KONTRAKT
KONTRAKT
Mellem
og
Kolding Havn Xxxx Xxxxx Vej 1 6000 Kolding
CVR nr. 31014859 Kontraktansvarlig: Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx (Herefter benævnt Kolding Havn)
Tilbudsgiver Adresse
CVR nr. Kontraktansvarlig: (Herefter benævnt Leverandør)
er d.d. indgået aftale om levering af fuldhydraulisk materialehåndteringsmaskine på følgende vilkår:
1. Aftalegrundlag og kontraktdokumenter Aftalegrundlaget består af følgende kontraktdokumenter:
• Nærværende kontrakt
• Udbudsbetingelserne for levering, montering og idriftsættelse af mobil fuldhydraulisk materialehåndteringsmaskine på undervogn, som er fuldt ud operationsdygtig på såvel diesel som el samt to stk. grabber inkl. uddannelse dateret 03.03.2021.
• Leverandørens tilbud dateret DD.MM.ÅÅÅÅ
Derudover er Almindelige betingelser for levering af maskiner og andet mekanisk, elektrisk og elektronisk udstyr i og mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige samt inden for disse lande 2017 (NL17) gældende for leverancen, idet dog betingelser og bestemmelser, som specifikt er nævnt i ovennævnte kontraktdokumenter, gælder forud for NL17.
Leverandøren har det fulde ansvar for leverancen indtil overtagelsestidspunktet, herunder, men ikke udelukkende, risikoen for transport og evt. transportklarering samt risiko for brand, stormskader, lyn og lignende.
Leverancen omfatter 1 stk. fabriksny mobil fuldhydraulisk materialehåndteringsmaskine på undervogn med gummihjul og fuldt ud operationsdygtig på såvel diesel som el mærket XXXXXXXXXX samt 2 stk. grabber og inkl. instruktion og uddannelse samt option på en serviceaftale af i henhold til kravsspecifikationerne i udbudsbetingelserne samt Leverandørens tilbud.
3. Leveringssted
Materialehåndteringsmaskinen samt 2 stk. grabber leveres færdigsamlet og i driftsklar stand til anvist sted på adressen:
Kolding Havn Xxxx Xxxxx Vej 1 6000 Kolding
Levering skal ske i henhold til den tidsplan, Leverandøren har tilbudt og beskrevet i sit tilbud.
Materialehåndteringsmaskinen samt 2 stk. grabber skal være leveret og installeret, afleveringsprøve gennemført og godkendt samt uddannelse og instruktion i betjening, drift, vedligeholdelse og fejlfinding gennemført senest inden 13 måneder regnet fra dato for kontraktunderskrivelse til Kolding Havns godkendelse af afleveringsprøve.
Ved Kolding Havns godkendelse af afleveringsprøven jf. pkt. 6 anses materialehåndteringsmaskinen for leveret, og denne dato udgør leveringstidspunktet samt dato for garantiperiodens begyndelse jf. pkt. 10.
Dokumentation for, at levering har fundet sted, er underskrivelse af et afleveringsdokument underskrevet af både Kolding Havn og Leverandør. Datoen herfor er datoen for garantiperiodens begyndelse.
Leverandøren afleverer hver måned, indtil levering har fundet sted, en statusrapport over tidsplan til den af Kolding Havn udpegede kontaktperson jf. pkt.15. Kolding Havn skal have adgang til at inspicere materialehåndteringsmaskinen under fremstillingen, såfremt Kolding Havn ønsker dette.
5. Pris
Leverandøren påtager sig at levere ovennævnte leverance jf. pkt. 2 på de angivne vilkår i udbudsbetingelserne og Leverandørens tilbud samt for den af Leverandøren angivne betaling i tilbudsskema 1 i Leverandørens tilbud.
Alle tilbudspriser er faste.
Afleveringsprøven skal foregå på leveringsadressen og i overensstemmelse med den beskrivelse af afleveringsprøven, som Leverandøren har angivet i sit tilbud, og omfatter, foruden de lovpligtige prøver og anmeldelse til arbejdstilsynet, også udlevering af certifikater, dokumentation og manualer for betjening samt drift, vedligeholdelse og fejlfinding. Alle disse dokumenter skal foreligge på dansk på leveringstidspunktet og skal, hvis relevant, opdateres løbende i serviceperioden.
Når Leverandøren skriftligt meddeler, at leverancen er klar til levering, foretager Leverandøren afleveringsprøve i overværelse af repræsentanter for Kolding Havn i henhold til det i tilbuddet beskrevne. Ved
afleveringsprøven skal det eftervises, at leverancen er i overensstemmelse med de aftalte specifikationer jf. beskrivelse heraf i Leverandørens tilbud. Indtil afleveringsprøven er gennemført, og Kolding Havn har accepteret materialehåndteringsmaskinen som modtaget, henstår denne for Leverandørens regning og risiko.
Såfremt Kolding Havn ikke finder væsentlige fejl og mangler ved leverancen i forbindelse med afleveringsprøven, betragtes leverancen som leveret til Kolding Havn.
I tilfælde af, at Kolding Havn finder mindre væsentlige fejl og mangler, der ikke har en driftsmæssig betydning, udarbejdes en mangelliste, og Leverandøren er forpligtet til at rette de angivne fejl og mangler inden for en frist, der aftales med Kolding Havn. Efter udløbet af den fastsatte frist kan Kolding Havn lade resterende fejl og mangler udbedre for leverandørens regning.
Hvis Kolding Havn finder væsentlige fejl og mangler i forbindelse med afleveringsprøven, skal Leverandøren udbedre disse, og ny afleveringsprøve foretages, når Leverandøren har meddelt, at manglerne er udbedret.
7. Bod ved for sen levering (forsinkelse)
For hver hele uge den kontraktligt aftalte leveringstid overskrides, jf. tidsplanen i Leverandørens tilbud og pkt. 4, betaler Leverandøren en bod på 0,5 % af kontraktsummen. Den samlede bod kan dog ikke overstige 5
%.
Boden forfalder straks til betaling.
Kontraktsummen er den samlede tilbudspris i tilbudsskema 1 i Leverandørens tilbud.
Overskrides leveringstidspunktet med mere end 12 uger, er Kolding Havn berettiget til at ophæve kontrakten uden yderligere varsel.
8. Betalingsbetingelser
Der gælder følgende betalingsbetingelser for leverancen:
Generelt er betalingsfristen for alle betalinger 30 dage fra modtagelse af faktura.
• En tredjedel af kontraktsummen kan faktureres, når kontrakten er underskrevet.
• En tredjedel af kontraktsummen kan faktureres, når materialehåndteringsmaskinen er til stede på den anviste kaj på Kolding Havn.
• En tredjedel af kontraktsummen kan faktureres, når Kolding Havn har godkendt afleveringsprøve af materialehåndteringsmaskinen samt 2 stk. grabber med tilhørende dokumentation og sikkerhedsstillelse.
9. Sikkerhedsstillelse
Som sikkerhed for opfyldelse af sine kontraktlige forpligtelser skal Leverandøren umiddelbart efter indgåelse af kontrakten stille en sikkerhed på 10 % af kontraktsummen, udstedt af et anerkendt pengeinstitut.
Sikkerhedsstillelsen skal forstås således, at Kolding Havns retsstilling er den samme, som om et kontant depositum var stillet og i Kolding Havns besiddelse.
Sikkerhedsstillelsen løber, indtil den skriftligt frigives af Kolding Havn, hvilket tidligst kan ske, når Leverandøren har opfyldt alle sine forpligtelser i henhold til nærværende aftale og udbudsmaterialet, dog tidligst efter garantiperiodens udløb for selve materialehåndteringsmaskinen – minimum 1 år.
Alle omkostninger ved oprettelse af sikkerhedsstillelsen påhviler Leverandøren. Kolding Havn stiller ingen sikkerhed.
Leverandøren indestår for, at den mobile materialehåndteringsmaskine inkl. grabber samt tilknyttede serviceydelser, også disse tilknyttede optionen, opfylder alle relevante myndighedskrav, love og normer, herunder Eurocodes og DS-normer i Danmark og EU til konstruktion, maskinsikkerhed m.v., samt for at der foretages anmeldelse til Arbejdstilsynet i forbindelse med leveringen i henhold til gældende danske regler herom.
Garantiperioden for materialehåndteringsmaskinen, grabber og option i overensstemmelse med Leverandørens tilbud løber fra datoen for levering i henhold til pkt. 4. Garantiperioden er minimum 1 år på både materialehåndteringsmaskinen, undervogn samt grabber.
Leverandøren garanterer, at materialehåndteringsmaskinen har de egenskaber og tekniske funktionaliteter, som fremgår af Leverandørens tilbud og udbudsbetingelserne.
Leverandøren garanterer, at der stilles tilstrækkelige og i relation til de tilknyttede serviceydelser kvalificerede medarbejdere til rådighed for udførelse af klargøring, afleveringsprøve, instruktion og uddannelse samt levering af service i henhold til optionen.
Leverandøren indestår i den tilbudte garantiperiode, som løber fra Kolding Havns godkendelse af afleveringsprøven, eller efter evt. fejl og mangler på mangellisten er udbedret, for den mobile materialehåndteringsmaskines udførelse og er forpligtet til omgående, uden omkostninger for Kolding Havn, at rette eventuelle mangler, der skyldes fejl i beregningerne, konstruktionen eller materialerne, idet Kolding Havns godkendelse af afleveringsprøve ikke fritager Leverandøren for ansvar.
Leverandøren yder garanti på overfladebehandlingen i den periode, som fremgår af Leverandørens tilbud, dog minimum 3 år.
Leverandøren har det fulde ansvar for den mobile materialehåndteringsmaskine, herunder for enhver forsikringsdækning og for hændelig undergang eller skade, indtil levering har fundet sted.
11. Xxxxxxx og udbedring
Der foreligger en mangel, hvis den af kontrakten omfattede leverance med tilknyttede serviceydelser ikke opfylder kontraktens krav, herunder kravene i udbudsbetingelserne, især pkt. 3-7, samt garantier i
nærværende aftales pkt. 10 og Leverandørens tilbud. Der foreligger desuden en fejl, hvis Kolding Havn kan dokumentere manglende opfyldelse af mindstekrav, eller hvis leverancen ikke svarer til det, Kolding Havn med føje kan forvente.
Reglerne ved bod finder tilsvarende anvendelse, hvis en fejl ved materialehåndteringsmaskinen ikke er udbedret inden for 30 dage, efter at Kolding Havn har reklameret over fejlen.
Ved konstatering af en mangel ved leverancen, er Kolding Havn forpligtet til hurtigst muligt at reklamere pr. e-mail til den i pkt. 15 angivne kontaktperson.
Leverandøren skal, efter at have modtaget påkrav om afhjælpning, uden ugrundet ophold påbegynde udbedring af manglen.
Afhjælpning skal ske uden yderligere vederlag og i overensstemmelse med god leverandørskik, hvilket som minimum omfatter udskiftning af defekte dele af tilsvarende kvalitet som de oprindelige eller, hvis nødvendigt, levering af en ny materialehåndteringsmaskine.
Leverandøren har bevisbyrden for, at en mangel er udbedret. Hvis den samme mangel uden succes er forsøgt afhjulpet tre eller flere gange, og manglen fortsat kan konstateres med dokumenterede driftstab til følge, kan Kolding Havn kræve levering af en ny tilsvarende mobil materialehåndteringsmaskine. Dette uanset at manglen kun vedrører en mindre del af den mobile materialehåndteringsmaskine, medmindre der er tale om bagatelagtige forhold.
I tilfælde af gentagne mangler af ikke-bagatelagtig karakter, kan Kolding Havn kræve, at Leverandøren udarbejder en redegørelse inden for en frist på 10 arbejdsdage med en beskrivelse af omfanget og karakteren af manglerne samt hvilke tiltag Leverandøren vil iværksætte for at undgå lignende mangler fremover.
12. Adgang til oplysninger
Kolding Havn og dennes tilsyn har ret til - under produktionen eller når som helst efter leveringen - at kræve alle oplysninger, som denne finder nødvendige til bedømmelsen af leverancen, herunder enhver tegning, beregning eller anden oplysning, som er nødvendig til eftervisning af, at materialehåndteringsmaskinen opfylder kontraktens krav, herunder kravene i udbudsbetingelserne, især pkt. 3-7 og garantier i nærværende aftales pkt. 10, samt leverandørens tilbud. Kolding Havns eventuelle godkendelse af eller kommentarer til sådanne oplysninger medfører ingen indskrænkninger i Leverandørens ansvar.
Leverandøren forpligter sig til under og til enhver tid efter leveringen at meddele enhver oplysning om materialehåndteringsmaskinen, som Kolding Havn måtte finde fornøden for at kunne betjene, vedligeholde og reparere materialehåndteringsmaskinen samt at kunne føre dokumentation i en kranjournal.
13. Tavshedspligt
Leverandøren, dennes medarbejdere og eventuelle underleverandører samt disses medarbejdere skal iagttage ubetinget tavshed vedrørende alle oplysninger om Kolding Havns forhold, som de får kendskab til i forbindelse med leverancen.
Denne tavshedspligt gælder også efter kontraktens ophør.
14. Tvister
Enhver tvist mellem Leverandør og Kolding Havn vedrørende nærværende leverance, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved dansk lov og dansk ret med Retten i Kolding som værneting.
Såfremt Leverandøren og Kolding Havn er enige herom, kan en eventuel tvist afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.
15. Kontaktpersoner Kontaktperson hos Xxxxxxx Xxxx er:
Xxxxxx Xxxxxxxx Telefon: x00 00000000
Mobil: x00 00000000
Email-adresse: xxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx Kontaktperson hos Leverandør er:
Navn:
Telefon:
Mobil::
Email-adresse:
, / -2021
For Kolding Havn: For Leverandør:
Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx