Vilkår for Young Money
Vilkår for Young Money
1. Indledning
I disse vilkår kaldes kunden for ”barnet”. Indehaveren af forældremyndigheden er også den, der opretter aftalen om Young Money og kaldes her ”forælder”.
Young Money henvender sig til børn og unge i alderen 7 til og med 17 år. Aftalen om Young Money giver adgang til:
■ Appen Young Money på barnets smartphone eller tablet
■ Appen Young Money på forælders smartphone eller tablet, hvor barnets brug af appen kan administreres
Aftalen indholder:
■ en Young Money Konto og en opsparingskonto
■ et Mastercard Debit-kort
Konti og kort oprettes automatisk, når aftalen om Young Money indgås.
2. Vilkår for Young Money
For Young Money gælder følgende vilkår:
■ Vilkår og betingelser betalingskonti forbrugere - for konti omfattet af Young Money
■ Brugerregler for Mastercard Debit gælder for kort omfattet af Young Money
■ Generelle regler for selvbetjening
■ Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder
3. Forælders administration
Barnets forælder bestiller Young Money via youngmoney. xxxxxxxx.xx. Forælder skal være kunde i Nykredit og have en netbankaftale.
Den forælder, der opretter aftalen. Med aftalen indestår forælder for, at barnet frit kan råde over pengene på sin Young Money Konto og opsparingskonto, og at barnet er egnet til at administrere kortet og den tilhørende PIN-kode.
Den forælder, der opretter aftalen, kan administrere barnets Young Money Konto via sin netbank i Nykredit. Har barnets anden forælder netbank i Nykredit, kan kontoen også tilgås af denne. Hvis der sker ændring i forældremyndigheden, skal den forælder, der har bestilt Young Money, informere Nykredit Bank.
4. Tilslutning, brug og sikkerhed i Young Money- appen
Det kræver en smartphone eller en tablet med internetadgang at få adgang til Young Money-appen.
Appen hentes i App Store eller Google Play.
Forælder skal først logge ind i sin Young Money-app og vælge en personlig adgangskode. Derefter skal barnet scanne QR-koden i forælders app og oprette sin egen adgangskode for at kunne logge på appen.
5. Young Money Konto og opsparingskonto
Som en del af Young Money-aftalen får barnet oprettet en Young Money Konto (til kortet) og en opsparingskonto.
Barnet kan se indestående og seneste bevægelser på de to konti. Derudover kan barnet oprette, redigere og slette opsparingsmål på opsparingskontoen. (Disse opsparingsmål er kun synlige i appen og ikke i netbank, da de er knyttet til samme konto).
Forælder kan se barnets konti, kontobevægelser og opsparingsmål i sin version af appen.
Forælder får detaljerede kontooplysninger i sin netbank. Detaljerede oplysninger vises ikke i Young Money-appen.
Young Money tilbyder en opgave-funktion, hvor forældre kan oprette opgaver for barnet med en tilhørende betaling.
Forældre kan frit fastsætte et beløb som betaling for en udført opgave. Opgaver kan være enkeltstående eller fast tilbagevendende. Når barnet markerer en opgave som udført, overføres den fastsatte betaling til barnets konto.
Ved en fast tilbagevendende opgave, vil det fastsatte beløb automatisk blive overført til barnets konto hver gang barnet har markeret opgaven som udført. Hverken &Money eller pengeinstituttet har noget ansvar for eller fører nogen kontrol med, om opgaver faktisk udføres.
Når beløb er overført til barnets konto, er det ikke muligt for forældrene at tilbagekalde beløbet. Forældrene kan frit ændre og/eller annullere evt. opgaver og tilhørende betalinger.
6. Mastercard Debit-kort
Barnet får et Mastercard Debit-kort. Når kortet bruges, bliver betalingerne gennemført på kontoen.
Kortet kan ikke bruges på internettet, til spil eller i udlandet, men alene i danske automater og butikker. Forælder kan dog ændre dette ved at kontakte
Kundeservice på 70 10 90 00.
Forælder har mulighed for at sætte og ændre forbrugs- grænse og brugsmuligheder for barnets brug af penge via Mastercard Debit ved at ringe til
Kundeservice på 70 10 90 00.
7. Ændringer
Nykredit Bank kan ændre betingelserne og produktet Young Money uden varsel, hvis ændringerne er til barnets fordel – og med 2 måneders varsel, hvis ændringerne ikke er til fordel for barnet. Forælder får direkte besked.
Forælder skal senest inden ændringerne træder i kraft give os besked, hvis forælder ikke ønsker at være bundet af de nye betingelser. Ellers betragter vi det som accept af ændringerne.
Hvis forælder ikke ønsker at være bundet af de nye betingelser, anser vi aftalen for at være ophørt på det tidspunkt, hvor de nye betingelser træder i kraft.
8. Opsigelse og ophør
Barnets forælder kan til enhver tid uden varsel opsige aftalen om Young Money.
Young Money Konto og Mastercard Debit-kort opsiges automatisk, hvis aftalen om Young Money opsiges. Konto og kort kan opsiges i henhold til bankens Almindelige forretningsbetingelser.
Opsigelse eller ophør af aftalen om Young Money betyder, at barnet og forælder ikke længere har adgang til funktionerne i Young Money-appen.
Konti og kort er omfattet af aftalen om Young Money og kan ikke opsiges særskilt. Hvis en konto eller et kort, der er omfattet af aftalen om Young Money, opsiges eller ændres til en anden kontoform, betragter vi det som en opsigelse af aftalen om Young Money, som automatisk vil ophøre.
Aftalen om Young Money ophører automatisk, når barnet fylder 18 år, da kontiene her ændres til en anden kontoform med andre vilkår. Vi kontakter forælder i god tid, inden barnet fylder 18 år. Her fortæller vi også, hvilken kontoform kontiene automatisk ændres til, hvis ikke andet bliver aftalt med os.
Nykredit Bank kan opsige aftalen om Young Money med 3 måneders varsel. Ved misligholdelse af aftalen, eller hvis forælder ikke er enig i administration af Young Money, kan vi ophæve aftalen uden varsel.
Nykredit Bank kan opsige kort og konti omfattet af afta- len i henhold til bankens Almindelige forretningsbetingel- ser og Brugerregler for Mastercard Debit.
9. Behandling af kundeoplysninger
Hvordan vi behandler personlige oplysninger er beskrevet i Brugerregler for Mastercard Debit. Generelle regler for selvbetjening og almindelige forretningsbetingelser for privatkunder findes her: xxxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx--- bank/
10. Uddrag af værgemålsloven
§1 stk. 1. Xxxx og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. Unge kunder under 18 år, der har indgået ægteskab, er dog mindreårige og dermed umyndige, hvis statsamtet ved tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår herom.
Stk. 2. Mindreårige kan ikke selv forpligte sig ved rets- handler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt.
Stk. 3. For så vidt ikke andet er særligt bestemt, hand- ler værgerne på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender.
§42, stk. Umyndige råder selv over:
1. Hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter de er fra-taget den retslige handle- evne
2. Hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved testamente
3. Hvad værgen har overladt dem efter § 25 stk. 3.
Stk. 2. Rådigheden omfatter også indtægter af det erhver- vede, og hvad der træder i stedet herfor. Den medfører ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser.