Aftale mellem Frederikssund Kommunes kommunalbestyrelse og Region Hovedstadens regionsråd om overførelse af bo- og beskæftigelsestilbuddet Skibbyhøj, Birkevej 6, 4050 Skibby
Udkast af 31. maj 2012 til
Aftale mellem
Frederikssund Kommunes kommunalbestyrelse og
Region Hovedstadens regionsråd om
overførelse af bo- og beskæftigelsestilbuddet Skibbyhøj, Xxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx
--------------------------------
Indledning
Frederikssund Kommune har meddelt, at kommunen i medfør af § 186 i lov om social service ønsker at overtage det regionale bo- og beskæftigelsestilbud Skibbyhøj i form af bebyggelse benyttet til hhv. bolig-, beskæftigelses- og administrationsformål, beliggende Birkevej 6, 4050 Skibby (xxxx.xx. 9c x.xx., Skibby By, Skibby).
Nærværende aftale fastlægger vilkårene for bo- og beskæftigelsestilbuddets overførsel. Aftalen er udarbejdet i overensstemmelse med socialministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006.
1. Botilbuddets art
Bo- og beskæftigelsestilbuddet Skibbyhøj er et botilbud for ca. 23 hovedsageligt unge mellem 18 og 30 år med svære psykiske lidelser, der efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling har behov for et kortere eller længerevarende ophold i socialpsykiatrisk regi.
Bo- og beskæftigelsestilbuddet har indtil 1982 fungeret som skolehjem, hvorefter lærer- og elevboligerne blev indrettet til 5 differentierede boligtyper med plads til i alt 19 beboere. I 2004 er Skibbyhøj blevet udvidet med 2 pavilloner med i alt 4 boliger. Pavillonerne er opført med en midlertidig tilladelse fra Frederikssund Kommune, som er udløbet i 2009, og kommunen ønsker nu pavillonerne lovliggjort. I tilslutning til boligerne ligger hhv. værkstedsområdet og hovedbygningen, der rummer kantine og administration, mens den gamle forstanderbolig på 1. sal er indrettet til kontorer og konferencerum. Skibbyhøj råder herudover, på tidspunktet for udarbejdelse af aftaleudkastet, over et areal på i alt 83.912 m2, der bl.a. er udnyttet til boldbaner, friland og have. Opmærksomheden henledes på oplysningerne i bilag 1 om pågående matrikulær frastykning af matr. Nr. 9h (15457 m2) og dele af xxxx.xx. 9b (2297m2). Kompensationsbeløbet, jfr. pkt. 3, litra c, vil blive reguleret i overensstemmelse hermed efter gennemførelse af de matrikulære ændringer.
I aftalen om overdragelse af institutionen Skibbyhøj med tilhørende arealer indgår herudover arealet xxxx.xx. 9i, Bakager 18, på 4998 m2, og arealet xxxx.xx. 10AS, Bakager 8, på 1547 m2, som ikke er samnoteret med Skibbyhøjs hovedejendom, men er beliggende umiddelbart op ad institutionens hovedejendom.
Bo- og beskæftigelsestilbuddet Skibbyhøj drives i henhold til servicelovens regler.
2. Overtagelsestidspunkt
a) Frederikssund Kommune indtræder med virkning fra den 1. januar 2013 i Region Hovedstadens rettigheder og pligter i forhold til tilbuddet.
Dette indebærer, at kommunen fra og med den 1. januar 2013:
- Ansætter og aflønner personalet, jfr. punkt 5,
- Afholder tilbuddets driftsudgifter,
- Beregner og opkræver takstmæssig betaling fra kommuner,
- Oppebærer botilbuddets øvrige driftsindtægter,
- Visiterer beboere til tilbuddene.
b) I forhold til periodisering af udgifter og indtægter, der vedrører regnskabsåret 2012, følges periodiseringsreglerne for Region Hovedstaden, således som de fremgår af de sædvanlige regnskabsprincipper. Dette indebærer, at udgifter til bl.a. merarbejds- og overarbejdsbetaling, der er
optjent før overtagelsesdagen, samt årsopgørelse for forbrugsafgifter o.l., som efter regnskabsprincipperne først betales efter overtagelsesdagen, afholdes af kommunen.
3. Aktiver og passiver og principper for identifikation af samme
a) Aktiver
Pr. overtagelsesdagen overtager Frederikssund Kommune, jfr. bekendtgørelsens § 2 stk. 1, de aktiver og passiver, som udelukkende er knyttet til varetagelsen af tilbuddet.
Bo- og beskæftigelsestilbuddets samlede aktiver, der er opgjort i henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 1, udgør i henhold til Region Hovedstadens foreløbige regnskab for 2011 kr. 15.813.171, jfr. bilag 1. Tilbuddets fysiske aktiver i form af fast ejendom, har en samlet værdi af kr. 18.070.000.
b) Passiver
Bo- og beskæftigelsestilbuddets passiver udgør i henhold til Region Hovedstadens foreløbige regnskab for 2011 kr. 2.256.829, idet den overtagne tjenestemandsforpligtelse i henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 3, ansættes til værdien 0 kr.
Tilbuddets passiver består af kortfristet gæld (feriepengehensættelser) og langfristet gæld som opgjort i foreløbigt regnskab for 2011.
De samlede aktiver og passiver fremgår af bilag 1. Opmærksomheden henledes på forbeholdene til bilag 1.
c) Kompensationsbeløb
Nettoværdien af aktiver og passiver udgør det kompensationsbeløb, som kommunen skal betale til regionen. Kompensationsbeløbet udgør herefter pr. 31. december 2012 kr. 15.813.171. Der henvises til pkt. 6 nedenfor samt til bilag 1.
4. Rettigheder og pligter
Kommunen indtræder med virkning fra overtagelsesdagen i regionens rettigheder og pligter i henhold til de indgåede kontrakter vedrørende bo- og beskæftigelses- tilbuddet.
Hertil kommer fra samme tidspunkt rettigheder og pligter i henhold til de med forsyningsselskaber, teleselskaber m.v. indgåede aftaler, der er indgået i forbindelse med tilbuddets drift, jfr. bilag 2. Disse aftaler beror i bo- og beskæftigelsestilbuddet. Kommunen giver aftaleparterne besked om debitorskifte.
a) Arbejdsskade
Region Hovedstaden er selvforsikrende på arbejdsskadeområdet.
Kommunen overtager med virkning fra overtagelsesdagen regionens forpligtelse til at
udrede eventuel erstatning i relation til tilbuddets medarbejdere for arbejdsskader, der er opstået før den 1. januar 2013, og overtager tillige en tilsvarende forpligtelse for øvrigt overførte medarbejdere, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2.
Der har i perioden 2007 til 2012 været 4 arbejdsskader på Skibbyhøj. 3 af de 4 sager er afsluttet umiddelbart efter oprettelsen. 1 sag (fra 5. januar 2012) er endnu ikke afsluttet. Regionens forsikringsmægler Willis, der administrerer regionens selvforsikringsordning, har oplyst, at man ikke forventer, at de 3 afsluttede sager vil komme til at indebære pligt til udredning af arbejdsskadeerstatning. Der kan på nuværende tidspunkt ikke siges noget om resultatet af den 4. sag. Eventualforpligtelsen for denne sag er ikke opgjort på tidspunktet for udarbejdelse af aftaleudkastet, idet der ikke er truffet afgørelse om erstatning.
5. Ansatte
Det til bo- og beskæftigelsestilbuddets drift, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, direkte henførbare personale er specificeret i bilag 3. Af det herfra overførte personale på i alt 38,62 stillinger er 2,0 ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår.
Identifikation af institutionspersonalet er foretaget ved træk i lønsystemet. Der vil senere i 2012 på ny blive foretaget et træk i lønsystemet, således at kommunen inden overtagelsesdagen modtager en aktuel opgørelse over det fastansatte personale på tilbuddet.
Hertil kommer estimeringen af overhead-stillinger, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 2., som også fremgår af bilag 3. Estimeringen er foretaget af Region Hovedstadens Psykiatri som i regnskabsåret 2011 havde driftsansvaret for Skibbyhøj.
Identifikation af direkte og indirekte henførbart personale har taget udgangspunkt i en beregning af de forholdsmæssige andele af den centrale administration, som varetager henholdsvis direkte og indirekte henførbare opgaver i forhold til tilbuddet.
Specifikationen fremgår af bilag 3. Der overføres ikke konkrete medarbejdere fra overheadstillinger.
Kommunen indtræder pr. overtagelsesdagen i Region Hovedstadens rettigheder og forpligtelser i forhold til personalet, jfr. herved lov om medarbejderes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse og § 186, stk. 3, i lov om social service. De overførte
tjenestemænd overgår i henhold til § 186, stk. 5, i lov om social service til ansættelse i kommunen på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. I henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 1, får tjenestemænd ved pensionering udbetalt pensionen fra Frederikssund Kommune, idet pensionsudgiften deles mellem region og kommune i henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 2 og 3.
Tjenestemandsforpligtelsen for det overførte personale, som i bilag 1 er ansat til kr. 0 i henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 3, udgør i henhold til Region Hovedstadens
foreløbige regnskab for 2011 i alt kr. 4.264.396, jfr. bilag 1. Forpligtelsen er identificeret pr. 31. december 2011 gennem træk i Sampensions system og regionens lønsystem.
Når aftale er indgået mellem kommunen og regionen, varsles personalet om overflytning til ny ansættelsesmyndighed, jfr. lov om medarbejderes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Når aftale er indgået, udveksles de detaljerede oplysninger, som er nødvendige for udfærdigelse af nye ansættelsesbreve for det overførte personale, samt nødvendige løn- og pensionsoplysninger mellem regionen og kommunen.
Frederikssund Kommune varetager lønudbetalingen fra og med overtagelsesdagen.
6. Kompensation
Kompensationsbeløb, jf. pkt. 3, litra c, i regionens favør betales ved overdragelsen i form af, at kommunen overtager en tilsvarende andel af regionens langfristede gæld. Gælden, for hvilken kommunen udsteder et gældsbrev til regionens kreditor for det pågældende lån, afdrages og forrentes på samme vilkår, hvorpå regionen hidtil har forrentet og afdraget gælden i
forhold til det underliggende gældsforhold.
Kommunen afholder udgifterne ved bo- og beskæftigelsestilbuddets overdragelse i form af stempelafgift for skøde og pantebreve samt tinglysningsafgifter og udgifterne i forbindelse med gældsovertagelse vedrørende kompensationsbeløbet.
Region Hovedstaden fremsender skøde på ejendommen.
Kompensationsbeløbet opgøres endeligt, når godkendt regnskab 2012 for Region Hovedstaden foreligger, og når resultatet af de matrikulære frastykninger foreligger. Kompensationsbeløbet forrentes fra overtagelsesdagen.
7. Forholdet til rammeaftalen
Kommunen er, jfr. herved § 186, stk. 2, nr. 1, i lov om social service, forpligtet til at
lade bo- og beskæftigelsestilbuddets pladser stå til rådighed for regionens øvrige kommuner i det omfang, det fremgår af den rammeaftale, der årligt indgås mellem kommunerne og regionen om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter serviceloven.
8. Samarbejde i 2012
I 2. halvår af 2012 etableres der et praktisk samarbejde imellem hhv. ledelsen på Skibbyhøj, Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden med henblik på at forberede kommunens varetagelse af tilbuddet og på at drøfte konkrete spørgsmål i forbindelse hermed.
Påtegning fra Region Hovedstadens revisor vedlægges som bilag 4.
Underskrifter:
Region Hovedstaden Frederikssund Kommune
Hillerød, den Frederikssund, den
…………………………….. ……..…………………………..
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx NN
Regionsrådsformand Borgmester
Bilag:
1. Oversigt over aktiver og passiver
2. Oversigt over rettigheder og pligter
3. Oversigt over ansatte
4. Revisionspåtegning
Region Hovedstaden - Handicap Aktiver og passiver
Identifikation fra anlægskartotek
Bilag 1
Evt. note
Yderligere oplysninger
Værdi i kr.
nr.
Skibbyhøj
Aktiver:
Fysiske aktiver | |||
Ejendom | 3221000 Birkevej 6 A-B, 4050 Skibby 9 B, 9AD, 9K, 9L, 9H, 9R, 9AC, 9AT & 10Z Skibby 3221003 | 15.400.000 | 1+2 |
3221006 | |||
3221009 | |||
Ejendom | 3221001 Bakager 8, 4050 Skibby 10 AS, Skibby 3221004 | 940.000 | 1 |
Ejendom | 3221002 Bakager 18, 4050 Skibby 9i Skibby 3221005 | 1.650.000 | 1 |
Bil | 3221008 SC 90 724 | 0 | |
Bil | HF 25 961 | 80.000 | |
I alt | 18.070.000 | ||
Finansielle aktiver | |||
Kontante beholdninger | 0 | 3 | |
Indskud i pengeinstitutter | 0 | 3 | |
I alt | 0 | ||
I alt | 18.070.000 | ||
Passiver (direkte henførbare): | |||
Kortfristet gæld | Feriepengehensættelse | 2.256.829 | 4 |
I alt | 2.256.829 |
I alt (aktiver ÷ passiver) 15.813.171
Kompensationsbeløb (afregnes ved overtagelse af langfristet gæld) 15.813.171
1) Da ejendommene er anskaffet før 1/1-1999 skal der iflg. Bekendtgørelsen ske opgørelse til den senest foreliggende off. Ejendomsvurdering incl. evt. årsregulering. Ovenstående tal er opgjort pba 2010-vurderinger samt årsregulering for statsejendommene og for de to beboelsesejendomme for vurderingen for 2011 (pr. 16. april 2012)
2) Det bemærkes desuden at der pågår matrikulær frastykning fra denne ejendom fsva 9h og del af 9b
3) De kortfristede poster er udeladt af opgørelsen da de vedrører aktiviteter i regionens tid hvorfor de forventes at indgå i regionens regnskab. Parterne aftaler at samarbejde om en korrekt adskillelse mellem gammelt og nyt år i bogføringen og kommunen sørger for at de i den forbindelse nødvendige systemforudsætninger m.v. er på plads i tide hertil.
4) Feriepengeforpligtelsen er opgjort pr. 31/12-2011, men vil løbende ændre sig
Tjenestemandspensionsforpligtelser ult. 2012:
Indgår ikke i afregningen. Ved pensionering betaler regionen og kommunen hver sin andel af den løbende pension.
kr 4.264.396
Eventualforpligtelse vedr. arbejdsskader: Der er side 2007 anmeldt 4 arbejdsskader på Skibbyhøj, men ikke opgjort erstatninger, hvorfor disse ikke er medtaget som passiv-poster
Bilag 2 Oversigt over rettigheder og pligter på Skibbyhøj
Ejerforhold | Beskrivelse | Modpart | Startdato og varighed | Optioner | Bemærkninger | Årlig anslået værdi (Alle beløb er excl. moms) |
Skibbyhøj | Gaskedler | Lygas | 07.09.11 årligt | serviceaftale | 11.432,00 | |
Skibbyhøj | Ventilation Birkehuset | Smock ventilation | 14.10.11 2xårligt | serviceaftale | 2.700,00 | |
Skibbyhøj | ABA anlæg boligerne | Kemp/lauritzen | 01.03.2010 lovpligtig | abm.aftale | 8.964,00 | |
Skibbyhøj | Insp. Af brandsikrinsanl. | DBI | 25.08.10 lovpligtig | serviceaftale | 3.988,00 | |
Skibbyhøj | Autolift, | Stenhøj | årligt/lovpligtig | 1.250,00 | ||
Skibbyhøj | Kompressor, sn/au | Top Trykluft | årligt/lovpligtig | 5.900,00 | ||
Skibbyhøj | Porte, laden, au | Nassau | årligt/lovpligtig | 4.300,00 | ||
Skibbyhøj | Kopimaskine | Konica | årligt | serviceaftale | 7.930,00 | |
Skibbyhøj | Tlf.anlæg | Relacom | årligt | serviceaftale | 14.588,00 | |
Skibbyhøj | Hjemmeside | Click-a-site | årligt | abm. | 5.207,00 | |
Skibbyhøj | Autohjælp,bygninger | Falck | årligt | abm | 25.302,00 | |
Skibbyhøj | Beboertransport | Falck | årligt | abm. | ||
Skibbyhøj | Beredskabsplan | Falck | årligt | abm. | ||
Skibbyhøj | Telefoner | TDC | årligt | abm. | 18000,00 | |
Skibbyhøj | Bredbånd (beboernet) | Fullrate | årligt | abm. | 6936,00 | |
Skibbyhøj | Måtter | xtra måtterservice | årligt | serviceaftale, 4 år. | 36400,00 |
Samlet pris hos falck 2011 Beboertranport vil stige fra 2500- kr. til 42000,- i 2012.
Skibbyhøj | Avis +blade | Politikken,hobby,m.m. årligt | abm. | 5897,00 | ||
Skibbyhøj |
30-05-2012 BILAG 3]
Region Hovedstaden - Den Sociale Virksomhed | |||||||
Personalefordeling som følge af kommunal anmodning om overtagelse af tilbud jf. Servicelovens § 186 | |||||||
Beløb i 1.000 kr. | |||||||
Institutioner overført samlet | |||||||
Heraf TJM | Andel af | ||||||
* Årsværk | Lønsum | * Årsværk | Fællespuljer | ||||
Skibbyhøj | 38,00 | 00.000.000 | 2,00 | ||||
Øvrige medarbejdere fordelt efter bekendtgørelsens § 2, stk 1 | |||||||
Medarbejdernr. | Medarbejder | Afdeling | ***Stilling | OK/TJ | Tj. tid | Årsløn | ** Lønsum |
477.000 | |||||||
Medarbejdere fordelt efter bekendtgørelsens § 2, stk 2 | |||||||
Medarbejdernr. | Medarbejder | Afdeling | Stilling | OK/TJ | Tj. tid | Årsløn | ** Lønsum |
321.000 | |||||||
* Årsværk er baseret på faktisk forbrug jvf udtræk 21/3 12 | |||||||
** Lønsummen er beregnet af Region Hovedstaden - Psykiatrien | |||||||
*** Xxxxx xxxxxxxxxx er ikke beregnet, da grundlaget for lønsummen er udregnet af psykiatrien |
1