Falck Bil/MC Plus
Falck Bil/MC Plus
Nedenstående abonnementsbetingelser gælder i tillæg til de generelle abonnementsbetingelser, hvorfor der også henvises til disse.
Dækningsgruppe 1001-1 og 1201
– Person-/vare-/lastvogn max. 3,5 t. totalvægt. Op til 8 pers. + fører
– Motorcykel
– Scooter
Hvilke køretøjer og personer dækker -abonnementet?
Abonnementsdækket køretøj/køretøjer:
Abonnementet dækker det eller de køretøjer, som er registreret på din abonnementskontrakt. Udenlandsk indregistrerede køretøjer er kun dækket i Danmark. Hvis du i abonnementsperioden skifter dit køretøj ud med et tilsvarende køretøj, så dækker abonnementet i stedet dit nye køretøj. Det kræver dog, at du giver Falck besked om udskiftningen. Hvis dit køretøj er midlertidigt ude af drift, dækkes et midlertidigt benyttet køretøj af abonnementet forudsat, at du har givet besked til Falck om det midlertidige køretøj.
Hjælp til køretøjet i Danmark
Starthjælp/driftsstop/nedbrud
Der ydes assistance ved driftsstop eller uheld, der er sket i Danmark, og som gør, at køretøjet ikke kan køre videre ved egen hjælp. Der ydes også assistance ved anmeldt tyveri, eller hvis føreren af køre- tøjet ikke selv er i stand til at køre på grund af sygdom eller tilskade- komst.
Assistance ydes enten i form af udbedring af skaden på stedet eller i form af bjærgning, transport, starthjælp eller brændstofudbringning. Eventuelt udleverede reservedele samt brændstof betales af kunden.
Du vælger selv, om det havarerede køretøj skal transporteres til et værksted, din bopæl eller et andet bestemmelsessted i Danmark. Skal køretøjet repareres, transporterer vi det også gerne fra værksted til værksted.
Kræver transporten færgesejlads eller transport over Storebælt, benyttes allerede indkøbt billet, hvis en sådan foreligger.
Ved gentagne tilfælde af startsvigt/driftstop på grund af dårlig ved- ligeholdelse af køretøjet, forbeholder Falck sig retten til at afvise fortsatte assistancer.
MinutGaranti
Er der brug for umiddelbar assistance, giver Falck en MinutGaranti på 45 minutter. Det betyder, at Falck ankommer til køretøjet senest 45 minutter efter, føreren har kontaktet os og bedt om assistance. MinutGarantien kræver, at føreren venter ved køretøjet.
Er der ikke brug for umiddelbar assistance, kan det i stedet aftales hvornår assistancen finder sted.
MinutGarantien gives alene på kørsel frem til assistancestedet.
MinutGarantien gælder ikke i tilfælde af Force Majeure, som be- skrevet i de generelle abonnementsbetingelser.
Opfylder Falck ikke MinutGarantien, har kunden ret til en kompensa- tion på kr. 100,-. Der gives kun kompensation, hvis kunden gør op- mærksom på den manglende opfyldelse af MinutGarantien på tidspunktet for assistancens udførelse. Kompensationen vil blive modregnet betalingen for den næste abonnementsperiode. Der kan højst refunderes et beløb, svarende til den årlige abonnementspris på dit Falck Bil/MC abonnement.
Døroplukning
Abonnementet dækker også oplukning af bildøre. Hvis Falck vurde- rer, at der er behov for at tilkalde en låsesmed, sker det på Falcks regning.
Persontransport
I tilfælde af driftsstop, uheld eller tyveri af køretøjet sørger Falck for, at køretøjets fører og passagerer bliver transporteret til enten bopæl eller et fælles bestemmelsessted i Danmark. Transporten sker i en Falck-bil, med offentlige transportmidler eller i en hyrevogn, alt efter Falcks vurdering.
Hvis Falck vurderer, at det er rimeligt, kan fører og passagerer i stedet vælge at blive kørt til et hotel, hvor Falck betaler én overnatning inklusiv morgenmad.
Sygekørsel
Ved tilskadekomst eller pludselig opstået sygdom under kørsel bliver fører og passagerer kørt til nærmeste læge eller behandlingssted.
Lejebil i Danmark
Hvis dit køretøj bryder sammen under kørsel i Danmark og skal transporteres på værksted, kan Falck tilbyde dig at leje en Falck ud- lejningsbil – Falck Bilen – til en fordelagtig pris.
Hvis Falck ikke har nogen Falck Bilen til rådighed, tilbyder Falck dig på samme vilkår at leje en tilsvarende udlejningsbil som Falck Bilen gennem et biludlejningsselskab, som Falck samarbejder med.
Ønsker du en større bil end Falck Bilen eller en varevogn, har du mulighed for igennem Falck at leje sådanne udlejningsbiler på særligt favorable vilkår efter gældende prisaftale mellem Falck og biludlejnings- selskabet. Udlejningen sker i henhold til biludlejningsselskabets gældende udlejningsbetingelser.
Falck Bilen
Falck Bilen er en mindre bil. Falck Bilen har ikke automatgear eller anhængertræk.
Betingelser for leje af Falck Bilen
Det er en betingelse for leje af Falck Bilen:
– at du er fyldt 21 år
– at du kan fremvise gyldigt kørekort, og har haft kørekort til bil i minimum 6 måneder
– at dit Falck abonnement er betalt
– at du indgår en skriftlig lejekontrakt med Falck.
Bestilling af Falck Bilen
Falck Bilen skal bestilles hos Falck samtidig med, at du bestiller trans- port af dit køretøj.
Falck sørger for, at du og eventuelle passagerer transporteres til Falck Bilen.
Erstatningskøretøjet for MC/scooter er også en bil.
Udlejningsbetingelser
Dagsprisen for leje af Falck Bilen inkluderer et fast antal km. pr. døgn samt en lovpligtig forsikring.
Ønsker du at leje Falck Bilen uden selvrisiko, kan du tegne en for- sikring mod et tillæg.
Falck Bilen udleveres i rengjort stand og med fyldt brændstoftank.
Falck Bilen returneres i pæn stand og med fyldt brændstoftank. Såfremt Falck Bilen ikke er fyldt op med brændstof, opkræver Falck et gebyr for påfyldning af brændstof.
Betaling skal ske med kreditkort eller dankort.
Falck forbeholder sig retten til at opkræve et depositum ved udlej- ning af Falck Bilen og ved en eventuel forlængelse af lejeperioden.
Falck Bilen må kun benyttes i Danmark. Det er dog tilladt at køre via Sverige til og fra Bornholm.
For øvrige betingelser samt priser henvises til Falck vagtcentral på tlf. (x00) 00 00 00 00 eller til priser og betingelser for leje af Falck Bilen på xxx.xxxxx.xx.
Gældende betingelser for leje af Falck Bilen fremgår ligeledes af lejekontrakten.
Påkrævet dokumentation
Ved bestilling af Falck Bilen skal du oplyse dit kørekortnummer og ved udleveringen af Falck Bilen skal du endvidere fremvise gyldigt, originalt kørekort. Dette gælder også for eventuelle medlejere af Falck Bilen.
Du skal ligeledes oplyse kortnummeret på dit kreditkort/dankort samt kontrolciffer og udløbsdato på kortet.
Sikkerhed for yderligere omkostninger
På lejekontrakten skriver du under på, at dit kreditkort/dankort må benyttes til at hæve beløb til dækning af eventuelle yderligere på- løbne omkostninger, herunder omkostninger til påfyldning af brænd- stof, pålagte bøder og afgifter, overkørte km., påkrævet klargøring, skader mv., som Falck bliver bekendt med efter afleveringen af Falck Bilen.
Forlængelse af lejeperioden
Ønsker du at forlænge den aftalte lejeperiode, skal du kontakte Falck inden lejeperiodens udløb.
Aflevering af Falck Bilen
Du er selv ansvarlig for at aflevere Falck Bilen til det aftalte tidspunkt på det aftalte afleveringssted.
• Falck yder ikke hjemtransport efter aflevering af Falck Bilen.
Hjælp til køretøjet i Europa
Der ydes assistance ved driftsstop eller uheld i Europa, som gør, at køretøjet ikke kan køre videre ved egen hjælp. Der ydes hjælp inden- for det geografiske Europa indtil Ural/Bosporous dog ikke Grønland, Island og Færøerne.
Assistance rekvireres ved opringning til Falck i Danmark på telefon (x00) 00 00 00 00.
Assistance ydes enten i form af udbedring af skaden på stedet eller i form af bjærgning, transport, starthjælp eller brændstofudbringning. Eventuelt udleverede reservedele samt brændstof betales af kunden.
Det havarerede køretøj transporteres til nærmeste værksted. Se dog afsnittet nedenfor vedrørende særlige regler for hjælp i Malmø-Ystad i Sverige.
Hjemtransport fra Malmø-Ystad
Ved driftsstop i Malmø-Ystad transporteres køretøjet, fører og pas- sagerer til værksted, bopæl eller et andet bestemmelsessted i Dan- mark eller Malmø-Ystad, efter kundens valg. Malmø-Ystad defineres som et område inden for en kørselsafstand af 25 km fra Øresundsbro-
ens betalingsanlæg, eller indenfor en kørselsafstand af 25 km fra vej E 65, det vil sige vejen fra Øresundsbroens betalingsanlæg til færge- havnen i Ystad.
Er der fastspændt en campingvogn eller trailer (som også er dækket af et Falck-abonnement) på køretøjet, transporterer Falck også campingvognen eller traileren til samme bestemmelsessted som køretøjet, under forudsætning af at den kan transporteres med samme Falck-bil som køretøjet.
Ved transport fra Sverige til Danmark, betaler kunden et beløb, sva- rende til en broafgift eller færgebillet til hhv. Amager eller Bornholm for det dækkede køretøj og eventuelt dækkede campingvogn eller trailer.
Døroplukning i Europa
Abonnementet dækker også oplukning af bildøre. Hvis Falck vurde- rer, at der er behov for at tilkalde en låsesmed, sker det på Falcks regning.
Sygekørsel i Europa
Ved tilskadekomst eller pludselig opstået sygdom under kørsel bliver fører og passagerer kørt til nærmeste læge eller behandlingssted.
Lejebil i Europa
Hvis køretøjet bryder sammen under kørsel i Europa og skal transpor- teres på værksted, kan du leje en lejebil hos et udlejningsfirma i op til 3 døgn, med et max. tilskud fra Falck på 500 kr. pr. døgn. Tilskuddet inkluderer fri kørsel og fuld forsikring, inden for beløbsrammen i den periode lejeaftalen varer. Det er en forudsætning for leje af lejebilen, at reparationen af kundens køretøj tager mere end 3 timer, men mindre end 3 arbejdsdage (maksimalt 5 dage inklusiv lørdage, søndage og helligdage). Endelig skal abonnementet være betalt, for at der kan lejes en lejebil. Lejebilen skal bestilles hos Falck, samtidig med at der bestilles transport af køretøjet.
Tilskuddet kan i stedet benyttes til hotelovernatning.
Lejebilen udlejes under de betingelser, som gælder for udlejningsfir- maet, og der henvises derfor til disse. Det er en betingelse for at leje en lejebil, at du er fyldt 21 år og har haft kørekort til bil i mindst 6 måneder.
I visse tilfælde kan biludlejningsfirmaet forlange et depositum ved udlejning af lejebilen. Depositum betales af kunden.
Du skal selv sørge for samt afholde omkostninger til transport til lejebilen.
Når lejeperioden er slut, er du selv ansvarlig for at aflevere lejebilen, samme sted som den blev lejet. Lejebilen skal leveres tilbage med fuld benzintank, hvis det fremgår af udlejningsfirmaets betingelser.
Hjemtransport
Hvornår dækker Falck?
Abonnementet dækker de personer, som er på bilferie i det eller de køretøjer, som står anført i abonnementskontrakten. Det er et krav, at de dækkede personer har et gyldigt sundhedskort (sygesikrings- bevis).
Falck Hjemtransport dækker bilferier, som varer op til 30 dage, og formålet med bilferien skal være omfattet af den offentlige rejsesyge- sikring. Hjemtransportdækningen gælder fra, at du forlader opholds- stedet/bopælen i Danmark for at starte bilferien og ophører igen, når du vender hjem til opholdsstedet/bopælen. Forsinkes din hjemkomst, og er du ikke selv skyld i det, forlænges Hjemtransportdækning i op til 48 timer ud over de 30 dage.
Falck Hjemtransport dækker EU og EØS, hvilket omfatter følgende: Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Holland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske Øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Xxx Xxxxxx, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.
Hvad dækker Falck Hjemtransport?
Falck arrangerer og dækker omkostninger til en medicinsk nødvendig og forsvarlig hjemtransport til en hjemadresse eller et behandlings- sted i Danmark for alle personer i bilen på bilferien. Falck dækker de skadetilfælde, som er omfattet af den offentlige rejsesygeforsikring. Ved tilskadekomst, akut sygdom eller alvorlig sygdom dækker Falck Hjemtransport følgende:
• Falck arrangerer og dækker nødvendige og rimelige omkostninger til en medicinsk forsvarlig hjemtransport efter godkendelse af Falcks medicinske team
• Hjemsendelse af bagage fra bilferien, der bliver efterladt på grund af hjemtransport af passagerne i bilen
• Hvis ingen af passagererne kan køre bilen hjem som planlagt, transporterer vi ligeledes bilen til hjemadresse i Danmark
Undtagelser
Falck Hjemtransport dækker ikke ved følgende tilfælde:
1. Hjemtransport som du eller dine medpassagerer på bilferien selv har arrangeret uden forudgående godkendelse af Falck. Unødvendige omkostninger til ambulance-flytransport, hvor Falck kunne have fundet en anden forsvarlig transportform
2. Hjemtransport som følge af kronisk sygdom eller eksisterende lidelser, der har betydet, at den syge inden for de sidste 6 måneder før afrejse har oplevet følgende:
• Behandling/vurdering hos læge eller hospital
• Indlæggelse på hospital
• Ændring i medicinering
3. Hjemtransport i forbindelse med kroniske eller eksisterende sygdomme, hvor den syge:
• Ikke har søgt læge, har afslået eller opgivet behandling for sygdommen, selv om vedkommende formodes eller burde vide, at sygdommen/lidelsen krævede behandling eller var væsentligt forværret
• Er blevet opgivet i forbindelse med viderebehandling eller har fået afslag på behandling
• Er skrevet op til, henvist til eller er på venteliste til vurdering/ behandling
• Er udeblevet fra aftalte kontrolbesøg inden for de 6 sidste måneder eller på grund af tidligere udeblivelser har opgivet normale kontrolbesøg
Generelle undtagelser
• Falck Hjemtransport dækker ikke ved følgende tilfælde:
• Hjemtransport som følge af skade, der er sket med fortsæt
• Hjemtransport som følge af grov uagtsomhed
• Hjemtransport som følge af lockout eller strejke
• Hjemtransport som følge af beslaglæggelse, arrest eller indgriben fra anden offentlig myndighed
• Hjemtransport som følge af ekspeditioner
• Hjemtransport som følge af påvirkning af narkotika, alkohol og/ eller medicinmisbrug,
• Hjemtransport som følge af udførelse af farlig sport*
• Hjemtransport som følge af professionel sportsudøvelse**
• Hjemtransport som følge af krig eller krigslignende aktioner, oprør eller borgerlige uroligheder
• Hjemtransport som følge af bestråling fra radioaktivt brændstof/ affald, udløsning af atomenergi, radioaktive kræfter
• Hjemtransport som følge af aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende
• Hjemtransport som følge af force majeure af enhver art
Regres
Falck forbeholder sig retten til at udføre regres, hvis du er dækket af anden forsikring. Du bedes oplyse, om du har forsikring i andet selskab eller er indehaver af et kreditkort.
Kontakt ved hjemtransport – 70 33 11 00
Information og booking af hjemtransport skal ske på telefon 00 00 00 00.
Falck Rejsehotline – 70 33 11 00
Med Falck Rejsehotline har du adgang til en telefonisk rejsehotline 24 timer i døgnet året rundt, hvor du før, under og efter en bilferie i EU og EØS kan få rådgivning om følgende emner:
• Generelle informationer om forsikringsdækning
• Vigtige kontaktnumre til bilferien
• Hvordan pakker du bedst bilen
• Udstyr som med fordel kan medbringes på bilferien
• Vaccinationer
• Specielle forhold du bør være opmærksom på vedrørende sundhed og sygdom i forskellige lande
• Særlige risikoforhold du bør være opmærksom på (tyveri, røveri og overfald)
• Generel information vedrørende behandlingsforhold
• Henvisning til apoteker
• Henvisning til lokal agent for gode råd
• Ved særligt alvorlige eller akutte sygdomstilfælde kan du få generelle råd fra sundhedsfagligt personale
• Information om hvordan hjemtransport normalt foregår
Definitioner
* Definition af bilferie er, når du tager din dansk indregistrerede bil og kører på ferie i Europa/Sundhedskortets område.
** Definition af farlig sport:
• Motorløb, knallertløb, racerbådsløb af enhver art
• Boksning
• Selvforsvar og kampsportsgrene
• Bjergbestigning
• Rappelling på bjergvæg
• Faldskærmsudspring
• Drageflyvning
• Kunstflyvning
• Paragliding
• Ultralightflyvning
• Rafting
• Udøvelse af sportsgrene, som kan sidestilles med ovenstående
***Definition af Professionel sport er sport, hvor løn, vederlag eller anden indkomst overstiger 25.000 kr. årligt.
Personhjælp
• for fører og passagerer
(dækningskode 1272)
Hvem er dækket?
Dækningen omfatter fører af og passagerer i det køretøj, Falck har registreret under Falck Bil Plus abonnementet.
Undtagelser
Føreren af køretøjet er ikke dækket af Personhjælpen, hvis han/hun enten ikke har et gyldigt kørekort eller fører køretøjet i spirituspåvir- ket tilstand.
Definition af skadebegivenhed
Fører af og/eller passagerer i køretøjet skal være direkte impliceret i det trafikuheld, hvor personskaden er opstået. Som minimum skal det køretøj, som er dækket af abonnementet, være impliceret i trafik- uheldet.
Definition af trafikuheld
Ved trafikuheld forstås en påkørsel, sammenstød, væltning eller lignende kørselsuheld på offentlig vej eller område, hvor færdsels- loven er gældende.
Hotline til Falck Personhjælp – telefon 00 00 00 00
Efter et trafikuheld kan fører og/eller passagerer få brug for råd- givning eller personlig assistance. Ved at kontakte Hotline kan fører og/eller passagerer, afhængig af behov, få hjælp indenfor følgende områder:
• Praktiske råd efter trafikuheldet
• Samtale med psykolog, advokat eller anden rådgivning til det offentlige
• Bestilling og afbestilling af tid til kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør
Hvis du ønsker at gøre brug af rådgivning og behandlinger, skal skaden være meldt til Hotline inden 60 dage efter trafikuheldet.
Når du kontakter Hotline efter et trafikuheld, skal du opgive abonne- mentsnummer og registreringsnummer på det køretøj, der var im- pliceret i trafikuheldet, og som du enten var fører af eller passager i.
Psykologisk Krisehjælp
Fører af og/eller passagerer i køretøjet er, som impliceret part i et trafikuheld, dækket af psykologisk krisehjælp. Hver impliceret person kan modtage 4 timers psykologisk krisehjælp pr. skade. Den/de skadede personer kontakter Xxxxxxx, som herefter sørger for at du/I bliver kontaktet af psykologen inden 12 timer. Senest 24 timer efter kontakten, vil du/I få den første personlige konsultation med psyko- logen.
106793 • 0841-P · 11.2011 · Falck Danmark A/S
Rådgivning fra advokat, eller anden rådgivning til det offentlige Fører af og/eller passagerer i køretøjet er, som part i et trafikuheld, dækket af telefonisk rådgivning ved advokat og/eller anden rådgiver.
Falck Danmark A/S Falck-Huset, Polititorvet 1780 København V
Tlf. 00 00 00 00
Hver person kan modtage i alt 4 timers telefonisk rådgivning pr. skade. Den/de skadede personer kontakter Xxxxxxx, som herefter sørger for at du/I bliver kontaktet af rådgiveren inden 12 timer. Senest 24 timer efter kontakten, vil du/I få den første personlige konsultation med rådgiveren.
Særlige vilkår
Abonnementet dækker ikke rådgivningsbehov, som er kendt på tegningstidspunktet.
Behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut, massør Fører af og/eller passagerer i køretøjet er, som impliceret part i et trafikuheld, dækket af tværfaglig behandling på Falcks Sundheds- centre. Hver impliceret person kan modtage op til 6 behandlinger pr. skade. Behandlingen er tværfaglig og omfatter følgende behand- lingstilbud; kiropraktik, fysioterapi, zoneterapi og/eller massage.
Behandling på Falcks Sundhedscentre forudsætter, at den person, som ønsker behandling, forinden er henvist af og medbringer dokumentation fra egen læge/skadestue, inden vi begynder be- handlingen.
Behandlingstilbudet gælder for fører af og/eller passagerer i køre- tøjet, såfremt de er mindst 15 år gamle.
Behandlingsgaranti
Falck kan ikke garantere færdigbehandling, inden for det antal be- handlinger abonnementet giver adgang til. Du kan dog tilkøbe flere behandlinger i samråd med din behandler. Bestilling af flere behand- linger skal ske gennem Hotline. Priserne er i henhold til gældende tarif, og Falck vil fremsende en faktura efter hver behandling.
Særlige vilkår
Falck kan i særlige tilfælde forlange dokumentation for, at den, der bliver behandlet også er den, der var impliceret i trafikuheldet. Kan dokumentationen ikke fremskaffes, har Falck ret til at afbryde behandlingen omgående og uden yderligere varsel.
En kendt skade på tegningstidspunktet eller skader, som opstår som følge af andre forhold end et trafikuheld, er ikke dækket af abonne- mentet.
Falck kan afvise enhver form for behandling, hvis der i forvejen er indledt behandlingsforløb udenfor Falck Healthcares behandler- system, eller hvis vi ud fra en faglig vurdering skønner, at det ikke er hensigtsmæssigt at påbegynde behandling.
Bestilling af tid
Du bestiller tid til behandling via Hotline.
Nærmeste Sundhedscenter finder du på xxx.xxxxx.xx. Har du ikke adgang til internettet, kan du kontakte Xxxxxxx.
Afbestilling af tid og udeblivelse
Hvis du ønsker at afbestille en behandlingstid, skal du kontakte Hotline senest 24 timer før det aftalte tidspunkt. Udebliver du fra en behandling, vil den være tabt, og samtidig bliver alle fremtidige bookede behandlinger automatisk slettet.
Falck forbeholder sig ret til at aflyse behandlingstider-/dage ved behandlers sygdom eller anden akut opstået situation. Falck til- stræber dog altid at erstatte med en afløser.
Journalføring
Alle behandlere fører løbende behandlings-journal for den enkelte patient. Du kan få udleveret journalen, hvis du sender en skriftlig anmodning til Falck Healthcare A/S, Polititorvet, 1780 København V. Mrk. kuvert ”journaludskrift”.
Generelle abonnementsbetingelser - Privat
Hvad dækker abonnementet? Abonnementet omfatter den hjælp, som er beskrevet i din abonnementskontrakt og disse generelle abonnementsbetingelser. Der kan bestilles hjælp døgnet rundt. Hjælpen udføres overalt i Danmark (undtagen Færøerne og Grønland).
Hvis det fremgår af din abonnementskontrakt, omfatter abonnementet også hjælp i andre geografiske områder.
Abonnementet omfatter ikke hjælp i krigs-, konflikt- og katastrofeområder.
Hvornår træder abonnementet i kraft? Abonnementet træder i kraft 3 dage efter teg- ning af dækningen, med mindre du har aftalt en anden dato med Falck.
Fortrydelsesret
Efter lov om visse forbrugeraftaler har du fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen er 14 dage og regnes fra den dag, du modtager abonnementskontrakten. Hvis fristen ud- løber på en helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdag, kan du vente til den efterfølgende hverdag.
I forbindelse med køb af en Falck Alarm kan du fortryde ordren frem til alarmen monte- res, dog senest 14 dage efter du modtager bekræftelsesbrevet fra Falck.
Fortryder du din aftale med Falck, skal du inden fortrydelsesfristens udløb underrette Falck om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du underretter om fortrydelsen skriftligt, skal du blot sende underretningen inden fristens udløb. Det begrænser ikke din fortrydelses-
ret, at Falck har leveret en tjenesteydelse helt eller delvist inden fortrydelsesfristens udløb. Assistance vil i stedet blive faktureret til den til enhver tid gældende pris.
Opsigelse af abonnementet
Dit abonnement er uopsigeligt i 5 måneder fra den dato, hvor det trådte i kraft. Herefter kan du eller Falck opsige abonnementet skriftligt med 1 måneds varsel til udløbet af en måned. Dit abon- nement gælder altså i mindst 6 måneder.
Hvis du misligholder abonnementskontrakten, er Falck berettiget til skriftligt at ophæve dit abonnement med 8 dages varsel. Det kan ek- sempelvis ske, hvis du ikke har betalt dit abon- nement, selvom vi har rykket dig. Bemærk at du stadig har pligt til at betale for abonnementet, selvom Falck ophæver det på grund af din mis- ligholdelse. Andre eksempler kunne være, at du har givet os bevisligt forkerte oplysninger, eller at du ikke har givet os alle relevante oplysninger om dit helbred, hvor det er krævet.
Ændring af abonnementskontrakten
6 måneder efter abonnementet er trådt i kraft kan du ændre din abonnementskontrakt ved at fravælge nogle af dine dækninger. Det kan du gøre med 1 måneds varsel til udløbet af en
måned, medmindre du har aftalt et kortere varsel med Falck.
Falck kan til enhver tid ændre abonnementskon- trakten eller -vilkårene med 1 måneds varsel til udløbet af en måned.
Hvis du ikke ønsker at fortsætte dit abonnement på de ændrede vilkår, skal du sende en skriftlig opsigelse til Falck. Så vil dit abonnement blive slettet med 1 måneds varsel til udløbet af måne- den, efter at Falck har modtaget din opsigelse.
Hvis Falck ikke modtager en skriftlig opsigelse fra dig, fortsætter dit abonnement på de æn- drede vilkår.
Regulering af abonnementsprisen
Falck kan regulere prisen på dit abonnement med op til 5 % eksempelvis som følge af sti- gende omkostninger og lignende. Falck kan foretage en sådan regulering uden anden vars- ling, end at den regulerede pris fremgår af din opkrævning for den kommende abonnement- speriode.
Den regulerede pris træder i kraft ved dit abon- nements forfaldsdato, altså når du går ind i en ny abonnementsperiode. Prisreguleringen kan tidligst træde i kraft den første dag i den første måned efter, at du har modtaget opkrævningen for den kommende abonnementsperiode.
Falck kan kun regulere prisen én gang om året, uanset om du har valgt hel- eller halvårlig be- taling. Prisen kan kun reguleres for fremtidige abonnementsperioder.
Hvis Falck regulerer prisen med mere end 5 %, sender vi dig en særskilt meddelelse, der varsler reguleringen, mindst en måned før abonne- mentets forfaldsdato. Af varslingen kan du se begrundelsen for reguleringen og den nye pris for den kommende abonnementsperiode.
I begge tilfælde gælder, at du skal meddele Falck, hvis du ikke ønsker at fortsætte abon- nementet til den ændrede pris. I så fald vil dit abonnement blive slettet med virkning fra, Falck har modtaget din opsigelse.
Hvis Falck ikke modtager en sådan opsigelse fra dig, fortsætter dit abonnement til den regule- rede pris.
Betaling
Du kan vælge mellem hel- og halvårlig beta- ling af dit abonnement. Ved halvårlig betaling betaler du et tillæg på 5 % af den årlige abonne- mentspris. Dit abonnement forfalder til betaling den næstsidste bankdag i en måned. Hvis du ikke betaler til tiden, har Falck ret til at opkræve et rykkergebyr på 100 kr. Hvis du fortsat ikke betaler, efter Falck har sendt dig en rykker,
kan Falck med skriftlig varsel ophæve dit abon- nement. Samtidig kan Falck fakturere dig for assistancer, som Falck har udført efter dit abon- nements forfaldsdato.
Du kan kun oprette et abonnement, hvis du tilmelder betalingen Betalingsservice.
Falck opkræver gebyr for betaling via PBS og giro. Gebyret er dækkende for de omkostninger
der er forbundet med indbetalinger. Gebyret kan reguleres som følge af stigende omkost- ninger og lignende. Ændringer vil fremgå af xxx.xxxxx.xx og af opkrævningen for den kommende abonnementsperiode. Kommer der væsentlige ændringer, vil du blive personligt informeret om dette i rimelig tid.
Hvad dækker abonnementet ikke? Abonnementet dækker ikke behov, som du havde, på det tidspunkt hvor du tegnede abon- nementet.
Falck har ret til at sende dig en regning for ud- leverede reservedele og brændstof med videre, som Falck har købt for at kunne hjælpe dig ved en konkret assistance.
Ansvarsforhold
Falck er erstatningspligtig efter dansk rets almindelige regler med de begrænsninger, der følger af disse abonnementsbetingelser.
Falck kan kun gøres ansvarlig for skader eller tab, der kan henføres direkte til Falcks ydelser efter denne aftale. Falck er dermed ikke ansvar- lig for driftstab, avancetab eller lignende indi- rekte eller afledte tab.
Falcks samlede erstatningsansvar begrænses til højst 5 mio. kr., hvor lovgivningen tillader det.
Skader, som du ønsker at gøre Falck ansvarlig for, skal hurtigst muligt anmeldes til Falck.
Force Majeure
I tilfælde af force majeure, herunder strejker, naturkatastrofer, ekstreme vejr- og vejforhold, krig, terrorisme, oprør og uroligheder, er Falck ikke ansvarlig for manglende assistance. Til- svarende kan der ikke rejses krav mod Falck i anledning af manglende assistance i tilfælde af andre ekstraordinære begivenheder, som Falck ikke er herre over.
Service og produkter som ikke er omfattet af abonnementet
Udgifter til assistancer, der ikke er omfattet af abonnementet, skal du betale til Falck eller
Falcks samarbejdspartner efter regning. Dette gælder eksempelvis din eventuelle egenbetaling
m.v. som følge af forbrug/anvendelse af ydelser udover det, der er forudsat i de specifikke abon- nementsbetingelser. Prisen på ydelser, der ikke er omfattet af abonnementet, er da svarende
til Falcks til enhver tid gældende tarifpris på de pågældende ydelser.
Hvis du ikke opfylder denne betalingsforpligti- gelse til Falck eller Falcks samarbejdspartner, er du afskåret fra at benytte abonnementet, indtil det skyldige beløb er betalt.
Bemærk:
Hvis du har krav på ydelser efter gældende love eller via dine forsikringer, er disse ydelser ikke dækket af abonnementet, medmindre andet fremgår af de specifikke abonnementsbetingel- ser. I tilfælde af tvivl vil du dog altid være dæk- ket af abonnementet.
105560 • 0843-P · 09.2011 · Falck Danmark A/S
Falck Danmark A/S - Falck-Huset, Polititorvet - 1780 København V - Tlf. 00 00 00 00 - xxx.xxxxx.xx