Aftale mellem regeringen, Socialdemo- kratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemo- kratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om:
Xxxxxxxxx af forskningsreserven (her- under provenu fra reform af førtidspen- sion og fleksjob af juni 2012) i 2018
(31. oktober 2017)
Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2018
Med denne aftale udmønter partierne 1.010 mio. kr. i 2018 til forskning og udvikling.
Mio. kr. (2018-pl) | 2018 |
Forskningsreserve til udmøntning ........................................................................ | 1.010 |
1. Danmarks innovationsfond.............................................................................. | 360 |
1.1 Grønt vækst................................................................................................... | 90 |
1.2 Bedre sundhed .............................................................................................. | 110 |
1.2.1 Heraf Et borgernært og teknologiunderstøttet sundhedsvæsen | 30 |
1.2.2 Heraf Fertilitet og hormonforstyrrende stoffer | 5 |
1.3 Nye teknologiske muligheder......................................................................... | 160 |
2. Udviklings- og Demonstrationsprogrammer................................................... | 270 |
2.1 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) ................ | 45 |
2.2 Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) ............ | 200 |
2.3 Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)/Internationalt Center for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer ......................................... | 25 |
3. Danmarks Frie Forskningsfond........................................................................ | 205 |
3.1 Mennesker og samfund ................................................................................. | 65 |
3.1.1 Heraf Samfundsøkonomiske effekter af velfærdsinvesteringer | 12 |
3.2 Xxxxxx Xxxx og nationalt ERC-støtteprogram .............................................. | 50 |
3.3 Forskning i læring og uddannelseskvalitet..................................................... | 20 |
3.4 Forskning i tidlig indsats ................................................................................ | 20 |
3.5 Xxxx xxxxxx til Danmarks Frie Forskningsfond ................................................ | 50 |
4. ESS-fyrtårnsmiljø. ............................................................................................. | 35 |
5. Nye basisforskningsmidler til CBS, Aalborg Universitet og ITU................... | 40 |
5.1 Copenhagen Business School (CBS)............................................................ | 25 |
5.2 Aalborg Universitet ........................................................................................ | 10 |
5.3 IT-Universitetet (ITU)..................................................................................... | 5 |
6. Markedsmodningsfonden................................................................................. | 31 |
7. Early Warning. ................................................................................................... | 4 |
8. Fonden for Entreprenørskab............................................................................ | 25 |
9. Grundtvig Centeret............................................................................................ | 10 |
10. Eliteforsk............................................................................................................ | 10 |
11. Internationalt forskningssamarbejde .............................................................. | 12 |
12. EUopStart........................................................................................................... | 6 |
13. Arktisk Universitet ............................................................................................ | 3 |
Note: Heraf anvendes 1,5 pct. af midlerne til administration af initiativerne.
1. Danmarks Innovationsfond
Der afsættes 360 mio. kr. til forskning i regi af Danmarks Innovationsfond. Mid- lerne afsættes til forskning inden for områder, hvor forskningen kan bidrage til at løse samfundsudfordringer, og/eller hvor offentligt-privat samarbejde om strategisk og udfordringsdrevet forskning kan bidrage til at skabe flere forsk- nings-, udviklings- og innovationsaktive virksomheder – samtidig med, at de virksomheder, der allerede forsker, udvikler eller innoverer, skal øge deres in- vesteringer.
FORSK2025 udgør grundlaget og rettesnoren for Innovationsfondens udmønt- ning, og fordelingen inden for Danmarks Innovationsfond følger også hovedom- råderne i det nye FORSK2025. Danmarks Innovationsfond får således større frihed til at realisere innovativ, tværgående forskning inden for FORSK2025- hovedområderne. Forskningen skal herunder understøtte Danmarks position som digitalt foregangsland og dermed også bidrage til regeringens kommende digitale vækststrategi.
1.1 Grøn vækst
Der afsættes 90 mio. kr. til hovedområdet "Grøn vækst". Teknologiske og vi- denbaserede svar på store globale udfordringer skal bruges til at styrke dansk eksport, vækst og velfærd samt bidrage til at værne om vores fælles natur og miljø. En forskningsindsats skal bidrage til at udnytte det danske potentiale for at udvikle konkurrencedygtige miljø-, energi- og transportteknologier, der kan imødekomme fremtidens behov for energi og transport, mens belastning af vand, natur og klima reduceres. Forskningen skal samtidig bidrage til en res- sourceeffektiv og bæredygtig produktion af fødevarer og andre biologiske pro- dukter, herunder marine ressourcer og udvikling af præcisionslandbrug. Forsk- ningen skal endvidere ruste os til tilpasning til – og modvirkning af – klimafor- andringer og inkludere arktisk forskning. Det skal bl.a. sikres, at der tilvejebrin- ges tilstrækkelige virkemidler til opfyldelsen af Danmarks mål for reduktion af udledning af drivhusgasser fra den ikke-kvotebelagte sektor (herunder land- brug, transport og byggeri) under hensyn til produktionen og erhvervet. Herud- over skal forskningen bidrage til den fortsatte udvikling af bæredygtigt kvali- tetsbyggeri, fysisk infrastruktur og attraktive byer, der fremmer livskvalitet, og hvor det er attraktivt for virksomheder at placere deres aktiviteter. I udmøntnin- gen skal der tages systemiske hensyn, således at der tænkes i både arbejds- deling og samarbejde med aktører og programmer (ikke mindst EUDP, MUDP og GUDP), der understøtter andre dele af forsknings- og innovationsværdikæ- den.
1.2 Bedre sundhed
Der afsættes 110 mio. kr. til hovedområdet "Bedre sundhed". Sundhed er helt afgørende for det enkelte individs livskvalitet, og sundhedsområdet udgør en stor del af de offentlige udgifter. Herudover står medicinal- og medicoindustrien for en stor del af dansk eksport og velstandsskabelse. De fleste OECD-lande,
herunder Danmark, står overfor store udfordringer med aldrende befolkninger. Det resulterer bl.a. i en stigning i forekomsten af kroniske sygdomme, mul- tisygdomme og demens/Alzheimers, hvilket skaber et stort pres på udgifterne til sundheds- og plejeområdet. Udviklingen skaber en betydelig dansk og inter- national efterspørgsel efter forskning og ny viden, der medvirker til udvikling af nye løsninger til bedre og billigere forebyggelse, diagnostik, behandling og re- habilitering inden for såvel somatikken som psykiatrien og inden for området personlig medicin. Midlerne afsættes endvidere til forskning i bedre arbejdsmil- jø. Det er væsentligt, at arbejdsmiljøindsatsen med forebyggelse, substitution, anvendelse af værnemidler, fastsættelse af grænseværdier etc. baseres på forskning.
1.2.1 Et borgernært og teknologiunderstøttet sundhedsvæsen
Der afsættes 30 mio. kr. til anvendelsesorienteret og praksisnær forskning i et borgernært og teknologiunderstøttet sundhedsvæsen. Forskningen skal bidra- ge til at udvikle og implementere teknologiske løsninger, som kan understøtte et velfungerende sundhedssystem og gøre den enkelte borger mere selvhjul- pen og dermed styrke den enkeltes personlige frihed. Forskningen skal herun- der give mulighed for at inddrage borgerne mere direkte i forebyggelse, be- handling og rehabilitering gennem bl.a. nye teknologiske udviklinger. Endvidere skal forskningen understøtte en effektiv indretning af et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgere og sundhedspersonale oplever gode forløb.
Dette skal blandt andet bidrage til at styrke det forskningsmæssige udgangs- punkt for undervisning på sundhedsuddannelserne og kompetenceudvikling i sundhedsvæsnet. Der lægges vægt på, at forskningen i relevant omfang sker i samarbejde mellem universiteter og andre uddannelsesinstitutioner.
1.2.2 Fertilitet og hormonforstyrrende stoffer
Der afsættes 5 mio. kr. til forskning i fertilitet og hormonforstyrrende stoffer.
1.3 Nye teknologiske muligheder
Der afsættes 160 mio. kr. til hovedområdet "Nye teknologiske muligheder", herunder ny energiteknologi. Teknologiudviklingen forandrer vores samfund med stadig større hastighed, og der er stor grund til at forvente, at tempoet, hvormed nye teknologier fremover forandrer borgeres og virksomheders hver- dag og vilkår, vil stige yderligere i fremtiden. Midlerne rettes mod forskning in- den for bio- og life science, materialeudvikling, produktionsteknologi og – systemer, droneteknologi samt mod digitalisering og big data. Den teknologiske udvikling skaber enorme muligheder, men også nye risici, hvorfor forskningen også skal bidrage til at styrke cyber- og informationssikkerhed i Danmark. Mid- lerne skal endvidere understøtte etablering af fyrtårnsmiljøer omkring European Spallation Source (ESS), som beskrevet i FORSK2025 og ESS-strategien.
2. Udviklings- og demonstrationsprogrammer
2.1 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)
Der afsættes 45 mio. kr. til Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrati- ons-program (MUDP). MUDP vil fortsat have fokus på at styrke Danmarks po- sition i forhold til udviklingen af nye teknologier til miljø- og naturbeskyttelses- formål inden for områderne klimatilpasning og vand, ressourceeffektivitet og af- fald, støj og luftforurening samt kemikalier.
2.2 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)
Der afsættes 200 mio. kr. til Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstra- tionsprogram (EUDP), der har til formål at støtte ny energiteknologi, som ska- ber vækst og arbejdspladser, at øge forsyningssikkerheden og at bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. Midler understøtter samtidig målet for energiforskning i Mission Innovation.
2.3 Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)/Internationalt Center for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS)
Der afsættes 25 mio. kr. til økologiforskning med fokus på at forøge produktivi- teten i økologierhvervet og dermed understøtte fortsat vækst i den danske øko- logisektor. Midlerne udmøntes igennem Grønt Udvikling- og Demonstrations- program (GUDP) og i samarbejde med Internationalt Center for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).
3. Danmarks Frie Forskningsfond
3.1 Mennesker og samfund
Der afsættes 65 mio. kr. til hovedområdet "Mennesker og samfund". Den of- fentlige sektor løfter en bred vifte af væsentlige opgaver – eksempelvis uddan- nelse af børn og unge, støtte til socialt udsatte og omsorg for ældre. Der er væsentligt behov for viden, der understøtter den offentlige sektors muligheder for effektivt at skabe mere velfærd og bedre rammer for mennesker og sam- fund. Der er blandt andet behov for praksisnær forskning, der sigter på at styr- ke professionernes arbejde med bl.a. børn og unge på eksempelvis daginstitu- tionsområdet og i uddannelsessektoren. Der lægges vægt på, at forskningen sker i samarbejde med professionshøjskolerne. Der er endvidere behov for vi- den, der understøtter uddannelser, der ruster den danske befolkning til fremti- den og globaliseringens behov, understøtter sammenhængskraften i Danmark ved at hjælpe de borgere, der har de største udfordringer, til et meningsfuldt hverdagsliv og bidrager til udviklingen af en videnunderbygget, effektiv og digi- tal offentlig sektor.
3.1.1 Samfundsøkonomiske effekter af velfærdsinvesteringer
Der er begrænset viden om samfundsøkonomiske effekter af offentlige udgifter, jf. De Økonomiske Råds rapport ”Dansk Økonomi, forår 2017”. Der afsættes 12
mio. kr. til forskning, der kan belyse samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige effekter af offentlige velfærdsinvesteringer, herunder tidlig indsats, forebyggel- se, bedre uddannelse og arbejdsmiljøindsats.
3.2 Sapere Aude og nationalt ERC-støtteprogram
Der afsættes 50 mio. kr. til at udvide forskertalentprogrammet Sapere Aude Forskningsleder og til at etablere et nationalt ERC-støtteprogram, heraf op til 10 mio. kr. til et nationalt ERC-støtteprogram. Dette skal bidrage til at styrke indsatsen for fremtidens topforskere. Udvidelsen af Sapere Xxxx Xxxxxxxxxx- leder skal støtte særligt talentfulde yngre forskere, som er parate til at udvikle og styrke egne forskningsidéer og til at lede et forskningsprojekt med flere del- tagere på højt internationalt niveau. Samtidig skal etableringen af et nationalt ERC-støtteprogram styrke talentfulde yngre forskeres muligheder for at få be- villinger fra ERC (European Research Council) til excellent og banebrydende forskning baseret på forskernes egne ideer inden for alle forskningsfelter.
3.3 Forskning i læring og uddannelseskvalitet
Der afsættes 20 mio. kr. i 2018 til strategisk og udfordringsdrevet forskning i læring og uddannelseskvalitet på de videregående uddannelser. Dette skal bi- drage til forskningsbaseret viden, der kan understøtte læring, kvalitet og rele- vans i de videregående uddannelser. Der kan lægges vægt på forskningspro- jekter, der sker i samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler.
3.4 Forskning i tidlig indsats
Der afsættes 20 mio. kr. i 2018 til forskning i tidlig indsats. Forskningen skal bl.a. bidrage til at dokumentere, hvilke former for tidligere indsatser, som virker over for dysfunktionelle og udsatte familie og børn, og som kan understøtte børns trivsel, udvikling og læring. Ny viden kan kvalificere prioriteringer, pæda- gogik og tidlige indsatser og derigennem understøtte, at alle børn får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Der kan lægges vægt på forskningsprojek- ter, der sker i samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler.
3.5 Frie midler til Danmarks Frie Forskningsfond
Der afsættes 50 mio. kr. til fortsættelse af hovedaktiviteter i Danmarks Frie Forskningsfond med henblik på at støtte og fremme de mest originale idéer og initiativer i dansk forskning og at udvikle dansk forskning til højeste internatio- nale niveau. Danmarks Frie Forskningsfond bidrager til at sikre excellence og nybrud i dansk forskning og støtter den nysgerrighedsdrevne og forskerinitiere- de forskning inden for grundforskning såvel som anvendelsesorienteret forsk- ning. Danmarks Frie Forskningsfond spiller desuden en væsentlig rolle for hele forskningens fødekæde fra ph.d. til professor samt for internationaliseringen af dansk forskning.
4. ESS-fyrtånsmiljø
Der afsættes 35 mio. kr. i 2018 til etablering af ét internationalt førende forsk- ningsmiljø i tilknytning til European Spallation Source (ESS-fyrtårnsmiljø). ESS- fyrtårnsmiljøet skal etableres på et dansk universitet og skal bidrage til kapaci- tetsopbygning i den danske forskningsverden med henblik på at de danske forskningsinstitutioner og dansk erhvervsliv kan realisere de store potentialer, der er knyttet til det danske medværtsskab af ESS.
5. Nye basisforskningsmidler til CBS, Aalborg Universitet og ITU
Der afsættes 40 mio. kr. i 2018 til nye basisforskningsmidler til Copenhagen Business School (CBS), Aalborg Universitet og IT-Universitetet, heraf 25 mio. kr. til CBS, 10 mio. kr. til Aalborg Universitet og 5 mio. kr. til IT-Universitetet.
6. Markedsmodningsfonden
Der afsættes 31 mio. kr. i 2018 til Markedsmodningsfonden, der støtter, at in- novative små og mellemstore virksomheder hurtigere og nemmere kan komme på markedet. Konkret yder fonden tilskud til dels at teste om virksomhedens innovative løsning fungerer i et realistisk miljø hos potentielle kunder, dels til at foretage de nødvendige tilpasninger, så de kommercielle muligheder styrkes, og tiden til markedet nedbringes.
7. Early Warning
Der afsættes 4 mio. kr. i 2018 til at videreføre Early Warning. Early Warning er et offentligt forankret initiativ, hvor virksomheder i krise kan få gratis, uvildig og fortrolig vejledning af et hold rådgivere bestående af omkring 100 frivillige, er- farne erhvervsfolk tilknyttet Væksthusene. Hvert år hjælpes 4-600 virksomhe- der i krise til en turn-around eller til at lukke ned så tidligt, hurtigt og smertefrit som muligt.
8. Fonden for Entreprenørskab
Der afsættes 25 mio. kr. i 2018 til at videreføre Fonden for Entreprenørskab. Fonden for Entreprenørskab er en selvstændig erhvervsdrivende fond, der ar- bejder for at styrke innovation og entreprenørskab i uddannelserne.
De afsatte midler skal primært bruges til at udvikle og udbrede undervisnings- materiale i entreprenørskab til elever og studerende på grundskoler, ungdoms- uddannelser og videregående uddannelser. Desuden skal midlerne gå til efter- uddannelse af lærere og undervisere, så det sikres, at de har de rette kompe- tencer til at undervise eleverne i entreprenørskab med den fornødne kvalitet. Endelig vil midlerne gå til forskning i, hvordan entreprenørskabsundervisning kan tilrettelægges, så den får den største effekt.
9. Grundtvig Centeret
Der afsættes 10 mio. kr. i 2018 til at videreføre Grundtvig Centerets arbejde. Grundtvig Centeret blev oprettet ved Aarhus Universitet med finanslovaftalen
for 2009 med henblik på at gøre Xxxxxxxxxx forfatterskab offentligt tilgængeligt via digitalisering og kommenterede udgaver. Samtidig er formålet at fremme det almene studie af Xxxxxxxxx og hans virkningshistorie gennem forskning, undervisning og formidling.
10. EliteForsk
Der afsættes 10 mio. kr. i 2018 til at videreføre EliteForsk-initiativet, som har til formål at synliggøre, styrke og pleje nogle af landets dygtigste og mest talent- fulde unge forskere og bidrage til at styrke unge talenters interesse for en kar- riere som forsker. EliteForsk belønner og hædrer unge forskertalenter i Dan- mark ved en årlig begivenhed, hvor EliteForsk-priserne overrækkes. Der iværksættes også formidlende initiativer, der synliggør årets prismodtagere som rollemodeller for unge med interesse for forskning.
11. Internationalt forskningssamarbejde
Der afsættes 12 mio. kr. i 2018 til fortsat internationalisering af dansk forskning, så bevillingen til internationalt forskningssamarbejde udgør i alt 19 mio. kr. i 2018. Midlerne skal give danske videnmiljøer bedre rammer og incitamenter for samarbejde med strategisk udvalgte internationale partnere om forskning, ud- dannelse og innovation. Midlerne kan bl.a. anvendes til forsknings- og studie- ophold på udenlandske uddannelses- og forskningsinstitutioner, afholdelse af videnskabelige workshops, konferencer og andre netværksaktiviteter samt un- derstøttelse af aktiviteter på de danske innovationscentre.
12. EUopSTART
Der afsættes 6 mio. kr. i 2018 til EUopSTART, således at bevillingen udgør i alt knap 21 mio. kr. i 2018. EUopSTART-ordningen understøtter danske virksom- heders og videninstitutioners adgang til forskningsmidler fra bl.a. EU ved at medfinansiere potentielle danske deltageres forberedende arbejde rettet mod deltagelse i fælleseuropæiske og andre internationale forskningsprojekter mv. Konkret kan der ydes tilskud til udarbejdelse af Horizon 2020-ansøgninger, for- handling af tilskudsaftaler og andre længerevarende strategiske aktiviteter. I 2016 modtog ordningen i alt 382 ansøgninger fra danske forskere og virksom- heder.
13. Arktisk Universitet
Der afsættes 3 mio. kr. i 2018 til Arktisk Universitet, som har til formål at styrke cirkumpolar mobilitet og faglige netværk for rigsfællesskabets arktiske uddan- nelses- og forskningsinstitutioner. Arktisk Universitet har været støttet med 3 mio. kr. årligt på finansloven siden 2010, og der opleves en stigende interesse for Arktisk Universitet fra de relevante institutioner i rigsfællesskabet, som har gavn af de aktiviteter, der understøttes gennem bevillingen. Midlerne anvendes til forsknings- og studiemobilitet, understøttelse af tværgående netværk, mindre projektbevillinger og driftsstøtte til sekretariatet hos Arktisk Universitet.
14. Enklere forskningsadministration
Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at administrationen af midler til of- fentlig forskning og udviklings- og demonstrationsprogrammer sker så enkelt og smidigt som muligt. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen i foråret 2018 vil fremlægge konkrete forslag til forenkling.
15. Analyse af velfærdsteknologi
Aftalepartierne noterer sig, at Uddannelses- og Forskningsministeriet forud for forskningsreserveforhandlingerne for 2019 vil udarbejde en kortlægning og analyse af, hvordan forskningen kan understøtte en øget brug af velfærdstek- nologi og vurdere teknologiens samspil med borgerne.