Lantmännen Agro Bizz Generelle salgs-‐ og leveringsbetingelser Maj 2011
Lantmännen Agro Bizz Generelle salgs-‐ og leveringsbetingelser Maj 2011
l. Anvendelse og afgrænsning.
Nedenstående generelle salgsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikkefraviges ved anden skriftlig aftale. Anvendes ikke på forbrugerkøb, hvor der henvises til købelovens bestemmelser. Sælger er ikke ansvarlig for skader eller tab af enhver art, der udspringer af rådgivning.
2. Aftaleperiode, afvikling af handlen mv. Salg.
Af ordrebekræftelsen l kontrakten skal bl.a. følgende fremgå:
l. Periode (termin).
2. Prisaftale, ekskl. diverse afgifter.
3. Vare/produkt.
4. Det aftalte kvantum.
5. Aftagelsesmønster -f.eks. om aftagelsen skal ske i købers eller sælgers valg, samt om varen skal aftages successivt eller på et bestemt tidspunkt. Mv.
6. Evt. særlige forhold.
Kontraktmængder.
Med mindre andet fremgår af ordrebekræftelsen, er kontraktmængden til successiv levering inden for den aftalte periode i henhold til de fastsatte vilkår og den aftalte pris. Ved successiv levering forstås, at aftagelse/levering sker med lige store mængder pr. måned. Afvigelse herfra berettiger sælger til at betragte dette som væsentlig misligholdelse og dermed ophævelsesgrund. Alternativt er sælger berettiget til løbende at rette kontraktmængden i forhold til den manglende successive aftagelse. Ved aftaleperiodens udløb eller ved ophør med aftagelse forinden, kan sælger også vælge at betragte et restkvantum som annulleret eller lade en restmængde forudfakturere køber (til den aftalte pris). Der beregnes lagerleje af forudfakturerede mængder efter gældende takster. Oplysning herom kan rekvireres hos sælger. Sælger er berettiget til at forlange differenceafregning af ikke aftagen mængde. Efterfølgende ændringer i købers produktionsforhold fritager ikke køber fra at aftage det aftalte kvantum.
Indholdsgaranti.
Varen vil blive leveret med de ved aftaleperiodens begyndelse gældende garantier, der kan rekvireres oplysning om ved henvendelse til sælger. Sælger forbeholder sig dog ret til at foretage sådanne ændringer i forhold til indholdsgarantierne, som er nødvendige på grund af lovindgreb. I givet fald vil prisen blive reguleret forholdsmæssigt (+l-). Hvis ordren skal afvikles gennem flere enkeltstående perioder l terminer, forbeholder sælger sig ret til ved overgang til ny termin at ændre garantiernes indhold mod en forholdsmæssig regulering af prisen Foderblandingernes indhold af de enkelte råvarer vil kunne ændres inden for de grænser, der fastsættes for aftaleperioden. Oplysning herom kan rekvireres ved henvendelse til sælger.
Salg af råvarer mv.
Lantmännen Agro Bizz opfordrer køber til at anvende råvarer, der er varmebehandlet mod salmonella. Såfremt køber ikke bestiller råvarer med denne egenskab, er det købers fulde risiko og ansvar, hvis der er forekomst af salmonella i de leverede råvarer. Sælger kan således ikke gøres ansvarlig for tab, herunder driftstab eller avancetab som skyldes forekomst af salmonella i den leverede råvare.
Kvalitet.
Varer l råvarer leveres i henhold til nærværende betingelser og i henhold til foderstoflovens bekendtgørelse vedrørende afvigelser latituder fra den angivne kvalitet.
Overdragelse af rettigheder mv.
Køberen er uberettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til den afgivne ordre og de dermed aftalte vilkår til tredjemand. Det leverede er sælgers ejendom, indtil betaling har fundet sted. Alle leverancer er til købers eget brug med mindre andet er aftalt.
Afgifter, gebyrer, lovændringer mv.
Fosforafgifter og råvareafgifter mv. til Plantedirektoratet forbeholder sælger sig at fakturere
køber i forbindelse med leverancer, hvor disse er pålagt. I tilfælde af ændringer og/eller indførelse af (nye) importafgifter, EU-afgifter eller andre offentlige afgifter l gebyrer forbeholder sælger sig ret til forholdsmæssigt at regulere den aftalte pris.
3. Prislister mv.
Oplysninger i prislister er kun bindende i det omfang kontrakten udtrykkeligt henviser til dem. Alle prislister er angivet ekskl. moms. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl.
Pris.
Alle priser er i DKK ekskl. moms med mindre andet er aftalt.
4. Levering.
Når levering af varerne l partiet er sket kan modtager disponere over dette med mindre andet er aftalt. Leverancen sker på det sted, som modtager har anvist eller så tæt som kørefast vej l underlag tillader. Leveringstidspunktet er når varen l partiet er ankommet til leveringsadressen og er disponibel for køber l modtager.
5. Forsinket levering.
Er der indgået kontrakt om levering på et bestemt tidspunkt, er køber kun berettiget til at hæve kontrakten ved forsinket levering, hvis forsinkelsen er væsentlig for køber. Hvis køber hæver kontrakten, skal køber straks foretage dækningskøb eller andre foranstaltninger med henblik på at begrænse et evt. tab. Hvis kontrakten hæves kan køber kræve erstatning for sit dokumenterede tab, dog højst med 10% af den aftalte købesum. Hvis kontrakten ikke hæves kan køber ikke kræve erstatning. Sælger fraskriver sig ansvaret for ethvert indirekte tab, som f.eks. driftstab, avancetab eller tidstab, som forsinkelsen måtte have forvoldt køber.
6. Modtagekontrol
Køber skal snarest muligt efter leverancen kontrollere følgesedlens indhold og foretage visuel kontrol. Sælger skal efter anmodning fra køber aflevere en plomberet læsseprøve sammen med følgesedlen ved levering af løsvarer. Køber skal sikre at læsseprøver opbevares tørt og betryggende. Er der aftalt løbende leverance uden samtidig modtagekontrol skal køber uden ugrundet ophold meddele leverandøren l sælger, dersom leverancen ikke er i overensstemmelse med det aftalte.
7. Øvrige bestemmelser. Frivillig ordning om erstatning. GMO
Lantmännen Agro Bizz kan ikke gøres erstatningsansvarlige for udsæd kontamineret med GMO.
Flyvehavre.
Tvistigheder om flyvehavre i leveret sædekom afgøres altid efter bekendtgørelsen om flyvehavre. Planteværn.
Planteværn forhandlet af Lantmännen Agro Bizz er mærket efter gældende forskrifter. Planteværn er afgiftberigtiget efter gældende bestemmelser fra EU- og danske myndigheder. Køber skal betale sådanne afgifter som en del af planteværnets pris. Køber l bruger er pligtig til at behandle planteværn i overensstemmelse med de forskrifter, der er påtrykt emballagen eller oplyst l udleveret af sælger. Sælger hæfter for intet ansvar - direkte eller indirekte- dersom køber l bruger ikke overholder de forskrifter, der er påtrykt eller udleveret ved køb l levering af planteværn.
8. Betaling.
Sælgers betalingsbetingelser fremgår af enten kontrakt, ordrebekræftelse, faktura eller kontoudtog. Ved for sen betaling kan der pålægges et rykkergebyr, ligesom der kan beregnes morarenter. Renteberegning sker i henhold til de ti l enhver tid af sælger fastsatte rentesatser. Oplysning om rykkergebyr og rentesats kan rekvireres ved henvendelse til sælger. Indbetalinger dækker forlods tilskrevne renter. Ved udbetaling af tilgodehavender
vil dette normalt ske elektronisk til kundens bankkonto.
9. Ansvar for mangler.
I tilfælde af mangler ved det leverede i form af forkert mængde eller kvalitet, kan køber kræve efterlevering eller omlevering, hvis køber har reklameret jf. pkt. l0. Beviset for mangler kan kun føres ved udtagne læsseprøver og således ikke ved prøver udtaget fra købers silo eller lignende. Hvis sælger ikke indenfor rimelig tid fra modtagelse af en reklamation opfylder sine forpligtelser i henhold til ovenstående, eller at der ikke er truffet aftale om opfyldelse, kan køber kræve forholdsmæssigt afslag. Køber har også ret til at hæve kontrakten, såfremt manglen efter omlevering eller efterlevering fortsat er væsentlig. Dette skal uden ugrundet ophold meddeles skriftligt til sælger Hvis køber hæver kontrakten, skal køber straks foretage dækningskøb eller andre foranstaltninger med henblik på at begrænse et evt. tab. Hvis kontrakten hæves kan køber kræve erstatning for sit dokumenterbare tab, dog højst med 10% af leverancens værdi. Sælger fraskriver sig ansvaret for ethvert indirekte tab, som f.eks. driftstab, avancetab eller tidstab, manglen måtte have forvoldt køber.
10. Reklamation over mangler.
Såfremt køber ønsker at reklamere over eventuelle mangler skal skriftlig reklamation fremsendes uden ugrundet ophold efter manglen er konstateret. Foretages reklamation senere kan mangel alene gøres gældende, hvis manglen ikke kunne være opdaget tidligere. I så fald skal der uden ugrundet ophold reklameres skriftligt.
11. Ansvar for tingsskade (herunder skade på dyr)
forvoldt af de leverede produkter eller ydelser (produktansvar)
Det er en betingelse for sælgers ansvar, at køber nøje har fulgt de medfølgende brugsanvisninger. For løst foder gælder at bevis for løsvareleverancens defekt og leverancens påvirkning af ting (herunder dyr) kan kun føres ved udtagne læsseprøver og således ikke ved prøve taget fra købers silo eller lignende. For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i henhold til lovgivningen. I intet tilfælde hæfter sælger for tidstab, driftstab, avancetab og andre indirekte tab. Sælgers maximale ansvar kan ikke overstige kr. 5.000.000 DKK. Denne begrænsning i sælgers ansvar er dog ikke gældende, såfremt sælger har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. I det omfang de solgte genstande videresælges gælder følgende: Køber skal holde sælger skadesløs i den udstrækning sælger pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade eller tab som sælger efter ovennævnte ikke er ansvarlig
for. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til denne bestemmelse, skal denne part straks underrette den anden part herom.
12. Ansvarsfrihed – force majeure.
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, såfremt de forhindrer kontraktens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld. Arbejdskonflikter, strejker, Lockout og enhver anden omstændighed, som parterne ikke har været herrer over, såsom brand, krig, mobilisering, sabotagehandlinger, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder og lignende force majeure. Den part, som påberåber sig nogen af de nævnte omstændigheder, skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette den anden part om begivenhedens opståen og ophør. Begge parter er berettiget til ved skriftlig meddelelse til den anden at hæve kontrakten, når dens opfyldelse indenfor en rimelig tid bliver umulig på grund af nogen i dette punkt nævnte omstændigheder.
13. Afgørelse af tvistigheder værneting. Tvistigheder i anledning af kontrakten og til disse tilhørende bestemmelser skal afgøres ved sælgers værneting efter dansk rets deklaratoriske regler.