Lovpligtig Arbejdsskadeforsikring
Lovpligtig Arbejdsskadeforsikring
Forsikringsbetingelser nr. 200-6
1. Forsikringens omfang
1.1 Forsikringen dækker forsikringstageren mod enhver forpligtelse vedrørende arbejdsulykker m.m., jf. lov om arbejdsskadesikring § 6, eller fremtidige bestemmelser, der erstatter denne.
1.2 Det kan dog aftales, at en nærmere angiven del af forsik- ringstagerens forpligtelse forsikres i et andet forsikrings- selskab.
2. Forsikringens ikrafttræden
2.1 Forsikringen træder i kraft på den i policen anførte dato.
3. Forsikringstagerens oplysningspligt
3.1 Det påhviler forsikringstageren ved forsikringens tegning og senere at oplyse om og på forlangende at dokumentere samtlige de forhold, som selskabet skønner nødvendige til bedømmelse af selskabets risiko og til fastsættelse af præmie.
3.2 Forsikringstageren er forpligtet til at give selskabet med- delelse, såfremt der efter forsikringens tegning indtræder forandringer i arten eller omfanget af risikoen.
3.3 Skønner selskabet det nødvendigt, er forsikringstageren ligeledes forpligtet til at give selskabet adgang til at kontrollere de af forsikringstageren afgivne oplysninger, herunder at undersøge forholdene på de arbejdssteder for- sikringen omfatter.
3.4 Såfremt det efterfølgende viser sig, at forsikringstageren har givet selskabet urigtige eller ufuldstændige oplysnin- ger, er forsikringstageren forpligtet til at give selskabet alle ønskede supplerende oplysninger og at give en repræsen- tant for selskabet adgang til at foretage den nødvendige kontrol.
3.5 Har forsikringstageren på grund af de urigtige eller ufuldstændige oplysninger betalt en for lav præmie, er forsikringstageren forpligtet til at godtgøre selskabet det for lidt betalte præmiebeløb samt eventuelle omkostninger. Selskabet er berettiget til at kræve det skyldige beløb forrentet med en årlig rentefod på 5% over National- bankens diskonto fra beløbets forfaldsdato.
3.6 Forsikringstageren er forpligtet til at meddele flytning.
3.7 Forsikringstagerens undladelse af afgivelse af oplysninger betragtes som manglende overholdelse af forsikrings- tagerens forpligtelser, jf. afsnit 8.3.
4. Præmiens beregning
4.1 Ved hvert forsikringsårs begyndelse fastsættes en foreløbig præmie på grundlag af det forventede antal beskæftigede/ enheder i forsikringsåret.
4.2 Ved hvert forsikringsårs afslutning fastsættes en endelig præmie på grundlag af det endelige antal beskæftigede/ enheder i forsikringsåret.
4.3 Såvel den foreløbige som den endelige præmie beregnes på grundlag af selskabets tarif ved forsikringsårets begyndelse.
4.4 Uanset bestemmelsen i stk. 3 er selskabet ved ændring af ydelserne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade samt de hertil hørende foretagne hensættelser berettiget til uden varsel at ændre præmien.
4.5 Bestemmelsen i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse ved andre lovmæssige krav om forøgelse af de foretagne hensættelser.
4.6 Ved en ændring af præmien i henhold til stk. 4 og/eller stk.
5 kan forsikringstageren alene opsige forsikringen efter bestemmelsen i afsnit 8.1.
4.7 En ændring af præmien i henhold til stk. 4 og/eller stk. 5 har virkning fra begyndelsen af det forsikringsår, for hvilket ændringen sker.
4.8 Har selskabet ikke modtaget de nødvendige oplysninger til beregning af den foreløbige og den endelige præmie senest
4 uger efter præmiens forfald, kan selskabet fastsætte præmien efter et skøn.
5. Præmiens betaling
5.1 Den første foreløbige præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden.
5.2 Senere præmie forfalder til betaling på de i policen anførte forfaldsdage.
5.3 Påkrav om betaling finder sted på den af forsikringstageren opgivne betalingsadresse. Tilsendelse af indbetalingskort eller anden meddelelse om forfalden præmie betragtes som 1. påkrav.
5.4 De med præmieopkrævningen forbundne portoudgifter afholdes af forsikringstageren.
5.5 Betales præmien ikke senest 2 uger efter 1. påkrav, sender selskabet en skriftlig påmindelse til forsikringstageren. Påmindelsen skal indeholde meddelelse om retsvirkningen af fortsat undladelse af betaling.
5.6 Påmindelsen i henhold til stk. 5 kan tidligst fremsendes 2 uger efter forfaldsdag.
5.7 Ved fremsendelse af påmindelse kan selskabet samtidigt opkræve et ekspeditionsgebyr. Herudover er selskabet berettiget til at kræve det forfaldne beløb forrentet med en årlig rentefod på 5% over Nationalbankens diskonto fra afslutning af den 2. uge efter fremsendelse af påmin- delsen.
5.8 Selskabet har udpantningsret for skyldige beløb.
5.9 Foretager selskabet udpantning for foreløbig præmie, er selskabet fortsat erstatningspligtig.
6. Indeksregulering
6.1 Medmindre andet er aftalt, indeksreguleres præmien hvert år pr. 1. januar på baggrund af udviklingen i lønindekset for den private sektor som offentliggjort af Danmarks Statistik, på baggrund af udviklingen i det af Arbejdsskadestyrelsen- tilkendte gennemsnitlige erhvervsevnetab og på baggrund af udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens tilkendelsespraksis. Præmien vil dog som minimum blive pristalsreguleret på baggrund af udviklingen i lønindekset for den private sektor som offentliggjort af Danmarks Statistik.
6.2 Hvis offentliggørelsen af komponenterne i det anvendte indeks ophører eller beregningsmetoderne derfor ændres, er selskabet berettiget til at fortsætte indeksreguleringen på grundlag af et andet relevant indeks, herunder f. eks. et indeks der offentliggøres af Danmarks Statistik.
7. Ændring af præmien
7.1 Såfremt selskabet ændrer præmien pr. helårsansat/enhed, skal selskabet skriftligt underrette forsikringstageren derom senest 4 uger forud for førstkommende forfaldsdato.
7.2 Ændringer i henhold til afsnit 4.4 og/eller 4.5 samt afsnit 6 er ikke at betragte som en ændring af præmien.
8. Opsigelse af forsikringen
8.1 Forsikringstageren kan opsige forsikringen med mindst 4 ugers varsel til en forsikringsperiodes udløb. Opsigelse skal ske skriftligt til selskabet eller dettes repræsentant.
8.2 Forsikringstageren kan uanset bestemmelsen i stk. 1 ved en ændring af præmien som anført i afsnit 7.1, opsige forsikringen med virkning fra tidspunktet for først- kommende forfaldsdato. Opsigelse skal ske skriftligt til selskabet eller dettes repræsentant og være modtaget inden den pågældende dato.
8.3 Undlader forsikringstageren at overholde sine forpligtelser i henhold til forsikringsbetingelserne, kan selskabet dog opsige forsikringen med 4 ugers varsel uanset tidspunktet for forsikringsperiodens udløb.
8.4 Ved manglende betaling af første foreløbige præmie, kan selskabet uanset bestemmelsen i stk. 3 opsige forsikringen med en uges varsel uagtet tidspunktet for forsikrings- periodens udløb.
8.5 Bestemmelsen i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, dersom en udpantning i henhold til afsnit 5.9 sluttes forgæves.
9. Forlængelse af forsikringen
9.1 En forsikring, som er tegnet for 1 år eller længere, og som ikke opsiges i henhold til afsnit 8.1 fornyes efter periodens udløb for 1 år, medmindre der træffes aftale om en flerårig periode.
9.2 En forsikring, der er tegnet for et bestemt arbejde og/eller en forud aftalt periode, udløber, når arbejdet er ophørt, dog senest ved udløbet af den aftalte periode.
10. Tvister vedrørende forsikringsaftalen
10.1 Tvister vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret ved danske domstole.
11. Ophør af selskabets koncession
11.1 Hvis selskabets koncession til tegning af forsikringer efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade ophører, skal forsikringstageren underrettes herom. Forsikringen bort- falder fra datoen for koncessionens ophør, selv om forsik- ringsperioden ikke er udløbet.
11.2 En opgørelse af præmien for den forløbne tid foretages snarest muligt.