Klimaalliancen
Klimaalliancen
i samarbejde med
Indholdsfortegnelse
3. Partnerskabets overordnede formål 5
4. Parternes forudsætninger for aftalen 5
6. Projektaktiviteter i Klimaalliancen 6
8. Partnerskabets organisering 8
9. Kommunikation om partnerskabet 12
10. Evaluering og effektmåling 13
1. Partnerskabet
Der er hermed indgået et partnerskab mellem følgende parter:
1.1 | Kommunernes Landsforening (KL) Xxxxxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx | ||||
1.2 | Region Nordjylland (RN) Regionshuset Xxxxx Xxxxx Vej 30 9220 Aalborg Øst | Region Midtjylland (RM) Regionshuset Viborg Skottenborg 26 Postboks 21 8800 Viborg | Region Syddanmark (RSD) Regionshuset Damhaven 12 7100 Vejle | Region Sjælland (RS) Alléen 15 4180 Sorø | Region Hovedstaden (RH) Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød |
1.3 | Den filantropiske forening Realdania (Realdania) Xxxxxxx Xxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx K |
De under punkt 1 nævnte parter betegnes i det følgende som ”parterne” og ”partnerskabet”.
2. Indledning
2.1 | Denne aftale danner grundlag for en femårig partnerskabsaftale under navnet ’Klimaal- liancen’, hvori Realdania, KL og regionerne går sammen om at understøtte kommuner- nes og regionernes klimaarbejde for at sikre, at der sættes handling bag de høje ambi- tioner og løfte klimaarbejdet til den højeste internationale standard. I 2019 startede Realdania projektet ’DK2020’ i samarbejde med det internationale by- netværk C40s kontor i Danmark og CONCITO - Danmarks Grønne Tænketank. Med projektet fik 20 danske kommuner støtte, teknisk hjælp og sparring til at udvikle forplig- tende klimahandlingsplaner efter C40s internationale standard for klimaplanlægning Climate Action Planning Framework. Pilotkommunerne videreudviklede samtidig CAPF til dansk kontekst. I 2020 indgik Realdania, KL og regionerne i et partnerskab under navnet ’DK2020 - Kli- maplaner for hele Danmark.’ Formålet var at invitere alle landets kommuner til at følge i fodsporene på de 20 pilotkommuner og de mest klimaambitiøse byer i verden og blive en del af en gruppe af internationale klimafrontløbere. Partnerskabet har været en stor succes, og i alt 95 kommuner har tilsluttet sig. Partnerskabet ophører med udgangen af 2023, hvor de deltagende kommuner forventes at stå med en godkendt klimahand- lingsplan. |
Realdania, KL og regionerne deler ambitionen om at fortsætte samarbejdet og vil med Klimaalliancen skabe en fælles ramme for at bidrage til klimaomstillingen og til at skabe bæredygtige byer, regioner og lokalsamfund. Parterne er enige om, at det er afgørende fortsat at sikre et højt fagligt niveau, hvorfor CONCITO og C40 engageres som videnspartnere i Klimaalliancen. De fælles sekretariater i de fem geografiske organiseringer (DGO’er) har igennem DK2020 opbygget kompetencer og kapacitet bemandet af klimafaglige medarbejdere fra KL/KKR, regionen og relevante lokale samarbejdspartnere. Derfor er parterne enige om, at Klimaalliancen fortsat skal hvile på en stærk decentral organisering drevet af KL’s fem politiske Kommunekontaktråd (KKR) og regionsrådene. | |
2.2 | Parterne er enige om at have et tæt samarbejde omkring Klimaalliancen, så indsatsen med at implementere den enkelte kommunes klimahandlingsplan og igangsættelsen af fælles initiativer i den regionale geografi får de bedst mulige vilkår. Realdania ser et forandret klima som en trussel mod livskvaliteten i Danmark. For Re- aldania er den filantropiske opgave at sikre at partnerskabet danner ramme om kom- munernes og regionernes klimaomstilling og medvirker til at skabe mere bæredygtige byer, regioner og lokalsamfund. Realdania ønsker, i fællesskab med partnerne, at un- derstøtte kommunernes og regionernes klimaarbejde frem mod 2030 for at sikre, at der sættes handling bag kommunernes DK2020 klimahandlingsplaner, og at planerne revi- deres løbende, så det høje ambitionsniveau fastholdes. Kommunernes klimaarbejde skal funderes på den bedst tilgængelige faglige viden og indsigt i de løsninger, der skal til for at sikre klimaneutrale og klimarobuste samfund og partnerskabet skal derfor fort- sat trække på international best practice. Realdanias rolle i Klimaalliancen er derfor også at bidrage til CONCITOs og C40s fort- satte rolle som uafhængige videnspartnere. CONCITO og C40 skal sikre, at den til en- hver tid bedst mulige viden stilles til rådighed for kommunernes og regionernes beslut- ningstagere og klimamedarbejdere, at der etableres et uafhængigt monitoreringssy- stem for kommunernes fremdrift, og at der løbende følges op på sammes efterlevelse af klimahandlingsplanerne. For KL er partnerskabet med til at understøtte kommunernes implementering af klima- handlingsplanerne, ligesom partnerskabet er med til at fremhæve kommunernes lokale klimalederskab – både som virksomhed, arbejdsgiver, myndighed, ejer af forsynings- virksomheder og facilitator af partnerskaber med borgere og erhvervsliv. En lang række af de beslutninger, der er nødvendige for at opnå de nationale kli- mamål, herunder myndighedsopgaver forbundet med arbejdet for CO2e-reduktion og klimatilpasning, ligger lokalt, og kommunerne er derfor afgørende aktører i den grønne omstilling. For KL er partnerskabet dermed med til at løfte og yderligere demonstrere den fælleskommunale indsats, hvor kommunerne gennem mange år har taget ansvar for reduktion af CO2e-udledning i kommunens geografi, mens de også har tilpasset sig konsekvenserne af klimaforandringerne. For regionerne er partnerskabet med til at understøtte den regionale klimaindsats og implementering af tværgående klimainitiativer. Projektet understøtter målene i de Regi- onale Udviklingsstrategier og i de regionale klima- og bæredygtighedsstrategier og bygger videre på et allerede mangeårigt samarbejde mellem kommuner og region om |
lokale og regionale klimainitiativer. Desuden understøtter partnerskabet det kommu- nale og regionale samarbejde om data og analyse, som er helt centralt for at komme i mål med den grønne omstilling. For regionerne er partnerskabet en vigtig katalysator for igangsættelse af fælles fyr- tårnsprojekter, som bidrager til udvikling af nye løsninger og inspirerer til skalering på tværs af landet. Dette sker både gennem fælles innovations- og udviklingsspor og gen- nem vidensdeling og erfaringsudveksling. Regionerne bidrager med stor erfaring med at hjemtage finansiering – nationalt og internationalt – og derigennem få den rette volu- men på lokale og regionale initiativer. | |
2.3 | Denne partnerskabsaftale er suppleret af aftaler med CONCITO og C40 om at være videnspartnere i partnerskabet. |
3. Partnerskabets overordnede formål
3.1 | Kompleksiteten i klimaudfordringerne samt de mange mulige løsninger gør, at det ikke er muligt for enkeltaktører at sikre omstillingen til bæredygtige byer, lokalområder og regioner alene. Der er behov for samarbejde og forankring på tværs af det offentlige og med civilsamfund og det private erhvervsliv, hvis klimaudfordringen skal løses. KL, regionerne og Realdania ønsker derfor at fortsætte samarbejdet for at danne ramme omkring kommunernes klimahandlingsplaner og klimasamarbejdet i geografien. Partnerne vil arbejde for, at der sættes handling bag kommunernes klimahandlingspla- ner, og at planerne revideres løbende, så det høje ambitionsniveau, fokus og tempo i omstillingen fastholdes. Formålet med partnerskabet er i fællesskab at koordinere indsatser og udvikle strategi- ske og tværgående initiativer og klimaudviklingsspor, der tager afsæt i kommunernes klimahandlingsplaner og regionernes klimaarbejde samt de udfordringer kommunerne og regionerne møder i klimaarbejdet. Gennem det kommunale-regionale samarbejde kan implementeringen effektiviseres og koordineres til gavn for både klimaet, den en- kelte kommune og samfundet. Det er parternes hensigt, at Klimaalliancen skal bidrage med viden og erfaringer til og mellem alle kommuner, regioner og andre klimaaktører i Danmark, sådan at Danmark lever op til Parisaftalens mål og samtidig indfrier eller overopfylder de nationale redukti- onsmål samt får tilpasset sig konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor er den brede tilslutning til klimasamarbejdet i Danmark vigtig og til stor inspiration internatio- nalt. Parterne ønsker at samarbejde med regeringen om kommunernes og regionernes ind- sats i omstillingen og at regeringen proaktivt medvirker til at fjerne barriererne for den lokale og regionale klimaomstilling. |
4. Parternes forudsætninger for aftalen
4.1 | Aftalen er betinget af, at følgende forudsætninger er opfyldt: – at partnerskabet gennemføres i sin helhed og i overensstemmelse med vision og in- tentioner som beskrevet i nærværende aftale jfr. punkt 7. – at gældende lovgivning og god praksis følges. Hvis aftalens forudsætninger ikke opfyldes, kan aftalen opsiges, jf. Bilag 1 Aftalefor- hold. |
5. Parternes forpligtelser
5.1 | Parterne forpligter sig til at etablere en professionel og forsvarlig organisering og be- manding af partnerskabet. Den nærmere organisering er beskrevet under punkt 8. |
5.2 | KL og de fem KKR, på vegne af kommunerne, bidrager til partnerskabet med 30 mio. kr. i den femårige periode. De fem regioner bidrager med samlet 30 mio. kr. i den fem- årige periode, her vil 5 mio. kr. være likvide midler til klimaudviklingsspor. Realdania bidrager med op til 22,1 mio., hvor 17,1 mio. kr. er øremærket til engagering af CON- CITO/C40 over en femårig periode, og 5 mio. kr. er likvide midler til klimaudviklings- spor over en toårig periode. Anvendelse af likvide midler forudsætter særskilt godkendelse af de respektive bidra- gende parter. Partnerskabet bidrager således med i alt 82,1 mio. kr. over fem år. Parternes finansie- ring kan være såvel kontant som arbejdstimer. |
5.3 | Partnerskabet forpligter sig gensidigt til at sikre, at ressourcerne udelukkende anven- des til de formål, der er aftalt under punkt 3 og 6. |
5.4 | Parterne har ansvaret for (jf. pkt. 8): – at medvirke til et produktivt samarbejde i partnerskabet i hele projektperioden. – partnerskabets overordnede ledelse, herunder sikre tidsplan, ressourceallokering og budget. – adressering af eventuelle barrierer og forhindringer for partnerskabets fremdrift og målsætning, herunder også dialog med andre interessenter til partnerskabet. – sikre fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling om kommunernes klimaarbejde. – bringe egne topmøder, konferencer, netværk mv. i spil i forhold til formidling af viden og erfaringer fra partnerskabet. |
5.5 | Parterne forpligter sig til at informere hinanden uden unødig forsinkelse om væsentlige forhold, som har betydning for samarbejdet og dets resultater. |
5.6 | Parterne forpligter sig til at følge gældende lovgivning og praksis på relevante områder samt til at følge god praksis. |
6. Projektaktiviteter i Klimaalliancen
6.1 | Parterne ønsker, at Klimaalliancen skal danne rammen om et udviklingsrum for kom- munernes og regionernes klimaarbejde. Baseret på projektets overordnede formål vil parterne med Klimaalliancen konkret igangsætte en række klimaudviklingsspor, etab- lere et implementeringsrammeværk og understøtte kommunernes revision af klima- handlingsplanerne. Som led heri ønsker partnerskabet, at der i Klimaalliancen arbejdes med en række kli- maudviklingsspor. Disse forstås som tværgående udviklings- eller demonstrationspro- jekter, hvor en gruppe projektdeltagere går sammen om at udforske og udvikle ambiti- øse løsninger på konkrete udfordringer. Disse kan udvikle sig til egentlige fyrtårnspro- jekter for klimaindsatsen i Danmark og internationalt. Klimaudviklingssporene kan fx fo- kusere på udfordringer i klimaarbejdet såsom restudledning inden for transport og |
landbrug eller forudsætninger for gennemførelse af klimaomstillingen såsom metode- udvikling i arbejdet med forbrugsbaserede udledninger mv. Partnerskabet vil etablere en fælles proces for udvikling, kvalificering og godkendelse af klimaudviklingsspor, der bl.a. fastlægger en række principper for arbejdet, herunder, at: – klimaudviklingssporene er fokuseret på en relevant problemstilling for klimaomstillin- gen og sætter klare ambitioner for sporets bidrag til at løse problemet. – klimaudviklingssporet indeholder et tydeligt udviklings-, test- eller demonstrationsele- ment. Der er således ikke tale om implementering eller realisering af kendte og i for- vejen afprøvede løsninger eller teknologi. – viden fra projekterne skal tilgå og være tilgængeligt for alle kommuner og regioner via sekretariatet og videnspartneren. Der er et princip om åbenhed, hvor vidensde- ling indtænkes direkte i det enkelte spor. – der altid skal være flere kommuner/regioner (fx minimum 3-5 kommuner/region), der arbejder sammen om projekterne. – gennemførsel af arbejdet i sporet er vidensunderstøttet og evalueres. Med klimaudviklingssporene vil partnerskabet tilføre ressourcer og viden til at løse de konkrete udfordringer, som kommuner og regioner står over for i deres klimaarbejde. Partnerskabet vil derfor samle udfordringer på tværs af landet og række ud til kommu- ner og regioner på tværs af de geografiske organiseringer til at deltage i klimaudvik- lingsspor, når det er relevant. Derigennem understøtter klimaudviklingssporene realise- ring af kommunernes klimahandlingsplaner og etablering af nye styrkepositioner i den danske klimaomstilling. Klimaudviklingssporene skal styrke klimaarbejdet blandt pro- jektdeltagerne, sikre vidensdeling for resten af kommunerne og regionerne samt un- derstøtte at frontløberkommuner og -regioner går foran i udviklingen af løsninger. Kli- maudviklingssporene skal samtidig bidrage mod både Danmarks klimamål og Parisaf- talen. Partnerskabet vil etablere et implementeringsrammeværk, der skal understøtte imple- mentering af kommunernes klimahandlingsplaner, optimere klimaindsatsen på tværs af kommuner og regioner samt dokumentere effekterne af de kommunale og regionale klimaindsatser. Implementeringsrammeværket skal levere vidensbaseret beslutnings- støtte og vejledning til kommuner, regioner og partnerskabets aktører som en integre- ret del af den planlægningscyklus, der er indbygget i de kommunale klimahandlingspla- ner. Dette vil bl.a. omfatte implementeringsstøtte fra de geografiske organiseringer, etablering af et monitoreringssystem og en årlig statusrapport, der følger op på gen- nemførte indsatser og fremdrift i omstillingen. Monitoreringssystemet skal udvikles i partnerskabet og baseres i videst muligt omfang på de systemer og rapporteringer, som kommunerne allerede har etableret. Systemet har til formål på at levere relevant beslutningsstøtte til kommuner og regioner og sikre at implementeringsstøtte og klimaudviklingsspor målrettes de udfordringer og mulighe- der, der er i klimaomstillingen. De vedtagne klimahandlingsplaner skal ud fra C40s Climate Action Planning Framework evalueres og revideres mindst hvert femte år. Som en del af Klimaalliancen etableres der derfor også en vejledning og procedure for revision af kommunernes kli- mahandlingsplaner samt udvikling og godkendelse af kriterier for recertificering af kom- munernes planer. Det indgår desuden i Klimaalliancen at yde vejledning, sparring og støtte til de kommuner, der ønsker at udarbejde en Pariskompatibel klimahandlings- plan, og som endnu ikke har en. |
Partnerskabet vil desuden tilstræbe at: – sikre fortsat udvikling i kommunernes og regionernes klimaarbejde ved at fokusere på data, metoder og ny viden, herunder højne adgangen til og kvaliteten i data og analyser. – opbygge kompetencer og viden om inspirerende og fremtidig handling inden for kli- maarbejdet ved at tilbyde sparring, understøttelse og netværk på tværs. – opsamle viden systematisk og løbende udarbejde analyser og rapporter, der kan un- derstøtte videndeling, skalering og acceleration i klimaarbejdet. – skabe synergier og samarbejder internationalt, der kan sikre viden og læring mellem de danske kommuner/regioner og internationalt. – i fællesskab samarbejde med regeringen om kommunernes og regionernes indsats i omstillingen og at regeringen proaktivt medvirker til at fjerne barriererne for den lo- kale og regionale klimaomstilling. – i fællesskab afsøge og indgå i dialog med andre mulige partnere, herunder andre fonde, om yderligere finansiering til klimaudviklingsspor, hvor relevant. – understøtte hjemtagning af EU-midler til eksekvering af fælles tværgående initiativer og klimaudviklingsspor, hvor relevant. |
7. Aftalens varighed
7.1 | Parterne er enige om, at samarbejdet i udgangspunkt gælder fem år fra 01.04.2023 - 31.12.2027. |
7.2 | Aftalen kan afsluttes før den planlagte afslutningsdato, jf. Bilag 1 Aftaleforhold. |
7.3 | Partnerne skal i fællesskab forholde sig til og godkende eventuelle forsinkelser i part- nerskabet. Dette finder sted i partnerskabets administrative projektstyregruppe, jf. ne- denfor i pkt. 8.4. I tilfælde af ekstraordinære hændelser kan eventuelle udfordringer løf- tes op til behandling i Forretningsudvalget. |
8. Partnerskabets organisering
8.1 | Organiseringen af Klimaalliancen tager udgangspunkt i den stærke decentrale foran- kring, som parterne i fællesskab har opbygget gennem DK2020. Dermed fortsættes de fælles sekretariater i de fem DGO’er, der har givet sparring til kommunerne i udarbej- delsen af klimahandlingsplanerne. Ligeledes fortsættes den nuværende dialog og or- ganisering af samarbejdet mellem KKR og region med politiske styregrupper i hver DGO. Partnerskabet er organiseret med fem DGO’er, en politisk udviklingsgruppe, en admini- strativ projektstyregruppe, et forretningsudvalg, en sekretariatsfunktion og en videns- partnerfunktion, jf. bilag 2 Organisationsdiagram. Den operative organisering i de enkelte geografier besluttes i samarbejde mellem KKR og regionen i den pågældende geografi, herunder også eventuelt valg af eksterne samarbejdspartnere. Nedenfor redegøres for organisering og ansvarsfordeling. |
8.2 | Forretningsudvalget tegner partnerskabet i sin helhed og består af: – 1 repræsentant udpeget af Realdania – 1 observatør udpeget af Realdania – 2 politiske repræsentanter udpeget af KL – 2 politiske repræsentanter udpeget af Danske Regioner |
– CONCITO’s adm. direktør (observatør) – C40’s direktør i Danmark (observatør) Forretningsudvalget mødes 2 gange årligt og kan indkaldes ekstraordinært ved behov. Forretningsudvalget deltager i videst muligt omfang i større arrangementer undervejs i Klimaalliancen. Forretningsudvalgets opgave er bl.a. at: – sikre den overordnede politiske, økonomiske og strategiske ramme for Klimaallian- cen – godkende projektplan og aktiviteter i Klimaalliancen, herunder prioritering og god- kendelse af fælles klimaudviklingsspor ud fra fokusområder fastlagt af den politiske udviklingsgruppe samt monitoreringssystem baseret på oplæg fra videnspartner. – sikre et godt samarbejde i partnerskabet som helhed og en god dialog med den poli- tiske udviklingsgruppe i særdeleshed. – sikre partnerskabets politiske forankring af klimaarbejdet bredt i kommuner/KKR og regioner – være forum for drøftelse af, hvordan Klimaalliancens konkrete resultater kan formid- les og skaleres efterfølgende. Alle beslutninger kræver enstemmighed i forretningsudvalget. Formandskabet består af KL (formand) og regionerne (næstformand), og møderne le- des af formanden. Forretningsudvalget understøttes af den administrative projektstyregruppe og sekreta- riatsbetjenes af KL og Danske Regioner. | |
8.3 | Den politiske udviklingsgruppe består af: – 5 politiske repræsentanter udpeget fra kommuner. 1 fra hver deltagende KKR-geo- grafi. – 5 politiske repræsentanter udpeget fra regionerne. 1 fra hver deltagende region. – 2 politiske repræsentanter fra forretningsudvalget udpeget af hhv. KL og Danske Re- gioner – 1 repræsentant udpeget af Realdania (observatør) – 1 repræsentant udpeget af CONCITO (observatør) – 1 repræsentant udpeget af C40 (observatør) Den politiske udviklingsgruppes rolle er at sikre ambition og tempo i klimaomstillingen, ved bl.a. at: – fastlægge det strategiske fokus for arbejdet med klimaudviklingsspor og implemente- ringsstøtte, herunder identificere udviklings- og vidensbehov på tværs af partnerska- bet. – sikre partnerskabets politiske forankring af klimaarbejdet bredt i KKR og regionerne – sikre videndeling på tværs af kommuner, regioner og DGO’er. Den politiske udviklingsgruppe mødes 2 gange årligt samt efter behov og deltager til større arrangementer undervejs i partnerskabet. Alle beslutninger i den politiske udvik- lingsgruppe kræver enstemmighed. Møder i den politiske udviklingsgruppe ledes af formanden for forretningsudvalget. Udviklingsgruppen sekretariatsbetjenes af KL og Danske Regioner. |
8.4 | Den administrative projektstyregruppes medlemmer udpeges på administrativt niveau og består af: – 1 repræsentant inkl. suppleant udpeget af KL – 1 repræsentant inkl. suppleant udpeget af regionerne – 1 repræsentant udpeget af Realdania – 1 repræsentant udpeget af CONCITO (observatør) – 1 repræsentant udpeget af C40 (observatør) Den administrative projektstyregruppe mødes 6 gange årligt og deltager til større ar- rangementer undervejs i partnerskabet. Alle beslutninger i den administrative projekt- styregruppe kræver enstemmighed. Den administrative projektstyregruppe skal understøtte forretningsudvalget på bag- grund af løbende status på partnerskabets: – tidsplan – kommunikation – økonomi- og ressourcestyring ud fra partnerskabets formål og det fastlagte strategi- ske fokus – input fra de fem DGO’er – input til bruttoliste for klimaudviklingsspor Den administrative projektstyregruppe skal derudover understøtte arbejdet i den politi- ske udviklingsgruppe gennem kvalificering og forberedelse af mulige klimaudviklings- spor med bidrag fra videnspartneren, herunder vurdering af lokale, regionale og natio- nale perspektiver. Styregruppen sekretariatsbetjenes af KL og Danske Regioner. |
8.5 | De geografiske organiseringer (DGO’erne) fortsætter som tværgående klimasamarbej- der mellem KKR og region i de fem geografier. De fem KKR og regionerne bidrager som medfinansierende projektpartnere, med hen- blik på at understøtte implementering af kommunernes klimahandlingsplaner og fælles indsatser i kommunernes og regionens arbejde med grøn omstilling og klima i regi af partnerskabet. Konkret fortsætter organiseringen med de fælles sekretariater i de fem geografiske organiseringer, som igennem DK2020-klimapartnerskabet har opbygget kompetencer og kapacitet bemandet af klimafaglige medarbejdere fra KL/KKR, regio- nen og relevante lokale operatører. De fælles sekretariater skal som udgangspunkt va- retage følgende opgaver: – Projektledelse af den geografiske indsats, herunder bl.a. økonomistyring, mødeplan- lægning/afvikling, koordinering med sekretariat og videnspartner samt sekretariats- betjening af administrativ og politisk styregruppe i geografien og dennes medlemmer af den politiske udviklingsgruppe. – Bindeled mellem lokale og nationale aktører. – Sparringspartner for kommunerne i geografien i forbindelse med implementering, monitorering og revision af klimahandlingsplanerne, herunder sparring om klimafag- lige spørgsmål, understøtte data- og analysearbejde samt arrangere og facilitere faglige arrangementer. – Fastlægge og løbende revidere det klimafaglige fokus for arbejdet i geografien med implementeringsstøtte samt udviklepotentielle klimaudviklingsspor. – Bidrage til opsamling af læring på tværs af aktører i geografien, DGO’er og partner- skabet, herunder bidrage til kortlægning af udfordringer og gode eksempler, årlig |
monitorering, opsamle data og viden og løbende vidensdeling med aktører i geogra- fien, sekretariat, videnspartner samt på tværs af de fem geografier. – Tovholder for samarbejde om at afsøge supplerende finansiering til klimaudviklings- spor i samarbejde med kommunerne i geografien, herunder afsøge muligheder for EU-funding samt regional og kommunal (med)finansiering. KL har ansat to klimarådgivere i KKR-sekretariatet til at understøtte arbejdet med im- plementering af klimahandlingsplanerne. De skal sammen med DGO’erne bidrage som bindeled mellem de lokale og nationale aktører - samt det faglige og politiske ni- veau. Klimarådgiverne skal i samarbejde med DGO’er, sekretariat og videnspartner, bl.a. bidrage til at understøtte implementering af kommunernes klimahandlingsplaner, ud- vikle og kvalificere potentielle klimaudviklingsspor, opsamle data og viden, rådgive i klimafaglige spørgsmål og til at identificere og, i samarbejde med de øvrige aktører, fjerne barrierer for at kommunerne kan nå i mål. | |
8.6 | KL og Danske Regioner står for sekretariatsbetjening og den overordnede projektle- delse i partnerskabet. Opgaverne består af: – Overordnet projektledelse af Klimaalliancen herunder sekretariatsbetjening af forret- ningsudvalget og den politiske udviklingsgruppe samt den administrative projektsty- regruppe, ressourcestyring, mødeplanlægning/afvikling, effektmåling, risikohåndte- ring samt bestilling og sikring af leverancer. – Udarbejdelse af årlig projektplan med input fra videnspartnerne. – Koordinator og bindeled mellem DGO’erne, CONCITO, C40 og Realdania. – Inddragelse af Kommunernes Klimahandlingsudvalg i KL og regionernes Klima- og Miljøudvalg i Danske Regioner. – Arrangere og facilitere arrangementer for alle deltagende kommuner og regioner i samarbejde med DGO’erne (f.eks. workshops og konferencer) – Sekretariatet skal være operatør på kommunikationstiltag- og produkter i forbindelse med formidlingen af partnerskabet. – Koordinering med og brobygger til faglige fora. – Tovholder for vidensopsamling og vidensdeling i samarbejde med videnspartner, de fem DGO’er og de to klimarådgivere i KKR-sekretariatet, herunder vedligeholde et overblik over igangværende aktiviteter i klimaudviklingssporene. Sekretariatet sikrer, at arbejdet sker i tæt koordination og samarbejde med de fem DGO’er, to klimarådgivere og videnspartneren. |
8.7 | CONCITO og C40 engageres i partnerskabet som uafhængige videnspartnere, der skal sikre, at den til enhver tid bedst mulige viden stilles til rådighed for kommunernes og regionernes beslutningstagere og klimamedarbejdere samt at der etableres et uaf- hængigt monitoreringssystem for kommunernes indsats, der understøtter fremdriften. Opgaverne består af: – Levere klimafaglig sparring til arbejdet med udvikling og kvalificering af klimaudvik- lingsspor samt udarbejde en klimafaglig vurdering til projektets besluttende organer. – Bidrage til udvikling og drift af implementeringsrammeværket. Herunder er videns- partneren bl.a. ansvarlig for den løbende udvikling af monitoreringssystem med input fra partnerskabet og ophæng i den administrative styregruppe samt for at indhente data årligt i samarbejde med DGO’er og sekretariat og endelig for at udarbejde og udgive en årlig statusrapport om kommunernes, regionernes og partnerskabets kli- maindsats. |
– Ansvarlig for udvikling af en procedure og vejledning for evaluering og revision af de kommunale klimahandlingsplaner i samarbejde med relevante parter samt oplæg til et recertificeringssystem. – Bidrage til viden- og erfaringsopsamling (både udvikling og implementering) på tværs af geografierne i samarbejde med sekretariatet, DGO’erne og klimarådgiverne i KKR-sekretariatet. – Med udgangspunkt i de behov, der kan ses i den lokale klimaindsats, hvor videns- partner finder det relevant eller efter forslag fra partnerskabet, kan videnspartnerne i muligt omfang udarbejde faglige notater, analyser og andre vidensprodukter, der kan understøtte omstillingen i kommuner, regioner og DGO’er, opsamle resultater og for- midle både gode erfaringer og mulige læringer til relevante aktører nationalt og inter- nationalt. – Levere faglig støtte og sparring til sekretariatet, DGO’erne og partnerskabets delta- gere og fx bidrage med oplæg på arrangementer i muligt omfang. – Tilføre relevant ny viden til partnerskabet, understøtte vidensdeling på tværs og sikre international formidling af partnerskabets resultater og erfaringer. For at sikre videnspartnernes integritet er vidensprodukter og vurderinger uafhængige af partnerskabets øvrige godkendelsesprocedurer. Indsamlet data og viden stilles til rådighed for partnerskabet og, efter forudgående af- tale med den administrative projektstyregruppe, med andre eksterne parter til videns- formål. Videnspartneren og partnerskabet har ret til at anvende viden og data i opføl- gende, afledte og andre projekter og analyser. CONCITO og C40 deltager som observatører på møder i forretningsudvalget, den ad- ministrative projektstyregruppe og den politiske udviklingsgruppe. Videnspartnerne kan hvor relevant og efter selvstændig aftale indgå som operatør eller deltager i udvalgte klimaudviklingsspor, men vil som en del af videnspartner rollen op- samle viden og erfaringer fra alle klimaudviklingsspor mhp. vidensdeling i og udenfor partnerskabet. Der indgås – efter underskrift af samarbejdsaftalen – individuelle underaftaler mellem Realdania og hhv. CONCITO og C40 inkl. detaljeret beskrivelse af opgaver og forpligti- gelser. |
9. Kommunikation om partnerskabet
9.1 | Parterne er enige om at arbejde for en løbende koordineret kommunikation i partner- skabet samt til involverede parter, interessenter samt pressen. Deltagende kommuner, Realdania, KL og regionerne har ret til at anvende alle oplys- ninger om partnerskabet og dets resultater, herunder billedmateriale i sine formidlings- aktiviteter på en ikke-kommerciel basis. Det aftales, at enhver part forpligter sig til at nævne alle andre parter i partnerskabet ifm. omtale og kommunikation om Klimaalliancen og aktiviteter. Til brug for arbejdet i Klimaalliancen, udarbejder sekretariatet en kommunikations- og formidlingsplan inklusiv en talsmandsstruktur, som indeholder de overordnede ret- ningslinjer for partnerskabets formidling, og som skal sikre en optimal og fælles formid- ling og profilering af parterne. Sekretariatet udarbejder udkast til planen, som efterføl- gende godkendes i forretningsudvalget. |
Forholdene for så vidt angår videnspartnernes kommunikation om projektet reguleres i de respektive kontrakter/bevillingsbreve. |
10. Evaluering og effektmåling
10.1 | Parterne er enige om, at der gennemføres en evaluering af partnerskabet efter 2. år og igen efter projektafslutning. Realdania afsætter økonomi til og forestår evalueringen ef- ter 2. år. Forretningsudvalget beslutter og godkender kommissoriet for den afsluttende evalue- ring efter indstilling fra den administrative projektstyregruppe. Parterne er enige om, at rammerne for effektmåling aftales nærmere i den administra- tive projektstyregruppe. |
11. Økonomiske forhold
11.1 | Det samlede budget for Klimaalliancen er på 82,1 mio. kr., som det fremgår af budget- tet i Bilag 3. Partnerskabet afsøger i fællesskab andre mulige finansieringspartnere på udviklings- spor, herunder andre fonde. |
11.2 | I beløbet er der taget højde for pristalsregulering for projektperioden. Støtten vil ikke kunne overstige de faktisk afholdte omkostninger. |
11.3 | Partnerskabet forpligter sig til at overholde gældende lovgivning, udøve sund økono- misk forvaltning af partnerskabets midler. Projektledelsen skal sikre, at afholdte udgif- ter modsvarer den vare/ydelse, der er rimelig i forholdet mellem pris, kvalitet og ydelse. Indkøb skal ske i henhold til det almindelige prisniveau på markedet, som det gør på det frie marked og under normale konkurrenceforhold. Lønninger, der indgår i partner- skabet, skal være på et niveau der svarer til almindelig, rimelig og realistisk løn for den udførte arbejdsopgave. |
12. Bilag
12.1 | Bilag 1: Aftaleforhold |
12.2 | Bilag 2: Organisationsdiagram |
12.3 | Bilag 3: Budget |
12.4 | Bilag 4: Politisk aftale om ”Klimaalliancen”, dato XXX |
Aftalen træder i kraft den 1. april 2023 med underskrift af parterne, og forefindes i syv eksempla- rer – ét til KL, ét til hver region og ét til Realdania – tiltrædes hermed
Godkendt af parterne:
Xxxxx Xxxxxxxx Direktør KL |
Xxxxxx Xxxxxxxx Udviklingsdirektør Region Syddanmark |
Xxx Xxxxx Xxxxxx Udviklingsdirektør Region Midtjylland |
Xxxxxxx Xxxxxx Udviklingsdirektør Region Sjælland |
Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Udviklingsdirektør Region Nordjylland |
Xxxxx Xxxxxx Udviklingsdirektør Region Hovedstaden |
Xxxx Xxxxxxx Xxxx Filantropidirektør Realdania |