EG A/S – Licensbetingelser til SKI 02.18
EG A/S – Licensbetingelser til SKI 02.18
1 Anvendelse og aftaleindgåelse
Disse Licensbetingelser er gældende for leverancer (Leverancen) under Parternes aftale (Aftalen), medmindre de udtrykkeligt og skriftligt er fraveget, og det med sikkerhed kan fastslås, at det har været hensigten at fravige disse Licensbetingel- ser.
2 Generelt
Nedenstående vilkår gælder i de tilfælde, hvor Leverandøren leverer eller udvikler egen software (EG IP) og/eller tredjepartssoftware (Tredjepartssoftware), samlet benævnt Softwaren. Begrebet Software dækker også over den dokumentation mv., der er udviklet til anvendelse i sammenhæng med Softwaren.
Softwaren gives i licens i overensstemmelse med Leverandørens eller producen- tens licensmodeller, der er præsenteret i forbindelse med den aftale, i henhold til hvilken Xxxxxx har erhvervet licens. Licensbetalingen dækker brug af Softwaren i forhold til én bestemt installation, medmindre andet fremgår af licensvilkår.
Det er Kundens ansvar til hver en tid at være korrekt licenseret. Leverandørens rådgivning omkring behovet for erhvervelse af licenser er således alene baseret på Xxxxxxx egne oplysninger, og Leverandøren foretager ikke særskilt kontrol el- ler opfølgning på disse oplysninger. Dette gælder både i forhold til EG IP og Tred- jepartssoftware.
3 Rettigheder til EG IP
I det følgende beskrives de vilkår, hvorunder Kunden opnår ret til brug af EG IP. Ophavs- og ejendomsrettigheder
Kunden anerkender, at ejendoms- og ophavsrettighederne til EG IP tilhører Leve- randøren eller enhver tredjepart, der har produceret komponenter af Softwaren eller andre produkter, der indgår i EG IP. Enhver tilsidesættelse af Leverandørens og/eller tredjeparts rettigheder anses for en misligholdelse af Parternes aftale.
Licensrettens omfang
EG IP gives i licens og sælges ikke. Kunden opnår kun en brugsret til EG IP. Brugs- retten er ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig.
Brugsretten er tidsubegrænset, medmindre EG IP gøres tilgængelig for Kunden under abonnement. Hvis retten til anvendelse af EG IP er knyttet op på et løbende abonnement og/eller en aftale om vedligeholdelse, er der tale om en tidsbegræn- set brugsret, der således bortfalder ved ophør af abonnementsaftalen.
Når abonnementet udløber, uanset årsagen hertil, skal Xxxxxx straks slette alle kopier af EG IP og fjerne disse fra Kundens systemer. Kunden skal senest 5 ar- bejdsdage efter abonnementets udløb fremsende en skriftlig bekræftelse på, at alle kopier af EG IP er afinstalleret og destrueret. Efter abonnementets udløb skal Kunden og samtlige brugere ophøre med enhver brug af EG IP.
Kundens rettigheder kan tilbagekaldes, hvis Kunden ikke overholder vilkårene for brug, eller hvis et aftalt gebyr for licensen og/eller et opgraderingsabonnement ikke betales. I så fald giver Leverandøren Xxxxxx skriftligt varsel om sin hensigt om at tilbagekalde Kundens rettigheder inden for 30 (tredive) dage, hvis disse forhold ikke afhjælpes.
Kunden må kun bruge EG IP til dennes interne forretningsformål, såsom behand- ling af Kundens data som led i administrationen og/eller driften af dennes virk- somhed.
Kunden er efter forudgående skriftligt samtykke berettiget til at stille EG IP til rådighed for tredjeparter (fx hostingudbydere), som anvender EG IP på Kundens vegne. Leverandøren må ikke tilbageholde et sådant samtykke uden saglig grund. Leverandøren kan kræve, at tredjepart underskriver en særskilt erklæring vedrø- rende anerkendelse af rettigheder til EG IP.
Medmindre gældende lovgivning eller en særskilt skriftlig aftale med Leverandøren giver Xxxxxx mere omfattende rettigheder end beskrevet i disse vilkår, må Kunden kun benytte EG IP, som det udtrykkeligt er angivet. I den forbindelse skal Kunden overholde eventuelle tekniske begrænsninger i EG IP, som kun tillader Kunden at bruge den på bestemte måder.
Kunden må fx ikke:
a) Arbejde uden om de tekniske begrænsninger i EG IP
b) Foretage reverse engineering, dekompilering eller disassemblering af EG IP, medmindre og kun i det omfang gældende lovgivning udtryk- keligt gør det muligt på trods af denne begrænsning
c) Redigere objektkoden eller foretage ændringer i EG IP
d) Tage flere kopier af EG IP end det antal, der er aftalt/tildelt eller er tilladt i henhold til gældende lovgivning på trods af denne begrænsning
e) Udgive EG IP, så andre kan kopiere den
f) Udleje, lease eller udlåne EG IP
g) Bruge EG IP til kommerciel softwarehosting.
EG IP's kildekode skal betragtes og behandles som fortrolige oplysninger.
Kunden må ikke selv eller via tredjepart foretage ændringer i EG IP eller i øvrigt videreudvikle/vedligeholde denne. Retten hertil ligger eksklusivt hos Leverandø- ren.
Kopier
Kunden må tage kopier af EG IP, i det omfang dette er nødvendigt med henblik på sikkerhedskopiering eller arkivering (sikkerhedskopier). En sikkerhedskopi må kun bruges i forbindelse med forringelse eller ødelæggelse af den originale Soft- ware.
Kunden må endvidere tage kopier af EG IP med henblik på udførelse af tests eller ændringer, som er tilladt i henhold til vilkårene (testkopier). Testkopier må kun bruges til ovennævnte formål, og testkopier må aldrig bruges i produktionen.
Kunden må kun tage kopier af EG IP og bruge disse kopier, som det er udtrykkeligt anført ovenfor, og i øvrigt i overensstemmelse med vilkårene.
Audit
Kunden skal på forlangende give Leverandøren dokumentation for sin overholdelse af vilkårene for brug, fx en liste over brugere og/eller tredjeparter, som har adgang til Softwaren. Leverandøren har til enhver tid og uden forudgående varsel ret til at kontrollere rigtigheden af denne dokumentation, herunder listen over brugere. Ved enhver overtrædelse i forhold til antal brugere er Leverandøren berettiget til at kræve betaling fra Kunden for yderligere licensafgifter samt en bod på +10 % af dette beløb, regnet fra det tidligere tidspunkt, hvor Kunden kan dokumentere ret- mæssig brug.
Indeståelse for krænkelse af tredjemands rettigheder
Leverandøren indestår for, at EG IP ikke krænker tredjeparts ret, herunder patent- eller ophavsrettigheder af nogen art.
4 Tredjepartssoftware
Kunden er gjort udtrykkeligt opmærksom på, at der ikke ved disse vilkår er taget stilling til de rettigheder Kunden får i forhold til brug af Tredjepartssoftware for- midlet gennem Leverandøren. Denne brug reguleres i alle henseender i henhold til den enkelte producents egne vilkår, og Leverandøren er således ikke ansvarlig for, at der i disse vilkår kan være indeholdt skærpelser eller indskrænkninger i den brugsret, Kunden indrømmes til Tredjepartssoftwaren i henhold til disse vilkår.
Ved køb af adgang til brug af Tredjepartssoftware er Kunden forpligtet af produ- centens til enhver tid gældende licensvilkår og opdateringsvilkår for Tredjeparts- softwaren, også selvom disse vilkår ikke er vedlagt eller underskrevet. Vilkårene kan i den forbindelse optræde som en integreret del af Softwaren eller være til- gængelige på producentens hjemmeside. Indhold i betingelserne vedrørende brugsrettigheder og afhjælpning af fejl har forrang i forhold til indholdet i disse generelle betingelser. På anmodning fremsender Leverandøren disse vilkår og eventuelt tilgængeligt produktmateriale til orientering.
Kunden er informeret om, at sådanne vilkår kan indrømme producenten, eller en af denne udpeget tredjemand, ret til audit eller anden form for verifikation af, at Softwaren anvendes i overensstemmelse med licensvilkår og tildelte licensrettighe- der. Kunden er forpligtet til at medvirke ved sådan verifikation.
Kunden er i øvrigt indforstået med at overholde dansk rets til enhver tid gældende regler for omgang med software, der er beskyttet af ophavsretsloven, idet alle rettigheder til Tredjepartssoftware tilhører producenten heraf.
Tredjepartssoftwaren gives i licens, således som denne er og forefindes fra pro- ducentens side. Leverandørens ansvar for mangler i Tredjepartssoftware indbefat- ter modtagelse af Kundens fejlrapportering, eventuel anvisning af umiddelbart til- gængelig omgåelsesmulighed og indberetning af fejlen til producenten eller den- nes lokale repræsentant uden unødigt ophold.
5 Bindende bestilling af Tredjepartssoftware
Uanset at Tredjepartssoftware er anskaffet som led i eller i sammenhæng med en aftale om ydelser eller Software fra Leverandøren, vil Kunden ikke være berettiget
Side 1 af 2
til at hæve eller træde tilbage fra aftalen om anskaffelse af sådan software. Dette gælder uanset årsagen til ophør af sådanne aftaler.
Nedenstående vilkår gælder i tillæg til ovennævnte vilkår i de tilfælde, hvor Leve- randøren stiller Software til rådighed for Kunden online (cloudløsning/hostet løs- ning).
6 Onlineadgang til Softwaren
Leverandøren giver fra den aftalte dato Kunden adgang til Softwaren.
Leverandøren er berettiget til at lade hele eller dele af Leverancen udføre af en eller flere underleverandører. Leverandøren skal i givet fald oplyse Kunden om, hvilke dele af opgaven der udføres af en underleverandør.
Leverandøren tilstræber at opretholde en høj oppetid for adgangen til Softwaren, men garanterer ikke, at der ikke kan være driftsforstyrrelser, hvorunder Kunden ikke kan benytte Softwaren. Leverandøren påtager sig alene at overholde service- mål, der er aftalt og indeholdt i Parternes individuelle aftale (SLA).
7 Særligt om adgang til Tredjepartssoftware
Hvis Tredjepartssoftwaren stilles til rådighed online (som cloudløsning eller hostet løsning) via producenten eller en tredjepart udpeget af denne, påtager Leveran- døren sig alene rollen som formidler af denne ydelse, og Tredjepartssoftwaren stilles i så fald til rådighed for Kunden på producentens vilkår for denne ydelse. Kunden er således gjort udtrykkeligt opmærksom på, at anvendelsen af cloudløs- ninger eller hostede softwareløsninger er underlagt særskilte vilkår fra producen- ten/udbyderen, og det er Kundens ansvar at gøre sig bekendt med indholdet heri.
Leverandøren påtager sig således intet ansvar for tilgængelighed eller funktiona- litet i Tredjepartssoftware.
8 Sikkerhed og udlevering af revisorerklæring
Leverandøren får for egne driftsmiljøer én gang om året udarbejdet en revisorer- klæring af typen ISAE 3402 type 2 med udgangspunkt i en risikovurdering foreta- get med ISO 27002 som referenceramme.
Erklæringen omfatter Leverandørens egne fysiske forhold, serverhardware, LAN, WAN og firewalls, der benyttes til drift af Leverancen.
Kunden er berettiget til uden betaling af særskilt vederlag at få udleveret denne rapport.
Forhold, som er påpeget i rapporten, skal udbedres af Leverandøren for dennes egen regning inden for rimelig tid, og udbedringen skal på forlangende dokumen- teres over for Kunden.
Leverandøren skal herudover opfylde de sikkerhedskrav, der fremgår af Parternes Aftale.
9 Ophørsydelser
Leverandøren skal bistå Kunden i forbindelse med sikring af Kundens data, i det omfang disse er lagret i eksterne it-miljøer.
Leverandøren er berettiget til vederlag for udført assistance efter Aftalens bestem- melser herom.
Side 2 af 2