Aftale om
afhentning og anvendelse af cykeldele på Borgervænget Genbrugsstation
Offentliggjort: Torsdag d.12. januar 2017 Ansøgningsfrist: Torsdag d. 26. januar 2017 kl. 12
Københavns Kommune søger samarbejdspartnere.
Københavns Kommune søger én eller flere aftagere af cykler til genbrug og brugte cy- keldele til reparationsformål. Cykler og cykeldele stammer fra Borgervænget Genbrugs- station.
Spørgsmål sendes til mail: xxxxxxx@xxx.xx.xx
Tilbuddet skal være Teknik- og Miljøforvaltningen i hænde senest:
Torsdag den 26. januar 2017 kl.12.00.
Tilbuddet skal sendes til følgende mail: xxxxxxx@xxx.xx.xx
Beskrivelse af opgaven
Formålet med udbuddet er at få flere genstande til genbrug og understøtte en levetidsforlængelse af den eksisterende mængde af cykler. Projektet skulle samtidig gerne bidrage til at skabe liv og udvikling i de nærliggende byområder ved, at cykler der genbruges hele eller hvor dele kan anven- des til reparation af cykler, afsættes til foreninger, som har til formål undervise folk i at reparere cykler.
Dette er et vigtigt bidrag til udmøntningen af Ressource- og Affaldsplan 2018 og fremme af kom- munens vision for 2025 i Fællesskab København om at være førende inden for den cirkulære øko- nomi herunder ved blandt andet at sikre mere genbrug og øge reparationsmulighederne i byen.
På Borgervænget Genbrugsstation har brugerne de sidste par år haft mulighed for at aflevere de- res aflagte cykler, som led i et forsøg. Cykler og dele af cykler er blevet brugt i et frivilligt reparati- onsværksted, der har haft til formål at lære folk at reparere og vedligeholde deres cykler.
Københavns Kommune og Amager Ressourcecenter ønsker at indlede et samarbejde med én eller flere foreninger, som ønsker at reparere cykler og/eller genbruge cykler/cykeldele. Samarbejdet tager udgangspunkt i aftagning af cykler og cykeldele fra Borgervænget Genbrugsstation. De ud- valgte foreninger skal anvende genstandene med det formål at udbrede genbrug til københavner- ne og undervise københavnerne i at reparere deres cykler.
Foreningens aktiviteter vedrørende reparation og genbrug af cykler/cykeldele skal være tilgænge- lige for alle borgere på lige vilkår uanset om borgerne er tilknyttet foreningen eller ej.
De udvalgte foreninger får adgang til containerne med de afleverede cykler og cykeldele på be- stemte tidspunkter. Containeren skal tømmes på skift mellem de udvalgte foreninger. Der vil blive udarbejdet en turnusordning, som skal overholdes.
Som en del af samarbejdet skal de udvalgte foreninger:
• Udarbejde og følge procedurer, der skal sikre at cyklerne ikke er stjålne. Politiet har en appli- kation ”Politi”, hvor man kan tjekke om en cykel er stjålet
• De cykler og cykeldele, der ikke tages med til cykelværkstedet, afleveres i de relevante af- faldscontainere på genbrugsstationen – fx jern og metal
• Cykler og cykeldele, der alligevel ikke bliver brugt i cykelværkstedet, fragtes tilbage til gen- brugsstationen og afleveres i de relevante affaldscontainere
• Udarbejde en liste over de personer, som skal afhente effekter på genbrugsstationen
• Deltage i 1-2 statusmøder om året
• Gennemføre en slutevaluering af projektet
Det vil ikke være muligt at aftage cykler og cykeldele fra genbrugsstationen med det formål at vi- deresælge det. Se vedlagte udkast til aftale – ”Aftale om brug og afhentning af cykeldele på Bor- gervænget Genbrugsstation til reparation af cykler” for nærmere vilkår.
Vi tager forbehold for fejl i udbudsteksten og aftaleforhold.
Tilbuddet vil blive vurderet ud fra følgende vurderingskriterier:
• De udvalgte foreningers kapacitet til at kunne afhente samtlige genstande til rådighed inden for det aftalte tidsrum.
• Kapacitet og muligheder for at afholde arrangementer hvor genbrug og reparation af cykler udbredes til københavnerne.
• Foreningens formål og visioner, som skal være i overensstemmelse med denne type aktivitet.
• At de udvalgte foreninger kan indgå et samarbejde i halvandet år fra marts 2017 til og med ul- timo 2018. Det skal aftales nærmere om der skal være vinterlukket.
Tilbuddet skal indeholde:
• Foreningens navn, adresse og kontaktoplysninger.
• Beskrivelse af, hvordan foreningen vil løse opgaven og har kapacitet til at opfylde vurderingskri- terierne. Max 1 side.
• Dokumentation for foreningens eksistens ved vedtægter, generalforsamlingsreferat og konsti- tuerende bestyrelsesmøde.
Tidsplan
12. januar – 26. januar 2017 | Annoncering |
26. januar 2017 | Deadline på indlevering af tilbud |
26. januar – 2. februar 2017 | Behandling af indkomne tilbud |
3. februar 2017 | Besked om hvilke foreninger, der er udvalgt |
Uge 6 2017 | Underskrivelse af aftale og møde på ARC, Xxxxxxxxxxxxx 00, Xxx. S |
Uge 8 2017 | Møde på genbrugsstationen med pladsfolk og frivillige |
1. marts 2017 | Aftalen træder i kraft |
1. marts - 1. oktober 2017 | 1. sæson |
1. oktober 2017 - 1. marts 2018 | Vinterlukket (hvis tilbudsgiver ønsker det ellers holdes åbent hele året) |
1. marts - ultimo 2018 | 2. sæson |
Ultimo 2018 | Aftalen ophører |