Lejemålet sker på følgende betingelser.
Lejemålet sker på følgende betingelser.
Rygning forbudt i autocamperen.
1. Afbestilling: Indtil 30 dage før lejemålets ikrafttræden er der et afbestillingsgebyr på kr.1.000,-. Ved afbestilling mellem 30 og 14 dage før lejemålets ikrafttræden, tilbagebetales det indbetalte beløb minus 50% af det fulde lejebeløb og fuld depositum. Ved afbestilling senere end 14 dage før lejemålets ikrafttræden tilbagebetales intet lejebeløb, kun det fulde depositum.
2. Udlevering af autocamper til lejer: Xxxxx skriver under på hvilken stand autocamperen er i ved udleveringen, så der ingen tvivl kan være omkring skader m.v. når autocamperen afleveres til udlejer. Vognen er fuld tanket ved udlevering.
3. Fører af autocamper: er kun lejeren eller anden i denne kontrakt navngiven person. Fører skal være min. 25 år og have haft gyldigt kørekort i min. 3 år. Vognen må kun benyttes til det antal personer den er beregnet/godkendt til.
4. Forsikring: Autocamperen er forsikret til udlejning. Ejer har tegnet kaskoforsikring. Lejer hæfter fuldt ud for enhver skade, der ikke dækkes af forsikringen, også hvis medbragt hund laver skade. Selvrisiko udgør 8000 kr. pr. skade, som er omfattet af kaskoforsikringen.
5. Uheld: Ved uheld skal udlejer straks kontaktes på mobil: 25643333. Eventuelle udgifter for lejeren pga. uheld under udlejning er udlejer uvedkommende.
6. Tilbagelevering af autocamperen: Den skal være fuldt tanket ved tilbageleveringen, autocamperen med inventar skal være tilbageleveret på ejers bopæl til den fastsatte tid, og i samme stand som ved modtagelsen. Uden forudgående aftale vil der blive opkrævet kr. 500,- pr. time ved for sent afhentning eller aflevering.
Autocamperen skal være rengjort indvendig og støvsuget, inkl. førerkabine og stort bagagerum, samt toilet og spildevandstank tømt. Camping bord og stole aftørret og rene, køleskab/fryser tømt og rengjort. Bruserum og toiletrum rengjort. Ved manglende rengøring og støvsugning af autocamperen indvendigt, samt tømning af toilet/spildevand, modregnes der Kr. 1000,- i depositum til dækning. Ønskes der tilkøb af rengøring af vognen kr. 799,- skal dette gøres forud for afhentning af autocamperen.
7. Når hund medbringes: Opkræves et tillæg på kr. 600,- til ekstra rengøring. Hunden må ikke være i møblerne og må ikke være alene i autocamperen.
8. Forbehold og garanti: Kan det lejede køretøj ikke udleveres grundet alvorlig skade, forsøger jyskcampingudlejning at stille et andet tilsvarende køretøj til rådighed. Såfremt erstatningskøretøjet varierer i størrelse refunderes alene lejedifferencen, såfremt køretøjet er mindre/billigere end det lejede. Hvis det er umuligt for jyskcampingudlejning at skaffe erstatningskøretøj, tilbagebetales den fulde leje. Yderligere kompensation ydes ikke.
Lejer kan ikke kræve erstatning for tabt ferie forårsaget af uheld med det lejede køretøj. Ej heller i forbindelse med evt. fejl i køretøjets tekniske installationer.
Hvis der under lejemålet springer en sikring eller der sker andre mindre tekniske fejl, er det lejers pligt at få udbedret disse ting.
Lejer kan frit indkøbe nye dele op til max. Kr. 500,- som refunderes mod aflevering af bilag. Vi tager generelt forbehold for trykfejl.