Tillægsvilkår for TDC Mobilt Bredbånd Pro Stor
Tillægsvilkår for TDC Mobilt Bredbånd Pro Stor
Juli 2019
1. Tillægsaftalen
For aftaler om abonnement på TDC Mobilt Bredbånd Pro Stor gælder følgende vilkår i tillæg til abonnementsvilkår for TDC's mobiltjenester. Ved modstrid mellem vilkårene går disse særskilte vilkår for TDC Mobilt Bredbånd Pro Stor forud.
Indholdet af abonnementsformen TDC Mobilt Bredbånd Pro Stor er beskrevet i produktbladet herfor.
Abonnementsformen TDC Mobilt Bredbånd Pro Stor er et mobildataabonne- ment og indebærer blandt andet følgende:
• Adgang til at benytte TDC’s mobildatatjenester, jf. pkt. 2 og 6 i abonne-
mentsvilkår for TDC’s mobiltjenester.
• Fast pris for abonnement og forbrug af TDC’s mobildatatjenester og inter- netadgang via TDC’s WIFI-tjeneste (frit forbrug). For TDC’s mobildatatje- nester dog kun op til forbrugsgrænsen (inkluderet datapakke), jf. pkt. 2.
• 12 måneders bindingsperiode, jf. pkt. 4.
• Ingen adgang til at benytte TDC’s mobiltjenester til taletelefoni (SIM- kortet er spærret for taletrafik).
Betaling for forbrug af sms, mms mv. takseres altid efter de gældende priser herfor og opkræves særskilt via kundens regning.
Aftale om TDC Mobilt Bredbånd Pro Stor kan kun indgås af erhvervskunder. Kunden skal ved aftaleindgåelsen oplyse CVR-nummer, jf. pkt. 2 i TDC’s Gene- relle Vilkår.
Oplysning om de til enhver tid gældende priser for TDC Mobilt Bredbånd Pro Stor og om mulighederne for at kombinere TDC Mobilt Bredbånd Pro Stor med TDC's øvrige abonnementsformer kan fås ved henvendelse til TDC.
2. Frit forbrug og Forbrugsgrænse (datapakke)
Kunden får mod betaling forud af en fast månedlig abonnementsafgift adgang til at bruge TDC’s mobildatatjenester og internetadgang via TDC’s WIFI- tjeneste uden betaling af forbrugstakst (frit forbrug).
For TDC’s mobildatatjenester inkluderer frit forbrug dog maksimalt 10 GB pr. måned (inkluderet datapakke). Overskrides denne grænse, vil dette forbrug
TDC Erhverv A/S, København, CVR 40 07 52 91
2 ikke blive takseret, men TDC vil nedsætte hastigheden på kundens forbindel- se – dog ikke til under 64 Kbit/s.
Datapakken kan også bruges i udlandet inden for EU samt Norge, Island,
Schweiz og Lichtenstein (herefter tilsammen benævnt ”EU”). TDC er dog be- rettiget til at opkræve en særlig forbrugstakst (EU-tillæg) for den del af kun- dens forbrug af mobildata i EU, der overstiger den grænse for rimeligt data- forbrug i EU, som fremgår af prislisten (fair-use-grænse). I øvrigt gælder Abonnementsvilkår for TDC’s mobiltjenester pkt. 3.B og 3.C.
Ubrugte Mbyte overføres ikke til den efterfølgende måned.
Hvis kundens forbrug overskrider 10 GB pr. måned, vil TDC så vidt muligt se- nest 24 timer herefter fremsende en meddelelse herom pr. sms. TDC kan ikke drages til ansvar for forsinket eller manglende fremsendelse af meddelelse om overskridelse og eventuelle følger heraf.
Følgende forbrug er ikke omfattet af aftalen om MobilFlex Bredbånd og takse- res særskilt:
• Forbrug i udlandet uden for EU (roaming uden for EU), jf. pkt. 3 i Abon- nementsvilkår for TDC's mobiltjenester.
• Forbrug via maritime teleoperatører (på skibe).
I øvrigt gælder pkt. 6 i Abonnementsvilkår for TDC’s mobiltjenester.
3. Roaming via andre udbyderes hotspot
Internetadgang via WIFI hos TDC kan benyttes visse steder, herunder i ud- landet, via andre udbyderes hotspots (roaming), hvis TDC har indgået aftale om roaming med udbyderne af disse net. Oplysning om, hvilke net kunden kan benytte, kan fås ved henvendelse til TDC.
Frit forbrug, jf. pkt. 2, omfatter ikke roamet trafik uden for EU. Roamet trafik vil blive faktureret efter de gældende forbrugstakster herfor. Betaling for brug af andre udbyderes net (roaming-afgifter) opkræves via kundens regning, jf. pkt. 12 i TDC’s Generelle Vilkår. Det er kundens ansvar at afbryde internet- forbindelsen korrekt.
TDC er uden ansvar for dækning, kvalitet, sikkerhed og udbud af tjenester
m.v. på andre udbyderes hotspots. Endvidere har TDC ikke ansvar for andre udbyderes brug af kundedata, jf. punkt 8 i TDC’s Generelle Vilkår.
3 4. Bindingsperiode
En aftale om abonnement på TDC’s mobiltjenester i abonnementsformen TDC Mobilt Bredbånd Pro Stor er uopsigelig i 12 måneder fra aftaleindgåelsen.
Kunden kan med et varsel på mindst 1 måned opsige abonnementsaftalen til udgangen af uopsigelighedsperioden. Kunden kan blive frigjort fra uopsigelig- hedsperioden mod at betale for abonnementet for den resterende del af uop- sigelighedsperioden.