Overenskomst for buschauffører ved Odense Bytrafik
Overenskomst for buschauffører ved Odense Bytrafik
Kommunernes Landsforening
Forbundet af Offentligt Ansatte
§ 3. Løn, indtil 31. marts 2000 3
§ 4. Ny løndannelse fra 1. april 2000 3
§ 9. Forhandlingssystemet, konfliktløsning, gennemsnitsløngaranti m.v. 6
§ 10. Overgangsordning for allerede ansatte 6
§ 11. Decentrale løninstrumenter 7
§ 13. Lønberegning/lønfradrag. 7
§ 16. Arbejdstid, fridage m.v. 9
§ 18. Arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt 11
§ 22. Fravær ved graviditet, barsel, adoption, omsorg og familiemæssige årsager
§ 26. Fratrædelsesgodtgørelse, sygdom, forkortet varsel, værnepligt og efterløn 14
§ 27. Medlemskab af arbejdsløshedskasse 15
§ 28. Medindflydelse og medbestemmelse/tillidsrepræsentant- og samarbejdsudvalgsregler 15
§ 29. Efteruddannelse og kompetenceudvikling 15
§ 30. Kassebeholdning (over-/underskud) 15
§ 31. Legitimationskort/fribefordring 15
§ 32. Fornyelse af erhvervskørekort 15
§ 35. Tjenestemandsansættelse 16
§ 36. Ikrafttræden og opsigelse 16
§ 1. Overenskomstens område
Overenskomsten omfatter buschauffører, som er beskæftiget ved Odense Bytrafik, som har en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 15 timer om ugen [O.99](pr. 1. janu- ar 2001 mindst 10 timer om ugen, jf. Rammeaftale om deltidsarbejde).
Bemærkning:
Rammeaftalen findes i samlemappen under afsnit 15.15.[O.99]
§ 2. Ansættelsesbrev
Aftale om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for an- sættelsesforholdet (ansættelsesbreve) gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 15.01.
§ 3. Løn, indtil 31. marts 2000
Aflønning sker med kvotaløn, hvorved forstås løn efter et løntrin i en lønramme, jf. Aftale pr. 1. april 1999 om lønninger for kommunalt ansatte.
Bemærkning:
Aftalen findses i samlemappen udner afsnit 22.01.
Buschaufførerne aflønnes efter en lønramme bestående af løntrinene 13, 14, 15, 16,
18, 19, 20. Alle løntrin er 2-årige.
Der betales et månedligt ureguleret tillæg på kr. 60,00.
§ 4. Ny løndannelse fra 1. april 2000
[O.99]Lønnen består af 4 elementer: Grundløn, jf. § 5, funktionsløn, jf. § 6, kvalifi- kationsløn, jf. § 7 og resultatløn, jf. § 8.
Aftale pr. 1. april 1999 om lønninger for kommunalt ansatte gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 03.01.
Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen for fuldtidsbeskæftigede.[O.99]
§ 5. Grundløn
[O.99]Grundlønnen gives for de funktioner, som en ansat er i stand til at varetage, når pågældende er nyuddannet/eventuelt nyansat.
For de af aftalen omfattede gælder pr. 1. april 2000 følgende grundlønninger
Stillingsbetegnelse | Løntrin |
Buschauffører | 14 |
Buschauffører, der har gennemført erhvervsuddannelsen til personbefordring | 18 [O.99] |
§ 6. Funktionsløn
[O.99]Funktionsløn gives ud over grundlønnen. Funktionsløn baseres på de funktio- ner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes vare- taget for gruppens grundløn.
Funktionsløn aftales decentralt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager.
Bemærkning:
Funktionsløn kan i øvrigt anvendes til at honorere for elementer, der traditi- onelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbe- stemte tillæg og lignende, jf. Aftale om konvertering af ulempetillæg.
Der kan med fordel indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for funktionsløn er fast- lagt. Der vil så ikke skulle indgås konkret aftale hver gang en eller flere medarbejde- re udfører opgaver, der er omfattet af forhåndsaftalen.
Funktionsløn gives – med mindre andet aftales – som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin, og pensionsbidrag indbetales efter pensionsgivende løn på dette trin.[O.99]
§ 7. Kvalifikationsløn
[O.99]Kvalifikationsløn gives ud over grundløn og en eventuel funktionsløn. Kvali- fikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kriterierne for kvalifikationerne tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddan- nelse og erfaring.
Kvalifikationsløn aftales decentralt.
Der kan med fordel indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for kvalifikationsløn er fastlagt. Der vil så ikke skulle indgås konkret aftale hver gang en eller flere medar- bejdere erhverver kvalifikationer, der er omfattet af forhåndsaftalen.
Kvalifikationsløn gives – med mindre andet aftales – som pensionsgivende tillæg el- ler ved oprykning til højere løntrin, og pensionsbidrag indbetales efter pensionsgi- vende løn på dette trin.
Bemærkning:
Generelle bemærkninger til kvalifikations- og funktionsløn:
Systematisk anvendelse af medarbejder(udviklings)samtaler og uddannel- sesplanlægning er et velegnet fundament for udviklingen af den enkeltes kvalifikationer og funktioner.
I forbindelse med afviklingen af medarbejdersamtaler kan det med fordel aftales, hvilke videre-, efteruddannelses- og udviklingsaktiviteter den enkel- te skal deltage i.
Overgangen til nye lønformer skal ske ved etableringen af decentrale aftaler i tæt sammenhæng med løn- og personalepolitikken.
Det er en nødvendig forudsætning for en vellykket overgang til nye lønfor- mer, at der gennemføres en massiv indsats med uddannelse og/eller oplys- ning overfor de ledere og tillidsrepræsentanter, der lokalt skal gennemføre den nye løndannelse.
Opmærksomheden henledes på, at tillidsrepræsentanter skal have samme adgang til funktions- og kvalifikationsløn, som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job.[O.99]
§ 8. Resultatløn
[O.99]Aftale om resultatløn gælder.
Bemærkning:
Der er ikke påtænkt en indskrænkning i den hidtidige adgang til at yde pen- sionsgivende forbedringer af rationaliseringsgevinster.[O.99]
§ 9. Forhandlingssystemet, konfliktløsning, gennemsnitsløngaranti m.v.
[O.99]Aftale om ny løndannelse gælder.
Bemærkning:
Aftalen indeholder blandt andet bestemmelser om forhandlingssystemet, gennemsnitsløngaranti, lønstatistik og rets- og interessetvister, herunder op- sigelse og ophør af aftaler om funktions- og kvalifikationsløn.
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 17.21.[O.99]
§ 10. Overgangsordning for allerede ansatte
[O.99]Ansatte pr. 31. marts 2000, der overgår til nye lønformer pr. 1. april 2000, bevarer som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklusiv tillæg, herunder f.eks. tillæg af decentral løn samt et ureguleret tillæg på årligt 1.146,oo kr. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat.
Bemærkning:
Aftaler om lønforbedringer af decentral løn eller af andre lokale lønordnin- ger opretholdes kun i det omfang, der er tale om varige ordninger for den enkelte ansatte. I modsat fald forholdes der efter den lokale aftales ordlyd.
I forbindelse med overgang til ny lønform, jf. § 4-9 foretager selskabet en vurdering af den enkelte pr. 31. marts 2000 ansattes funktioner og kvalifikationer med henblik på fastsættelse af vedkommendes eventuelle funktionsløn og kvalifikationsløn.
Hvis lønfastsættelsen samlet medfører en højere aflønning end hidtil, sker aflønnin- gen efter den højere aflønning. Hvis lønfastsættelsen samlet giver en lavere afløn- ning end hidtil, sker aflønningen efter den hidtidige aflønning, jf. stk. 1. Forskellen udgøres af et personligt udligningstillæg. Denne garanti for hidtidig aflønning forud- sætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad.
Bemærkning:
Parterne forudsætter, at der finder en drøftelse sted med de ansatte, således at sammenhængen mellem de funktioner, der hører til jobbet, og de ansattes kvalifikationer på den ene side og de ansattes løn på den anden bliver syn- lig.
Parterne peger på muligheden af at anvende systematiske samtaler og ud- dannelsesplanlægning som støtte for den fremtidige dialog om indsats, re- sultater og løn.
Uanset lønindplaceringen efter stk. 1 gives en garantilønordning, hvor der efter 4 års ansættelse gives løn svarende til løntrin 16, og efter yderligere 4 år løntrin 18, hvis de pågældende ikke ved tildeling af funktions- eller kvalifikationstillæg/-løntrin har opnået en løn svarende til henholdsvis løntrin 16 og 18.
Til de personer, der ikke får en lønfremgang ved grundlønsændringen gives et løn- trin i overgangstillæg.[O.99]
§ 11. Decentrale løninstrumenter
Protokollat om decentrale løninstrumenter m.v. gælder.
Bemærkning:
Protokollatet findes i samlemappen under afsnit 17.01.
Ligeledes er Aftale om lønanciennitet mv. for (amts) kommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandslønsystemet gældende.
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 17.11.
[O.99]Aftale om lønanciennitet gælder pr. 1. april 2000 ikke for ansatte om- fattet af nærværende overenskomst.[O.99]
§ 12. Lønudbetaling
Månedslønnen beregnes som 1/12 af årslønnen og udbetales månedsvis bagud.
§ 13. Lønberegning/lønfradrag
Aftale om lønberegning/fradrag for månedslønnet personale gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 15.21.
Nyantagne buschauffører er efter 2 ugers ansættelse berettiget til et lønforskud, sva- rende til lønnen for op til en halv måned.
Der træffes lokal aftale om forskuddets afvikling
§ 14 A. Pension
[O.99] Med virkning fra 1. april 2000 oprettes en pensionsordning for buschauffø- rer, som
1) er fyldt 21 år,
2) har 1 års (amts)kommunal beskæftigelse inden for en 8 års periode, tidligst reg- net fra den 1. april 1999 og
3) er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer pr. uge (pr. 1. januar 2001 gen- nemsnitlig mindst 10 timer pr. uge).
Dokumentationspligten for forudgående (amts)kommunal ansættelse påhviler den ansatte.
Buschauffører, der er omfattet af pensionsordningen i stk. 1, følger denne indtil de opfylder betingelserne for at blive omfattet af pensionsordningen efter § 14 B.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingel- serne efter stk. 1 er opfyldt i hele måneden, dog tidligst med virkning fra 1. april 2000.
De ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 0,8% af de pensionsgivende løndele, jf. stk. 6. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen. Arbejdsgiverbi- draget beregnes som 1,6% af de samme pensionsgivende løndele.
Grundløn er pensionsgivende. Funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende, medmindre andet aftales. De pensionsgivende løndele udgør 100/99,2 af den pensi- onsgivende løn på samme løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, beregnes pensionen i forhold til det højere løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af pensionsgivende tillæg, forhøjes tillægget til 100/99,2.
For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde, jf. § 17, med virkning fra 1. april 2000 pensionsgivende. De pensionsgivende løndele af ti- melønnen forhøjes til 100/99,2
Odense Bytrafik indbetaler egetbidraget og arbejdsgiverbidraget til pensionsordnin- gen månedsvis bagud i tilknytning til lønudbetalingen.[O.99]
§ 14 B. Pension
Der oprettes en pensionsordning for buschauffører, som
1) er fyldt 25 år,
2) har mindst 4 års (amts)kommunal beskæftigelse, og
3) er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer pr. uge (pr. 1. januar 2001 gen- nemsnitlig mindst 10 timer pr. uge).
Kommunalbestyrelsen kan beslutte , at anden offentlig beskæftigelse end nævnt i stk. 1, punkt 2, indgår ved beregning af karensperioden på 4 år.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingel- serne efter stk. 1 er opfyldt i hele måneden.
Den ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 4% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen. Arbejdsgiverbidraget be- regnes som 8% af de pensionsgivende løndele.
Grundløn er pensionsgivende. Funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende, medmindre andet aftales. De pensionsgivende løndele udgør 100/96 af den pensi- onsgivende løn på samme løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, beregnes pensionen i forhold til det højere løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af pensionsgivende tillæg, forhøjes tillægget til 100/96.
For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde, jf. § 17, med virkning fra 1. april 2000 pensionsgivende. De pensionsgivende løndele af ti- melønnen forhøjes til 100/96.
Odense Bytrafik indbetaler egetbidraget og arbejdsgiverbidraget til pensionsordnin- gen månedsvis bagud i tilknytning til lønudbetalingen.
Udover de i stk. 4 nævnte pensionsbidrag, tilkommer der ikke den ansatte nogen ret til pension eller anden understøttelse fra arbejdsgiveren efter denne overenskomst.
§ 15. ATP
Buschauffører er omfattet af de forhøjede ATP-satser, jf. § 19, stk. 3, i lov nr. 367 af
10. juni 1987 om ændring af lov om ATP.
§ 16. Arbejdstid, fridage m.v.
Arbejdstiden fastlægges på basis af lokalt aftalte turnusperioder på grundlag af den ugentlige normtid på 37 timer.
Med virkning fra 1. april 2000 kan deltidsansættelse ske efter forudgående drøftelse med tillidsrepræsentanten/den lokale afdeling af forbundet.
Bemærkning:
Der bør gives mulighed for, at den ansatte efter eget ønske kan overgå til deltid, hvis det i øvrigt er foreneligt med tjenesten og udefra kommende kan efter forudgående drøftelse opnå deltidsbeskæftigelse.
Endvidere bør der efter anmodning fra den ansatte gives mulighed for over- førsel fra deltidsstilling til fuldtidsstilling eller om forøgelse af deltidskvo- ten, hvis muligheden opstår.
Herudover gælder de pr. 31. marts 1991 ved protokollat eller lignende fastlagte reg- ler om arbejdstid mv. i 1989-overenskomsten.
Ændring af de vilkår for arbejdstid mv. der er nævnt i stk. 2, sker efter de i disse be- stemmelser gældende regler med eventuelt tilknyttede aftaler.
Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 15.11.
Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler gælder.
Bemærkning:
Rammeaftalen findes i samlemappen under afsnit 15.16.
§ 17. Overarbejde
Ved overarbejde forstås arbejde udover det antal timer, der er fastsat som normal ar- bejdstid den enkelte arbejdsdag for den pågældende buschauffør.
[O.99]Overarbejde/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspad- seret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under for- nøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøf- telse mellem den (lokale) repræsentant for vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.[O.99]
For overarbejde betales overarbejdstillæg, som beregnes som 1/1924 af nettoråsløn- nen. Med virkning fra 1. april 2000 beregnet som 1/1924 af nettoårslønnen, jf. §§ 5, 6, 7, og 10.
For timer, for hvilke der betales overarbejdstillæg, betales ikke forskudttids- og/eller weekendtillæg.
Tilsigelse til overarbejde skal meddeles chaufføren dagen forud inden arbejdstids ophør. For manglende varsel til overarbejde udover 1 time betales en godtgørelse på 19,00 kr. (1/10 1984-niveau), (pr. 1. april 2000: 26,56 kr. (31/3 2000-niveau)) pr. gang.
Overarbejdstillægget udgør
1. på hverdage: når arbejdet finder sted inden for de første tre timer efter arbejdstids ophør 50%, følgende timer 100%,
2. på lørdage: for de første tre timer mellem kl. 07.00 og kl. 12.00: 50%, for føl- gende timer mellem kl. 07.00 og kl. 12.00 samt alle timer mellem kl. 12.00 og kl. 24.00: 100%,
3. på søn- og helligdage: 100%.
4. Tilsigelse til arbejde på en inddraget vagtlistefridag, anses for overarbejde og ve- derlægges med 100% overtidstillæg.
For ekstrakørsel om morgenen som del af en delt tjeneste godtgøres 1 afspadserings- time udover godtgørelsen for delt tjeneste. Udføres der i forbindelse med sådan tje- neste yderligere morgenkørsel, skal den samlede tid for morgenkørsel være mindst 2 timer, idet der afregnes afspadsering og 100% overtid for tiden udover den egentlige tjenestetid.
Overtidsbetaling efter stk. 1 gives dog ikke medmindre tjenesten slutter senere end 8 minutter efter planmæssigt ophør. Fra 9 minutter til 30 minutter betales med 1/2 ti- me. Fra 31 minutter betales med 1 time.
§ 18. Arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt
Arbejdstidsaftale om arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet med tilhørende aftale om hviletid og fridøgn gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 15.12 og afsnit 15.17.
§ 19. Uniform
Uniform mv. udleveres efter hidtidige bestemmelser eller efter lokal aftale.
§ 20. Ferie
Aftale om ferie for (amts)kommunalt ansat personale gælder.
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 16.41.
§ 21. Feriefridagstimer
[O.99]Aftale om feriefridagstimer for (amts)kommunalt ansat personale gælder.
Bemærkning:
Aftale findes i samlemappen under afsnit 16.42.[O.99]
§ 22. Fravær ved graviditet, barsel, adoption, omsorg og familiemæssige årsager
Aftale om fravær ved graviditet, barsel og af andre familiemæssige årsager gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 16.21.
§ 23. Barns 1. sygedag
Buschauffører har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt:
1. Barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte,
2. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
3. tjenestefrihed er forenelig med forholdene på tjenestestedet.
Bemærkning:
I vurderingen af, om anmodningen om tjenestefrihed skal imødekommes, indgår en afvejning af barnets alder og sygedommens karakter.
Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, men fraværslisten suppleres med op- lysninger om fraværet på grund af barns 1. sygedag.
Under tjenestefrihed efter stk. 1 har buschauffører ret til løn. Der udbetales ikke ar- bejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Hvis buschaufføren misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
§ 24. Faglig strid
Som bestemmelser for behandling af faglig strid og overenskomstbrud gælder den mellem parterne i tilslutning til nærværende overenskomst indgåede hovedaftale.
§ 25. Opsigelse
[O.99]Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2, om afskedigelse med forkortet op- sigelsesvarsel (120-dages reglen) finder ikke anvendelse for ansættelsesforhold indgået den 1. april 1999 eller senere.
For ansættelsesforhold indgået forud for den 1. april 1999 kan § 5, stk. 2, alene an- vendes, hvor den 120. sygedag inden for 12 på hinanden følgende måneder indtræf- fer inden den 1. oktober 1999.
Det forkortede varsel kan ikke anvendes for ansættelsesforhold indgået forud for den
1. april 1999, hvis samtlige 120 sygedage udelukkende skyldes tilskadekomst i tje- nesten, hvor den 120. sygedag inden for 12 på hinanden følgende måneder indtræf- fer inden den 1. oktober 1999.
Bemærkning:
Forkortet varsel kan ikke anvendes, når en arbejdstager, der har genoptaget arbejdet efter en arbejdsskade, bliver opsagt på grund af sygdom, og de 120 dages sygdom udelukkende er forårsaget af den oprindelige arbejdsskade. Forkortet varsel kan dog anvendes, hvis opsigelsen er afgivet mere end 2 år efter den oprindelige arbejdsskade, eller ansættelsesforholdet i mellemtiden har været afbrudt.
Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Der vedlægges en kopi af meddelelsen som den ansatte kan udlevere til forbundet ved dennes eventuelle ind- dragelse i sagen.
Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, underrettes organisationen skrifligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, medmindre oplysningerne stri- der mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straf- feloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres forbundet herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at med- arbejderen har fået kopi af meddelelsen om afsked med henblik på eventuel udleve- ring til Forbundet af Offentligt Ansatte. Den nævnte underretning sendes til:
Forbundet af Offentligt Ansatte, Staunings Plads 1-3, Postboks 11, 1790 København V
Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold. Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.
Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget ved Odense Bytrafik i mindst 8 mdr. på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan Forbundet af Offentligt Ansatte kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et sådant krav skal fremsættes overfor selskabet inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til Kommunernes Landsforening.
Et afskedigelsesnævn består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Kommunernes Landsforening og 2 af forbundet, hvorefter disse i forening udpeget en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes præsidenten for ved- kommende landsret om at udpege denne.[O.99]
Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsi- gelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller kommunens forhold, kan det pålægges kommunen at afbøde virkningerne af opsigelsen ved fastsættelse af en godtgørelse. Størrelsen af godtgørelsen fastsættes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Godtgø- relsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af arbejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostnin- ger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
§ 26. Fratrædelsesgodtgørelse, sygdom, forkortet varsel, værnepligt og ef- terløn
Følgende bestemmelser i funktionærloven - udover de i § 25, stk. 1 nævnte om opsi- gelsesvarsler - finder anvendelse:
1. fratrædelsesgodtgørelse (§ 2a),
2. løn under fravær på grund af sygdom (§ 5, stk. 1)
3. afskedigelse med forkortet varsel som følge af sygdom (§ 5, stk. 2) (indtil 1. ok- tober 1999).
4. indkaldelse til aftjening af værnepligt (§ 6), og
5. efterløn (§ 8).
Bemærkning:
Ved opgørelse af beskæftigelsens længde indgår også den tid pågældende har været ansat uafbrudt og aflønnet med kvotatime- og eventuelt kvotau- geløn.
Ved fratræden og dermed afbrydelse af ansættelsesforholdet, vil der ved se- nere genansættelse skulle påbegyndes en ny optjening af de nævnte 12, 15 eller 18 år.
§ 27. Medlemskab af arbejdsløshedskasse
Ansatte efter denne overenskomst skal være medlemmer af en statsanerkendt ar- bejdsløshedskasse.
§ 28. Medindflydelse og medbestemmelse/tillidsrepræsentant- og samar- bejdsudvalgsregler
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse gælder, hvis der lokalt indgås aftale herom.
Bemærkning:
Rammeaftalen findes i samlemappen under afsnit 16.12.
Hvis ikke der er indgået lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, gælder Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samar- bejdsudvalg i (amts) kommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 16.01.
§ 29. Efteruddannelse og kompetenceudvikling
[O.99]Aftale om efteruddannelse og kompetenceudvikling for (amts)kommunalt an- sat personale gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 19.31.[O.99]
§ 30. Kassebeholdning (over-/underskud)
Kommunens/Odense Bytrafiks kasse- og regnskabsregulativ gælder for afregning af salg af billetter/kort og kassebeholdning.
§ 31. Legitimationskort/fribefordring
Til hver buschauffør udleveres et frikort/legitimationskort med foto, der giver ret til personlig fribefordring med Odense Bytrafiks busser.
§ 32. Fornyelse af erhvervskørekort
Fornyelse af kørekort og lægeundersøgelse i forbindelse hermed betales af Odense Bytrafik, ligesom der gives den enkelte chauffør fornøden frihed hertil.
§ 33. Uddannelse
Under beordet uddannelse betales efter de lokale aftalte regler.
§ 34. Bibeskæftigelse
Fuldtidsbeskæftigede chauffører må ikke, uden for tjenestetiden, beskæftige sig med erhvervsmæssigt arbejde.
Ved erhvervsmæssigt arbejde forstås ikke fritidsbeskæftigelse, som f.eks. fritidsun- dervisning, hverv i bestyrelser o.lign.
Ovenstående gælder, bortset fra erhvervsmæssig kørsel, indtil videre ikke for bus- chauffører, som er ansat inden den 21. december 1993.
§ 35. Tjenestemandsansættelse
Buschauffører, der tilbydes ansættelse på tjenestemandsvilkår, kan vælge at forblive overenskomstansat, således at pågældende herved bevarer optjent lønanciennitet.
§ 36. Ikrafttræden og opsigelse
Overenskomsten har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra 1. april 1999.
Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til den 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2002. Opsigelse skal ske skriftligt.
Indtil der indgås en ny overenskomst, fastsættes lønnen efter de aftaler om tjeneste- mandslønninger, der var gældende på den dag, til hvilken overenskomsten blev op- sagt.
København, den 13. august 1999 For
Kommunernes Landsforening Xxx Xxxxxxxx
Xxxxxxxx Xxxxxxxx
For
Forbundet af Offentligt Ansatte Xxxx Xxxxxxxx
Xxxxxxx Xxxxxxx