BILAG 1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår
BILAG 1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår
Den kulturelle rammebevilling
Til medfinansiering af visse af de i kapitel 3 nævnte fokusområder og mål modtager Kulturregion Nordjylland i aftaleperioden en årlig kulturel rammebevilling. Det forudsættes, at den kulturelle rammebevilling modsvares af regional egenfinansiering i mindst det omfang der fremgår af oversigten nedenfor.
Der er tale om en samlet rammebevilling til kulturformål, og der er ikke inden for rammen i aftalen øremærket beløb til bestemte opgaver. Rammebevillingen skal disponeres på en sådan måde, at de fokusområder og mål, som er beskrevet i kapitel 3, kan gennemføres. Kulturregionen forpligter sig samtidig til at overholde de formål og kvalitetskrav, som er indeholdt i lovgivningen på kulturområdet i forhold til de tilskud, der er overført i rammebevillingen. Kulturregionen overtager i aftaleperioden statens forpligtelser vedørende: Tilskud til små storbyteatre.
Det skal således fortsat være professionelle teatre og anerkendte børneteaterforestillinger, der støttes.
Rammebevillingens størrelse er beregnet på baggrund af rammebevillingen i den forudgående aftaleperiode. Beregningen af rammebevillingen er som følger:
2009 | 2010 | 2011 | 2012 | |
Teater | ||||
Små storbyteatre | 2.770.869 | 2.770.869 | 2.770.869 | 2.770.869 |
Teater i alt | 2.770.869 | 2.770.869 | 2.770.869 | 2.770.869 |
Samlet statslig rammebevilling | 2.770.869 | 2.770.869 | 2.770.86 | 2.770.869 |
Bevillingerne for 2010-2012 vil blive opregnet årligt med det af Finansministeriet fastsatte indeks til brug ved regulering af reservationsbevillinger. Bevillingen udbetales forud i månedsvise rater.
Hvis der med virkning for aftaleperioden sker ændringer i Kulturministeriets lovgivning, som indebærer en ændring af de statslige tilskud på områder, der er omfattet af aftalen, vil rammebevillingen blive reguleret tilsvarende.
Rammebevillingen kan disponeres frit inden for aftaleperioden, og ikke-forbrugte bevillinger kan overføres fra et år til et andet. Ved aftalens udløb kan ikke anvendte beløb dog kræves tilbagebetalt.
2009 | 2010 | 2011 | 2012 | |
Teater | ||||
Små storbyteatre: | ||||
Jako-Bole Teatret | 3.480.000 | 3.480.000 | 3.480.000 | 3.480.000 |
Jomfru Ane Teatret | 6.566.000 | 6.566.000 | 6.566.000 | 6.566.000 |
Teater i alt | 10.046.000 | 10.046.000 | 10.046.000 | 10.046.000 |
Samlet regional egenfinansiering (budget 2009 og overslagsårene) | 10.046.000 | 10.046.000 | 10.046.000 | 10.046.000 |
I de tilfælde, hvor Finansministeriet og Kulturministeriet i forbindelse med de årlige forhandlinger om rammerne for finanslovsforslaget gennemfører generelle – som regel procentuelle – besparelser i kulturbudgettet, vil der ske en tilsvarende reduktion af den kulturelle rammebevilling/tilskuds- bevillingen. Reduktionen vil ske med de procentsatser, der gælder for kulturbudgettets øvrige driftsbevillinger/tilskudsbevillinger. Dog vil de dele af rammebevillingen som vedrører lovbundne udgifter til børneteaterrefusion ikke blive reduceret.
Finansministeriet foretager i løbet af et finansår opfølgning på udgiftspolitikken. Denne opfølgning kan resultere i, at der gennemføres dispositionsbegrænsninger. Der vil normalt være tale om generelle procentvise besparelser af visse typer udgifter. I de tilfælde, hvor Finansministeriet gennemfører dispositionsbegrænsninger, kan der ske en begrænsning af den kulturelle rammebevilling/tilskuds- bevillingen. Begrænsningen vil ske med de procentsatser, der gælder for kulturbudgettets øvrige driftsbevillinger/tilskudsbevillinger.
Hvis Kulturministeriet foretager en reduktion af rammebevillingen, har regionen mulighed for at reducere sin egenfinansiering proportionalt hermed.
Hvis regionen i aftaleperioden i et enkelt eller flere år reducerer den samlede regionale egenfinansiering i forhold til, hvad der er angivet i bilag 1, vil den kulturelle rammebevilling for det/de pågældende år ligeledes blive reduceret. Reduktionen af den kulturelle rammebevilling vil ske med samme procentsats, som den samlede regionale egenfinansiering nedsættes med. Den pågældende andel af den forudbetalte rammebevilling vil således når regnskabsoplysningerne om regionens egenfinansiering foreligger, kunne kræves tilbagebetalt.
Såfremt der i aftalen er indlagt dele af puljer, der administreres af Kulturministeriets råd og styrelser, kan det ikke forventes, at der vil blive bevilget yderligere tilskud til den pågældende type aktiviteter i
aftaleperioden. Tilskudspuljer, som ikke indgår i den kulturelle rammebevilling og nye puljer, som oprettes i aftaleperioden, vil frit kunne søges til aktiviteter i kulturregionen.
Tidligere amtslige ikke lovbestemte tilskud
Kulturregionen overtog i januar 2007 ansvaret for de faste amtslige tilskud uden for lov (kommunalfuldmagtstilskud) i den 4-årige overgangsordning. Forudsætningerne for bevillingen er angivet på finanslovens hovedkonto 21.11.34. Overgangsordningen for faste amtslige tilskud uden for lov kan fraviges af de lokale parter i kulturaftalen i overensstemmelse med principperne for den kulturelle rammebevilling.
Tilskuddet i 2009 og 2010 udgør i alt 5.841.067 kr. årligt.
Bevillingen for 2010 vil blive opregnet med det af Finansministeriet fastsatte indeks til brug ved regulering af tilskudsbevillinger. Bevillingen udbetales forud i månedsvise rater.
Beløb, der i perioden frigives fra de oprindelige formål skal anvendes i overensstemmelse med kulturaftalens mål. Oversigt over oprindelige modtagere af de faste amtslige tilskud fremgår på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx.xx.
Ophører en aktivitet, som modtager tilskud fra bevillingen, beslutter politisk ledelse for kulturaftalen, hvilke aktiviteter midlerne i stedet skal anvendes til.
Såfremt midlerne i overgangsordningen overføres øremærket til kulturaktiviteter i kulturregionen ved ordningens ophør, tager Kulturregion Nordjylland – snarest efter, at sådan overførsel måtte være besluttet – stilling til, hvilke af de aktiviteter, der blev støttet i Nordjyllands Amt, der skal fortsætte som støttede i fælles regi, og i hvilket omfang de skal videreudvikles i sammenhæng med kulturaftalen.
Hvis der med virkning for aftaleperioden sker ændringer i Kulturministeriets lovgivning, som indebærer en ændring af tilskuddet, vil rammebevillingen vedr. de faste amtslige tilskud blive reguleret tilsvarende. Se bestemmelserne under den kulturelle rammebevilling.
I de tilfælde, hvor der i forbindelse med de årlige forhandlinger om rammerne for finansloven gennemføres generelle besparelser i kulturbudgettet, vil der ske en tilsvarende reduktion af tilskuds- bevillingen. Reduktionen vil ske med de procentsatser, der gælder for kulturbudgettets øvrige tilskudsbevillinger.
Projektbevillinger
Til særlige udviklings- og forsøgsprojekter som led i kulturaftalen ydes tilskud af de kulturelle tipsmidler.
Tilskuddene udbetales kvartalsvist forud med rater på en fjerdedel af årets tilskud. Tilskuddene ydes som faste kronebeløb, der ikke vil være omfattet af prisreguleringer eller besparelser i aftaleperioden. Der kan ske overførsel af bevillinger fra et år til et andet indenfor aftaleperioden. Ikke anvendte tilskud kan kræves tilbagebetalt ved aftalens udløb.
Tildelingen af tipsmidler forudsætter Finansudvalgets tilslutning i de enkelte år.
Fordeling af hhv. tipsmidler og Kulturregionens egenfinansiering til konkrete udviklings- og forsøgsprojekter i 2009/2010 fremgår af oversigten nedenfor.
Projekt/kr. | Statsligt tilskud | Kulturregionens egenfinansiering |
Unge som kulturaktører og | ||
kulturbrugere | ||
• Pilotprojekt C-Money | 600.000 kr. | 600.000 kr. |
(2009-2010) | ||
• Unge Aktive i Kulturlivet – UAK (2009) | 200.000 kr. | 200.000 kr. |
Talentudvikling • Talentudvikling rytmisk musik (2009) | 280.000 kr. | 325.000 kr. |
Kulturarvsklynge Nordjylland – Cultural HeriTALEs • Digital brugercentreret formidling (KUNSTEN Museum for Moderne Kunst Aalborg) (2009) • Xxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx – biskop, politiker, handelsmand og verdensborger (2009-2011) | 430.000 kr. 200.000 kr. | 400.000 kr. 25.000 kr. (1) |
Kultur og oplevelsesøkonomi • Nordatlantisk inspiration (2009) • Projekt ApEx-i- MagiNation (2009) | 250.000 kr. 500.000 kr. | 100.000 kr. 300.000 kr. (2) |
I alt | 2.460.000 kr. | 1.950.000 kr. |
(1) Bevilling vedr. 2009, bevilling vedr. senere år er mulig
(2) Endvidere evt. også midler fra Vækstforum, ikke afklaret pr. 03.04.09
I løbet af 2009 vil Kulturregion Nordjylland præsentere oplæg til projekter for Kulturministeriet med henblik på midtvejsforhandling i 1. kvartal 2010 om tilskud fra ministeriets tipspulje til kultur i hele landet til udviklingsprojekter i perioden 2010-2012.