Indhold

Nærværende rapport udgør Københavns Universitets årsrapportering 2020 for ydelsesaftalen Ressource- og sam- fundsøkonomi indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Københavns Universitet (KU) om forsknings- baseret myndighedsbetjening. Formålet med denne årsrapportering er at give et overblik over den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har leveret til MFVM inden for ydelsesaftalen Ressource- og samfundsøkonomi i 2020.

Ydelserne i relation til ydelsesaftalen Ressource- og samfundsøkonomi er målrettet følgende faglige kompetenceom- råder:

1. International økonomi og politik inden for landbrug og fiskeri

2. Fødevareforbrug, sundhed og velfærd

3. Fødevareproduktion, teknologi og markedsforhold

4. Analyser af samfundsøkonomiske konsekvenser af national og EU-regulering

5. Fiskeriøkonomi og forvaltning

6. Økonomisk modellering

7. Værdisætning af miljøeksternaliteter og andre ikke-markedsomsatte goder

8. Design af virkemidler til regulering

9. Skov- og landskabsøkonomi, -planlægning og politik

10. Internationale aftaler om handel og naturressourcer på skovområdet

I denne afrapportering ses på det samlede indsatsområde: Ressource- og samfundsøkonomi.

2. Økonomisk rapportering

2.1 Opsummering

Rammebevillingen på 16,7 mio. kr. blev udnyttet til fulde i 2020. Det bemærkes, at tilkøb/særbevilling fra MFVM af projekter relateret til ydelsesaftalen Ressource- og Samfundsøkonomi var på samme niveau som i 2019. Det observe- res også, at forskningsandelen på ydelsesaftalen er 47 %, hvilket er på niveau med andelen i 2018, mens den i 2019 var på 43 %.

2.1.1 Definitioner

Indtægter (tabel 1)

• MFVM rammebevilling (ekskl. særbevilling): Rammebevilling som afsat på Finansloven.

• MFVM særbevilling: Bevillinger ud over rammebevillingen i medfør af politiske aftaler, som er på Finansloven eller aktstykke.

• MFVM tilkøb: Xxxxxx tildelt universitetet fra MFVM uden konkurrenceudsættelse

• MFVM Konkurrence: Xxxxxx tildelt universitetet efter konkurrenceudsættelse. For eksempel GUDP, MUDP, DAN- CEA, udbud og andre konkurrenceudsættelser

• Andre indtægter (ekskl. xxxxxxxxxxxxxx xxxxxx): Xxxxxx fra andre finansieringskilder, herunder EU, Innovations-

fonden mv., som er relevante for ydelsesaftalen. Der medregnes ikke midler fra universitetet selv.

Omkostninger (tabel 2)

• Direkte omkostninger: Der henvises til Bilag 1.

• Indirekte omkostninger: Der henvises til Bilag 1.

Anvendelse af MFVM’s rammebevilling (tabel 4 og 5)

• Rådgivning (inkl. overvågning og beredskab): Den rådgivning der er aftalt på arbejdsprogrammet.

• Forskning: Den resterende del af bevillingen, der udgør forskning.

Ovenstående skal svare til definitionerne anvendt i ydelsesaftalerne.

2.2 Regnskabsmetode

Afrapporteringen dækker over aktiviteter relateret til tre underlæggende bevillinger dækkende over:

• Opgaver i relation til fødevareøkonomi

• Opgaver i relation til skovøkonomi og –politik

• Opgaver i relation til samfundsøkonomi

Dette indebærer, at vilkårene i aftalerne er forskellige, herunder såvel andel afsat til rådgivning, forskning og dækning af indirekte omkostninger.

Regnskabsmetoden for myndighedsdelen anvendt i indeværende afrapportering baserer sig således på aftalernes grundvilkår, samt den anvendte tid og den afledte lønomkostning heraf. Den anvendte tid er den registrerede tid, som IFROs medarbejdere har anvendt på myndighedsopgaver i 2020, samt den anvendte tid på forskning af relevans for aftalens kompetenceområder.

For eksternt finansierede projekter anvendes de i KUs regnskabssystem registrerede indtægter, løn- og driftsomkost- ninger samt indirekte omkostninger i form af overhead dækkende regnskabsåret 2020. I bilag 1 er angivet de afrappor- terede taggede forskningsprojekter for IFRO.

Metoden for den økonomiske afrapporteringen for den del af aftalen tilknyttet Århus Universitet baserer sig på den regnskabspraksis, som AU anvender i forbindelse med afrapporteringen af deres aftaler generelt. I bilag 2 er angivet de i afrapporteringen taggede forskningsprojekter for AU.

2.3 Økonomisk afrapportering 2020

Tabel 1-5 opsummerer nedenstående en række økonomiske indikatorer for indsatsområdet Ressource- og samfunds- økonomi i ydelsesaftalen/rammeaftalen.

Tabel 1. Indtægter 2018-2020 (mio. kr.)
Indtægter (årets priser)	Indsatsområde	2018	2019	2020
MFVM Rammebevilling (ekskl. særbevil- ling)	I alt	16,4	16,5	16,7
	Ressource- og samfundsøkonomi
	IFRO, KU	13,8	13,9	14,1
	ENVS, AU	2,6	2,6	2,7
MFVM særbevilling	I alt	0,0	0,0	0,8
	Ressource- og samfundsøkonomi
	IFRO, KU	0,0	0,0	0,8
	ENVS, AU	0,0	0,0	0,0
MFVM tilkøb	I alt	0,4	1,6	0,8
	Ressource- og samfundsøkonomi
	IFRO, KU	0,4	1,3	0,8
	ENVS, AU	0,0	0,3	0,1
MFVM Bevilling i alt	I alt	16,8	18,1	18,4
= MFVM Rammebevilling + MFVM Særbevil- ling + MFVM tilkøb	Ressource- og samfundsøkonomi
	IFRO, KU	14,2	15,2	15,6
	ENVS, AU	2,6	2,9	2,7
MFVM Konkurrence	I alt	1,7	1,5	0,6
	Ressource- og samfundsøkonomi
	IFRO, KU	1,7	1,0	0,6
	ENVS, AU	0,0	0,5	0,0
Andre indtægter (ekskl. universitetets mid- ler)	I alt	21,5	20,6	19,2
	Ressource- og samfundsøkonomi
	IFRO, KU	16,8	17,2	13,8
	ENVS, AU	4,7	3,4	5,4
Indtægter i alt	I alt	40,0	40,2	38,1
= MFVM Bevilling i alt + MFVM Konkurrence	Ressource- og samfundsøkonomi
+ Xxxxx indtægter	IFRO, KU	32,7	33,4	30,0
	ENVS, AU	7,3	6,9	8,1
Gearingsfaktor	I alt	142%	134%	119%
= (Andre indtægter + MFVM konkurrence)	Ressource- og samfundsøkonomi
/ MFVM Rammebevilling	IFRO, KU	134%	131%	102%
	ENVS, AU	181%	152%	205%

Note: Det har for 2018 kun være muligt for IFRO at opdele i MFVM Tilkøb og MFVM Konkurrence. Fra 2019 har såvel IFRO som AU haft mulighed for at opdele i MFVM Tilkøb og MFVM Konkurrence.

Indtægterne i alt faldt en smule fra 2018 til 2019 fra 40,2 mio. kr. til 38,1 mio. kr. MFVM Bevilling i alt steg fra 18,1 mio. kr. i 2019 til 18,4 mio. kr. i 2020, men modsat var der en nedgang i såvel MFVM Konkurrence samt Andre indtægter.

Tabel 2. Omkostninger 2018-2020 (mio. kr.)
Omkostninger (årets priser)	Indsatsområde	2018	2019	2020
Direkte omk. I alt	I alt	34,0	33,2	30,5
	Ressource- og samfundsøkonomi
	IFRO, KU	27,2	27,2	24,4
	ENVS, AU	6,8	6,0	6,1
Heraf MFVM bevilling	I alt	12,3	13,0	13,1
	Ressource- og samfundsøkonomi
	IFRO, KU	10,4	10,4	10,4
	ENVS, AU	1,9	2,6	2,7
Indirekte omk. i alt	I alt	12,1	12,3	11,4
Omkostninger i alt	I alt	46,1	45,5	41,9
= Direkte omk. + Indirekte omk.	Ressource- og samfundsøkonomi
	IFRO, KU	34,8	35,5	34,9
	ENVS, AU	11,3	9,9	10,1
Samlet overhead sats	I alt	36%	37%	37%
= Indirekte omk.i alt / Direkte omk i alt.	I alt	36%	37%	37%

De direkte omkostninger er faldet for IFRO, jf. tabel 2, primært grundet et tilsvarende fald i indtægterne fra de eksternt finansierede projekter, som afrapporteres som en del af denne årsrapport.

Tabel 3. Resultat 2018-2020 (mio. kr.)

2018

2019

2020

Resultat i alt (årets priser)

= Indtægter i alt – Omkostninger i alt

-6,1

-5,2

-3,7

Note: Et negativt resultat angiver universitetets medfinansiering af området.

Det ses af tabel 3, at resultatet i alt var på -5,2 mio. kr. i 2019 og -3,7 mio. kr. i 2020. Det negative resultat skyldes overvejende medfinansieringsforpligtigelsen på de afrapporterede forskningsprojekter.

Tabel 4. Anvendelsen af MFVM’s Rammebevilling 2018-2020 (mio. kr.)
	Indsatsområde	2018	2019	2020
Rådgivning i alt	I alt	8,8	9,4	8,9
	Ressource- og samfundsøkonomi
	IFRO, KU	7,8	7,5	7,4
	ENVS, AU	1,0	1,9	1,5
Forskning i alt	I alt	7,9	7,2	7,8
	Ressource- og samfundsøkonomi
	IFRO, KU	6,3	6,5	6,6
	ENVS, AU	1,6	0,7	1,2
Anvendelse I alt	I alt	16,7	16,6	16,7
= Rådgivning i alt + Forskning i alt	Ressource- og samfundsøkonomi
	IFRO, KU	14,1	14,0	14,1
	ENVS, AU	2,6	2,6	2,7
Forskningsandel i pct.	I alt	47%	43%	47%
= Forskning / Anvendelse i alt	Ressource- og samfundsøkonomi	47%	43%	47%

Rammebevillingen var i 2020 på 16,7 mio. kr. og omkostninger på 16,7 mio. kr., mens den i 2019 var på 16,5 mio. kr. med omkostninger på 16,6 mio. kr. Bevillingen er derfor fuldt udnyttet i 2020, mens der i 2019 var et mindre merforbrug. Rammebevillingens anvendelse på henholdsvis rådgivning og forskning er gengivet i tabel 4. Mindre forskydninger observeres over perioden fra 2018-2020. I 2019 udgjorde rådgivningsandelen en smule mere end i 2018 og 2020. I 2018 og 2020 var forskningsandelen på 47 %, hvilket er en smule fra den ligelige fordeling, som anbefales.

Tabel 5. Anvendelsen af MFVM’s Rammebevilling 2018-2020 (mio. kr.)
	2018	2019	2020
Rådgivning i alt	8,8	9,4	8,9
Heraf direkte omk.	6,6	6,8	6,4
Heraf indirekte omk.	2,2	2,6	2,4
Forskning i alt	7,9	7,2	7,8
Heraf direkte omk.	6,2	5,2	5,6
Heraf indirekte omk.	1,7	2,0	2,3
Anvendelse I alt	16,7	16,6	16,7
Heraf direkte omk.	12,7	12,0	12,0
Heraf indirekte omk.	3,9	4,7	4,7
Overhead sats for MFVM-bevilling = Indirekte omk. / direkte omk.	31%	39%	39%

Rammebevillingens anvendelse udspecificeret på henholdsvis direkte og indirekte omkostninger er gengivet i tabel 5. Overheadsatsen ses at ligge på samme niveau som i 2019.

3. Faglig rapportering

Den faglige rapportering opsummerer den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der er gennemført af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi i 2020 i henhold til Ydelsesaftalen Ressource- og samfundsøkonomi

Ved en gennemgang af arbejdsprogrammerne er der foretaget en vurdering af de planlagte opgaver ud fra om:

1. Opgaven er gennemført

2. Opgaven er delvist gennemført

3. Opgaven er ikke gennemført

4. Ny opgave uden for arbejdsprogrammet (men inden for aftalen)

Nedenstående giver tabel 6 et overblik over antal opgaver i Ydelsesaftalen Ressource- og samfundsøkonomi for hver kategori og status for disse.

Tabel 6. Status for opgaver indeholdt i Ydelsesaftalen Ressource- og samfundsøkonomi 2020

Indsatsområde	Gennem- ført (kate- gori 1)	Delvist gennem- ført (kate- gori 2)	Ikke gen- nemført (kategori 3)	Heraf ikke bestilt (kategori 3)	Ny opgave (kategori 4)	I alt (kate- gori 1+2)
Ressource- og samfundsøkonomi	29	6	5	5	7	35

Samlet er det opfattelsen, at opgaverne indeholdt i ydelsesaftalen Ressource- og samfundsøkonomi er forløbet til- fredsstillende. I Bilag 3 forefindes oversigt med status over de enkelte opgaver, herunder hvor der er foretaget større justeringer eller omdisponeringer

3.1 Ressource- og samfundsøkonomi

Opgaverne på AP2020 er gennemført uden nævneværdige udfordringer, og der er stor gensidig tilfredshed med sam- arbejdet. Der blev i sommeren gennemført en større omprioritering, idet der var en række større projekter, som var knyttet til at understøtte forhandlinger om landbrugets klimatilpasning. Men da disse forhandlinger blev udskudt til 2021, blev hovedparten af midlerne omprioriteret dels til andre projekter og dels til ny projekter. Dette proces foregik i en god dialog og fælles forståelse. Dette er baggrunden for den relativt mange røde markeringer. Et enkelt projekt blev aflyst,

da det grundet en meget tæt tilknytning til politiudvikling blev vurderet bedst håndteret i ministeriets økonomiske ana- lysegruppe. Derudover er de nogle projekter, som grundet sen igangsættelse eller mangel på tilvejebringelse af nød- vendigt grundlag først afsluttes i 2021. Dette er også gjort i gensidig forståelse og årsagerne kan typisk henføres til, at opgaven ar afhængig af leverancer fra andre ydelsesaftaler, som var blevet forsinket.

3.2 Status på udmøntning af de strategiske sigtelinjer

De strategiske sigtelinjer blev revideret/opdateret i 2020. Selv om der naturligt er forskellige områder, hvor der er særlig opmærksomhed fre år-til-år, passer sigtelinjerne fortsat overens med de opgaver, som falder under aftalen

4. Øvrige aktiviteter

4.1 Synergi, internationale samarbejde og inddragelse af eksterne parter

I forhold til denne aftale er der både en væsentlig synergi imellem de enkelte strategiske sigtelinjer, men også til myn- dighedsaftaler både på KU’s andre institutter (IGN og husdyrvidenskab), Au og DTU. Dette kommer til udtryk både i opgaver på årets aftale og samarbejder omkring allonger til aftalen.

KU/IFRO og AU/DCE en række aktiviteter, som danner grundlag for leverancer på højeste faglige niveau og formidling heraf til omverdenen, som har betydning for den forskningsbaserede myndighedsbetjening inden ressource- og sam- fundsøkonomi. KU/IFRO har også fokus på at udnytte synergieffekter på tværs af ydelsesaftalerne og inddrage tvær- faglige kompetencer i løsningen af specifikke opgaver, og AU/DCE har fokus på koordinering med ydelsesaftale vedr. Vand og Natur. I 2020 er dette især tilstræbt både for KU-/FRO og AU/DCE inden for projekterne vedr., vandrammedi- rektivet. KU/IFRO og AU/DCE samarbejder herudover med andre universiteter og institutter med det formål at udnytte komplementære kompetencer. Parterne samarbejder i tillæg hertil med eksterne parter både omkring konkrete opgaver og gennem udvalg, fora, paneler, m.v.

Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed

Både AU og KU har et omfattende antal internationale samarbejder og internationale samarbejdsprojekter af relevans for kompetencerne, som dækkes af aftalen om og ressource- og samfundsøkonomi. Eksempler er samarbejde i EU projekter, BONUS projekter samt andre nordiske projekter bl.a. samarbejdet med HELCOMs ekspertnetværk.

Idet aftalen dækker fagområderne jordbrugs-, skovbrugs og miljøøkonomi er der en lang tradition for tværvidenskabeligt arbejde og et omfattende net af projektinitierede og uformelle samarbejdsrelationer til de naturvidenskabelige fagom- råder. Dette netværk - og den indsigt i de naturvidenskabelige fagområder – er en central forudsætning for løsning af opgaverne inden for aftalen. Samarbejdet med fx Statens Naturhistoriske Museum, Institut for Geovidenskab og Na- turressourcer og Institut for Planter og Miljø (alle på KU) samt DCE’s naturvidenskabelige forskergrupper og DCA (begge på AU), DTU-Aqua, samt private parter som SEGES, Dansk Skovforening mf. sker løbende i en række projek- ter. Viden og tilgange herfra har en værdifuld synergieffekt med opgaverne på ydelsesaftalen, der muliggør effektiv løsning af de ofte ressourcemæssigt begrænsede opgaver på aftalen. Et yderligere eksempel på dette er det veletab- lerede samarbejde med AUs naturvidenskabelige medarbejdere omkring klima, næringsstoffer og proteinkilder. Der har kun i begrænset omfang været projekter på selve MFVM bevillingen med formel inddragelse af eksterne parter, og ingen, der har trukket økonomiske ressourcer.

Internationale samarbejder

Der er betydelig synergi mellem opgaverne på denne kontrakt og forskningsindsatsen på DCE og IFRO. Dette gælder både for Nordiske og EU forskningsprojekter (eksempelvis vandmiljø, økosystemydelser, bioøkonomi og præcisions- jordbrug), fondsfinansierede projekter (eksempelvis skov- og naturforvaltning). Af nyere projekter kan nævnes EU’pro- jekterne ”Robs4crops” og ”Environmental public goods From Farming through Effective Contract Targeting (EFFECT)”, samt projekt for Vejdirektoratet: ”Værdisætning af konsekvenser for natur og rekreative aktiviteter ved anlæg af motor- veje gennem naturområder”. Desuden er der deltagelse i internationale netværk (OECD, The network of Agricultural Economics Research Institutes and Agencies (AERIAS)), samt rådgivningskomitéer som EU Kommissionens rådgi- vende komité for fiskerispørgsmål (Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries, STECF) samt HEL- COMs arbejdsgruppe for økonomiske og sociale analyser (ESA).

Inddragelse og samarbejde med eksterne parter

Der en del eksempler på projekter med inddragelse af eksterne interessenter og samarbejdspartnere, eksempelvis opgaverne vedr. landbugsfremskrivning, bioøkonomi, vandmiljø, og pesticidhandlingsplan.

Indikator	År	Ressource- og samfundsøkonomi	I alt
Antal opgaver i arbejdsprogrammet m. inddragelse af faglige bi- drag fra eksterne parter (tiltag 2-5) jf. modellen i rammeaftalen.	2021
	2020	2	2
	2019
	2018	3	3
	2017	2	2

Tabel 7 viser niveauet af inddragelse af eksterne parter. Tabel 7. Samarbejde med eksterne parter

4.2 Impact og rekruttering

De nuværende og fremtidige kompetencer inden for de ydelsesaftalernes faglige områder er afhængige af meritering, rekruttering og uddannelsesaktiviteter. Idet myndighedsarbejdet er veletableret både på KU og AU igennem en lang årrække, er der en naturlig sammenhæng imellem rekruttering af medarbejdere til både forskning og udredning. Dette iagttages også ved opslag af stillinger, hvor der både rekrutteres personer, som både kan varetage forsknings- og udredningsopgaver, samt hvor dækningen af de enkelte kompetenceområder under ydelsesaftalen sikres. Desuden anvendes udredningsopgaver aktivt ved forskningsformidling og i undervisningen på bachelor- og kandidatuddannel- ser. En lang række forskningsaktiviteter understøtter også myndighedsbetjeningen, idet der i flæng kan nævnes pro- jekter om vandområdeplaner og bedriftsmodeller, værdisætning og cost-benefit analyser, virkemidler og reguleringsin- strumenter, præcisionsjordbrug, internationale fødevaremarkeder, landbrugets arrondering, mv.

5. Kvalitetssikring

5.1 Beskrivelse af procedurer for kvalitetssikring samt evt. nye tiltag

KU/IFRO er ansvarlig for den faglige kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Den sektorrela- terede forskning er underlagt samme kvalitetssikring som universitetets øvrige forskning samt KUs retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening. I tillæg hertil fastlægger KU/IFRO retningslinjer for kvalitetssikring af forsk- ningsleverancer.

I tillæg hertil opsummeres KU/IFRO’s redegørelse for kvaliteten af bestillinger og leverancer, der er gennemført af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi i 2018 i henhold til ydelsesaftalen Ressource- og Samfundsøkonomi. De opgaver under ydelsesaftalen som udføres under ledelse af forskere fra AU følger kvalitetssikringsprocedurerne ved AU/DCE. Disse kvalitetssikringsprocedurer er beskrevet i Kvalitetsledelsessystem for myndighedsrådgivning ved ST, Aarhus Universitet. Desuden følges og bidrages til de danske universiteters udvikling af retningslinjer for forsknings- baseret myndighedsbetjening.

5.2 Kvalitet af bestillinger og leverancer

Alle bestillinger modtaget gennem forskningsbanken og gennemlæses af IFROs myndighedskoordinator med henblik på at sikre overensstemmelse med aftalens rammer (de strategiske sigtelinjer) samt sikre at retningslinjer for frihed i opgaveløsningen overholdes. De enkelte tilfælde, hvor der kan rejses spørgsmål, løses dette i en konstruktiv dialog imellem parterne.

5.3 Beskrivelse af procedurer for kvalitetssikring samt evt. nye tiltag

I løbet af 2018 og 2019 har KU ved fakulteterne SUND og SCIENCE gennemført et stort arbejde med at udvikle og implementere en håndbog til kvalitetssikring af forskningsbaseret rådgivning. Der har i den forbindelse været foretaget en intern audit på KU af anvendelsen af håndbogen og dens praktiske anvendelse, som danner grundlag for fortsat opmærksomhed på de formelle rammet omkring opgaveløsningen. KUs kvalitetssikringshåndbog kan findes her: xxxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx/.

I den samme periode har AU ved AU – SciTech, og efterfølgende i det nye fakultet AU-Tech, gennemført en revision og videreudvikling af kvalitetsledelsessystemet, som nu består af kvalitetspolitik og en samling af konkrete procedurer, som beskriver, dels hvordan medarbejdere skal forholde sig ved de enkelte led i opgaveløsningen og dels, hvordan systemet løbende evalueres og forbedres. De forskellige dele af kvalitetsledelses-systemet kan findes beskrevet her: xxxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx/

5.4 Kvalitet af bestillinger og leverancer

Langt de fleste projekter er forløber uproblematisk og blev bestilt og udført planmæssigt til både opdragsgiver og op- gaveløsers tilfredshed. Dog er der nogle projekter, hvor igangsættelsen blev udskudt for længe, hvilket primært skyldes, at aktualiteten var nedjusteret. Dette var genstand for opmærksomhed i 2018 og denne opmærksomhed er fortsat i 2019 og 2020, hvilket har ført til den ønskede ændring bl.a. i arbejdsbyrden over året samt givet mulighed for en mere fleksibel re-allokering af frigjorte ressourcer. For de projekter, hvor der har været foretaget sammenlægninger eller justeringer, er dette sket i en god dialog og i gensidig forståelse.

Document Metadata

Table of Contents

Indhold

Document Metadata