Contract
HP Elektronik-montage ApS
Xxxxxxxxxxx 00 XX-0000 Xxxxxxxx XXX xx.: 26218810
1. GYLDIGHED
Tlf.: x00 0000 0000
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser for HP Elektronik-montage ApS (herefter kaldet ”HPE”) gælder for alle tilbud, salg og leverancer, med mindre de udtrykkeligt er fraveget eller modificeret ved anden skriftlig aftale. Kundens angivelse af særlige eller generelle vilkår i udbudsmateriale, ordre,
accept, købsbetingelser m.v. anses ikke for en fravigelse af disse vilkår, medmindre HPE skriftligt har accepteret fravigelserne. En ordrebekræftelse gæler ikke som accept af kundens betingelser.
2. TILBUD/AFTALER
Alle tilbud/prisoverslag afgives med forbehold for mellemsalg, jf. pkt. 3. Afgiver HPE tilbud/prisoverslag, der ikke angiver særlig acceptfrist, bortfalder tilbuddet, hvis accept ikke er kommet frem til HPE senest 30 dage fra tilbuddets dato. Foreligger der ikke en rammeaftale eller på anden vis en aftale om faste leveringer arbejdes der udelukkende med efterkalkulationer på produktion og materialer.
3. MELLEMSALG
Indtil kundens accept er kommet frem til HPE, er HPE berettiget til at indgå aftale med tredjemand vedrørende det tilbudte med den virkning, at tilbuddet over for kunden bortfalder uden nærmere meddelelse.
4. SALGSGENSTANDEN
Salgsgenstanden er de produkter, som fremgår af HPE's skriftlige ordrebekræftelse. HPE er derfor alene forpligtet til at levere de produkter, som fremgår af ordrebekræftelsen. Dette gælder også i tilfælde af uoverensstemmelse mellem kundens ordre og ordrebekræftelsen.
5. PRISER
Alle priser er eksklusive moms, forsendelsesomkostninger og andre afgifter. Kunden er forpligtet til indtil leveringen at acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede forøgede omkostninger for HPE, som følge af ændringer i f.eks. valutakurser, told, skatter, afgifter, m.v. vedrørende Salgsgenstanden.
6. BETALING
6.1. Købesummen inkl. forsendelsesomkostninger (herefter kaldet "Købesummen") forfalder til betaling ved levering, og sidste rettidige betalingsdato samt betalingsstedet (kontonummer) fremgår af fakturaen. Enhver forsinkelse af betalinger giver HPE ret til at tilbageholde yderligere leveringer.
6.2. Hvis leveringen udskydes på grund af kundens forhold (fordringshavermora), er kunden - med mindre HPE skriftligt meddeler kunden andet - alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til HPE, som om levering var sket til aftalt tid.
6.3 Efter forfald påregnes rykkergebyr på DKK 100,00 pr. rykkerskrivelse, samt rente pålydende 2% pr. påbegyndt måned af den forfaldne saldo fra seneste rettidige betalingsdato og indtil beløbet er krediteret HPE's konto i HPE's pengeinstitut. Hvis der fortsat efter 2. rykkerskrivelse optræder en forfalden saldo og en afdragsaftale ikke er indgået eller ikke vedligeholdes, overdrages fordringen til tredjemand.
6.4. Kunden er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på HPE, som ikke er skriftligt anerkendt af HPE, og har ikke ret til at udøve tilbageholdsret eller nægte betaling på grund af forsinkelse, reklamation eller modfordringer af nogen art.
7. EJENDOMSFORBEHOLD
7.1. HPE forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til Salgsgenstanden, indtil hele købesummen med tillæg af eventuelle renter og påløbne omkostninger er betalt til HPE eller til den, han har til transporteret sin ret, jf. pkt. 17
7.2. Hvis Salgsgenstanden er solgt med henblik på senere at skulle indbygges i eller sammenføjes med andre genstande, omfattes Salgsgenstanden ikke af ejendomsforbeholdet, når indbygningen eller sammenføjningen har fundet sted.
8. LEVERING
8.1 Hvis andet ikke udtrykkeligt er skriftligt aftalt, sker leveringen ved overgivelse til Post Danmark eller anden fragtfører Leverings betingelser er EXW Ballerup.
8.2. Leveringstiden er fastsat af HPE efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse-/aftalens
indgåelse. Medmindre andet udtrykkeligt aftales, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 5 arbejdsdage på grund af HPE’s forhold i enhver henseende som rettidig levering, så kunden ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for HPE.
8.3. Hvis forsinkelse ved levering skyldes, at HPE er i en situation som angivet i pkt. 14.3., udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen
varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 3 måneder. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
8.4. HPE skal i ovennævnte tilfælde uden ugrundet ophold meddele kunden ændringer i leveringstiden.
8.5 Der beregnes fragt/forsendelsesgebyr/emballageomkostninger på minimum DKK 175,00 pr. ekspedition, medmindre andet er skriftligt aftalt. Dette beløb kan HPE ændre uden varsel.
8.6. Kunden kan uden omkostninger annullere en ordre indtil at HPE har igangsat produktion Herefter er kunden forpligtet til at aftage ordren, medmindre andet aftales. Kunden hæfter altid for de af HPE indkøbte unikke komponenter, disse vil normalt blive medleveret ved levering af produktet, medmindre der foreligger nye ordre eller der er lavet anden aftale.
8.7. Ønsker kunden at udskyde leveringen af en ordre, skal dette skriftligt aftales nærmere med HPE.
9. UNDERLEVERANDØR
9.1 HPE forbeholder sig retten til delvist at lade arbejde udføre hos underleverandører efter forudgående skriftlig accept fra Kunden.
10. PRODUKTINFORMATION
Tegninger, specifikationer o. lign., som er udleveret til HPE før eller efter aftalens indgåelse, forbliver Kundes ejendom og må ikke videregives uden skriftlig aftale eller i øvrigt misbruges.
HP Elektronik-montage ApS
Xxxxxxxxxxx 00 XX-0000 Xxxxxxxx XXX xx.: 26218810
11. MANGLER OG REKLAMATION
11.1. Ved levering skal kunden straks foretage en sådan undersøgelse af Salgsgenstanden, som ordentlig forretningsbrug kræver.
Tlf.: x00 0000 0000
11.2. Hvis kunden vil påberåbe sig en mangel, skal kunden, straks efter at manglen er eller burde være opdaget, give HPE skriftlig meddelelse
herom, samt anføre hvori manglen består. Hvis kunden har opdaget eller burde have opdaget manglen, og han ikke reklamerer som anført, kan han ikke senere gøre manglen gældende.
11.3. Efter HPE’s valg vil mangler ved Salgsgenstanden blive afhjulpet, eller Salgsgenstanden vil blive omleveret.
11.4. Sker afhjælpning eller omlevering i henhold til pkt. 11.3 ikke inden rimelig tid, er kunden under iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt nærværende salgs- og leveringsbetingelser berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning. Pkt. 13 består i sådant tilfælde.
11.5. Har kunden ikke inden 3 måneder efter leveringsdato påberåbt sig en mangel over for HPE, kan han ikke senere gøre den gældende. For dele, der er udskiftet eller repareret, jf. pkt. 11.3 påtager HPE sig forpligtelser således at HPE’s mangelansvar ikke for nogen del af Salgsgenstanden kan udstrækkes til mere end 6 måneder fra den oprindelige leveringsdato
11.6. Forandring af eller indgreb i Salgsgenstanden uden HPE’s skriftlige samtykke fritager HPE for enhver forpligtelse.
11.7. HPE dækker ikke omkostninger forbundet ved afmontering/af installering af Salgsgenstande leveret af HPE, og som kunden ønsker at reklamere over, eller som kunden mener har mangler, herunder f.eks. teknikertimer forbundet med afmontering.
11.8 hvis der ikke findes HPE Q label på produktet anses dette som 11.6
12. FUNKTIONALITET OG TEST
12.1. Uagtet at HPE har monteret de korrekte komponenter efter kundens forskrift/stykliste/komponentplaceringstegning, og hvis at montagen er udført korrekt, er HPE ikke ansvarlig for funktionaliteten.
12.2. For de produkter/print hvor HPE har udført test, er HPE kun ansvarlig for funktionaliteten af de funktioner som bliver testet under den testbeskrivelse, som er udført af kunden. Fejl % forventelig som under 3% u testet og under 1% med elektrisk test.
12.3 HPE kan aldrig blive holdt ansvarlig for produktets anvendelighed, ej heller at produktet på nogen måder kan skade personer eller på anden måde være til gene for andre.
12.4 For så vidt at kunden selv har leveret komponenter til produktion af dennes produkter bortfalder garanti på det leverede
13. LAGERBEHOLDNING
13.1. HPE kan være forpligtet til at aftage en minimumsordre fra sin underleverandør i forbindelse med indkøb til kundens ordre. Hvis dette er tilfældet, accepterer kunden at være forpligtet til at dække restlageret op til den minimumsordre, HPE er forpligtet til at aftage.
13.2. HPE kan på opfordring fremsende liste over lagerførte komponenter der unikt indgår i kundes produkter/produktioner.
13.3 Hvis unikke komponenter ikke indgår i løbende produktion eller der foreligger ordre, eller aftale på produkter hvori restkomponenter indgår, fremsendes disse med den sidste leverance af produktet. Hvis kunden måtte ønske det, kan restlageret henstå på HPE lager, indtil kunden anmoder om levering evt. spild i forbindelse med dette er ikke HPE ansvar Dette friholder ikke kunden for betaling af komponenterne. Der henvises til separat aftale om kundelager hvis dette ønskes.
14. ANSVARSBEGRÆNSNING
14.1 Et erstatningskrav overfor HPE kan ikke overstige Købesummen for Salgsgenstanden.
14.2. HPE hæfter, uanset på hvilket grundlag et krav rejses og uanset graden af uagtsomhed, ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning at aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved Salgsgenstanden.
14.3 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for HPE, hvis de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld:
Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som HPE ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tidspunktet for tilbuddets afgivelse eller - hvis en aftale er indgået, uden at et tilbud er afgivet - inden tidspunktet for aftalens indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.
14.4. Det påhviler HPE uden ugrundet ophold skriftligt at underrette kunden, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt i pkt.14.3.
15. RETURNERING
15.1. Salgsgenstanden modtages kun retur efter forudgående skriftlig aftale, samt med anførsel af et returnummer, som oplyses ved henvendelse.
15.2. I de tilfælde, hvor kunden er berettiget til at ophæve handlen, eller hvis Salgsgenstanden returneres til HPE med henblik på omlevering eller afhjælpning af mangler, skal Salgsgenstanden fremsendes til HPE i original emballage og for kundens regning og risiko. I det omfang HPE påføres forsendelsesomkostninger m.v., er HPE berettiget til at kræve disse refunderet af kunden og modregne disse i kundens eventuelle krav mod
HPE. Efter afsluttet reparation eller ved omlevering er kunden forpligtet til for egen regning og risiko at afhente den reparerede eller omleverede Salgsgenstand hos HPE.
15.3 Skaffevarer, herunder komponenter og lign., der er indkøbt via dealere på kundens anfordring eller efter aftale med kunden, tages ikke retur.
16. PRODUKTANSVAR
For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret. I det omfang intet andet følger af ufravigelige retsregler, er HPE ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
16.1 HPE oppebærer en produktansvarsforsikring på DKK 10.000.000,00 kopi af policen fremsendes på forlangende.
17. TRANSPORT AF RETTIGHEDER OG PLIGTER
HPE er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.
18. TVISTIGHEDER
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres efter dansk ret. Tvisten skal i første instans afgøres ved HPE's hjemting. Uanset ovenstående kan HPE dog altid vælge at sagsøge kunden ved dennes hjemting.