BILAG 2
Side 1
Revideret aftale - TV 2 Danmark A/S, august 2023
BILAG 2
Sendetider mv. for de regionale TV 2-virksomheders programmer i perioden 1. januar 2024 til 31. december 2027
1. Faste sendetider
På grundlag af ”Aftale mellem TV 2 DANMARK og regionerne om sendetider med virkning fra 1. marts 2003” indgået den 7. februar 2003 samt tillæg hertil af 7. oktober 2003, 27. august 2007 (med senere ændringer) fastlægges følgende om de tidspunkter, hvor TV 2 DANMARK A/S skal stille sendetid til rådighed for de regionale TV 2-virksomheders programmer:
De regionale TV 2-virksomheders hovednyhedsudsendelser
• Søndag-fredag kl. 19.30: Varighed = 24 minutter
• Lørdag kl. 19.30: Varighed = 12 minutter
• Mandag-torsdag kl. 22.00: Varighed = 12 minutter
De regionale TV 2-virksomheders øvrige nyhedsudsendelser
• Mandag-fredag kl. 17.12: Varighed = 3 minutter
• Mandag-fredag kl. 18.20: Varighed = 4 minutter
• Lørdag og søndag kl. 18.15: Varighed = 4 minutter
2. Ændringer
a) Ændringer af blivende karakter
• De regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelser skal altid ligge i umiddelbar tilknytning til TV 2 DANMARK A/S’ hovednyhedsudsendelser kl. 19.00 og kl. 21.30.
• De regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelser kan kun flyttes, afkortes eller nedlægges efter gensidig aftale mellem TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2- virksomheder.
• Hvis TV 2 DANMARK A/S’ korte nyhedsudsendelser kl. 17.00 og kl. 18.00 nedlægges, skal der ske en tilsvarende nedlæggelse af den regionale nyhedsudsendelse. Hvis der sker en flytning af TV 2 DANMARK A/S’ korte nyhedsudsendelser, skal den regionale nyhedsudsendelse flytte med.
b) Ændringer af ikke-blivende karakter
Side 2
Flytning, afkortning og nedlægning af de regionale TV 2-virksomeheders hovedudsendelser skal ske efter gensidig aftale mellem TV 2 DANMARK A/S’ planredaktør og de regionale TV 2-virksomheders talsmand. Efter gældende praksis kan dette finde sted ved:
− Ekstraordinære nationale og internationale begivenheder
− Større direkte transmissioner af sportsbegivenheder
Som hovedregel skal de regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelser flyttes, så de regionale TV 2- virksomheder bevarer fuld sendetid. Hvis en flytning ikke er mulig, og det derfor er nødvendigt at afkorte en regional hovedudsendelse, forsøges den nedskårne tid lagt til en anden regional udsendelse på dagen.
TV 2 DANMARK A/S skal så tidligt som muligt varsle ændringer over for de regionale TV 2-virksomheders talsmand.
3. Jul, Nytår og øvrige helligdage
a) Jul
• De regionale TV 2-virksomheder sender ikke juleaften.
• Juledag og 2. juledag sender de regionale TV 2-virksomheder en nyhedsudsendelse af normal varighed efter TV 2 DANMARK A/S’ nyhedsudsendelser kl. 18 og 19.
• De øvrige dage mellem jul og nytår sender de regionale TV 2-virksomheder normalt efter TV 2 DANMARK A/S’ nyhedsudsendelser kl. 18, 19 og 21:30, forudsat at TV 2 DANMARK A/S sender nyhedsudsendelser på disse tidspunkter
b) Nytår
• Nytårsaften sender de regionale TV 2-virksomheder en nyhedsudsendelse af 5 minutters varighed efter TV 2 DANMARK A/S’ nyhedsudsendelse kl. 19.
• Nytårsdag sender de regionale TV 2-virksomheder en nyhedsudsendelse, når TV 2 DANMARK A/S’ nyhedsudsendelse kl. 19, og statsministerens nytårstale, er rundet af. Sendetidspunkt samt varighed (min. 15 minutter) aftales af TV 2 DANMARK A/S’ planredaktør og de regionale TV 2-virksomheders talsmand i god tid før december.
c) Øvrige helligdage
• På årets øvrige helligdage sender de regionale TV 2-virksomheder normalt efter TV 2 DANMARK A/S’ nyhedsudsendelser kl. 18, 19 og 21:30, forudsat at TV 2 DANMARK A/S sender nyhedsudsendelser på disse tidspunkter.
Side 3
4. Kommunalvalg
Generelt:
TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder samarbejder om at lave en sendeplan for Kommunalvalget. Planen for samarbejdet – herunder sendetider og afviklingen af selve valgaftenen – aftales senest to måneder før valgdagen.
a) Før valget
• I de sidste to uger op til valget, forlænges den regionale hovedudsendelse kl. 22.00 med 10 minutter mandag til torsdag.
b) Valgdag og valgaften
• TV 2 DANMARK A/S stiller efter nærmere aftale, sendetid til rådighed for de regionale TV 2-virksomheder, så de kan udsende nyheder i TV 2s morgenflade.
• TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder samarbejder derudover fast om følgende, idet omfanget og placeringen af den regionale sendetid aftales efterfølgende:
Kl. 17.00–19.00 Kommunalvalg
• Fra kl. 19:30, efter TV 2 DANMARK A/S’ nyhedsudsendelse, aftales det for hvert kommunalvalg, hvordan sendefladen skal opdeles. Kommunalvalget dækkes hovedsageligt af de regionale TV 2-virksomheder, og det aftales nærmere for hvert valg, baseret på erfaringer fra tidligere valg, i hvilket omfang TV 2 DANMARK A/S skal have sendetid undervejs fra kl. 19:30.
c) Dagen efter valget
• De regionale TV 2-virksomheder sender regionale nyheder med en varighed af 5 minutter i forbindelse med nyhedsudsendelserne i TV 2 DANMARK A/S’ morgenflade kl. 6.30, 7.30, 8.30, 9.30 og 10.30.
• I tidsrummet kl. 17.00-19.00, planlægges sendefladen i samarbejde mellem de regionale TV 2-virkomheder og TV 2 DANMARK A/S, således at de regionale TV 2-virksomheder får ekstra sendetid. Sendetiden aftales senest to måneder før valgdagen.
• De regionale TV 2-virksomheder sender fra kl. 19.30-20.15.
• De regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelse kl. 22.00 forlænges med 10 minutter.
5. Folketingsvalg
a) Før valget
• Mandag til torsdag i den sidste uge op til valget, forlænges den regionale hovedudsendelse kl. 22.00 med 10 minutter.
• De regionale TV 2-virksomheders udsendelse ”Det sidste ord”, der har en varighed af 40 minutter udsendes dagen før valget. Placeringen aftales i samarbejde med TV 2 DANMARK A/S’ planredaktør.
b) Valgdag og valgaften
• TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder samarbejder derudover fast om følgende, idet
omfanget og placeringen af den regionale sendetid aftales efterfølgende:
Side 4
Kl. 17.00–19.00 Folketingsvalg
• På valgaftenen sender de regionale TV 2-virksomheder på TV 2, såfremt det kan indpasses i TV 2 DANMARK A/S’ sendestrategi.
c) Dagen efter valget
• De regionale TV 2-virksomheder sender regionale nyheder med en varighed af 5 minutter i forbindelse med nyhedsudsendelserne i TV 2 DANMARK A/S’ morgenflade kl. 6.30, 7.30. 8.30, 9.30 og 10.30.
• De regionale TV 2-virksomheder sender en samlet udvidet udsendelse kl. 15.30-16.55.