Dobbeltforsikringsadministrationsaftalen af 1. juli 2022 inkl. Bilag. Senest justeret juni 2024.
Dobbeltforsikringsadministrationsaftalen af 1. juli 2022 inkl. Bilag. Senest justeret juni 2024.
Ikrafttrædelsesdato: 1. juli 2022
2. Aftalens anvendelsesområde og definition 2
2.1. Tilfælde af dobbeltforsikring, der falder uden for aftalens anvendelsesområde 2
3. Forsikringer omfattet af aftalen 2
4.1. Administrerende selskab 3
4.4. Eksempler på dobbeltforsikring (ikke udtømmende liste) 3
4.5. Ren dobbeltforsikring i forbindelse med opsigelse 3
5. Opsigelse i tilfælde af ren dobbeltforsikring 4
6. Opgørelse af skader, når der foreligger dobbeltforsikring 4
6.2. Det andet selskabs opgørelse af skaden 4
6.3. Omkostninger til taksering og administration 5
8. Hvis det andet selskab afviser dækning 5
14. Oversigt over aftaleselskaber 6
Bilag: Definitionen af skade og eksempler på fordeling. 7
Bilag: Eksempler på dobbeltforsikring af genhusning. 14
Bilag: Dobbeltforsikring ved ejerskifte, FAL § 54, stk.2 16
21.04.2022
F&P
Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx 0 0000 Xxxxxxxx
Tlf.: 00 00 00 00
Xxx Xxxx Xxxxxxxxxx Underdirektør
Dir. 41 91 91 40
Sagsnr. GES-2024-00094
DokID 486670
Brancheorganisation for forsikringsselskaber
1. Formålet med aftalen
F&P
Formålet med ”Dobbeltforsikringsadministrationsaftale” er at mindske ad- ministrationsomkostninger og antallet af indbyrdes tvister mellem de selska- ber, der har tiltrådt aftalen til gavn for kunderne, der sikres en hurtig sags- behandling. | Sagsnr. DokID | GES-2024-00094 486670 |
Dobbeltforsikring er reguleret i forsikringsaftaleloven. I tilfælde af dobbelt- forsikring hæfter hvert selskab, som var det eneforsikrer. | ||
Aftalen vedrører det indbyrdes forhold mellem de selskaber, der har tiltrådt aftalen. Aftalen kan ikke binde eller påberåbes af andre forsikringsselskaber eller forsikringstagere, sikrede eller andre tredjemænd. | ||
Aftalen finder anvendelse, hvor en skadebegivenhed er omfattet af to eller flere forsikringer i flere forsikringsselskaber. | ||
Aftalen gælder alene, hvor begge selskaber er forpligtet over for skadelidte og sikrede. | ||
Aftalen indeholder regler for administration i tilfælde af dobbeltforsikring. | ||
Aftalen finder anvendelse for skader op til 250.000 kr. | ||
Det henstilles til, at selskaberne, når de bliver bekendt med, at der foreligger dobbeltforsikring, kontakter hinanden med henblik på samarbejde om ska- deopgørelsen, så kunden sikres en hurtig og ensartet skadebehandling. | ||
2.1. Tilfælde af dobbeltforsikring, der falder uden for aftalens anvendelses- område | ||
Tilfælde af dobbeltforsikring, der ikke er reguleret af aftalen, behandles efter | ||
3. Forsikringer omfattet af aftalen | ||
Aftalen omfatter følgende skadesforsikringer: | ||
• Ansvarsforsikring | ||
• Arbejdsskadeforsikring | ||
• Tingsskadeforsikring, herunder all risk-forsikring. |
Aftalen omfatter dog ikke:
• Rejseforsikring (dog er tingsskade-delen af rejseforsikringen omfattet)
• Flyforsikring
• Sø- og transportforsikring.
4. Definitioner
Det selskab, der først modtager anmeldelsen. Det administrerende selskab indhenter oplysninger til brug for behandling af skaden.
Det andet/de andre selskab(er), der forsikrer samme interesse som det ad- ministrerende selskab.
Når samme interesse er forsikret mod samme fare hos flere selskaber.
Dobbeltforsikring foreligger derfor i tilfælde, hvor dækningsomfanget ifølge to eller flere forsikringer er helt eller stort set det samme, og hvor dæknings- behovet kan rummes inden for hver af disse. Fx to ens eller næsten ens for- sikringer.
Dobbeltforsikring foreligger ligeledes i tilfælde, hvor dækningsomfanget ifølge to eller flere forsikringer ikke er det samme, men hvor en skadesbegi- venhed er omfattet af flere forsikringer. Forsikringens navn er uden betyd- ning, det er dækningstypen, der er afgørende.
4.4. Eksempler på dobbeltforsikring (ikke udtømmende liste).
Der foreligger dobbeltforsikring, når en skade er berettiget til erstatning fra fx både:
• En bygningsforsikrings ansvarsdækning og en privat – eller erhvervsan- svarsforsikring
• En individuelt og en kollektivt tegnet forsikring
• En forhandler/værkstedsforsikring og en motorkøretøjsforsikring (Lov- pligtig ansvar og/eller kasko)
• En ejers og en 3.mands løsøreforsikring
• En afgangsført og en nytegnet svampe- og insektskadeforsikring.
Der foreligger dobbeltforsikring ved:
• Genhusning, huslejetab, merudgifter m.m., der er dækket på både en byg- ningsbrandforsikring og en forsikring omfattende anden bygningsbeska- digelse eller en løsøreforsikring.
• Udgifter til redning og bevaring, der er dækket af både bygningsforsikring og løsøreforsikring.
4.5. Ren dobbeltforsikring i forbindelse med opsigelse
Når dækningsomfanget ifølge to eller flere forsikringer er helt eller stort set det samme, og hvor erstatningskravet kan rummes inden for hver af disse. Ved fortolkning af dette punkt ses bort fra detaljer, som ikke er afgørende
F&P
Sagsnr. GES-2024-00094
DokID 486670
for, om dækningsomfanget anses for at være helt eller stort set det samme, herunder fx selvrisikoens størrelse.
5. Opsigelse i tilfælde af ren dobbeltforsikring
Først-tegnede forsikring kan opsiges efter de gældende aftalte vilkår, og se- nest-tegnede forsikring kan opsiges med øjeblikkelig virkning. Dette gælder dog ikke, hvis der er anmeldt en skade.
6. Opgørelse af skader, når der foreligger dobbeltforsik- ring
Proceduren i medfør af denne aftale skal anvendes, så snart et forsikringssel- skab får kendskab til, at en anmeldt skade kan være omfattet af en anden forsikring tegnet i et selskab, der også har tiltrådt aftalen.
Skaden betragtes som anmeldt ved sikredes/skadelidtes første henvendelse om skaden til et af aftaleselskaberne. Det selskab, hvortil skaden først bliver anmeldt, er det administrerende selskab.
Det administrerende selskab opgør skaden og udbetaler erstatning til skade- lidte, som var det administrerende selskab eneforsikrer.
Det administrerende selskab sender – så vidt det er muligt – følgende oplys- ninger til det andet selskab:
• Kontaktoplysning på administrerende selskab på skaden
• Skadens omfang og størrelse (beskrivelse af genstanden, alder mv.)
• Skadeårsag
• Selvrisikoens størrelse
• Genanskaffelsesværdi
• Begrundelse for opgørelse (afskrivningsprincip, underforsikring, urigtige oplysninger, risikoforøgelse)
• Evt. relevant korrespondance med kunden (dækningstilsagn m.v.)
• Dækning (kopi fra police eller betingelser)
• Dokumentation
• (Evt. salgspris for skadede genstande)
• Regres mod tredjemand
• Det administrerende selskabs erstatningsudbetaling til skadelidte
6.2. Det andet selskabs opgørelse af skaden
Det administrerende selskabs oplysninger lægges til grund for erstatningens udregning. Erstatningen fratrækkes selvrisiko, afskrivninger m.v. i medfør af kundens forsikringsaftale med de enkelte selskaber.
F&P
Sagsnr. GES-2024-00094
DokID 486670
Det andet selskab opgør ligeledes skaden i forhold til egne vilkår, som var det andet selskab eneforsikrer, og udbetaler erstatning til skadelidte fratrukket det beløb, som det administrerende selskab har udbetalt.
Herefter overfører det andet selskab den resterende del af deres hæftelse til det administrerende selskab.
6.3. Omkostninger til taksering og administration
Selskaberne afholder egne udgifter til at belyse og opgøre skaden.
Andre omkostninger til fx eksterne taksatorer, advokater m.m., udarbejdelse af rapporter (fx geoteknisk undersøgelse, brandteknisk rapport) m.v. anses som en del af de almindelige administrationsomkostninger og ikke som en del af skadeopgørelsen. Disse omkostninger afholdes derfor af det admini- strerende selskab.
Ønsker det andet selskab yderligere undersøgelser end de undersøgelser, der er foretaget af det administrerende selskab, afholdes disse omkostninger af det andet selskab.
7. Erstatning og udbetaling
Erstatningen fordeles mellem selskaberne i medfør af FAL §§ 41-44 efter føl- gende formel:
Egen hæftelse x skade = selskabets andel af skaden Samlet hæftelse
7.1. Hvert selskab kan ikke komme til at erstatte mere end selskabets egen hæftelse.
8. Hvis det andet selskab afviser dækning
Modtager et selskab en opgørelse af skade i forbindelse med dobbeltforsik- ring, der ikke er dækket hos selskabet, sender selskabet en afvisning til det administrerende selskab, der indeholder følgende:
• Dokumentation
• Kopi af egne vilkår og henvisning til relevant(e) punkt(er)
9. Koncernbestemmelse
Når et selskab har tilsluttet sig nærværende aftale, forudsættes det, at aftalen også respekteres af andre selskaber tilsluttet samme koncern, jf. lov om fi- nansiel virksomheds regler om koncernforbundne selskaber.
10. Ikrafttrædelse
Aftalen træder i kraft den 01.07.2022 for de skader, der anmeldes fra og med
F&P
Sagsnr. GES-2024-00094
DokID 486670
Forsikringsselskaber, der ønsker at tiltræde aftalen efter den 01.07.2022, skal meddele dette skriftligt til F&P med minimum 4 ugers varsel. Tiltrædelse sker med virkning fra den 1. i den efterfølgende kalendermåned for skader, der anmeldes efter denne dato.
12. Kontaktperson
De selskaber, som har tiltrådt aftalen, skal indmelde en kontaktperson til et kontaktforum, der vedligeholdes af F&P.
Formålet med kontaktforummet er at have en kontaktperson i det enkelte selskab i tilfælde af tvivlsspørgsmål og uenighed i konkrete dobbeltforsik- ringssager.
13. Udtrædelse
Selskaber, der ikke længere ønsker at følge aftalen, skal meddele dette skrift- ligt til F&P.
Opsigelsen skal ske med mindst 4 ugers varsel.
Opsigelsen får virkning til udløbet af den 1. i den efterfølgende kalendermå- ned for skader, der anmeldes efter opsigelsens virkningstidspunkt.
Igangværende sager skal afsluttes og følge reglerne i denne aftale, selvom et af de involverede selskaber opsiger aftalen.
14. Oversigt over aftaleselskaber
På F&P’s hjemmeside offentliggøres en oversigt over, hvilke selskaber der til- træder aftalen, samt hvilke selskaber der opsiger aftalen. Denne liste opda- teres løbende.
15. Aftalens løbetid
Aftalen løber, indtil den bliver opsagt af F&P med et skriftligt varsel på 6 må- neder.
skaden, opgøres selskabernes andel af skaden efter følgende formel:
Egen hæftelse x skade Samlet hæftelse
Skadens størrelse opgøres efter de principper, der gælder for den enkelte for- sikring. Opgørelsen af en skade kan være beskrevet i betingelserne med afsæt i en detaljeret afskrivningstabel.
I tilfælde af at to selskaber, som har tilsluttet sig aftalen, når frem til forskel- lige beløb, forpligter alle selskaber i et dobbeltforsikringsforhold sig til at an- vende det beløb som udtryk for skaden, som sikrer skadelidte den højeste erstatning.
Ved uenighed om skadens størrelse må sagen ultimativt afprøves ved dom- stolene. Det foreslås dog, at hvis to selskaber når frem til meget forskellige beløb, så drøftes sagen mellem dem, så selskaberne undgår at føre sager om den indbyrdes fordeling. Det skal i den forbindelse erindres, at denne aftale som udgangspunkt går ud på at sikre, at skadelidte får sin korrekte erstatning med mindst mulig administration mellem de berørte selskaber.
Ved revision af aftalen i 2021 har det været drøftet, hvorledes selvrisiko – hhv. forskellige selvrisikobeløb i de to eller flere selskaber – skal indgå i be- regningen. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er taget højde for selvrisi- koen i hvert selskabs hæftelse, dvs. at ingen selskaber kommer til at betale mere, end den hæftelse, de har, og at den skadelidte i et eller andet omfang har betalt to gange præmie for at få en erstatning, som kan være højere end den, der kunne opnås hos et hvilket som helst af de to eller flere selskaber, som er involveret og hæfter for andele af skaden. Derfor skal alle eksempler læses med fokus på, at selvom skadelidte i de fleste tilfælde opnår en højere erstatning ved dobbeltforsikring, så ”slipper” alle selskaber i de fleste tilfælde omvendt også med en lavere erstatning hver for sig, end hvis de var enefor- sikrer.
Eksempel på beregning af hæftelse, skade og selvrisiko
En skade udgør 100.000 kr. og er omfattet af to identiske forsikringer. Den ene (selskab A) har en selvrisiko på 10.000 kr., den anden (selskab B) en selvrisiko på 20.000 kr.
A skulle betale skadelidte (100.000 kr. – 10.000 kr.) 90.000 kr., selskab B (100.000 kr. – 20.000 kr.) 80.000 kr. Disse beløb udgør selskabernes re- spektive hæftelse som eneforsikrer.
Selskabernes samlede hæftelse er (90.000 kr. + 80.000 kr.) 170.000 kr. For så vidt angår selskabernes hæftelse opgøres den således:
A’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
90.000 kr. x 100.000 kr. 170.000 kr. | = 52.941 kr. |
B’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
80.000 kr. x 100.000 kr. 170.000 kr. | = 47.059 kr. |
Samlet erstatning:
Skadelidtes samlede erstat- ning | = 100.000 kr. |
Selskab B´s betaling:
Selskabs A´s hæftelse (90.000 kr.) – selskabs A´s hæftelse i dobbeltforsik- ringsforholdet (52.941 kr.) = selskab B´s betaling til selskab A (37.059 kr.)
Tilbagebetaling af selvrisiko til forsikringstager ved samme forsikringstager på begge forsikringer:
Selskab B´s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet (47.059 kr.) – selskab B´s betaling til selskab A (37.059 kr.) = selskab B´s betaling til fælles forsikrings- tager (10.000 kr.)
Tilbagebetaling af selvrisiko til selskab A´s forsikringstager ved 2 forskellige forsikringstagere:
Selskabs A´s hæftelse (90.000 kr.) – selskabs A´s hæftelse i dobbeltforsik- ringsforholdet (52.941 kr.) + selvrisikoen (10.000 kr.) = selskab B´s betaling til selskab A (47.059 kr.) Selskab A tilbagebetaler herefter selv de 10.000 kr. i selvrisiko til egen forsikringstager.
Sagsnr. GES-2024-00094
DokID 486670
størrelse
En skadelidt får stjålet et ur, som 5 år tidligere er købt for 100.000 kr. I det ene selskab (A) vurderes urets værdi på baggrund af en dagsværdibetragt- ning at være 50.000 kr., i det andet selskab vurderes urets værdi at være
150.000 kr. Der er ingen selvrisiko i nogen af selskaberne.
Som udgangspunkt skal selskaber tilsluttet denne aftale anvende den højeste værdi af skaden som udgangspunkt for skadens størrelse og den indbyrdes fordeling.
• A’s hæftelse som eneforsikrer er 50.000 kr.
• B’s hæftelse som eneforsikrer er 150.000 kr. (er højest og benyttes som
skaden)
Den samlede hæftelse er (50.000 kr. + 150.000 kr.) 200.000 kr.
A’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
50.000 kr. x 150.000 kr. 200.000 kr. | = 37.500 kr. |
B’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
150.000 kr. x 150.000 kr. 200.000 kr. | = 112.500 kr. |
Samlet erstatning:
Skadelidtes samlede erstatning | = 150.000 kr. |
Erstatning efter ens afskrivningstabeller
En skadelidt har tegnet to cykeldækninger, som har fælles afskrivningstabel- ler. Cyklen er mere end to år gammel, og begge selskaber afskriver derfor med 19 pct. i forhold til nyværdi. Nyværdien er 5.000 kr.
• A’s hæftelse som eneforsikrer er (5.000 kr. – 19 pct.) = 4.050 kr.
• B’s hæftelse som eneforsikrer er (5.000 kr. – 19 pct.) = 4.050 kr.
Beløbene i de to selskaber er ens, og udgør derefter skaden (4.050 kr.). Den samlede hæftelse er (4.050 kr. + 4.050 kr.) 8.100 kr.
Sagsnr. GES-2024-00094
DokID 486670
4.050 kr. x 4.050 kr. 8.100 kr. | = 2.025 kr. |
B’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
4.050 kr. x 4.050 kr. 8.100 kr. | = 2.025 kr. |
Samlet erstatning:
Skadelidtes samlede erstatning | = 4.050 kr. |
Erstatning efter ens afskrivningstabeller med forskellige selvrisici, den samlede hæftelse er lavere end skaden
En skadelidt har tegnet to cykeldækninger, som har fælles afskrivningstabel- ler. Cyklen er mere end to år gammel, og begge selskaber afskriver derfor med 19 pct. i forhold til nyværdi. Nyværdien er 5.000 kr., skaden er (5.000 kr. – 19 pct.) 4.050 kr. I A er der en selvrisiko på 2.000 kr. I B er der en selvrisiko på 2.500 kr.
• A’s hæftelse som eneforsikrer 4.050 kr. – 2.000 kr. = 2.050 kr.
• B’s hæftelse som eneforsikrer 4.050 kr. – 2.500 kr. = 1.550 kr.
Den samlede hæftelse er (2.550 kr. + 1.550 kr.) 3.600 kr. Den samlede hæf- telse overstiger ikke skaden, og derfor dækker selskaberne med deres hæf- telse, som om de var eneforsikrede
Samlet erstatning:
Skadelidtes samlede erstatning | = 3.600 kr. |
Erstatning efter ens afskrivningstabeller med forskellige selvrisici
En skadelidt har tegnet to cykeldækninger, som har fælles afskrivningstabel- ler. Cyklen er mere end to år gammel, og begge selskaber afskriver derfor med 19 pct. i forhold til nyværdi. Nyværdien er 5.000 kr., skaden er (5.000 kr. – 19 pct.) 4.050 kr. I A er der en selvrisiko på 1.000 kr. I B er der en selv- risiko på 1.500 kr.
• A’s hæftelse som eneforsikrer 4.050 kr. – 1.000 kr. = 3.050 kr.
• B’s hæftelse som eneforsikrer 4.050 kr. – 1.500 kr. = 2.550 kr.
A’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
3.050 kr. x 4.050 kr. 5.600 kr. | = 2.206 kr. |
B’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
2.550 kr. x 4.050 kr. 5.600 kr. | = 1.844 kr. |
Samlet erstatning:
Skadelidtes samlede erstatning | = 4.050 kr. |
Erstatning efter forskellige afskrivningstabeller
Et tag på en ejendom er beskadiget. Skaden er omfattet af to forsikringer. I det ene selskab opgøres skaden til nyværdi med fradrag af 30 pct., i det andet selskab er der en afskrivning på 25 pct. Nyværdien af taget er 250.000 kr.
• A’s hæftelse som eneforsikrer er (250.000 kr. – 30 pct.) = 175.000 kr.
• B’s hæftelse som eneforsikrer er (250.000 kr. – 25 pct.) = 187.500 kr.
De 187.000 kr. er den højeste opgørelse af skadens størrelse og benyttes der- for som skaden.
Den samlede hæftelse er (175.000 kr. + 187.500 kr.) 362.500 kr.
A’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
175.000 kr. x 187.500 kr. 362.500 kr. | = 90.517 kr. |
B’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
187.500 kr. x 187.500 kr. 362.500 kr. | = 96.983 kr. |
Samlet erstatning:
Skadelidtes samlede erstatning | = 187.500 kr. |
værdi kontra førsterisiko-sum
Et tag på en ejendom er beskadiget, og omfattet af to forsikringer. I det ene selskab opgøres skaden til dagsværdi på 3 mio. kr., i det andet selskab er der en førsterisikosum på 1 mio. kr.
• A’s hæftelse som eneforsikrer er = 3.000.000 kr.
• B’s hæftelse som eneforsikrer er = 1.000.000 kr.
De 3.000.000 kr. er den højeste opgørelse af skadens størrelse og benyttes derfor som skaden.
Den samlede hæftelse er (3.000.000 kr. + 1.000.000 kr.) 4.000.000 kr.
A’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
Sagsnr. GES-2024-00094
DokID 486670
3.000.000 kr. x 3.000.000 kr. 4.000.000 kr. | = 2.250.000 kr. |
B’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
1.000.000 kr. x 3.000.000 kr. 4.000.000 kr. | = 750.000 kr. |
Samlet erstatning:
Skadelidtes samlede erstatning | = 3.000.000 kr. |
Erstatning efter afskrivningstabel hhv. skønnet dags- værdi, inkl. selvrisiko
En skadelidt har tegnet to forsikringer, som omfatter skade på et rør. A dæk- ker udskiftning af rør med en afskrivning på 20 pct., B dækker skønsmæssigt
130.000 kr., men fradrager en selvrisiko på 20.000 kr. Udskiftning af rør beløber sig til 150.000 kr.
• A’s hæftelse som eneforsikrer er (150.000 kr. – 20 pct.) = 120.000 kr.
• B’s hæftelse som eneforsikrer er (130.000 kr. – selvrisiko 20.000 kr.) =
110.000 kr.
Skaden er det højeste beløb, skaden opgøres til i de to selskaber, idet der her ses bort fra selvrisiko, hvilket er 130.000 kr. (selskab B).
Den samlede hæftelse er (120.000 kr. + 110.000 kr.) 230.000 kr.
120.000 kr. x 130.000 kr. 230.000 kr. | = 67.826 kr. |
B’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
110.000 kr. x 130.000 kr. 230.000 kr. | = 62.174 kr. |
Samlet erstatning:
Skadelidtes samlede erstatning | = 130.000 kr. |
Erstatning efter forskellige opgørelsesmetoder, selvrisi- kobeløb og summaksimum
En skadelidt har fået stjålet smykker til en værdi af 250.000 kr., idet skade- lidte dog ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre det fulde beløb. Skaden er omfattet af to forsikringer. Selskab A opgør skaden til en skønsmæssig værdi svarende til 187.500 kr., hvorfra der skal trækkes en selvrisiko på
5.000 kr. Selskab B dækker med et sum-maksimum/førsterisikosum på
150.000 kr.
• A’s hæftelse som eneforsikrer er (187.500 kr.- 5.000 kr.) = 182.500 kr.
• B’s hæftelse som eneforsikrer er 150.000 kr.
De 187.500 kr. er den højeste opgørelse af skadens størrelse og benyttes der- for som skaden.
Den samlede hæftelse er (182.500 kr. + 150.000 kr.) 332.500 kr.
A’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
182.500 kr. x 187.500 kr. 332.500 kr. | = 102.914 kr. |
B’s hæftelse i dobbeltforsikringsforholdet:
150.000 kr. x 187.500 kr. 332.500 kr. | = 84.586 kr. |
Samlet erstatning:
Skadelidtes samlede erstatning | = 187.500 kr. |
Det er derfor aftalt, at når det kommer til sammenstød mellem en bygnings- og en indboforsikring for så vidt angår genhusning, så anbefales skadelidte at kontakte indboforsikringsselskabet og lade dem håndtere genhusningssa- gen, da det er her, skadelidte får den bedste dækning. Bygningsselskabet ac- cepterer generelt, indboselskabets erstatningsopgørelse, jf. eksemplerne ne- denfor, som anbefales som vejledning til dialogen mellem selskaberne i disse sager.
Såfremt en skadelidt ikke ønsker, at indboforsikringsselskabet håndterer og opgør skaden, kan skadelidte naturligvis kræve, at sagen håndteres af byg- ningsforsikringsselskabet.
Eksempel 1 – Udbud på genhusningsboliger
Bygningsforsikringen synes ofte, at genhusningen har været for dyr. Det er dog også i indboforsikringens interesse at gøre det billigst muligt, og ofte bru- ges der lang tid på at finde den rigtige bolig til kunden.
Bygningsforsikringen bør stole på, at indboforsikringen har gjort deres ar- bejde godt nok inden genhusningen, og at det sjældent kan lade sig gøre at finde en bolig på nøjagtigt samme kvadratmeter, i nøjagtigt samme postnum- mer, som kan overtages med få dages varsel og opsiges uden varsel. Udbud- det er der simpelthen ikke. Bygningsforsikringen slipper til gengæld for ad- ministrationen med at genhuse kunderne i månedsvis, hvorfor bygningsfor- sikringen i forvejen slipper billigere end indboforsikringen, også selv om de har samme genhusningsdækning.
Eksempel 2 – Kontanterstatninger til genhusning
Bygningsforsikringen vil ikke altid acceptere kontanterstatninger til kunder. Det er i såvel indboforsikringens som bygningsforsikringens interesse, at genhusningen bliver så billig som muligt, og kontanterstatning bør selvfølge- lig kun bruges i de tilfælde, hvor kunderne insisterer på genhusning, og der er mulighed for privat genhusning.
Bygningsforsikringen bør acceptere kontanterstatning i sådanne sager, da indboforsikringen må anses for at kunne afveje kontanterstatning op imod
ning accepteres. I det tilfælde vil det blive dyrere for både indbo- og byg- ningsforsikring. Generelt opfordres der til, at de involverede selskaber er i dialog og får afklaret evt. uenigheder så tidligt i forløbet som overhovedet muligt, herunder at der er enighed mellem de berørte selskaber om, hvorvidt dokumentationskravet er overholdt.
Eksempel 3 – Forskellige genhusningsdækninger
Bygningsforsikringerne har ofte kun dækning for ”tilsvarende bolig” (ikke reel genhusning, men en kontanterstatning til hjælp ved genhusning), og vil derfor kun dække den pris, en tilsvarende bolig koster – uanset om den til- svarende bolig har været tilgængelig på skadetidspunktet eller ej. Der opstår nemt diskussion om, hvad tilsvarende bolig koster, da søgning på nettet på skadetidspunktet - og på tidspunktet for modtagelsen af dobbeltforsikrings- kravet (måske ½-2 år senere), ofte giver meget forskellige resultater.
Bygningsforsikringen bør allerede fra starten af genhusningsperioden tage stilling til, hvad de mener en tilsvarende bolig koster og informere indbofor- sikringen, ligesom indboforsikringen allerede fra start kan kontakte byg- ningsforsikringen for en afklaring af og enighed om erstatningsniveauet på genhusningstidspunktet.
Eksempel 4 – Genhusninger trækker ofte ud
Ofte trækker genhusningen ud – årsagerne kan være mange. Det kan trække ud, at bygningsforsikringen skal erklære boligen ubeboelig, det kan være pga. kontanterstatning fra bygningsforsikringens side, som herefter ikke styrer håndværkernes tidsforbrug, og der kan være diskussion om, hvornår kun- dens permanente bolig igen er klar til indflytning. Det er dog i både indbo- og bygningsforsikringens interesse, at genhusningen bliver så kort som mu- ligt.
Genhusningen bør være så kort som mulig, og det henstilles til, at de invol- verede selskaber har en løbende dialog, således at sagen ”holdes varm” og spørgsmål og uklarheder løbende vendes under hele genhusningsforløbet.
Sagsnr. GES-2024-00094
DokID 486670
Bilag: Dobbeltforsikring ved ejerskifte, FAL § 54, stk. 2
Der har været usikkerhed om, hvorvidt situationer med dobbeltforsikring ved ejerskifte reguleres efter FAL §§ 42-43 eller FAL § 54, stk. 2, samt hvor- vidt FAL § 54, stk. 2 er præceptiv.
Begge spørgsmål adresseres i lovgivers bemærkninger i det oprindelige lov- udkast:
”Hensynet til at lette og betrygge Omsætningen gor sig efter Kommissio- nens Mening gældende med saa stor Styrke, at man her bør gøre en Ind- skrænkning i Aftalefriheden til Fordel for den nye Ejer af Tingen. Dette er sket ved § 54, 2det Stk., hvorefter den nye Ejer uanset modstaaende Aftale er sikret i 14 Dage i Henhold til den gamle Ejers Forsikring. Dog er der na- turligvis ingen Anledning til at lade den gamle Forsikring hæfte, hvis Ejeren gennem en af ham selv tegnet Forsikring har Krav paa Erstatning. For- maalet er jo kun at betrygge den nye Ejer, indtil han selv kan faa tegnet Forsikring, og Selskabet, der jo efter Vilkaarene har forbeholdt sig Ansvars- frihed ved Ejerskifte, bør ikke hæfte i videre Omfang end fornødent for, at det angivne Formaal kan opnaas.”
I det anførte oplyses, at en ny ejer kun er dækket af den allerede værende forsikring, indtil han/hun tegner en ny, der dækker genstanden. På den måde opstår der i sagens natur ikke en egentlig dobbeltforsikringssituation ved ejerskifte. Allerede af den grund forekommer FAL §§ 42-43 ikke relevant. Forholdet bør altså reguleres af FAL § 54, stk. 2.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt FAL § 54, stk. 2 er præceptiv, må ud- gangspunktet jf. FAL § 3 være, at dette ikke er tilfældet. Omvendt fremgår det af ordlyden af FAL § 54, stk. 2, at 14-dages dækningen gælder netop, hvor forsikringen bortfalder som følger af ejerskifte. Ligeledes er bestemmelsen indsat som et værn til fordel for køber, der er dækket i 14 dage ”uanset mod- staaende Aftale” (jf. ovenfor).
Spørgsmålet om præceptiviteten i FAL § 54, stk. 2 er således uafklaret, om- end det forekommer formålsstridigt, hvis denne skulle kunne fraviges til skade for ny ejer. At bestemmelsen dog evt. fraviges til gavn for ny ejer – fx ved en længere dækning – bør ikke bringe forholdet ud af FAL § 54, stk. 2.
Det bemærkes, at den herskende opfattelse er, at der ved selskabsskifte op- står en dobbeltforsikringssituation, hvor FAL §§ 42-43 kan finde anvendelse. Endvidere bemærkes, at man nødvendigvis altid må undersøge vilkårene i det enkelte selskab, når de konkrete sager skal afgøres.
Sagsnr. GES-2024-00094
DokID 486670