Bookingbetingelser
Bookingbetingelser
Hvem er ansvarlig for udlejningen?
First Camp er indehaver af 9 forskellige destinationer i Danmark. Nedenfor findes en liste over, hvilke der er aftalepartnere i forhold til den relevante destination, hvor du har booket dit ophold.
(1) First Camp Danmark A/S
CVR: 41026413, adresse: c/o Bogense Strand Camping A/X Xxxxxx Xxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx, Xxxxxxx, e-mail: xxxx@xxxxxxxxx.xx, tlf: + 00 00 00 00 00, er aftalepartner for bookninger og har ansvaret for udlejning på følgende destinationer:
o First Camp Bogense City – Fyn
o First Camp Bøsøre Strand – Fyn
o First Camp Skovlund – Lillebælt
o First Camp Hasmark Strand –Fyn
o First Camp Frigård – Flensborg Fjord
o First Camp Råbjerg Mile – Skagen
o First Camp Klim Strand – Nordvestkysten
o First Camp Aarhus - Jylland
(2) First Camp Lakolk A/S
CVR: 38332406, adresse: Lakolk Camping 0, Xxxxxx, 0000 Xxxx,
Danmark, e-mail: xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx, tlf: x00 00 00 00 00, er aftalepartner for bookninger og har ansvaret for udlejning på følgende destination:
o First Camp Lakolk Strand, Rømø
Virksomhederne (1) – (2) ovenfor betegnes samlet som “First Camp”, ”vi”, ”vores”, eller ”os”. Vores destinationer, som angives under (1) – (2) ovenfor, betegnes samlet som ”Destinationerne” og enkeltvist som en ”Destination”.
1. Generelle regler
1.1 For at du kan booke og bo på vores Destinationer uden værge skal du og alle andre i dit selskab, være mindst 18 år. Dette gælder ikke forælder/forældre, som rejser med børn. Gyldig legitimation skal kunne fremvises ved forespørgsel.
1.2 Uanset det ovenstående, kan aldersgrænsen for visse Destinationer være højere end 18 år i bestemte perioder, hvilket i så fald vil fremgå i forbindelse med bookingen.
1.3 Indkvartering, som bookes hos os, er udelukkende beregnet til fritidsbrug eller firmaovernatning. Permanent bosættelse på vores Destinationer er ikke tilladt.
1.4 Vi forbeholder os ret til at bortvise dig og dit selskab fra Destinationen, hvis ovenstående krav ikke er opfyldt. Du mister så din ret til at anvende den købte indkvartering og til at få det betalte beløb tilbage.
2. Hvornår bliver bookingen bindende?
En bindende aftale indgås straks ved din booking, uanset gennem hvilken kanal bookingen sker (eksempelvis via telefon, e-mail, websiden eller via vores app) og uanset om det er en mundtlig eller skriftlig booking.
3. Bookinggebyr
Der pålægges intet bookinggebyr ved booking via vores webside xxx.xxxxxxxxx.xx og de tilhørende sider (”Websiden”) eller via vores app. For booking på anden måde end via Websiden eller vores app (eksempelvis via e-mail eller telefon) debiteres et bookinggebyr på 100 kr. pr. campingplads/hytte, såfremt intet andet er aftalt.
4. Fortrydelsesret
Din booking er ikke omfattet af Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret, idet salg af overnatning (hytter, camping mm.) er omfattet af en særlig undtagelsesbestemmelse i den nævnte lov. Den foretagne booking er således ikke omfattet af en 14 dages fortrydelsesret. For ændringer eller afbestillinger af bookinger se pkt. 5 og 6.
5. Hvad gælder, hvis du vil ændre eller afbestille en booking med Flex?
5.1 Hvis du vælger Flex-prisalternativet, når du booker, har du mulighed for at ændre din booking indtil kl. 15 dagen før din ankomst.
5.2 Hvis du har booket med alternativet ”Flex” har du endvidere ret til at afbestille din booking frem til kl. 15.00 dagen før ankomst og få hele bookingbeløbet tilbage fratrukket et administrationsgebyr på 100 kr. samt et eventuelt bookinggebyr på 100 kr. pr. booket campingplads/hytte, hvis bookingen er foretaget på anden måde end via Websiden eller vores app. Der kan ikke foretages ændringer, og der vil ikke blive foretaget nogen refusion på din reservation efter kl. 15.00 dagen før ankomst eller under dit ophold.
5.3 En bekræftelse på at din booking er ændret eller afbestilt sendes til den e-mailadresse, som blev opgivet i forbindelse med bookingen.
6. Hvad gælder, hvis du vil ændre eller afbestille en booking uden Flex?
Hvis du har foretaget din booking uden alternativet ”Flex” har du ikke ret til at ændre din booking efterfølgende. Ved en afbestilling uden ”Flex” har du ikke ret til at få tilbagebetalt det, som du har betalt. I det tilfælde at afbestillingen sker inden fuld betaling er gennemført, skal du betale det resterende beløb til os jævnfør punkt 8.3.
7. Betaling
Alle priser, som angives i bookingsystemet på websiden eller via vores app, ligesom overalt på xxx.xxxxxxxxx.xx, angives i danske kroner inklusive moms. Præcis som alle andre gebyrer, hvis der ikke er anført andet på en klar og tydelig måde i den pågældende situation.
Betalingen trækkes straks efter afsluttet booking. Du betaler ved at anvende et af de godkendte betalingskort til booking online.
• Betal med kort (Dankort, Visa, MasterCard og Diners): Du kan betale hele beløbet straks ved bookingen eller vælge at betale 30% (mindst 500 kr.), hvis bookingen foretages mere end 30 dage inden ankomst. Så betaler du det resterende beløb senest 30 dage inden ankomst. Foretages bookingen mindre end 30 dage inden ankomst, betales hele beløbet straks.
8. Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler?
8.1 Hvis du ikke betaler din booking inden for den angivne frist, sendes der en påmindelse til den e-mailadresse, som blev angivet ved bookingen. Derefter annulleres bookingen, såfremt den fulde betaling ikke er os i hænde senest på den forfaldsdato, som står angivet på påmindelsen.
8.2 I tilfælde af at en ubetalt booking, som annulleres jævnfør punkt 8.1, ikke er booket gennem alternativet ”Flex”, er du forpligtet til at betale det fulde beløb for en sådan booking på trods af, at den er blevet annulleret på grund af for sen eller udebleven betaling. Såfremt du ikke betaler bookingen jævnfør ovenstående, forbeholder vi os ret til at sende sagen videre til et inkassofirma.
8.3 Hvis du selv afbestiller en booking, som ikke er foretaget gennem alternativet ”Flex”, inden fuld betaling er gennemført, har du pligt til at erlægge fuld betaling for en sådan booking på trods af afbestillingen. Såfremt du ikke betaler bookingen i sin helhed, forbeholder vi os ret til at sende sagen videre til et inkassofirma.
9. Særlige regler for leje af hytte
9.1 Indtjekning i bestilt hytte kan ske fra kl. 15.00 på ankomstdagen. Udtjekning skal ske senest kl. 11.00 på afrejsedagen.
9.2 Hvis ikke andet angives på bookingbekræftelsen indgår der ikke sengelinned, håndklæder, rengøring (inklusive slutrengøring), børnestol eller børneseng i lejeprisen.
10. Særlige regler for leje af campingplads
10.1 Indtjekning til bestilt campingplads kan ske fra kl. 13.00 på ankomstdagen. Udtjekning skal ske senest kl. 12.00 på afrejsedagen.
10.2 Foruden en tilhørende bil tillader vi opstilling af maks. en campingenhed pr. bestilt campingplads (det vil sige maks. et fritstående telt eller alternativt en campingvogn eller autocamper med tilhørende fortelt eller markise).
11. Særlige regler for sæsonleje
Disse vilkår gælder også for sæsonleje (langtidsophold på campingplads), såfremt der ikke fremgår andet af den specifikke sæsonaftale. Hvis et vilkår i sæsonaftalen strider mod et vilkår i dette dokument, skal vilkåret i sæsonaftalen have fortrinsret.
12. Hvad gælder, hvis du vil afbryde dit ophold?
Hvis du er påbegyndt dit ophold, og du af en eller anden grund er nødt til at afbryde det, refunderes ingen penge, uanset om du bookede med alternativet Flex eller Basis.
13. Hvilke rettigheder har du?
13.1 Vi gør altid vores yderste for at leve op til dine forventninger. Hvis du alligevel oplever, at din bestilte indkvartering ikke opfylder dine forventninger, skal du tage kontakt til receptionen på den pågældende Destination. Klager og reklamationer skal altid fremføres hurtigt og i direkte forbindelse med at fejlen opdages, så vi får en chance for at rette op på den. Hvis reklamation ikke sker i rette tid, mister du din reklamationsret. First Camp behandler din klage, så hurtigt vi kan efter modtagelsen.
13.2 Hvis vi ikke bliver enige angående din reklamation, har du ret til at henvende dig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/) som gennemfører upartiske prøvelser af tvister mellem forbrugere og næringsdrivende.
14. Hvilke pligter har du?
14.1 Du forpligter dig til, ved køb af bolig, at følge vores til enhver tid gældende regler for komfort og orden på den Destination, reservationen henviser til, og at følge instruktionerne fra vores personale. En af de vigtigste komfort- og ordensregler vi har på vores Destinationer er, at du og dit selskab skal iagttage den største hensyntagen og tavsheden over for andre gæster (se hjemmesiden). Hvis du, eller nogen i dit selskab, ikke følger instruktionerne fra vores personale eller de gældende velfærds- og ordensregler, forbeholder vi os retten til at afvise dig og dit selskab fra Destinationen. Du mister herefter din ret til at bruge den købte bolig eller få det betalte tilbage.
14.2 Hvis du, eller nogen i dit selskab, ødelægger noget i den bestilte indkvartering eller på den pågældende Destination, vil prisen for dette blive debiteret dig. Vi forbeholder os endvidere ret til at bortvise dig og dit selskab fra Destinationen, hvis der forvoldes skade. Du mister så din ret til at anvende den købte indkvartering og til at få det betalte beløb tilbage.
14.3 Rygning er forbudt i hytter, værelser, glampingtelte og fællesfaciliteter. Om der er forbud mod kæledyr til den bolig, du har reserveret, fremgår af hjemmesiden. Hvis du, eller nogen i dit selskab, overtræder det gældende forbud, vil du blive opkrævet et gebyr. Hvis omkostningerne til afhjælpning overstiger et sådant beløb, vil du blive opkrævet et beløb svarende til omkostningerne til afhjælpning. Du bliver også opkrævet for tabt omsætning for de dage, hvor boligen ikke er i stand til at blive udlejet til nye gæster.
14.4 Hvis du eller en i dit selskab gennem en bevist overtrædelse af Destinationens komfortregler eller booking af villaer forårsager, at en sikkerhedsvagt bliver kaldt ud, vil der blive opkrævet et gebyr.
14.5 Du har ansvaret for at samtlige nøgler og bomkort, som er blevet udleveret ved indtjekning, afleveres ved udtjekning. Ved mistet nøgle eller bomkort debiteres du prisen for udskiftning af lås.
14.6 Det er ikke tilladt at fremleje eller udlåne den indkvartering, som du har lejet. Der må heller ikke overnatte flere personer i den bestilte indkvartering end det, som er blevet angivet i forbindelse med bookingen eller jævnfør en særlig skriftlig aftale med os. Vi forbeholder os ret til at bortvise dig og dit selskab fra Destinationen. Du mister så din ret til at anvende den købte indkvartering og til at få det betalte beløb tilbage. Ved ikke-tilladt overdragelse af brugsret forbeholder vi os endvidere ret til at holde dig ansvarlig for fremlejegæstens og dennes
selskabs overtrædelse af de vilkår som gælder jævnfør aftalen mellem os og dig.
14.7 Rengøring af lejet hytte indgår ikke i prisen. Hvis hytten forlades uden at være gjort ren, bliver du efterfølgende debiteret for udgiften til rengøring.
15. Force majeure
Hverken du eller First Camp har ansvaret for mangler ved gennemførelse af aftale, hvis det skyldes en eller flere af de nedenstående frigørelsesgrunde, som omgående meddeles modparten. Som frigørelsesgrund jævnfør dette punkt 15 regnes krig, naturkatastrofer, oversvømmelser, arbejdsmarkedskonflikter, længere afbrydelser af vand- eller energiforsyning, ildebrand eller andre lignende større hændelser, som hverken du eller vi har kunnet forudse eller påvirke. Også når en underleverandør til First Camp rammes af en sådan omstændighed, udgør dette en frigørelsesgrund for First Camp. En frigørelsesgrund fritager den påberåbende part fra skadeserstatning og andre retsfølger.
16. Lagring af personoplysninger
I forbindelse med booking godkender du vores privatlivspolitik. Læs mere om den på vores webside: xxxxx://xxxxxxxxx.xx/xx-xxxxx- camp/integritetspolitik/
17. Andet
17.1 Vi forbeholder os ret til at overdrage vores rettigheder og pligter i forbindelse med vores aftale til en anden virksomhed inden for vores koncern. Du må kun overdrage dine rettigheder og pligter i forbindelse med vores aftale efter skriftlig godkendelse fra First Camp.
17.2 Bemærk, at der kan forekomme undtagelser angående bookingvilkårene på de forskellige Destinationer ved særlige arrangementer og i nogle perioder. Information angående relevante afvigelser vedhæftes din bookingbekræftelse, men kan også ses på den pågældende Destinations hjemmeside.