Kommunal idrætspolitik
Kommunal idrætspolitik
Mellem folkeoplysning og velfærd
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet,
for Idrættens Analyseinstitut
Xxxxxx Xxxxx
Titel
Kommunal idrætspolitik
Undertitel
Mellem folkeoplysning og velfærd
Forfatter
Xxxxxx Xxxxx, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut
Udgiver
Idrættens Analyseinstitut, december 2006
Denne udgivelse er led i forskningsprojektet kommunal idrætspolitik, som har fået økonomisk støtte fra Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
Kontakt
Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxxxxx K Tlf. 00 00 00 00, xxx.xxxx.xx
Grafisk opsætning
Pixart
Forsidefoto
Xxxx Xxxxxxx
Bilagsmaterialet til rapporten, herunder spørgeskemaet til kommunerne, kan hentes på xxx.xxxx.xx.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 4
Den decentrale idrætspolitik 4
Metode 6
Notatets indhold 6
2. Regionale forskelle på kommunal idrætspolitik 8
2.1. Formulerede politikker og planer 8
2.2. Idrætspolitiske aktiviteter og indsatser 8
Aktiviteter for børn 9
Aktiviteter for voksne 10
Idræt for særlige grupper 10
Bekæmpelse af doping, pædofili, rygning mv 12
Xxxxxxxxxx 00
2.3. Faciliteter 14
Facilitetsdækningen 14
Idrætsfaciliteternes beliggenhed 15
Idrætsfaciliteternes anvendelse til uorganiseret idræt 15
2.4. Økonomi 16
2.5. Forvaltningen af idrætspolitikken i kommunerne 18
Udvalg og interesseorganisationer for idræt 18
Den kommunale forvaltning 19
Bemandingen på idræt i den kommunale forvaltning 20
Medarbejdernes uddannelse 22
2.6. Sammenfatning 24
3. Hvad kan forklare forskellene? 26
3.1. Partipolitiske forskelle 26
3.2. Behovs- og interesseforskelle 29
3.3. Udgifts- og serviceniveau 31
3.4. Kommunens størrelse 31
3.5. Sammenfatning 35
4. Perspektivering 37
Litteratur 40
Noter 41
1. Indledning
Foto: Polfoto/Xxxxxx Xxxxxx
Idrætspolitik er et forholdsvis nyt område for politisk interesse og of- fentlig regulering i Danmark. Idræt- ten har ganske vist fået offentlig støtte helt fra midten af 1800-tallet, og med vedtagelsen af Tipsloven i 1948 og Fritidsloven i 1968 åbnedes der for betydelig offentlig støtte til idrætten (Xxxxx og Eichberg 2006). Støtten har dog primært været en offentlig anerkendelse af frivillig organiseret virksomhed uden ønske om at regulere og styre.
Fra begyndelsen af 1970’erne har staten og kommunerne imidlertid involveret sig mere og mere i idræt- ten. For det første er der i stigende omfang formuleret mål for den of- fentlige støtte, bl.a. i form af betænk- ninger og kommunale politikker for området. For det andet er der etable- ret en række statslige og halvstatsli- ge institutioner, der alle har til formål at udvikle idrætten, som efter alt at dømme har haft stor indflydelse på den idrætspolitiske tænkning 1. For det tredje er idrætsforeningernes og idrætsorganisationernes relationer til henholdsvis kommunerne og staten ændret. Dels stilles der i højere grad krav, dels er der etableret korporative strukturer i form af en tættere kon- takt mellem idrætsorganisationerne og kulturministeren samt folkeoplys- ningsudvalgene i kommunerne.
Dette notat sætter fokus på den kommunale styring og forvaltning
af idrætten. I sammenligning med andre lande er den politiske styring og offentlige forvaltning forholdsvis decentral. De kommunale udgifter (såvel primærkommunale som amts- kommunale) udgør således omkring 55 pct. af de samlede offentlige ud- gifter og godt en tredjedel af brut- tonationalproduktet. Til sammenlig- ning udgør de kommunale udgifter
i Sverige godt 40 pct. og i Frankrig knap 20 pct. (Strukturkommissionen 2004). Kommunerne har ansvaret for hovedparten af de store velfærds- opgaver så som daginstitutionerne, folkeskolen, socialhjælp samt en række fritids- og kulturtilbud. Dertil kommer, at kommunerne på mange områder ikke blot forvalter detalje- rede regler, som Folketinget har be- sluttet, men på mange områder har forholdsvis stor selvbestemmelse inden for lovgivningens overordnede bestemmelser. Kommunerne dispo- nerer så at sige inden for de af Fol- ketinget fastsatte rammer (Xxxxxxxx- xxx, Christiansen og Xxxxx 2006: 111
– 129).
Den decentrale idrætspolitik Idræt – og anden fritidsaktivitet – er et af de områder, hvor decentralise- ringen og den kommunale selvbe- stemmelse er særlig udtalt. Ca. 80 pct. af de samlede offentlige udgif- ter til idræt er direkte og indirekte (gratis benyttelse af kommunale
idrætsfaciliteter) støtte fra kommu- nerne til de lokale idrætsforeningers aktiviteter, og det er i vid udstræk- ning overladt til kommunerne selv at bestemme, hvor meget de ønsker at støtte idrætsforeningerne og andre fritids- og kulturforeninger (Xxxxx og Eichberg 2006). I henhold til Folke- oplysningsloven er kommunerne forpligtet til at udforme en lokal ordning for, hvordan kommunen støtter folkeoplysende foreninger.
Denne ordning skal indeholde prin- cipper for den kommunale støtte til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Endvidere skal kommunen stille lokaler og faciliteter til rådighed for folkeoplysende aktiviteter for børn og unge, og kommunen kan kun opkræve et mindre gebyr for benyt- telsen af faciliteterne. Endelig er kommunen forpligtet til at refundere mindst to tredjedel af foreningernes udgifter til private og selvejende lokaler og faciliteter. Men der er fx ingen minimumskrav til, hvor meget kommunen skal støtte idrætsfor- eningerne, og der er ingen krav til, hvor mange idrætsfaciliteter - og hvilke typer - der skal være. Det er således helt overladt til kommunen at bestemme niveauet for og i vid udstrækning også karakteren af den offentlige støtte 2.
Derfor er der da også meget store forskelle mellem kommunerne på den kommunale støtte pr. indbyg- ger, og selvom mange kommunale støtteordninger ligner hinanden, så finder vi også store variationer. Nog- le kommuner giver overvejende en form for bloktilskud til foreningerne (et tilskud pr. medlem), andre giver støtte til bestemte aktiviteter, fx kur- ser, rekvisitter og transport, og en- delig er der kommuner, hvor støtten udbetales som en delvis refusion af lønnen til instruktører for børne- og ungdomshold. Som tidligere nævnt har staten ingen reel indflydelse på udbygningen af idrætsanlæg, som er en ren kommunal opgave. Til sam- menligning har staten i Norge haft stor indflydelse på udbygningen af idrætsfaciliteter, da omkring halvde- len af idrættens andel af overskuddet fra fodboldtipning mv. siden indfø- relsen af tipning er gået til støtte til etableringsudgifter til idrætsfacilite-
ter. Lokale– og Anlægsfondens rela- tivt beskedne midler har dog formået at påvirke karakteren af de idrætsfa- ciliteter, som er opført siden fonden blev oprettet i 1994.
Formålet med dette notat er dels at afdække forskellene mellem kom- munerne på idrætspolitikken, dels at forklare, hvad der er årsag til disse forskelle. Skyldes det partipolitiske for- skelle på holdningen til og prioriterin- gen af idræt i kommunen? Skyldes det forskelle på det kommunale service- og udgiftsniveau, skyldes det forskelle i in- teresser og behov, eller skyldes det mere strukturelle forhold ved kommunerne, fx kommunens størrelse?
Undersøgelsen er anden del af forskningsprojektet ’Den danske idrætsmodel’, som Center for forsk- ning i Idræt, Sundhed og Civilsam- fund gennemfører for Idrættens Analyseinstitut. Første del omfatter et forskningsnotat, der opsamler og perspektiverer den viden, vi har om forandringer og karakteristika ved dansk idrætspolitik (Xxxxx og Eichberg 2006). Denne anden del følges op af forskningsprojektets største del: Dyberegående analyser
af idrætspolitikken i fem kommuner. Sidste del af forskningsprojektet er en sammenligning af idrætspolitik- ken i Danmark med idrætspolitikken i udvalgte lande i Europa. Forsk- ningsprojektet afsluttes i 2007
Undersøgelsens afgrænsning Undersøgelser af politik skelner mellem flere dimensioner ved begrebet. For det første handler det om holdninger, værdier og interesser
– og uenigheder og konflikter derom samt deres årsag - i befolkningen som helhed, i bestemte grupper, og hos de som har magt og indflydelse. Fx hvorfor kommunen skal støtte idræt, hvem der skal støttes, hvilke aktiviteter der måske skal prioriteres, og hvilke organiseringsformer der kan få støtte. For det andet handler politik om de processer, der fører frem til de politiske beslutninger og løsninger. Hvordan problemer og øn- sker identificeres, hvordan forskellige grupper forsøger at få deres interes- ser varetaget, hvem der i særlig grad
har magt og indflydelse, og hvordan man til slut når frem til et resultat. For det tredje handler politik også om de konkrete beslutninger og deres konsekvenser. Fx at der skal bygges en ny idrætshal, eller at den kom- munale støtte til idrætsforeningerne reduceres.
Denne rapport handler primært om den sidste dimension ved poli- tik. Analysen belyser dog ikke konse- kvenserne af idrætspolitikken, fx om en bestemt form for politik på om- rådet har resulteret i flere idræts- og motionsaktive end en anden form for politik. Konkret omfatter analysen følgende sider af idrætspolitikken:
1. Har kommunen en eksplicit idrætspolitik i form af et doku- ment, som kommunalbestyrel- sen eller et udvalg under kom- munalbestyrelsen har vedtaget?
2. Har kommunen inden for de se- neste fem år før besvarelsen af spørgeskemaet gjort en særlig indsats på bestemte områder af idrætten, fx i form af specifikke aktiviteter iværksat af kommu- nen, støtte til bestemte formål eller andre initiativer?
3. Hvor mange idrætsfaciliteter findes i kommunen, hvordan er de placeret og fordelt i kommu- nen, stilles de til rådighed for andre end idrætsforeningerne, og har kommunen planer for nye idrætsfaciliteter?
4. Hvor store er de kommunale ud- gifter til idræt, både under den lokale støtteordning i henhold
til Folkeoplysningsloven og støt- te til særlige formål, som ikke
er omfattet af den kommunale støtteordning til folkeoplysende aktiviteter?
5. Hvordan forvaltes idrætten i kommunerne? Hvilken forvalt- ningsenhed hører idrætten un- der, hvilke udvalg og interesse- organisationer for idræt findes i kommunen, hvor mange arbej- der med idræt i den kommunale forvaltning, og hvilken uddan- nelse har de ansatte?
Metode
Analysen bygger på flere kilder.
For det første har 212 kommu- ner besvaret et spørgeskema med en række spørgsmål om den kom- munale politik og forvaltning på om- rådet 3 (se bilag 1 - bilag kan hentes på Xxxx.xx). Det svarer til 79 pct. af kommunerne. Besvarelserne forde- ler sig rimeligt pænt over hele lan- det. I Frederiksborg Amt har alle kommunerne svaret, mens det kun gælder for 68 pct. af kommunerne
i Fyns Amt (bilag 2, tabel 1). Der er en klar sammenhæng mellem kom- munestørrelse og besvarelse. De større kommuner har været flinkere til at svare, end de små kommuner har. Mens 88 pct. af alle kommu- nerne med mere end 20.000 indbyg- gere har svaret, gælder det samme kun for 71 pct. af de små kommuner med færre end 7.000 indbyggere, og blandt de mindste kommuner med færre end 5000 indbyggere har halv- delen svaret (bilag 2, tabel 2). I den anden ende af kommunestørrelsen har de 14 største kommuner i Dan- mark svaret. I kommunerne, der har svaret, bor 86 pct. af indbyggerne i Danmark.
For det andet har Lokale- og An- lægsfonden stillet fondens database over idræts- og kulturfaciliteter til rå- dighed for analysen. Databasen inde- holder en opgørelse over antallet af idrætshaller, svømmehaller, gymna- stiksale, boldbaner og en række an- dre typer af idrætsfaciliteter – såvel privatejede som offentlige.
For det tredje har Undervisnings- ministeriet stillet kommunernes svar på et spørgeskema vedr. folkeoply- sende aktiviteter i kommunen fra 2004 til rådighed for undersøgelsen. I denne sammenhæng er det kun oplysningerne om den kommunale støtte til idræt, som benyttes.
Endelig benyttes data vedr. kom- munernes størrelse, økonomi, be- folkningssammensætning mv., som er hentet fra Indenrigs- og Sund- hedsministeriets kommunale nøg- letal.
Notatets indhold
I det næste kapitel præsenteres kommunernes idrætspolitik på de fem områder, som er nævnt oven-
for og variationerne derpå mellem landsdelene (amtskommunerne). Dernæst analyseres mulige forklarin- ger på de forskelle, som afdækkes i kapitel 2. Skyldes det forskelle på de politiske partiers holdning til idræt? Kan det skyldes forskelle mellem kommunerne på interessen for idræt i kommunen? Det kan også tænkes, at forskellene hænger sammen med kommunernes generelle udgifts- og serviceniveau? Og endelig under- søges det, om forskellene hænger sammen med, hvor stor kommunen er. I det sidste kapitel sammenfattes, perspektiveres og diskuteres under- søgelsens resultater.
Undersøgelsen er finansieret af Idrættens Analyseinstitut, og pro- jektet har desuden nydt godt af støt- tebidrag til formidlingen fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Danmarks Idræts-Forbund. Spør- geskemaet er udarbejdet i et sam- arbejde med en følgegruppe bestå-
ende af Xxxxxx Xxxxx fra Kom- munernes Landsforening, Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx fra Danmarks Idræts-Forbund, Xxxxx Xxxxxxx fra Danske Gymnastik- og Idrætsfor- eninger, Xxxxx Xxxxxxxx fra Team Danmark, Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx fra Lokale- og Anlægsfonden, Xxxxxx Xxxxxxxxx fra Give Kommune samt Xxxxxx X. Xxxxxx og Xxxxxx X. Xxxxx fra Idrættens Analyseinstitut. Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxx- xxx fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund har stået for det store arbejde med at kon- takte kommunerne og få de mange besvarelser hjem. Tak til Xxxxxx X. Xxxxxx og Xxxxx Xxxx fra Idrættens Analyseinstitut, Xxxxxx Xxxxx fra Kommunernes Landsforening samt Xxxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxxxx Xxxx- berg fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund for kriti- ske kommentarer til første udkast af analysen.
2. Regionale forskelle på kommunal idrætspolitik
I dette afsnit skal vi se på, hvordan den kommunale politik på idræts- området varierer mellem forskel- lige områder af landet. Analysen er disponeret efter de fem dimensioner ved den kommunale idrætspolitik, som undersøgelsen er afgrænset til (se indledningen).
2.1. Formulerede politikker og planer
Den kommunale idrætspolitik er som nævnt kendetegnet ved, at kommunerne er forpligtet til at støtte foreningsorganiseret idræt i henhold til Folkeoplysningslovens regler, men ellers er det en ’kan-opgave’ uden præcise krav til serviceniveauet, til forskel fra det socialpolitiske område og undervisningsområdet, der i me- get højere grad er en ’skal-opgave’ med ret præcise krav til kommu- nerne om, hvordan opgaverne skal løses. Vi vil derfor forvente store for- skelle på, hvor meget kommunerne overhovedet fører idrætspolitik i for- mel forstand, dvs. har formulerede politikker, planer mv. Undersøgelsen bekræfter denne forventning:
• 39 pct. af kommunerne har en skriftlig formuleret idrætspolitik (ud over støtteordningen i henhold til Folkeoplysningsloven). Dette finder vi i betydeligt højere grad i kommu- ner i Nordøstsjælland (København, Frederiksberg, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt) end i resten af landet med kommu- nerne i Viborg Amt som en undta- gelse.
• 7 pct. har en særskilt formuleret eliteidrætspolitik. Kommunerne i Roskilde Amt skiller sig også her ud, idet hver fjerde af kommunerne i am- tet har en eksplicit eliteidrætspolitik. Ellers er der relativt små regionale forskelle.
• 6 pct. af kommunerne har andre skriftligt formulerede idrætspolitik- ker. Det synes dog at dække over bre-
dere politikker for idræt, fritid, kultur, folkeoplysning mv. Her er der heller ikke signifikante forskelle mellem amtskommunerne.
• 18 pct. har en overordnet plan for udbygning mv. af idrætsanlæg. Her skiller kommunerne i Københavns Amt samt København og Frederiks- berg kommune sig markant ud fra de øvrige kommuner.
• 14 pct. har konkrete planer for opførelse af en opvisningshal o.l. for eliteidræt. På dette spørgsmål er der relativt små forskelle mellem
amterne på andelen af kommunerne, som har en sådan plan.
• Næsten hver tredje kommune, 31 pct., har inden for de seneste fem år givet økonomisk støtte til særlige
idrætsevents. Der er betydelige varia- tioner mellem amterne på andelen
af kommunerne, som har støttet idrætsevents. I Københavns Amt samt København og Frederiksberg kommune, Vejle Amt og Nordjyl- lands Amt svarer halvdelen af kom- munerne, at de inden for de seneste fem år har givet en sådan støtte. I Viborg Amt og Vestsjællands Amt er det under tyve pct.
• 62 pct. af kommunerne har en eller flere økonomiske puljer til fremme
af bestemte formål. Dette finder vi i lidt højere grad i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Vejle Amt end i de øvrige kommuner.
Det er altså især i Nordøstsjælland, at kommunerne har formuleret idrætspolitiske mål og planer og etableret særlige puljer til fremme af bestemte mål og aktiviteter i idræt- ten.
2.2. Idrætspolitiske aktiviteter og indsatser
Den kommunale idrætspolitik går primært ud på – i henhold til Fol- keoplysningsloven – at stille kom- munale lokaler og anlæg til rådighed
for idrætsforeninger, refundere hovedparten af idrætsforeningernes eventuelle udgifter til egne eller lejede lokaler og anlæg til aktivite- ter for børn og unge samt at støtte idrætsforeningernes aktiviteter (ty- pisk et medlemstilskud eller tilskud efter bestemte kriterier). De seneste år er denne politik imidlertid blevet suppleret af en række aktiviteter og initiativer med sigte på at fremme idrætsdeltagelsen hos bestemte grupper eller fremme bestemte sider af idrætten. Kommunerne har muligvis fundet inspiration til denne politik i de mange forsøgs- og udvik- lingspuljer, som i en lind strøm har
afløst hinanden siden begyndelsen af 1980’erne 4.
I denne undersøgelse har kommu- nerne svaret på, om de ’inden for de seneste fem år har gjort en særlig ind- sats’ på en række områder, som var præciseret i spørgeskemaet. Neden- for er svarene analyseret særskilt for
- aktiviteter for børn
- aktiviteter for voksne
- aktiviteter for særlige grupper
- forebyggelse af doping og pædofili
- eliteidræt.
Aktiviteter for børn
I forlængelse af den generelle idræts- politik i henhold til den lokale støtte- ordning efter Folkeoplysningslovens bestemmelser har kommunerne især gjort noget for at få børn til at dyrke idræt og være fysisk aktive under en eller anden form.
• 38 pct. svarer, at de har særlige ak- tiviteter for fysisk inaktive børn. Det gælder i særlig grad kommunerne i Københavns-området.
• 20 pct. har en eller flere idrætsbør- nehaver, idræts-SFO’er o.l. Det er et tilbud, som især findes i Nordøst- sjælland.
• 30 pct. har et samarbejde xxx- xxx idrætsforeninger og SFO eller skole om mere idræt for børn. Det findes især i kommunerne omkring København, i Frederiksborg Amt og i
Tabel 2.1: Andel af kommunerne, som har skriftlige idrætspolitikker og planer for udbygning af idrætsanlæg, opdelt på amterne (pct. andel af kommunerne).
Amtskommunerne | Har en skriftligt formuleret Idræts- politik | Har en skriftligt formuleret eliteidræts- politik | Andre po- litikker for bestemte grupper | Overordnet plan for udbygning mv. af idrætsan- læg | Konkrete planer for opførelse af opvis- ningshal o.l. for eliteidræt | Givet støt- te til sær- lige idræts- events seneste 5 år | En eller flere øko- nomiske puljer til fremme af bestemte formål |
Københavns Amt, Kbh. & Frederiksberg | 56,3 | 12,5 | 13,3 | 56,3 | 26,7 | 50,0 | 87,5 |
Frederiksborg Amt | 57,9 | 5,3 | 5,9 | 16,7 | 5,9 | 29,4 | 72,2 |
Roskilde Amt | 75,0 | 28,6 | 28,6 | 12,5 | 12,5 | 28,6 | 50,0 |
Vestsjællands Amt | 22,2 | 5,6 | 5,6 | 18,8 | 6,3 | 16,7 | 56,3 |
Storstrøms Amt | 27,8 | ,0 | 11,1 | ,0 | 5,6 | 35,3 | 55,6 |
Bornholm | 100,0 | ,0 | ,0 | ,0 | ,0 | 100,0 | 100,0 |
Fyns Amt | 30,0 | 5,0 | 10,0 | 23,8 | 14,3 | 25,0 | 50,0 |
Sønderjyllands Amt | 42,1 | 10,5 | 5,3 | 11,1 | 15,8 | 21,1 | 52,6 |
Ribe Amt | 36,4 | 9,1 | ,0 | 27,3 | 20,0 | 27,3 | 70,0 |
Vejle Amt | 38,5 | 7,7 | ,0 | 7,7 | 15,4 | 46,2 | 75,0 |
Ringkøbing Amt | 28,6 | 7,1 | ,0 | 7,1 | 15,4 | 42,9 | 64,3 |
Århus Amt | 35,0 | ,0 | ,0 | 10,0 | 21,1 | 20,0 | 60,0 |
Viborg Amt | 58,3 | ,0 | 8,3 | 33,3 | 25,0 | 16,7 | 50,0 |
Nordjyllands Amt | 22,7 | 9,1 | 4,5 | 20,0 | 10,5 | 47,4 | 61,9 |
Alle kommuner | 38,9 | 6,7 | 6,3 | 18,4 | 14,4 | 31,4 | 62,0 |
N = | 000 | 000 | 000 | 206 | 201 | 204 | 205 |
Fyns Amt.
• Endelig har halvdelen af kommu- nerne tilbud om idrætsaktiviteter for børn i sommerferien eller andre ferier. Blandt kommunerne i Køben- havns Amt samt Københavns og
Frederiksberg kommuner er det 9 ud af 10 kommuner, mens det kun er hver tredje kommune i Århus Amt og Viborg Amt.
Aktiviteter for voksne
De seneste år har der været meget fokus på fysisk aktivitets betydning for sundheden og den voksende an- del af især den voksne del af befolk- ningen, som er overvægtig. Derfor har såvel staten, amtskommunerne som idrætsorganisationerne taget adskillige initiativer til at få flere til at dyrke motion og især til at få de fysisk inaktive til at ændre livsstil.
Disse bestræbelser har dog kun forplantet sig til et mindretal af kom- munerne. Andelen af kommunerne, som har aktiviteter til fremme af fysisk aktivitet for voksne, er således noget mindre end andelen, der har særlige aktiviteter for børn.
• Hver femte kommune, 21 pct., har inden for de seneste fem år gjort
en særlig indsats for ’motion på arbejdspladsen’. Et par amter afviger fra dette billede, idet næsten ingen kommuner i Viborg Amt og Stor- strøms Amt har taget et initiativ på dette område.
• Hver fjerde kommune, 27 pct., har eller har haft et samarbejde med
et privat fitnesscenter eller privat fysioterapi om tilbud om træning for bestemte grupper. Der er væsentlige forskelle mellem amterne på, hvor udbredt dette er i kommunerne. Det findes især i kommunerne omkring København og i Sønderjyllands Amt til forskel fra Viborg Amt, hvor det kun er en enkelt kommune, som har gjort noget på dette område.
• En mere generel indsats for fysisk inaktive voksne har kun fundet sted i 17 pct. af kommunerne. Igen er det kommunerne omkring København, der i højere grad end i de øvrige kommuner har gjort en indsats på dette område, mens kommunerne i
Fyns Amt, Viborg Amt og Ringkøbing
Amt ikke har gjort noget på dette område.
• Motion på Recept er primært noget, som de fleste amtskommu- ner har taget op. Derfor er det ikke så underligt, at det kun er 10 pct. af kommunerne, som svarer, at de har en sådan aktivitet. Det er i særlig grad kommunerne i Ribe Amt, hvor dette tilbud startede, som har gjort noget på dette område.
Idræt for særlige grupper
Siden Breddeidrætsudvalget i 1987 fremsatte en række forslag til for- bedring af vilkårene for idrætsligt set dårligt stillede grupper af befolknin- gen, har der været mange initiati- ver til fremme af idræt for ældre, handicappede, sindslidende, socialt udsatte, flygtninge og indvandre m.fl. Hovedparten af kommunerne har imidlertid ikke særlige aktiviteter, økonomiske puljer eller støtteord- ninger for sådanne grupper. Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke findes i de pågældende kommu- ner. Der kan således sagtens være foreninger i disse kommuner, som har aktiviteter for særlige grupper.
Det gælder især idræt og motion for ældre og idræt for flygtninge og indvandrere.
• Hver tredje kommune, 33 pct., har inden for de seneste fem år haft sær- lige aktiviteter for ældre. Det findes
i meget højere grad i kommunerne omkring København end i de øvrige amtskommuner. I Århus Amt er det kun 15 pct., der har gjort noget på dette område.
• Kun halv så stor en andel, 15 pct., har gjort en særlig indsats i forhold til idræt for handicappede. Også her findes det først og fremmest i kommunerne omkring København,
hvor to ud af tre kommuner har gjort noget på området. I Fyns Amt er der ingen af de kommuner, der har be- svaret spørgeskemaet, som har gjort en indsats på dette område.
• Hver fjerde kommune har gjort noget i forhold til integration af indvandrere og flygtninge i idrætten. Det er især kommunerne omkring København og i Roskilde Amt.
Tabel 2.2: Andel af kommunerne, som inden for de seneste fem år har gjort en særlig indsats for at få flere børn til at dyrke idræt og motion, opdelt på amtskommunerner (pct.).
Amtskommunerne | Idræt og mo- tion for fysisk inaktive børn | Idrætsbørne- have, idræts- SFO o.l. | Samar- bejde mellem idrætsforenin- ger og SFO, skole mv. om mere idræt for børn | Idrætsaktivite- ter for børn i sommerferien eller andre ferier | N = 100 pct. |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 68,8 | 31,3 | 56,3 | 93,8 | 16 |
Frederiksborg Amt | 47,4 | 31,6 | 47,4 | 52,6 | 19 |
Roskilde Amt | 50,0 | 37,5 | 37,5 | 75,0 | 8 |
Vestsjællands Amt | 38,9 | 16,7 | 27,8 | 50,0 | 18 |
Storstrøms Amt | 33,3 | 22,2 | 11,1 | 44,4 | 18 |
Bornholm | 100,0 | ,0 | 100,0 | ,0 | 1 |
Fyns Amt | 33,3 | 9,5 | 57,1 | 42,9 | 21 |
Sønderjyllands Amt | 31,6 | 10,5 | 15,8 | 52,6 | 19 |
Ribe Amt | 54,5 | 18,2 | 9,1 | 54,5 | 11 |
Vejle Amt | 23,1 | 23,1 | 38,5 | 53,8 | 13 |
Ringkøbing Amt | 28,6 | 14,3 | 14,3 | 50,0 | 14 |
Århus Amt | 20,0 | 15,0 | 10,0 | 30,0 | 20 |
Viborg Amt | 25,0 | 16,7 | 25,0 | 33,3 | 12 |
Nordjyllands Amt | 45,5 | 22,7 | 27,3 | 45,5 | 22 |
Alle kommuner | 38,2 | 19,8 | 29,7 | 50,5 | 212 |
Tabel 2.3: Andel af kommunerne, som inden for de seneste fem år har gjort en særlig indsats for at få flere voksne til at dyrke idræt og motion, opdelt på amtskommunerne (pct.).
Amtskommunerne | Motion på ar- bejdspladsen | Samarbejde med privat fitnesscenter eller fysiote- rapi om tilbud om træning for bestemte grupper | Idræt og motion for fysisk inaktive voksne | Motion på Recept o.l. | N = 100 pct. |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 25,0 | 43,8 | 31,3 | 12,5 | 16 |
Frederiksborg Amt | 15,8 | 31,6 | 21,1 | 10,5 | 19 |
Roskilde Amt | 25,0 | 12,5 | 25,0 | ,0 | 8 |
Vestsjællands Amt | 22,2 | 27,8 | 22,2 | ,0 | 18 |
Storstrøms Amt | 5,6 | 16,7 | 22,2 | 5,6 | 18 |
Bornholm | ,0 | ,0 | ,0 | 100,0 | 1 |
Fyns Amt | 28,6 | 33,3 | ,0 | 4,8 | 21 |
Sønderjyllands Amt | 21,1 | 42,1 | 10,5 | 5,3 | 19 |
Ribe Amt | 27,3 | 18,2 | 18,2 | 36,4 | 11 |
Vejle Amt | 30,8 | 15,4 | 15,4 | 7,7 | 13 |
Ringkøbing Amt | 14,3 | 35,7 | ,0 | 14,3 | 14 |
Århus Amt | 20,0 | 20,0 | 20,0 | 5,0 | 20 |
Viborg Amt | ,0 | 8,3 | ,0 | ,0 | 12 |
Nordjyllands Amt | 31,8 | 27,3 | 27,3 | 22,7 | 22 |
Alle kommuner | 20,8 | 26,9 | 16,5 | 9,9 | 212 |
• Godt hver tiende kommune, 13 pct., har gjort noget for idræt for marginaliserede / vanskeligt stillede grupper i øvrigt. Her skiller kom- munerne i Københavns-området sig også ud.
Bekæmpelse af doping, pædofili, rygning mv.
Bekæmpelse af doping og pædofili i idrætten har stået højt på den lands- politiske dagsorden. Hvor mange kommuner har gjort en indsats på disse og andre sundhedsfremmende områder?
• Dopingbekæmpelse opfattes øjen- synligt som en sag for staten, Anti- Doping Danmark og idrætsorganisa- tionerne. Kun 6 pct. af kommunerne svarer, at de har gjort en indsats
på dette område, og det er først og fremmest de største kommuner.
• Hvad angår bekæmpelse af pædo- fili er det kun hver femte kommune, 22 pct., som har gjort en indsats
på området. Andelen er dobbelt så høj blandt kommunerne omkring København.
• En tilsvarende andel har en skriftligt formuleret kost- og rygepo- litik for kommunens idrætsanlæg. Igen afviger kommunerne omkring København fra resten af landet ved, at andelen med en politik på områ- det er dobbelt så høj end i resten af landet.
Eliteidræt
De seneste ti år har flere kommuner ønsket at styrke mulighederne for eli- teidræt i kommunen, og den bestræ- belse er fremmet med ændringen
af eliteidrætsloven i 2004 og Team Danmarks bevidste bestræbelse på at etablere eliteidrætskommuner.
• Det er dog ganske få kommuner, der har en egentlig – skriftligt – for- muleret eliteidrætspolitik. Kun 7 pct. af kommunerne har det (se tabel 2.1).
• Det er også kun 7 pct. af kommu- nerne, der på undersøgelsestids- punktet har arbejdet på at blive Team Danmark eliteidrætskommune. Det gælder især kommuner i Roskilde Amt og omkring København.
Tabel 2.4: Andel af kommunerne, som inden for de seneste fem år har gjort en særlig indsats for særlige grupper – ældre, handicappede, marginaliserede grupper, indvandrere – til at dyrke idræt og motion, opdelt på amtskommunerne (pct.).
Amtskommunerne | Idræt for æl- dre / seniorer | Idræt for han- dicappede | Idræt for mar- ginaliserede grupper | Integration af indvandrere og flygtninge i idrætten | N = 100 pct. |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 75,0 | 62,5 | 25,0 | 50,0 | 16 |
Frederiksborg Amt | 42,1 | 15,8 | 15,8 | 31,6 | 19 |
Roskilde Amt | 50,0 | 25,0 | 12,5 | 62,5 | 8 |
Vestsjællands Amt | 27,8 | 5,6 | 11,1 | 16,7 | 18 |
Storstrøms Amt | 22,2 | 11,1 | 16,7 | 27,8 | 18 |
Bornholm | ,0 | ,0 | ,0 | ,0 | 1 |
Fyns Amt | 33,3 | ,0 | 4,8 | 19,0 | 21 |
Sønderjyllands Amt | 26,3 | 10,5 | 5,3 | 10,5 | 19 |
Ribe Amt | 45,5 | 9,1 | 18,2 | 18,2 | 11 |
Vejle Amt | 38,5 | 30,8 | 15,4 | 23,1 | 13 |
Ringkøbing Amt | 35,7 | 7,1 | 7,1 | 14,3 | 14 |
Århus Amt | 15,0 | 5,0 | 10,0 | 10,0 | 20 |
Viborg Amt | 25,0 | 8,3 | 16,7 | 25,0 | 12 |
Nordjyllands Amt | 18,2 | 18,2 | 18,2 | 31,8 | 22 |
Alle kommuner | 33,0 | 15,1 | 13,2 | 24,5 | 212 |
Tabel 2.5: Andel af kommunerne, som har gjort en særlig indsats på andre områder inden for idrætten, opdelt på amtskommunerne.
Amtskommunerne | Bekæmpelse af doping | Bekæmpelse af pædofili i idrætten | Andre indsat- ser, politikker mv. | Skriftlig kost- og rygepolitik for kommu- nale idræts- anlæg | N =100 pct. |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 6,3 | 43,8 | 31,3 | 43,8 | 16 |
Frederiksborg Amt | ,0 | 26,3 | 15,8 | 29,4 | 19 |
Roskilde Amt | 12,5 | 25,0 | 12,5 | 12,5 | 8 |
Vestsjællands Amt | 11,1 | 16,7 | 22,2 | 12,5 | 18 |
Storstrøms Amt | ,0 | 27,8 | 5,6 | 11,1 | 18 |
Bornholm | ,0 | ,0 | 100,0 | ,0 | 1 |
Fyns Amt | 4,8 | 14,3 | ,0 | 9,5 | 21 |
Sønderjyllands Amt | 5,3 | 31,6 | 5,3 | 26,3 | 19 |
Ribe Amt | 9,1 | 18,2 | ,0 | 30,0 | 11 |
Vejle Amt | 15,4 | 7,7 | 7,7 | 7,7 | 13 |
Ringkøbing Amt | ,0 | 21,4 | 28,6 | 21,4 | 14 |
Århus Amt | 5,0 | 20,0 | ,0 | 25,0 | 20 |
Viborg Amt | ,0 | ,0 | ,0 | 8,3 | 12 |
Nordjyllands Amt | 9,1 | 22,7 | 4,5 | 15,0 | 22 |
Alle kommuner | 5,7 | 21,7 | 10,4 | 19,5 | 212 |
Tabel 2.6: Kommunal politik for eliteidræt, opdelt på amtskommunerne.
Amtskommunerne | Blive TD eliteidræts- kommune | Givet direkte tilskud til eller haft udgifter til eliteidræt i 2004 | Særlig pulje til eliteidræt som for- eninger el- ler udøvere kan søge | ’Sponso- rater’ eller ’markeds- føringsaf- taler’ | Støtte til særlig or- ganisation eller sekre- tariat for eliteidræt 1) | Anden form for støtte | Xxxxx kom- muner i hvert amti (= 100 pct.) |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 18,8 | 46,7 | 20,0 | 26,7 | ,0 | 6,7 | 15 |
Frederiksborg Amt | 10,5 | 27,8 | 10,5 | 10,5 | ,0 | 5,3 | 19 |
Roskilde Amt | 25,0 | 37,5 | 25,0 | ,0 | 25,0 | ,0 | 8 |
Vestsjællands Amt | 5,6 | 25,0 | ,0 | 12,5 | ,0 | ,0 | 16 |
Storstrøms Amt | 5,6 | ,0 | ,0 | ,0 | ,0 | ,0 | 18 |
Bornholm | ,0 | ,0 | ,0 | ,0 | ,0 | ,0 | 1 |
Fyns Amt | 9,5 | 19,0 | 4,8 | 4,8 | 4,8 | 4,8 | 21 |
Sønderjyllands Amt | ,0 | 31,6 | ,0 | 15,8 | 10,5 | ,0 | 19 |
Ribe Amt | 9,1 | 10,0 | 9,1 | 9,1 | 9,1 | ,0 | 11 |
Vejle Amt | 7,7 | 30,8 | ,0 | 15,4 | 7,7 | 7,7 | 13 |
Ringkøbing Amt | 7,1 | 21,4 | ,0 | 7,1 | ,0 | 14,3 | 14 |
Århus Amt | ,0 | 26,3 | 15,0 | 10,0 | ,0 | ,0 | 20 |
Viborg Amt | 8,3 | 8,3 | 8,3 | 8,3 | ,0 | ,0 | 12 |
Nordjyllands Amt | ,0 | 10,0 | 5,0 | 10,0 | 5,0 | ,0 | 20 |
Alle kommuner | 7,1 | 22,2 | 6,8 | 10,1 | 3,9 | 2,9 | 207 |
1) Nogle kommuner har muligvis misforstået spørgsmålet. Vi er således bekendt med, at der findes en organisation til fremme af eliteidræt, som bl.a. modtager kommunal støtte, i både København og Århus. I begge tilfælde er der tale om en selvejende fond, der er oprettet af kommunen. | |||||||
• Der er mange flere kommuner, som i praksis støtter eliteidræt på en eller anden måde. Næsten hver fjerde kommune gav i 2004 økonomisk støtte til eliteidræt under en eller anden form. I kommunerne omkring København er det knap halvdelen, mens ingen kommuner i Storstrøms Amt har gjort det.
• Det er dog et fåtal af kommunerne, som har en særlig pulje til eliteidræt, som foreninger eller udøvere kan søge, eller har et særligt ’sponsorat’ eller ’markedsføringsaftaler’ for fx et eliteidrætshold i kommunen. Den første form for støtte findes næsten kun i kommunerne i Nordøstsjæl- land og i Århus Amt.
2.3. Faciliteter
Den kommunale idrætspolitik går først og fremmest ud på at opføre, finansiere og drive idrætsanlæg
- og stille dem (næsten) gratis til rådighed for kommunens idrætsfor- eninger - samt at refundere en stor del af foreningernes udgifter til egne eller lejede lokaler. Idrætsfaciliteterne er derfor et meget centralt idræts-
politisk ’output’, da langt de fleste faciliteter enten er kommunalt ejede eller selvejede/privatejede med et kommunalt tilsagn om at refundere hovedparten af idrætsforeningernes udgifter til brug af faciliteterne til aktiviteter for børn og unge.
Facilitetsdækningen
Vi skal først se på facilitetsdæk- ningen, dvs. antallet af indbyggere pr. idrætsfacilitet. Analysen bygger på de oplysninger, som Lokale- og Anlægsfonden har indhentet fra kommunerne om antallet af forskel- lige facilitetstyper i 2005.
Tabel 2.7 viser, at facilitets-dæk- ningen generelt er den dårligste blandt kommunerne i Københavns Amt, Roskilde Amt samt København og Frederiksberg kommune. Der er
i det hele taget betydelige variatio- ner mellem kommunerne. Antallet af indbyggere pr. storhal er således næ- sten tre gange så høj i Københavns- området end i Ringkøbing Amt, og antallet af indbyggere pr. svømmehal er dobbelt så højt i Københavns-om- rådet end blandt kommunerne i Ribe Amt.
Tabel 2.7: Antal indbyggere pr. idrætsfaciliteter i gennemsnit for kommunerne, opdelt efter amtskommune, som kommunerne tilhører.
Amtskommunerne | Storhal (over 800 m2) | Haller (inkl. små- haller) | Haller + gymnastik- sale | Boldbane | Svømme- hal 1) | Øvrige idrætsfaci- liteter 2) | N = |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 5968 | 3110 | 1434 | 1497 | 21938 | 1159 | 20 |
Frederiksborg Amt | 4581 | 2869 | 1523 | 1185 | 22086 | 881 | 19 |
Roskilde Amt | 4043 | 2177 | 1457 | 779 | 24455 | 636 | 11 |
Vestsjællands Amt | 3462 | 1879 | 1268 | 707 | 19525 | 687 | 23 |
Storstrøms Amt | 4288 | 1952 | 1237 | 874 | 13551 | 772 | 24 |
Bornholm | 4335 | 1398 | 1204 | 774 | 21674 | 667 | 1 |
Fyns Amt | 2841 | 1611 | 946 | 706 | 12180 | 673 | 31 |
Sønderjyllands Amt | 2716 | 1444 | 848 | 618 | 12164 | 484 | 23 |
Ribe Amt | 2952 | 1544 | 1121 | 608 | 10924 | 552 | 14 |
Vejle Amt | 2623 | 1396 | 1043 | 735 | 22575 | 727 | 16 |
Ringkøbing Amt | 2163 | 1357 | 865 | 484 | 13282 | 613 | 18 |
Århus Amt | 3330 | 1668 | 1215 | 916 | 14093 | 743 | 26 |
Viborg Amt | 2913 | 1550 | 934 | 634 | 12360 | 637 | 17 |
Nordjyllands Amt | 2916 | 1912 | 1136 | 639 | 13105 | 573 | 27 |
Alle kommuner | 3432 | 1870 | 1144 | 800 | 16116 | 703 | 270 |
1) Omfatter kun de 170 kommuner, som har oplyst, at de har en svømmehal. 2) Inklusiv atletikanlæg – 2 kommuner har ikke opgivet tal derfor. | |||||||
Idrætsfaciliteternes beliggenhed Idrætsfaciliteternes beliggenhed er ofte genstand for store interesse- kampe mellem forskellige lokalom- råder og forskellige interesser – bl.a. skoler og foreninger - i en kommune. Det mest almindelige er, at idræts- hallerne er beliggende ved kom- munens folkeskoler og eller fordelt på forskellige lokalområder. Det er det typiske i henholdsvis 47 pct. og 52 pct. af landets kommuner, og i hovedparten af de øvrige kommuner findes idrætshaller ved én eller flere skoler og fordelt på flere lokalområ- der, om end det ikke er det typiske. Hver fjerde kommune har svaret, at ’idrætshaller og idrætsbaner samlet i et eller flere centre’ er det typiske for kommunen, men hver tredje kom- mune har svaret, at det findes, men ikke er det typiske for kommunen.
Det kendetegner især kommunerne omkring København og kommuner- ne i Ribe Amt.
Idrætsfaciliteternes anvendelse til uorganiseret idræt
I flere år har der været en del diskus- sion om det forhold, at idrætsfacili- teterne fortrinsvis eller udelukkende stilles til rådighed for idrætsforenin- gerne (i fritiden). Nogle steder har man dog åbnet for offentlighedens adgang til at benytte særlige facilite- ter. Svømmehallerne har typisk været det i mange år, men mange kom- muner har også etableret anlæg og faciliteter for offentligheden, uden at man skal være medlem af en idræts- forening.
• To ud af tre kommuner, 67 pct., svarer, at der i kommunen findes udendørs boldbaner, som kan benyt- tes til selvorganiseret boldspil.
• 45 pct. har skateranlæg til uorgani- seret benyttelse.
• 43 pct. har en eller flere idrætshal-
Tabel 2.8: Det typiske for kommunen med hensyn til idrætshallernes placering, opdelt på amtskommuner (pct.).
Amtskommunerne | Der findes en idrætshal ved kommunens folkeskoler | Der findes en idrætshal i for- skellige lokalom- råder i kommunen | Idrætshaller og idrætsbaner er samlet i et eller flere centre | N = 100 pct. |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 25,0 | 50,0 | 56,3 | 16 |
Frederiksborg Amt | 66,7 | 50,0 | 38,9 | 18 |
Roskilde Amt | 25,0 | 50,0 | 50,0 | 8 |
Vestsjællands Amt | 56,3 | 37,5 | 43,8 | 16 |
Storstrøms Amt | 55,6 | 27,8 | 27,8 | 18 |
Bornholm | ,0 | ,0 | 100,0 | 1 |
Fyns Amt | 28,6 | 42,9 | 33,3 | 21 |
Sønderjyllands Amt | 42,1 | 47,4 | 31,6 | 19 |
Ribe Amt | 45,5 | 63,6 | 36,4 | 11 |
Vejle Amt | 69,2 | 76,9 | 38,5 | 13 |
Ringkøbing Amt | 50,0 | 71,4 | 57,1 | 14 |
Århus Amt | 50,0 | 45,0 | 10,0 | 20 |
Viborg Amt | 16,7 | 66,7 | 25,0 | 12 |
Nordjyllands Amt | 65,0 | 70,0 | 25,0 | 20 |
Alle kommuner | 46,9 | 52,2 | 35,3 | 207 |
For hvert udsagn kunne kommunen svare a) ’Det typiske for kommunen’ b) ’Findes men ikke det typiske’ c) ’Findes ikke i kommunen’ I denne tabel er andelen, som har svaret ’Det typiske for kommunen’ medtaget. | ||||
ler, som borgerne kan benytte, uden at de er medlem af en idrætsfor- ening.
• 40 pct. har en eller flere udendørs multibaner (fx med hockey- og ba- sketbane).
• En tilsvarende andel, 40 pct., af kommunerne har en eller flere svøm- mehaller, som helt eller delvist stilles til rådighed for uorganiseret eller selvorganiseret udfoldelse.
• Hver femte kommune, 20 pct., har en eller flere idrætslegepladser.
• 20 pct. har et friluftsbad, som helt eller delvis kan benyttes til selvorga- niseret idræt.
• Samme andel af kommunerne har en oplyst motionssti, som borgerne kan benytte.
• Endelig har 15 pct. en udendørs skøjtebane, mens kun 6 pct. har en
indendørs skøjtebane, der kan benyt- tes uden medlemskab af en idræts- forening.
Andelen, som har sådanne anlæg, der kan benyttes til uorganiseret idræt og motion, er klart højest i kommunerne omkring København og i Roskilde Amt 5.
2.4. Økonomi
Udgifterne til idræt bogføres ikke særskilt i kommunerne. En stor del af udgifterne til fritid og idræt går dog til idrætsformål, og derfor be- nyttes tallene fra de kommunale nøg- letal for udgifterne til ’sport og fritid’ i nedenstående analyse. Tallene omfatter de kommunale udgifter til kommunaltejede idræts- og fritidsfa- ciliteter, udgifterne til delvis refusion af foreningers udgifter til leje af pri- vate eller selvejende lokaler og anlæg samt udgifterne til støtte til voksen- undervisning og aktiviteter for børn og unge i idrætsforeninger, børne- og ungdomskorps mv. i henhold til
Tabel 2.9: Andel af kommunerne, som har idrætsfaciliteter eller anlæg, der stilles helt eller delvist til rådighed for uorganiseret eller selvorganiseret idræt, opdelt på amterne (pct.).
Amtskommunerne | Svømmehal | Friluftsbad | Skøjtehal | Udendørs skøjtebane | Idrætshal | Udendørs boldbane | Skateranlæg | Udendørs multibane | Oplyst motionssti | Idrætslege- plads |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 80,0 | 46,7 | 28,6 | 21,4 | 33,3 | 81,3 | 53,3 | 85,7 | 28,6 | 21,4 |
Frederiksborg Amt | 44,4 | 6,3 | 6,7 | 6,7 | 53,3 | 64,7 | 50,0 | 46,7 | 12,5 | 6,7 |
Roskilde Amt | 83,3 | 20,0 | 20,0 | 40,0 | 50,0 | 66,7 | 100 | 100 | 25,0 | 60,0 |
Vestsjællands Amt | 26,7 | 7,1 | ,0 | 6,7 | 60,0 | 93,3 | 46,7 | 35,7 | 23,1 | 7,1 |
Storstrøms Amt | 17,6 | 17,6 | ,0 | ,0 | 38,9 | 70,6 | 11,8 | 22,2 | 12,5 | 16,7 |
Bornholm | 100 | 100 | ,0 | ,0 | 100 | 100 | 100 | ,0 | 100 | ,0 |
Fyns Amt | 25,0 | 10,5 | ,0 | 15,8 | 52,6 | 68,4 | 27,8 | 31,6 | 15,8 | 22,2 |
Sønderjyllands Amt | 42,9 | 31,3 | ,0 | 7,7 | 56,3 | 68,8 | 47,1 | 28,6 | 26,7 | 21,4 |
Ribe Amt | 30,0 | ,0 | 10,0 | 18,2 | 30,0 | 60,0 | 54,5 | 60,0 | 40,0 | 37,5 |
Vejle Amt | 45,5 | 10,0 | ,0 | 20,0 | 16,7 | 72,7 | 72,7 | 60,0 | 20,0 | 30,0 |
Ringkøbing Amt | 46,2 | 30,8 | 7,7 | 30,8 | 46,2 | 61,5 | 30,8 | 16,7 | 15,4 | 7,7 |
Århus Amt | 31,6 | 36,8 | 5,9 | 25,0 | 38,9 | 61,1 | 36,8 | 21,1 | 5,6 | 16,7 |
Viborg Amt | 25,0 | 16,7 | ,0 | 16,7 | 27,3 | 45,5 | 25,0 | 18,2 | 33,3 | 18,2 |
Nordjyllands Amt | 45,0 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 42,1 | 55,0 | 66,7 | 38,9 | 10,5 | 31,6 |
Alle kommuner | 39,8 | 19,9 | 6,2 | 15,2 | 43,1 | 67,4 | 45,3 | 39,6 | 19,4 | 20,2 |
N = | 191 | 186 | 177 | 184 | 188 | 190 | 190 | 182 | 180 | 178 |
Folkeoplysningslovens regler 6.
Kommunen, som brugte flest pen- ge på idræt og fritid pr. indbygger i 2005, havde et udgiftsniveau, der var mere end ti gange så højt som kom- munen med det laveste udgiftsni- veau (henholdsvis 2574 og 242 kr.). Det er især kommunerne omkring København og dernæst i Frederiks- borg Amt, som igennem de seneste ti år har brugt forholdsvis mange penge (pr. indbygger) på idræt og fri- tid.
Disse tal omfatter imidlertid også udgifter til andre fritidsaktiviteter, bl.a. voksenundervisning og ikke- idrætslige børne- og ungdomsakti- viteter i foreningsregi. En del af for- skellen kan derfor tænkes at skyldes, at det især er kommunerne omkring og nord for København, som bruger mange penge på ikke-idrætslige fri- tidsaktiviteter.
De kommunale udgifter til idræt omfatter først og fremmest udgifter til drift af idrætsanlæg og refusion af foreningers udgifter til benyttelse af private eller selvejende idrætsanlæg og sekundært udgifterne til støtte til
aktiviteter for børn og unge under 25 år i henhold til den kommunale støt- teordning. En undersøgelse af den kommunale støtte under folkeoplys- ningsloven, som Undervisningsmi- nisteriet gennemførte i 2004, viser meget store forskelle på den kom- munale støtte til idrætsaktiviteter (eksklusiv udgifter til idrætsanlæg og idrætsfaciliteter). I gennemsnit støtter kommunerne idrætsforenin- gernes aktiviteter for børn og unge med 45 kr. pr. indbygger i kommu- nen, men der er store variationer. Tre kommuner giver således mere end 200 kr. pr. indbygger til sådanne ak- tiviteter i foreningerne, mens hver fjerde kommune giver under 25 kr. pr. indbygger. Det højeste tilskuds- niveau pr. indbygger finder vi blandt kommunerne i Ringkøbing Amt, Kø- benhavns amt (+ Københavns og Frederiksberg kommune) samt Fre- deriksborg Amt. Det laveste niveau finder vi på Bornholm og blandt kommunerne i Sønderjyllands Amt, Århus Amt og Vejle Amt 7.
Mange idrætsforeninger frygter, at kommunalreformen betyder, at for-
Tabel 2.10: Gennemsnitlige kommunale udgifter til sport og fritid pr. indbygger i årene 1993 til 2005, opdelt på amter (pct.).
Amtskommunerne | Gennemsnitlige kommunale udgifter til sport og fritid pr. indbygger i perioden fra 1993 til 2005 | N = 100 pct. | |||
< 750 kr. | 750 til 1000 kr. | > 1000 kr. | Gennemsnit for kommu- nerne (kr.) | ||
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | ,0 | 10,0 | 90,0 | 1411 | 20 |
Frederiksborg Amt | 15,8 | 31,6 | 52,6 | 1057 | 19 |
Roskilde Amt | 27,3 | 36,4 | 36,4 | 956 | 11 |
Vestsjællands Amt | 30,4 | 43,5 | 26,1 | 860 | 23 |
Storstrøms Amt | 37,5 | 45,8 | 16,7 | 820 | 24 |
Bornholm | ,0 | 100,0 | ,0 | 985 | 1 |
Fyns Amt | 51,6 | 29,0 | 19,4 | 803 | 31 |
Sønderjyllands Amt | 21,7 | 47,8 | 30,4 | 878 | 23 |
Ribe Amt | 42,9 | 7,1 | 50,0 | 964 | 14 |
Vejle Amt | 56,3 | 31,3 | 12,5 | 739 | 16 |
Ringkøbing Amt | 33,3 | 33,3 | 33,3 | 903 | 18 |
Århus Amt | 53,8 | 23,1 | 23,1 | 787 | 26 |
Viborg Amt | 52,9 | 35,3 | 11,8 | 773 | 17 |
Nordjyllands Amt | 48,1 | 29,6 | 22,2 | 819 | 27 |
Alle kommuner | 37,0 | 31,9 | 31,1 | 895 | 270 |
eningerne får dårligere vilkår. Under- søgelsen kan desværre ikke give
et klart svar på, om dette vil ske 8. Kun 15 pct. af kommunerne, der sammensluttes i en ny kommune, svarede på besvarelsestidspunktet (maj – august 2006), at der var taget beslutning om regler og principper for den kommunale støtte til idræt for den nye kommune. En del flere kommuner har dog svaret på de efterfølgende spørgsmål om, hvilke ændringer der er vedtaget. Det er især i kommuner, hvor store kom- muner indgår, at der er taget beslut- ning om tilskudsregler mv.
Af de kommuner, som har besva- ret spørgsmålene, falder svarene så- ledes ud:
• Hver tredje kommune svarer, at tilskudsreglerne for den kommu- nale støtte vil være forskellig fra de eksisterende i den pågældende kommune.
• To ud af tre kommuner svarer dog, at den økonomiske støtte vil være uændret, men hver tredje kommune svarer, at støtten vil være mindre, og kun 7 pct. svarer, at den vil være højere.
• I to ud af fem kommuner vil der ske ændringer i reglerne for refusion af udgifter til private eller selvejende idrætslokaler og idrætsfaciliteter.
• I knap to tredjedele af kommu- nerne (som har besvaret spørgs- målet) vil der ikke ske ændringer i refusionen af foreningers udgifter til private eller selvejende idrætslokaler og idrætsfaciliteter, mens godt en fjerdedel svarer, at refusionen vil være mindre.
• I hver fjerde kommune er der pla- ner for udbygning af lokaler, anlæg og faciliteter til idræt.
• Hver femte kommune beretter, at der for den nye kommune er vedta- get særlige initiativer og politikker for idrætten.
Da det varierer meget fra spørgsmål til spørgsmål, hvor mange der har besvaret spørgsmålet, er ovenståen-
de tal behæftet med stor usikkerhed.
2.5. Forvaltningen af idrætspo- litikken i kommunerne
Den politiske indflydelse og magt ligger formelt hos politikerne. Men ofte er beslutninger overladt til udvalg og brugerbestyrelser, og som regel har de ansatte i den kommu- nale forvaltning stor indflydelse på, hvilken politik der føres. Ikke mindst på et område, som har forholdsvis lille politisk bevågenhed, og hvor der normalt ikke er større partipolitisk uenighed. Vi skal her først se på, hvor udbredt diverse korporative organer er på det idrætspolitiske plan i kommunerne. Dernæst bely- ses idrætspolitikkens indplacering i den kommunale forvaltning. Til slut sætter vi fokus på, hvor mange der arbejder med idrætspolitik i kom- munerne og de ansattes faglige baggrund.
Udvalg og interesseorganisationer for idræt
Langt den største del af idrætspoli- tikken er som nævnt et kommunalt anliggende. Decentraliseringen
går imidlertid videre end til kom- munerne. Forvaltningen af folke- oplysningsloven er i langt de fleste kommuner overdraget til folkeop- lysningsudvalget, der består af såvel medlemmer af kommunalbestyrel- sen som repræsentanter for aften- skoler, idrætsforeninger, børne- og ungdomskorps mv. 9 Kommunal- bestyrelsen bestemmer ganske vist den samlede økonomiske ramme og hovedprincipperne for støtten, men udmøntningen deraf og de konkrete afgørelser af, hvem der skal støttes, træffes af folkeoplysningsudvalget. Det karakteriserer endvidere den økonomiske støtte, at den overve- jende har karakter af grundstøtte, dvs. at det overlades til den enkelte forening selv at bestemme, hvordan støtten skal anvendes. Til sam- menligning skal støtten til voksen- undervisning gå til refusion af en
del af lønnen til lærere, instruktører og foredragsholdere. Endvidere har mange kommuner valgt at overdrage styringen af kommunale idrætsanlæg til brugerråd med repræsentanter
for de foreninger og institutioner, som benytter anlægget (Madsen og
Xxxxx 1995, Xxxxxx 2005). Endelig har mange kommuner også et tæt samarbejde med interesseorgani- sationen for idræt i kommunen, der i nogle kommuner varetager dele
af den idrætspolitiske forvaltning (fx fordeling af idrætsfaciliteterne
mellem idrætsforeningerne og andre brugere).
• De seneste 15 år har kommunernes idrætspolitik primært været et anlig- gende – i de fleste kommuner – for folkeoplysningsudvalget i kommu- nen. Det er dog ikke mere lovpligtigt for kommunerne at have et folkeop- lysningsudvalg, men 97 pct. af kom- munerne havde det fortsat i 2006.
• Nogle kommuner har etableret andre udvalg for idræt. Det er dog kun 10 pct. af kommunerne, der har et fast idrætsudvalg for kommunal- bestyrelsen. Det findes især blandt kommunerne omkring København og i Frederiksborg Amt.
• Tilsvarende er det kun hver tiende kommune, der har et samarbejds- udvalg med repræsentanter for idrætten og kommunen. Det er også
noget, der især findes i Nordøstsjæl- land.
• Der findes et idrætssamvirke i godt halvdelen af kommunerne. Det varierer meget fra amtskommune til amtskommune, hvor mange kom- muner der har et sådant samvirke.
Den kommunale forvaltning
I de små og mellemstore kommuner forvaltes idrætten især i skole- og kulturforvaltningen eller en enheds- forvaltning, mens det i de store kommuner især finder sted i særlige forvaltningsenheder for kultur og fritid. Mange kommuner har oplyst andre forvaltningsafgrænsninger, som idrætten hører under. Især bør- ne- og kulturforvaltningen nævnes af mange, men også forvaltninger hvor kulturelle og sociale ansvarsområder er samlet i én forvaltning. Kun to kommuner har oplyst, at idrætten bl.a. hører under socialforvaltningen, men i begge tilfælde hører idrætten også under en anden forvaltningsen- hed. Der er således ingen kommu- ner, hvor idrætten udelukkende hører under socialforvaltningen.
Idræt betragtes af mange som et godt middel til bl.a. at fremme folke-
Tabel 2.11: Udvalg og korporative organer i idrætten, opdelt på amterne (pct. af kommunerne).
Amtskommunerne | Kommunen har et folkeoplysnings- udvalg | Kommunen har et stående ’idræts- udvalg’ | Kommunen har et samarbejdsudvalg o.l. med repr. for idrætten og kom- munen | Der findes et idrætssamvirke eller lignende i kommunen |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 100,0 | 20,0 | 31,3 | 71,4 |
Frederiksborg Amt | 94,7 | 33,3 | 16,7 | 94,7 |
Roskilde Amt | 87,5 | ,0 | 25,0 | 62,5 |
Vestsjællands Amt | 93,8 | 25,0 | 12,5 | 50,0 |
Storstrøms Amt | 100,0 | 11,1 | 11,8 | 58,8 |
Bornholm | 100,0 | ,0 | ,0 | 100,0 |
Fyns Amt | 100,0 | ,0 | ,0 | 38,1 |
Sønderjyllands Amt | 94,7 | 11,1 | ,0 | 27,8 |
Ribe Amt | 81,8 | ,0 | 9,1 | 45,5 |
Vejle Amt | 100,0 | 7,7 | 7,7 | 53,8 |
Ringkøbing Amt | 100,0 | 7,1 | ,0 | 35,7 |
Århus Amt | 100,0 | ,0 | 5,0 | 70,0 |
Viborg Amt | 100,0 | ,0 | ,0 | 75,0 |
Nordjyllands Amt | 100,0 | 10,0 | 15,0 | 50,0 |
Alle kommuner | 97,1 | 10,3 | 9,8 | 56,4 |
N = | 207 | 204 | 205 | 204 |
sundheden, forebygge sociale pro- blemer og integrere flygtninge og indvandrere. Derfor har mange kom- muner, jf. afsnit 2.2., iværksat pro- jekter af forskellig slags til fremme af sådanne mål. Ofte vil det kræve, at ’idrætsforvaltningen’ samarbej- der med en anden forvaltningsen- hed. Hver fjerde kommune svarer, at ’idrætsforvaltningen’ har et samar- bejde med socialforvaltningen. Godt
hver tiende kommune, 12 pct., har et samarbejde med miljøforvaltningen,
og hver tredje kommune, 31 pct., har et samarbejde med en anden forvalt- ningsenhed. Der er store forskelle mellem amtskommunerne på, hvor stor en andel af kommunerne der har et sådant samarbejde. Et sådant samarbejde er mest almindeligt i kommunerne omkring København.
Bemandingen på idræt i den kom- munale forvaltning
Mange studier af politik har vist, at de ansatte i forvaltningen har stor
Tabel 2.12: Forvaltningsenhed som idrætten hører under, opdelt på amterne (pct. af kommunerne).
Amtskommunerne | Enheds- forvaltning | Skole- og kul- turforvaltning | Kultur- og fritidsforvalt- ning | Social- forvaltning 1) | Anden forvaltning * |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | ,0 | 37,5 | 37,5 | ,0 | 56,3 |
Frederiksborg Amt | 15,8 | 15,8 | 36,8 | ,0 | 31,6 |
Roskilde Amt | ,0 | 25,0 | 12,5 | 12,5 | 87,5 |
Vestsjællands Amt | ,0 | 43,8 | 31,3 | ,0 | 25,0 |
Storstrøms Amt | 5,6 | 33,3 | 38,9 | ,0 | 27,8 |
Bornholm | ,0 | ,0 | 100,0 | ,0 | ,0 |
Fyns Amt | 14,3 | 38,1 | 4,8 | ,0 | 52,4 |
Sønderjyllands Amt | ,0 | 52,6 | 10,5 | 5,3 | 36,8 |
Ribe Amt | 9,1 | 27,3 | 45,5 | ,0 | 27,3 |
Vejle Amt | ,0 | 46,2 | 38,5 | ,0 | 23,1 |
Ringkøbing Amt | ,0 | 71,4 | 7,1 | ,0 | 21,4 |
Århus Amt | 10,0 | 55,0 | 5,0 | ,0 | 35,0 |
Viborg Amt | ,0 | 50,0 | 16,7 | ,0 | 41,7 |
Nordjyllands Amt | ,0 | 55,0 | 35,0 | ,0 | 35,0 |
Alle kommuner | 4,8 | 42,8 | 24,5 | 1,0 | 37,0 |
N = 100 pct. | 208 | 208 | 208 | 208 | 208 |
1) To kommuner har svaret, at idræt bl.a. hører under socialforvaltningen. Den ene kommune tilføjer dog, at der ikke findes en egentlig ’idrætsforvaltning’. Den anden kommune har samtidig svaret, at idræt også hører under kultur- og fritidsforvaltningen. Der er således ingen kommuner, hvor idrætten alene hører under socialforvaltningen. * borger- og kulturforvaltningen, borgerbutikken, borgerforvaltningen, xxxxxxxxxxxxxx, x.x.x (5) borgmesterkontoret (1) børn og unge, børne- og familie (2) børne- og kulturforvaltningen (11) centralforvaltning, fællesforvaltning, fællessekretariat o.l. (3) erhvervs og kulturforvaltning idræts- og fritidsforvaltning (5) Intern service og kultur kultur- og børneforvaltning, kultur- og familieforvaltning (2) kultur- og miljøforvaltningen (1) kultur- og socialforvaltning, serviceforvaltning (9) kulturafdelingen, kulturdirektoratet, kulturforvaltning (3) myndighedsforvaltning, personforvaltningen (2) sekretariat, sekretariatet (2) skole og familie; skole, kultur, fritid, social, sundhed; skole, social, kultur (3) sundheds, børne og ungdom (1) teknisk forvaltning (4) undervisnings- og socialforvaltning (1) | |||||
Tabel 2.13: ’Idrætsforvaltningernes’ samarbejde med andre forvaltningsenheder i kommunen, opdelt på amtskommuner (pct.).
Amtskommunerne | Socialfor- valtningen | N = 100 pct. | Miljøfor- valtningen | N = 100 pct. | Anden for- valtning | N = 100 pct. |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 73,3 | 15 | 40,0 | 15 | 64,3 | 14 |
Frederiksborg Amt | 27,8 | 18 | 11,8 | 17 | 58,8 | 17 |
Roskilde Amt | 42,9 | 7 | ,0 | 6 | 57,1 | 7 |
Vestsjællands Amt | 25,0 | 16 | ,0 | 14 | 6,7 | 15 |
Storstrøms Amt | 22,2 | 18 | 22,2 | 18 | ,0 | 14 |
Bornholm | ,0 | 1 | ,0 | 1 | 100,0 | 1 |
Fyns Amt | 10,5 | 19 | 5,3 | 19 | 16,7 | 18 |
Sønderjyllands Amt | 5,9 | 17 | 11,1 | 18 | 11,8 | 17 |
Ribe Amt | 50,0 | 10 | 11,1 | 9 | 54,5 | 11 |
Vejle Amt | 36,4 | 11 | 18,2 | 11 | 22,2 | 9 |
Ringkøbing Amt | 7,7 | 13 | 7,1 | 14 | 45,5 | 11 |
Århus Amt | 21,1 | 19 | 22,2 | 18 | 20,0 | 15 |
Viborg Amt | ,0 | 10 | ,0 | 10 | 33,3 | 12 |
Nordjyllands Amt | 22,2 | 18 | ,0 | 18 | 33,3 | 18 |
Alle kommuner | 25,0 | 192 | 12,2 | 188 | 31,3 | 179 |
Tabel 2.14: Xxxxx ansatte i den centrale forvaltning, der arbejder med idræt, opdelt på amter (pct. af kommunerne).
Amtskommunerne | 1 medarbejder | 2 medarbejdere | 3 eller flere medarbejdere | N = 100 pct. |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 6,7 | 20,0 | 73,3 | 15 |
Frederiksborg Amt | 16,7 | 44,4 | 38,9 | 18 |
Roskilde Amt | 57,1 | ,0 | 42,9 | 7 |
Vestsjællands Amt | 61,1 | 16,7 | 22,2 | 18 |
Storstrøms Amt | 56,3 | 18,8 | 25,0 | 16 |
Bornholm | ,0 | ,0 | 100,0 | 1 |
Fyns Amt | 63,2 | 21,1 | 15,8 | 19 |
Sønderjyllands Amt | 56,3 | 37,5 | 6,3 | 16 |
Ribe Amt | 50,0 | 40,0 | 10,0 | 10 |
Vejle Amt | 66,7 | ,0 | 33,3 | 12 |
Ringkøbing Amt | 46,2 | 23,1 | 30,8 | 13 |
Århus Amt | 62,5 | 18,8 | 18,8 | 16 |
Viborg Amt | 54,5 | 27,3 | 18,2 | 11 |
Nordjyllands Amt | 45,0 | 25,0 | 30,0 | 20 |
Alle kommuner | 48,4 | 23,4 | 28,1 | 192 |
indflydelse på den politik, som føres. Det er de ansatte, som forbereder de politiske sager. Det er ofte dem, som kommer med ideer og forslag til poli- tikerne. Det er som regel de ansatte, der har størst faglig indsigt på om- rådet. Endelig er det medarbejderne, som har ansvaret for, at de politiske beslutninger føres ud i livet.
I halvdelen af landets kommuner varetages idrætsspørgsmål af kun én medarbejder, mens hver fjerde kom- mune har tre eller flere medarbejdere på området (nødvendigvis ikke fuld tid med idræt). Det er især kommu- nerne i Nordøstsjælland, som har mere end en medarbejder, der arbej- der med idrætsrelaterede spørgsmål (tabel 2.14).
I en tredjedel af kommunerne skønner kommunen, at arbejdet med idrætsspørgsmål udgør mellem 0
og 4 månedsværk, mens det udgør mere end 10 mdr. i 39 pct. af kom- munerne. Dette hænger selvfølgelig også stærkt sammen med kommu- nens størrelse (tabel 2.15).
Medarbejdernes uddannelse
I ni ud af ti kommuner, 88 pct., har mindst en af de ansatte en kontorud- dannelse, mens 13 pct. af kommu- nerne har en medarbejder, der har en akademisk idrætsuddannelse, 19 pct. har en eller flere medarbejdere, der har en anden akademisk uddan- nelse, og 31 pct. har en eller flere medarbejdere, der har en anden uddannelse. Det drejer sig typisk
om en læreruddannelse eller anden pædagogisk uddannelse. De aka- demisk uddannede finder vi især i kommunerne omkring København, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt
Tabel 2.15: Antal måneder om året, der arbejdes med idræt i forvaltningen, opdelt på amtskommuner
* (pct. andel af kommunerne).
Xxxxxxxxxxxx | Xxxxx mdr. om året, der arbejdes med idræt i forvaltningen | N = 100 pct. | ||
1 - 4 mdr. | 5 - 10 mdr. | Mere end 10 mdr. | ||
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | ,0 | 21,4 | 78,6 | 14 |
Frederiksborg Amt | 23,1 | 15,4 | 61,5 | 13 |
Roskilde Amt | 16,7 | 33,3 | 50,0 | 6 |
Vestsjællands Amt | 50,0 | 16,7 | 33,3 | 12 |
Storstrøms Amt | 14,3 | 50,0 | 35,7 | 14 |
Bornholm | ,0 | ,0 | 100,0 | 1 |
Fyns Amt | 52,9 | 29,4 | 17,6 | 17 |
Sønderjyllands Amt | 30,8 | 38,5 | 30,8 | 13 |
Ribe Amt | 37,5 | 37,5 | 25,0 | 8 |
Vejle Amt | 41,7 | 25,0 | 33,3 | 12 |
Ringkøbing Amt | 12,5 | 37,5 | 50,0 | 8 |
Århus Amt | 50,0 | 18,8 | 31,3 | 16 |
Viborg Amt | 40,0 | 20,0 | 40,0 | 10 |
Nordjyllands Amt | 42,9 | 28,6 | 28,6 | 14 |
Alle kommuner | 33,0 | 27,8 | 39,2 | 158 |
* Hver fjerde kommune har ikke besvaret spørgsmålene vedr. antal års- og månedsværk, som der arbejdes med idræt i kommunens forvaltning. | ||||
Tabel 2.16: Hvilken uddannelse (en eller flere) de ansatte i de kommunale forvaltninger har – procentuel andel af kommunerne opdelt på amtskommuner.
Amtskommunerne | Kontor- uddannelse | Akademisk uddannelse med idræt som fag | Akademisk uddannelse – men ikke med idræt som fag | Anden uddannelse | N = 100 pct. |
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 87,5 | 31,3 | 56,3 | 37,5 | 16 |
Frederiksborg Amt | 83,3 | 33,3 | 16,7 | 44,4 | 18 |
Roskilde Amt | 85,7 | 28,6 | 28,6 | 42,9 | 7 |
Vestsjællands Amt | 68,8 | 18,8 | 12,5 | 31,3 | 16 |
Storstrøms Amt | 93,8 | 6,3 | ,0 | 31,3 | 16 |
Bornholm | 100,0 | ,0 | 100,0 | 100,0 | 1 |
Fyns Amt | 88,9 | 5,6 | 11,1 | 33,3 | 18 |
Sønderjyllands Amt | 81,3 | ,0 | 25,0 | 25,0 | 16 |
Ribe Amt | 66,7 | 22,2 | 11,1 | 33,3 | 9 |
Vejle Amt | 100,0 | 20,0 | 10,0 | 20,0 | 10 |
Ringkøbing Amt | 100,0 | 7,7 | 15,4 | 30,8 | 13 |
Århus Amt | 93,3 | ,0 | 13,3 | 33,3 | 15 |
Viborg Amt | 100,0 | ,0 | 9,1 | 18,2 | 11 |
Nordjyllands Amt | 89,5 | 5,3 | 26,3 | 21,1 | 19 |
Alle kommuner | 87,6 | 13,0 | 18,9 | 31,4 | 185 |
Tabel 2.17: Akademisk ansattes andel af alle ansatte der arbejder med idræt i forvaltningen, opdelt på amtskommunerne (pct.).
Amtskommunerne | Akademisk ansattes andel af alle ansatte der arbejder med idræt i forvaltningen | N = 100 pct. | ||
Ingen | Under halvdelen | Halvdelen eller større andel | ||
Københavns Amt, Kbh. og Frederiksberg | 31,3 | 31,3 | 37,5 | 16 |
Frederiksborg Amt | 50,0 | 16,7 | 33,3 | 18 |
Roskilde Amt | 57,1 | 14,3 | 28,6 | 7 |
Vestsjællands Amt | 75,0 | ,0 | 25,0 | 16 |
Storstrøms Amt | 93,8 | ,0 | 6,3 | 16 |
Bornholm | ,0 | 100,0 | ,0 | 1 |
Fyns Amt | 83,3 | 5,6 | 11,1 | 18 |
Sønderjyllands Amt | 75,0 | 6,3 | 18,8 | 16 |
Ribe Amt | 66,7 | 11,1 | 22,2 | 9 |
Vejle Amt | 70,0 | 20,0 | 10,0 | 10 |
Ringkøbing Amt | 84,6 | 7,7 | 7,7 | 13 |
Århus Amt | 86,7 | 13,3 | ,0 | 15 |
Viborg Amt | 90,9 | ,0 | 9,1 | 11 |
Nordjyllands Amt | 73,7 | 5,3 | 21,1 | 19 |
Alle kommuner | 71,9 | 10,3 | 17,8 | 185 |
(tabel 2.16 og 2.17).
2.6. Sammenfatning
Mindre end halvdelen af kommuner- ne – to ud af fem – har en egentlig idrætspolitik, forstået som et skrift- ligt dokument, som kommunalbe- styrelsen eller et stående udvalg har vedtaget. To ud af fem kommuner har en overordnet plan for udbyg- ning, renovering og ombygning af idrætsanlæg.
Langt de fleste kommuner har dog inden for de seneste fem år for- ud for spørgeskemaets besvarelse iværksat særlige aktiviteter og gjort en særlig indsats for at fremme idræt for særlige grupper og specifikke for- mål. Otte ud af ti kommuner har på mindst et af de områder, som der er spurgt om, gjort en særlig indsats.
• Det er især aktiviteter, som tager sigte på børn og unge, som kom- munerne har iværksat (aktiviteter for fysisk inaktive børn, idræt i institutioner, samarbejde mellem idrætsforeninger, SFO eller skole samt aktiviteter for børn i ferierne). Sådanne aktiviteter har syv ud af ti kommuner haft på programmet de seneste år.
• Efter børnene og de unge er det især idrætsligt set dårligt stillede grupper, som kommunerne har gjort en særlig indsats for. Halvdelen af kommunerne har inden for de sene- ste fem år haft særlige aktiviteter for ældre, handicappede, indvandrere og flygtninge eller andre vanskeligt stillede grupper. Det er især ældrei- dræt, som har haft kommunernes bevågenhed.
• Noget mindre opmærksomhed har de fysisk inaktive voksne haft (motion på arbejdspladsen, aftale
med privat fitnesscenter og lignende træningstilbud, Motion på Recept mv.). Godt fyrre procent af kommu- nerne har gjort en særlig indsats af denne slags for voksne.
• Mindst opmærksomhed har elite- idrætten fået, hvis vi ser på andelen af kommunerne, som har en særlig eliteidrætspolitik, har stræbt efter at blive Team Danmark kommune eller har ydet økonomisk støtte til
eliteidræt under en eller anden form.
Hver fjerde kommune har på denne måde gjort noget for at fremme eliteidrætten i den pågældende kom- mune.
• Hver tredje kommune har gjort en særlig indsats for at bekæmpe doping, pædofili samt rygning i for- bindelse med idræt.
På alle disse sider af idrætspolitikken skiller kommunerne omkring Køben- havn samt Roskilde og Frederiksborg Amt sig ud ved i højere grad end kommunerne i resten af landet at føre en aktiv idrætspolitik i form af en særlig politik på området og sær- lige aktiviteter til fremme af idræt.
Det er da også i denne del af landet, at vi finder de højeste kommunale udgifter pr. indbygger til idræt og an- den fritid (folkeoplysning). Fra 1993 til 2005 var de kommunale udgifter til idræt og anden folkeoplysning i henhold til folkeoplysningsloven i gennemsnit 895 kr. pr. indbygger.
De kommunale udgifter pr. indbyg- ger er imidlertid næsten dobbelt så store i gennemsnit i kommunerne i Københavns Amt (+ København og Frederiksberg Kommune) end gen- nemsnittet for kommunerne i Viborg Amt.
Men selvom kommunerne om- kring København således fører en mere aktiv idrætspolitik og bruger flere penge på idræt og fritid end kommunerne i resten af landet gør i gennemsnit, er facilitetsdækningen betydeligt dårlige i kommunerne i Nordøstsjælland. For kommunerne i gennemsnit findes en idrætshal (over 800 m2) for hver 3.400 indbyg- gere, en svømmehal for hver 16.000 indbyggere og en udendørs bold- bane for hver 800 indbyggere. Dette kan imidlertid skyldes a) at kommu- ner med forholdsvis store udgifter til idræt og fritid har større og mere omkostningskrævende idrætsanlæg,
b) at en større andel af idrætshal- lerne og idrætsfaciliteterne er private og selvejende i Jylland og på Fyn end i kommunerne omkring København, og c) at kommunerne i Nordøstsjæl- land måske har højere udgifter til an- dre fritidsformål, end kommunerne
i resten af landet typisk har (bl.a. til voksenundervisning under folkeop- lysningsloven).
Selvom den kommunale støtte og de kommunalt finansierede idræts- anlæg har afgørende betydning for idrætsforeningerne, fandtes der i 2006 kun et idrætssamvirke i halvde- len af kommunerne. Det er kun hver tiende kommune, som har et fast idrætsudvalg (for kommunalbestyrel- sen), og hver tiende kommune har et samarbejdsudvalg med repræsentan- ter for såvel kommunen som idræt- ten. Begge dele findes især i kommu- nerne omkring København. I næsten alle kommunerne forvaltes idrætten
i ’skole- og kulturforvaltningen’, ’kul- tur- og fritidsforvaltning’, ’idræts- og kulturforvaltningen’ eller en særlig ’idræts- og fritidsforvaltning’. Selvom den offentlige støtte ofte begrundes med, at idrætten kan fremme sund- hed og integration, forebygge sociale problemer mv., så findes der ingen kommuner, hvor idrætten udeluk- kende administreres under social- og sundhedsforvaltningen. I hver fjerde
kommune har ’idrætsforvaltningen’ dog et samarbejde med socialforvalt- ningen. Igen er det især i kommu- nerne omkring København, at vi fin- der et sådant samarbejde.
I halvdelen af landets kommuner er det kun en enkelt medarbejder
i kommunen, som beskæftiger sig med idræt, og som regel vil det kun udgøre en mindre del af den ansat- tes arbejdsforpligtelser i kommunen. Det er kun i hver tredje kommune, at arbejdet med idræt i forvaltningen udgør mere end 10 måneder pr. år. Langt de fleste kommuner benytter sig udelukkende af medarbejdere på dette område, som har en kontorud- dannelse eller anden ikke-akademisk uddannelse.13 pct. af kommunerne har en medarbejder med en akade- misk idrætsuddannelse, mens 19 pct. har en medarbejder med en an- den akademisk uddannelse. De aka- demisk uddannede finder vi især i kommunerne omkring København, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt.
3. Hvad kan forklare forskellene?
dominerende indflydelse på politik-
Kapitel 2 viser, at der er store variationer mellem kommunerne på, hvilken idrætspolitik de fører og har ført. Dernæst viser analysen,
at kommunerne i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter (+ Københavns og Frederiksberg
kommune) skiller sig ud fra gennem- snittet i de andre amter. Sådanne forskelle retfærdiggøres som regel med, at de er et resultat af lokale og regionale forskelle på borgernes inte- resser og behov. Lokalt selvstyre – i kommunerne og derunder hørende foreninger og institutioner – betyder, ideelt set, at den offentlige støtte og service er tilpasset borgernes ønsker og prioriteringer – som politikerne forventes at repræsentere - til forskel fra en situation, hvor den offentlige støtte følger detaljerede statslige regler uden hensyntagen til lokale forskelle (Pallesen 2003: 15) 10. For- skellene kan imidlertid også skyldes andre forhold. I dette kapitel skal vi belyse fire alternative hypoteser til forklaring af de kommunale forskelle på idrætspolitikken.
Den første mulige forklaring er, at forskellene skyldes partipolitiske for- skelle, dvs. en antagelse om, at det har indflydelse på idrætspolitikken, om det er Socialdemokraterne, Ven- stre eller et tredje parti, der har den
ken i den pågældende kommune. Den anden forklaring går ud på,
at de idrætspolitiske forskelle afspej- ler forskelle mellem kommunerne med hensyn til interesser og behov, fx hvor stor idrætsinteressen er, og hvor stærkt den foreningsorganise- rede idræt er i kommunen.
Den tredje mulige forklaring er, at forskellene hænger sammen med, hvor stort det generelle udgifts- og serviceniveau er i kommunen.
Den fjerde tænkelige forklaring går ud på, at forskellene skyldes kommunens størrelse, som andre undersøgelser har vist har stor be- tydning for kommunernes politik.
3.1. Partipolitiske forskelle Kampen om den politiske magt og indflydelse i kommunerne er siden kommunalreformen i begyndelsen af 1970’erne næsten udelukkende blevet et partipolitisk anliggende.
De lokale eller tværpolitiske lister spiller en ganske lille rolle i moderne kommunalpolitik. Man kunne derfor forvente, at det er forskel mellem kommuner, der de seneste tre årtier har været domineret af Venstre, kommuner der har været domineret af Socialdemokraterne og kommuner der har været domineret af et tredje parti.
Tabel 3.1: Kommunernes idrætspolitik, opdelt dominerende politiske parti *(pct.).
Skriftligt formuleret Idræts- politik | Skriftligt formuleret eliteidræts- politik | Xxxxx politikker for be- stemte grupper | Givet støt- te til sær- lige idræts- events seneste 5 år | En eller flere øko- nomiske puljer til fremme at bestemte formål | Overord- net plan for udbygning mv. af idrætsan- læg | Konkrete planer for opførelse af opvis- ningshal o.l. for eliteidræt | |
Venstre | 31,7 | 1,0 | 4,9 | 23,8 | 61,4 | 14,9 | 10,3 |
Socialdemokraterne | 52,2 | 16,4 | 7,7 | 49,2 | 65,7 | 25,0 | 22,7 |
Konservative | 50,0 | 16,7 | 16,7 | 25,0 | 63,6 | 25,0 | 8,3 |
Lokal liste | 28,6 | ,0 | ,0 | 20,0 | 60,0 | 5,3 | 10,0 |
Flere partier | 28,6 | ,0 | 16,7 | 16,7 | 33,3 | 33,3 | 16,7 |
Alle kommuner | 38,9 | 6,7 | 6,3 | 31,4 | 62,0 | 18,4 | 14,4 |
N = 100 pct. | 000 | 000 | 000 | 204 | 205 | 206 | 201 |
P < | 0.06 | 0.01 | 0.3 | 0,01 | 0,7 | .2 | .3 |
* Dominerende politiske parti er defineret som det parti, der fra 1970 til 2005 har haft flest borgmestre i den pågæl- dende kommune | |||||||
Vi skal her se på, om idrætspoli- tikken afhænger af, hvilket parti der har været dominerende i 9 valgperio- der fra 1970 til 2005. Med domine- rende parti forstås her det parti, der i flest perioder har haft borgmesterpo- sten i den enkelte kommune.
Tabel 3.1. viser, at der faktisk er forskelle på idrætspolitikken mellem kommuner, der primært har været styret af Venstre-borgmestre eller borgmestre fra en lokal eller tvær- politisk liste, og kommuner der pri- mært har været styret af konservative borgmestre og socialdemokratiske borgmestre. Disse kommuner har i højere grad end Venstre-dominerede kommuner en skriftligt formuleret idrætspolitik, og de har i højere grad planer for udbygning af idrætsanlæg mv. Socialdemokratisk dominerede kommuner adskiller sig fra de øvrige kommuner ved i meget højere grad at have givet støtte til særlige idræt- sevents.
Hvad angår specifikke indsatser for særlige grupper eller mål, har de socialdemokratiske og konservative kommuner i højere grad end Ven- stre-dominerede kommuner gjort en særlig indsats for fysisk inaktive børn, idrætsbørnehave eller idræts-
SFO, aktiviteter i sommerferien og samarbejde mellem idrætsforeninger og kommunale institutioner (tabel 3.2).
Konservative og socialdemokrati- ske kommuner er også mere aktive, hvad angår idrætsaktiviteter for æl- dre og seniorer, end kommuner hvor
Venstre eller lokale lister har domi- neret. Dette sammenfald er endnu stærkere, hvad angår integration af indvandrere og flygtninge i idrætten. Mens halvdelen af kommunerne, hvor de konservative har haft flest borgmestre siden 1970, svarer, at de inden for de seneste fem år har gjort en særlig indsats for integration af indvandrere og flygtninge i idrætten, gælder det samme kun for 37 pct. af de socialdemokratisk dominerede kommuner, 16 pct. af Venstre kom- munerne og 14 pct. af kommunerne, hvor de lokale lister har domineret.
Ser vi på eliteidræt, er det især socialdemokratisk dominerede kom- muner, der bruger penge på elite- idræt. Mens 39 pct. af kommunerne med socialdemokratisk dominans har haft udgifter til eliteidræt, så gæl- der det samme for 25 pct. af de kon- servative kommuner og kun 13 pct. af Venstre-kommunerne.
Konservative og socialdemokra- tiske kommuner har endvidere i hø- jere grad end Venstre-kommuner og kommuner domineret af en lokalliste en ryge- og kostpolitik for kommu- nens idrætsanlæg.
De socialdemokratiske og konser- vative kommuner fører altså en mere aktiv idrætspolitik end Venstre-kom- munerne typisk gør. Det synes umid- delbart også at afspejle sig i den øko- nomiske prioritering af idræt og fritid (tabel 3.3). I gennemsnit har de so- cialdemokratiske og konservativt do- minerede kommuner brugt omkring 25 pct. mere pr. indbygger på idræt
Tabel 3.2: Andel af kommunerne, som inden for de seneste fem år har gjort en særlig indsats for at få flere børn til at dyrke idræt og motion, opdelt efter politisk dominans siden 1970 (pct.).
Idræt og motion for fysisk inaktive børn | Idrætsbørne- have, idræts- SFO o.l. | Samarbejde mellem idræts- foreninger og SFO, skole mv. om mere idræt for børn | Idrætsaktiviteter for børn i som- merferien eller andre xxxxxx | Xxxxx kom- muner i hver kategori | |
Venstre | 29,8 | 17,3 | 22,1 | 46,2 | 104 |
Socialdemokraterne | 51,5 | 29,4 | 38,2 | 61,8 | 68 |
Konservative | 58,3 | 25,0 | 50,0 | 66,7 | 12 |
Lokal liste | 28,6 | ,0 | 23,8 | 33,3 | 21 |
To eller tre partier | 28,6 | 14,3 | 42,9 | 28,6 | 7 |
Alle kommuner | 38,2 | 19,8 | 29,7 | 50,5 | 212 |
P < | .03 | .04 | .07 | .05 |
og fritid end de øvrige kommuner. Ser vi imidlertid på facilitetsdæk-
ningen, så har Venstre-kommunerne og lokal-liste-kommunerne i gen- nemsnit en betydelig bedre facilitets- dækning, end de socialdemokratiske og de konservative kommuner har. Det gælder for alle facilitetstyper, men forskellene er særligt store på de omkostningskrævende faciliteter (storhal og svømmehal) (tabel 3.4.). Der findes dog fortrinsvis skøjtehal- ler i kommuner med konservativ el- ler socialdemokratisk dominans.
Hvad angår den kommunale sty- ring og forvaltning af idrætten, så fin- der vi ligeledes væsentlige forskelle mellem socialdemokratiske og kon- servative kommuner på den ene side og Venstre-dominerede kommuner på den anden side.
• Det er især i kommuner, der er so- cialdemokratisk dominerede, at der findes et idrætssamvirke. Det gælder i 79 pct. af disse kommuner mod 50 pct. af de Venstre-dominerede kom- muner og 36 pct. af kommunerne med konservativ dominans.
• Det er i socialdemokratisk og konservativt dominerede kommu- ner, at der bruges flest arbejdstimer på idrætspolitik i den kommunale forvaltning, og det er også i disse kommuner, at man især benytter akademiske medarbejdere.
• Endelig er det især i de socialdemo- kratiske og konservative kommuner, at ’idrætsforvaltningen’ har et samar- bejde med en anden forvaltningsen-
Tabel 3.3: Kommunale udgifter pr. indbygger til sport og fritid i perioden fra 1993 til 2005 i gennemsnit, opdelt efter politisk dominans i kommunen siden 1970 (pct.).
Partipolitisk dominans i kommunen | Udgifter til sport og fritid i fra 1993 til 2005 (gennemsnit) | ||||
< 750 kr. | 750 til 1000 kr. | > 1000 kr. | Gennem-snit (kr.) | N = 100 pct. | |
Venstre | 44,1 | 35,3 | 20,6 | 828 | 136 |
Socialdemokraterne | 24,4 | 24,4 | 51,2 | 1017 | 82 |
Konservative | 33,3 | 13,3 | 53,3 | 1043 | 15 |
Lokal liste | 48,0 | 44,0 | 8,0 | 768 | 25 |
Radikale | 50,0 | ,0 | 50,0 | 842 | 2 |
To eller tre partier - lige mange | 20,0 | 50,0 | 30,0 | 917 | 10 |
Alle kommuner | 37,0 | 31,9 | 31,1 | 895 | 270 |
P < .001 | |||||
Tabel 3.4: Antal indbyggere pr. idrætsfacilitet i kommunerne, opdelt efter politisk dominans i kommunen siden 1970.
Partipolitisk dominans i kommunen | Storhal | Haller (inkl. små- haller) | Haller + gymnastik- sale | Bold- baner | Svømme- hal 1) | Andre idrætsfaci- liteter 2) | N = |
Venstre | 2995 | 1651 | 1070 | 705 | 12577 | 605 | 136 |
Socialdemokraterne | 4202 | 2334 | 1277 | 869 | 21320 | 865 | 82 |
Konservative | 3871 | 2129 | 1317 | 1432 | 21714 | 752 | 15 |
Lokal liste | 2882 | 1444 | 977 | 768 | 9401 | 702 | 25 |
Radikale | 5050 | 1748 | 1748 | 549 | 35113 | 505 | 2 |
To eller tre partier | 3317 | 1761 | 1088 | 710 | 13274 | 693 | 10 |
Alle kommuner | 3432 | 1870 | 1143 | 800 | 16116 | 703 | 270 |
1) Omfatter kun de 170 kommuner, som har oplyst, at de har en svømmehal. 2) Inklusiv atletikanlæg – 2 kommuner har ikke opgivet tal derpå | |||||||
hed om projekter og aktiviteter Partipolitiske forskelle synes altså at spille en rolle for idrætspolitikken, men forskellene findes ikke mellem ’borgerlige kommuner’ og ’socialde- mokratiske kommuner’. De kon- servative og de socialdemokratiske kommuner ligner således hinanden, og begge afviger betydeligt fra den typiske Venstre-kommune. Det
kan skyldes, at forskellene hænger sammen med andre kendetegn ved kommunerne. Fx er de socialdemo- kratiske og konservative kommuner i gennemsnit betydelig større end Venstre-kommunerne. Mens halvde- len af de Venstre-dominerede kom- muner har under 10.000 indbyggere, og kun 12 pct. har mere end 20.000 indbyggere, så er det kun hver tredje af de konservative og socialdemo- kratiske kommuner, der har under
10.000 indbyggere, mens halvdelen af de socialdemokratiske og hver tredje af de konservative kommuner har mere end 20.000 indbyggere. Senere skal vi se, at der er en stærk sammenhæng mellem kommune- størrelsen og idrætspolitikken, og det kan være forklaringen på disse forskelle mellem konservativt, social- demokratisk og Venstre dominerede kommuner.
3.2. Behovs- og interesseforskelle
Som nævnt er det en af grundide- erne bag en decentralisering af den
politiske magt og offentlige forvalt- ning, at hvis politikken og forvaltnin- gen kommer tættere på borgerne, så kan de politiske løsninger, initiativer, serviceniveau mv. bedre tilpasses borgernes behov og interesser og som sådan tage højde for lokale og regionale forskelle.
Til at undersøge denne forestilling om en sammenhæng mellem det kommunale serviceniveau og borger- nes behov og interesser på idræts- området skal vi bruge tal for bor- gernes deltagelse i og interesse for idræt i alle kommunerne. Desværre findes der kun tal for antallet af bør- ne- og ungdomsmedlemmer under 25 år i de idrætsforeninger, som har fået økonomisk tilskud og / eller fået lokaler og anlæg stillet gratis til rå- dighed 11. Det er et rimeligt trovær- digt tal for den foreningsorganise- rede idræts udbredelse blandt børn og unge i kommunen. Vi kan imid- lertid ikke undersøge, om der er en sammenhæng mellem fx den voksne befolknings idrætsinteresse og den kommunale politik på området.
På langt de fleste af de under- søgte variable for idrætspolitikken er der ingen sammenhæng med antal- let af forenings-idrætsaktive under 25 år (i forhold til antallet af indbyg- gere i kommunen). Der er dog et interessant sammenfald med den økonomiske støtte samt antallet af faciliteter (tabel 3.5). Jo forholdsvis flere børn og unge, som går til idræt
Tabel 3.5: Facilitetsdækning og udgifter til idræt i kommunerne, opdelt efter det relative antal børn og unge (under 25 år) i idrætsforeninger, som fik økonomisk støtte og / eller stillet lokaler og faciliteter til rådighed.
Antal indbyggere pr. idrætsfacilitet | Gennemsnitlige udgifter til idræt mv. pr. indbygger (kr.) | ||||||||||
Antal indbyggere pr. idrætsaktive børn og unge | Storhal | Haller (inkl. små-haller) | Haller + gymnastiksale | Boldbaner | Svømmehal | Andre idræts- faciliteter | N = | Udgif-ter til sport og fritid i 2005 | N = | Tilskud til børn og unge 1) | N = |
Under 4 | 2644 | 1410 | 969 | 595 | 10391 | 523 | 48 | 957 | 48 | 52 | 45 |
4 til 5 | 0000 | 0000 | 0000 | 656 | 14277 | 000 | 00 | 0000 | 62 | 46 | 57 |
5 til 6 | 3634 | 1831 | 1238 | 796 | 18589 | 689 | 67 | 994 | 67 | 42 | 60 |
Over 6 | 4181 | 2541 | 1276 | 1041 | 20465 | 000 | 00 | 0000 | 58 | 42 | 47 |
Alle kommuner | 3446 | 1909 | 1149 | 778 | 15822 | 703 | 232 | 1027 | 235 | 45 | 209 |
1) Tilskud til børn og unge i idrætsforeninger pr. indbygger i 2004 | |||||||||||
i en idrætsforening, jo bedre er facili- tetsdækningen (antal indbyggere pr. facilitet) i kommunerne, og jo bedre er tilskuddet til børn og unge (i for- hold til antallet af indbyggere i kom- munen). Omvendt ser vi, at kommu- nernes samlede udgifter til idræt og fritid er størst i kommuner, hvor for- holdsvis få børn og unge går til idræt i en forening (tabel 3.5).
Analysen viser endvidere, at det især er kommuner, som har for- holdsvis få børn og unge, der dyrker idræt i en idrætsforening, som har en særlig eliteidrætspolitik, som har særlige aktiviteter for fysisk inaktive børn og har særlige aktiviteter i som- merferien, og som har et idrætssam- virke.
Det kan imidlertid også tænkes, at kommuner med forholdsvis man- ge børn og unge i højere grad fører en aktiv idrætspolitik med relativt større udgifter dertil end kommuner med forholdsvis få børn og unge. Be- grundelsen for dette er, at lovgivnin- gen kun forpligter kommunerne til
at støtte aktiviteter for børn og unge under 25 år.
Analysen viser imidlertid, at der næsten ingen sammenfald er mel- lem befolknings-sammensætningen og idrætspolitikken, og der hvor der er et sammenfald, svarer det ikke til ovenstående antagelse.
• Det er næsten udelukkende kom- muner, hvor børn og unge udgør en forholdsvis lille andel af indbyggerne,
som har en skriftligt formuleret elite- idrætspolitik.
• Jo mindre andel børn og unge udgør i kommunerne, jo større er andelen af de pågældende kommu- ner, som inden for de seneste år har gjort en særlig indsats for idræt for børn og unge.
• Kommuner med forholdsvis få børn og unge har en forholdsvis bedre svømmehals-dækning (antal indbyggere pr. svømmehal) end kommuner med forholdsvis mange børn og unge.
• Kun for antallet af boldbaner ser vi en sammenhæng som forventet, idet den kommunale dækning af bold- baner (indbyggere pr. boldbane) er størst i kommuner med forholdsvis mange børn og unge.
• Der er en tendens til, at kommuner, hvor børn og unge under 17 år udgør en forholdsvis stor andel af indbyg- gerne, bruger mindre på sport og fritid pr. indbygger end kommuner, hvor børnene udgør en lille andel af kommunens indbyggere.
Disse få sammenhænge hænger givetvis sammen med, at kom- munestørrelsen spiller en stor rolle for idrætspolitikken, og de mindste kommuner har forholdsvis få børn og unge i sammenligning med især de mellemstore kommuner.
Tabel 3.6: Kommunal idrætspolitik opdelt efter kommunernes udgiftsniveau
* (pct. andel af kommunerne).
Samlede kommunale udgifter pr. indbyg- ger i gennemsnit i perioden fra 1993 til 2005 | Skriftligt formuleret idrætspo- litik | Skriftligt formuleret eliteidræts- politik | Andre po- litikker for bestemte grupper | Givet støtte til sær- lige idræts- events seneste 5 år | En eller flere øko- nomiske puljer til fremme at bestemte formål | Overord- net plan for udbygning mv. af idræts- anlæg | Konkrete planer for opførelse af opvis- ningshal o.l. for eliteidræt |
Under 37.000 kr. | 28,3 | ,0 | 1,9 | 18,9 | 48,0 | 13,5 | 11,5 |
37000 til 39000 kr. | 34,0 | 2,2 | 6,5 | 20,5 | 56,5 | 10,9 | 9,3 |
39000 til 43000 kr. | 38,2 | 5,5 | 7,3 | 24,1 | 68,5 | 17,0 | 17,0 |
Over 43000 kr. | 52,8 | 17,0 | 10,0 | 58,0 | 71,2 | 28,8 | 18,0 |
Alle kommuner | 38,5 | 6,3 | 6,4 | 30,3 | 61,4 | 17,7 | 14,1 |
N = 100 pct. | 208 | 207 | 204 | 201 | 202 | 203 | 198 |
P < | <.06 | <.002 | <.4 | <.001 | <.06 | <.09 | <.6 |
* gennemsnittet af de kommunale udgifter pr. indbygger i perioden fra 1993 til 2005 | |||||||
3.3. Udgifts- og serviceniveau En tredje mulig forklaring på for- skellene i idrætspolitikken mellem kommunerne er det kommunale udgiftsniveau. Forskellene kan så- ledes tænkes at skyldes, at nogle kommuner har valgt at have et højt serviceniveau, og at det smitter af på idrætten i form af en aktiv politik, en god facilitetsdækning mv. Antagel- sen er, at kommuner med et højt udgifts- og serviceniveau også har
et højt serviceniveau på fritids- og idrætsområdet.
Analysen viser da også flere inte- ressante sammenfald mellem kom- munens udgiftsniveau - beregnet som gennemsnittet af de kommu- nale udgifter pr. indbygger i perioden fra 1993 til 2005 - og idrætspolitik- ken.
Jo højere de kommunale udgif- ter pr. indbygger har været siden begyndelsen af 1990’erne, jo større er andelen af kommunerne, der har formuleret en særlig idrætspolitik, brugt penge på særlige idrætsevents og har en overordnet plan for udbyg- ning og renovering af idrætsanlæg- gene i kommunen (tabel 3.6).
Den samme sammenhæng findes også med kommunernes indsats på en række områder. Jo højere de kom- munale udgifter til idræt har været siden begyndelsen af 1990’erne, jo større er andelen af kommunerne, der inden for de seneste fem år forud for spørgeskemaets besvarelse har gjort en særlig indsats for
- at få flere børn til at dyrke idræt og motion (se tabel 3.7),
- idræt for ældre og seniorer,
- idræt for handicappede,
- idræt for marginaliserede grup- per,
- integration for indvandrere og flygtninge i idrætten,
- samt støttet eliteidræt eller haft særlige udgifter til eliteidræt
Omvendt er det kommunerne med de største udgifter pr. indbygger, som har den dårligste facilitetsdæk- ning. Det er dog kun kommunerne i den øverste fjerdedel, hvad angår udgiftsniveauet, som skiller sig ud fra de øvrige (tabel 3.8). Til gen- gæld er det især kommunerne med
det højeste udgiftsniveau, som har faciliteter, der stilles helt eller delvist til rådighed for uorganiseret eller selvorganiseret idræt (gælder især for svømmehal, skøjtehal, motions- sti, udendørs multibane og skater- anlæg).
Trods den relativt dårligere facili- tetsdækning i kommunerne med det højeste udgiftsniveau, så har disse kommuner også et højere udgiftsni- veau til idræt og fritid end kommu- ner med et lavere udgiftsniveau (ta- bel 3.9).
Endelig viser analysen, at jo større udgiftsniveauet er i kommunerne,
jo større er også andelen af kommu- nerne, som har et idrætssamvirke o.l., som har mere end én medarbej- der i forvaltningen, der arbejder med idræt, og som har akademiske med- arbejdere i idrætsforvaltningen 12.
3.4. Kommunens størrelse
Fra 1. januar 2007 reduceres antallet af kommuner til 98. Begrundelsen for denne del af strukturreformen
er ifølge strukturkommissionens analyser, a) at mindre kommuner er for små til at sikre tilstrækkelig faglig bæredygtighed, især i forhold til en række specialiserede opgaver, b) at de små kommuner er relativt dyre (udgifter pr. indbygger), og c) at de har svært ved at sikre en tilstrækkelig bredde i borgernes valgmuligheder. Analyserne kan dog kun påvise få og relativt svage sammenhænge mel- lem kommunestørrelse og effekten af opgaveløsningen, som blev under- søgt, og der kan heller ikke påvises en væsentlig sammenhæng mellem kommunestørrelse og borgernes tilfredshed (Strukturkommissionens betænkning – bind I, 2004). Vi skal her se på, om der er en sammen- hæng mellem kommunernes stør- relse og idrætspolitik.
På alle de variable, som er un- dersøgt, er der en stærk sammen- hæng mellem kommunernes stør- relse og deres svar på de forskellige spørgsmål. Jo større kommunen er, jo større er sandsynligheden for, at kommunen har en skriftligt formule- ret idrætspolitik, en eliteidrætspolitik osv. Der er således ingen af de helt små kommuner med færre end 5000 indbyggere, der har en skriftligt for-
Tabel 3.7: Andel af kommunerne, som inden for de seneste fem år har gjort en særlig indsats for at få flere børn til at dyrke idræt og motion, opdelt efter kommunernes udgiftsniveau, * (pct. andel af kommunerne).
Samlede kommunale udgifter pr. indbygger i gennemsnit i perioden fra 1993 til 2005 | Idræt og motion for fysisk inak- tive børn | Idrætsbørne- have, idræts- SFO o.l. | Samarbejde mellem idræts- fore-ninger og SFO, skole mv. om mere idræt for børn | Idrætsaktiviteter for børn i som- merferien eller andre ferier | Antal kommuner i hver kategori |
Under 37.000 kr. | 24,5 | 5,7 | 15,1 | 26,4 | 53 |
37.000 til 39.000 kr. | 27,7 | 19,1 | 19,1 | 46,8 | 47 |
39.000 til 43.000 kr. | 38,2 | 16,4 | 29,1 | 50,9 | 55 |
Over 43.000 kr. | 57,4 | 37,0 | 50,0 | 75,9 | 54 |
Alle kommuner | 37,3 | 19,6 | 28,7 | 50,2 | 209 |
P < | <.002 | <.001 | <.001 | <.001 | |
* Gennemsnittet af de kommunale udgifter pr. indbygger i perioden fra 1993 til 2005 | |||||
Tabel 3.8: Dækningen af idrætsfaciliteter i kommunerne, antal indbyggere pr. facilitet, opdelt efter kommunernes udgiftsniveau, * (pct. andel af kommunerne) 1).
Samlede kommunale udgifter pr. indbyg- ger i gennemsnit i perioden fra 1993 til 2005 | Storhal (over 800 m2) | Haller (inkl. småhaller) | Haller + gym- nastiksale | Boldbane | Svømmehal | Øvrige idræts- faciliteter | ||||||
Indb | N = | Indb | N = | Indb | N = | Indb | N = | Indb | N = | Indb | N = | |
Under 37.000 | 2844 | 73 | 1577 | 74 | 1035 | 74 | 593 | 74 | 10796 | 52 | 599 | 74 |
37.000 til 39.000 | 3307 | 59 | 1666 | 60 | 1098 | 60 | 664 | 60 | 12806 | 46 | 633 | 58 |
39.000 til 43.000 | 3184 | 71 | 1792 | 71 | 1173 | 71 | 1028 | 71 | 12970 | 49 | 671 | 71 |
Over 43.000 | 4243 | 62 | 2432 | 63 | 1256 | 63 | 840 | 63 | 22721 | 55 | 866 | 63 |
Total | 3366 | 265 | 1855 | 268 | 1138 | 268 | 782 | 268 | 15667 | 202 | 689 | 266 |
1) Analysen omfatter de kommuner, som har den pågældende facilitet. | ||||||||||||
Tabel 3.9: De gennemsnitlige kommunale udgifter til idræt og fritid i perioden fra 1993 til 2005, opdelt efter kommunernes udgiftsniveau, * (pct. andel af kommunerne).
Samlede kommunale udgifter pr. indbygger i gennemsnit i perioden fra 1993 til 2005 | Gennemsnitlige udgifter til sport og fritid pr. indbygger i perioden fra 1993 til 2005 | N = 100 pct. | |||
< 750 kr. | 750 til 1000 kr. | > 1000 kr. | Gennemsnit | ||
Under 37.000 | 58,1 | 29,7 | 12,2 | 746 | 74 |
37.000 til 39.000 | 46,7 | 40,0 | 13,3 | 811 | 60 |
39.000 til 43.000 | 38,0 | 28,2 | 33,8 | 884 | 71 |
Over 43.000 | 4,8 | 30,2 | 65,1 | 1149 | 63 |
Total | 37,7 | 31,7 | 30,6 | 892 | 268 |
P < .001 | |||||
muleret idrætspolitik til forskel fra 36 pct. af kommunerne mellem 10.000 og 20.000 indbyggere og 87 pct. af kommunerne med flere end 50.000 indbyggere (tabel 3.10).
Som for den generelle idrætspoli- tik finder vi en stærk sammenhæng mellem kommunernes størrelse og kommunernes indsats for at få børn og voksne til at dyrke mere idræt og motion, en indsats for særlige grup- per, støtte til eliteidræt mv. Jo større kommunen er, jo større er andelen af kommunerne, som har gjort en sær- lig indsats på de forskellige områder de seneste fem år (bilagstabel 3, 4, 5 og 6 - bilag kan hentes på Xxxx.xx).
Ser vi på dækningen af idrætsfa- ciliteter i kommunen, finder vi imid- lertid den omvendte sammenhæng. Jo mindre kommunerne er, jo flere idrætsfaciliteter har kommunerne (i
forhold til antal indbyggere). Sam- menhængen findes for alle facili- tetstyper (tabel 3.12). Hvad angår idrætshallernes placering er der in- gen tydelig sammenhæng med kom- munernes størrelse og den typiske placering af idrætshallerne. Men det er især de større kommuner, som har idrætsanlæg, som bl.a. stilles til rådighed for uorganiseret eller selv- organiseret idræt (bilagstabel 7).
Men trods relativt færre idrætsan- læg i de større kommuner, så vokser de kommunale udgifter til idræt og fritid i takt med kommunestørrelsen. De største kommuner med mere end
50.000 indbyggere bruger knap dob- belt så meget pr. indbygger på idræt og fritid end de mindste kommuner med færre end 5.000 indbyggere (ta- bel 3.13).
Tabel 3.10: Kommunernes idrætspolitik, opdelt på små og store kommuner (pct.).
Kommunernes størrelse: Antal indbyggere | Idræts- politik | Eliteidræts- politik | Andre po- litikker for bestemte grupper | Givet støtte til særlige idræts- events seneste 5 år | En eller flere øko- nomiske puljer til fremme at bestemte formål | Overordnet plan for ud- bygning mv. af idrætsan- læg | Konkrete planer for opførelse af opvisnings- hal o.l. for eliteidræt |
Færre end 5.000 | ,0 | ,0 | ,0 | ,0 | 37,5 | ,0 | ,0 |
5.000 til 10.000 | 22,7 | ,0 | 3,4 | 14,0 | 46,4 | 10,6 | 7,1 |
10.000 til 20.000 | 36,2 | ,0 | 5,3 | 30,4 | 68,4 | 8,6 | 7,0 |
20.000 til 50.000 | 66,7 | 16,7 | 10,0 | 53,8 | 75,6 | 42,5 | 36,8 |
Flere end 50.000 | 86,7 | 46,7 | 20,0 | 93,3 | 100,0 | 46,7 | 35,7 |
Alle kommuner | 38,9 | 6,7 | 6,3 | 31,4 | 62,0 | 18,4 | 14,4 |
N = | 000 | 000 | 000 | 204 | 205 | 206 | 201 |
Tabel 3.11: Andel af kommunerne, som inden for de seneste fem år har gjort en særlig indsats for at få flere børn til at dyrke idræt og motion, opdelt efter kommunernes størrelse (pct.).
Antal indbyggere | Idræt og motion for fysisk inaktive børn | Idrætsbørnehave, idræts-SFO o.l. | Samarbejde mel- lem idrætsfore- ninger og SFO, skole mv. om mere idræt for børn | Idrætsaktiviteter for børn i som- merferien eller andre ferier | N = 100 pct. |
Færre end 5.000 | 25,0 | ,0 | 25,0 | 37,5 | 8 |
5.000 til 10.000 | 25,0 | 10,2 | 14,8 | 27,3 | 88 |
10.000 til 20.000 | 32,2 | 18,6 | 28,8 | 55,9 | 59 |
20.000 til 50.000 | 61,9 | 33,3 | 45,2 | 76,2 | 42 |
Flere end 50.000 | 80,0 | 53,3 | 80,0 | 100,0 | 15 |
Alle kommuner | 38,2 | 19,8 | 29,7 | 50,5 | 212 |
Den kommunale forvaltning af idrætten er ligeledes påvirket af kom- munens størrelse. Mens der er en svag tendens til, at jo større kommu- nen er, jo flere kommuner har valgt ikke at have et folkeoplysningsud- valg, så er tendensen den modsatte med hensyn til tilstedeværelsen af et fast idrætsudvalg i kommunen og et idrætssamvirke. De store kommuner har således i meget højere grad end de mindre kommuner særlige udvalg og organisationer for idræt (bilagsta- bel 8).
Det er også i de store kommu- ner, at idrætten typisk forvaltes i en særlig kultur- og fritidsforvaltning, mens idrætten i de mindre kommu- ner enten hører under en enhedsfor- valtning eller en skole- og kulturfor- valtning (bilagstabel 9). Det er også først og fremmest i de store kommu-
ner, at ’idrætsforvaltningen’ har et samarbejde med andre forvaltnings- enheder (bilagstabel 10).
Det er meget naturligt, at antallet af ansatte i forvaltningen, som ar- bejder med idræt, vokser i takt med kommunens størrelse (bilagstabel 11 og 12). Medarbejdernes uddan- nelse hænger også stærkt sammen med kommunens størrelse. 62 pct. af de store kommuner med mere end 50.000 indbyggere har således en eller flere medarbejdere med en akademisk idrætsuddannelse. I hver tredje af de store kommuner udgør de akademiske medarbejdere mere end halvdelen af medarbejderne i ’idrætsforvaltningen’, mens de små kommuner med under 5.000 indbyg- gere slet ingen akademiske medar- bejdere har på området (bilagstabel 13 og 14).
Tabel 3.12: Antal indbyggere pr. idrætsfacilitet i kommunerne, opdelt på amtskommuner.
Antal indbyggere i kommunen | Storhal | Haller (inkl. småhaller) | Haller + gymnastik- sale | Boldbaner | Svømmehal 1) | Andre idræts- faciliteter 2) | N = |
Færre end 5.000 | 2198 | 1121 | 822 | 843 | 14.854 | 557 | 16 |
5.000 til 10.000 | 3029 | 1612 | 1068 | 674 | 17.245 | 636 | 112 |
10.000 til 20.000 | 3359 | 1908 | 1145 | 747 | 15.301 | 623 | 77 |
20.000 til 50.000 | 4153 | 2317 | 1305 | 963 | 19.963 | 845 | 48 |
Flere end 50.000 | 5367 | 2823 | 1491 | 1380 | 29.027 | 1235 | 17 |
Alle kommuner | 3424 | 1868 | 1144 | 800 | 20.000 | 000 | 000 |
Tabel 3.13: De gennemsnitlige kommunale udgifter til ’sport og fritid’ pr. indbygger i perioden fra 1993 til 2005, opdelt efter kommunernes størrelse (pct.).
< 750 kr. | 750 til 1000 kr. | > 1000 kr. | Gennemsnit for perioden (kr.) | N = 100 pct. | |
Færre end 5.000 | 50,0 | 37,5 | 12,5 | 723 | 16 |
5.000 til 10.000 | 53,1 | 34,5 | 12,4 | 766 | 113 |
10.000 til 20.000 | 37,7 | 35,1 | 27,3 | 883 | 77 |
20.000 til 50.000 | 8,3 | 25,0 | 66,7 | 1122 | 48 |
Flere end 50.000 | ,0 | 11,8 | 88,2 | 1302 | 17 |
Alle | 37,3 | 31,7 | 31,0 | 894 | 271 |
P < .001 | |||||
3.5. Sammenfatning
Analysen viser, at der er et sammen- fald mellem idrætspolitikken – eller dele af politikken på området – og de fem faktorer, der her er undersøgt.
På alle sider af idrætspolitikken skiller kommunerne omkring Køben- havn samt Roskilde og Frederiks- borg Amt sig ud ved i højere grad end kommunerne i resten af landet at føre en aktiv idrætspolitik i form af en særlig politik på området og sær- lige aktiviteter til fremme af idræt.
Det er da også i denne del af landet, at vi finder de højeste kommunale udgifter pr. indbygger til idræt og anden fritid (folkeoplysning). Men selvom kommunerne omkring Kø- benhavn således fører en mere aktiv idrætspolitik og bruger flere penge på idræt og fritid, end kommunerne i resten af landet gør i gennemsnit, er facilitetsdækningen betydeligt dårlige i kommunerne i Nordøstsjælland.
Disse kommuner har også en relativ større forvaltning på idrætsområdet, og man benytter sig i højere grad af akademiske medarbejdere end i re- sten af landet.
Socialdemokratiske og konserva- tivt dominerede kommuner fører i højere grad en eksplicit idrætspolitik med en række aktiviteter og initiati- ver til fremme af idrætsdeltagelsen for forskellige grupper samt støtte til eliteidræt. Det afspejler sig også i
den økonomiske prioritering af idræt og fritid, idet de socialdemokratiske og konservative kommuner i gen- nemsnit har brugt omkring 25 pct. mere pr. indbygger på idræt og fritid siden begyndelsen af 1990erne, end de øvrige kommuner har. Ser vi imid- lertid på facilitetsdækningen, har Venstre-dominerede kommuner og lokal-liste-kommunerne i gennem- snit en bedre facilitetsdækning end de socialdemokratiske og konserva- tive kommuner. Der er også forskelle på den kommunale forvaltning af idrætten mellem Venstre-kommuner på den ene side og socialdemokra- tiske og konservative kommuner på den anden side. De socialdemokrati- ske kommuner har i højere grad end de øvrige kommuner et idrætssam- virke, og sammen med de konserva- tivt dominerede kommuner bruger de flere arbejdstimer på idrætspolitik
i forvaltningen og benytter sig i høje- re grad af akademiske medarbejdere. I sammenligning med de partipo-
litiske og regionale forskelle er der kun en svag sammenhæng mellem idrætspolitikken og idrætsinteressen, her målt ved andelen af kommunens børn og unge som er medlem af en idrætsforening. Der er dog et interes- sant sammenfald med den økonomi- ske støtte samt antallet af faciliteter. Jo forholdsvis flere børn og unge, som går til idræt i en idrætsforening, jo bedre er facilitetsdækningen i kommunerne, og jo bedre er tilskud- det til børn og unge (i forhold til an- tallet af indbyggere i kommunen).
Omvendt ser vi, at kommunernes samlede udgifter til idræt og fritid er størst i kommuner, hvor forholdsvis få børn og unge går til idræt i en for- ening. Analysen viser endvidere, at det især er kommuner, som har for- holdsvis få børn og unge, der dyrker idræt i en idrætsforening, som har en særlige eliteidrætspolitik og har særlige aktiviteter for fysisk inaktive børn.
Analysen viser også flere interes- sante sammenfald mellem kommu- nens udgiftsniveau - beregnet som gennemsnittet af de kommunale udgifter pr. indbygger i perioden fra 1993 til 2005 - og idrætspolitikken. Jo højere de kommunale udgifter pr. indbygger har været siden begyndel- sen af 1990’erne, jo større er ande- len af kommunerne, der har formu- leret en særlig idrætspolitik og har en overordnet plan for udbygning og renovering af idrætsanlæggene i kommunen. Den samme sammen- hæng findes også med kommuner- nes indsats på en række områder.
Jo højere de kommunale udgifter til idræt har været siden begyndelsen af 1990’erne, jo større er andelen af kommunerne, der inden for de sene- ste fem år forud for spørgeskemaets
besvarelse har gjort en særlig indsats for forskellige idrætssvage grupper samt eliteidrætten. Omvendt er det kommunerne med de største udgif- ter pr. indbygger, som har den dårlig- ste facilitetsdækning. Det er dog kun kommunerne i den øverste fjerdedel, hvad angår udgiftsniveauet, som skiller sig ud fra de øvrige. Trods den relativt dårligere facilitetsdækning i
kommunerne med det højeste ud- giftsniveau, så har disse kommuner også et højere udgiftsniveau til idræt og fritid end kommuner med et la- vere udgiftsniveau. Endelig viser ana- lysen, at jo større udgiftsniveauet er i kommunerne, jo større er også ande- len af kommunerne, som har mere end en medarbejder i forvaltningen, der arbejder med idræt, og som har akademiske medarbejdere i idræts- forvaltningen.
Endelig viser analysen, at der er et stærkt sammenfald mellem kommu- nens størrelse og idrætspolitikken. Jo større kommunen er, jo større er sandsynligheden for, at kommunen har en skriftligt formuleret idrætspo- litik, har en eliteidrætspolitik, støtter eliteidræt, har aktiviteter for særlige grupper osv. Ser vi på dækningen af idrætsfaciliteter i kommunen, finder vi imidlertid den omvendte sammen- hæng. Jo mindre kommunerne er,
jo flere idrætsfaciliteter har kommu- nerne (i forhold til antal indbyggere). Men trods relativt færre idrætsanlæg i de større kommuner, så vokser de kommunale udgifter til idræt og fritid i takt med kommunestørrelsen. Den kommunale forvaltning af idrætten er ligeledes påvirket af kommunens størrelse. De store kommuner har således i meget højere grad end de mindre kommuner særlige udvalg og organisationer for idræt. I hver tred- je af de store kommuner udgør de akademiske medarbejdere mere end halvdelen af medarbejderne i ’idræts- forvaltningen’, mens de små kom- muner med under 5.000 indbyggere slet ingen akademiske medarbejdere har på området.
Et statistisk sammenfald mellem to variable er imidlertid ikke ens- betydende med, at der også er en sammenhæng. Fx kan forskelle mel- lem Venstre-kommuner og social- demokratiske kommuner skyldes, at Venstre-kommunerne typisk er små, mens de socialdemokratiske kommuner typisk er store. En kor- relationsanalyse viser, at der er en parvis indbyrdes korrelation mellem
alle fem variable, men korrelationen er stærkest mellem kommunernes størrelse og udgiftsniveau. Jo større kommunerne er, jo større er også ud- gifterne pr. indbygger i gennemsnit for perioden fra 1993 til 2005 (se bi- lagstabel 15).
Til at afgøre hvilke faktorer, der har størst betydning for den kommu- nale idrætspolitik, er der gennemført en såkaldt multipel regressionsana- lyse, som tager højde for variablenes indbyrdes samvariation. Analysen inddrager altså alle fem uafhængige variabler i samme analyse (se bi- lagstabel 16).
Analysen viser, at det på næ- sten alle de undersøgte dimensio- ner af den kommunale idrætspolitik er kommunestørrelsen (antallet af indbyggere) og udgiftsniveauet (pr. indbygger i gennemsnit fra 1993 til
2005), som er forklaringen på variati- onerne i idrætspolitikken. Endvidere spiller det en rolle for kommunens udgifter til idræt og fritid samt facili- tetsdækningen, om kommunen hø- rer til blandt kommunerne omkring København.
På næsten alle de dimensioner af idrætspolitikken, hvor de bivariate analyser viser en sammenhæng med den politiske dominans og idrætsin- teressen blandt børn og unge i kom- munen, forsvinder sammenhængen, når der tages højde for den indbyr- des sammenhæng mellem de uaf- hængige forklarende variable.
Det er imidlertid vanskelige at af- gøre, om det er kommunens stør- relse eller det kommunale udgifts- niveau, som har mest betydning for variationerne i idrætspolitikken, fordi de to variable er tilnærmelsesvist li- neært forbundne. Vi må derfor kon- kludere, at variationerne i den kom- munale idrætspolitik næsten udeluk- kende skyldes forskellene mellem kommunerne på, hvor store de er, og
– tæt forbundet dermed – hvor stort udgiftsniveauet er. Derimod spiller partipolitiske forskelle næsten ingen rolle, og det samme gælder idrætsin- teressen hos børn og unge.
4. Perspektivering
Foto: Polfoto/Xxxxx Xxxx Xxxxxx
Hvorfor er det således, at det først og fremmest er kommunens stør- relse – og tæt forbundet dermed det kommunale udgiftsniveau – som kan forklare forskellene i idrætspolitik- ken mellem kommunerne, mens det kun spiller en lille rolle, hvilket parti der har domineret i kommunen de seneste 35 år, og hvor mange der dyrker idræt?
En mulig forklaring er, at de stats- lige regler på området begrænser kommunernes muligheder for at føre en selvstændig politik. Fx er kom- munerne i henhold til Folkeoplys- ningsloven forpligtet til at stille kom- munale lokaler og anlæg gratis til rådighed for idrætsforeningerne (de kan dog opkræve et mindre gebyr), og de er forpligtet til at støtte aktivi- teter for børn og unge under 25 år. I sammenligning med andre områder, har kommunerne dog gode mulighe- der for at føre en selvstændig politik, og der er som tidligere nævnt ikke statslige krav til fx antallet af idræts- faciliteter og den kommunale støttes størrelse.
Så har det givetvis større betyd- ning, at idræt er et samfundsom- råde, som der ikke er stor partipo- litisk uenighed om. Ser man på de forskellige partiers holdninger til idræt, som det bl.a. fremgår af par- tiprogrammet og andre skrifter fra partiet, er det svært at identificere en
’borgerlig idrætspolitik’ og en ’socia- listisk idrætspolitik’.
Men selvom der kunne identifice- res markante partipolitiske forskelle på holdningen til idræt, så er det ikke givet, at det ville kunne spores i den konkrete politik. Undersøgelser på andre samfundsområder, hvor der
er større ideologiske forskelle mel- lem partierne, har vist det samme billede, at variationerne på serviceni- veauet i lille grad skyldes partipoliti- ske forskelle (Pallesen 2003).
Idrætspolitikkens stærke sam- menhæng med kommunens stør- relse kan hænge sammen med flere forhold. For det første er der som analysen viser en stærk sammen- hæng mellem kommunens størrelse og udgiftsniveau. Mindre kommuner bruger typisk færre penge pr. indbyg- ger, end store kommuner gør. Det kan skyldes forskelle i holdningen til, hvor stort det kommunale forbrug skal være. Men det skyldes nok så meget, at de små kommuner typisk har et dårligere indtægtsgrundlag, end de store kommuner har. Mange af de små kommuner har derfor ikke de samme økonomiske muligheder for at føre en aktiv idrætspolitik, som de store kommuner har.
For det andet kan det forhold, at de mindre kommuner har en bedre facilitetsdækning end de store kom- muner, selvom de bruger færre pen-
ge på idræt og anden fritidsaktivitet, hænge sammen med, at de mindre kommuner typisk er landkommuner. Disse kommuner dækker som regel et større geografisk område beståen- de af flere relativt små lokalsamfund, der ofte har egen skole, egne for- eninger, egen idrætshal samt bold- baner. Dertil kommer, at det typisk er de mindre kommuner, som har selvejende idrætsanlæg, som nor- malt koster kommunen mindre, end de kommunale anlæg gør. Endelig
er det sandsynligt, at idrætsfacilite- terne i de mindre kommuner er mere ’skrabede’ og derfor billigere i drift, end faciliteterne i de større bykom- muner er.
For det tredje kan forskellene skyldes kulturforskelle. At idrætten i de små kommuner i (endnu) hø- jere grad end i de store kommuner
er overladt til idrætsforeningerne, at den økonomiske støtte til foreninger- ne udmøntes af Folkeoplysningsud- valget, og at diskussioner om idræt og initiativer til nye faciliteter og akti- viteter foregår i uformelle netværk og fora, ofte med en meget mere direkte involvering af medlemmer fra kom- munalbestyrelsen, og derfor er der ingen formel idrætspolitik.
Undersøgelsen tegner i det hele taget konturerne af to typer af idræts- politik. I den første – traditionelle
– type, som vi først og fremmest fin- der i de små kommuner, er idrætspo- litikken overladt til folkeoplysnings- udvalget; de centrale værdier for og mål med den kommunale støtte er folkeoplysning, lokalsamfund og fællesskab; støtten tager sigte på at skabe gode vilkår for de idrætsaktivi- teter, som borgerne interesserer sig for og samles om; idrætsfaciliteter, der ikke hører til en kommunal skole, er typisk selvejende; diskussioner og beslutninger sker i uformelle netværk og fora; der er en tæt – men ufor- mel – kontakt til idrætsforeningerne, som stort set har monopol på orga- niseringen af idræt i fritiden; der fin- des som regel ingen medarbejdere i forvaltningen med en specifik faglig viden om idræt, og derfor går forvalt- ningen primært ud på at administre- re den kommunale støtteordning.
Folkeoplysning og selvforvaltning er således de centrale begreber i denne
type politik, hvor den kommunale in- volvering i idrætten typisk er reaktiv
– den reagerer på initiativer og krav fra idrætsforeningerne.
I den anden type, som vi typisk finder i større bykommuner, findes der ofte særlige udvalg for idræt, hvor idrætsspørgsmål diskuteres; de centrale værdier for og mål med idrætten er ’idræt for alle’ og ofte også med et mål for mere og bedre elite; støtten tager sigte på at frem- me idrætsdeltagelsen, især i grup- per, der er mindre idrætsaktive end i befolkningen som helhed, for at
fremme sundhed og forebygge socia- le problemer; idrætsfaciliteterne er typisk kommunale, men ofte er den daglige ledelse og styring af idræts- anlægget overladt til en brugerbe- styrelse; i sammenligning med den første type, er der en større grad af formalisering af den idrætspolitiske proces (i form af særlige kommunale udvalg for idræt, kontaktudvalg til idrætsforeningerne mv.), og kontak- ten til idrætsforeningerne er mindre nær og mere formel; der findes som regel en særlig forvaltningsenhed for idræt og fritid, og kommunen har ty- pisk medarbejdere med en specifik faglig viden på området. Det centrale begreb i denne type idrætspolitik er ’velfærd’: Idrætten skal medvirke til at fremme sundhed og integration
i samfundet, og derfor er den kom- munale involvering i idrætten mere proaktiv – kommunen tager selv ini- tiativer og vurderer, om den kommu- nale støtte fremmer kommunalpoli- tiske mål.
Flere forhold peger på, at kom- munalreformen vil fremme den pro- aktive idrætspolitik, hvor kommunen spiller en mere selvstændig rolle.
For det første forsvinder de fleste af de små kommuner, og det vil ud fra resultaterne af denne undersøgelse føre til en politik, der ligner den an- den type idrætspolitik. Dels fordi de fleste mindre kommuner lægges sammen med en stor kommune, hvor det ofte er den store kommu- nes politik, som videreføres (Han- sen, Elklit og Serritzlew 2006: 20).
Dels fordi kommunens størrelse i sig selv synes at have afgørende betyd- ning for, hvor meget og hvordan der føres idrætspolitik. For det andet får
kommunerne i højere grad ansvaret for sundhedsfremme, og den kom- munale økonomi vil bl.a. afhænge af, hvordan kommunen kan forebygge sygdomme og formindske antallet
af hospitalsindlæggelser. Den øgede opmærksomhed mod – og tro på - den frivillige sektors potentialer har betydet, at mange af de politiske be- stræbelser på at fremme en mere fy- sisk aktiv livsstil og forebygge fedme går ud på at involvere idrætsforenin- gerne deri (fx projekter som ’Motion på recept’ og ’Børn og unge i bevæ- gelse’, som tager sigte på at fremme samarbejdet mellem kommunale in- stitutioner og idrætsforeninger for at fremme børns sundhed).
Det er derfor sandsynligt, at vi om få år vil se en meget mere aktiv og målrettet idrætspolitik i de fleste kommuner, end vi i dag finder i ho- vedparten af kommunerne:
For det første vil den kommunale idrætspolitik i højere grad end i dag være formaliseret og institutionalise- ret med skriftlige mål og regler for idrætten specifikt, planer for idræts- faciliteterne, særlige kommunale ud- valg for området, og en forvaltnings- enhed for idræt og fritid med medar- bejdere, der har en særlig faglig ind- sigt i idrætten.
For det andet er det sandsynligt, at idrætspolitikken vil have et bredere sigte end den foreningsorganiserede idræt, selvom den fortsat vil spille en stor rolle og modtage de fleste penge. Fx vil der i højere grad blive
tænkt på faciliteter og rum for selvor- ganiseret idræt, kommunen vil sætte projekter i gang – ofte uafhængigt af idrætsforeningerne – som kan frem- me den fysiske aktivitet blandt kom- munens borgere, kommunen vil i højere grad opstille velfærdspolitiske mål for idrætten, og idrætsforenin- gerne vil blive bedømt efter, om de bidrager til løsningen af kommunale mål og opgaver. I takt dermed vil de folkeoplysende værdier og principper for den offentlige støtte få mindre betydning.
For det tredje er det sandsynligt,
at de nye større kommuner på den ene side vil vælge en mere differen- tieret facilitetspolitik, der bedre end den traditionelle prioritering af haller og anlæg til de store, gamle idræts- grene, kan tilgodese idrættens og kropskulturens forskellighed. På den anden side vil mange kommuner gi- vetvis stræbe efter at få en idrætsa- rena til eliteidræt, store opvisninger og store idrætsarrangementer. Kom- munernes størrelse gør det muligt, og troen på sådanne faciliteters øko- nomiske og beskæftigelsesmæssige betydning gør det sandsynligt.
For det fjerde er der ikke noget, der tyder på, at den kommunale støt- te til idræt vil gå ned. De store kom- muner bruger i dag flere penge pr. indbygger på idræt og fritid, end de små kommuner gør, og der er ikke tegn på, at det røre, som kommunal- reformen har medført, vil blive brugt til at reducere den kommunale støtte på området. Derimod er det mere sandsynligt, at en større del af den kommunale støtte vil gå til aktiviteter og projekter, som kommunen ønsker at fremme, dvs. en mere målrettet støtte, der skal fremme kommunale mål. Det er således tænkeligt, at den kommunale politik vil blive mere sty- rende, end vi i dag finder i især de mindre kommuner.
For det femte vil kommunerne i højere grad opbygge forvaltningsen- heder for fritid og kultur med et sær- ligt ’kontor’ for idræt, som er beman- det med en akademisk medarbejder, der ofte vil have en idrætsuddannel- se. Derved vil forvaltningen i højere grad, end vi kender i de fleste kom- muner i dag, kunne matche idræts- foreningerne på viden om idræt, de vil i højere grad kunne udarbejde forslag til politikerne, og endelig vil de kunne implementere aktiviteter, som ikke foregår i foreningsregi. ’Idrætsforvaltningen’ vil således ikke blot administrere den kommunale støtteordning, men vil fungere mere uafhængigt af den foreningsorgani- serede idræt, og de vil i meget højere grad tage selvstændige initiativer.
Litteratur
Xxxx-Xxxxxx, Xxxx; Xxxxxx, Xxxxxx og Xxxxxxxxxx, Xxxxx (red.) (2006): Kommu- nalreformens konsekvenser. Academia.
Xxxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxx; Xxxxxxxxxxxx, Xxxxx Xxxx; Xxxxx, Xxxxxx (2006): Politik og forvaltning. 2. udgave. Academia.
Xxxxx, Xxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxxxx (2006): Dansk idrætspolitik. Mellem frivil- lighed og styring. Idrættens Analyseinstitut og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.
Xxxxx, Xxxxxx (2006): Foreningsidrætten i Danmark. Udvikling og udfordringer. Idrættens Analyseinstitut og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Ci- vilsamfund.
Xxxxxx, Xxxx (2005): Brugerindffydelse og brugertilfredshed ved brugen af idrætsanlæg. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet (xxx.xxxx.xxx.xx).
Xxxxxx, Xxxxxx og Xxxxx, Xxxxxx (1996): Brugerstyring i idrætten. Rapport om brugerstyring af offentlige idrætsanlæg. Danmarks Højskole for Legemsøvel- ser.
Xxxxxxxx, Xxxxxx (2003): Den vellykkede kommunalreform og decentraliseringen af den politiske magt i Danmark. Magtudredningen. Aarhus Universitetsforlag.
Strukturkommissionens betænkning – bind I (2004). Hovedbetænkningen. Betænkning nr. 1434.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Strukturkommissionens betænkning – bind II (2004). Bilag – baggrundskapit- ler. Betænkning nr. 1434. Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
UNI-C (2000): Regressionsanalyse med SPSS.
Noter
1 Team Danmark, Lokale- og Anlægsfonden, Idrættens Forskningsråd (i dag Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning), Anti Doping Danmark, Idrættens Analyseinstitut, Det Nationale Råd for Folkesundhed samt diverse forsøgs- og udviklingspuljer til fremme af idræt for bestemte grupper, bl.a. Det Idrætspolitiske Idéprogram.
2 I henhold til den såkaldte kommunalfuldmagt kan kommunerne uden lovhjemmel tilbyde aktiviteter eller yde tilskud, hvis man skønner, at det er til glæde for kommunens borgere. Det gælder bl.a. de kommunale idrætsanlæg, som der ikke findes lovgivning for.
3 Ganske få af kommunerne, der har returneret spørgeskemaet, har kun besvaret de første spørgsmål
4 Bl.a. det såkaldte 10- punktsprogram, som fra 1985 til 1988 uddelte 110 millioner kr. til
448 lokale forsøgs- og udviklingspro- jekter; 7-punkts-program som
fra 1987 til 1990 fordelte ca. 400 millioner kr. til projekter, der tog sigte på ideen om skolen som lokalt kulturcenter; og Idrætspolitisk Idéprogram, som fra 1999 til 2002 støttede nyskabende idrætsprojekter for 60 mio. kr. I 1987 foreslog
det af kulturministeren nedsatte breddeidrætsudvalg, at ’der afsættes midler til en aktivitetspulje til udvikling, omstilling og forsøg (for) at der gives mulighed for at nyskabe, ændre og udvikle fritidsvirksomhed, som er i overensstemmelse med
de lokale behov’ (Kulturministeriet 1987).
5 Det er muligt, at nogle kommuner har misforstået spørgsmålet, så de har troet, at der helt generelt blev spurgt til eksistensen af idrætsfaciliteter i kommunen, som foreninger og andre grupper kan benytte.
6 Udgifter til sport og fritid omfatter bruttodriftsudgifter på kontofunktionerne 0.20-0.35 og 3.70-3.76. Udgifter på funktionerne 0.20-0.35 vedrører udgifter til fritidsområder og fritidsfaciliteter, herunder idrætsanlæg, mens
funktionerne 3.70-3.76 omfatter udgifter til folkeoplysning, bl.a. tilskud til foreninger og klubber. Kilde: Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik.
7 Der er kun troværdige tal for disse udgifter for 216 kommuner. En del kommuner har ikke givet oplysninger om de kommunale udgifter på området, og andre kommuner har opgivet helt urealistiske tal.
8 Af de 238 eksisterende kommuner,
der fra 1. 1. 2007 indgår i en ny kommune, har 183 kommuner besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til 77 pct. af disse kommuner. 9 Siden 2004 har udvalget ikke været lovpligtigt, men langt de fleste kommuner har valgt at fortsætte med udvalget
10 Andre har imidlertid kritiseret decentraliseringen for at resultere i betydelige forskelle mellem kommunerne på det offentliges serviceniveau. I forbindelse
med kommunalreformen i begyndelsen af 1970’erne blev reformen bl.a. kritiseret for, at denne decentralisering af den politiske magt kunne føre til større forskelighed (Pallesen 2003: 23)
11 Data fra Undervisningsministeriets undersøgelse af folkeoplysende aktiviteter i 2004.
12 Der er kun en svag sammenhæng mellem udskrivningsprocenten og idrætspolitikken i kommunerne
og sammenhængen går i modsat retning end antaget, idet det i højere grad er kommuner med en lav udskrivningsprocent, der fører en aktiv idrætspolitik. Dog er der en svag tendens til, at kommuner med en høj udskrivningsprocent også har en bedre facilitetsdækning end kommuner med en lav udskrivningsprocent. Dette sammenfald mellem udgiftsniveau og idrætspolitik skyldes efter
alt at dømme sammenhængen mellem kommunestørrelse og udskrivningsprocent.