har været af større omfang.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden fastsætter omfanget af merarbejdet på grundlag af en skriftlig indberet- ning.
Stk. 3. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det godkendte merarbejde med tillæg af 50 pct.
Sådan afspadsering bør ske snarest efter merarbejdets omfang er opgjort. Afspadsering skal normalt afvikles inden for 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet.
Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage.
Stk. 4. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 1 og stk. 2, med betaling med et tillæg på 50 pct. pr. medarbejdstime.
§ 9. Ikrafttræden
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2008 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2011.
København, den 3. juli 2009 | |
Lærernes Centralorganisation Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx | Finansministeriet p.M.V. E.B. Xxxxxxx Xxxx |
Pædagogiske konsulenter
Bilag 1
Overenskomstansatte pædagogiske konsulenter med vilkår efter organisationsaftale af 20. feb. 1997 | |
Navn | Institution |
Xxxxx Xxxxxx | professionshøjskolen Lillebælt University Col- lege |
Xxx Xxxxxx | professionshøjskolen Syd University College |
Xxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx | professionshøjskolen København University College |
Xxxx Xxxxxx Xxxxxx | professionshøjskolen København University College |
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx | professionshøjskolen København University College |
Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx | professionshøjskolen København University College |
Xxxx Xxxxxx | professionshøjskolen København University College |
Xxxxxxx Xxxxxxx | professionshøjskolen København University College |
xxxxx Xxxxxx | professionshøjskolen København University College |
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx | professionshøjskolen København University College |
Xxxx Xxxxxx | professionshøjskolen København University College |
Xxxxx Xx Xxxxx-Bagger | professionshøjskolen København University College |
Xxxxxx Xxxxxxx | professionshøjskolen København University College |
Xxxxx Xxxxxxx | professionshøjskolen København University College |
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx | professionshøjskolen University College Vest |
Xxxx Xxxxxxxx | professionshøjskolen VIA University College |
Xxxx Xxxxxxx | professionshøjskolen VIA University College |
Xxxx Xxxxxxxxxx | professionshøjskolen VIA University College |
Xxxxx Xxxxxxxxxx | professionshøjskolen VIA University College |
Xxxxxxx Xxxxxxxx | professionshøjskolen VIA University College |
Individuel ansættelsesaftale accepteret af LC/UVM | |
Navn | Institution |
Xxxxx Xxxxxxxxx | professionshøjskolen København University College |
xxx Xxxx Xxxxxx | professionshøjskolen København University College |