Allriskforsikring for lejet eller leaset udstyr
Allriskforsikring for lejet eller leaset udstyr
Forsikringsvilkår EF20101, 2020-01-01
1. Forsikret ejendom
Forsikringen omfatter det i leje-/leasingaftalen omfattede udstyr.
2. Forsikrede
Forsikringen gælder for ejeren af udstyret, for hvilket præmie er betalt.
3. Lejere
Med lejere anses den som ejeren af udstyret har indgået leje- /leasingaftale med.
4. Gyldighed og geografisk område
Forsikringen gælder i Europa for stationært udstyr samt i hele verden for bærbart udstyr. Hvis ikke andet særskilt er angivet i leje-/leasingaftalen påbegyndes forsikringsperioden ved levering af udstyret, dog aldrig tidligere end ved det tidspunkt hvor den forsikrede overtager ansvaret for skade på udstyret. Forsikringen ophører ved udgangen af leje/leasingaftalens ophør.
5. Omfang
Forsikringen omfatter skade på eller tab af forsikret udstyr som følge af en pludselig og uforudset, udefra kommende hændelse. Tid og sted samt hændelsesforløb for skaden skal kunne præciseres.
Skulle funktionsfejl, som ikke har sammenhæng med en udefra kommende hændelse opstå, dækker forsikringen ikke omkostninger som er en følge af sådanne fejl.
6. Undtagelser
Erstatning betales ikke for
6.1 skade som består i, eller er en følge af fejl i udstyr som er opstået på grund af konstruktionsfejl, materialer eller fabrikation.
6.2 Stjålet og/eller bortkommet udstyr uden forbindelse med indbrud. Dog erstattes stjålet og beskadigelse uden forbindelse med indbrud, hvis tidspunkt og placering
af udstyret for tyveriet kan præciseres og rimelig forholdsregler er truffet af hensyn til udstyrets værdi og omsættelighed.
6.3 tyveri fra motorkøretøj
6.4 Skade som er opstået som følge af, at bærbart udstyr har været efterladt uden opsyn i offentlige lokaler eller områder.
6.5 omkostninger til løbende vedligeholdelse, justering, eftersyn, modificering, service eller skade eller tab som kan henføres hertil, eller omkostninger til demontering/ montering.
6.6 skade som består i, eller er en følge af slitage, korrosion, forkert behandling/brug, alders-, farve- eller formforandringer, mangelfuld vedligeholdelse, beslaglæggelse eller afhændelse.
6.7 skade som er opstået under bearbejdning, reparation, vedligeholdelse, fejlagtig installation eller ved fejl forårsaget af ihændehaveren(brugeren).
6.8 fejl i programmer eller anden software.
6.9 skade som følge af datavirus eller lignende.
6.10 Skader, omkostninger samt ansvar eller tvist, som direkte eller indirekte er forårsaget af, eller har sammenhæng med datofejl i det forsikrede udstyr.
6.11 indirekte skade eller tab.
6.12 Skade eller tab som er forårsaget ved grov uagtsomhed eller fortsæt.
6.13 skade eller tab som følge af underslæb, bedrageri, eller lignende berigelseskriminalitet samt ulovlige dispositioner.
6.14 Skade eller tab som direkte skade eller indirekte er forårsaget af atomkernereaktion, radioaktivitet, krig, krigslignende tilstande, terrorisme, oprør, myndighedskrav eller arbejdsmarkeds-konflikt.
6.15 Skade på udstyr der er placeret på skoler.
7. Selvrisiko
Selvrisikoen er DKK 1.000 pr. skadehændelse.
8. Skadeforholdsregel
8.1 Det forsikrede udstyr skal behandles så skade eller tab så vidt muligt forhindes.
8.2 Er skadeforholdsreglen ikke opfyldt kan erstatningen nedsættes forholdsmæssigt. Ved alvorlig tilsidesættelse kan erstatningen nedsættes væsentligt og i grove tilfælde helt bortfalde.
9. Erstatningsbestemmelser
Ved skade forbeholder forsikringsselskabet sig ret til at afgøre om udstyr skal repareres eller erstattes som totalskade, med fradrag af selvrisiko jvf. punkt 7. Ved totalskade, tyveri eller tab erstatter forsikringen, med tilsvarende udstyr, dog maksimalt med den værdi der er betalt præmie for. For at erstatning skal udbetales skal det forsikrede udstyr rammes af fysisk skade eller tab som har til følge, at udstyrets værdi mindskes eller tabes
10. Ved skade
10.1 Skadeanmeldelse skal indsendes uden ophold, dog senest seks (6) måneder efter at den forsikrede har fået kendskab til skaden eller tabet.
10.2 Hvis udstyr er stjålet eller på anden måde bortkommet skal dette anmeldes til Politiet i det område hvor skaden er sket. Kvittering fra Politiet skal vedlægges skadeanmeldelsen.
11. Regres
I det omfang forsikringsselskabet har udbetalt erstatning overtager forsikringsselskabet den forsikredes ret til at kræve erstatning af den som er ansvarlig for skaden.
Regres mod privatpersoner må kun fremsættes hvis
– Skaden er forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed
– Xxxxxx har sammenhæng med dennes erhvervsvirksomhed eller hvis skaden er dækket af anden forsikring.
12. Forældelse
Hvis den forsikrede undlader at fremsætte erstatningskrav til selskabet senest seks (6) måneder fra han har fået kendskab om sin mulighed for at få erstatning fortabes retten til erstatning.
13. Dobbeltforsikring
Er en risiko som omfattes af denne forsikring også dækket under anden forsikring og er der i denne police forbehold ved dobbeltforsikring, gælder samme forbehold for begge forsikringerne. Ansvaret fordeles da mellem forsikringerne som angivet i § 43 i Forsikringsaftaleloven (FAL).
14. Forsikringsaftaleloven
For denne forsikring gælder i øvrigt bestemmelserne i Lov om Forsikringsaftaler (FAL).
I tilfælde af skade
Udfyld en skadeanmeldelse, som du kan finde på: xxx.xxxxxxxx.xxx / Kontakt os / Kundeservice
Husk at anmelde til politiet hvis udstyret er stjålet eller tabt
DOC 01 07-9458228-1